EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62011CN0499
Case C-499/11 P: Appeal brought on 27 September 2011 by The Dow Chemical Company, Dow Deutschland Inc., Dow Deutschland Anlagengesellschaft mbH, Dow Europe GmbH against the judgment of the General Court (First Chamber) delivered on 13 July 2011 in Case T-42/07: The Dow Chemical Company and others v European Commission
Sag C-499/11 P: Appel iværksat den 27. september 2011 af The Dow Chemical Company, Dow Deutschland Inc., Dow Deutschland Anlagengesellschaft mbH og Dow Europe GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 13. juli 2011 i sag T-42/07, The Dow Chemical Company m.fl. mod Europa-Kommissionen
Sag C-499/11 P: Appel iværksat den 27. september 2011 af The Dow Chemical Company, Dow Deutschland Inc., Dow Deutschland Anlagengesellschaft mbH og Dow Europe GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 13. juli 2011 i sag T-42/07, The Dow Chemical Company m.fl. mod Europa-Kommissionen
EUT C 355 af 3.12.2011, p. 11–12
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
3.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 355/11 |
Appel iværksat den 27. september 2011 af The Dow Chemical Company, Dow Deutschland Inc., Dow Deutschland Anlagengesellschaft mbH og Dow Europe GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 13. juli 2011 i sag T-42/07, The Dow Chemical Company m.fl. mod Europa-Kommissionen
(Sag C-499/11 P)
2011/C 355/18
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: The Dow Chemical Company, Dow Deutschland Inc., Dow Deutschland Anlagengesellschaft mbH og Dow Europe GmbH (ved Rechtsanwalt D. Schroeder, Rechtsanwalt T. Kuhn og Advocat T. Graf)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
— |
The Dow Chemical Company har nedlagt påstand om, at Rettens dom i sag T-42/07 ophæves, for så vidt som den frifinder Kommissionen i en sag, hvorunder Dow Chemical Company har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 29. november 2006 i sag COMP/F/38.638, for så vidt som den vedrører selskabet. |
— |
The Dow Chemical Company har nedlagt påstand om, at Kommissionens beslutning af 29. november 2006 i sag COMP/F/38.638 annulleres, for så vidt som den vedrører selskabet. |
— |
Samtlige appellanter har nedlagt påstand om, at Rettens dom i sag T-42/07 ophæves, for så vidt som den frifinder Kommissionen for deres påstand om en væsentlig nedsættelse af de bøder, som appellanterne er blevet pålagt. |
— |
Samtlige appellanter har nedlagt påstand om, at de bøder, som de er blevet pålagt, nedsættes væsentligt. |
— |
Samtlige appellanter har nedlagt påstand om, at
|
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellen omfatter fire anbringender. I henhold til det første anbringende begik Retten en retlig fejl, idet den lagde til grund, at Kommissionen ikke har pligt til at udøve sin skønsbeføjelse på behørig vis, og idet den ikke foretog en fuldstændig prøvelse hvad angår udøvelsen af Kommissionens skønsbeføjelse med hensyn til konstateringen af, at The Dow Chemical Company var ansvarlig. I henhold til det andet anbringende begik Retten en retlig fejl hvad angår den differentierede behandling af udgangspunktet for bødens størrelse. I henhold til det tredje anbringende begik Retten en retlig fejl, idet den bekræftede, at Kommissionen var berettiget til at tage hensyn til The Dow Chemical Companys omsætning. I henhold til det fjerde anbringende begik Retten en retlig fejl, idet den bekræftede, at Kommissionens anvendelse af afskrækkelsesfaktoren ikke er udtryk for forskelsbehandling.