12.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/13

1)

Er artikel 6 i afsnit 1 »Fælles bestemmelser« i Lissabontraktaten af 13. december 2007 om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992, og som har været gældende siden den 1. december 2009 (som i store træk gengiver bestemmelserne i artikel 6 i afsnit I i traktaten om Den Europæiske Union, undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992, som trådte i kraft den 1. november 1993), samt artikel 234 (tidligere artikel 177) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) af 25. marts 1957, og/eller artikel 47 i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder af 7. december 2000, til hinder for nationale retlige bestemmelser — i den foreliggende sag bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, i den belgiske lov af 6. januar 1989 om Cour d’arbitrage (nu benævnt Cour constitutionnelle) — der pålægger de nationale retter at følge den retspraksis, som følger af domme afsagt af en højere national retsinstans (i den foreliggende sag den ovennævnte Cour constitutionnelle), ved annullationssøgsmål forelagt disse angående bestemmelser i national ret, når disse søgsmål bygger på en tilsidesættelse af EU-retlige bestemmelser, som er direkte anvendelige i den nationale retsorden, og som har forrang i denne?

2)

Er artikel 6 i afsnit 1 »Fælles bestemmelser« i Lissabontraktaten af 13. december 2007 om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992, og som har været gældende siden den 1. december 2009 (som i store træk gengiver bestemmelserne i artikel 6 i afsnit I i traktaten om Den Europæiske Union, undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992, som trådte i kraft den 1. november 1993), samt artikel 234 (tidligere artikel 177) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) af 25. marts 1957, og/eller artikel 47 i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder af 7. december 2000, til hinder for nationale retlige bestemmelser — i den foreliggende sag bestemmelserne i artikel 26, stk. 4, i den belgiske lov af 6. januar 1989 om Cour d’arbitrage (nu benævnt Cour constitutionnelle), som ændret ved lov af 12. juli 2009, i sig selv eller sammenholdt med artikel 9, stk. 2, i denne særlov af 6. januar 1989 — som pålægger de nationale retter at forelægge ethvert præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af de relevante bestemmelser i Den Europæiske Unions ret, som er direkte anvendelige i den nationale retsorden, og som har forrang i denne, for en højere national ret (i den foreliggende sag den ovennævnte Cour constitutionnelle), når disse bestemmelser ligeledes er gentaget i den nationale forfatning, og når de nævnte retter antager, at disse bestemmelser er blevet overtrådt i de sager, der er bragt for dem, med det resultat, at disse retter må se sig frataget muligheden for at anvende EU-retten direkte, i hvert fald i tilfælde af at den nævnte højere ret allerede har truffet afgørelse vedrørende det samme spørgsmål?