This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62011CA0127
Case C-127/11: Judgment of the Court (Fifth Chamber) of 7 March 2013 (request for a preliminary ruling from the arbeidshof te Antwerpen — Belgium) — Aldegonda van den Booren v Rijksdienst voor Pensioenen (Social security for migrant workers — Article 46a of Regulation (EEC) No 1408/71 — National rules against overlapping — Old-age pension — Increase in the amount paid by a Member State — Survivor’s pension — Reduction in the amount paid by another Member State)
Sag C-127/11: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. marts 2013 — Aldegonda van den Booren mod Rijksdienst voor Pensioenen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Antwerpen — Belgien) (Social sikring af vandrende arbejdstagere — artikel 46a i forordning (EØF) nr. 1408/71 — nationale antikumulationsregler — alderspension — forhøjelse af det beløb, som betales af en medlemsstat — efterladtepension — nedsættelse af det beløb, som betales af en anden medlemsstat)
Sag C-127/11: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. marts 2013 — Aldegonda van den Booren mod Rijksdienst voor Pensioenen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Antwerpen — Belgien) (Social sikring af vandrende arbejdstagere — artikel 46a i forordning (EØF) nr. 1408/71 — nationale antikumulationsregler — alderspension — forhøjelse af det beløb, som betales af en medlemsstat — efterladtepension — nedsættelse af det beløb, som betales af en anden medlemsstat)
EUT C 123 af 27.4.2013, p. 2–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
27.4.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 123/2 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. marts 2013 — Aldegonda van den Booren mod Rijksdienst voor Pensioenen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Antwerpen — Belgien)
(Sag C-127/11) (1)
(Social sikring af vandrende arbejdstagere - artikel 46a i forordning (EØF) nr. 1408/71 - nationale antikumulationsregler - alderspension - forhøjelse af det beløb, som betales af en medlemsstat - efterladtepension - nedsættelse af det beløb, som betales af en anden medlemsstat)
2013/C 123/03
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Arbeidshof te Antwerpen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Aldegonda van den Booren
Sagsøgt: Rijksdienst voor Pensioenen
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Arbeidshof te Antwerpen — fortolkning af artikel 10 EF, 39 EF og 42 EF (nu henholdsvis artikel 4, stk. 3, TEU, 45 TEUF og 48 TEUF) og af artikel 46a, stk. 3, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2) — ydelser — nationale antikumulationsregler — nedsættelse af størrelsen af en efterladtepension, som udbetales af en medlemsstat, som følge af forhøjelsen af en alderspension, som udbetales af en anden medlemsstat
Konklusion
Artikel 46a i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1386/2001 af 5. juni 2001, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for anvendelsen af en medlemsstats lovgivning, der indeholder en bestemmelse, hvorefter en efterladtepension, som oppebæres i denne medlemsstat, nedsættes som følge af forhøjelsen af en alderspension, som oppebæres i medfør af en anden medlemsstats lovgivning, forudsat navnlig at betingelserne fastsat i artikel 46a, stk. 3, litra d), er overholdt.
Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den heller ikke er til hinder for anvendelsen af en sådan national bestemmelse, forudsat at denne ikke bringer den pågældende person i en ringere situation end den situation, som en person, hvis situation ikke indebærer noget grænseoverskridende element, befinder sig i, og, dersom det konstateres, at der er tale om en sådan ringere situation, at bestemmelsen kan begrundes i objektive hensyn, og at den står i rimeligt forhold til det formål, der lovligt tilstræbes med den nationale lovgivning, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.