61994J0238

++++

Fri bevaegelighed for personer ° etableringsfrihed ° fri udveksling af tjenesteydelser ° direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring ° direktiv 92/49 ° anvendelsesomraade ° forsikring omfattet af en lovbestemt social sikringsordning ° ikke omfattet

(Raadets direktiv 92/49/EOEF, art. 2, stk. 2)

Artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/49 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om aendring af direktiv 73/239 og direktiv 88/357 skal fortolkes saaledes, at socialsikringsordninger som de franske lovbestemte socialsikringsordninger, der omfatter sygeforsikring og moderskabsforsikring for selvstaendige erhvervsdrivende, der ikke driver landbrug, alderspensionsforsikring for haandvaerkere og alderspensionsforsikring for beskaeftigede i industri og handel, ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for direktiv 92/49. Det er nemlig i denne bestemmelse klart angivet, at direktivet ikke blot er uanvendeligt paa institutioner inden for social sikring, men ogsaa paa de forsikringer og transaktioner, disse som saadanne udfoerer. Desuden har medlemsstaterne fortsat kompetence til at udforme deres socialsikringsordninger og dermed til at udforme ordninger med obligatorisk medlemskab, som ikke fortsat vil kunne bestaa, hvis direktivet, som indebaerer afskaffelse af det obligatoriske medlemskab, skulle anvendes paa dem.

I sag C-238/94,

angaaende en anmodning, som Tribunal des affaires de sécurité sociale du Tarn-et-Garonne (Frankrig) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

José García m.fl.

mod

Mutuelle de prévoyance sociale d' Aquitaine m.fl.,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 2, stk. 2, i Raadets direktiv 92/49/EOEF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om aendring af direktiv 73/239/EOEF og 88/357/EOEF (tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT L 228, s. 1),

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet og G. Hirsch samt dommerne F.A. Schockweiler, J.C. Moitinho de Almeida (refererende dommer), P.J.G. Kapteyn, C. Gulmann, J.L. Murray, P. Jann og H. Ragnemalm,

generaladvokat: G. Tesauro

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° García m.fl. ved advokat Richard Marcou, Montpellier

° Mutuelle de prévoyance sociale d' Aquitaine m.fl. ved advokat Régis Waquet, Hauts-de-Seine

° den franske regering ved directeur adjoint Edwige Belliard, Udenrigsministeriets direction des affaires juridiques, og secrétaire des affaires étrangères Claude Chavance, samme ministerium, som befuldmaegtigede

° den tyske regering ved Ministerialrat Ernst Roeder, Forbundsoekonomiministeriet, og Oberregierungsrat Bernd Kloke, samme ministerium, som befuldmaegtigede

° den spanske regering ved Director General de Coordinación Jurídica e Institucional Comunitaria Alberto José Navarro Gonzaléz og Abogada del Estado Gloria Calvo Díaz, Servicio Jurídico del Estado, som befuldmaegtigede

° den nederlandske regering ved assistent-juridisch adviseur, professor J.G. Lammers, som befuldmaegtiget

° den finske regering ved fungerende chef for Udenrigsministeriets Juridiske Afdeling, afdelingschef Ora Meres-Wuori, som befuldmaegtiget

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Dimitrios Gouloussis, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 6. februar 1996 er afgivet mundtlige indlaeg af José Carcía m.fl. ved advokat Laurence Fourrier, Montpellier, Mutuelle de prévoyance sociale d' Aguitaine m.fl. ved advokat Régis Waquet, den franske regering ved Claude Chavance, den spanske regering ved Gloria Calvo Díaz, den finske regering ved lovgivningskonsulent, afdelingschef i Den Juridiske Tjenestes Kontor for Domstolen, Tuula Pynnae, som befuldmaegtiget, og af Kommissionen ved Dimitrios Gouloussis,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 29. februar 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 7. juni 1994, indgaaet til Domstolen den 22. august 1994, har Tribunal des affaires de sécurité sociale du Tarn-et-Garonne i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudiciel spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 2, stk. 2, i Raadets direktiv 92/49/EOEF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om aendring af direktiv 73/239/EOEF og 88/357/EOEF (tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT L 228, s. 1).

2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under flere sager til anfaegtelse af afgoerelser om inddrivelse af ikke-erlagte socialsikringsbidrag over for sagsoegerne i hovedsagen.

3 De i sagen omhandlede sociale sikringsordninger er sygeforsikring og moderskabsforsikring for selvstaendige erhvervsdrivende, der ikke driver landbrug, alderspensionsforsikring for haandvaerkere og alderspensionsforsikring for beskaeftigede i industri og handel.

4 Sagsoegerne i hovedsagen har gjort gaeldende, at det monopol, der ved den franske lovgivning er blevet etableret inden for social sikring, er i strid med faellesskabsretten og navnlig med direktiv 92/49.

5 Den forelaeggende ret bemaerker, at direktiv 92/49 efter direktivets artikel 2, stk. 2, "hverken finder anvendelse paa de forsikringer og transaktioner eller selskaber og institutioner, som direktiv 73/239/EOEF ikke finder anvendelse paa, eller paa de organer, der er naevnt i artikel 4 i dette". Efter artikel 2, stk. 1, litra d), i Raadets foerste direktiv 73/239/EOEF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udoevelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (EFT L 228, s. 3), vedroerer dette direktiv ikke "forsikringer, der er omfattet af en lovbestemt social sikringsordning".

6 Den forelaeggende ret spoerger imidlertid, om artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/49 ikke, naar henses til flere af betragtningerne til dette direktiv, skal fortolkes saaledes, at denne bestemmelse kun skal gaelde for de sociale sikringsordningers strukturelle spoergsmaal, mens disse ordningers materielretlige spoergsmaal, dvs. daekningen af de forsikrede risici (alderdom, sygdom og invaliditet) fortsat er omfattet af direktivet og derfor holdt uden for det ved den franske lovgivning etablerede monopol.

7 Den nationale ret har i den forbindelse henvist til foerste, tredje, tiende, femtende, tyvende og toogtyvende og treogtyvende betragtning, der har foelgende ordlyd:

"1) Det er noedvendigt at gennemfoere det indre marked for direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring paa grundlag af baade reglerne om fri etableringsret og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser for at goere det lettere for forsikringsselskaber med hjemsted i Faellesskabet at daekke risici, der bestaar inden for Faellesskabet.

3) Direktiv 88/357/EOEF udgoer derfor et vigtigt skridt hen imod en indbyrdes tilnaermelse af de nationale markeder inden for et integreret marked, et skridt, som boer suppleres med andre faellesskabsinstrumenter med det formaal at give alle forsikringstagere, uanset deres art eller stoerrelse eller arten af den risiko, som skal forsikres, mulighed for at benytte ethvert forsikringsselskab med hjemsted i Faellesskabet, som udoever sin virksomhed dér i henhold til reglerne om fri etableringsret, samtidig med at der sikres dem en tilstraekkelig beskyttelse.

10) Det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med adgang til at udoeve enhver form for forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring i hele Faellesskabet, og ethvert behoerigt tilladt forsikringsselskab faar derfor mulighed for at daekke en hvilken som helst af de risici, der er omhandlet i bilaget til direktiv 73/239/EOEF; med henblik herpaa er det noedvendigt at ophaeve den monopolstilling, der i nogle medlemsstater er indroemmet visse organer med hensyn til daekning af bestemte former for risici.

15) I afventning af et direktiv om investeringsydelser, som bl.a. harmoniserer begrebet organiseret marked, er det noedvendigt med henblik paa naervaerende direktiv og uden at foregribe den senere harmonisering at fastlaegge en midlertidig definition af dette begreb, som vil blive afloest af den definition, der er harmoniseret paa faellesskabsplan, og som paalaegger markedets hjemland det ansvar, som naervaerende direktiv midlertidigt paalaegger forsikringsselskabets hjemland.

20) Medlemsstaterne skal kunne sikre, at forsikringsprodukterne og de aftaledokumenter, der anvendes ved daekning af risici, der bestaar paa deres omraade, hvad enten der er tale om virksomhed udoevet i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overholder gaeldende specifikke retsregler begrundet i almene hensyn; de tilsynsordninger, der skal anvendes, boer tilpasses kravene i det indre marked uden at vaere en forudsaetning for udoevelsen af forsikringsvirksomhed; det forekommer ikke rimeligt at opretholde ordninger med forudgaaende godkendelse af forsikringsbetingelserne; der boer derfor indfoeres andre ordninger, som passer bedre til kravene i det indre marked, og som goer det muligt for samtlige medlemsstater at sikre forsikringstagerne den fornoedne beskyttelse.

22) I visse medlemsstater traeder privat eller frivilligt indgaaet sygeforsikring delvis eller fuldstaendig i stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger.

23) Arten og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne goer det berettiget, at myndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen bestaar, loebende kraever anmeldelse af de almindelige og specielle aftalebetingelser med henblik paa kontrol af, at disse aftaler delvis eller fuldstaendigt traeder i stedet for den sygesikring, der er indbygget i den sociale sikringsordning; denne kontrol maa ikke vaere en betingelse for afsaetning af forsikringsprodukterne; sygeforsikring, som delvist eller fuldstaendigt traeder i stedet for den sygesikring, der er indbygget i den social sikringsordning, adskiller sig paa grund af sit saerpraeg fra anden skadeforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er noedvendigt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgaaet sygeforsikring uanset alder eller sundhedstilstand."

8 Paa baggrund heraf har den forelaeggende ret besluttet at udsaette sagen og anmode Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal:

"Vedroerer bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, i De Europaeiske Faellesskabers direktiv af 18. juni 1992 helt eller delvist de omraader, som den lovbestemte sociale sikringsordning i Frankrig finder anvendelse paa?"

9 Det maa fastslaas, at der ikke findes holdepunkter for at fortolke artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/49 saaledes, at daekning af de risici, som de i hovedsagen omtvistede sociale sikringsordninger omfatter, henhoerer under direktivets anvendelsesomraade.

10 Det er nemlig i denne bestemmelse klart angivet, at direktivet ikke blot er uanvendeligt paa institutioner inden for social sikring ("selskaber og institutioner"), men ogsaa paa de forsikringer og transaktioner, disse som saadanne udfoerer.

11 Naar henses til den klare og noejagtige formulering af artikel 2, stk. 2, er det ufornoedent at undersoege betragtningerne til direktiv 92/49 for at fastslaa, hvad der er denne bestemmelses genstand eller hvilken raekkevidde den har.

12 I alt fald skal det navnlig for saa vidt angaar tiende, toogtyvende og treogtyvende betragtning bemaerkes dels, at den ophaevelse af monopoler, der er omhandlet i foerste betragtning kun gaelder de monopoler, hvis virksomhed omfattes af direktiv 92/94, og som er virksomheder i EF-traktatens artikel 85, 86 og 90' s forstand, dels, at der i medlemsstaterne fortsat findes to former for sygeforsikring, hvoraf den ene er privat sygeforsikring, som omtales i de sidste betragtninger, mens den anden har karakter af social sikringsordning, der er holdt uden for direktivets anvendelsesomraader.

13 I oevrigt kunne, som anfoert af generaladvokaten i punkt 9 i forslaget til afgoerelse, direktiv 92/49, der er udstedt med hjemmel i EOEF-traktatens artikel 57, stk. 2, og artikel 66, ikke indeholde bestemmelser om social sikring, der omfattes af andre bestemmelser i faellesskabsretten.

14 Der skal endelig henvises til Domstolens dom af 17. februar 1993, forenede sager C-159/91 og C-160/91, Poucet og Pistre (Sml. I, s. 637, praemis 13), hvorefter socialsikringsordninger, der som de i hovedsagen omhandlede er baseret paa solidaritetsprincippet, maa udformes som et system med obligatorisk medlemskab, som er uomgaengeligt noedvendigt, hvis der skal vaere tale om solidaritet og oekonomisk ligevaegt mellem ordningerne. Saafremt artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/49 skulle fortolkes paa den af den forelaeggende ret omtalte maade, ville reglen om obligatorisk medlemskab blive afskaffet, og de paagaeldende ordninger ville derfor ikke fortsat kunne bestaa.

15 Domstolen har imidlertid ogsaa peget paa, at medlemsstaterne fortsat har kompetence til at udforme deres socialsikringsordninger (jf. ovennaevnte Poucet og Pistre-dom, praemis 6, og dom af 7.2.1984, sag 238/82, Duphar m.fl., Sml. s. 523, praemis 16).

16 Den nationale rets spoergsmaal skal derfor besvares med, at artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/49 skal fortolkes saaledes, at socialsikringsordninger som de i hovedsagen omhandlede ikke er omfattet af direktiv 92/49' s anvendelsesomraade.

Sagens omkostninger

17 De udgifter, der er afholdt af den franske, den tyske, den spanske, den nederlandske og den finske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal des affaires de sécurité sociale du Tarn-et-Garonne ved dom af 7. juni 1994, for ret:

Artikel 2, stk. 2, i Raadets direktiv 92/49/EOEF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om aendring af direktiv 73/239/EOEF og 88/357/EOEF (tredje skadesforsikringsdirektiv) skal fortolkes saaledes, at socialsikringsordninger som de i hovedsagen omhandlede ikke er omfattet af direktiv 92/49' s anvendelsesomraade.