Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CN0200

Sag C-200/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 27. april 2012 — Minister voor Immigratie en Asiel mod Y

EUT C 217 af 21.7.2012, p. 8–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 27. april 2012 — Minister voor Immigratie en Asiel mod Y

(Sag C-200/12)

2012/C 217/15

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister voor Immigratie en Asiel

Den anden part: Y

Præjudicielle spørgsmål

1)

Udgør udlændinge med en homoseksuel orientering en bestemt social gruppe som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, herefter »direktivet«)?

2)

Såfremt det første spørgsmål skal besvares bekræftende: Hvilke homoseksuelle aktiviteter er omfattet af direktivet, og såfremt sådanne aktiviteter udsættes for forfølgelse, og de øvrige krav er opfyldt, kan dette da føre til anerkendelse af flygtningestatus? Dette spørgsmål omfatter også følgende underspørgsmål:

a)

Kan det af en udlænding med en homoseksuel orientering forventes, at han i sit hjemland holder sin orientering hemmelig for alle for at undgå forfølgelse?

b)

Såfremt det forrige spørgsmål besvares benægtende: Kan der af en udlænding med en homoseksuel orientering forventes tilbageholdenhed med at give sin orientering et indhold i hjemlandet for at undgå forfølgelse, og hvis ja, i hvilket omfang? Kan der herved forventes en større tilbageholdenhed af homoseksuelle end af heteroseksuelle?

c)

Såfremt der i denne sammenhæng kan sondres mellem tilkendegivelser, der vedrører orienteringens kerneområde, og tilkendegivelser, der ikke gør det, hvad skal der da forstås ved en seksuel orienterings kerneområde, og på hvilken måde kan dette fastslås?

3)

Udgør kriminaliseringen af homoseksuelle aktiviteter og trussel af fængselsstraf i henhold til Ugandas Penal Code i sig selv forfølgelse som omhandlet i direktivets artikel 9, stk. 1, litra a), læst i sammenhæng med stk. 2, litra c)? Hvis ikke, under hvilke omstændigheder er dette da tilfældet?


Top