Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0213

    Sag C-213/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 23. april 2013 — Impresa Pizzarotti & C. Spa mod Comune di Bari

    EUT C 207 af 20.7.2013, p. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
    EUT C 207 af 20.7.2013, p. 4–4 (HR)

    20.7.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 207/11


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 23. april 2013 — Impresa Pizzarotti & C. Spa mod Comune di Bari

    (Sag C-213/13)

    2013/C 207/20

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Consiglio di Stato

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Impresa Pizzarotti & C. Spa

    Sagsøgt: Comune di Bari

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Kan den kontrakt, som påtænkes indgået, om leje af fremtidig fast ejendom, herunder i den sidst foreslåede form af en skriftlig forpligtelse til at leje, sidestilles med en offentlig bygge- og anlægskontrakt, om end med bestemte særtræk, som kendetegner en lejekontrakt, således at den ikke henhører under de kontrakter, som i henhold til artikel 16 i direktiv 2004/18/EF (1) ikke er underlagt bestemmelserne om offentlige kontrakter?

    2)

    Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, kan de nationale domstole, og navnlig den forelæggende ret, da betragte en eventuel dom i sagen — jf. redegørelsen — som værende uden virkning, for så vidt som den har tilladt den fortsatte eksistens af en retlig situation, som er i strid med fællesskabsbestemmelserne om offentlige kontrakter, og er det således muligt at fuldbyrde en dom, som er i strid med fællesskabsretten?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 1149).


    Top