EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0537

Sag T-537/11: Sag anlagt den 10. oktober 2011 — Hultafors Group mod KHIM — Società Italiana Calzature (Snickers)

EUT C 362 af 10.12.2011, p. 20–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 362/20


Sag anlagt den 10. oktober 2011 — Hultafors Group mod KHIM — Società Italiana Calzature (Snickers)

(Sag T-537/11)

2011/C 362/30

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Hultafors Group AB (Bollebygd, Sverige) (ved lawyers A. Rasmussen og T. Swanstrøm)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Società Italiana Calzature SpA (Milano, Italien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 9. august 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2519/2010-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der var forbundet med sagen for appelkammeret og indsigelsesafdelingen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Hultafors Group AB

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket i sort og hvid »Snickers«, for varer i klasse 8, 9 og 25 — EF-varemærkeansøgning nr. 3740719

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Società Italiana Calzature SpA

Det påberåbte varemærke eller tegn: Den italienske varemærkeregistrering nr. 348149 af ordmærket »KICKERS«, for varer i klasse 3, 14, 16, 18, 24, 25, 28, 32 og 33

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge for alle de omtvistede varer

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret urigtigt fastslog, at der foreligger risiko for forveksling mellem det ansøgte varemærke og indsigerens varemærke.


Top