EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62006FJ0050

Dom afsagt af EU-Personaleretten (Tredje Afdeling) den 25. april 2007.
Maddalena Lebedef-Caponi mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Tjenestemænd.
Sag F-50/06.

Samling af Afgørelser – Personalesager 2007 I-A-1-00109; II-A-1-00597

ECLI identifier: ECLI:EU:F:2007:70

PERSONALERETTENS DOM

(Tredje Afdeling)

25. april 2007

Sag F-50/06

Maddalena Lebedef-Caponi

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesåret 2001/2002 – de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43 – vedtægtens artikel 26«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Maddalena Lebedef-Caponi har nedlagt påstand om annullation af hendes karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. juli 2001 til den 31. december 2002.

Udfald: Lebedef-Caponis karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. juli 2001 til den 31. december 2002 annulleres. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

Institutionernes retsakter – tilbagekaldelse – ulovlige akter – proceduremanglers rækkevidde


Når administrationen beslutter at tilbagekalde en akt på grund af en mangel ved vedtagelsesproceduren, og når den erstatter en afgørelse, som Fællesskabets retsinstanser har annulleret på grund af en proceduremangel, kan administrationen på ny fremme hele vedtagelsesproceduren, uden at være begrænset til hvad berigtigelsen af den konstaterede mangel tilsiger. Det følger heraf, at hvis administrationen i forbindelse med aktens tilbagekaldelse giver den berørte part en formel garanti for, at vedtagelsesproceduren vil blive genoptaget fra begyndelsen, kan den ikke uden at tilsidesætte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning undlade at overholde dette løfte ved at begrænse tilbagekaldelsens rækkevidde til de trin i proceduren, som er ulovlige.

(jf. præmis 38, 45 og 46)

Top