This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62010TN0415
Case T-415/10: Action brought on 18 September 2010 — Nexans France v Joint Undertaking Fusion for Energy
Sag T-415/10: Sag anlagt den 18. september 2010 — Nexans France mod Det Europæiske Fællesforetagende for Fusionsenergiudvikling
Sag T-415/10: Sag anlagt den 18. september 2010 — Nexans France mod Det Europæiske Fællesforetagende for Fusionsenergiudvikling
EUT C 301 af 6.11.2010, p. 58–59
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
6.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 301/58 |
Sag anlagt den 18. september 2010 — Nexans France mod Det Europæiske Fællesforetagende for Fusionsenergiudvikling
(Sag T-415/10)
()
2010/C 301/93
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Nexans France SAS (Clichy, Frankrig) (ved avocats J.-P. Tran Thiet og J.-F. Le Corre)
Sagsøgt: Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at kontrakten blev tildelt som følge af en procedure, hvorunder retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, gennemsigtighedsprincippet, ligebehandlingsprincippet og princippet om god forvaltningsskik blev tilsidesat. |
— |
Det fastslås, at sagsøgte har begået en retlig fejl ved at lade sagsøgeren være i uvished om dets beslutning om at afvise sagsøgerens tilbud uden nogen vurdering og ved kun at underrette sagsøgeren herom ved skrivelsen af 16. juli 2010. |
— |
Det fastslås, at sagsøgte har begået en retlig fejl ved at afvise sagsøgerens tilbud på grundlag af artikel 120, stk. 4, i gennemførelsesbestemmelserne til dets finansforordning. |
— |
Beslutningen af 16. juli erklæres ugyldig. |
— |
Beslutningen af 8. juli erklæres ugyldig. |
— |
Samtlige kontrakter, som sagsøgte har indgået efter beslutningerne af 8. og 16. juli, erklæres ugyldige. |
— |
Sagsøgeren tilkendes en rimelig erstatning, der beløber sig til 175 453 EUR, med tillæg af renter fra domsafsigelsen og indtil hele betalingen har fundet sted (med forbehold af den nøjagtige fastsættelse af kontraktens værdi og af den endelige beregning af advokatomkostningerne, som først kan meddeles, når der er truffet afgørelse i den foreliggende sag). |
— |
Subsidiært for det tilfælde, at det på tidspunktet for domsafsigelsen viser sig at være usandsynligt, at kontrakten kan udbydes ved en ny udbudsrunde, tilkendes sagsøgeren en rimelig erstatning, der beløber sig til 50 175 453 EUR, med tillæg af renter fra domsafsigelsen og indtil hele betalingen har fundet sted (med forbehold af den nøjagtige fastsættelse af kontraktens værdi og af den endelige beregning af advokatomkostningerne, som først kan meddeles, når der er truffet afgørelse i den foreliggende sag). |
— |
Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af de beslutninger, der er truffet af Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling, hvorved det afviste det af sagsøgeren afgivne tilbud inden for rammerne af udbudsproceduren F4E-2009-OPE-18 (MS-MG) vedrørende levering af eludstyr (EUT 2009/S 149 218279) og tildelte en anden tilbudsgiver kontrakten. Desuden har sagsøgeren nedlagt påstand om erstatning for det tab, som selskabet hævder, at de anfægtede beslutninger har forårsaget.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort en række anbringender gældende om:
|
Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og gennemsigtighedsprincippet, idet sagsøgte har ladet sagsøgeren være i uvished om, at selskabets tilbud ville blive afvist uden nogen vurdering, hvis det ikke accepterede at underskrive det kontraktudkast, der var vedlagt kontrakten, hvorved sagsøgeren således ikke havde mulighed for at indse rækkevidden af de forpligtelser, der påhvilede selskabet som tilbudsgiver. |
|
Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som sagsøgte havde forsikret sagsøgeren om, at det ikke uden videre ville afvise det af sidstnævnte afgivne tilbud.
|