61983J0152

++++

PRAEJUDICIELLE SPOERGSMAAL - DOMSTOLENS KOMPETENCE - RETSAKTER FRA INSTITUTIONERNE - OVERENSKOMSTER MELLEM NATIONALE FORSIKRINGSBUREAUER OMHANDLET I DIREKTIVET OM ANSVARSFORSIKRING FOR MOTORKOERETOEJER - IKKE OMFATTET

( EOEF-TRAKTATEN, ART . 177; RAADETS DIREKTIV 72/166 )

INDEN FOR RAMMERNE AF TRAKTATENS ARTIKEL 177 HAR DOMSTOLEN IKKE KOMPETENCE TIL AT FORTOLKE EN OVERENSKOMST INDGAAET MELLEM NATIONALE FORSIKRINGSBUREAUER, SKOENT DENNE OVERENSKOMST ER OMHANDLET I DIREKTIV 72/166 OM ANSVARSFORSIKRING FOR MOTORKOERETOEJER . DEN PLADS, SOM OVERENSKOMSTEN INDTAGER I DEN VED DIREKTIVET INDFOERTE ORDNING, AENDRER IKKE DENS KARAKTER AF EN RETSAKT HIDROERENDE FRA PRIVATE SAMMENSLUTNINGER, I HVIS VEDTAGELSE INGEN EF-INSTITUTION HAR DELTAGET .

1 VED DOM AF 6 . JULI 1893, INDGAAET TIL DOMSTOLEN DEN 26 . JULI S.AA ., HAR TRIBUNAL DE GRANDE INSTANCE DE COLMAR I HENHOLD TIL EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 177 FORELAGT ET PRAEJUDICIELT SPOERGSMAAL OM FORTOLKNINGEN AF STANDARDOVERENSKOMSTEN MELLEM FORSIKRINGSBUREAUER AF 17 . DECEMBER 1953 OG DEN SUPPLERENDE OVERENSKOMST AF 16 . OKTOBER 1972, SOM ER INDGAAET MELLEM DE NATIONALE AUTOMOBILFORSIKRINGSBUREAUER OG VEDROERER ANSVARSFORSIKRINGEN FOR AUTOMOBILKOERSEL .

2 DETTE SPOERGSMAAL ER BLEVET REJST UNDER EN SAG MELLEM PARTERNE I HOVEDSAGEN VEDROERENDE DEN FORELAEGGENDE RETS KOMPETENCE TIL AT TRAEFFE ENDELIG AFGOERELSE OM, HVEM DER SKAL UDREDE ERSTATNING TIL SKADELIDTE VED ET AUTOMOBILUHELD, NAAR HENSES TIL VOLDGIFTSKLAUSULERNE I DE NAEVNTE KONVENTIONER .

DE RELEVANTE BESTEMMELSER

3 I FAELLESSKABET ER ANSVARSFORSIKRINGEN FOR MOTORKOERETOEJER, DER ER HJEMMEHOERENDE I EN ANDEN MEDLEMSSTAT, REGULERET VED PRIVATRETLIGE AFTALER OG FAELLESSKABSRETSAKTER .

4 DEN FOERSTE OVERENSKOMST AF DENNE ART, "STANDARDOVERENSKOMSTEN MELLEM BUREAUERNE", SOM BLEV UNDERTEGNET DEN 17 . DECEMBER 1953 AF MEDLEMSSTATERNES CENTRALE BUREAUER, INDFOERTE EN SAMARBEJDSORDNING, KALDET "GROENT KORT-ORDNINGEN", PAA GRUNDLAG AF ET STANDARDISERET GROENT FORSIKRINGSKORT . IFOELGE ORDNINGEN FORPLIGTER HVERT NATIONALT CENTRALT BUREAU, SOM ER EN SAMMENSLUTNING AF ALLE ELLER DE FLESTE FORSIKRINGSSELSKABER, SIG TIL DELS I SIT EGET LAND AT UDREDE ERSTATNING FOR SKADER FORAARSAGET AF KOERETOEJER, SOM ER INDREGISTRERET I DE OEVRIGE MEDLEMSLANDE, OG SOM ER LEDSAGET AF DET GROENNE KORT, DELS TIL AT GODTGOERE UDGIFTERNE FOR DE UDENLANDSKE BUREAUER, SOM HAR BETALT SKADER FORVOLDT AF KOERETOEJER FORSIKRET I DETS EGET LAND .

5 KONVENTIONENS ARTIKEL 13 BESTEMMER, AT "ENHVER TVIST MELLEM BUREAUERNE VEDROERENDE OVERENSKOMSTENS FORTOLKNING OG RETSVIRKNINGER HENVISES TIL VOLDGIFT *...", OG AT "VOLDGIFTSMAENDENES AFGOERELSE ER ENDELIG OG BINDENDE FOR BUREAUERNE *...".

6 FOR YDERLIGERE AT LETTE PERSONTRAFIKKEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE BLEV DER VED RAADETS DIREKTIV 72/166 AF 24 . APRIL 1972 - OM INDBYRDES TILNAERMELSE AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM ANSVARSFORSIKRING FOR MOTORKOERETOEJER OG KONTROLLEN MED FORSIKRINGSPLIGTENS OVERHOLDELSE ( EFT 1972 II, S.*345 ) - ETABLERET EN ORDNING, SOM ER BASERET PAA FOELGENDE PUNKTER : INDFOERELSE AF ET KRAV I HVER MEDLEMSSTATS NATIONALE LOVGIVNING OM, AT ERSTATNINGSANSVARET FOR MOTORKOERETOEJER SKAL VAERE DAEKKET AF EN FORSIKRING ( ARTIKEL 3 ) OG ALTSAA EN FORMODNING FOR, AT ALLE MOTORKOERETOEJER I FAELLESSKABET, DER KOERER PAA FAELLESSKABETS OMRAADE, ER DAEKKET AF EN FORSIKRING; AFSKAFFELSE AF KONTROLLEN AF DET GROENNE KORT VED PASSAGE AF FAELLESSKABETS INDRE GRAENSER FOR KOERETOEJER, DER ER HJEMMEHOERENDE I EN MEDLEMSSTAT ( ARTIKEL 2, STK . 1 ).

7 DENNE ORDNINGS FUNKTION MAATTE FORUDSAETTE, AT HVERT NATIONALT BUREAU GARANTERER DAEKNING AF SKADER, SOM GIVER RET TIL ERSTATNING, OG SOM ER FORAARSAGET PAA DETS OMRAADE AF ET KOERETOEJ, FORSIKRET ELLER EJ, DER ER HJEMMEHOERENDE I EN MEDLEMSSTAT, OG AT BUREAUET HAR ADGANG TIL REGRES OVER FOR BUREAUET I DET LAND, HVOR KOERETOEJET ER HJEMMEHOERENDE, ELLER OVER FOR FORSIKRINGSGIVEREN . SOM FOELGE AF DETTE KRAV BESTEMMER DIREKTIVETS ARTIKEL 2, STK . 2, FOELGENDE :

"FOR KOERETOEJER, DER ER HJEMMEHOERENDE PAA EN AF MEDLEMSSTATERNES OMRAADE, TRAEDER DETTE DIREKTIVS BESTEMMELSER MED UNDTAGELSE AF ARTIKLERNE 3 OG 4 I KRAFT :

- NAAR DER MELLEM DE SEKS NATIONALE FORSIKRINGSBUREAUER ER TRUFFET EN OVERENSKOMST, HVOREFTER HVERT NATIONALT BUREAU FORPLIGTER SIG TIL I OVERENSSTEMMELSE MED DET PAAGAELDENDE LANDS REGLER OM LOVPLIGTIG ANSVARSFORSIKRING AT BEHANDLE DE SKADESTILFAELDE, DER FOREKOMMER PAA LANDETS OMRAADE FORAARSAGET AF FORSIKREDE ELLER UFORSIKREDE KOERETOEJER, DER HOERER HJEMME I EN AF DE ANDRE MEDLEMSSTATER;

- FRA DET AF KOMMISSIONENS BESTEMTE TIDSPUNKT, EFTER AT DEN I SNAEVERT SAMARBEJDE MED MEDLEMSSTATERNE HAR FASTSLAAET, AT DER ER TRUFFET EN SAADAN OVERENSKOMST;

- FOR DENNE OVERENSKOMSTS GYLDIGHEDSPERIODE ."

8 PAA BAGGRUND AF DETTE DIREKTIV INDGIK MEDLEMSSTATERNES NATIONALE BUREAUER SAMT BUREAUERNE I TO TREDJELANDE DEN 16 . OKTOBER 1972 EN OVERENSKOMST TIL SUPPLEMENT AF OVERENSKOMSTEN AF 1953, SOM SKULLE TRAEDE I KRAFT "PAA DEN I DIREKTIVETS ARTIKEL 2, STK . ANDET LED, NAEVNTE DATO *...", DVS . PAA DET AF KOMMISSIONEN FASTSATTE TIDSPUNKT . IFOELGE OVERENSKOMSTENS ARTIKEL 1, LITRA C ), TAGER DE KONTRAHERENDE PARTER UDGANGSPUNKT I DIREKTIVET, OG SAMME ARTIKELS LITRA D ), BESTEMMER, AT "ENHVER TVIST MELLEM BUREAUERNE OM FORTOLKNINGEN AF BEGREBET HJEMMEHOERENDE, SOM IKKE ALLEREDE ER DEFINERET I DET FOREGAAENDE, FORELAEGGES EN VOLDGIFTSRET PAA TRE MEDLEMMER *...".

9 VED HENSTILLING 73/185 AF 13 . MAJ 1973 ( EFT L*194, S.*13 ) KONSTATEREDE KOMMISSIONEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 2, STK . 2, ANDET LED, I RAADETS DIREKTIV, AT DEN SUPPLERENDE OVERENSKOMST OPFYLDTE BETINGELSERNE I SAMME BESTEMMELSES FOERSTE LED, OG FASTSATTE DEN DATO, FRA HVILKEN MEDLEMSSTATERNE SKULLE OPHOERE MED KONTROL VED GRAENSEN AF ANSVARSFORSIKRINGEN FOR KOERETOEJER, SOM ER HJEMMEHOERENDE PAA EN ANDEN MEDLEMSSTATS OMRAADE .

10 EFTER AT ANDRE TREDJELANDE SENERE TILSLUTTEDE SIG DEN OVENNAEVNTE ORDNING VED INDGAAELSE AF NYE SUPPLERENDE OVERENSKOMSTER MELLEM DE NATIONALE BUREAUER, FORTSATTE KOMMISSIONEN MED AT TRAEFFE BESLUTNINGER PAA SAMME RETSGRUNDLAG OG MED SAMME FORMULERING SOM SIN FOERSTE HENSTILLING OG FASTSATTE HVER GANG DEN DATO, FRA HVILKEN KONTROLLEN VED GRAENSE SKULLE OPHOERE . EN AF DE SUPPLERENDE OVERENSKOMSTER, NEMLIG OVERENSKOMSTEN AF 12 . DECEMBER 1973, BLEV BILAG TIL KOMMISSIONENS BESLUTNING 74/167 AF 6 . FEBRUAR 1974 ( EFT L*87, S.*14 ) OG OFFENTLIGGJORT I EF-TIDENDE .

TVISTEN I HOVEDSAGEN

11 TVISTEN I HOVEDSAGEN UDSPRINGER AF EN AUTOMOBILULYKKE I FRANKRIG I AUGUST 1973, HVORVED DEN FRANSKE STATSBORGER DEMOUCHE BLEV KVAESTET AF EN BIL INDREGISTRERET I FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, SOM VAR FORSIKRET HOS ET TYSK FORSIKRINGSSELSKAB, OG HVIS FOERER IKKE HAVDE KOEREKORT .

12 BUREAU CENTRAL FRANCAIS, SOM SKADELIDTE ANLAGDE ERSTATNINGSSAG MOD, ADCITEREDE DET TYSKE FORSIKRINGSSELSKAB OG DET TYSKE CENTRALE BUREAU . DETTE FREMSATTE INDSIGELSE OM, AT DEN FRANSKE RET VAR INKOMPETENT, OG HENVISTE TIL VOLDGIFTSKLAUSULEN I ARTIKEL 13 I OVERENSKOMSTEN MELLEM BUREAUERNE AF 17 . DECEMBER 1953, HVOREFTER "ENHVER TVIST MELLEM BUREAUERNE OM OVERENSKOMSTENS FORTOLKNING OG RETSVIRKNINGER HENVISES TIL VOLDGIFT *...". BUREAU CENTRAL FRANCAIS GJORDE GAELDENDE, AT DENNE KLAUSUL VAR BLEVET AENDRET VED DEN SUPPLERENDE OVERENSKOMST MELLEM BUREAUERNE AF 16 . OKTOBER 1972 (( ARTIKEL 2, LITRA C )*)), SOM MAATTE BEVIRKE, AT ANVENDELSEN AF VOLDGIFTSKLAUSULEN FOR FREMTIDEN KUN FINDER ANVENDELSE, SAAFREMT EN TVIST DREJER SIG OM FORTOLKNINGEN AF BEGREBET "HJEMMEHOERENDE ".

13 TRIBUNAL DE GRANDE INSTANCE DE COLMAR HAR UDSAT SAGEN OG FORELAGT DOMSTOLEN FOELGENDE SPOERGSMAAL

" HAR DEN SUPPLERENDE OVERENSKOMST AF 16 . OKTOBER 1972 BEGRAENSET ANVENDELSEN AF DEN VOLDGIFTSKLAUSUL, SOM IFOELGE OVERENSKOMSTEN AF 17 . DECEMBER 1953 ER GENEREL, TIL DET TILFAELDE, HVOR DER ER UOVERENSSTEMMELSE MELLEM FORSIKRINGSBUREAUERNE OM FORTOLKNINGEN AF BEGREBET HJEMMEHOERENDE?"

14 VEDROERENDE SAGENS FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER OG DEN RELEVANTE LOVGIVNING SAMT RETSFORHANDLINGERNES FORLOEB OG DE INDLAEG, DER ER INDGIVET FOR DOMSTOLEN, HENVISES I OEVRIGT TIL RETSMOEDERAPPORTEN . DISSE OMSTAENDIGHEDER OMTALES DERFOR KUN I DET FOELGENDE, SAAFREMT DET PAA DE ENKELTE PUNKTER ER NOEDVENDIGT FOR FORSTAAELSEN AF DOMSTOLENS ARGUMENTATION .

DOMSTOLENS KOMPETENCE

15 BUREAU CENTRAL FRANCAIS, SOM ER SAGSOEGT I HOVEDSAGEN, DET FORENEDE KONGERIGES REGERING, DEN DANSKE REGERING OG KOMMISSIONEN HAR I DERES SKRIFTLIGE INDLAEG ANFOERT, AT DOMSTOLEN IKKE HAR KOMPETENCE TIL AT FORTOLKE DE BESTEMMELSER, SOM OMHANDLES I DEN NATIONALE RETS SPOERGSMAAL, FORDI OVERENSKOMSTERNE MELLEM DE CENTRALE BUREAUER, DA DE ER INDGAAET AF PRIVATRETLIGE INSTITUTIONER, HAR KARAKTER AF EN PRIVATRETLIG AFTALE OG ALTSAA IKKE HAR KARAKTER AF EN RETSAKT UDSTEDT AF FAELLESSKABETS INSTITUTIONER I DEN I EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 177 FORUDSATTE BETYDNING .

16 DET TYSKE CENTRALE BUREAU "HUK-VERBAND", SOM ER SAGSOEGER I HOVEDSAGEN, FINDER DERIMOD DOMSTOLEN KOMPETENT TIL AT FORTOLKE DE PAAGAELDENDE OVERENSKOMSTER, EN OPFATTELSE, SOM BUREAU CENTRAL FRANCAIS HAR TILSLUTTET SIG UNDER DEN MUNDTLIGE FORHANDLING . DE HAR ANFOERT, AT DIREKTIV 72/166 BESTEMMER, AT DETS IKRAFTTRAEDEN AFHAENGER AF INDGAAELSEN AF EN SUPPLERENDE OVERENSKOMST MELLEM MEDLEMSSTATERNES CENTRALE BUREAUER, HVIS GYLDIGHEDSPERIODE ER BESTEMMENDE FOR DIREKTIVETS GYLDIGHEDSPERIODE; DIREKTIVETS FORMAAL HAVDE SAALEDES IKKE KUNNET NAAS UDEN DEN INDGAAEDE OVERENSKOMST . DESUDEN BEVISER DEN OMSTAENDIGHED, AT DEN SUPPLERENDE OVERENSKOMST AF 1973 VAR BILAG TIL KOMMISSIONENS BESLUTNING 74/167, AT DER ER EN FORBINDELSE MELLEM DE PAAGAELDENDE OVERENSKOMSTER OG DE FAELLESSKABSRETSAKTER, SOM REGULERER DETTE OMRAADE .

17 HEROM BEMAERKES, AT ARTIKEL 177 BESTEMMER, AT "DOMSTOLEN HAR KOMPETENCE TIL AT AFGOERE PRAEJUDICIELLE SPOERGSMAAL *... B ) OM GYLDIGHEDEN OG FORTOLKNINGEN AF RETSAKTER FRA FAELLESSKABETS INSTITUTIONER *...". DET MAA DERFOR UNDERSOEGES, OM DEN SUPPLERENDE OVERENSKOMST AF 16 . OKTOBER 1972, SOM DEN NATIONALE DOMSTOL OENSKER FORTOLKET, MAA ANSES FOR EN RETSAKT FRA EN AF FAELLESSKABETS INSTITUTIONER I DENNE BESTEMMELSES FORSTAND .

18 DET ER IKKE BESTRIDT, AT DEN SUPPLERENDE OVERENSKOMST BLEV AFFATTET OG INDGAAET AF FORSIKRINGSGIVERNES NATIONALE SAMMENSLUTNINGER, SOM ER PRIVATRETLIGE ORGANISATIONER, OPRETTET FOR AT VARETAGE DEN OPGAVE, DER ER PAALAGT DEM VED DERES VEDTAEGTER OG DEN RELEVANTE NATIONALE LOVGIVNING .

19 OVERENSKOMSTEN KAN DERFOR IKKE ANSES FOR EN RETSAKT FRA EN FAELLESSKABSINSTITUTION, DA INGEN EF-INSTITUTION ELLER INTET EF-ORGAN HAR DELTAGET I INDGAAELSEN AF DENNE RETSAKT . DEN OMSTAENDIGHED, AT INDGAAELSE AF OVERENSKOMSTEN BLEV GJORT TIL BETINGELSE FOR, AT RAADETS DIREKTIV 72/166 KUNNE TRAEDE I KRAFT, OG AT DIREKTIVETS GYLDIGHEDSPERIODE ER BETINGET AF DEN SUPPLERENDE OVERENSKOMSTS GYLDIGHEDSPERIODE, AENDRER INTET I OVERENSKOMSTENS KARAKTER AF EN RETSAKT HIDROERENDE FRA PRIVATE SAMMENSLUTNINGER .

20 DENNE BETRAGTNING PAAVIRKES DELS IKKE AF, AT KOMMISSIONEN VED EN HENSTILLING OG EN RAEKKE SENERE BESLUTNINGER HVER GANG HAR KONSTATERET, AT DE PAAGAELDENDE SUPPLERENDE OVERENSKOMSTER VAR I OVERENSSTEMMELSE MED DIREKTIVETS KRAV, DELS IKKE AF, AT OVERENSKOMSTERNE ER BILAG TIL EN AF KOMMISSIONENS BESLUTNINGER OG OFFENTLIGGJORT SAMMEN MED DENNE I EF-TIDENDE . DER ER HER KUN TALE OM KOMMISSIONENS KONSTATERING AF, AT BETINGELSEN I ARTIKEL 2, STK . 2, I RAADETS DIREKTIV VAR OPFYLDT, HVILKET, PAA INGEN MAADE KAN ANTAGES AT HAVE INKORPORERET OVERENSKOMSTEN I BESLUTNINGENS TEKST ELLER AT HAVE OMDANNET DEN TIL EN FAELLESSKABSRETSAKT .

21 PAA GRUNDLAG AF DE FOREGAAENDE BETRAGTNINGER MAA DET KONSTATERES, AT DOMSTOLEN IKKE HAR KOMPETENCE TIL AT TRAEFFE PRAEJUDICIEL AFGOERELSE OM DET AF DEN NATIONALE RET FORELAGTE SPOERGSMAAL .

SAGENS OMKOSTNINGER

22 DE UDGIFTER, DER ER AFHOLDT AF DET FORENEDE KONGERIGES REGERING, DEN DANSKE REGERING OG KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER, SOM HAR AFGIVET INDLAEG FOR DOMSTOLEN, KAN IKKE GODTGOERES . DA SAGENS BEHANDLING I FORHOLD TIL PARTERNE I HOVEDSAGEN UDGOER ET LED I DEN SAG, DER VERSERER FOR DEN NATIONALE RET, TILKOMMER DET DENNE AT TRAEFFE AFGOERELSE OM SAGENS OMKOSTNINGER .

PAA GRUNDLAG AF DISSE PRAEMISSER

KENDER

DOMSTOLEN ( FJERDE AFDELING )

VEDROERENDE DET SPOERGSMAAL, SOM ER FORELAGT AF TRIBUNAL DE GRANDE INSTANCE DE COLMAR VED DOM AF 6 . JULI 1983, FOR RET :

DOMSTOLEN HAR IKKE KOMPETENCE TIL AT AFGOERE DET AF DEN NATIONALE RET FORELAGTE SPOERGSMAAL .