EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CA0186

Forenede sager C-186/11 og C-209/11: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. januar 2013 — Stanleybet International Ltd (sag C-186/11), William Hill Organization Ltd (sag C-186/11), William Hill plc (sag C-186/11) og Sportingbet plc (sag C-209/11) mod Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon og Ypourgos Politismou (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland) (Artikel 43 EF og 49 EF — national lovgivning, hvorefter en enkelt virksomhed, der har form af et børsnoteret aktieselskab, indrømmes en eneret til at gennemføre, administrere, afholde og drive hasardspil — reklame for hasardspil og udvidelse til andre EU-medlemsstater — kontrol, der udøves af staten)

EUT C 71 af 9.3.2013, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/3


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. januar 2013 — Stanleybet International Ltd (sag C-186/11), William Hill Organization Ltd (sag C-186/11), William Hill plc (sag C-186/11) og Sportingbet plc (sag C-209/11) mod Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon og Ypourgos Politismou (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland)

(Forenede sager C-186/11 og C-209/11) (1)

(Artikel 43 EF og 49 EF - national lovgivning, hvorefter en enkelt virksomhed, der har form af et børsnoteret aktieselskab, indrømmes en eneret til at gennemføre, administrere, afholde og drive hasardspil - reklame for hasardspil og udvidelse til andre EU-medlemsstater - kontrol, der udøves af staten)

2013/C 71/04

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Stanleybet International Ltd (sag C-186/11), William Hill Organization Ltd (sag C-186/11), William Hill plc (sag C-186/11) og Sportingbet plc (sag C-209/11)

Sagsøgte: Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon og Ypourgos Politismou

Procesdeltager: Organismos prognostikon agonon podosfairou AE (OPAP)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Symvoulio tis Epikrateias Athina — fortolkning af artikel 49 og 56 TEUF (artikel 43 og 49 EF) — nationale retsforskrifter, der med henblik på at begrænse hasardspil tildeler et børsnoteret aktieselskab en eneret til at gennemføre, administrere, afholde og drive sådanne spil — det pågældende selskabs reklame for disse spil, herunder i andre lande i Unionen

Konklusion

1)

Artikel 43 EF og 49 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, hvorefter en enkelt enhed indrømmes en eneret til at gennemføre, administrere, afholde og drive hasardspil, når denne lovgivning for det første ikke reelt opfylder formålet om at reducere spillemulighederne og begrænse aktiviteterne på dette område på en sammenhængende og systematisk måde, og når de offentlige myndigheder for det andet ikke sikrer en streng kontrol af udviklingen af hasardspilssektoren i et omfang, som er nødvendigt for at bekæmpe den til disse spil knyttede kriminalitet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

2)

I tilfælde af, at den nationale lovgivning på området for afholdelse af hasardspil ikke er forenelig med traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfrihed, kan de nationale myndigheder ikke undlade i en overgangsperiode at behandle ansøgninger som de i hovedsagerne omhandlede, der vedrører udstedelse af bevillinger i hasardspilssektoren.

3)

Under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede kan de kompetente nationale myndigheder behandle de for dem indgivne ansøgninger om bevilling til afholdelse af hasardspil i forhold til det beskyttelsesniveau for forbrugerne og den offentlige orden, som de ønsker at sikre, men dog på grundlag af objektive kriterier, der ikke er udtryk for forskelsbehandling.


(1)  EUT C 186 af 25.6.2011.

EUT C 194 af 2.7.2011.


Top