Parter
Afgørelse

Parter

I sag T-145/08 DEP,

Atlas Transport GmbH, Düsseldorf (Tyskland), ved advokaterne U. Hildebrandt, K. Schmidt-Hern, B. Weichhaus og A. Feutlinske,

sagsøger,

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM),

sagsøgt,

den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten:

Atlas Air, Inc., Wilmington, Delaware (De Forenede Stater), ved advokat R. Dissmann,

angående en påstand om fastsættelse af sagsomkostninger efter Rettens dom af 16. maj 2011, Atlas Transport mod KHIM – Atlas Air (ATLAS) (sag T-145/08, Sml. II, s. 2073),

har

RETTEN (Fjerde Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, M. Prek, og dommerne I. Labucka og V. Kreuschitz (refererende dommer),

justitssekretær: E. Coulon,

afsagt følgende

Kendelse (1)

[udelades]

Retlige bemærkninger

Om Rettens kompetence

10. Indledningsvis skal det fastslås, om Retten har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende intervenientens påstand om de sagsomkostninger, som denne har afholdt under sagen for Retten, når Domstolen har pålagt sagsøgeren at betale sagsomkostninger ved sin kendelse i sagen Atlas Transport mod KHIM, der er nævnt ovenfor i præmis 3.

11. I denne henseende bemærkes, at afgørelse om sagsomkostninger i medfør af artikel 137 og 184 i Domstolens procesreglement samt artikel 87, stk. 1, i Rettens procesreglement træffes ved den dom eller kendelse, hvormed sagens behandling afsluttes.

12. Domstolen har ved sin kendelse i sagen Atlas Transport mod KHIM, der er nævnt ovenfor i præmis 3, forkastet sagsøgerens appel og pålagt denne at betale sagsomkostningerne. Denne dom skal fortolkes således, at den kun vedrører sagsomkostningerne i appelsagen. Det forhold, at Domstolen forkastede appellen, medfører, at Domstolen ikke ophævede Rettens afgørelse om sagsomkostningerne. Det tilkommer således Retten at fastsætte de beløb, der kan erstattes efter retsforhandlingerne for denne i den sag, der gav anledning til ATLAS-dommen, der er nævnt ovenfor i præmis 3, i hvilken intervenienten intervenerede (jf. i denne retning Domstolens kendelse af 17.11.2005, sag C-3/03 P-DEP, Matratzen Concord mod KHIM, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 2 og 12-14, og af 11.1.2008, forenede sager C-105/04 P-DEP og C-113/04 P-DEP, CEF og CEF Holdings mod Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied og Technische Unie, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 22).

13. Retten har således kompetence til at påkende påstanden om fastsættelse af omkostninger, der er afholdt i den sag, der er behandlet for denne, og som førte til ATLAS-dommen, der er nævnt ovenfor i præmis 3.

Om de sagsomkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagen for annullationsafdelingen og appelkammeret

14. Efter at have redegjort for timetaksten for de personer, der har bistået intervenienten ved de forskellige procedurer, har denne opregnet det af disse personer erlagte antal timer samt de afholdte udgifter i forbindelse med proceduren for annullationsafdelingen og appelkammeret. De samlede udgifter beløber sig ifølge intervenienten til 83 261,48 EUR. Sagsøgeren har anfægtet, at disse udgifter kan kræves erstattet, idet de ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet præciseret.

15. Procesreglementets artikel 92, stk. 1, bestemmer:

»Opstår der tvist om, hvilke udgifter der kan kræves erstattet, træffer Retten efter begæring af en part og efter at have hørt den anden part ved kendelse endelig afgørelse herom.«

16. Procesreglementets artikel 136, stk. 2, præciserer, at omkostninger, der kan kræves erstattet, omfatter »[n]ødvendige udgifter, som er afholdt af parterne i forbindelse med sagen for appelkammeret, samt udgifter, som er afholdt til de i artikel 131, stk. 4, andet afsnit, omhandlede oversættelser til processproget af processkrifterne og skriftlige indlæg«.

17. For så vidt som intervenientens påstand vedrører de omkostninger, som denne har afholdt i sagen for annullationsafdelingen, fremgår det af procesreglementets artikel 136, stk. 2, at Retten ikke har kompetence til at træffe afgørelse om de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontorets annullationsafdeling. Følgelig må intervenientens påstand i denne henseende afvises (jf. i denne retning Rettens kendelse af 17.7.2012, forenede sager T-60/04 DEP – T-64/04 DEP, Budějovický Budvar mod KHIM – Anheuser-Busch (BUD), præmis 9 og den deri nævnte retspraksis).

18. For så vidt som intervenientens påstand vedrører de udgifter, som denne har afholdt i sagen for appelkammeret, bemærkes, at i henhold til artikel 81, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1) (nu artikel 85, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1)) betaler den tabende part i en ugyldighedssag de gebyrer, som er erlagt af den anden part, samt alle de nødvendige omkostninger i forbindelse med sagen, som den anden part har afholdt, herunder rejseudgifter, dagpenge og salær til en befuldmægtiget, rådgiver eller advokat, inden for rammerne af de beløb, som er fastsat for hver omkostningskategori, på de betingelser, der er fastsat i gennemførelsesforordningen.

19. Artikel 81, stk. 6 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 85, stk. 6, i forordning nr. 207/2009) bestemmer:

»[…] appelkammeret fastsætter størrelsen af de omkostninger, der skal betales […], når disse omkostninger er begrænset til de gebyrer, der betales til Harmoniseringskontoret, og til omkostningerne til repræsentation. I alle andre tilfælde fastsætter appelkammerets registreringskontor […] størrelsen af de omkostninger, der skal tilbagebetales. Begæringen kan kun antages inden for to måneder regnet fra den dato, på hvilken den afgørelse, for hvilken der begæres omkostningsfastsættelse, er blevet endelig. Dette beløb kan på begæring indgivet inden for den fastsatte frist ændres ved en afgørelse truffet af […] appelkammeret.«

20. I det foreliggende tilfælde gav appelkammeret afslag på sagsøgerens klage uden at træffe afgørelse om sagsomkostningerne i forbindelse med denne procedure. I medfør af ovennævnte bestemmelser tilkommer det intervenienten at indgive en begæring til appelkammerets registreringskontor med henblik på fastsættelse af de sagsomkostninger, der skal erstattes for sagen for appelkammeret.

21. Søgsmålet ved Retten og appellen ved Domstolen påvirker ikke denne vurdering, idet hverken Rettens dom eller Domstolens kendelse har anfægtet lovligheden af appelkammerets afgørelse. Disse retlige procedurer har alene udskudt datoen for, hvornår appelkammerets afgørelse, der er genstand for påstanden om fastsættelse af omkostningerne, er blevet endelig.

22. Analogt med det tilfælde, i hvilke appelkammeret har truffet afgørelse om sagsomkostningerne, og dettes afgørelse dermed er forblevet gyldig efter Rettens frifindelse af Harmoniseringskontoret, hvorfor Retten ikke træffer afgørelse om sagsomkostninger, der er afholdt ved appelkammeret (jf. i denne retning Rettens kendelse af 6.3.2013, sag T-332/10 DEP, Polsko-Amerykański dom inwestycyjny mod KHIM – Pfizer (VIAGUARA), præmis 61 og 62 og den deri nævnte retspraksis), skal Retten i det foreliggende tilfælde ikke træffe afgørelse om sagsomkostningerne for appelkammeret. Det tilkom således intervenienten inden for en frist på to måneder fra forkyndelsen af kendelsen i sagen Atlas Air mod Atlas Transport, der er nævnt ovenfor i præmis 8, hvorved appelkammerets afgørelse blev endelig i medfør af artikel 85, stk. 6, i forordning nr. 207/2009, at indgive en begæring til appelkammerets registreringskontor med henblik på fastsættelse af de udgifter, der skal erstattes i sagen for appelkammeret.

23. Retten bemærker endvidere, at intervenienten i sit interventionsindlæg i forbindelse med den sag, der førte til ATLAS-dommen, der er nævnt ovenfor i præmis 3, nedlagde påstand om, at sagsøgeren skulle tilpligtes at »betale sagens omkostninger herunder at bære [sine egne]«, i medfør af procesreglementets artikel 87, stk. 2. Idet den nævnte sag førtes ved Retten, kunne denne kun pålægge sagsøgeren at betale de omkostninger, der var afholdt for denne. Af denne grund må intervenientens påstand om at tilpligte sagsøgeren at betale de omkostninger, der er afholdt i sagen for appelkammeret, forkastes.

[udelades]

(1) .

(1) – Der gengives kun de præmisser i denne kendelse, som Retten finder det relevant at offentliggøre.

Afgørelse

På grundlag af disse præmisser bestemmer

RETTEN (Fjerde Afdeling):

De samlede sagsomkostninger, som Atlas Transport GmbH skal erstatte Atlas Air, Inc., fastsættes til 9 000 EUR.

Afsagt i Luxembourg den 21. maj 2014.