EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CA0567

Sag C-567/13: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. februar 2015 — Nóra Baczó og János István Vizsnyiczai mod Raiffeisen Bank Zrt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse — forbrugerbeskyttelse — direktiv 93/13/EØF — artikel 7 — realkreditaftale — voldgiftsklausul — urimelighed — forbrugersøgsmål — national processuel bestemmelse — ret, for hvilken indbringes søgsmål med påstand om, at en standardkontrakt erklæres ugyldig, er inkompetent med hensyn til at træffe afgørelse vedrørende påstanden om fastslåelse af urimeligheden af kontraktvilkår indeholdt i samme aftale)

EUT C 118 af 13.4.2015, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 118/9


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. februar 2015 — Nóra Baczó og János István Vizsnyiczai mod Raiffeisen Bank Zrt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn)

(Sag C-567/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - artikel 7 - realkreditaftale - voldgiftsklausul - urimelighed - forbrugersøgsmål - national processuel bestemmelse - ret, for hvilken indbringes søgsmål med påstand om, at en standardkontrakt erklæres ugyldig, er inkompetent med hensyn til at træffe afgørelse vedrørende påstanden om fastslåelse af urimeligheden af kontraktvilkår indeholdt i samme aftale))

(2015/C 118/11)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Nóra Baczó og János István Vizsnyiczai

Sagsøgt: Raiffeisen Bank Zrt

Konklusion

Artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national retsplejeregel, hvorefter en lokalret, der er kompetent til at træffe afgørelse i et søgsmål, som er anlagt af en forbruger, med påstand om, at en standardkontrakt erklæres ugyldig, ikke er kompetent til at tage stilling til forbrugerens påstand om fastslåelse af urimeligheden af kontraktvilkårene i samme aftale, medmindre det viser sig, at den omstændighed, at lokalretten erklærer sig inkompetent, medfører processuelle ulemper, der kan gøre det uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der er tillagt forbrugeren i henhold til Den Europæiske Unions retsorden. Det tilkommer den nationale ret at foretage de nødvendige efterprøvelser i denne forbindelse.


(1)  EUT C 71 af 8.3.2014.


Top