Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61984CJ0042

    Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 11. juli 1985.
    Remia BV m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
    Konkurrence: konkurrenceklausul ved overdragelse af virksomheder.
    Sag 42/84.

    Samling af Afgørelser 1985 -02545

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:1985:327

    61984J0042

    DOMSTOLENS DOM (FEMTE AFDELING) AF 11 JULI 1985. - REMIA B.V. M. FL. MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - KONKURRENCE : KONKURRENCEKLAUSUL VED OVERDRAGELSE AF VIRKSOMHEDER. - SAG 42/84.

    Samling af Afgørelser 1985 side 02545
    spansk specialudgave side 00863
    svensk specialudgave side 00277
    finsk specialudgave side 00287


    Sammendrag
    Dommens præmisser
    Afgørelse om sagsomkostninger
    Afgørelse

    Nøgleord


    1 . Konkurrence _ karteller _ forbud _ konkurrenceklausuler i en kontrakt om salg af en virksomhed _ lovlighed _ betingelser

    ( EOEF-traktaten , art . 85 , stk . 1 )

    2 . Konkurrence _ karteller _ paavirkning af handelen mellem medlemsstater _ kriterier _ kartel der daekker en medlemsstats hele omraade

    ( EOEF-traktaten , art . 85 )

    3 . Institutionernes retsakter _ begrundelse _ forpligtelse _ raekkevidde _ beslutning vedroerende gennemfoerelse af konkurrencereglerne

    ( EOEF-traktaten , art . 190 )

    4 . Annullationssoegsmaal _ kommissionsbeslutning i henhold til traktatens artikel 85 , stk . 1 _ kompliceret oekonomisk overvejelse _ proevelse ved Domstolen _ graenser

    ( EOEF-traktaten , art . 85 , stk . 1 , og art . 173 )

    5 . Konkurrence _ karteller _ forbud _ fritagelse _ pligt for virksomheden til at dokumentere anmodningens berettigelse

    ( EOEF-traktaten , art . 85 , stk . 3 )

    Sammendrag


    1 . Den omstaendighed , at konkurrenceklausuler findes i en kontrakt om salg af en virksomhed , bevirker ikke i sig selv , at saadanne klausuler falder uden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 85 , stk . 1 . For at afgoere , om klausulerne falder ind under forbudet i artikel 85 , stk . 1 , maa det undersoeges , hvorledes konkurrenceforholdene ville vaere uden dem . Saafremt der ikke forelaa en konkurrenceklausul , og saafremt saelgeren og koeberen fortsat konkurrerede efter overdragelsen , er det klart , at aftalen om virksomhedsoverdragelsen ikke kunne gennemfoeres . Saelgeren , som kender den overdragede virksomheds karakteristika saerlig godt , ville bevare muligheden for paa ny at tiltraekke sin tidligere kundekreds umiddelbart efter overdragelsen og saaledes foraarsage , at denne virksomhed ikke blev levedygtig . Under de anfoerte omstaendigheder har konkurrenceklausuler i kontrakter om virksomhedsoverdragelse i princippet den fordel , at de sikrer , at overdragelsen bliver mulig og effektiv . Ved selve denne omstaendighed bidrager de til at styrke konkurrencen ved en foroegelse af antallet af virksomheder paa det paagaeldende marked .

    For at saadanne klausuler kan have denne gunstige virkning paa konkurrencen , kraeves det endvidere , at de er noedvendige for at overfoere den overdragede virksomhed , og at deres gyldighedsperioder og anvendelsesomraade er strengt begraenset til det formaal . Naar disse betingelser er opfyldt , er saadanne klausuler ikke omfattet af forbudet i artikel 85 , stk . 1 .

    2 . For at kunne paavirke handelen mellem medlemsstater skal en aftale mellem virksomheder paa grundlag af en raekke objektive retlige eller faktiske omstaendigheder goere det muligt med en tilstraekkelig grad af sikkerhed at forudse , at den kan udoeve direkte eller indirekte , aktuel eller potentiel indflydelse paa handelsstroemmene mellem medlemsstaterne paa en maade , som kan skade opnaaelsen af formaalene med et faelles marked mellem medlemsstaterne . En saadan restriktiv konkurrencepraksis , som straekker sig over en medlemsstats hele omraade , bevirker ifoelge selve sin natur en styrkelse af opdelingen i nationale markeder , hvorved den haemmer den med traktaten tilstraebte oekonomiske sammenvoksen .

    3 . Selv om Kommissionen efter traktatens artikel 190 har pligt til , naar den traeffer en beslutning vedroerende gennemfoerelsen af konkurrencereglerne , at anfoere de faktiske momenter , som ligger til grund for beslutningen , og de retlige betragtninger , som har foranlediget den til at traeffe dem , kraever bestemmelsen ikke , at Kommissionen behandler alle de faktiske og retlige spoergsmaal , som er blevet behandlet under den administrative procedure . Begrundelsen til en beslutning , der indeholder et klagepunkt , skal goere det muligt for Domstolen at udoeve sin legalitetskontrol og give den beroerte de oplysninger , der er noedvendige for at afgoere , om beslutningen er lovlig .

    4 . Selv om Domstolen generelt udoever fuld kontrol med , om betingelserne for at anvende traktatens artikel 85 , stk . 1 , er opfyldt , er komplicerede oekonomiske overvejelser i Kommissionen noedvendige for at afgoere , hvor laenge en konkurrenceklausul i en aftale om virksomhedsoverdragelse lovligt kan gaelde . Domstolen maa derfor begraense sin bedoemmelse af overvejelsernes resultat til en efterproevelse af , om formforskrifterne er overholdt , om begrundelsen er tilstraekkelig , om de faktiske omstaendigheder materielt er rigtige samt om der foreligger en klar faktisk vildfarelse eller magtfordrejning .

    5 . Saafremt der i henhold til traktatens artikel 85 , stk . 3 , anmodes om fritagelse fra forbudet mod konkurrencebegraensende aftaler , paahviler det i foerste raekke de beroerte virksomheder for Kommissionen at fremlaegge dokumentation , der kan bevise fritagelsens oekonomiske berettigelse .

    Dommens præmisser


    1 Ved staevning indleveret til Domstolens justitskontor den 16 . februar 1984 har Remia BV , dets direktoer F . A . de Rooij og NV Verenigde Bedrijven Nutricia ( herefter benaevnt sagsoegerne ) i medfoer af traktatens artikel 173 , stk . 2 , anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 12 . december 1983 om en procedure i henhold til traktatens artikel 85 ( EFT L 376 , s . 22 ).

    2 NV Verenigde Bedrijven Nutricia ( herefter benaevnt Nutricia ), som har hjemsted i Nederlandene , fremstiller helsekost og boernemad . Selskabet koebte i 1974 to virksomheder , som blev dets datterselskaber , nemlig Remia BV ( herefter benaevnt Remia ), som tilhoerte de Rooij , og som hovedsagelig fremstillede Remia saucer , margarine og basisprodukter til bagerier , og Luycks Producten BV ( herefter benaevnt Luycks ), som fremstillede saucer under maerket »Luycks« samt krydderier . Fra 1974 til 1976 bevarede disse to selskaber deres egne salgsafdelinger og fortsatte deres tidligere produktion .

    3 I begyndelsen af 1977 besluttede Nutricia at omlaegge forhandlingen af sine datterselskabers produkter for at forbedre deres rentabilitet , navnlig i betragtning af Luycks ' oekonomiske vanskeligheder . Fra 1977 til 1978 blev de to virksomheder Luycks ' og Remia ' s retsstilling og produktion ikke aendret , men arbejdsgangen i begge selskabers salgsafdelinger blev aendret af rationaliseringshensyn .

    4 I 1979 foretog Nutricia en omlaegning af sine produktionsanlaeg og koncentrerede produktionen af saucer hos Remia , mens Luycks fortsat skulle foretage produktionen af sursyltede produkter og krydderier . Denne omlaegning tog sigte paa at goere det lettere at saelge Remia og Luycks .

    5 Ved aftale af 31 . august 1979 solgte Nutricia det saaledes omorganiserede selskab Remia til dets tidligere ejer de Rooij , og selskabet blev til New Remia . Denne aftale benaevnes »sauceaftalen« . Ved endnu en aftale af 6 . juni 1980 solgte Nutricia sit saaledes omorganiserede datterselskab Luycks til selskabet Zuid-Hollandse Conservenfabriek ( herefter benaevnt Zuid ), og Luycks blev til Luycks-Zuid , senere Sluyck . Zuid er et datterselskab i den amerikanske Campbell-koncern . Denne aftale af 6 . juni 1980 benaevnes »aftalen om sursyltede produkter« .

    6 Salgsaftalerne indeholdt konkurrenceklausuler , som skulle beskytte koeberne mod en oejeblikkelig konkurrence paa samme marked fra saelgerens side .

    7 Efter artikel 5 i »sauceaftalen« forpligtede Nutricia sig til i ti aar at afholde sig fra direkte eller indirekte salg og produktion af saucer paa det nederlandske marked og til at sikre , at Luycks overholdt denne klausul . Som overgangsordning fik Luycks tilladelse til at fremstille og saelge saucer til eksport og i meget begraenset omfang til det nederlandske marked , men kun indtil 1 . juli 1980 .

    8 I »aftalen om sursyltede produkter« , som blev indgaaet mellem Nutricia og Zuid , bestemmes det i artikel V-1-f , at klausulen i artikel 5 i»sauceaftalen« ogsaa gaelder for Luycks-Zuid . I oevrigt forpligtede Nutricia sig i henhold til artikel IX-1 til i fem aar »hverken direkte eller indirekte at producere eller saelge krydderier eller sursyltede produkter i europaeiske lande« .

    9 Da selskabet Campbell havde meddelt sagsoegerne , at det ansaa den konkurrenceklusul , der var paalagt Luycks , for at vaere i strid med traktatens artikel 85 , bevirkede dette , at sagsoegerne underrettede Kommissionen om de to salgsaftaler i juni-juli 1981 , og at de ikke ansoegte om en negativattest , men om en fritagelse i henhold til artikel 85 , stk . 3 .

    10 Ved beslutning af 12 . december 1983 afslog Kommissionen ansoegningen , da den mente , at de naevnte konkurrenceklausulers varighed og anvendelsesomraade var for vidtgaaende og udgjorde en begraensning af konkurrencen , at samhandelen mellem medlemsstaterne blev paavirket , og at der ikke kunne meddeles fritagelse for disse klausuler i henhold til artikel 85 , stk . 3 .

    11 Det er baggrunden for denne sag , hvorunder der er nedlagt paastand om , at beslutningen annulleres , og at det dels statueres , »at den i beslutningens artikel 1 omtalte konkurrenceklausul ikke udgoer en overtraedelse af EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 1 _ i hvert fald ikke ( allerede ) fra 1 . oktober 1983 _ og at Kommissionen under alle omstaendigheder fejlagtigt har undladt at bringe artikel 85 , stk . 3 i anvendelse« , dels statueres , at beslutningen fejlagtigt er rettet til de Rooij .

    Paastandenes indhold

    12 I betragtning af , at saavel beslutningen som sagsoegernes paastande er upraecist formuleret , har Domstolen opfordret sagsoegerne til at praecisere det noejagtige indhold af deres paastande og har anmodet Kommissionen om at praecisere betydningen af beslutningens artikel 2 .

    13 Paa baggrund af de svar , som er blevet afgivet for Domstolen , fremgaar det dels , som sagsoegerne i oevrigt har erkendt under den mundtlige forhandling , at Kommissionens beslutning ikke bestrides , for saa vidt den specielt angaar »aftalen om sursyltede produkter« , dels at beslutningens artikel 2 skal forstaas saaledes : konkurrenceklausulen i artikel 5 i »sauceaftalen« , som blev indgaaet den 31 . august 1979 , samt konkurrenceklausulen i artikel V-1-f i »aftalen om sursyltede produkter« , som blev indgaaet den 6 . juni 1980 , udgoer fra 1 . oktober 1983 en overtraedelse af EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 1 .

    14 Foelgelig maa sagsoegernes paastande anses for at gaa ud paa annullation af :

    _ hele den anfaegtede beslutnings artikel 1 om konkurrenceforbudet i »sauceaftalen« , for saa vidt det vedroerer tiden efter 1 . oktober 1983 ,

    _ beslutningens artikel 2 , dog kun for saa vidt den vedroerer udvidelsen af »sauceaftalens konkurrenceforbud« til at omfatte Zuid , og udelukkende for saa vidt den angaar tiden efter 1 . oktober 1983 ,

    _ beslutningens artikel 3 , for saa vidt det dels afvises at anvende artikel 85 , stk . 3 paa konkurrenceforbudet i »sauceaftalen« , dels afvises at anvende denne bestemmelse paa konkurrenceklausulens udvidelse til at omfatte Zuid ,

    _ beslutningens artikel 4 inden for de samme graenser , som lige er naevnt , og

    _ beslutningens artikel 5 , for saa vidt de Rooij naevnes som adressat for belutningen .

    Formalitetsspoergsmaal i forbindelse med sagsoegernes anbringender

    15 Ifoelge Kommissionen ses sagsoegerne ikke at have gjort gaeldende , at Kommissionen har tilsidesat traktatens artikel 85 , stk . 1 , ligesom de fejlagtigt skal have baseret deres argumentation paa , at beslutningen skulle vaere utilstraekkeligt begrundet . Kommissionen har heraf udledt , at sagsoegernes argumenter henset til saadan urigtig retlig bedoemmelse ikke laegges til grund , ja end ikke paakendes .

    16 Det bemaerkes , at et anbringende for at kunne paakendes af Domstolen skal vaere tilstraekkelig praeciseret i staevningen , for at det kan fremgaa , om anbringendet er blandt de i traktatens artikel 173 opregnede . Under de her foreliggende omstaendigheder fremgaar det tilstraekkeligt klart af staevningen , at sagsoegerne har villet goere gaeldende , at Kommissionen saavel med henblik paa anvendelse af traktatens artikel 85 , stk . 1 , som med henblik paa naegtelse af fritagelse i henhold til artikel 85 , stk . 3 , har taget udgangspunkt i en utilstraekkelig begrundelse , som er baseret paa materielt urigtige faktiske omstaendigheder , og at den har bedoemt den foreliggende sags faktiske omstaendigheder fejlagtigt . Det foelger heraf , at Kommissionens indsigelse maa forkastes .

    Anvendelsen af EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 1

    17 Indledningsvis tiltraedes det , at Kommissionen , i oevrigt uden at blive modsagt paa dette punkt af sagsoegerne , har antaget , at den omstaendighed , at konkurrenceklausulerne findes i en kontrakt om salg af en virksomhed , ikke i sig selv bevirker , at saadanne klausuler falder uden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 85 , stk . 1 .

    18 For at afgoere , om klausulerne falder ind under forbudet i artikel 85 , stk . 1 , maa det undersoeges , hvorledes konkurrenceforholdene ville vaere uden dem .

    19 I et saadant tilfaelde , og saafremt saelgeren og koeberen fortsat konkurrerede efter overdragelsen , er det klart , at aftalen om virksomhedsoverdragelsen ikke kunne gennemfoeres . Saelgeren , som kender den overdragede virksomheds karakteristika saerlig godt , ville bevare muligheden for paa ny at tiltraekke sin tidligere kundekreds umiddelbart efter overdragelsen og saaledes foraarsage , at denne virksomhed ikke blev levedygtig . Under de anfoerte omstaendigheder har konkurrenceklausuler i kontrakter om virksomhedsoverdragelse i princippet den fordel , at de sikrer , at overdragelsen bliver mulig og effektiv . Ved selve denne omstaendighed bidrager de til at styrke konkurrencen ved en foroegelse af antallet af virksomheder paa det paagaeldende marked .

    20 For at saadanne klausuler kan have denne gunstige virkning paa konkurrencen , kraeves det endvidere , at de er noedvendige for at overfoere den overdragede virksomhed , og at deres gyldighedsperioder og anvendelsesomraade er strengt begraenset til det formaal . Kommissionen har derfor med rette antaget , at naar disse betingelser er opfyldt , er saadanne klausuler ikke omfattet af forbudet i artikel 85 , stk . 1 .

    21 Uden at bestride selve princippet i dette raesonnement har sagsoegerne imidlertid bestridt anvendelsen deraf i det foreliggende tilfaelde og har herved gjort gaeldende , dels at konkurrenceklausulen i »sauceaftalen« ikke paavirker handelen mellem medlemsstater i den i traktatens artikel 85 , stk . 1 , forudsatte betydning , dels at Kommissionen i betragtning af de saerlige omstaendigheder ved den paagaeldende overdragelse har begrundet sin beslutning utilstraekkeligt og bedoemt de faktiske omstaendigheder fejlagtigt ved at begraense den lovlige gyldighedsperiode for konkurrenceklausulen i forbindelse med denne overdragelse til fire aar .

    22 Hvad for det foerste angaar betingelsen om paavirkning af samhandelen mellem medlemsstater , bemaerkes , at ifoelge fast retspraksis skal en aftale mellem virksomheder , for at kunne paavirke handelen mellem medlemsstater , paa grundlag af en raekke objektive retlige eller faktiske omstaendigheder goere det muligt med en tilstraekkelig grad af sikkerhed at forudse , at den kan udoeve direkte eller indirekte , aktuel eller potentiel indflydelse paa handelsstroemmene mellem medlemsstaterne paa en maade , som kan skade opnaaelsen af formaalene med et faelles marked mellem medlemsstaterne . Domstolen har ligeledes statueret ( dom af 17.10.1972 , Cementhandelaren , sag 8/72 , Sml . 1972 , s . 251 ), at en saadan restriktiv konkurrencepraksis , som straekker sig over en medlemsstats hele omraade , ifoelge selve sin natur bevirker en styrkelse af opdelingen i nationale markeder , hvorved det haemmer den med traktaten tilstraebte oekonomiske sammenvoksen .

    23 I det foreliggende tilfaelde kan det fastslaas , at konkurrenceklausulen gaelder for hele Nederlandenes omraade . Endvidere angaar bestemmelserne i artikel 5 i »sauceaftalen« , som forbyder Nutricia , Luycks og derefter Zuid direkte eller indirekte at saelge eller producere saucer paa det nederlandske marked , ikke blot den indenlandske produktion af saucer , men indebaerer ligeledes for disse selskabers vedkommende et forbud mod at saelge saucer , der tidligere er indfoert fra andre medlemsstater . Endelig er det ikke bestridt , at Remia har den stoerste enkelte andel af det nederlandske marked for de paagaeldende saucer .

    24 Det maa heraf udledes , at Kommissionen har bedoemt de faktiske omstaendigheder i den foreliggende sag korrekt , da den antog , at den omtvistede klausul kunne hindre samhandelen inden for Faellesskabet i den i traktatens artikel 85 , stk . 1 forudsatte betydning .

    25 Hvad for det andet angaar konkurrenceklausulens begraensning til fire aar , har sagsoegerne anfoert , at den anfaegtede beslutning dels er utilstraekkeligt begrundet , dels er baseret paa visse materielt urigtige faktiske omstaendigheder og paa en fejlagtig bedoemmelse af de foreliggende omstaendigheder .

    26 Med hensyn til den anfaegtede beslutnings begrundelse bemaerkes ifoelge fast retspraksis , som Domstolen senest har praeciseret paa konkurrenceomraadet ved dom af 17 . januar 1984 ( VBVB m.fl . mod Kommissionen , forenede sager 43 og 63/82 , Sml . 1984 , s . 19 ), at selv om Kommissionen i henhold til traktatens artikel 190 har pligt til at anfoere de faktiske momenter , som ligger til grund for en beslutning , og de retlige betragtninger , som har foranlediget den til at traeffe den , kraever bestemmelsen ikke , at Kommissionen behandler alle de faktiske og retlige spoergsmaal , som er blevet behandlet under den administrative procedure . Begrundelsen til en beslutning , der indeholder et klagepunkt , skal goere det muligt for Domstolen at udoeve sin legalitetskontrol og give den beroerte de oplysninger , der er noedvendige for at afgoere , om beslutningen er lovlig .

    27 En gennemgang af den anfaegtede beslutning viser , at Kommissionen har undersoegt parternes oekonomiske og handelsmaessige forhold i beslutningens punkter 4 , 5 og 32 , og at argumentet om maerket Luycks ' renommé er blevet tilstraekkeligt besvaret i beslutningens punkter 8 og 12 ; endelig fremgaar det klart , at argumentationen vedroerende problemet i forbindelse med overfoersel af Luycks ' salgsafdeling er blevet tilstraekkeligt besvaret . Denne begrundelse har saaledes givet sagsoegerne alle de noedvendige oplysninger for at afgoere , om beslutningen var lovlig , samt dels gjort det muligt for dem paa hensigtsmaessig maade at fremfoere en tilstraekkeligt detaljeret argumentation herom for Domstolen , dels gjort det muligt for Domstolen i fuldt omfang at udoeve sin kontrol med beslutningens lovlighed . Under disse omstaendigheder maa anbringendet om , at den anfaegtede beslutning er utilstraekkeligt begrundet , for saa vidt angaar anvendelsen af artikel 85 , stk . 1 , forkastes .

    28 Med hensyn til anbringedet om , at beslutningen er baseret paa materielt urigtige faktiske omstaendigheder og hviler paa en fejlagtig bedoemmelse af de foreliggende omstaendigheder , har sagsoegerne naermere gjort gaeldende , at Kommissionen ikke i tilstraekkelig grad har taget hensyn til tre omstaendigheder , som er helt specielle for den omtvistede overdragelse , nemlig Remia ' s underskudssituation paa overdragelsestidspunktet og magtforholdet mellem Remia paa den ene side og Nutricia og Zuid Campbell paa den anden side ; den omstaendighed , at maerket Luycks ikke blev overfoert endeligt ved overdragelsen , men kun for to aar , mens Luycks samtidig fortsatte sin virksomhed i samme branche under brug af samme maerke for andre produkter ; endelig den omstaendighed , at Luycks ' salgsafdeling , som kendte saucemarkedet godt , ikke var blevet overfoert til Remia ved overdragelsen , men forblev hos Luycks og derefter blev integreret i Campbell-koncernen , der saaledes blev en potentielt farlig konkurrent for Remia . Sagsoegerne har heraf udledt , at en konkurrenceklausul af en varighed paa ti aar ikke gik ud over det rimelige i dette tilfaelde , da den omfattede to aar for at sikre virksomhedens overgang og til at goere sig kendt under et nyt maerke , og derefter 8 aar til at opbygge en kundekreds og undgaa , at overdrageren paa ny traengte ind paa markedet .

    29 Heroverfor har Kommissionen og intervenienten Sluyck anfoert , at en varighed paa fire aar , nemlig to aar til at indfoere et nyt maerke og to aar til at opbygge en kundekreds , under alle omstaendigheder var absolut tilstraekkelig i dette tilfaelde . Parterne havde i oevrigt selv oprindelig indgaaet aftale herom .

    30 Kommissionen har gjort gaeldende , at den ved hjaelp af alle de i beslutningen naevnte kriterier og paa grundlag af en omhyggelig vurdering af alle sagens saerlige omstaendigheder er kommet til den overbevisning , at det tiaarige konkurrenceforbud , som til sidst blev aftalt mellem parterne , klart var for vidtgaaende , og at alene en varighed paa fire aar objektivt set var berettiget .

    31 Den har endvidere anfoert , at de oekonomiske forhold hos parterne i overdragelsen ikke boer tillaegges nogen som helst saerlig retlig betydning , da en konkurrencebegraensende aftale ikke kan vaere undtaget fra forbudet i artikel 85 , stk . 1 , blot fordi den goer det muligt for virksomheden at overleve . Ifoelge Kommissionen boer denne omstaendighed blot give sig udslag i en aendring af koebsprisen og ikke i en udvidelse af konkurrenceklausulen .

    32 Kommissionen har tilfoejet , at i betragtning af , at det blot skulle goeres muligt for Remia at konsolidere tidligere handelsforbindelser med selskabets egne koebere paa et marked , hvor Luycks-saucerne i fire aar ikke havde kunnet saelges af Luycks eller af Campbell , var en begraensning til fire aar af konkurrenceklausulens varighed absolut tilstraekkelig til at saette Remia i stand til at traenge effektivt ind paa markedet , hvis blot selskabet havde gjort en aktiv konkurrenceindsats , hvilket ikke er sket her .

    33 Endelig har Kommissionen anfoert , at salgsafdelingen , som blev overfoert til Remia ved overdragelsen , kendte sektoren for salg af saucer meget godt og havde fire aar til at indfoere sit eget nye maerke med Remia uden at blive hindret af Nutricia eller Luycks . Da der er tale om en sektor , hvor der ikke findes hoejt udviklet teknologi , og hvor der ikke findes langfristede leveringskontrakter , var denne gyldighedsperiode absolut tilstraekkelig . Saafremt en vis kundekreds var forbundet med det ikke overfoerte salgspersonale , skulle denne omstaendighed igen ifoelge Kommissionen vaere kommet til udtryk i den aftalte salgspris ved overdragelsen og ikke bevirke en forlaengelse af konkurrenceklausulens gyldighedsperiode .

    34 Selv om Domstolen generelt udoever fuld kontrol med , om betingelserne for at anvende artikel 85 , stk . 1 er opfyldt , er komplicerede oekonomiske overvejelser i Kommissionen noedvendige for at afgoere , hvor laenge en konkurrenceklausul i en aftale om virksomhedsoverdragelse lovligt kan gaelde . Domstolen maa derfor begraense sin bedoemmelse af overvejelsernes resultat til en efterproevelse af , om formforskrifterne er overholdt , om begrundelsen er tilstraekkelig , om de faktiske omstaendigheder materielt er rigtige samt om der foreligger en klar faktisk vildfarelse eller magtfordrejning .

    35 I dette tilfaelde har sagsoegerne begraenset sig til at paaberaabe sig , at visse faktiske omstaendigheder er materielt urigtige , og i det vaesentlige , at Kommissionen paa grundlag af en fejlagtig bedoemmelse af forholdets saerlige omstaendigheder har begraenset konkurrenceklausulens varighed til fire aar .

    36 Det fremgaar hverken af sagens akter eller af forhandlingerne for Domstolen , at Kommissionen har fastsat den periode , ud over hvilken konkurrenceklausulen i »sauceoverdragelsesaftalen« falder ind under forbudet i traktatens artikel 85 , stk . 1 , til fire aar paa grundlag af materielt urigtige faktiske omstaendigheder , eller at den har foretaget en aabenbar fejlbedoemmelse af de foreliggende omstaendigheder i sagen .

    Anvendelsen af traktatens artikel 85 , stk . 3

    37 Sagsoegerne har i det vaesentlige gjort gaeldende , at Kommissionen med urette har naegtet den ansoegte fritagelse , som kan meddeles i henhold til traktatens artikel 85 , stk . 3 . Kommissionen har ifoelge sagsoegerne begrundet sin beslutning utilstraekkeligt og har paa ukorrekt maade i sin bedoemmelse inddraget de saerlige omstaendigheder ved overdragelsen af Remia og noedvendigheden af at knytte en konkurrenceklausul til denne overdragelse .

    38 Inden gennemgangen af parternes argumentation herom bemaerkes , at en aftale , som viser sig at vaere i strid med artikel 85 , stk . 1 , kun kan vaere genstand for en fritagelse i henhold til denne artikels stk . 3 , saafremt den opfylder foelgende betingelser :

    _ den skal bidrage til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling ;

    _ den skal samtidig sikre forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved ;

    _ den maa ikke paalaegge de paagaeldende virksomheder begraensninger , som ikke er noedvendige for at naa disse maal , og

    _ der maa ikke gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer .

    39 Sagsoegerne har baade i deres anmeldelse og under den administrative procedure anfoert , at overdragelsen havde bidraget til at forbedre produktionen og at fremme den tekniske udvikling i saucesektoren . De har tilfoejet , at virksomheden herefter var mere solid end foer , at Remia ' s knowhow paa sauceomraadet var blevet bevaret , og at den opretholdelse af beskaeftigelsen , som var et resultat af denne transaktion , maatte anses for et bidrag til at fremme den oekonomiske udvikling . Det giver forbrugerne en direkte fordel , navnlig i form af fortsat forsyning af markedet med disse produkter , hvis maerke de er fortrolige med . Hvad endelig angaar betingelsen om , at aftalen ikke maa udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer , har sagsoegerne under den administrative procedure gjort gaeldende , at saucemarkedet paa tidspunktet for Nutricia ' s omstrukturering var karakteriseret ved et stort antal konkurrenter . De har deraf konkluderet , at de to konkurrenceklausuler paa ingen maade udelukkede konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer , samtidig med , at de var noedvendige for at opnaa formaalene med overdragelsesaftalen .

    40 Hvad for det foerste angaar det anbringende , at den anfaegtede beslutning , for saa vidt den naegter den ansoegte fritagelse i henhold til artikel 85 , stk . 3 , er utilstraekkeligt begrundet , bemaerkes , at selv om beslutningens begrundelse for at naegte fritagelse i henhold til traktatens artikel 85 , stk . 3 , ved en foerste gennemgang kan forekomme noget summarisk , saaledes som den fremgaar af punkt 41 , maa begrundelsen ses i sammenhaeng med beslutningen i dens helhed , hvori der findes flere andre punkter , som direkte besvarer de argumenter , som sagsoegerne har fremfoert til stoette for den ansoegte fritagelse i henhold til artikel 85 , stk . 3 .

    41 Dette gaelder beslutningens punkter 7 og 31 , hvori det udtales , at de paagaeldende varer , dvs . saucer , ikke er vanskelige at fremstille , at der er tale om en velkendt teknologi , og at de ikke indebaerer avanceret teknologi . Ved den givne begrundelse gendrives argumentationen om en paastaaet fremme af den tekniske udvikling , som overdragelsen af Remia ifoelge sagsoegerne har medfoert .

    42 Med hensyn til argumentationen om , at virksomheden kun kunne overleve og beskaeftigelsen kun kunne bevares , saafremt konkurrenceklausulen havde en gyldighedsperiode paa 10 aar , bemaerkes , at opretholdelsen af beskaeftigelsen , jfr . Domstolens dom af 25 . oktober 1977 ( Metro , 26/76 , Sml . s . 1875 ), betragtet som en forbedring af de almindelige produktionsvilkaar , navnlig under en oekonomisk lavkonjunktur , hoerer til de maal , som artikel 85 , stk . 3 , giver mulighed for at forfoelge . Det fremgaar imidlertid , at denne argumentation er blevet imoedegaaet i fornoedent omfang i den anfaegtede beslutning , navnlig i dens punkt 31 , hvor Kommissionen praecist forklarer grundene til , at en periode paa fire aar efter dens opfattelse maatte vaere tilstraekkelig til , at Remia kunne sikre sin stilling paa markedet over for Luycks ' konkurrence . I oevrigt har Kommissionen under alle omstaendigheder i punkt 27 praeciseret , at hvis en virksomhed trods en objektivt noedvendig beskyttelse , som er opnaaet ved en konkurrenceklausul , viser sig ikke at vaere levedygtig , kan denne omstaendighed ikke begrunde en forlaengelse af denne klausuls gyldighed .

    43 Endelig beskriver beslutningens punkt 6 tilstraekkelig praecist og i oevrigt i vendinger svarende til dem , som sagsoegerne anvendte under den administrative procedure , saucemarkedets struktur i Det europaeiske oekonomiske Faellesskab paa tidspunktet for overdragelsen .

    44 Herefter , og naar henses til begrundelsespligtens omfang som ovenfor praeciseret , fremgaar det , at beslutningen tilstraekkeligt har imoedegaaet de argumenter , som sagsoegerne har fremfoert til stoette for deres ansoegning om fritagelse i henhold til artikel 85 , stk . 3 , og goer det muligt for Domstolen fuldt ud at udoeve sin legalitetskontrol .

    45 Hvad for det andet angaar anbringendet om , at beslutningen , for saa vidt den naegter fritagelse i henhold til artikel 85 , stk . 3 , er baseret paa en fejlagtig bedoemmelse af sagens faktiske omstaendigheder , bemaerkes , jfr . Domstolens dom af 17 . januar 1984 ( den ovennaevnte dom VBVB m.fl . mod Kommissionen , forenede sager 43 og 63/82 ), at saafremt der anmodes om fritagelse i henhold til artikel 85 , stk . 3 , paahviler det i foerste raekke de beroerte virksomheder for Kommissionen at fremlaegge dokumentation , der kan bevise fritagelsens oekonomiske berettigelse .

    46 Forelagt de sagsoegende selskabers ovenfor gengivne argumentation har Kommissionen bestridt , at der skulle vaere tale om nogen foroegelse af knowhow eller forbedring af produktionen eller fordelingen af saucer . Den har desuden anfoert , at den omstaendighed , at en virksomhed , som ikke er levedygtig under normale konkurrenceforhold , holdes i live ved hjaelp af en aftale , som er forbudt i henhold til traktatens artikel 85 , stk . 1 , ikke er daekket af betingelserne for fritagelse i artikel 85 , stk . 3 . Endelig har den henvist til , at en opretholdelse af den omtvistede konkurrenceklausul ud over en lovlig gyldighedsperiode paa fire aar paalaegger de beroerte virksomheder konkurrencebegraensninger , som ikke er noedvendige for at opnaa formaalene med aftalen om overdragelse .

    47 Det fremgaar af sagens akter i deres helhed og af forhandlingerne for Domstolen , at sagsoegerne ikke har kunnet godtgoere , at en opretholdelse af konkurrenceklausulen ud over en periode paa fire aar kunne bidrage til at forbedre produktionen eller fordelingen af de paagaeldende varer eller til at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling , og at de heller ikke har fremfoert noget holdbart til stoette for , at en opretholdelse af denne konkurrenceklausul ikke paalagde de paagaeldende virksomheder begraensninger , som gik ud over , hvad der var noedvendigt for at naa maalene med aftalen om overdragelse .

    48 I betragtning af Kommissionens skoen paa dette omraade er det foelgelig ikke godtgjort , at beslutningen er urigtigt begrundet eller hviler paa en fejlagtig bedoemmelse .

    Paastanden i staevningen om anullation af den anfaegtede beslutnings artikel 5 , for saa vidt den udpeger de Rooij som beslutningens adressat

    49 Sagsoegerne har anfoert , at den for anvendelsen af EOEF-traktatens artikel 85 eller af forordning nr . 17/62 relevante virksomhed udelukkende er Remia og ikke de Rooij personligt , hverken som privatperson eller fordi han i overensstemmelse med et rent formelt krav i nederlandsk ret har underskrevet aftalen .

    50 Denne argumentation kan ikke laegges til grund . Som Kommissionen med rette har fremhaevet , var de Rooij deltager i »sauceaftalen« , som navnlig i artiklerne 5 og 7 gav ham selvstaendige rettigheder , der er forskellige fra Remia ' s . I den anmeldelse , som blev indsendt til Kommissionen den 1 . juli 1981 med henblik paa at opnaa fritagelse i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 3 , naevnes de Rooij oven i koebet af sagsoegerne selv som en virksomhed , der er deltager i aftalen paa lige fod med Nutricia . Heraf maa udledes , at de Rooij har spillet en selvstaendig rolle , saavel ved indgaaelsen af overdragelsesaftalen som ved underskrivelsen af konkurrenceforbudet , og at det derfor var berettiget , at han blev naevnt som adressat for beslutningen . Den paastand maa derfor forkastes .

    51 Det foelger af det foregaaende , at sagsoegte maa frifindes paa samtlige punkter .

    Afgørelse om sagsomkostninger


    Sagens omkostninger

    52 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 bliver den part , der taber sagen , doemt til at baere sagens omkostninger , hvis der nedlaegges paastand herom . Da sagsoegerne har tabt sagen , vil de vaere at doemme til at betale sagens omkostninger , herunder intervenientens , som har stoettet sagsoegte .

    Afgørelse


    Paa grundlag af disse praemisser

    udtaler og bestemmer

    DOMSTOLEN ( femte afdeling )

    1 ) Sagsoegte frifindes .

    2 ) Sagsoegerne betaler sagens , herunder intervenientens omkostninger .

    Top