61991J0213

++++

Annullationssoegsmaal ° fysiske eller juridiske personer ° retsakter, som beroerer dem umiddelbart og individuelt ° forordning om aendring af gennemfoerelsesbestemmelser til stoetteforanstaltninger for noedder og johannesbroed

(EOEF-traktaten, art. 173, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 1304/91, art. 1)

Muligheden for med stoerre eller mindre bestemthed at angive antallet eller endog identiteten af de retssubjekter, paa hvem en foranstaltning finder anvendelse, er paa ingen maade ensbetydende med, at disse skal anses for individuelt beroert som angivet i traktatens artikel 173, stk. 2, naar det er ubestridt, at foranstaltningen anvendes paa grundlag af objektive faktiske og retlige kriterier, som er fastlagt i den paagaeldende retsakt.

Dette indebaerer, at artikel 1 i forordning nr. 1304/91, som har til formaal fremover for alle producentorganisationer at aendre visse gennemfoerelsesbestemmelser for stoetten til gennemfoerelse af forbedringsplaner i sektoren for noedder og johannesbroed, ved at stille strengere krav til de anmodninger om aendringer i planer, der er under gennemfoerelse, som producenterne fremsaetter med henblik paa at nyde godt af stoetten til den aarlige tranche og modtage forskud herpaa, ikke beroerer de producentorganisationer individuelt, hvis forbedringsplaner var godkendt inden forordningens udstedelse.

Da forordningen ikke er saerligt rettet til de naevnte organisationer, ikke indeholder noget konkret element, som giver anledning til at antage, at de ved forordningen indfoerte foranstaltninger saerligt er indfoert af hensyn til disse organisationers planer, og den finder anvendelse paa samme maade paa alle producentorganisationer, uanset tidspunktet for godkendelsen af deres planer, retter forordningen sig ved sit abstrakte og almengyldige indhold til en ikke naermere specificeret gruppe af personer og finder anvendelse paa objektivt bestemte situationer.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 10. august 1991 har Abertal SAT Limitada og 18 andre spanske sammenslutninger af producenter af noedder og johannesbroed (herefter benaevnt "sagsoegerne") i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2, anlagt sag med paastand om annullation af artikel 1 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1304/91 af 17. maj 1991 om anden aendring af forordning (EOEF) nr. 2159/89 om fastsaettelse af gennemfoerelsesbestemmelser til de saerlige foranstaltninger for noedder og johannesbroed, der er fastsat i afsnit IIA i Raadets forordning (EOEF) nr. 1035/72 (EFT L 123, s. 27).

2 Ved kendelse af 18. oktober 1991 har Domstolens praesident afvist sagsoegernes begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af ovennaevnte artikel 1 i forordning nr. 1304/91, indtil Domstolen har truffet afgoerelse i hovedsagen.

3 Ved Raadets forordning (EOEF) nr. 789/89 af 20. marts 1989 om indfoerelse af saerlige foranstaltninger for noedder og johannesbroed samt om aendring af forordning (EOEF) nr. 1035/72 om den faelles markedsordning for frugt og groentsager (EFT L 85, s. 3) indfoejedes der et afsnit IIA i naevnte forordning nr. 1035/72 af 18. maj 1972 (EFT 1972 II, s. 423), der senere er aendret.

4 Afsnit IIA i naevnte forordning nr. 1035/72 foreskriver visse stoetteforanstaltninger for noedder og johannesbroed, herunder navnlig stoette til gennemfoerelse af planer for forbedring af kvaliteten og fremme af afsaetningen, som er indgivet af producentorganisationerne og godkendt af de nationale myndigheder (artikel 14d i forordning nr. 1035/72).

5 De i denne bestemmelse omhandlede planer tilsigter en forbedring af produktionens kvalitet ved en sortsomstilling og en dyrkningsforbedring paa arealer med ensartet, ikke spredt beplantning, samt i givet fald en forbedring af afsaetningen.

6 Ifoelge artikel 14d i forordning nr. 1035/72 ydes der til gennemfoerelse af de godkendte planer en faellesskabsstoette paa 45%, naar planerne finansieres med 45% af producentorganisationerne og med 10% af medlemsstaten. Der gaelder dog et loft for Faellesskabets stoette og for medlemsstatens bidrag, der begge udbetales over en periode paa ti aar. Maksimumsstoetten nedsaettes gradvis.

7 Kravene for godkendelse af forbedringsplanerne samt bl.a. de naermere regler for betaling af stoetten med henblik paa planernes gennemfoerelse er fastsat i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2159/89 af 18. juli 1989 om fastsaettelse af gennemfoerelsesbestemmelser til de saerlige foranstaltninger for noedder og johannesbroed, der er fastsat i afsnit IIA i forordning (EOEF) nr. 1035/72 (EFT L 207, s. 19).

8 Ved ovennaevnte forordning nr. 1304/91 blev den anden aendring af forordning nr. 2159/89 foretaget.

9 I artikel 1 i ovennaevnte forordning nr. 1304/91, der er genstanden for denne sag, indfoeres der en stramning af betingelserne for, hvornaar producentorganisationerne i sektoren for noedder og johannesbroed kan anmode om aendring af allerede godkendte planer med henblik paa at lade et stoerre areal vaere omfattet af planen og om udbetaling af forskud paa den aarlige stoette, og der fastsaettes strengere regler for, hvilke administrative oplysninger producentorganisationerne skal afgive for at kunne modtage faellesskabsstoette til forbedringsplaner.

10 I henhold til artikel 2 i naevnte forordning nr. 1304/91 traadte disse aendringer i kraft den 21. maj 1991.

11 I medfoer af procesreglementets artikel 91, stk. 1, har Kommissionen i et saerskilt dokument indgivet til Domstolens Justitskontor den 23. oktober 1991 fremsat formalitetsindsigelse. I henhold til procesreglementets artikel 91, stk. 3, har Domstolen bestemt, at der forhandles mundtligt om denne indsigelse.

12 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, de relevante bestemmelser, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

13 Til stoette for sin formalitetsindsigelse har Kommissionen gjort gaeldende, at sagsoegerne hverken er umiddelbart eller individuelt beroert af den anfaegtede forordning.

14 Sagsoegerne har derimod for det foerste anfoert, at den anfaegtede forordning beroerer deres situation umiddelbart, eftersom der ikke er overladt de kompetente nationale myndigheder noget skoen ved anvendelsen af de omtvistede aendringer. For det andet indebaerer den omstaendighed, at sagsoegerne er indehavere af forbedringsplaner, der er indgivet og godkendt inden den anfaegtede forordnings ikrafttraeden, at de er individualiseret i forhold til enhver anden producent i sektoren for noedder og johannesbroed. De udgoer saaledes en afgraenset kreds af producenter, hvis identitet var kendt af faellesskabsmyndighederne, fordi de inden for en fastsat frist har opfyldt et bestemt formkrav, nemlig indgivelse af forbedringsplaner inden vedtagelsen de omtvistede aendringer. De aendringer, der ved den omhandlede forordning foretages i stoetteordningen, skyldtes desuden sagsoegernes situation, idet Kommissionen oenskede at begraense omkostningerne ved aktionen paa grund af antallet af producentorganisationer, der blev oprettet, og omfanget af den soegte stoette.

15 Vedroerende Kommissionens formalitetsindsigelse bemaerkes, at i henhold til traktatens artikel 173, stk. 2, kan enhver fysisk eller juridisk person anfaegte beslutninger, der retter sig til ham, eller beslutninger, som skoent de er udfaerdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til en anden person, dog beroerer ham umiddelbart og individuelt.

16 Da denne sag vedroerer annullation af en bestemmelse i en forordning, maa det undersoeges, om sagsoegerne beroeres umiddelbart og individuelt af den anfaegtede retsakt.

17 Med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegerne er individuelt beroert, bemaerkes, at det af Domstolens faste praksis fremgaar, at muligheden for med stoerre eller mindre bestemthed at angive antallet eller endog identiteten af de retssubjekter, paa hvem en foranstaltning finder anvendelse, paa ingen maade er ensbetydende med, at de skal anses for individuelt beroert, naar det er ubestridt, at foranstaltningen anvendes paa grundlag af objektive faktiske og retlige kriterier, som er fastlagt i den paagaeldende retsakt (jf. bl.a. dom af 16.3.1978, sag 123/77, UNICME mod Raadet, Sml. s. 845, og af 24.2.1987, sag 26/86, Deutz und Geldermann mod Raadet, Sml. s. 941).

18 Det bemaerkes herom, at den anfaegtede bestemmelse i naevnte forordning nr. 1304/91 har til formaal fremover at aendre visse gennemfoerelsesbestemmelser for stoetten til gennemfoerelse af forbedringsplaner i sektoren for noedder og johannesbroed ved at stille strengere krav til de anmodninger om aendringer i planer, der er under gennemfoerelse, som producenterne fremsaetter med henblik paa at nyde godt af stoetten til den aarlige tranche og modtage forskud herpaa.

19 Denne bestemmelse beroerer saaledes paa ingen maade sagsoegerne paa grund af visse, for dem specifikke traek eller faktiske omstaendigheder, som adskiller dem fra alle andre producenter, men er saaledes ved sit abstrakte og almengyldige indhold rettet til ikke naermere specificerede grupper af personer og finder anvendelse paa objektivt bestemte situationer.

20 Den anfaegtede forordning er nemlig ikke specielt rettet til sagsoegerne, idet den kun beroerer disse i deres objektive egenskab af producentorganisationer i den paagaeldende sektor og derfor paa samme maade beroerer enhver anden erhvervsdrivende, der aktuelt eller potentielt befinder sig i den samme situation.

21 Den af sagsoegerne paaberaabte omstaendighed, nemlig at deres planer blev godkendt, uden at Kommissionen benyttede sig af sin ret til at rejse indsigelse, individualiserer dem ikke i forhold til den anfaegtede bestemmelse, der ikke beroerer sagsoegerne anderledes end alle andre producenter i den paagaeldende sektor.

22 Denne bestemmelse finder nemlig anvendelse paa samme maade paa alle producentorganisationer, hvis forbedringsplaner var godkendt inden udstedelsen af forordningen, eller som godkendes herefter.

23 Der foreligger desuden ikke noget konkret element i den omtvistede forordning, hvoraf det kan udledes, at de omhandlede foranstaltninger er vedtaget specielt med henblik paa sagsoegernes planer.

24 Under disse omstaendigheder beroerer den anfaegtede bestemmelse ikke sagsoegerne individuelt efter traktatens artikel 173, stk. 2, og sagen boer derfor afvises.

Sagens omkostninger

25 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger. Sagsoegerne har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreloebige forholdsregler.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Sagen afvises.

2) Sagsoegerne betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreloebige forholdsregler.