61993J0316

++++

1. Praejudicielle spoergsmaal - Domstolens kompetence - spoergsmaal uden udtoemmende redegoerelse for sagens retlige og faktiske baggrund, men af rent teknisk art - tilstraekkelige oplysninger for Domstolen til, at denne kan traeffe en afgoerelse med angivelse af en relevant fortolkning - spoergsmaalet kan besvares

(EOEF-traktaten, art. 177)

2. Tilnaermelse af lovgivningerne - ansvarsforsikring for motorkoeretoejer - direktiv 84/5 - tidsmaessig anvendelse - borgernes mulighed for at paaberaabe sig direktivet foer udloebet af den heri fastsatte frist for at saette de nationale gennemfoerelsesbestemmelser i kraft - ingen

(Direktiv 84/5, art. 5, stk. 2)

1. En opfyldelse af kravet om en fortolkning af faellesskabsretten, som er relevant for den paagaeldende nationale retsinstans, forudsaetter, at denne klargoer den faktiske og retlige baggrund for de forelagte spoergsmaal eller i hvert fald redegoer for de muligheder til hensyn til faktum, som danner grundlag for spoergsmaalene. Denne forudsaetning traenger sig dog i mindre grad paa i tilfaelde, hvor spoergsmaalene er af rent teknisk art og goer det muligt for Domstolen at give en relevant besvarelse, uanset at den nationale retsinstans ikke udtoemmende har redegjort for sagens retlige og faktiske baggrund.

Et praejudicielt spoergsmaal boer besvares, saafremt Domstolen paa grundlag af de af den nationale retsinstans fremsendte sagsakter samt de skriftlige indlaeg fra parterne i hovedsagen besidder tilstraekkelige oplysninger til, at den kan give en fortolkning af faellesskabsretten i henseende til de forhold, som er genstand for hovedsagen.

2. Det fremgaar af den utvetydige affattelse af artikel 5 i direktiv 84/5 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, at selv om der bestod en forpligtelse for medlemsstaterne til at aendre deres nationale bestemmelser senest den 31. december 1987, var de hvad angaar forsikringsmaessig daekning af skader alene forpligtet til at anvende disse paa skader, der indtraf fra og med den 31. december 1988.

Da borgerne foerst ved de nationale retsinstanser kan paaberaabe sig et direktiv efter udloebet af den heri fastsatte frist for at saette de nationale gennemfoerelsesbestemmelser i kraft, kunne bestemmelserne i direktiv 84/5 ikke forud for den 31. december 1988, jf. artikel 5, stk. 2, skabe rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skulle beskytte.

1 Ved dom af 9. juni 1993 indgaaet til Domstolen den 16. juni 1993 har Tribunal de commerce de Huy i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets andet direktiv om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, 84/5/EOEF af 30. december 1983 (EFT 1984 L 8, s. 17, herefter benaevnt "det andet direktiv").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag, som N. Vaneetveld har anlagt mod forsikringsselskabet Le Foyer SA (herefter benaevnt "Le Foyer"), og hvori der er tvist om, hvorvidt sagsoegeren har krav paa erstatning for den skade, hun led i forbindelse med en trafikulykke den 2. maj 1988.

3 Det fremgaar af de sagsakter, som den forelaeggende retsinstans har fremsendt, og af indlaeggene for Domstolen, at ansvaret for trafikulykken maa tilskrives Vaneetveld' s fraseparerede, men ikke fraskilte, aegtefaelle, Jean Dubois, og at denne er forsikret hos Le Foyer.

4 I henhold til artikel 4 i den belgiske lov af 1. juli 1956 om lovpligtig ansvarsforsikring for motorkoeretoejer (Moniteur belge af 15.7.1956, s. 4714) kunne forsikringstagerens aegtefaelle udelukkes fra den af en saadan forsikring omfattede kreds af erstatningsberettigede.

5 Ifoelge Dubois' forsikringsaftale med Le Foyer var forsikringstagerens aegtefaelle ikke erstatningsberettiget.

6 Efter at vaere blevet gjort bekendt med, at Vaneetveld ikke var skilt, men kun separeret, fra Dubois, naegtede Le Foyer at yde hende nogen erstatning som skadelidt.

7 Vaneetveld anlagde herefter sag mod Le Foyer ved Tribunal de commerce de Huy med paastand om, at hun tilkendtes erstatning for den skade, hun havde lidt. Le Foyer anlagde derefter ved samme retsinstans sag mod Fédération des Mutualités Socialistes et Syndicales de la province de Liège med paastand om, at denne sammenslutning tilpligtedes at tilbagebetale de beloeb, som Le Foyer allerede havde indbetalt til sammenslutningen i anledning af laegeudgifter, som sammenslutningen havde afholdt for Vaneetveld.

8 Artikel 3 i det andet direktiv indeholder foelgende bestemmelse om de omhandlede forsikringers personelle anvendelsesomraade:

"Familiemedlemmer til forsikringstageren, til foereren eller til enhver anden person, der er erstatningsansvarlig for en skade, som er daekket af den i artikel 1, stk. 1, omhandlede forsikring, kan ikke under henvisning til dette slaegtskab undtages fra forsikringens daekningsomraade for saa vidt angaar personskader."

9 Det andet direktiv blev gennemfoert i belgisk ret ved lov af 21. november 1989 om lovpligtig ansvarsforsikring for motorkoeretoejer (Moniteur belge af 8.12.1989, s. 20122). I henhold til denne lovs artikel 4, stk. 1, andet afsnit, kan forsikringstagerens aegtefaelle ikke for saa vidt angaar personskader undtages fra kredsen af erstatningsberettigede. Artikel 30 indeholder bestemmelse om, at lovens ikrafttraedelse "uden videre inden for de i loven fastsatte graenser indebaerer en aendring af forsikringsgivernes forpligtelser, saaledes som disse fremgaar af almindelige forsikringsbetingelser og loebende forsikringsaftaler".

10 I henhold til kongelig anordning af 13. februar 1991 (Moniteur belge af 6.4.1991, s. 7257) finder bestemmelserne i lov af 21. november 1989 med virkning fra den 6. maj 1991 anvendelse paa samtlige loebende ansvarsforsikringsaftaler for motorkoeretoejer.

11 Da Tribunal de commerce de Huy fandt, at de to sager, som retten havde forenet, rejste tvivl om, hvorledes det andet direktiv skal fortolkes, har retten udsat sagerne, indtil Domstolen har afgjort foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skaber bestemmelserne i artikel 5 i Raadets andet direktiv (84/5/EOEF) af 30. december 1983 umiddelbare retsvirkninger i belgisk national ret?

2) I bekraeftende fald oenskes det oplyst, hvorvidt disse bestemmelser skaber individuelle rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skal beskytte.

3) Navnlig oenskes det oplyst, hvorvidt saadanne rettigheder har bestaaet med virkning fra tidspunktet for direktivets ikrafttraedelse eller med virkning fra den 31. december 1987, dvs. den frist, der var fastsat for medlemsstaterne til at aendre deres nationale bestemmelser, eller med virkning fra den 31. december 1988, jf. direktivets artikel 5, stk. 2."

12 Det boer indledningsvis undersoeges, hvorvidt Domstolen kan traeffe afgoerelse om de praejudicielle spoergsmaal, eller om disse som anfoert af den franske regering maa afvises fra realitetsbehandling, idet den forelaeggende retsinstans ikke har givet Domstolen oplysning om spoergsmaalenes retlige og faktiske baggrund.

13 Domstolen har fastslaaet, at en opfyldelse af kravet om en fortolkning af faellesskabsretten, som er relevant for den paagaeldende nationale retsinstans, forudsaetter, at denne klargoer den faktiske og retlige baggrund for de forelagte spoergsmaal eller i hvert fald redegoer for de muligheder med hensyn til faktum, som danner grundlag for spoergsmaalene (jf. dom af 16.7.1992, sag C-83/91, Meilicke, Sml. I, s. 4871, og af 26.1.1993, forenede sager C-320/90, C-321/90 og C-322/90, Telemarsicabruzzo m.fl., Sml. I, s. 393, samt kendelse af 19.3.1993, sag C-157/92, Banchero, Sml. I, s. 1085, og af 26.4.1993, sag C-386/92, Monin Automobiles, Sml. I, s. 2049). Denne forudsaetning traenger sig dog i mindre grad paa i tilfaelde, hvor spoergsmaalene er af rent teknisk art og goer det muligt for Domstolen at give en relevant besvarelse, uanset at den nationale retsinstans ikke udtoemmende har redegjort for sagens retlige og faktiske baggrund.

14 Det bemaerkes herved, at Domstolen paa grundlag af de af den nationale retsinstans fremsendte sagsakter samt de skriftlige indlaeg fra parterne i hovedsagen besidder tilstraekkelige oplysninger til, at den kan give en fortolkning af faellesskabsretten i henseende til de forhold, som er genstand for hovedsagen (jf. dommen i sagen Telemarsicabruzzo m.fl., jf. ovenfor).

15 Ved spoergsmaalene fra den forelaeggende retsinstans oensker denne en afgoerelse fra Domstolen om, hvorvidt og med virkning fra hvilket tidspunkt det andet direktiv - for saa vidt det hvad angaar personskader opstiller et forbud mod fra den af en lovpligtig forsikring omfattede kreds af erstatningsberettigede at udelukke forsikringstagerens aegtefaelle - skaber rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skal beskytte.

16 Det bemaerkes indledningsvis, at borgerne ved de nationale domstole foerst kan paaberaabe sig et direktiv efter udloebet af fristen for at gennemfoere dette i national ret.

17 Artikel 5 i det andet direktiv bestemmer herved foelgende:

"1. Medlemsstaternes aendrer deres nationale bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1987. De underretter straks Kommissionen herom.

2. De saaledes aendrede bestemmelser ivaerksaettes senest den 31. december 1988.

..."

18 Det fremgaar af denne utvetydige affattelse af artikel 5, at selv om der bestod en forpligtelse for medlemsstaterne til at aendre deres nationale bestemmelser senest den 31. december 1987, var de hvad angaar forsikringsmaessig daekning af skader alene forpligtet til at anvende disse paa skader, der indtraf fra og med den 31. december 1988.

19 Det tredje spoergsmaal fra den forelaeggende retsinstans maa herefter besvares med, at det andet direktiv skal fortolkes saaledes, at bestemmelserne i direktivet ikke forud for den 31. december 1988, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, kunne skabe rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skulle beskytte.

20 Naar henses til denne besvarelse, er det ufornoedent at undersoege de to foerste praejudicielle spoergsmaal, hvorved det oenskes afgjort, om det andet direktiv rent faktisk skabte rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skulle beskytte.

Sagens omkostninger

21 De udgifter, der er afholdt af den franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til parterne i hovedsagerne udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal de commerce de Huy (Belgien) ved dom af 9. juni 1993, for ret:

Raadets andet direktiv om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, 84/5/EOEF af 30. december 1983, skal fortolkes saaledes, at bestemmelserne i direktivet ikke forud for den 31. december 1988, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, kunne skabe rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skulle beskytte.