61987J0094

++++

1 . Traktatbrudssag - tilsidesaettelse af en af Kommissionen truffet beslutning om statsstoette - beslutningen ikke anfaegtet ved annullationssoegsmaal - indsigelse mod kravet om sagsanlaeg - absolut umulighed for gennemfoerelsen - indsigelsen paakendt

( EOEF-Traktaten, art . 93, stk . 2, afsnit 1 og 2 )

2 . Statsstoette - beslutning fra Kommissionen der fastslaar uforeneligheden af en stoetteforanstaltning med faellesmarkedet - vanskeligheder ved gennemfoerelsen - pligt for Kommissionen og medlemsstaten til at samarbejde om en traktatmaessig loesning

( EOEF-Traktaten, art . 5 og art . 93, stk . 2, afsnit 1 )

3 . Statsstoette - tilbagesoegning af en ulovlig stoette - anvendelse af national ret - vilkaar og begraensninger - hensyntagen til Faellesskabets interesser

( EOEF-Traktaten, art . 93, stk . 2, afsnit 1 )

1 . Naar der anlaegges traktatbrudssag mod en medlemsstat, som er adressat for en beslutning, truffet i henhold til Traktatens artikel 93, stk . 2, afsnit 1, som ikke er anfaegtet ved et annullationssoegsmaal, og som forpligter den til at kraeve en ulovlig stoette tilbagebetalt, er den eneste indsigelse, som kan goeres gaeldende over for traktatbrudspaastanden, anbringendet om, at det er absolut umuligt at gennemfoere beslutningen korrekt .

2 . En medlemsstat, som ved gennemfoerelsen af en beslutning, der konstaterer, at en stoette er uforenelig med faellesmarkedet og beordrer den tilbagebetalt, stoeder paa uforudsete og uforudsigelige problemer eller faar kendskab til foelger, der ikke er forudset af Kommissionen, kan forelaegge Kommissionen disse problemer til vurdering med forslag om passende aendringer af den paagaeldende beslutning . I saa fald skal Kommissionen og medlemsstaten i henhold til den regel, der paalaegger medlemsstaterne og Faellesskabets institutioner en gensidig pligt til loyalt samarbejde, jfr . navnlig Traktatens artikel 5, samarbejde efter bedste evne med henblik paa at overvinde vanskelighederne, idet Traktatens bestemmelser fuldt ud skal overholdes, saerligt bestemmelserne om stoette .

3 . For saa vidt som tilbagesoegningen af en ulovlig stoette forudsaetter anvendelsen af bestemmelser i national ret, skal disse anvendes paa en saadan maade, at den efter faellesskabsretten kraevede tilbagesoegning ikke goeres praktisk umulig . Hvis der er anledning til at anvende en bestemmelse, som goer tilbagekaldelsen af en ulovlig forvaltningsakt afhaengig af en vurdering af de forskellige involverede interesser, skal Faellesskabets interesser fuldt ud tages i betragtning .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 1 . april 1987, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 93, stk . 2, afsnit 2, anlagt sag med paastand om, at det statueres, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-Traktaten ved ikke at have efterkommet Kommissionens beslutning 86/60 af 14 . december 1985 vedroerende den stoette, delstaten Rheinland-Pfalz har ydet til en virksomhed i Ludwigshafen, der fremstiller primaere aluminiumsprodukter ( EFT 1986 L 72, s . 30 ).

2 Denne beslutnings artikel 1 bestemmer foelgende :

"Den stoette paa 8 mio . DM, som delstaten Rheinland-Pfalz i 1983 og 1984 ydede en producent af primaere aluminiumsprodukter i Ludwigshafen, er ulovlig, da den blev ydet under tilsidesaettelse af bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 93, stk . 3 . Den er endvidere uforenelig med faellesmarkedet i henhold til Traktatens artikel 92 . Denne stoette skal derfor tilbagebetales ."

3 Vedroerende sagens forhistorie, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

4 Det er ubestridt, at hverken Forbundsrepublikken Tysklands regering eller den virksomhed, som har modtaget stoetten, har anlagt sag med paastand om annullation af den omhandlede beslutning i medfoer af Traktatens artikel 173 .

5 Det er ligeledes ubestridt, at Forbundsrepublikken Tyskland ikke har truffet nogen foranstaltninger for at faa stoetten tilbagebetalt .

6 Den sagsoegte regering har imidlertid gjort gaeldende, at muligheden for at faa stoetten tilbagebetalt stred imod princippet om den berettigede forventning, som saerlig finder udtryk i §48 i Verwaltungsverfahrensgesetz i delstaten Rheinland-Pfalz, som fandt anvendelse i det foreliggende tilfaelde . Den har gjort gaeldende, at den definitive og bindende karakter af Kommissionens beslutning ikke gjaldt for forpligtelsen til at kraeve den omhandlede stoette tilbagebetalt . Beslutningens artikel 1 skal paa dette punkt fortolkes blot som en henvisning til princippet om, at ulovlig stoette skal tilbagesoeges med forbehold af principperne i national ret, som er den ret, der finder anvendelse paa tilbagebetalingen . Saafremt beslutningen skal fortolkes saaledes, at den forpligter til at faa stoetten tilbagebetalt, har den sagsoegte regering gjort gaeldende, at gennemfoerelsen af denne forpligtelse er retlig umulig under hensyn til ovennaevnte princip om den berettigede forventning .

7 Den af den sagsoegte regering paaberaabte fortolkning af beslutningens artikel 1 kan uden videre forkastes . Forpligtelsen til at kraeve stoetten tilbagebetalt er nemlig formuleret uden forbehold og ganske utvetydigt, ikke blot i den naevnte bestemmelse, men ogsaa i beslutningens begrundelse .

8 Den ved beslutningen paalagte forpligtelse til at soege stoetten tilbagebetalt er foelgelig af definitiv karakter . Det fremgaar af Domstolens praksis, saerlig dommen af 15 . januar 1986 ( Kommissionen mod Belgien, 52/84, Sml . s . 89 ), at den eneste indsigelse, som kan goeres gaeldende over for traktatbrudspaastanden, er anbringendet om, at det er absolut umuligt at gennemfoere beslutningen korrekt .

9 Der henvises paa dette punkt til, at Domstolen i ovennaevnte dom af 15 . januar 1986 har understreget, at det forhold at den medlemsstat, som beslutningen er rettet til, ikke under en sag som den foreliggende kan paaberaabe sig andre indsigelser end absolut umulighed for gennemfoerelsen, ikke er til hinder for, at en medlemsstat, der under gennemfoerelsen af en saadan beslutning stoeder paa uforudsete og uforudsigelige vanskeligheder, eller faar kendskab til foelger, der ikke er forudset af Kommissionen, forelaegger Kommissionen disse problemer til vurdering med forslag om passende aendringer af den paagaeldende beslutning . I saa fald skal Kommissionen og medlemsstaten i henhold til den regel, der paalaegger medlemsstaterne og Faellesskabets institutioner en gensidig pligt til loyalt samarbejde, jfr . navnlig Traktatens artikel 5, samarbejde efter bedste evne med henblik paa at overvinde vanskelighederne, idet Traktatens bestemmelser fuldt ud skal overholdes, saerligt bestemmelserne om stoette .

10 I det foreliggende tilfaelde har den sagsoegte regering blot meddelt Kommissionen de politiske og retlige problemer, som en gennemfoerelse af beslutningen indebar, uden at foretage nogen henvendelse af nogen art til den omhandlede virksomhed med henblik paa at faa tilbagebetalt stoetten og uden at foreslaa Kommissionen foranstaltninger til gennemfoerelse af beslutningen, som havde kunnet loese de omhandlede problemer .

11 Herefter maa det, uden at det er noedvendigt at behandle sagsoegtes argumenter om anvendelsen af nationale processuelle regler om tilbagesoegning af stoette, konstateres, at den sagsoegte regering ikke har grundlag for at haevde, at det er absolut umuligt at gennemfoere Kommissionens beslutning .

12 Det tilfoejes, at i det omfang den i den nationale ret fastsatte procedure finder anvendelse paa tilbagesoegning af ulovlig stoette, skal de relevante nationale retsregler anvendes paa en saadan maade, at de ikke goer den efter faellesskabsretten kraevede tilbagesoegning praktisk umulig, og saaledes, at der fuldt ud tages hensyn til Faellesskabets interesse ved anvendelsen af en bestemmelse, som den af den sagsoegte regering paaberaabte, der goer tilbagekaldelsen af en ulovlig forvaltningsakt afhaengig af en vurdering af de forskellige involverede interesser ( se i denne henseende dom af 21 . september 1983, Deutsche Milchkontor, de forenede sager 205 til 215/82, Sml . s . 2633 ).

13 Herefter maa det konstateres, at der foreligger et traktatbrud, som paastaaet af Kommissionen .

Sagens omkostninger

14 I medfoer af procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegte har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-Traktaten, idet den ikke har efterkommet Kommissionens beslutning 86/60 af 14 . december 1985 vedroerende den stoette, delstaten Rheinland-Pfalz har ydet til en virksomhed i Ludwigshafen, der fremstiller primaere aluminiumsprodukter ( EFT 1986 L 72, s . 30 ).

2 ) Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger .