23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/3

—

Dommen ophæves, for så vidt som Retten derved har opretholdt den ved beslutningen foretagne udelukkelse af bundne salg fra beregningen af de bøder, der er pålagt beslutningens øvrige adressater, hvilket udgør en forskelsbehandling af Guardian.

—

Følgelig nedsættes den bøde, som appellanterne er blevet pålagt, med 37 % som led i udøvelsen af den fulde prøvelsesret.

—

Dom afsagt Retten (Sjette Afdeling) den 27. september 2012 i sag T-82/08, Guardian Industries og Guardian Europe Sàrl mod Kommissionen, annulleres, for så vidt som Retten derved fastslog, at Kommissionens skrivelse af 10. februar 2012 kunne antages til realitetsbehandling.

—

Det fastslås følgelig, at Kommissionens skrivelse ikke kan antages til realitetsbehandling, og den fjernes fra sagsakterne.

—

Den bøde, som appellanterne er blevet pålagt ved beslutningen, nedsættes yderligere som led i udøvelsen af den fulde prøvelsesret med et beløb svarende til mindst 25 % af den oprindelige bøde for at råde bod på, at Retten ikke sikrede dem den ret til en effektiv domstolsprøvelse inden en rimelig frist, der er fastsat ved chartrets artikel 47.

—

Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes omkostninger i forbindelse med denne appelsag og sagen for Retten.

For det første tilsidesætter dommen ligebehandlingsprincippet ved at opretholde den ved beslutningen foretagne udelukkelse af bundne salg fra beregningen af de bøder, der er pålagt beslutningens øvrige adressater, og ved ikke at råde bod på den deraf følgende forskelsbehandling af Guardian. Derved er der set bort fra fast retspraksis, hvorefter bundne salg skal behandles på samme måde som eksterne salg ved beregningen af bøden, for at der ikke opstår en urimelig fordel for integrerede producenter. Rettens argumentation — hvorefter beslutningen kun vedrører »salg af planglas til uafhængige kunder« — kan ikke begrunde forskelsbehandlingen af Guardian.

For det andet tilsidesætter dommen Rettens bestemmelser om frister og grundlæggende principper om ret til forsvar samt og om parternes ligestilling i processen, idet Kommissionens skrivelse af 10. februar 2012 blev antaget til realitetsbehandling. Med denne skrivelse, som blev sendt én arbejdsdag før retsmødet, havde Kommissionen til hensigt at tilføje sagen nye oplysninger, som ikke tidligere var blevet fremlagt for Retten, selv om Kommissionen havde haft flere anledninger hertil.

For det tredje er der gået tre år og fire måneder fra afslutningen af den skriftlige forhandling til Rettens beslutning om at indlede den mundtlige forhandling. Denne sendrægtighed har tilsidesat appellanternes adgang til effektive retsmidler og til domstolsprøvelse inden en rimelig frist i henhold til chartrets artikel 47. Tidsforløbet er længere, end hvad Domstolen tidligere har anset for at være urimeligt, og kan ikke forklares af omstændigheder såsom kompleksiteten eller mængden af det bevismateriale, der blev forelagt Retten. Sagen var tværtimod ligetil, idet Guardian var det eneste selskab, der havde anlagt sag med påstand om annullation af beslutningen. Bevismaterialet i sagen bestod kun af en håndfuld korte dokumenter og erklæringer, som alle var affattet på processproget. Guardian gjorde alt, hvad selskabet kunne for at lette og fremme Rettens behandling af søgsmålet, idet det bl.a. gav afkald på en yderligere skriftudveksling på trods af søgsmålets betydning og af, at den af Kommissionen pålagte bøde er uden sidestykke i betragtning af overtrædelsens særdeles korte varighed.