EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0419

Sag T-419/11: Sag anlagt den 29. juli 2011 — Ellinika Touristika Akinita mod Kommissionen

EUT C 282 af 24.9.2011, p. 43–43 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/43


Sag anlagt den 29. juli 2011 — Ellinika Touristika Akinita mod Kommissionen

(Sag T-419/11)

2011/C 282/80

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Ellinika Touristika Akinita AE (Athen, Grækenland) (ved advokat N. Fragkakis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren gives medhold i søgsmålet i sin helhed.

Den anfægtede afgørelse fra Kommissionen, som er rettet til Den Hellenske Republik, annulleres og erklæres ugyldig

Det fastslås, at der skal ske tilbagebetaling med tillæg af renter af ethvert beløb, som er blevet »krævet tilbagebetalt« direkte eller indirekte fra sagsøgeren i medfør af den anfægtede afgørelse.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. maj 2011 K(2011) 3504 endelig om statsstøtte til visse græske kasinoer — C 16/2010 (ex NN 22/2010, ex CP 318/2009), som er blevet gennemført af Den Hellenske Republik.

Sagsøgeren har fremført følgende anbringender til støtte for sin annullationspåstand:

 

Det første anbringende vedrører en forkert fortolkning og anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, og en utilstrækkelig begrundelse, som er i strid med artikel 296 TEUF. Nærmere bestemt: den pågældende støtteforanstaltning: (i) sikrer ikke kasinoet i Parnitha og kasinoet i Corfù en økonomisk fordel ved overførsel af offentlige midler, (ii) er ikke selektiv og (iii) kan ikke påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer ikke konkurrencen, ligesom den heller ikke truer med at fordreje konkurrencen.

 

Det andet anbringende vedrører en ukorrekt fortolkning og anvendelse af artikel 14, stk. 1, første punktum, i Rådets forordning nr. 659 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1). Nærmere bestemt: (i) ulovlig statsstøtte kan kun kræves tilbagebetalt fra de egentlige modtagere af støtten og (ii) de egentlige modtagere af den omhandlede foranstaltning (kasinoernes kunder) og de subjekter (kasinoerne i Corfù, Parnitha og Salonicco), som afgørelsen om tilbagebetaling er rettet til, og som ikke bliver opkrævet entréafgifter, er ikke identiske.

 

Det tredje anbringende vedrører en ukorrekt fortolkning og anvendelse af samme forordnings artikel 14, stk. 1, andet punktum. Tilbagebetalingen af den omhandlede støtte er i strid med (i) princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og (ii) proportionalitetsprincippet.


Top