EUR-Lex El acceso al Derecho de la Unión Europea

Volver a la página principal de EUR-Lex

Este documento es un extracto de la web EUR-Lex

Documento 62005TJ0175

Dom afsagt af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) den 30. september 2009.
Akzo Nobel NV m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Konkurrence - karteller - markedet for monochloreddikesyre - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - annullationssøgsmål - formaliteten - opdeling af markedet og fastsættelse af priser - tilregnelse af ulovlig adfærd - bøder - begrundelsespligt - overtrædelsens grovhed og varighed - afskrækkende virkning.
Sag T-175/05.

Samling af Afgørelser 2009 II-00184*

Identificador Europeo de Jurisprudencia: ECLI:EU:T:2009:369





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 30. september 2009 –
Akzo Nobel m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-175/05)

»Konkurrence – karteller – markedet for monochloreddikesyre – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – annullationssøgsmål – formaliteten – opdeling af markedet og fastsættelse af priser – tilregnelse af ulovlig adfærd – bøder – begrundelsespligt – overtrædelsens grovhed og varighed – afskrækkende virkning«

1.                     Annullationssøgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – søgsmål anlagt af flere medlemmer af en gruppe af selskaber til prøvelse af en kommissionsbeslutning, der pålægger den en bøde in solidum – søgsmål, der kan antages til realitetsbehandling med hensyn til visse af disse medlemmer – ufornødent at træffe afgørelse om en formalitetsindsigelse rejst mod visse andre, der ikke kan drage fordel af en eventuel annullation (art. 230 EF) (jf. præmis 46 og 47)

2.                     Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – tilregnelse – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for, at moderselskabet udøver en sådan indflydelse på sine helejede datterselskaber, at det kan træffe afgørelse om deres drift – moderselskabet forpligtet til at afkræfte formodningen om, at det faktisk har en anvisningsbeføjelse over for datterselskabet (art. 81 EF og 82 EF) (jf. præmis 91-93 og 96)

3.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – beregning – relevant omsætning – samlet omsætning for alle de selskaber, som udgør den økonomiske enhed, der handler som virksomhed (art. 81 EF; Rådets forordning nr. 17, art. 15, og nr. 1/2003, art. 23) (jf. præmis 114, 132 og 133)

4.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – omsætning, der tages i betragtning – referenceår – overtrædelsens hele sidste år (Rådets forordning nr. 17, art. 15, og nr. 1/2003, art. 23) (jf. præmis 142 og 143)

5.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – afskrækkende virkning – hensyntagen til den sanktionerede virksomheds størrelse og samlede ressourcer (Rådets forordning nr. 17, art. 15, og nr. 1/2003, art. 23; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 1A) (jf. præmis 154 og 155)

Angående

Principalt en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 4876 endelig udg. af 19. januar 2005 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/37.773 – MCAA) og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgerne.

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Akzo Nobel NV, Akzo Nobel Nederland BV, Akzo Nobel AB, Akzo Nobel Chemicals BV, Akzo Nobel Functional Chemicals BV, Akzo Nobel Base Chemicals AB og Eka Chemicals AB betaler sagens omkostninger.

Arriba