Alegeți funcționalitățile experimentale pe care doriți să le testați

Acest document este un extras de pe site-ul EUR-Lex

Document 62006CB0421

    Sag C-421/06: Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 8. november 2007 — Fratelli Martini & C. SpA og Cargill Srl mod Ministero delle Politiche Agricole e Forestali, Ministero della Salute og Ministero delle Attività Produttive (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — dom, hvorved Domstolen fastslog, at en fællesskabsretlig bestemmelse var ugyldig — institutionernes forpligtelser — veterinærpoliti — foderblandinger — angivelse på etiketten af vægtprocenter for de i foderet anvendte fodermidler med en tolerance på ± 15 % af den angivne værdi — forbud mod at vildlede forbrugeren)

    EUT C 64 af 8.3.2008, p. 13-13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.3.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 64/13


    Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 8. november 2007 — Fratelli Martini & C. SpA og Cargill Srl mod Ministero delle Politiche Agricole e Forestali, Ministero della Salute og Ministero delle Attività Produttive (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

    (Sag C-421/06) (1)

    (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - dom, hvorved Domstolen fastslog, at en fællesskabsretlig bestemmelse var ugyldig - institutionernes forpligtelser - veterinærpoliti - foderblandinger - angivelse på etiketten af vægtprocenter for de i foderet anvendte fodermidler med en tolerance på ± 15 % af den angivne værdi - forbud mod at vildlede forbrugeren)

    (2008/C 64/19)

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Consiglio di Stato

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Fratelli Martini & C. SpA og Cargill Srl

    Sagsøgte: Ministero delle Politiche Agricole e Forestali, Ministero della Salute og Ministero delle Attività Produttive

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Consiglio di Stato — virkningen af Domstolens dom i de forenede sager C-453/03, C-11/04, C-12/04 og C-194/04 (ABNA m.fl.), hvorved det blev fastslået, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2/EF af 28. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og om ophævelse af Kommissionens direktiv 91/357/EØF (EFT L 63, s. 23) var delvis ugyldigt — institutionernes forpligtelse til at vedtage en ny retsakt

    Konklusion

    1)

    Artikel 1, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2/EF af 28. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og om ophævelse af Kommissionens direktiv 91/357/EØF, der fastsætter forpligtelsen til på etiketten til foderblandinger at anføre vægtprocenter for de i foderet anvendte fodermidler med en tolerance på ± 15 % af den angivne værdi for så vidt angår disse procenter, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er i strid med artikel 8 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, der bl.a. har til formål at forhindre, at mærkning af og præsentationsmåder for foderstoffer vildleder forbrugeren.

    2)

    Eftersom artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/2 fastsatte en selvstændig forpligtelse uden forbindelse til de forpligtelser, der er fastsat i direktivets øvrige bestemmelser, har den omstændighed, at Domstolen ved dom af 6. december 2005, ABNA m.fl. (forenede sager C-453/03, C-11/04, C-12/04 og C-194/04) erklærede den pågældende bestemmelse ugyldig, ikke skabt et retligt tomrum eller en manglende sammenhæng, der gør det nødvendigt for fællesskabsinstitutionerne at vedtage materielle ændringer af direktiv 2002/2.

    Under alle omstændigheder følger ugyldigheden af en fællesskabsretlig bestemmelse direkte af den dom, hvorved Domstolen fastslår den, og det påhviler såvel medlemsstaternes myndigheder som retter at drage konsekvenserne heraf i deres nationale retsorden.


    (1)  EUT C 326 af 30.12.2006.


    Sus