Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 62005TN0444

    Sag T-444/05: Sag anlagt den 21. december 2005 — Navigazione Libera del Golfo mod Kommissionen

    EUT C 48 af 25.2.2006, p. 40–41 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    25.2.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 48/40

    Sag anlagt den 21. december 2005 — Navigazione Libera del Golfo mod Kommissionen

    (Sag T-444/05)

    (2006/C 48/77)

    Processprog: italiensk

    Parter

    Sagsøger: Navigazione Libera del Golfo (Napoli, Italien) (ved: Avvocato Salvatore Ravenna)

    Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    Sagsøgerens påstande

    —

    Annullation af Kommissionens beslutning af 12. oktober 2005 om afslag på aktindsigt i data og oplysninger vedrørende meromkostninger, der er opstået ved forpligtelser til offentlig tjeneste og godtgørelser for tjenesteydelser udført af Caremar SpA. på Napoli Beverello — Caprilinjen.

    —

    Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter svarer til dem, der er nævnt i sag T-109/05 (Navigazione Libera del Golfo mod Kommissionen) (1).

    Det skal dog præciseres, at den anfægtede beslutning i sag T-109/05 er støttet på artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, mens den beslutning, der er genstand for den foreliggende sag, hviler på forordningens artikel 4, stk. 4 og 5. Faktisk er det ikke Caremar, der er blevet konsulteret i sin egenskab af »tredjemand«, hvorfra de dokumenter/data, som der er anmodet om aktindsigt i, stammede, men derimod de italienske myndigheder, som ikke havde affattet de omtvistede dokumenter og derfor ikke skulle have nogen betænkeligheder på grund af forretningsmæssige interesser.

    For det andet er denne konsultation blevet gennemført kunstigt, da medlemsstaterne var i besiddelse af den enekompetence, der fuldstændiggøres af en for Kommissionen bindende vetoret.

    (1)  EUT C 106 af 30.4.2005, s. 43.

    Top