Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CA0158

    Sag C-158/11: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juni 2012 — Auto 24 SARL mod Jaguar Land Rover France SAS (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Konkurrence — artikel 101 TEUF — motorkøretøjsbranchen — forordning (EF) nr. 1400/2002 — gruppefritagelse — selektivt salgssystem — begrebet »bestemte kriterier« med hensyn til et kvantitativt selektivt distributionssystem — afslag på godkendelse som forhandler af nye køretøjer — ingen præcise, objektive, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende kvantitative udvælgelseskriterier)

    EUT C 227 af 28.7.2012, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    28.7.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 227/5


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juni 2012 — Auto 24 SARL mod Jaguar Land Rover France SAS (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

    (Sag C-158/11) (1)

    (Konkurrence - artikel 101 TEUF - motorkøretøjsbranchen - forordning (EF) nr. 1400/2002 - gruppefritagelse - selektivt salgssystem - begrebet »bestemte kriterier« med hensyn til et kvantitativt selektivt distributionssystem - afslag på godkendelse som forhandler af nye køretøjer - ingen præcise, objektive, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende kvantitative udvælgelseskriterier)

    2012/C 227/07

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Cour de cassation

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Auto 24 SARL

    Sagsøgt: Jaguar Land Rover France SAS

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de Cassation — fortolkning af artikel 1, stk. 1, litra f), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen (EFT L 203, s. 30) — selektivt distributionssystem — afslag på godkendelse som forhandler af nye køretøjer af mærket Land Rover — begrebet »bestemte kriterier« inden for rammerne af en kvantitativ selektiv distribution — ingen præcise, objektive, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende kvantitative udvælgelseskriterier

    Konklusion

    Ved udtrykket »bestemte kriterier« i artikel 1, stk. 1, litra f), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen skal der med hensyn til et kvantitativt selektivt distributionssystem i denne forordnings forstand forstås kriterier, hvis præcise indhold kan efterprøves. For at være omfattet af fritagelsen efter forordningen er det ikke nødvendigt, at et sådant system hviler på kriterier, der er objektivt begrundet og anvendes ensartet og ikke-differentieret i forhold til alle ansøgere om godkendelse.


    (1)  EUT C 179 af 18.6.2011.


    Top