Το έγγραφο αυτό έχει ληφθεί από τον ιστότοπο EUR-Lex
Έγγραφο 62003TJ0188
Judgment of the Court of First Instance (single Judge) of 29 June 2004. # Joëlle Hivonnet v Council of the European Union. # Officials - Education allowance - Criteria for granting - Primary schooling - Nursery school. # Case T-188/03.
Dom afsagt af Retten i Første Instans (en enkelt dommer) den 29. juni 2004.
Joëlle Hivonnet mod Rådet for Den Europæiske Union.
Tjenestemænd - uddannelsestillæg - tildelingskriterier - grundskoleundervisning - børnehaveklasse.
Sag T-188/03.
Dom afsagt af Retten i Første Instans (en enkelt dommer) den 29. juni 2004.
Joëlle Hivonnet mod Rådet for Den Europæiske Union.
Tjenestemænd - uddannelsestillæg - tildelingskriterier - grundskoleundervisning - børnehaveklasse.
Sag T-188/03.
Samling af Afgørelser – Personalesager 2004 I-A-00199; II-00889
Αναγνωριστικό ECLI: ECLI:EU:T:2004:194
RETTENS DOM (enedommer)
29. juni 2004
Sag T-188/03
Joëlle Hivonnet
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Tjenestemænd – uddannelsestillæg – tildelingskriterier – grundskoleundervisning – børnehaveklasse«
Fuldstændig gengivelse på fransk II - 0000
Angående: Påstand om annullation af Rådets afgørelse om afvisning af at tildele sagsøgeren uddannelsestillæg til dennes datter for skoleårene 1999-2000 og 2000-2001 og om kun undtagelsesvis at udbetale et sådant tillæg for skoleåret 2001-2002, samt om tildeling af erstatning i form af morarenter af de beløb, der svarer til disse tillæg, og erstatning for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt som følge af denne afgørelse.
Udfald: Rådet for Den Europæiske Union frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – undtagelsesvis tildeling af uddannelsestillæg – ikke omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1)
2. Tjenestemænd – løn – familietillæg – uddannelsestillæg – tildelingskriterier – tilmelding til en grundskole – definition af begrebet »grundskoleundervisning«
(Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 3)
3. Tjenestemænd – løn – ret til morarenter – betingelser
1. I henhold til vedtægtens artikel 91, stk. 1, kan kun sager anlagt til prøvelse af en akt, der indeholder et klagepunkt imod den pågældende sagsøger, antages til realitetsbehandling, og kun akter, som direkte og umiddelbart kan berøre de pågældendes retsstilling, indeholder et klagepunkt.
Undtagelsesvis tildeling af uddannelsestillæg til en tjenestemand er ikke en aktuel afgørelse, som begrænser tjenestemandens rettigheder. Kun såfremt den undtagelsesvise karakter efterfølgende gøres gældende over for tjenestemanden som begrundelse for at afslå tildelingen, står denne over for en afgørelse, som indeholder et klagepunkt imod hende.
(jf. præmis 16)
Henvisning til: Domstolen, 21. januar 1987, sag 204/85, Stroghili mod Revisionsretten, Sml s. 389, præmis 6 og 11.
2. Hvad angår definitionen af begrebet grundskoleundervisning som omhandlet i artikel 3 i vedtægtens artikel VII kan den betegnelse, som den nationale lovgivning tildeler den undervisning, der tilbydes i en skoleinstitution, ikke udgøre et afgørende kriterium med hensyn til nævnte bestemmelse, selv om den kan udgøre et relevant indicium for karakteren af denne undervisning.
I mangel af vedtægtsmæssige kriterier med henblik på at definere nævnte begreb er det derimod nødvendigt at henvise til karakteren af den tilbudte undervisning, således som denne defineres af de nationale myndigheder.
(jf. præmis 28 og 29)
Henvisning til: Retten, 3. december 1991, forenede sager T-10/90 og T-31/90, Boessen mod ØSU, Sml I, s. 1365, præmis 30-34.
3. Udbetalingen af løn og dertil hørende tillæg til en tjenestemand skal kun tillægges morarenter, såfremt hovedstolen lyder på et bestemt beløb, eller beløbet i det mindste kan bestemmes på grundlag af objektivt fastlagte kriterier. I øvrigt kan der kræves morarenter, såfremt selve den beløbsmæssige fastsættelse af løntilgodehavendet sker med en uundskyldelig forsinkelse.
(jf. præmis 45)
Henvisning til: Domstolen, 30. september 1986, sag 264/83, Delhez mod Kommissionen, Sml. s. 2749, præmis 20 og 23.