Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010TN0143

    Sag T-143/10: Sag anlagt den 30. marts 2010 — Ben Ri Electrónica mod KHIM — Sacopa (LT LIGHT-THECNO)

    EUT C 134 af 22.5.2010, p. 48–49 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.5.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 134/48


    Sag anlagt den 30. marts 2010 — Ben Ri Electrónica mod KHIM — Sacopa (LT LIGHT-THECNO)

    (Sag T-143/10)

    2010/C 134/78

    Stævningen er affattet på spansk

    Parter

    Sagsøger: Ben Ri Electrónica, SA (Madrid, Spanien) (ved abogada A. Alejos Cutuli)

    Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: Sacopa, SAU (Sant Jaume de Llierca (Girona), Spanien)

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelsen truffet af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres og der meddeles afslag på ansøgning om EF-varemærke nr. 4 520 193.

    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Ansøger om EF-varemærket: Sacopa, S.A.U.

    Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »LT« (registreringsansøgning nr. 4 520 193), for varer i klasse 7, 9 og 11.

    Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ben Ri Electrónica, SA

    Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-figurmærket (nr. 13 375) og de spanske figurmærker (nr. 1 719 729 og nr. 1 719 730), der består af en sammenstilling af et »L«og et »T« oven på en cirkel, for varer i klasse 9 og 11.

    Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist afslag på indsigelsen

    Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse og afslag på indsigelsen

    Søgsmålsgrunde: Urigtig fortolkning af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker.


    Top