Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CN0068

    Sag C-68/09 P: Appel iværksat den 16. februar 2009 af Georgios Karatzoglou til prøvelse af dom afsagt den 2. december 2008 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-471/04, Georgios Karatzoglou mod Det Europæiske Genopbygningsagentur (AER)

    EUT C 82 af 4.4.2009, p. 21–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.4.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 82/21


    Appel iværksat den 16. februar 2009 af Georgios Karatzoglou til prøvelse af dom afsagt den 2. december 2008 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-471/04, Georgios Karatzoglou mod Det Europæiske Genopbygningsagentur (AER)

    (Sag C-68/09 P)

    (2009/C 82/38)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Appellant: Georgios Karatzoglou (ved dikigoros S.A. Pappas)

    Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Genopbygningsagentur (AER)

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    Den appellerede dom ophæves.

    Den anfægtede afgørelse fra ansættelsesmyndigheden annulleres.

    Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Appellanten gør gældende, at Retten i Første Instans ved at lægge til grund, at afskedigelser af midlertidigt ansatte ikke skal begrundes, har tilsidesat Domstolens seneste praksis, international ret og EF-traktatens artikel 253, hvorefter der gælder en almindelig begrundelsesforpligtelse.

    Appellanten gør ligeledes gældende, at Retten fejlagtigt fastslog, at han ikke havde fremlagt fornøden dokumentation for, at der foreligger magtmisbrug. Han har endelig bestridt Rettens konstatering af, at princippet om god forvaltningsskik ikke er blevet tilsidesat.


    Top