This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62008CN0495
Case C-495/08: Action brought on 14 November 2008 — Commission of the European Communities v United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland
Sag C-495/08: Sag anlagt den 14. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Sag C-495/08: Sag anlagt den 14. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
EUT C 32 af 7.2.2009, p. 17–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
7.2.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 32/17 |
Sag anlagt den 14. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
(Sag C-495/08)
(2009/C 32/27)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Oliver og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Sagsøgerens påstande
1. |
Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til i Rådets direktiv 85/337/EØF (1), med senere ændringer, da det ikke har sørget for, at konkrete afgørelser om, at der i henhold til artikel 4, stk. 2, ikke skal foretages en vurdering af indvirkningerne på miljøet, støttes af en tilstrækkelig begrundelse, og da det ikke har underlagt ansøgninger om mineralske planlægningstilladelser, indgivet i Wales før den 15. november 2000, direktivets krav. |
2. |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det Forenede Kongeriges lovgivning foreskriver kun en begrundelsespligt, når en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) findes påkrævet: Uanset af hvilken grund den kompetente planmyndighed eller Secretary of State træffer afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt, stilles der ikke noget krav i den relevante bekendtgørelse om en begrundelse for denne afgørelse. Kommissionen har anført, at medlemsstaternes konkrete afgørelser om ikke at foretage en VVM-vurdering i henhold til direktivets artikel 4, stk. 2-4, skal støttes af en tilstrækkelig begrundelse.
Desuden har Det Forenede Kongerige ikke vedtaget nogen lovgivning i Wales med henblik på at underlægge ansøgninger om mineralske planlægningstilladelser direktivets krav.
(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).