RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)

14. februar 2007

Sag T-65/05

Thomas Seldis

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – prøveansatte – videnskabelige eller tekniske tjenestemænd – udnævnelse af en midlertidigt ansat efter en intern udvælgelsesprøve – indplacering i lønklasse og på løntrin – vedtægtens artikel 31 og 32«

Angående: Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 5. april 2004 om udnævnelse af sagsøgeren til prøveansat tjenestemand, for så vidt som sagsøgerens indplacering herved fastsættes til lønklasse A7, løntrin 5.

Udfald: Kommissionen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – ansættelse – indplacering i lønklasse og på løntrin – udnævnelse i den højeste lønklasse i stillingsgruppen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 31 og art. 32, tredje afsnit)

Tjenestemandsvedtægtens artikel 31, stk. 2, der giver ansættelsesmyndigheden mulighed for inden for visse grænser at fravige reglen i artikel 31, stk. 1 om, at ansættelse af en nyansat tjenestemand skal ske i den laveste lønklasse i stillingsgruppen, vedrører ikke fastansættelse af personer, der er ansat som midlertidigt ansat, hvis indplacering som hovedregel reguleres af artikel 32, tredje afsnit.

Selv om en ordlydsfortolkning af sidstnævnte bestemmelse, hvorefter en midlertidigt ansat, som udnævnes til tjenestemand, bevarer den anciennitet på løntrinnet, som han har opnået som midlertidig ansat, ikke er til hinder for, at han i henhold til artikel 31, stk. 2, kan indplaceres i en højere lønklasse end den, han var i som midlertidig ansat, ville en sådan fortolkning imidlertid være i strid med opbygningen og formålet med disse bestemmelser, som ikke kan anvendes samtidigt med henblik på fastsættelse af en midlertidig ansats indplacering efter dennes fastansættelse. For så vidt som det i bestemmelsen lægges til grund, at en midlertidigt ansat vil forblive i sin lønklasse efter hans udnævnelse som tjenestemand, udgør vedtægtens artikel 32, tredje afsnit, en undtagelse til reglen om indplacering i den laveste lønklasse ved begyndelsen af den nyansatte tjenestemands karriere, og udgør en særregel, hvis virkning indirekte – men nødvendigvis – er at placere udnævnelsen af midlertidig ansatte uden for anvendelsesområdet for vedtægtens artikel 31, dvs. også artikel 31, stk. 2.

Til støtte for denne fortolkning kan det dels gøres gældende, at når en midlertidigt ansat udnævnes til tjenestemand efter en intern udvælgelsesprøve, foreligger begrundelsen for undtagelsesvis at kunne tilbyde en ansøger med usædvanlige kvalifikationer fordelagtigere vilkår, attraktive for andre potentielle arbejdsgivere, ikke, dels, at den lønklasse og det løntrin, som en midlertidigt ansat har opnået, allerede afspejler dennes erfaring og fortjenester ved udnævnelsen, hvorfor en anvendelse af vedtægtens artikel 31, stk. 2, til hans fordel ville indebære en hensyntagen til de samme oplysninger for anden gang.

(jf. præmis 51-57 og 59)

Henvisning til: Retten, 13. februar 1998, sag T-195/96, Alexopoulou mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 51, og II, s. 117, præmis 37; Retten, 6. juli 1999, sag T-203/97, Forvass mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 129, og II, s. 705, præmis 44; Retten, 15. marts 2006, sag T-411/03, Herbillon mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 77.