EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CN0069

Sag C-69/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal administratif (Luxembourg) den 5. februar 2010 — Brahim Samba Diouf mod Ministre du Travail, de l'Emploi et de l'Immigration

EUT C 100 af 17.4.2010, p. 27–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 100/27


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal administratif (Luxembourg) den 5. februar 2010 — Brahim Samba Diouf mod Ministre du Travail, de l'Emploi et de l'Immigration

(Sag C-69/10)

2010/C 100/40

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal administratif

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Brahim Samba Diouf

Sagsøgt: Ministre du Travail, de l'Emploi et de l'Immigration

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 39 i direktiv 2005/85/EF (1) fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national bestemmelse som den, der er indført i Storhertugdømmet Luxembourg ved artikel 20, stk. 5, i lov af 5. maj 2006 om asyl og andre supplerende former for beskyttelse med senere ændringer, ifølge hvilken en asylansøger ikke har ret til domstolsprøvelse af en administrativ myndigheds afgørelse om at behandle en ansøgning om international beskyttelse inden for rammerne af en fremskyndet procedure?

2)

Hvis spørgsmålet besvares benægtende, spørges: skal det generelle princip om retten til effektive retsmidler, som følger af fællesskabsretten, og som er inspireret af artikel 6 og 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af 4. november 1950, fortolkes således, at princippet er til hinder for en national bestemmelse som den, der er indført i Storhertugdømmet Luxembourg ved artikel 20, stk. 5, i lov af 5. maj 2006 om asyl og andre supplerende former for beskyttelse med senere ændringer, ifølge hvilken en asylansøger ikke har ret til domstolsprøvelse af en administrativ myndigheds afgørelse om at behandle en ansøgning om international beskyttelse inden for rammerne af en fremskyndet procedure?


(1)  Rådets direktiv 2005/85/EF af 1.12.2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (EUT L 326, s. 13).


Top