Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CA0567

    Sag C-567/07: Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. oktober 2009 — Minister voor Wonen, Wijken en Integratie mod Woningstichting Sint Servatius (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene) (Frie kapitalbevægelser — artikel 56 EF — restriktioner — begrundelse — boligpolitik — tjenesteydelser af almen økonomisk interesse)

    EUT C 282 af 21.11.2009, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.11.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 282/6


    Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. oktober 2009 — Minister voor Wonen, Wijken en Integratie mod Woningstichting Sint Servatius (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)

    (Sag C-567/07) (1)

    (Frie kapitalbevægelser - artikel 56 EF - restriktioner - begrundelse - boligpolitik - tjenesteydelser af almen økonomisk interesse)

    2009/C 282/09

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Raad van State

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Minister voor Wonen, Wijken en Integratie

    Sagsøgt: Woningstichting Sint Servatius

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Raad van State — fortolkning af artikel 56 EF og 58 EF, artikel 86, stk. 2, EF samt artikel 87 EF og 88 EF — national lovgivning, der forbyder en virksomhed, som i henhold til loven har som opgave at virke inden for den pågældende medlemsstats boligpolitik, at udøve grænseoverskridende virksomhed uden forudgående tilladelse fra den berørte minister — boligpolitik og almene hensyn

    Konklusion

    Artikel 56 EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den, der er omhandlet i hovedsagen, hvorefter grænseoverskridende virksomhed, der udøves af organismer godkendt på området for alment boligbyggeri, som omhandlet i artikel 70, stk. 1, i boligloven (Woningwet), betinges af en forudgående administrativ tilladelse, for så vidt som en sådan lovgivning ikke bygger på objektive kriterier, der ikke er udtryk for forskelsbehandling, og på forinden kendte forhold, som sikrer, at den er egnet til i tilstrækkeligt omfang at lægge en ramme for de nationale myndigheders skønsudøvelse, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


    (1)  EUT C 64 af 8.3.2008.


    Top