Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CA0424

    Sag C-424/13: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 23. april 2015 — Zuchtvieh-Export GmbH mod Stadt Kempten (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — landbrug — forordning (EF) nr. 1/2005 — beskyttelse af dyr under transport — langvarige forsendelser fra en medlemsstat til et tredjeland — artikel 14, stk. 1 — kontrol vedrørende logbogen, som den kompetente myndighed på afgangsstedet skal gennemføre inden langvarige forsendelser — anvendelse af denne bestemmelse for så vidt angår den del af forsendelsen, som finder sted uden for Den Europæiske Unions område — anvendelse af normer fastsat ved denne forordning på denne del af forsendelsenationstegn)

    EUT C 205 af 22.6.2015, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.6.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 205/5


    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 23. april 2015 — Zuchtvieh-Export GmbH mod Stadt Kempten (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland)

    (Sag C-424/13) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - landbrug - forordning (EF) nr. 1/2005 - beskyttelse af dyr under transport - langvarige forsendelser fra en medlemsstat til et tredjeland - artikel 14, stk. 1 - kontrol vedrørende logbogen, som den kompetente myndighed på afgangsstedet skal gennemføre inden langvarige forsendelser - anvendelse af denne bestemmelse for så vidt angår den del af forsendelsen, som finder sted uden for Den Europæiske Unions område - anvendelse af normer fastsat ved denne forordning på denne del af forsendelsenationstegn))

    (2015/C 205/06)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Bayerischer Verwaltungsgerichtshof

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Zuchtvieh-Export GmbH

    Sagsøgt: Stadt Kempten

    Procesdeltager: Landesanwaltschaft Bayern

    Konklusion

    Artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 skal fortolkes således, at for at en forsendelse, der indebærer en langvarig forsendelse af de omhandlede dyr, som påbegyndes på Den Europæiske Unions område og fortsætter uden for dette område, kan godkendes af den kompetente myndighed på afgangsstedet, skal organisatoren forelægge en logbog, som, henset til planlægningen af denne forsendelse, således som den er påtænkt, er realistisk og giver anledning til at antage, at forordningens bestemmelser vil blive overholdt, herunder for den del af forsendelsen, der finder sted på tredjelandes område, idet denne myndighed er bemyndiget til, hvis dette ikke er tilfældet, at kræve, at disse arrangementer ændres således, at overholdelsen af disse bestemmelser sikres for hele forsendelsen.


    (1)  EUT C 336 af 16.11.2013.


    Top