61989A0108

++++

1 . Tjenestemaend - soegsmaal - bebyrdende afgoerelse - kriterier - forflyttelse af en del af en tjenestemands medarbejdere - kraenkelse af tjenestemandens vedtaegtsmaessige rettigheder

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 91 )

2 . Tjenestemaend - organisering af tjenestegrenene - medarbejdernes placering - administrationens skoen - graenser - tjenestens interesse - overholdelse af princippet om stillingernes aekvivalens

3 . Tjenestemaend - organisering af tjenestegrenene - administrationens skoen - tjenestemandens vedtaegtsmaessige rettigheder - ligebehandling - overensstemmelse mellem loenklasse og stilling - kriterier - tjenestemandens underordnedes antal og status - uden betydning

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 5 og 7 )

4 . Tjenestemaend - soegsmaal - anbringender - magtfordrejning - begreb

1 . Selv om det udelukkende henhoerer under den ansvarlige myndighed at indrette sine tjenestegrene, og denne myndighed skal kunne goere dette og foretage aendringer heri paa grundlag af de tjenstlige behov herfor, kan det forhold, at en tjenestemand fratages en del af de ressourcer, han tidligere har raadet over, under visse forudsaetninger kraenke den paagaeldendes rettigheder efter vedtaegten og dermed udgoere en bebyrdende afgoerelse .

2 . Faellesskabets institutioner raader over vide skoensmaessige befoejelser med hensyn til, hvorledes de oensker at indrette deres tjenestegrene paa grundlag af de opgaver, der paahviler dem, og med hensyn til placeringen af det personale, som de raader over, idet det dog er en forudsaetning, at placeringen sker i tjenestens interesse og under iagttagelse af princippet om stillingernes aekvivalens . Saadanne skoensmaessige befoejelser er en afgoerende forudsaetning for en effektiv tilrettelaeggelse af arbejdet og for en tilpasning af tjenestegrenenes organisation til aendrede behov .

3 . Karrierevilkaarene efter vedtaegtens artikel 5 kan kun vurderes inden for rammerne af tjenestegrenenes organisatoriske opbygning . Selv om den naevnte bestemmelse paalaegger administrationen at behandle tjenestemaendene lige inden for de forskellige kategorier, begraenser den ikke dermed institutionernes frihed til at indrette de forskellige administrative enheder ud fra hensynet til en raekke faktorer som f.eks . arten og omfanget af de opgaver, de har, samt de budgetmaessige muligheder .

Det er ikke tilstraekkeligt til, at en forholdsregel som led i en reorganisering af en tjenestegren kan antages at kraenke en tjenestemands ret efter vedtaegtens artikler 5 og 7 til at faa tildelt arbejdsopgaver, der som helhed svarer til den paagaeldendes stilling i administrationen, at forholdsreglen indebaerer en aendring eller endog en indskraenkning af vedkommendes arbejdsopgaver, idet det maa kraeves, at de tilbageblivende opgaver som helhed ligger klart under det niveau, der svarer til tjenestemandens loenklasse og stilling, naar henses til deres beskaffenhed, betydning og omfang .

Navnlig kan der ikke i vedtaegten findes stoette for den opfattelse, at en tjenestemands indplacering i en bestemt loenklasse har sammenhaeng med de underordnedes antal og status .

4 . Ved magtfordrejning forstaas, at en administrativ myndighed har anvendt sine befoejelser til at fremme et andet formaal end det, der ligger til grund for befoejelserne .

En beslutning kan kun anses for at udgoere magtfordrejning, naar det paa grundlag af objektive, relevante og samstemmende indicier maa antages, at beslutningen er truffet for at forfoelge andre formaal end dem, der er angivet .

Faktiske omstaendigheder og sagens baggrund

1 Sagsoegeren, Hans Scheuer, der er tysk statsborger, har siden 1960 vaeret tjenestemand i loenklasse A4 i Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber . Han var tidligere overordnet tjenestemand i den tyske administration . Siden 1977 har han vaeret ansat i GD XI - Generaldirektoratet for Miljoe, Forbrugerbeskyttelse og Nuklear Sikkerhed - hvor han i 1985 blev udnaevnt til chef for den saerlige tjeneste, "Forbindelsen mellem Miljoepolitikken og Politikken paa Andre Omraader samt Information ".

2 Ved ansaettelsesmyndighedens beslutning af 16 . juni 1987 blev sagsoegeren ansat i afdelingen XI 03 som chef for sektionen "Miljoeuddannelse og Forbindelser med Det OEkonomiske og Sociale Udvalg ". Sagsoegeren fik endvidere ansvar for sagsomraadet, "Det offentliges adgang til information paa miljoeomraadet ". Ved en notits af 17 . juli 1987 meddelte generaldirektoeren for GD XI, Brinkhorst, sagsoegeren, at hans udnaevnelse ikke indebar, at han varetog en stilling som vicekontorchef .

3 Sagsoegeren blev i begyndelsen bistaaet af to tjenestemaend i kategori A, tjenestemaendene Bastrup-Birk og García Burgués, og af en sekretaer .

4 Som led i en intern reorganisering af GD XI blev Bastrup-Birk med virkning fra den 1 . oktober 1987 forflyttet til afdelingen XI B 3, "Landbrug . Bevarelse af Naturen . Forbindelser med de OEvrige Politikker ".

5 Scheuer fremsendte herefter, den 24 . september 1987, en notits til Brinkhorst, hvori han anmodede om, at tidspunktet for Bastrup-Birks forflyttelse blev udskudt, indtil en anden medarbejder rent faktisk overtog hendes stilling . Denne notits blev ikke besvaret, og Bastrup-Birk tiltraadte sin nye stilling, uden at nogen anden medarbejder overtog hendes tidligere stilling .

6 Ved ansaettelsesmyndighedens beslutning af 28 . juni 1988 blev García Burgués med virkning fra den 1 . august 1988 ansat i den saerlige tjeneste Internationale Anliggender i GD XI . Herefter raadede sagsoegeren kun over en sekretaer .

7 Den 4 . oktober 1988 indgav sagsoegeren en klage efter artikel 90, stk . 2, i vedtaegten for tjenstemaend i De Europaeiske Faellesskaber ( herefter benaevnt "vedtaegten "). Formaalet med denne klage, der ikke blev besvaret, var en ophaevelse af foelgende :

a ) beslutningen af 28 . juni 1988 om at forflytte García Burgués og subsidiaert den beslutning, som udgoeres af, at García Burgués' stilling ikke blev genbesat med en kvalificeret tjenestemand i samme loenklasse;

b ) den beslutning, som udgoeres af, at den stilling, Bastrup-Birk - der med virkning fra den 1 . oktober 1987 blev forflyttet til afdelingen XI B 3 - havde besat, ikke blev genbesat med en kvalificeret tjenestemand i samme loenklasse .

8 Som svar paa en anmodning fra Generaldirektoratet for Personale om oplysninger i anledning af Scheuers klage anfoerte Jankowsky, der er sekretaer for generaldirektoeren for GD XI, i en notits af 21 . december 1988 stilet til chefen for afdelingen "Vedtaegten", Pincherle, at sagsoegeren var ansvarlig for to sagsomraader . Hvad angaar sagsomraadet "Forbindelser med Det OEkonomiske og Sociale Udvalg", angav Jankowsky, at Scheuer udfoerte sine opgaver paa en for GD XI fuldt tilfredsstillende maade . Han tilfoejede, at Scheuers andet sagsomraade, der vedroerte miljoeuddannelse, var blevet overfoert til GD V . I notitsen anfoerte Jankowsky endvidere foelgende :

"Den interne forflyttelse af García Burgués var noedvendig som foelge af den stigende betydning af omraadet 'Internationale Anliggender' inden for GD XI . Sager som f.eks . de internationale aftaler har faaet en saa usaedvanlig stor betydning, at dette omraade ikke laengere kunne varetages af to A-tjenestemaend og en national ekspert ... Det var derfor noedvendigt at styrke denne administrative enhed med en 'A' -tjenestemand, der helst skulle vaere spanier eller portugiser .

Den interne forflyttelse af Bastrup-Birk var en afgoerende forudsaetning for at kunne opfylde det politiske loefte om en retsakt med henblik paa en generel beskyttelse af biotoper . Bastrup-Birk skulle udarbejde et udkast til et direktiv herom, og dette arbejde blev afsluttet ved, at der blev vedtaget et kommissionsforslag . Bastrup-Birk varetager fortsat opfoelgningsarbejdet og det generelle omraade 'Beskyttelseszoner' ."

9 Ud over de i notitsen naevnte opgaver varetog sagsoegeren, der havde bibeholdt en del af sagsomraadet "Miljoeuddannelse", paa det paagaeldende tidspunkt koordineringen mellem GD XI og GD V paa dette omraade, hvilket stadig er tilfaeldet . Et andet sagsomraade, der vedroerer offentlighedens adgang til information paa miljoeomraadet, og som oprindelig skulle have vaeret overfoert til den administrative enhed "Juridiske Aspekter" i GD XI, henhoerer efter en beslutning herom fra generaldirektoeren endelig fortsat under sagsoegeren, der havde protesteret voldsomt mod overfoerslen .

10 Som foelge af sagsoegerens vedvarende utilfredshed opfordrede generaldirektoeren for GD XI flere gange sagsoegeren til under hensyn til sin alder at lade sig pensionere, ligesom han tilboed sagsoegeren at vaere ham behjaelpelig med at finde en stilling paa et universitet .

Retsforhandlinger

11 Scheuer anlagde herefter ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 3 . maj 1989, i medfoer af vedtaegtens artikel 91 denne sag mod Kommissionen .

12 Hele skriftvekslingen er forloebet for Domstolen og paa forskriftsmaessig maade .

13 I medfoer af artikel 14 i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans har Domstolen ( Tredje Afdeling ) ved kendelse af 5 . november 1989 henvist sagen til Retten .

14 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten ( Fjerde Afdeling ) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisfoerelse .

15 Den mundtlige forhandling fandt sted den 3 . maj 1990 . Parternes repraesentanter afgav mundtlige indlaeg og besvarede spoergsmaal fra Retten .

16 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande :

- annullation af :

a ) den af generaldirektoeren for Personale og Administration den 28 . juni 1988 trufne beslutning om med virkning fra den 1 . august 1988 at forflytte García Burgués til tjenestegrenen XI/2 og subsidiaert af den beslutning, som udgoeres af, at García Burgués' stilling ikke blev genbesat med en tjenestemand i samme loenklasse;

b ) den beslutning, som udgoeres af, at den stilling, Bastrup-Birk - der med virkning fra den 1 . oktober 1987 blev forflyttet til afdelingen XI B 3 - besatte, ikke blev genbesat med en tjenestemand i samme loenklasse;

c ) den beslutning, som udgoeres af, at sagsoegeren ikke blev givet arbejdsbetingelser, der er rimelige og i overensstemmelse med sagsoegtes personalepolitik;

d ) beslutningen om afvisning af sagsoegerens klage af 4 . oktober 1988;

- sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger .

Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande :

- sagen afvises, eller i hvert fald frifindes sagsoegte;

- der traeffes afgoerelse om sagens omkostninger efter gaeldende regler .

Formaliteten

17 Sagsoegte har fremsat to anbringender til stoette for, at sagen maa afvises .

Det foerste anbringende om, at der ikke foreligger nogen retligt beskyttet interesse

18 Sagsoegte har gjort gaeldende, at det fremgaar af Domstolens praksis, at "de soegsmaal, der omhandles i vedtaegtens artikel 90 og 91, har til formaal at sikre Domstolens kontrol med saadanne akter og undladelser fra 'ansaettelsesmyndigheden' , som kan skade Faellesskabets tjenestemaend og ansatte i deres vedtaegtsmaessige stilling" ( dom af 14 . juli 1976, Hirschberg mod Kommissionen, praemis 17, 129/75, Sml . s . 1259 ). Sagsoegerens klagepunkter i klagen og under sagen angaar imidlertid ikke hans vedtaegtsmaessige stilling, men "alene de interne forhold i tjenesten og navnlig spoergsmaal vedroerende den administrative organisation" ( naevnte dom, praemis 18 ).

19 Sagsoegte har paa denne baggrund gjort gaeldende, at de beslutninger, som sagen angaar, ikke er bebyrdende afgoerelser, der kan annulleres efter vedtaegtens artikel 91, idet de ikke kan beroere sagsoegerens rettigheder i henhold til navnlig vedtaegtens artikler 5 og 7, da sagsoegeren ikke derved forpligtes til at udfoere opgaver, som ikke svarer til hans stilling og loenklasse . Sagsoegte har anfoert, at de omtvistede beslutninger angaar spoergsmaalet om, hvorledes Kommissionen indretter sine tjenestegrene, og at Kommissionen herved raader over vide skoensmaessige befoejelser .

20 Sagsoegeren har heroverfor gjort gaeldende, at naar han som sektionschef ikke har nogen medarbejdere, er dette pr . definition udtryk for en kraenkelse af hans stilling . Naar han ikke faar stillet de til udfoerelsen af hans opgaver noedvendige ressourcer til raadighed, undergraver dette nemlig samtidig hans muligheder for at varetage disse . En stilling er ikke alene karakteriseret ved nogle opgaver, men ogsaa ved nogle ressourcer, herunder i form af personale, som skal goere det muligt at udfoere arbejdsopgaverne .

21 Sagsoegerens andet anbringende i sagen er, at der begaaet magtfordrejning . Foelgelig kan sagen ikke afvises, blot fordi sagsoegte har fremfoert, at de anfaegtede beslutninger er truffet paa et omraade, hvor administrationen raader over meget vide skoensmaessige befoejelser, nemlig for saa vidt angaar indretningen af dens tjenestegrene, idet der altid kan ske en legalitetsproevelse af spoergsmaalet om, hvorledes disse befoejelser er blevet udoevet .

22 Sammenfattende har sagsoegeren gjort gaeldende, at Kommissionens foerste anbringende til stoette for, at sagen boer afvises, savner grundlag, eller subsidiaert, at en undersoegelse af anbringendet ikke kan ske uafhaengigt af en undersoegelse af sagens realitet .

23 Det bemaerkes, at vedtaegtens artikel 90, stk . 2, indeholder bestemmelse om, at "enhver person, der er omfattet af denne vedtaegt, ... for ansaettelsesmyndigheden (( kan )) indbringe en klage over en akt, der indeholder et klagepunkt imod ham; det gaelder saavel, naar ansaettelsesmyndigheden har truffet en afgoerelse, som naar den har undladt at traeffe en i vedtaegten foreskrevet foranstaltning ". For at afgoere, om de i sagen omhandlede beslutninger er bebyrdende for sagsoegeren, maa det, saaledes som sagsoegeren har gjort gaeldende, undersoeges, om Kommissionens undladelse af at genbesaette de forflyttede tjenestemaends stillinger konkret strider mod den pligt, som Kommissionen har til at sikre sagsoegeren arbejdsvilkaar, der goer det muligt for ham at udfoere de opgaver, han er blevet tillagt, idet denne forpligtelse foelger af vedtaegten og de principper, der ligger til grund for denne .

24 Domstolen har fastslaaet, at selv om det udelukkende henhoerer under den ansvarlige myndighed at indrette sine tjenestegrene, og denne myndighed skal kunne goere dette og foretage aendringer heri paa grundlag af de tjenstlige behov herfor, kan det forhold, at en tjenestemand fratages en del af de ressourcer, han tidligere har raadet over, under visse forudsaetninger kraenke den paagaeldendes rettigheder efter vedtaegten og dermed udgoere en bebyrdende afgoerelse ( jfr . dom af 11 . juli 1968, Labeyrie mod Kommissionen, 16/67, Sml . 1965-1968, s . 519, og dom af 6 . maj 1969, Reinarz mod Kommissionen, 17/68, Sml . s . 23 ), saaledes at der for sagsoegeren i denne sag vil kunne foreligge en retligt beskyttet interesse .

25 Det foelger heraf, at vurderingen af Kommissionens foerste anbringende til stoette for sagens afvisning afhaenger af den vurdering, der maa anlaegges af sagsoegerens klagepunkter, og at der boer traeffes afgoerelse om anbringendet senere og i sammenhaeng med de realitetsspoergsmaal, som sagen rejser .

Det andet anbringende om, at der ikke er blevet forelagt nogen ansoegning i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 1

26 Sagsoegte har gjort gaeldende, at sagen maa afvises, for saa vidt der er nedlagt paastand om annullation af den beslutning, som udgoeres af, at de tidligere naevnte tjenestemaends stillinger ikke er blevet genbesat, idet sagsoegeren ikke forelagde nogen ansoegning i medfoer af vedtaegtens artikel 90, stk . 1, efter hvis stiltiende eller udtrykkelige afvisning sagsoegeren inden for en frist paa tre maaneder skulle have indbragt en administrativ klage .

27 Sagsoegte har anfoert, at der ved en tjenestemandssag om "annullation af en beslutning om ikke at handle", dvs . om en passivitet, er tale om en sag om annullation af en stiltiende eller udtrykkelig afvisning af en ansoegning, her anmodningen om at faa genbesat de to forflyttede tjenestemaends stillinger .

28 Sagsoegte har herved naermere anfoert, at "hvad angaar spoergsmaalet om den manglende genbesaettelse af Bastrup-Birks stilling, er den eneste anmodning herom, der foreligger, indeholdt i en notits af 24 . september 1987 fra sagsoegeren til generaldirektoeren for GD XI, Brinkhorst . Selv om anmodningen anses som en ansoegning efter artikel 90, stk . 1, maa sagen paa dette punkt afvises, idet sagsoegeren ikke inden sagens anlaeg indbragte en klage inden tre maaneder efter den stiltiende beslutning om afvisning af ansoegningen, der maa anses for truffet den 24 . januar 1988, dvs . foer den 24 . april 1988, jfr . herved vedtaegtens artikel 91, stk . 2 ".

29 Hvad angaar den manglende genbesaettelse af García Burgués' stilling, har sagsoegte gjort gaeldende, at "ansaettelsesmyndigheden aldrig kan antages at have faaet forelagt en ansoegning herom i medfoer af artikel 90, stk . 1, medmindre klagen af 4 . oktober 1988 paa dette punkt anses som en ansoegning, i hvilket tilfaelde sagen ligeledes maa afvises paa dette punkt, idet den blev anlagt, uden at sagsoegeren som kraevet efter vedtaegtens artikel 90, stk . 2, forinden havde indgivet en klage over den stiltiende afvisning af ansoegningen ".

30 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at der bestod en pligt til at genbesaette de to tjenestemaends stillinger . Dette foelger af vedtaegtens artikler 5 og 7 og af de principper og forpligtelser, som sagsoegeren har redegjort for i forbindelse med sit foerste anbringende til stoette for paastandene vedroerende realiteten . I saa fald finder vedtaegtens artikel 90, stk . 2, anvendelse . En klage over den manglende genbesaettelse af de to stillinger kunne ifoelge sagsoegeren gyldigt indbringes, uden at det var noedvendigt forinden i denne forbindelse at forelaegge en ansoegning efter vedtaegtens artikel 90, stk . 1 . Hvad angaar Kommissionens andet anbringende til stoette for sagens afvisning, har sagsoegeren anfoert, at det savner grundlag, og subsidiaert, at det maa undersoeges i forbindelse med realiteten .

31 Det bemaerkes herom, at ligesom ved vurderingen af det foerste anbringende maa vurderingen af spoergsmaalet om, hvorvidt det var noedvendigt foerst at forelaegge en ansoegning efter vedtaegtens artikel 90, stk . 1, afhaenge af, om der maa antages at vaere blevet truffet en for sagsoegeren bebyrdende afgoerelse i form af, at administrationen undlod at traeffe en foranstaltning, som den i henhold til vedtaegten havde pligt til at traeffe . Det maa herved undersoeges, om Kommissionen ved ikke at genbesaette de forflyttede tjenestemaends stillinger overtraadte sin forpligtelse over for sagsoegeren til at sikre denne arbejdsvilkaar, der gjorde det muligt for ham at udfoere de opgaver, Kommissionen havde tillagt ham, idet Kommissionen som allerede naevnt har en saadan forpligtelse i henhold til vedtaegten og de principper, der ligger til grund for denne . Som sagsoegte har erkendt under retsmoedet, kan undersoegelsen af dette spoergsmaal ikke ske uafhaengigt af undersoegelsen af de realitetsspoergsmaal, som sagen rejser .

Realiteten

32 Hvad angaar sagens realitet, har sagsoegeren til stoette for sine paastande fremsat to anbringender, nemlig for det foerste "overtraedelse af vedtaegten, jfr . navnlig artiklerne 5 og 7, tilsidesaettelse af omsorgs - og bistandspligten og af en raekke retsgrundsaetninger, herunder lighedsprincippet og princippet om god og rimelig forvaltningsskik samt magtmisbrug", og for det andet "tilsidesaettelse af princippet om, at en institution kun maa udoeve sine befoejelser i tjenestens interesse, samt magtfordrejning ".

Det foerste anbringende

33 Ved sit foerste anbringende har sagsoegeren gjort gaeldende, at det forhold, at han er uden medarbejdere, bortset fra en sekretaer, strider mod de naevnte bestemmelser i vedtaegten og de naevnte retsgrundsaetninger . Sagsoegeren skal varetage opgaver, der svarer til hans loenklasse og hans stilling som sektionschef, men han raader ikke over det personale, der er en afgoerende forudsaetning for at kunne udfoere disse opgaver . Sagsoegeren har anfoert, at det retlige princip om, at en tjenestemands stilling skal svare til hans loenklasse, indebaerer, at de tildelte opgaver som helhed skal svare til den paagaeldendes stilling og loenklasse inden for tjenesten . Princippet indebaerer endvidere, at tjenestemanden skal overlades de fysiske midler og de medarbejdere, som den stilling, der svarer til loenklassen, kraever .

34 Sagsoegte har gjort gaeldende, at forflyttelsen af de paagaeldende tjenestemaend sammen med deres stillinger til GD XI uden stillingsopslag, maa anses som omplaceringer og ikke som forflyttelser i egentlig forstand . De naevnte forholdsregler blev truffet som led i en reorganisering af tjenestegrenene, hvorved Kommissionen raader over vide skoensmaessige befoejelser .

35 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at de anfaegtede forholdsregler - hvis karakter han ikke bestrider - ikke var et led i en generel reorganisering af GD XI . Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionens argumenter ikke kan begrunde, at den har handlet i strid med de principper, han paaberaaber sig .

36 Naar henses til denne uenighed, maa det foerst undersoeges, under hvilke omstaendigheder beslutningen om at omplacere García Burgués inden for GD XI blev truffet .

37 Det bemaerkes herom for det foerste, at der maa gives Kommissionen medhold i, at det fremgaar af Domstolens faste praksis, at Faellesskabets institutioner raader over vide skoensmaessige befoejelser med hensyn til, hvorledes de oensker at indrette deres tjenestegrene paa grundlag af de opgaver, der paahviler dem, og med hensyn til placeringen af det personale, som de raader over, idet det dog er en forudsaetning, at placeringen sker i tjenestens interesse og under iagttagelse af princippet om stillingernes aekvivalens ( jfr . foelgende domme afsagt af Domstolen : dom af 23 . marts 1988, Hecq mod Kommissionen, 19/87, Sml . s . 1697, dom af 21 . juni 1984, Lux mod Revisionsretten, 69/83, Sml . s . 2447, dom af 14 . juli 1983, Nebe mod Kommissionen, 176/82, Sml . s . 2471, dom af 21 . maj 1981, Kindermann mod Kommissionen, 60/80, Sml . s . 1329, og dom af 16 . juni 1971, Vistosi mod Kommissionen, 61/70, Sml . s . 145 ). Saadanne skoensmaessige befoejelser er en afgoerende forudsaetning for en effektiv tilrettelaeggelse af arbejdet og for en tilpasning af tjenestegrenenes organisation til aendrede behov ( jfr . Domstolens dom af 12 . juli 1979, List mod Kommissionen, 124/78, Sml . s . 2510 ).

38 Det fremgaar klart af en gennemgang af sagens akter, at beslutningen om at omplacere García Burgués blev truffet i medfoer af Kommissionens befoejelser og som led i en reorganisering af GD XI' s tjenestegrene, der skulle lette udfoerelsen af de opgaver, der paahviler generaldirektoratet . Det af sagsoegeren anfoerte om, at dette ikke var tilfaeldet, som sagsoegeren ikke paa nogen maade konkret har underbygget, kan ikke aendre denne antagelse .

39 Det maa herefter undersoeges, om Kommissionens undladelse af at genbesaette Bastrup-Birks og García Burgués' stillinger - hvilket i praksis indebar, at sagsoegeren ikke laengere raadede over nogen medarbejdere, bortset fra en sekretaer - var en tilsidesaettelse af de retsregler og retsgrundsaetninger, som sagsoegeren har paaberaabt sig .

40 Det bemaerkes herom for det foerste, at der ikke i vedtaegten kan findes stoette for den opfattelse, at indplacering i en bestemt loenklasse har sammenhaeng med de underordnedes antal og status ( jfr . Domstolens dom af 13 . december 1979, Loebisch mod Raadet, praemis 7, 14/79, Sml . s . 3679 ).

41 Det bemaerkes endvidere, at karrierevilkaarene efter vedtaegtens artikel 5 kun kan vurderes inden for rammerne af tjenestegrenenes organisatoriske opbygning . Selv om den naevnte bestemmelse paalaegger administrationen at behandle tjenestemaendene lige inden for de forskellige kategorier, begraenser den ikke dermed institutionernes frihed til at indrette de forskellige administrative enheder ud fra hensynet til en raekke faktorer som f.eks . arten og omfanget af de opgaver, de har, samt de budgetmaessige muligheder ( jfr . Domstolens dom af 17 . december 1981, Bellardi-Ricci mod Kommissionen, praemis 19, 178/80, Sml . s . 3187 ).

42 Endelig bemaerkes, at det ikke er tilstraekkeligt til, at en forholdsregel som led i en reorganisering af en tjenestegren kan antages at kraenke en tjenestemands ret efter vedtaegtens artikler 5 og 7 til at faa tildelt arbejdsopgaver, der som helhed svarer til den paagaeldendes stilling i administrationen, at forholdsreglen indebaerer en aendring eller endog en indskraenkning af vedkommendes arbejdsopgaver, idet det maa kraeves, at de tilbageblivende opgaver som helhed ligger klart under det niveau, der svarer til tjenestemandens loenklasse og stilling, naar henses til deres beskaffenhed, betydning og omfang ( jfr . Domstolens dom af 20 . maj 1976, Macevicius mod Parlamentet, praemis 16, 66/75, Sml . s . 593 ).

43 Der er i sagen enighed mellem parterne om, at sagsoegeren ogsaa efter forflyttelsen af sine medarbejdere varetager arbejdsopgaver, der svarer til hans loenklasse og stilling . Den omstaendighed, at sagsoegeren, fordi han ikke nogen medarbejdere, ikke har mulighed "for at tage nye initiativer" eller "kan tage det lidt med ro i hverdagen", saaledes som han har anfoert, kan ikke anses for en omstaendighed, der kan aendre beskaffenheden og arten af de arbejdsopgaver, som sagsoegeren er tillagt, og som han, hvilket begge parter er enige om, ogsaa udfoerer paa fuldt tilfredsstillende maade . Sagsoegeren har anfoert, at hans opgaver som sektionschef omfatter en koordinering af det arbejde, der henhoerer under en sektion, og at denne opgave noedvendigvis maa indebaere, at der i sektionen er andre medarbejdere . Der kan ikke gives sagsoegeren medhold heri . En koordinering af et arbejde forudsaetter ikke noedvendigvis, at den paagaeldende har personlige medarbejdere til sin raadighed . Som parterne har vaeret enige om under sagen, varetager sagsoegeren alene koordineringen af GD V' s og GD XI' s opgaver vedroerende uddannelse og miljoe samt forbindelserne til Det OEkonomiske og Sociale Udvalg .

44 Det foerste anbringende kan herefter ikke laegges til grund .

Det andet anbringende

45 Sagsoegerens andet anbringende er, at Kommissionen har handlet i strid med princippet om, at administrationens skoensmaessige befoejelser kun maa udoeves i tjenestens interesse, og at der er begaaet magtfordrejning . Sagsoegeren har gjort gaeldende, at sagsoegte i sagen ikke har anvendt sine befoejelser til at indrette sine tjenestegrene ud fra tjenstlige hensyn, men for at formaa sagsoegeren til at opgive sin stilling i Kommissionen .

46 Sagsoegeren har redegjort for, hvorledes dette naermere er sket, og herved anfoert, at han foerst var chef for en saerlig tjeneste for derefter at blive chef for en sektion, hvorved han foerst raadede over to medarbejdere og derefter en enkelt for nu at befinde sig uden nogen medarbejdere overhovedet . Sagsoegeren har endvidere anfoert, at han har maattet hoere gentagne bemaerkninger om sin alder og forslag om, at man vil vaere ham behjaelpelig med at finde en stilling paa et universitet, saafremt han opgiver sin stilling i Kommissionen . Alle disse omstaendigheder godtgoer ifoelge sagsoegeren, at han har vaeret udsat for en pression, der skulle faa ham til at forlade Kommissionens tjeneste, hvorfor alle de anfaegtede foranstaltninger maa anses for magtfordrejning .

47 Sagsoegte har gentaget, at den interne reorganisering af GD XI var begrundet i tjenstlige hensyn . Den omstaendighed, at sagsoegeren ogsaa efter de paagaeldende forholdsregler udfoerer opgaver, der svarer til hans loenklasse og hans stilling, er tilstraekkelig til, at der ikke kan gives sagsoegeren medhold i det af ham anfoerte, hvorefter de naevnte forholdsregler udgoer en skjult form for forringelse af hans stilling .

48 Hvad foerst angaar spoergsmaalet om tjenestens interesse, bemaerkes, at den paagaeldende tjenestemand maa kunne bevise, at den over for ham trufne beslutning strider mod tjenestens interesse ( jfr . Domstolens dom af 21 . maj 1981, Kindermann mod Kommissionen, praemis 17, 60/80, Sml . s . 1329 ).

49 Hvad angaar klagepunktet om, at der er begaaet magtfordrejning, bemaerkes ligeledes, at dette begreb har et klart afgraenset indhold, og at der ved magtfordrejning forstaas, at en administrativ myndighed har anvendt sine befoejelser til at fremme et andet formaal end det, der ligger til grund for befoejelserne ( jfr . Domstolens dom af 4 . februar 1982, Buyl mod Kommissionen, praemis 28, 817/79, Sml . s . 245 ).

50 Det fremgaar endvidere af Domstolens faste praksis, at en beslutning kun kan anses for at udgoere magtfordrejning, naar det paa grundlag af objektive, relevante og samstemmende indicier maa antages, at beslutningen er truffet for at forfoelge andre formaal end dem, der er angivet ( jfr . f.eks . Domstolens dom af 21 . juni 1984, Lux, 69/83, se ovenfor ).

51 Konkret bemaerkes herved blot, at sagsoegeren ikke paa nogen maade har kunnet godtgoere, at García Burgués' forflyttelse stred mod tjenestens interesse, eller at den indebar et misbrug af de vide skoensmaessige befoejelser, som Faellesskabets institutioner raader over ved organiseringen af deres tjenestegrene .

52 Hvad angaar den omstaendighed, at ansaettelsesmyndigheden ikke har villet genbesaette de forflyttede tjenestemaends stillinger, kan det heller ikke efter en gennemgang af sagens akter antages, at dette strider mod tjenestens interesse, idet sagsoegerens begrundelse for, at dette skulle vaere tilfaeldet, ikke godtgoer, at det af sagsoegeren anfoerte er korrekt . Spoergsmaalet om fordelingen af personalet inden for et generaldirektorat henhoerer - navnlig naar de disponible stillinger ikke kan daekke generaldirektoratets behov - udelukkende under ledelsen, der kan traeffe sine valg ud fra forskellige prioriteter, og en tjenestemand, kan ikke, uanset hvor hoejt han er indplaceret, anfaegte hensigtsmaessigheden af saadanne beslutninger .

53 De forhold, som sagsoegeren har henvist til til stoette for, at der er begaaet magtfordrejning - omtale af hans alder og af muligheden for at vaere ham behjaelpelig med finde en stilling paa et universitet - kan ikke retligt godtgoere, at der er begaaet magtfordrejning .

54 Det foelger heraf, at det andet anbringende ikke kan laegges til grund .

55 Da sagsoegeren herefter ikke kan haevde, at hans arbejdsopgaver eller hans loenklasse noedvendigvis forudsaetter, at han har medarbejdere til raadighed, eller at beslutningerne om forflyttelse af hans tidligere medarbejdere er behaeftet med mangler, kan der derfor heller ikke gives medhold i, at de anfaegtede beslutninger er bebyrdende for ham .

56 Sammenfattende kan der herefter ikke gives sagsoegeren medhold i sagen .

Sagens omkostninger

57 Ifoelge artikel 69, stk . 2, i Domstolens procesreglement, der i medfoer af artikel 11, stk . 3, i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 med de noedvendige aendringer finder tilsvarende anvendelse ved Retten, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger . Ifoelge artikel 70 i Domstolens procesreglement baerer institutionerne dog selv deres egne omkostninger i sager anlagt af Faellesskabernes ansatte .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN ( Fjerde Afdeling )

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Hver part baerer sine omkostninger .