EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CN0597

Sag C-597/11 P: Appel iværksat den 25. november 2011 af Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 9. september 2011 i sag T-232/06, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod Europa-Kommissionen

EUT C 25 af 28.1.2012, p. 42–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 25/42


Appel iværksat den 25. november 2011 af Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 9. september 2011 i sag T-232/06, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod Europa-Kommissionen

(Sag C-597/11 P)

(2012/C 25/79)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (ved Δικηγόροι N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom ophæves.

Domstolens fulde prøvelsesret udøves, Kommissionens beslutning af 19. juni 2006 om ikke at antage buddet afgivet af appellanten under udbudsproceduren (»UP«) TAXUD/2005/AO-001 vedrørende specifikation, udvikling, vedligeholdelse og support i forbindelse med it-systemer for told omfattet af DG-TAXUD’s (»CUST-DEV«) it-projekter (EUT 2005/S 187-183846) og om at tildele det samme bud til en anden tilbudsgiver, meddelt til appellanten ved skrivelse af 19. juni 2006, annulleres, og den krævede erstatning tildeles.

Subsidiært henvises sagen til Retten, således at den træffer afgørelse om sagens realitet.

Kommissionen tilpligtes at betale appellantens retlige omkostninger og andre omkostninger, inklusive dem i forbindelse med den oprindelige procedure.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at den appellerede dom bør ophæves på følgende grundlag:

 

For det første har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at anlægge en urigtig fortolkning af finansforordningens artikel 89, stk. 1, og artikel 98, stk. 1, af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 140, stk. 1 og 2, og artikel 141, stk. 2, og af principperne om ligebehandling, forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtighed og fri konkurrence.

 

For det andet har appellanten gjort gældende, at Retten foretog en urigtig retsanvendelse ved fejlfortolkning og urigtig gengivelse af de forelagte beviser.

 

Endelig, har appellanten gjort gældende, at Retten foretog en urigtig retsanvendelse ved at fortolke ændringen af udvælgelseskriterierne urigtigt, ved ikke at undersøge tilstedeværelsen af flere åbenbare fejlvurderinger under vurderingen af udbuddet og ved ikke at give en tilstrækkelig begrundelse for den appellerede dom.


Top