Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CA0143

Sag C-143/13: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 26. februar 2015 — Bogdan Matei og Ioana Ofelia Matei mod SC Volksbank România SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Specializat Cluj — Rumænien) (Direktiv 93/13/EØF — urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere — artikel 4, stk. 2 — vurdering af, om kontraktvilkårene er urimelige — undtagelse, der gælder for vilkår om aftalens hovedgenstand eller om overensstemmelsen mellem pris og varer eller mellem tjenesteydelser og betalingen herfor, forudsat at de er affattet klart og forståeligt — vilkår vedrørende en »risikoprovision« oppebåret af långiveren, som på visse betingelser giver denne lov til ensidigt at ændre rentesatsen)

EUT C 138 af 27.4.2015, pp. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 138/4


Domstolens dom (Niende Afdeling) af 26. februar 2015 — Bogdan Matei og Ioana Ofelia Matei mod SC Volksbank România SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Specializat Cluj — Rumænien)

(Sag C-143/13) (1)

((Direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere - artikel 4, stk. 2 - vurdering af, om kontraktvilkårene er urimelige - undtagelse, der gælder for vilkår om aftalens hovedgenstand eller om overensstemmelsen mellem pris og varer eller mellem tjenesteydelser og betalingen herfor, forudsat at de er affattet klart og forståeligt - vilkår vedrørende en »risikoprovision« oppebåret af långiveren, som på visse betingelser giver denne lov til ensidigt at ændre rentesatsen))

(2015/C 138/04)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Specializat Cluj

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Bogdan Matei og Ioana Ofelia Matei

Sagsøgt: SC Volksbank România SA

Konklusion

Artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at udtrykkene »aftalens hovedgenstand« og »overensstemmelsen mellem pris og varer eller mellem tjenesteydelser og betalingen herfor« under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende i princippet ikke omfatter den type vilkår, der er indeholdt i kreditaftaler som de i hovedsagen omhandlede, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og forbrugere, som dels på visse betingelser giver kreditgiveren lov til ensidigt at ændre rentesatsen, dels indeholder en »risikoprovision«, som denne oppebærer. Det påhviler dog den forelæggende ret at efterprøve denne kvalificering af de nævnte aftalevilkår på baggrund af de pågældende aftalers art, almindelige opbygning og bestemmelser samt den juridiske og faktuelle sammenhæng, hvori de indgår.


(1)  EUT C 171 af 15.6.2013.


Top