This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 61991TO0051
Order of the President of the Fifth Chamber of the Court of First Instance of 1 August 1991.#Paul Edwin Hoyer v Commission of the European Communities.#Application for interim measures.#Case T-51/91 R.
Kendelse afsagt af formanden for Rettens Femte Afdeling den 1. august 1991.
Paul Edwin Hoyer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Sag T-51/91 R.
Kendelse afsagt af formanden for Rettens Femte Afdeling den 1. august 1991.
Paul Edwin Hoyer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Sag T-51/91 R.
Samling af Afgørelser 1991 II-00679
ECLI identifier: ECLI:EU:T:1991:46
KENDELSE AFSAGT AF FORMANDEN FOR FEMTE AFDELING I RETTEN I FOERSTE INSTANS DEN 1. AUGUST 1991. - PAUL EDWIN HOYER MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - SAG OM FORE LOEBIGE FORHOLDSREGLER. - SAG T-51/91 R.
Samling af Afgørelser 1991 side II-00679
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse
++++
Foreloebige forholdsregler - udsaettelse af en retsakts gennemfoerelse - betingelser - alvorlig og uoprettelig skade - rent oekonomisk skade
(EOEF-Traktaten, art. 185; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)
Spoergsmaalet, om en begaering om foreloebige forholdsregler i henhold til procesreglementets artikel 104, stk. 2, er uopsaettelig, skal vurderes ud fra noedvendigheden af at traeffe foreloebig afgoerelse for at undgaa, at den part, der har indgivet begaering om en foreloebig forholdsregel, paafoeres alvorlig og uoprettelig skade.
En rent oekonomisk skade kan principielt ikke antages at vaere uoprettelig, saafremt skaden kan daekkes ved en senere oekonomiske erstatning. Imidlertid tilkommer det den doemmende ret at bedoemme den konkrete sags saerlige omstaendigheder og paa grundlag heraf at vurdere, om den umiddelbare gennemfoerelse af afgoerelsen paafoerer sagsoegeren en skade, der ikke kan genoprettes, selv om afgoerelsen bliver annulleret under hovedsagen.
Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger
1 Ved staevning, indleveret til Justitskontoret den 27. juni 1991, har sagsoegeren i medfoer af artikel 90, stk. 2, i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten"), sammenholdt med artikel 46 i ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vilkaarene"), anlagt sag med paastand om annullation af sagsoegtes afgoerelse, der blev meddelt sagsoegeren ved skrivelse af 11. marts 1991, og hvorved sagsoegerens tidsubestemte ansaettelseskontrakt som midlertidigt ansat blev bragt til ophoer med virkning fra den 14. juni 1991.
2 Ved saerskilt dokument, indleveret til Justitskontoret samme dag, har sagsoegeren tillige indgivet en begaering i henhold til EOEF-Traktatens artikel 185 og 186, hvori Retten anmodes om at traeffe afgoerelse om, at gennemfoerelsen af afskedigelsen udsaettes, og at meddele paalaeg om fortsat opfyldelse af sagsoegerens ansaettelseskontrakt som midlertidigt ansat, saa laenge hovedsagen verserer.
3 Sagsoegte har indgivet indlaeg den 8. juli 1991. Parterne afgav mundtlige indlaeg i retsmoedet den 30. juli 1991.
4 Inden der tages stilling til, om begaeringen om foreloebige forholdsregler boer tages til foelge, skal der kort redegoeres for tvisten mellem parterne.
5 Den 1. oktober 1983 paabegyndte sagsoegeren et uddannelsesophold ved Kommissionens Faelles Tjeneste for Tolkning og Konferencer (herefter benaevnt "SCIC"). Uddannelseskontrakten havde oprindelig en varighed af to maaneder. Den kunne forlaenges to gange a to maaneder paa betingelse af, at sagsoegeren bestod de for disse forlaengelser fastsatte adgangsproever.
6 Sagsoegeren bestod de proever, der fandt sted under uddannelsesopholdet, ligesom han bestod proeven ved uddannelsesopholdets afslutning. Herefter fik han en arbejdskontrakt med henblik paa udnaevnelse til midlertidigt ansat med virkning fra den 1. april 1984; han blev placeret ved SCIC i Bruxelles som tolk (kategori LA, loenklasse 7). Der var tale om en stilling som omhandlet i vilkaarenes artikel 2, litra b). Kontrakten havde en varighed af to aar.
7 Denne kontrakt blev den 1. april 1986 forlaenget til den 31. marts 1987.
8 Senere fik sagsoegeren en kontrakt om midlertidig ansaettelse med en varighed paa seks maaneder med virkning fra den 1. april 1987; han blev placeret ved SCIC og skulle arbejde som tolk (kategori LA, loenklasse 7). Der var tale om en stilling som omhandlet i vilkaarenes artikel 2, litra a).
9 Ved skrivelse af 2. oktober 1987 blev denne kontrakt forlaenget med seks maaneder indtil den 31. marts 1988.
10 Ved en senere skrivelse af 10. maj 1988 blev den paagaeldende kontrakt forlaenget for ubestemt tid. Skrivelsen indeholder bl.a. foelgende passage: "Arbejdsvilkaar og oevrige kontraktvilkaar aendres ikke. Det er en selvfoelge, at De skal melde Dem til den foerste almindelige udvaelgelsesproeve med henblik paa ansaettelse af tolke/assisterende tolke, som De har mulighed for at deltage i; saafremt De ikke bestaar udvaelgelsesproeven, vil Deres kontrakt blive opsagt."
11 I juni 1989 offentliggjorde Kommissionen to meddelelser om interne udvaelgelsesproever, den foerste med henblik paa oprettelse af en ansaettelsesreserve af tolke (LA7/6) med nr. KOM/LA/1/89, og den anden med henblik paa oprettelse af en ansaettelsesreserve af assisterende tolke (LA8) med nr. KOM/LA/2/89. Sagsoegeren meldte sig til udvaelgelsesproeve KOM/LA/2/89. Den 6. december 1990 deltog han i proevens mundtlige del og aflagde proeve i simultantolkning tysk/nederlandsk, fransk/nederlandsk og nederlandsk/tysk. Han fik ikke adgang til at deltage i udvaelgelsesproevens oevrige proever.
12 Ved skrivelse af 8. marts 1991 fik sagsoegeren meddelelse om, at Udvaelgelseskomitéen ikke havde opfoert ham paa egnethedslisten. Sagsoegeren anlagde sag ved Retten til proevelse af denne afgoerelse; sagen blev registreret under nr. T-43/91 og verserer stadig.
13 Ved skrivelse af 11. marts 1991 meddelte Kommissionens generaldirektoer for personale og administration sagsoegeren, at ansaettelsesmyndigheden i henhold til ansaettelseskontraktens artikel 5 havde besluttet at opsige hans ansaettelse som midlertidigt ansat. Ansaettelsen skulle ophoere den 14. juni 1991 om aftenen ifoelge et opsigelsesvarsel paa tre maaneder.
14 Den frist, ansaettelsesmyndigheden har til at besvare sagsoegerens klage af 7. juni 1991 vedroerende opsigelsen af ansaettelsen som midlertidigt ansat, er endnu ikke udloebet. I medfoer af vedtaegtens artikel 91, stk. 4, udsaettes behandlingen af hovedsagen ved Retten, indtil der traeffes en udtrykkelig eller stiltiende afgoerelse om at afvise klagen.
De retlige omstaendigheder
15 I henhold til procesreglementets artikel 104, stk. 2, skal en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af en retsakt, der er udstedt af en institution, klart angive soegsmaalets genstand, de omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begaerede foreloebige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget.
16 Det foerste spoergsmaal er, om den begaerede foreloebige forholdsregel er uopsaettelig i den betydning, at det er noedvendigt at traeffe den, foer der traeffes afgoerelse i hovedsagen, for at undgaa, at sagsoegeren lider alvorlig og uoprettelig skade.
17 I saa henseende har sagsoegeren gjort gaeldende, at han vil lide alvorlig og uoprettelig skade, da afgoerelsen i hovedsagen ikke kan forventes truffet inden for et laengere eller kortere tidsrum. Han har forklaret, at hans midlertidige betydelige indkomsttab er til betydelig ulempe for ham og paafoerer ham alvorlig skade under hensyn til de forpligtelser, han har paataget sig, og til det indkomstniveau, han har vaeret vant til i mere end syv aar. Sagsoegeren fremhaever, at mens det i andre sager ikke er blevet antaget, at (risikoen for) et oekonomisk tab er en alvorlig og uoprettelig skade, gaelder noget andet i tjenestemandssager, i det mindste i denne sag. Der er saaledes tale om indkomster for en privatperson, der beroeres direkte af et betydeligt indkomsttab, selv om dette er af midlertidig karakter. Desuden laegger sagsoegeren afgoerende vaegt paa risikoen for, at hans faglige faerdigheder forringes i en laengere periode med uvirksomhed. Han noedsages til senere at goere sig helt uforholdsmaessige anstrengelser for at raade bod paa manglen paa daglig praksis og erfaring. Selv om det antages, at sagsoegeren kan finde arbejde et andet sted end i Kommissionen - hvilket ikke er aabenbart - er dette ikke noget virkeligt alternativ, for saadanne, eventuelt ledige stillinger, er af en ganske anden karakter. Ifoelge sagsoegeren lider Kommissionen intet tab ved, at han fortsat arbejder, mens hovedsagen verserer.
18 Heroverfor har sagsoegte gjort gaeldende, at sagen ikke frembyder nogen omstaendighed af uopsaettelig karakter, da sagsoegeren ventede til den 26. juni 1991 - altsaa til efter det tidspunkt, hvor afskedigelsen blev effektiv - med at begaere foreloebige forholdsregler. Desuden finder sagsoegte, at sagsoegerens oekonomiske skade som foelge af tabet af den indkomst, han oppebar som midlertidigt ansat, ikke kan vaere en alvorlig og uoprettelig skade. I henhold til vilkaarenes artikel 28a, stk. 3, har sagsoegeren saaledes ret til arbejdsloeshedsunderstoettelse. Desuden modtager han familietillaeg og boernetilskud. Hvad angaar de af sagsoegeren paaberaabte faglige faerdigheder, indvender sagsoegte, at sagsoegeren undervurderer sine muligheder for ansaettelse uden for Kommissionen. Sagsoegte anfoerer tillige, at sagsoegeren endnu ikke har indgivet ansoegning om ansaettelse som freelance-tolk ved SCIC.
19 Ifoelge fast retspraksis kan en rent oekonomisk skade principielt ikke antages at vaere uoprettelig eller blot vanskelig at oprette, saafremt skaden kan daekkes ved en senere oekonomisk erstatning. Imidlertid tilkommer det den doemmende ret - under hensyntagen til den interesse, som den paagaeldende institution har i gennemfoerelsen af den omtvistede afgoerelse - at bedoemme den konkrete sags saerlige omstaendigheder og paa grundlag heraf at vurdere, om den umiddelbare gennemfoerelse af afgoerelsen paafoerer sagsoegeren en skade, der ikke kan genoprettes, selv om afgoerelsen bliver annulleret under hovedsagen.
20 Vilkaarenes artikel 28a, stk. 1, bestemmer, at den tidligere midlertidigt ansatte, som efter at vaere ophoert med at arbejde i en af De Europaeiske Faellesskabers institutioner er uden beskaeftigelse, paa visse betingelser og kan faa udbetalt en maanedlig arbejdsloeshedsunderstoettelse. Ifoelge artiklens stk. 3 fastsaettes arbejdsloeshedsunderstoettelsen til 60% af grundloennen i en foerste periode paa 12 maaneder, til 45% af grundloennen fra 13. til 18. maaned og til 30% af grundloennen fra 19. til 24. maaned; det saaledes fastsatte beloeb kan ikke vaere mindre end 30 000 BFR eller stoerre end 60 000 BFR. I medfoer af vilkaarenes artikel 28a, stk. 5, har den tidligere midlertidigt ansatte, som modtager arbejdsloeshedsunderstoettelse, ret til familietillaeg i henhold til vedtaegtens artikel 67 og paa visse betingelser ret til sygesikring for sig selv og sin familie.
21 I retsmoedet har sagsoegeren forklaret, at hans maanedlige erhvervsindkomst ville falde fra ca. 176 000 BFR til i alt 60 000 BFR (arbejdsloeshedsunderstoettelse minus familietillaeg og boernetilskud), og at der herved vil opstaa likviditetsproblemer. Ifoelge sagsoegeren vil hans levestandard desuden falde.
22 Selv om det maa medgives sagsoegeren, at han vil lide et temmelig stort tab af erhvervsindkomst, kan det dog ikke uden videre antages, at han herved vil lide en alvorlig og vedvarende skade, uanset at hans husleje efter hans udsagn andrager 30 000 BFR. Sagsoegte har i retsmoedet bekraeftet, at sagsoegeren hver maaned modtager arbejdsloeshedsunderstoettelse og det familietillaeg, der er fastsat i de gaeldende regler.
23 Sagsoegeren har desuden gjort gaeldende, at han vil lide alvorlig og uoprettelig skade ved at miste en del af sine erhvervsmaessige faerdigheder som tolk, saafremt han ikke kan udoeve sit erhverv i laengere tid, og at han maa yde en uforholdsmaessig indsats for at raade bod paa sin manglende praksis.
24 Det kan ikke paa grundlag af denne argumentation antages, at sagsoegeren faktisk vil lide alvorlig og vedvarende skade. Sagsoegeren oplyser saaledes, at det i princippet vil vaere muligt for ham at naa op paa det samme professionelle faerdighedsniveau som tolk efter en periode uden arbejde. Desuden vil han kunne begraense faerdighedstabet ved at arbejde for Kommissionen eller uden for denne, eventuelt ved at arbejde som freelance-tolk for SCIC. Som sagsoegeren har anfoert i retsmoedet, har han imidlertid ikke indgivet ansoegning om at kunne arbejde som freelance-tolk for SCIC. I den forbindelse kan man ogsaa skoenne, at den omstaendighed, at sagsoegeren for tiden kun i begraenset omfang kan staa til raadighed for Kommissionen som tolk som foelge af, at han mister en del af sine professionelle faerdigheder, navnlig vil skade sagsoegte i tilfaelde af, at den anfaegtede afgoerelse bliver annulleret under hovedsagen.
25 Heraf foelger, at en udsaettelse af gennemfoerelsen af afgoerelsen om at opsige den med sagsoegeren indgaaede ansaettelseskontrakt med virkning fra den 14. juni 1991 - som er genstand for den foreliggende begaering - ikke kan antages at vaere af uopsaettelig karakter. Begaeringen kan derfor ikke tages til foelge, og det er ufornoedent at tage stilling til de argumenter, som sagsoegeren i oevrigt har fremsat.
26 Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes paa den endelige afgoerelse i hovedsagen.
Af disse grunde
bestemmer
formanden for Femte Afdeling
som stedfortraeder for Rettens praesident, og foer endelig afgoerelse traeffes:
1) Begaeringen om udsaettelse af gennemfoerelsen af afgoerelsen om at bringe sagsoegerens ansaettelseskontrakt til ophoer med virkning fra den 14. juni 1991 tages ikke til foelge.
2) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.
Saaledes bestemt i Luxembourg den 1. august 1991.