Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CA0351

    Sag C-351/11: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 8. november 2012 — KGH Belgium NV mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen — Belgien) (Toldskyld — efteropkrævning af import- eller eksportafgifter — bogføring af afgifter — praktiske regler)

    EUT C 9 af 12.1.2013, p. 18–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    12.1.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 9/18


    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 8. november 2012 — KGH Belgium NV mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen — Belgien)

    (Sag C-351/11) (1)

    (Toldskyld - efteropkrævning af import- eller eksportafgifter - bogføring af afgifter - praktiske regler)

    2013/C 9/27

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: KGH Belgium NV

    Sagsøgt: Belgische Staat

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen — fortolkning af artikel 217, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — efteropkrævning af import- og eksportafgifter — bogføring af afgifter — praktiske regler.

    Konklusion

    Artikel 217, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996, skal fortolkes således, at eftersom denne artikel ikke foreskriver praktiske regler for bogføring som omhandlet i denne bestemmelse, overlader den det til medlemsstaterne at fastlægge de praktiske regler med hensyn til bogføring af de afgiftsbeløb, som følger af en toldskyld, uden at de er forpligtede til i deres nationale lovgivninger at definere fremgangsmåden med henblik på gennemførelsen af denne bogføring, idet den skal foretages på en sådan måde, at det sikres, at de kompetente toldmyndigheder indskriver det nøjagtige importafgifts- eller eksportafgiftsbeløb, der følger af en toldskyld, i regnskabsregistrene eller på anden måde, for bl.a. at muliggøre, at bogføringen af de omhandlede beløb foretages med sikkerhed, herunder i forhold til debitor.


    (1)  EUT C 282 af 24.9.2011.


    Top