Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CB0494

    Sag C-494/08 P: Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 9. december 2009 — Prana Haus GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (Appel — procesreglementets artikel 119 — EF-varemærker — ordmærket PRANAHAUS — forordning (EF) nr. 40/94 — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

    EUT C 63 af 13.3.2010, p. 19–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    13.3.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 63/19


    Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 9. december 2009 — Prana Haus GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    (Sag C-494/08 P) (1)

    (Appel - procesreglementets artikel 119 - EF-varemærker - ordmærket PRANAHAUS - forordning (EF) nr. 40/94 - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

    2010/C 63/28

    Processprog: tysk

    Parter

    Appellant: Prana Haus GmbH (ved Rechtsanwalt N. Hebeis)

    Den anden part i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Weberndörfer, som befuldmægtiget)

    Sagens genstand

    Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) den 17. september 2008 i sag T-226/07, Prana Haus GmbH mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag med påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. april 2007 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret om afslag på en klage over undersøgerens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere ordmærket »PRANAHAUS« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 35 — varemærkets beskrivende karakter

    Konklusion

    1)

    Appellen forkastes.

    2)

    Prana Haus GmbH betaler sagens omkostninger.


    (1)  EUT C 32 af 7.2.2009.


    Top