Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008FN0074

Sag F-74/08: Sag anlagt den 29. august 2008 — Ramaekers-Jørgensen mod Kommissionen

EUT C 272 af 25.10.2008, p. 52–52 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/52


Sag anlagt den 29. august 2008 — Ramaekers-Jørgensen mod Kommissionen

(Sag F-74/08)

(2008/C 272/101)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Dominique Ramaekers-Jørgensen (Genval, Belgien) (ved avocat L. Vogel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels en påstand annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om at beregne sagsøgerens skat til Fællesskaberne ved at addere hendes personlige vederlag med hendes efterlevelsespension, samt afgørelsen om at afslå hendes ansøgning om at den skat til Fællesskaberne, der påhviler hendes efterlevelsespension ikke opkræves forud, dvs. før pensionen udbetales, af hendes vederlag. Dels en påstand om, at det fastslås, at artikel 3 og 4 i Rådets forordning nr. 260/68, som senest ændret ved Rådets forordning nr. 2182/2003, er ugyldige.

Sagsøgerens påstande

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 20. maj 2008 om afslag på den klage, hun havde indgivet den 16. januar 2008 med henblik på at opnå en delvis annullation af afgørelsen af 16. oktober 2007, for så vidt som den nærmere fremgangsmåde ved beregningen og opkrævningen af skatten til Fællesskaberne af den efterlevelsespension, sagsøgeren var blevet tilkendt, blev fastsat deri.

Om fornødent annulleres ligeledes delvist den nævnte afgørelse af 16. oktober 2007, for så vidt som den nærmere fremgangsmåde ved beregningen og opkrævningen af skatten til Fællesskaberne af den efterlevelsespension, sagsøgeren var blevet tilkendt, blev præciseret deri.

Det fastslås i medfør af Traktatens artikel 241, at artikel 3 og 4 i Rådets forordning nr. 260/68, som senest ændret ved Rådets forordning nr. 2182/2003, er ugyldige, for så vidt som de bestemmer, at den efterlevelsespension, som en tjenestemand er blevet tilkendt, skal sammenlægges med den pågældendes vederlag ved beregningen af den pligtige skat til Fællesskaberne.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.


Top