Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61965CJ0025

    Domstolens Dom af 2. marts 1967.
    Società Industriale Metallurgica di Napoli (Simet) og Acciaierie e Ferriere di Roma (Feram) mod EKSF's Høje Myndighed.
    Forenede sager 25 og 26-65.

    engelsk specialudgave. 1965-1968 00333

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:1967:4

    DOMSTOLENS DOM

    AF 2. MARTS 1967

    Società Industriale Metallurgica di Napoli (Simet)

    og Acciaierie e Ferriere di Roma (Feram)

    mod EKSF's Høje Myndighed

    Forenede sager 25 og 26/65

    Processprog: Italiensk

    Angående:

    a)

    Annullation af Den Høje Myndigheds individuelle beslutning af 11. februar 1965, der pålægger sagsøgerne pligt til som bidrag til udligningsordningen for skrot at betale nedennævnte beløb:

    selskabet Simet …

    252 974 228 lire;

    selskabet Feram …

    105 899 634 lire;

    b)

    en ulovlighedsindsigelse mod Den Høje Myndigheds generelle beslutning nr. 7/63 vedrørende afregningerne i forbindelse med udligningsordningen for importeret og dermed ligestilled skrot (JO 54 af 6. april 1963, s. 1091 ff — foreligger ikke på dansk).

    Domskonklusion :

    1.

    Den Høje Myndigheds to individuelle beslutninger af 11. februar 1965, der er meddelt Società Industriale Metallurgica di Napoli (Simet) den 20. marts 1965, annulleres;

    2.

    …;

    3.

    Den af selskabet Acciaierie e Ferriere di Roma anlagte sag afvises.

    Generaladvokatens forslag til afgørelse:

    Den af Simet anlagte sag 25/65 bør antages til realitetsbehandling og erklæres for grundet. Beslutningen af 11. februar 1965 om fastsættelse af dette selskabs forpligtelser i medfør af udligningsordningen bøf annulleres.

    Den af selskabet Feram anlagte sag 26/65, der både kan afvises fra realitetsbehandling og erklæres ugrundet, bør afvises eller falde ud til frifindelse.

    Sammendrag

    1.

    Retspleje — søgsmålsfrist — udløb — uforudselige omstændigheder

    (Statutten for EKSF-Domstolen, artikel 39, stk. 3)

    2.

    Retspleje — søgsmål — retsakter, der udgør en helhed — søgsmålets genstand.

    3.

    Retspleje — ulovlighedsindsigelse — generel beslutning — umiddelbar retlig sammenhang — retsakter, der udgør, en helhed — antagelse til realitetsbehandling

    (EKSF-traktatens artikel 36)

    4.

    Falles finansielle ordninger — skrotudligning — bidragenes beregning — fastsættelse ex officio — betingelser

    (EKSF-traktatens artikel 53)

    1.

    Den forsinkelse med stævningens indlevering, der skyldes, at stævningen først kommer EKSF-Domstolen i hænde nogen tid efter, at den er ankommet til det sted, hvor Domstolen har sit sæde, kan udgøre en omstændighed, der ikke kan forudses, i den betydning, der er forudsat i artikel 39, stk. 3 i Domstolens statut.

    2.

    Et søgsmål, der formelt er rettet mod en retsakt, som er led i en række retsakter, der udgør en helhed, bør om nødvendigt betragtes som rettet også mod de øvrige retsakter.

    3.

    I et søgsmål mod en retsakt, som er led i en række individuelle retsakter, der udgør en helhed, kan sagsøgeren påberåbe sig, at en generel beslutning, der danner grundlag for en af de individuelle retsakter, lider af retlige mangler.

    4.

    Jf. sammendrag nr. 2, dommen i de forenede sager 9 og 58/65 (forudgående dom).

    Top