Rettens dom (Syvende Afdeling) af 30. september 2009 –
Elf Aquitaine mod Kommissionen

(Sag T-174/05)

»Konkurrence – karteller – markedet for monochloreddikesyre – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – opdeling af markedet og fastsættelse af priser – ret til forsvar – begrundelsespligt – tilregnelse af ulovlig adfærd – princippet om individuelle straffe og sanktioner – det strafferetlige legalitetsprincip – uskyldsformodning – princippet om god forvaltningsskik – retssikkerhedsprincippet – magtfordrejning – bøder«

1.                     Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelse – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til forsvar (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23 og art. 27, stk. 1) (jf. præmis 55, 56, 70, 71 og 196-198)

2.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne – beslutning vedrørende en flerhed af adressater (art. 81 EF, 82 EF og 253 EF) (jf. præmis 79 og 80)

3.                     Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – Kommissionen har intet skøn (art. 81 EF og 82 EF) (jf. præmis 106-108 og 225-227)

4.                     Konkurrence – aftaler – virksomhed – begreb – økonomisk enhed – pålæggelse af ansvar for overtrædelser – moderselskab og dattervirksomheder – fælles og solidarisk ansvar for de berørte selskaber (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 121-124, 184-187 og 192-194)

5.                     Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for, at moderselskabet udøver en sådan indflydelse på sine helejede datterselskaber, at det kan træffe afgørelse om deres drift – moderselskabet forpligtet til at afkræfte formodningen om, at det faktisk har en anvisningsbeføjelse over for datterselskabet – anvendelse af formodningen i tilfælde af at moderselskabet ejer næsten hele kapitalen i datterselskabet (art. 81 EF og 82 EF) (jf. præmis 125, 151-156, 160, 172 og 173)

Angående

Konklusion