61987C0053

++++

Hoeje Domstol .

1 . Som foelge af de praejudicielle spoergsmaal, der er forelagt af tribunale civile e penale di Milano i sag 53/87 ( Consorzio italiano della componentistica di ricambio per autoveicoli - herefter benaevnt "Consorzio" - og Maxicar mod Renault ) og af High Court of Justice, London, i sag 238/87 ( Volvo mod Veng ) skal Domstolen tage stilling til, om en automobilproducent, der er indehaver af moensterrettigheder til karrosseridele til biler af producentens maerke, uden derved at handle i strid med faellesskabsretten, kan modsaette sig, at uafhaengige producenter og forhandlere markedsfoerer efterligninger af karrosseridelene .

2 . Det mest vidtgaaende forslag til en loesning af problemet er fremsat af Consorzio og Maxicar for tribunale civile e penale di Milano . Det gaar ud paa, at en automobilproducent under ingen omstaendigheder kan paaberaabe sig moensterrettigheder af denne art over for uafhaengige producenter eller forhandlere for at forhindre, at de fremstiller, saelger, eksporterer eller importerer karrosseridele .

3 . Under sagen for High Court of Justice i London har Veng gjort sig til talsmand for en noget mindre vidtgaaende loesning, som gaar ud paa, at automobilproducenten - hvis det antages, at denne kan opnaa moensterret til reservedele - under alle omstaendigheder har pligt til at give uafhaengige virksomheder licens til fabrikation og import af reservedelene, saafremt licenstagerne betaler automobilproducenten en rimelig licensafgift .

4 . I mit forslag til afgoerelse i den foreliggende sag ( 1 ), der drejer sig om de spoergsmaal, tribunale di Milano har stillet, vil jeg specielt, men ikke udelukkende, behandle problemet set i forhold til Traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser . I mit forslag til afgoerelse i sag 238/87 vil jeg saerlig behandle spoergsmaalet om tvangslicenser .

I - Spoergsmaal 1

5 . Det foerste spoergsmaal, tribunale civile e penale har forelagt, er formuleret saaledes :

"Skal EOEF-Traktatens artikler 30-36 fortolkes saaledes, at de er til hinder for, at indehaveren af en moensterret ( 2 ), som er registreret i en medlemsstat, goer den hertil svarende eneret gaeldende med henblik paa at forbyde tredjemand at tilvirke og saelge enkeltdele, samt at eksportere dem til en anden medlemsstat, naar disse enkeltdele tilsammen udgoer karrosseriet til et automobil, der allerede er bragt paa markedet, dvs . er bestemt til salg som reservedele til det paagaeldende automobil?"

6 . Indledningsvis skal jeg goere opmaerksom paa, at sagen for den italienske ret adskiller sig vaesentligt fra de oevrige sager om industrielle ejendomsrettigheder, der er blevet indbragt for Domstolen .

7 . I denne sag er det ikke indehaveren af eneretten, der "forsvarer sit territorium" mod importerede produkter . Det er derimod de uafhaengige producenter, der angriber rettighedshaverens adgang til at haandhaeve sine enerettigheder over for dem ( 3 ). Forholdet er, at Consorzio og Maxicar kraever selv at kunne fremstille reservedelene og derefter eksportere dem .

8 . Jeg skal senere vende tilbage til dette - i hvert fald delvise - angreb paa selve de industrielle og kommercielle ejendomsrettigheders eksistens, men foerst vil jeg behandle problemet om eksporten af de reservedele, som fremstilles eller vil kunne fremstilles af sagsoegerne i hovedsagen, idet retten i sit praejudicielle spoergsmaal opfatter sammenhaengen med Traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser under denne synsvinkel .

9 . Det kan dog straks konstateres, at spoergsmaalet kun vedroerer eksporten, for saa vidt som den forhindres paa grund af forbudet mod at fremstille reservedelene . Ivaerksaettelse af en eksport til andre medlemsstater er nemlig kun en mulig konsekvens af, at sagsoegerne eventuelt faar medhold i deres krav med hensyn til fremstillingen af reservedelene .

10 . Sagsoegerne har ikke paaberaabt sig nogen saerlig bestemmelse i italiensk ret,

"hvis formaal eller virkning saerlig er at hindre eksporthandelen og saaledes skabe forskelsbehandling mellem handelen paa hjemmemarkedet i en medlemsstat og dens eksporthandel, saaledes at der herved sikres den paagaeldende medlemsstats indenlandske produktion eller hjemmemarkedet en saerlig fordel til skade for produktionen eller handelen i andre medlemsstater ". ( 4 )

11 . Vi kan saaledes allerede slaa fast, at forbudet i Traktatens artikel 34 ikke er relevant i denne sag . Der foreligger ikke en udfoerselsrestriktion i artikel 34' s forstand, som kunne vaere "begrundet i hensynet til beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret", jfr . artikel 36 .

12 . Under denne synsvinkel drejer sagen for den nationale ret sig saaledes om et rent indenlandsk, italiensk retsforhold, hvor to italienske selskaber kraever ret til i Italien at fremstille reservedele, der er beskyttede i henhold til italienske moensterrettigheder .

13 . Den italienske domstol omtaler imidlertid ogsaa salg af reservedele, og dette kan til noed opfattes saaledes, at den ogsaa tager sigte paa den situation, at reservedele, som ikke er fremstillet af Renault, indfoeres til Italien og dér kommer i konflikt med et markedsfoeringsforbud .

14 . Paa side 59 i Consorzios skriftlige indlaeg naevnes det saaledes, at sammenslutningens medlemmer ogsaa markedsfoerer reservedele, som fremstilles af andre, og at nogle af disse reservedele indfoeres fra andre lande ( f.eks . Spanien ). Under disse omstaendigheder finder jeg det noedvendigt ogsaa at tage stilling til problemet, for saa vidt angaar importforbudet .

15 . Det fremgaar imidlertid af Domstolens faste praksis, saerlig af dommen i Keurkoop-sagen ( 5 ):

"at den ved artikel 36 indfoerte beskyttelse af den industrielle og kommercielle ejendomsret ville miste sin betydning, hvis en anden person end den, der er indehaver af moensterretten i en medlemsstat, kunne faa tilladelse til dér at forhandle en vare med samme udseende som det beskyttede moenster ".

16 . Som Domstolen bemaerkede i den foelgende praemis i samme dom, skal forbud og restriktioner i henhold til artikel 36 vaere begrundet blandet andet i hensynet til beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret og maa ikke udgoere et middel til vilkaarlig forskelsbehandling eller en skjult begraensning af samhandelen mellem medlemsstaterne .

17 . Det fremgaar af punkt 1 i grundene til tribunale di Milanos forelaeggelseskendelse, at retten fuldt ud har vaeret opmaerksom paa denne praksis, og at det spoergsmaal, retten har stillet, har sammenhaeng med, om der eventuelt foreligger en skjult begraensning af samhandelen mellem medlemsstater .

18 . Efter en gennemgang af de italienske lovbestemmelser om betingelserne for at opnaa moensterbeskyttelse er den italienske domstol naaet frem til, at det efter italiensk ret er muligt at opnaa moensterbeskyttelse af de enkeltdele, et bilkarrosseri bestaar af ( dvs . ud over moensterbeskyttelsen af karrosseriet som helhed ). Paa denne baggrund har retten fundet det noedvendigt at tage stilling til, om der muligvis kan opstaa en konflikt mellem en saadan national ordning og faellesskabsretlige forskrifter ( punkt 3 i forelaeggelseskendelsens grunde ).

19 . Det spoergsmaal, der er stillet, raekker saaledes klart videre end blot til problemet om, hvorvidt udoevelsen af den industrielle ejendomsret er forenelig med rettighedens egentlige indhold, saaledes som dette er defineret i Domstolens praksis . Den italienske domstol har anfoert, at det findes "betaenkeligt at se bort fra det af sagsoegerne anfoerte, hvorefter en moensterbeskyttelse, der ikke er i overensstemmelse med de egentlige formaal med at beskytte den industrielle ejendomsret, som EOEF-Traktatens artikel 36 noedvendigvis tager sigte paa, ikke er begrundet, men kan udgoere et middel til vilkaarlig forskelsbehandling eller en skjult begraensning af samhandelen mellem medlemsstaterne" ( jfr . s . 16 i.f . i den italienske forelaeggelseskendelse ).

20 . Men kan Domstolen under hensyn til sin praksis gaa ind i saadanne overvejelser? Efter min opfattelse maa der anlaegges foelgende sondring :

a ) Naar der ikke er tilvejebragt ensartethed inden for Faellesskabets rammer eller er sket en tilnaermelse af lovgivningerne, henhoerer fastsaettelsen af betingelserne og de naermere vilkaar for beskyttelsen af moenstre ( i form af patenter ) under national lovgivning ( jfr . dommen i Keurkoop-sagen, foernaevnt, praemis 18 ).

b ) Paa tilsvarende maade maa afgoerelsen af, om et moenster er gyldigt, hoere under de nationale domstoles kompetence .

c ) Naar moensterhaveren "misbruger" sin ret til at modsaette sig import ( dvs . en ret, der i sig selv foelger af enerettens saerlige indhold ), kan han ikke vaere omfattet af undtagelsen fra princippet om frie varebevaegelser, jfr . artikel 36 . Et saadant misbrug foreligger, saafremt importforbudet indebaerer, at der opretholdes eller etableres "kunstige opdelinger inden for faellesmarkedet ". Indehaveren af eneretten kan saaledes ikke goere sine rettigheder gaeldende for at modsaette sig indfoersel eller markedsfoering af en vare, der lovligt er bragt paa markedet i en anden medlemsstat af indehaveren selv, med hans samtykke eller af en person, der staar i et retligt eller oekonomisk afhaengighedsforhold til indehaveren af eneretten ( reglen om konsumption af eneretten ). Indehaveren af en eneret kan heller ikke goere sin ret gaeldende, hvis det forbud mod indfoersel eller markedsfoering, der paaberaabes, kan vaere knyttet til en aftale, der begraenser konkurrencen inden for Faellesskabet ( jfr . praemisserne 24-27 i Keurkoop-dommen ). I den foreliggende sag har hverken sagsoegerne i hovedsagen eller den nationale domstol anfoert, at en af disse situationer skulle foreligge, eller at der skulle vaere tale om nogen anden form for misbrug af rettighederne .

d ) Men hvad sker der, naar indehaveren af eneretten goer fuldstaendig normal brug af sin ret til at modsaette sig indfoersel af produkter, som er fremstillet i strid med patentet eller moensterretten, men det haevdes, at indroemmelsen af eneretten i medfoer af den nationale lovgivning har karakter af et misbrug? Der taenkes her paa tilfaelde, hvor det f.eks . i henhold til en medlemsstats retsregler er muligt at opnaa patent paa en "opfindelse", som allerede har vaeret kendt og patentbeskyttet i laengere tid i en anden medlemsstat, eller det tilfaelde, at en medlemsstat kun giver sine egne statsborgere ret til at opnaa patent paa reservedele .

21 . I hvert fald siden dommen i Warner Brothers-sagen ( 6 ) mener jeg, det maa vaere klart, at Domstolen i saadanne tilfaelde har ret til at undersoege, om den paagaeldende lovgivning kan anses for at vaere begrundet i hensynet til beskyttelsen af den industrielle og kommercielle ejendomsret i artikel 36' s forstand . I dommen i Warner Brothers-sagen udtalte Domstolen bl.a .:

"Det er imidlertid ikke muligt at sikre ophavsmaend til film et vederlag, som staar i forhold til det faktiske antal udlejninger, og som sikrer disse ophavsmaend en tilfredsstillende del af udlejningsmarkedet, saafremt de kun har ret til honorar i forbindelse med deres samtykke til salg til saavel almindelige privatpersoner som udlejere af videogrammer ."

Paa denne baggrund fandt Domstolen, at en lovgivning, hvorefter udlejning af videogrammer kun maa finde sted med ophavsmandens samtykke - saaledes at udlejning kan goeres betinget af, at der betales et gebyr - forekom at vaere begrundet i hensynet til beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret .

22 . Der er saaledes intet til hinder for, at Domstolen paa tilsvarende maade undersoeger, om en lovgivning, hvorefter det er muligt at forhindre indfoersel af efterligninger af karrosseridele, der er fremstillet uden rettighedshaverens samtykke, er begrundet i de samme beskyttelseshensyn, og om lovgivningen ikke udgoer en vilkaarlig forskelsbehandling eller en skjult begraensning af samhandelen mellem medlemsstaterne ( 7 ).

23 . Som allerede naevnt er tribunale di Milano staerkt i tvivl om, hvorvidt de italienske bestemmelser er forenelige med Traktaten .

24 . Retten har foerst og fremmest anfoert, at grundlaget for moensterbeskyttelsen er, at det er noedvendigt at fremme den oekonomiske udvikling ved hjaelp af innovation, teknologiske fremskridt og industriel formgivning, og at det ikke er i overensstemmelse med denne funktion at moensterbeskytte enkeltdele til automobilkarrosserier .

25 . Retten har endvidere anfoert, at den monopolsituation, moensterbeskyttelsen af de enkelte karrosseridele indebaerer, ikke er et "vederlag" for en forskningsindsats og for ny formgivning, idet dette vederlag allerede er udtoemt i og med udformningen af automobilet som helhed, der samtidig er beskyttet ved hjaelp af andre moensterrettigheder . Udelukkelsen af konkurrencen fra de oevrige erhvevsdrivendes side og det hoejere prisniveau, moensterhaveren benytter sig af som foelge af monopolet, maa saaledes antages at vaere fordele, der ikke er knyttet til de hensyn til erhvervsudviklingen, som ligger til grund for bestemmelserne om beskyttelse af industrielle ejendomsrettigheder .

26 . Det er klart, at den nationale domstol og sagsoegerne i hovedsagen, som foerst har fremfoert dette synspunkt, hermed ikke henviser til det princip om konsumption af industrielle ejendomsrettigheder, som Domstolen ( 8 ) har opstillet, og som jeg allerede har omtalt .

27 . Naar den nationale domstol og sagsoegerne i hovedsagen taler om, at "vederlaget er udtoemt", taenker de paa den funktion, Domstolen har tillagt den industrielle og kommercielle ejendomsret, nemlig at "beloenne (( opfinderen )) for hans kreative indsats" ( jfr . specielt de allerede naevnte domme i sagerne Pharmon mod Hoechst og Centrafarm mod Sterling Drug ).

28 . Efter sagsoegernes og den nationale domstols opfattelse indebaerer udformningen af en reservedel ikke en selvstaendig formgivningsindsats, som kan holdes ude fra den, der finder sted ved formgivningen af karrosseriet som helhed, og en reservedel kan derfor ikke i sig selv vaere moensterbeskyttet, saa meget mindre som der allerede ved erhvervelsen af eneretten til karrosseriet som helhed opnaas et tilstraekkeligt vederlag for den formgivningsindsats, der sker ved udformningen af hele karrosseriet . En supplerende eneret til reservedelene ville saaledes i en vis forstand medfoere, at rettighedshaveren fik et "dobbelt vederlag ". Hertil skal jeg knytte foelgende bemaerkninger .

29 . Allerfoerst maa det konstateres, at de italienske moensterrettigheder indroemmes i henhold til en lovgivning, der utvivlsomt tager sigte paa at beskytte industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder i artikl 36' s forstand .

30 . Men selv hvis den kreative indsats, der kan give et produkt en aestetisk vaerdi, ikke skulle angaa automobilets "design" som helhed, og selv hvis formgivningen af en karrosseridel paa intet tidspunkt blev gjort til genstand for selvstaendige undersoegelser ( hvilket bl.a . bestrides af den tyske regering ), ville man efter min opfattelse alligevel med rette kunne haevde, at ikke alene karrosseriet som helhed, men ogsaa de enkelte karrosseridele er resultatet af en kreativ indsats eller en innovation fra formgiverens side .

31 . Hvad dernaest angaar spoergsmaalet om det eventuelle "dobbelte vederlag" for den kreative indsats - eller den alt for store modydelse for de beloeb, der er investeret i forskningen samt i udvikling og faerdiggoerelse af nye moenstre - er det vanskeligt at indse, paa hvilken maade man i national lovgivning skulle gaa ud over rammerne for beskyttelsen af den industrielle og kommercielle ejendomsret ved at give en automobilproducent adgang til at fordele vederlaget eller modydelsen dels paa prisen for bilen som helhed og dels paa reservedelspriserne . Det kan naturligvis vaere, at reservedelspriserne er for hoeje, og at automobilproducenten paa en maade soeger at opnaa et "dobbelt vederlag", men dette spoergsmaal hoerer under det problem vedroerende misbrug af en dominerende stilling, som jeg skal behandle senere, i forbindelse med den italienske domstols andet spoergsmaal .

32 . Efter min opfattelse foelger det af, hvad jeg har anfoert indtil nu, at en saerskilt beskyttelse af karrosseridele maa anses for at vaere i overensstemmelse med de industrielle og kommercielle ejendomsrettigheders funktion, saaledes som denne er fastlagt i Domstolens praksis, nemlig at "beloenne opfinderen for hans kreative indsats ".

33 . I denne forbindelse vil jeg i oevrigt henlede opmaerksomheden paa en meget indgaaende undersoegelse, som en uafhaengig offentlig institution - den britiske "Monopolies and Mergers Commission" - har fortaget af en stoerre automobilproducents politik med hensyn til karrosserireservedele ( undersoegelsesrapporten er vedlagt som bilag 2 til Consorzios indlaeg ). I rapporten konstateres det, at betingelserne i den britiske lovgivning ( med hensyn til konkurrencebegraensende adfaerd og almenhedens interesser ) var opfyldt i det konkrete tilfaelde, og det foreslaas, at enerettighederne vedroerende karrosseridele begraenses til at gaelde i fem aar . Det anfaegtes imidlertid ikke rent principielt, at en automobilproducent kan opnaa industrielle ejendomsrettigheder i forbindelse med karrosseridele, og heller ikke, at automobilproducenten ved salg af reservedele kan opnaa et "vederlag" for sin nyskabelse og faa godtgjort sine forsknings - og udviklingsomkostninger .

34 . Endelig maa det ved behandlingen af problemet om beskyttelse af reservedele til biler ikke overses, at samme problemstilling kan opstaa i fremtiden med hensyn til alle andre produkter, som bestaar af en raekke enkeltdele, der fremstilles hver for sig, eller endog med hensyn til enkeltdele, som uden at vaere i fysisk beroering dog udgoer en helhed . Hvem vil saaledes - som professor Breier har anfoert det i en rapport, der er fremlagt af Renault - kunne bestride, at de enkelte dele af et bordservice, som har et vist saerpraeg, eller af indretningen af en opholdsstue, som er designet af en beroemt indendoersarkitekt, kan beskyttes som enkeltdele? Hvis ikke, ville beskyttelsen af hele servicet eller boligindretningen vaere uden praktisk betydning .

35 . Det er imidlertid ikke paakraevet, at Domstolen tager stilling til, om det er hensigtsmaessigt eller noedvendigt at beskytte de enkelte dele af et bilkarrosseri . Det, den skal, er udelukkende at traeffe afgoerelse om, hvorvidt en lovgivning som den, sagen drejer sig om, maa antages at vaere begrundet i hensyn til beskyttelsen af den industrielle og kommercielle ejendomsret i artikel 36' s forstand . Ud fra det, jeg har anfoert, mener jeg, der er stoette for, at Domstolen fastslaar, at dette er tilfaeldet .

36 . Jeg skal endvidere behandle spoergsmaalet om, hvorvidt et importforbud, der stoettes paa en lovgivning af den omtalte art, ikke er et middel til vilkaarlig forskelsbehandling eller en skjult begraensning af samhandelen .

37 . At man anvender en lovgivning, hvorefter der kan indroemmes moensterret ikke alene til karrosserier som helhed, men ogsaa til de enkeltdele, karrosserierne bestaar af, kan efter min opfattelse ikke indebaere, at der opretholdes eller etableres "kunstige opdelinger inden for faellesmarkedet" ( jfr . Keurkoop-dommens praemis 24 ).

38 . For det foerste er det ikke kun italienske automobilproducenter, der kan faa reservedele moensterbeskyttet, hvilket fremgaar af, at hovedsagen netop drejer sig om et udenlandsk bilmaerke . Forbudet mod at eftergoere originale Renault-reservedele eller moensterbeskyttede reservedele af ethvert andet maerke - og dermed ogsaa hindringen for at udfoere produkterne - rammer alle virksomheder i Italien og i foerste raekke italienske selskaber .

39 . Endvidere kan Renault frit eksportere enkeltdele, som maatte vaere fremstillet af Renault i Italien, og tilsvarende importere dele, som moderselskabet eller datterselskaber har fremstillet i andre medlemsstater, til Italien . Paa samme maade kan enhver anden automobilproducent udfoere eller indfoere reservedele af sit eget maerke . Ogsaa privatpersoner kan frit indfoere originale reservedele af et hvilket som helst maerke, som er koebt i en anden medlemsstat, eller udfoere originale reservedele, der er koebt i Italien .

40 . Det eneste, der vil kunne forbydes, er indfoersel af karrosseridele, som er eftergoerelser - uden rettighedshaverens samtykke - af dele, der er moensterbeskyttede i Italien . Et saadant importforbud kan imidlertid hverken have til formaal eller til foelge at beskytte italienske producenter af de samme eftergjorte produkter, idet fremstilling af saadanne produkter er forbudt i Italien i kraft af moensterrettighederne . Sammenfattende kan det herefter siges, at de forbud, der foelger af en lovgivning af denne art, hverken udgoer et middel til vilkaarlig forskelsbehandling eller en skjult begraensning af samhandelen mellem medlemsstaterne .

41 . Af alle de naevnte grunde foreslaar jeg, at Domstolen besvarer det foerste spoergsmaal, tribunale civile e penale di Milano har stillet, saaledes :

"EOEF-Traktatens artikler 30-36 er ikke til hinder for, at indehaveren af et moenster, som er registreret i en medlemsstat, goer den hertil svarende eneret gaeldende med henblik paa at forbyde tredjemand at tilvirke, eksportere, importere eller saelge enkeltdele, som tilsammen udgoer karrosseriet til et automobil, der allerede er bragt paa markedet, dvs . enkeltdele, der er bestemt til salg som reservedele til det paagaeldende automobil ."

II - Spoergsmaal 2

42 . Tribunale civile e penale di Milano har forelagt Domstolen endnu et spoergsmaal, der er formuleret saaledes :

"Kan Traktatens artikel 86 bringes i anvendelse med henblik paa at forbyde misbrug af den dominerende stilling, hver enkelt automobilproducent indtager paa markedet for reservedele til biler af egen fabrikation, naar misbruget bestaar i, at automobilproducenten ved hjaelp af moensterregistreringen soeger at udelukke konkurrencen fra uafhaengige reservedelsvirksomheders side?"

43 . Naar retten formulerer sit spoergsmaal paa denne maade, forudsaetter den, at automobilproducenter altid indtager en dominerende stilling paa markedet for biler af vedkommende maerke, hvilket efter min opfattelse boer undersoeges naermere, og at automobilproducenterne misbruger deres dominerende stilling blot ved at lade de enkelte karrosseridele til bilerne moensterbeskytte .

44 . Jeg vil derfor foretraekke, at spoergsmaalet opfattes paa foelgende maade :

"Goer en automobilproducent sig skyldig i et misbrug af en dominerende stilling, jfr . Traktatens artikel 86, ved at lade reservedele til biler af egen fabrikation moensterbeskytte, naar det tages i betragtning, at udoevelsen af de enerettigheder, der foelger af en moensterret, indebaerer, at uafhaengige virksomheder forhindres i lovligt at fremstille de samme reservedele og paa denne maade at konkurrere med automobilproducenten?"

45 . For at kunne besvare dette spoergsmaal, maa man foerst tage stilling til, om en automobilproducent indtager en dominerende stilling paa markedet for reservedele til biler af producentens maerke, og med henblik herpaa afgoere, om det er dette marked for reservedele, der er det relevante marked .

46 . Det har i denne forbindelse vaeret haevdet, at reservedele indgaar som led i et stoerre marked, der omfatter saavel automobilerne som reservedelene dertil . I forbindelse med den staerke konkurrence mellem automobilfirmaerne haevdes reservedelspriserne nemlig at vaere et af de forhold, koeberne tager hensyn til .

47 . Der kan rent faktisk ikke vaere tvivl om, at nogle automobilkoebere ogsaa skaffer sig oplysning om reservedelspriserne, foer de traeffer deres endelige valg, og at reservedelspriserne kan have betydning for, hvilken beslutning de traeffer . Der kan heller ikke vaere tvivl om, at den, der ejer en bil af et bestemt maerke, kan beslutte sig til at skifte maerke, naar vognen skal udskiftes, netop fordi reservedelene til biler af det oprindelige maerke har vist sig at vaere for dyre . Hvis man ogsaa tager tidsfaktoren i betragting, omfatter konkurrencen paa markedet for nye biler saaledes ogsaa et konkurrecemoment med hensyn til reservedele .

48 . Det staar dog ogsaa fast, at en bilejer, som paa et tidspunkt beslutter at foretage en reparation af bilens karrosseri og ikke at koebe en anden bil, er noedt til at koebe en karrosseridel af samme form som den oprindelige ( enten direkte, hvis han selv foretager reparationen, eller indirekte gennem et autoriseret vaerksted eller et uafhaengigt reparationsvaerksted ). For indehavere af biler af et bestemt maerke er "det relevante marked" saaledes markedet for de karrosseridele, som saelges af vedkommende bilproducent, og de dele, der kan benyttes i stedet for, fordi de er efterligninger af de dele, bilproducenten fremstiller .

49 . Jeg kan saaledes heller ikke tilslutte mig de andre opfattelser, der er blevet fremfoert i denne sag, nemlig at det marked, der skal laegges vaegt paa, er markedet for reservedele til biler i almindelighed eller det marked, der er opstaaet i forbindelse med fremstilling og vedligeholdelse af biler .

50 . Det boer i oevrigt ogsaa naevnes, at en raekke vaegtige argumenter taler for at antage, at en automobilproducent indtager en dominerende stilling paa det paagaeldende marked, ogsaa selv om man helt ser bort fra de enerettigheder, producenten maatte have erhvervet .

51 . Automobilproducentens forhandlernet er nemlig den foerste mulighed, som den, der har brug for en reservedel, vil taenke paa, fordi man dér er sikker paa straks eller med kort varsel at kunne skaffe sig den oenskede reservedel . Automobilproducenterne har i det mindste i deres hjemlande et temmelig taet forhandlernet, og desuden er producentens garanti betinget af, at der anvendes saakaldte originale reservedele, som markedsfoeres under automobilproducentens kontrol . Naar producenterne for tiden tilbyder indtil 6 aars garanti mod gennemtaering, er dette et forhold, som ikke kan lades ude af betragtning . Derimod bringer de uafhaengige producenter af reservedele foerst deres produkter paa markedet nogen tid efter, at en ny bilmodel er blevet introduceret, fordi de har brug for en vis tid til den "reverse engineering", som skal saette dem i stand til at fremstille efterligninger af den originale reservedel . De uoriginale reservedele har ikke samme renommé som de "orginale", og det er mindre kendt, hvor de kan skaffes .

52 . I det foreliggende tilfaelde synes det imidlertid ikke at vaere noedvendigt at skabe fuldstaendig klarhed over, om en automobilproducent indtager en dominerende stilling, selv naar der ses bort fra de enerettigheder, producenten raader over . I den situation, der foreligger for den nationale domstol, har automobilproducenten nemlig en moensterbeskyttelse af karrosseridelene . Den nationale ret har desuden anfoert, at de paagaeldende moenstre er gyldige efter de kriterier, der opstilles i den nationale lovgivning .

53 . Det fremgaar af Domstolens praksis, at den omstaendighed, at der foreligger en industriel ejendomsret, ikke i sig selv og uden videre indebaerer, at rettens indehaver indtager en dominerende stilling i artikel 86' s forstand . I sagerne Sirena og Deutsche Grammophon ( 9 ) udtalte Domstolen saaledes, at det er en betingelse for, at indehaveren af en industriel ejendomsret indtager en dominerende stilling, at han er i stand til at hindre en effektiv konkurrence paa en vaesentlig del af det marked, der kommer i betragtning, hvorved der navnlig skal tages hensyn til, om der findes producenter eller forhandlere, der afsaetter tilsvarende produkter eller substitutionsprodukter .

54 . I det konkrete tilfaelde vedroerer de industrielle ejendomsrettigheder imidlertid karrosseridele til en bilmodel, og de eneste substitutionsprodukter er produkter af noejagtig samme form som automobilproducentens reservedele . Som Kommissionen med rette har anfoert i sit skriftlige indlaeg i sag 238/87 ( anmodning om praejudiciel afgoerelse indgivet af High Court of Justice, London, i sagen AB Volvo mod Erik Veng ( UK ) Ltd ), findes der i dette tilfaelde ingen substitutionsprodukter, som ikke griber ind i automobilproducentens enerettigheder . Fra det tidspunkt, hvor enerettighedernes indehaver haandhaever sin moensterret, og der ikke laengere kan fremstilles substitutionsprodukter, indtager automobilproducenten uden tvivl en dominerende stilling paa markedet for de karrosseridele, moensteret er registreret for, og det er dette marked der, naar alt kommer til alt er "det relevante marked ".

55 . Det er dette, den nationale domstol med retter laegger til grund, og den spoerger derpaa, om den omstaendighed, at reservedelene moensterbeskyttes, allerede i sig selv udgoer et misbrug af denne dominerende stilling .

56 . Men hvis indehavelse af en ophavsret ikke engang er tilstraekkeligt til, at der uden videre opstaar en dominerende stilling, kan resultatet heller ikke vaere, at der "i sig selv" foreligger et misbrug af en dominerende stilling .

57 . Domstolens praksis giver overhovedet ikke anledning til tvivl paa dette punkt, idet Domstolen allerede i dommen af 29 . februar 1968 i sag 24/67, Parke, Davis and Co . mod Probel, Centrafarm m.fl ., Sml . 1965-1968, s . 457, udtalte foelgende :

"forbudet (( i henhold til artikel 86 )) hviler ... paa tre betingelser :

- en dominerende stilling, misbrug af denne og

- mulighed for, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan paavirkes heraf;

selv om opfindelsespatentet yder sin indehaver saerlig beskyttelse i en stat, foelger det dog ikke heraf, at udoevelsen af de saaledes tilstaaede rettigheder er ensbetydende med en opfyldelse af de tre omhandlede betingelser;

hvis dette var tilfaeldet, ville brugen af patentet udarte til misbrug af den naevnte beskyttelse ".

58 . I en af de foelgende praemisser udtalte Domstolen naermere :

"da eksistensen af en patentret ... for oejeblikket kun omfattes af national lov, er det alene anvendelsen (( af patentretten )), der kan henfoeres under faellesskabsretten, naar denne anvendelse (( bidrager til )) en dominerende stilling, som i tilfaelde af misbrug kan paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne ".

59 . Den omstaendighed alene, at der opnaas en industriel eller kommerciel ejendomsret ( og at der sker en udnyttelse af de dertil knyttede rettigheder, uden hvilke moensterretten ville savne enhver praktisk betydning ) udgoer saaledes ikke i sig selv et misbrug af en dominerende stilling . Det er derimod noedvendigt, at der foreligger en yderligere omstaendighed .

60 . Denne omstaendighed kan ikke bestaa i, at man udelukker konkurrencen fra de virksomheders side, der fremstiller eftergjorte produkter . En udelukkelse af denne konkurrence er nemlig en noedvendig konsekvens af, at der findes en industriel ejendomsret til et produkt, som ikke kan have nogen anden udformning end den, ophavsmanden - indehaveren af eneretten - har givet den .

61 . Den yderligere omstaendighed kan derimod i givet fald bestaa i, at der anvendes diskriminerende salgsvilkaar ( f.eks . naegtelse af at levere reservedele til uafhaengige reparationsvaerksteder ), at man naegter fortsat at fremstille reservedele til en model, som ikke laengere er i produktion, men som stadig benyttes i vidt omfang . Men det tilfaelde, der specielt taenkes paa, er benyttelse af "urimelige priser", jfr . artikel 86, stk . 2, litra a ). Sagsoegerne har nemlig gjort gaeldende, at Renaults karrosseridele saelges af de autoriserede forhandlere til alt for hoeje priser .

62 . I en praejudiciel sag er det imidlertid kun den domstol, hovedsagen verserer for, som kan tage stilling til dette spoergsmaal . Det skal dog samtidig erindres, at Domstolen i den allerede omtalte Parke, Davis-sag udtalte, at den omstaendighed, at prisen for det patenterede produkt er hoejere end prisen for det ikke patenterede produkt, ikke noedvendigvis udgoer et misbrug . Dette synes at maatte betyde, at "opfinderen" - ud over sine egentlige produktionsomkostninger og en rimelig avance - ogsaa har ret til at faa godtgoerelse for sine forsknings - og udviklingsomkostninger .

63 . Naar der er tale om karrosseridele, der saelges som reservedele, faar problemet en saerlig drejning, fordi en del af disse omkostninger hoejst sandsynligt allerede er indvundet ved salg af nye biler . Ved fastsaettelsen af reservedelspriserne maa der naturligvis tages behoerigt hensyn hertil . Det maa paahvile den nationale domstol, der skal traeffe afgoerelse i hovedsagen, at tage stilling til, om dette har vaeret tilfaeldet eller ej .

64 . Til slut skal jeg naevne, at skulle det vise sig, at automobilproducenterne ofte misbruger det monopol, de i kraft af enerettigheder har paa reservedele af deres eget maerke - eller fristelsen til at foretage en saadant misbrug skulle vise sig at vaere for stor - vil det naturligvis vaere muligt i den nationale lovgivning eller eventuelt paa faellesskabsplan ( ved en harmonisering af de nationale lovgivninger ) at foretage en tilpasning af enerettighederne ved de midler, der maatte forekomme mest hensigtsmaessige .

65 . Sammenfattende skal jeg foreslaa, at tribunale civile e penale di Milanos andet spoergsmaal besvares saaledes :

"Traktatens artikel 86 skal fortolkes saaledes, at en automobilproducent ikke misbruger en dominerende stilling alene ved at opnaa eneret til de enkeltdele, der tilsammen udgoer karrosseriet paa biler af producentens maerke, eller ved at udoeve de af eneretten foelgende rettigheder ."

(*) Oversat fra fransk .

( 1 ) Ud over dokumenterne i sagens akter har jeg med stor interesse laest en afhandling med titlen "La protection des pièces de carrosserie automobile en droit communautaire", som i 1987 blev forelagt Jean Moulin-universitetets juridiske faktultet ( Lyon III ) under vejledning af professor Azema .

( 2 ) O.a .: I italiensk ret opnaas beskyttelsen af smagsmoenstre til dels i henhold til reglerne om patenter .

( 3 ) Men ikke over for andre automobilproducenter .

( 4 ) Jfr . bl.a . dommen af 8 . november 1979, Groenveld, sag 15/79, Sml . s . 3409 .

( 5 ) Jfr . dom af 14 . september 1982, sag 144/81, Keurkoop mod Nancy Kean Gifts, Sml . s . 2853, 2870, 2871, praemisserne 18 og 24 .

( 6 ) Dom af 17 . maj 1988, sag 158/86, Warner Brothers Inc . og Metronome Video ApS mod Erik Viuff Christiansen, Sml . s . 2625, saerlig praemisserne 11, 15 og 16 .

( 7 ) I denne forbindelse tillader jeg mig tillige at henvise til mit forslag til afgoerelse af 28 . april 1988 i sag 35/87, dom af 30 . juni 1988, Thetford mod Fiamma, Sml . s . 0000, praemisserne 20 og 23 .

( 8 ) Dom af 31 . oktober 1974, sag 15/74, Centrafarm mod Sterling Drug, jfr . ogsaa dom af 14 . juli 1981, sag 187/80, Merck mod Stephar, Sml . s . 2063, og dom af 9 . juli 1985, sag 29/84, Pharmon mod Hoechst, Sml . s . 2281 .

( 9 ) Sag 40/70, Sirena mod Eda, Sml . 1971, s . 7, praemis 16; sag 78/70, Deutsche Grammophon mod Metro, Sml . 1971, s . 125, praemis 16 .