Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0116

Sag C-116/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia n °17 de Palma de Mallorca (Spanien) den 11. marts 2013 — Banco de Valencia SA mod Joaquín Valldeperas Tortosa og María Ángeles Miret Jaume

EUT C 171 af 15.6.2013, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia no 17 de Palma de Mallorca (Spanien) den 11. marts 2013 — Banco de Valencia SA mod Joaquín Valldeperas Tortosa og María Ángeles Miret Jaume

(Sag C-116/13)

2013/C 171/18

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia no 17 de Palma de Mallorca

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Banco de Valencia SA

Sagsøgte: Joaquín Valldeperas Tortosa og María Ángeles Miret Jaume

Præjudicielle spørgsmål

1)

Overholder den spanske procedure for overtagelse af pant artikel 7 i direktiv 93/13/EØF (1), når den ikke som forudsætning for at tage stilling til udstedelsen af fuldbyrdelsesordren tillader en domstolsprøvelse ex offico af et vilkår om førtidig ophævelse af lånet alene på bankens anmodning, som anses for urimeligt i sig selv og i den konkrete anvendelse i sagen, idet den nævnte bestemmelse er ubetinget nødvendig for at give den erhvervsdrivende långiver den privilegerede mulighed for fuldbyrdelse?

2)

I lyset af artikel 7 i direktiv 93/13/EØF, hvad bør rækkevidden af rettens indgriben i forhold til ovennævnte vilkår være, når den skal tage stilling til udstedelse af en fuldbyrdelsesordre i proceduren for overtagelse af pant?

3)

Henset til artikel 3, stk. 1 og 3, i direktiv 93/13/EØF, og bilaget til direktivets punkt 1, litra e) og g), og punkt 2, litra a), kan et kontraktvilkår, som tillader det långivende finansieringsinstitut ensidigt at ophæve låneaftalen af fuldstændig objektive grunde, hvoraf nogle er uden forbindelse med aftalen, og i denne tvist på grund af misligholdelse af fire månedlige lånerater, anses for urimeligt i sig selv og ved sin konkrete anvendelse i den foreliggende sag?


(1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29)


Top