EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.2.2026
COM(2026) 93 final
BILAG
til
Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE
om godkendelse af Europa-Kommissionens indgåelse for så vidt angår Gibraltar af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side
AFTALE
FOR SÅ VIDT ANGÅR GIBRALTAR
MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION
OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB
PÅ DEN ENE SIDE
OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND
PÅ DEN ANDEN SIDE
Indholdsfortegnelse
PRÆAMBEL
5
FØRSTE DEL – FÆLLES OG INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
9
AFSNIT I – ALMINDELIGE BESTEMMELSER
9
AFSNIT II – GRUNDLAG FOR SAMARBEJDE
14
AFSNIT III – CIVILT NUKLEART SAMARBEJDE
24
AFSNIT IV – FORTOLKNINGSPRINCIPPER OG DEFINITIONER
27
AFSNIT V – INSTITUTIONELLE RAMMER
31
ANDEN DEL – BEVÆGELIGHED FOR PERSONER
36
AFSNIT I – ALMINDELIGE PRINCIPPER OG MÅL
36
AFSNIT II – GRÆNSEOVERGANGE
47
AFSNIT III – GARANTIER
60
KAPITEL 1 – BOPÆL I GIBRALTAR, SÆRLIGE REGLER,
UDSTEDELSE AF OPHOLDSTILLADELSER OG VISA
60
KAPITEL 2 – ANSØGNINGER
OM INTERNATIONAL BESKYTTELSE OG TILBAGESENDELSE
82
KAPITEL 3 – POLITISAMARBEJDE
87
AFSNIT IV – GENNEMFØRELSE, ANVENDELSE,
EVALUERING OG HÅNDHÆVELSE
95
AFSNIT V – SAMARBEJDE OM RETSHÅNDHÆVELSE OG RETLIGT SAMARBEJDE
103
KAPITEL 1 – SAMARBEJDE MED EUROPOL
104
KAPITEL 2 – SAMARBEJDE MED EUROJUST
118
KAPITEL 3 – UDVEKSLING AF STRAFFEREGISTEROPLYSNINGER
128
KAPITEL 4 – OVERGIVELSE
136
KAPITEL 5 – GENSIDIG BISTAND
182
KAPITEL 6 – BESLAGLÆGGELSE OG KONFISKATION
194
AFSNIT VI – BEKÆMPELSE AF HVIDVASK AF PENGE
OG AF FINANSIERING AF TERRORISME
233
TREDJE DEL – ØKONOMI OG SAMHANDEL
236
AFSNIT I – LIGE VILKÅR FOR ÅBEN OG FAIR KONKURRENCE
OG BÆREDYGTIG UDVIKLING
236
KAPITEL 1 – ALMINDELIGE PRINCIPPER
236
KAPITEL 2 – STATSSTØTTEKONTROL
238
KAPITEL 3 – BESKATNING
251
KAPITEL 4 – ARBEJDSSTANDARDER OG SOCIALE STANDARDER
253
KAPITEL 5 – MILJØ OG KLIMA
256
KAPITEL 6 – ANDRE INSTRUMENTER FOR HANDEL
OG BÆREDYGTIG UDVIKLING
262
KAPITEL 7 – HORISONTALE OG INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
272
AFSNIT II – ORDNINGER VEDRØRENDE TOLD,
INDIREKTE BESKATNING OG HANDELSRELATEREDE SPØRGSMÅL
278
KAPITEL 1 – ALMINDELIGE PRINCIPPER OG MÅL
278
KAPITEL 2 – TOLDUNION
279
KAPITEL 3 – VARER FREMSTILLET I ELLER BRAGT I OMSÆTNING
I GIBRALTAR
295
KAPITEL 4 – TOBAK
305
KAPITEL 5 – BESTEMMELSER VEDRØRENDE
VISSE VAREKATEGORIER
306
KAPITEL 6 – GENNEMFØRELSE, ANVENDELSE
TILSYN OG HÅNDHÆVELSE
315
KAPITEL 7 – OVERGANGSORDNINGER
318
AFSNIT III – TRANSPORT
320
KAPITEL 1 – LUFTFART
320
KAPITEL 2 – VEJTRANSPORT
326
KAPITEL 3 – SØTRANSPORT
335
AFSNIT IV – UNDTAGELSER
336
FJERDE DEL – GRÆNSEARBEJDERE
343
AFSNIT I – PERSONELT ANVENDELSESOMRÅDE
343
AFSNIT II – GRÆNSEARBEJDERES RETTIGHEDER OG ACCESSORISKE RETTIGHEDER
345
AFSNIT III – KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
353
FEMTE DEL – FINANSIELLE BESTEMMELSER
353
SJETTE DEL – TVISTBILÆGGELSE
354
KAPITEL 1 – ALMINDELIGE BESTEMMELSER
354
KAPITEL 2 – PROCEDURE
358
KAPITEL 3 – OVERHOLDELSE
367
KAPITEL 4 – FÆLLES PROCESSUELLE BESTEMMELSER
372
SYVENDE DEL – AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
379
PRÆAMBEL
DEN EUROPÆISKE UNION
OG
DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND FOR SÅ VIDT ANGÅR GIBRALTAR
1.
SOM PÅ NY BEKRÆFTER deres tilslutning til de demokratiske principper, til retsstatsprincippet, til menneskerettighederne, til bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben og til bekæmpelse af klimaændringer, som udgør væsentlige elementer i denne aftale og supplerende aftaler,
2.
SOM ANERKENDER betydningen af globalt samarbejde for at løse spørgsmål af fælles interesse,
3.
SOM NOTERER SIG, at Det Forenede Kongerige udtrådte af Den Europæiske Union, og at Gibraltar ikke er omfattet af det territoriale anvendelsesområde for de handels- og samarbejdsaftaler, der er indgået mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige og Nordirland på den anden side, udfærdiget i London og Bruxelles den 30. december 2020,
4.
SOM SØGER at etablere et nyt gensidigt samarbejdsforhold mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland for så vidt angår Gibraltar ("parterne"), der også fremmer fælles velstand og nære og konstruktive forbindelser for så vidt angår Gibraltar og det tilstødende område i Kongeriget Spanien, særlig de kommuner, der udgør Mancomunidad de Municipios del Campo de Gibraltar,
5.
SOM TAGER I BETRAGTNING, at det for at sikre en effektiv gennemførelse og korrekt fortolkning og anvendelse af denne aftale og eventuelle supplerende aftaler samt overholdelse af forpligtelserne i henhold til disse aftaler er afgørende at fastsætte regler for styring, navnlig regler vedrørende tvistbilæggelse og håndhævelse,
6.
SOM TAGER I BETRAGTNING, at alle nuværende fysiske hindringer for personers bevægelighed mellem Gibraltar og Schengenområdet bør fjernes, samtidig med at Schengenområdets integritet bevares ved hjælp af passende kontroller, foranstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger, og som tager hensyn til, at Gibraltar ikke deltager i og ikke er associeret til Schengenreglerne,
7.
SOM TAGER I BETRAGTNING, at for at styrke parternes sikkerhed bør fjernelsen af de fysiske hindringer for personers bevægelighed og de kontroller, foranstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger, der indføres, suppleres af et samarbejde mellem parterne om forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgelse af strafbare handlinger og om fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed,
8.
SOM PÅ NY BEKRÆFTER, i betragtning af den geografiske nærhed mellem parterne, tilsagnet om at samarbejde om at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme samt skatteunddragelse og skatteundgåelse og om at sikre gennemførelsen af internationale standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet,
9.
SOM ANERKENDER behovet for et afbalanceret økonomisk partnerskab, der skal understøttes af lige vilkår for åben og fair konkurrence og bæredygtig udvikling gennem effektive rammer for statsstøttekontrol og et tilsagn om at opretholde parternes respektive høje beskyttelsesniveauer på områderne arbejdsstandarder og sociale standarder, miljø, bekæmpelse af klimaændringer og beskatning,
10.
SOM TAGER I BETRAGTNING, at alle fysiske hindringer for varebevægelser ad landvejen mellem Gibraltar og Unionen bør fjernes, samtidig med at integriteten af Unionens indre marked og parternes finansielle interesser beskyttes, bl.a. gennem:
–
sikring af bekæmpelse af toldsvig ved hjælp af passende toldkontrol og toldprocedurer samt andre foranstaltninger
–
indførelse af samarbejdsmekanismer mellem parterne og sikkerhedsforanstaltninger, som på samme tid forebygger og bekæmper skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse
–
anvendelse af relevante EU-regler for bevægelse, produktion og markedsføring af varer, herunder forbud og restriktioner samt regler for markedsadgang,
11.
SOM SØGER, i betragtning af den geografiske nærhed mellem parterne, at samarbejde om spørgsmål vedrørende civil nuklear sikkerhed og sikring,
12.
SOM TAGER HENSYN TIL betydningen af at sikre vejtransport af passagerer og varer mellem Gibraltar og et begrænset tilstødende grænseområde på Unionens område samt vejtransport af varer mellem Gibraltar og Det Forenede Kongerige gennem Den Europæiske Unions område såvel som adgang til parternes havne,
13.
SOM SØGER at fastsætte regler vedrørende Gibraltars lufthavn og dens drift,
14.
SOM SØGER at fastsætte klare regler og indføre et nært og effektivt samarbejde mellem de kompetente institutioner i Kongeriget Spanien og i Gibraltar med henblik på at beskytte og hurtigt og under optimale betingelser at sikre rettighederne for grænsearbejdere, som pendler mellem Kongeriget Spanien og Gibraltar for at arbejde, og en tilsvarende koordinering af socialsikringsrettighederne samt at sikre deres familiemedlemmers rettigheder,
15.
SOM ANERKENDER betydningen af en finansiel mekanisme til fremme af samhørigheden mellem Gibraltar og Campo de Gibraltar, samtidig med at parternes finansielle interesser beskyttes,
16.
SOM ØNSKER, at der indgås en aftale mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen med henblik på at skabe et retsgrundlag for et sådant samarbejde, og
17.
SOM ANERKENDER, at parterne kan supplere denne aftale med andre aftaler, der udgør en integrerende del af deres samlede bilaterale forbindelser i henhold til denne aftale,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
FØRSTE DEL
FÆLLES OG INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
Formål
Formålet med denne aftale er at etablere et gensidigt samarbejdsforhold mellem parterne, som også fremmer fælles velstand og nære og konstruktive forbindelser for så vidt angår Gibraltar og det tilstødende område i Kongeriget Spanien, særlig de kommuner, der udgør Mancomunidad de Municipios del Campo de Gibraltar.
ARTIKEL 2
Suverænitet
Denne aftale, eventuelle supplerende aftaler som omhandlet i artikel 3, eventuelle administrative ordninger eller andre ordninger relateret til denne aftale samt eventuelle foranstaltninger eller instrumenter eller udvist adfærd i forbindelse med gennemførelsen eller som følge heraf eller i henhold hertil berører ikke og påvirker ikke på nogen måde Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands eller Kongeriget Spaniens respektive retsstillinger med hensyn til suverænitet og jurisdiktion og udgør ikke basis for nogen form for hævdelse eller nægtelse af suverænitet, herunder i retssager eller i andre tilfælde.
ARTIKEL 3
Definitioner
1.
Medmindre andet er fastsat, forstås der i denne aftale eller i en eventuel supplerende aftale ved:
a)
"parten" eller "parterne": Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
b)
en "parts lovgivning" eller "parternes lovgivning": for så vidt angår Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar den gældende lovgivning i Gibraltar, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat
c)
"registreret": en identificeret eller identificerbar fysisk person; ved identificerbar fysisk person forstås en person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet
d)
"dag": en kalenderdag
e)
"medlemsstat": en medlemsstat i Den Europæiske Union
f)
"personoplysninger": enhver form for information om en registreret
g)
"tilstødende grænseområde": de kommuner, som udgør Mancomunidad de Municipios del Campo de Gibraltar i Kongeriget Spanien.
2.
Enhver henvisning til "Unionen" i denne aftale eller enhver supplerende aftale forstås således, at den omfatter Det Europæiske Atomenergifællesskab, medmindre andet er angivet, eller medmindre andet følger af sammenhængen.
3.
Enhver henvisning til "Det Forenede Kongerige" i denne aftale eller enhver supplerende aftale forstås som en henvisning til Det Forenede Kongerige som den stat, der er ansvarlig for Gibraltars udenrigsanliggender.
ARTIKEL 4
Supplerende aftaler
1.
Hvis Unionen og Det Forenede Kongerige indgår andre bilaterale aftaler mellem hinanden for så vidt angår Gibraltar, udgør sådanne aftaler supplerende aftaler til denne aftale, medmindre andet er fastsat i disse aftaler. Sådanne supplerende aftaler udgør en integrerende del af de samlede bilaterale forbindelser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, der er underlagt denne aftale, og er en del af den overordnede ramme.
2.
Stk. 1 finder også anvendelse på:
a)
aftaler mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den anden side
b)
aftaler mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den anden side.
ARTIKEL 5
God tro
1.
Parterne bistår i fuld gensidig respekt og god tro hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af denne aftale og en eventuel supplerende aftaler.
2.
De træffer alle almindelige eller særlige passende foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne aftale og af en eventuel supplerende aftale, og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, som kan bringe virkeliggørelsen af denne aftales eller en eventuel supplerende aftales mål i fare.
ARTIKEL 6
Meddelelser og underretninger
1.
Formelle meddelelser og afgørelser, der skal meddeles af, vedtages af eller rettes til Gibraltars kompetente myndigheder, formidles gennem Det Forenede Kongeriges Ministerium for Udenrigs-, Commonwealth- og Udviklingsanliggender (herefter "FCDO") eller et andet relevant organ i Det Forenede Kongerige, som Det Forenede Kongeriges regering måtte udpege, og som begge er baseret i Det Forenede Kongerige.
2.
FCDO certificerer ægtheden af dokumenter udstedt af Gibraltars kompetente myndigheder, når afgørelser skal fuldbyrdes direkte ved en domstol eller en anden håndhævende myndigheder i en medlemsstat, uden at der er behov for formel forudgående meddelelse.
3.
Det Forenede Kongeriges meddelelser rettet til Gibraltars kompetente myndigheder i henhold til denne aftale eller en eventuel supplerende aftale skal også indeholde en henvisning til FCDO eller til det andet organ i Det Forenede Kongerige, der er omhandlet i stk. 2.
ARTIKEL 7
Fjernelse af fysiske hindringer
Alle fysiske hindringer fjernes i overensstemmelse med den gennemførelsesplan, der gælder i henhold til den relevante administrative ordning mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien.
AFSNIT II
GRUNDLAG FOR SAMARBEJDE
ARTIKEL 8
Demokrati, retsstatsforhold og menneskerettigheder
1.
Parterne fortsætter med at værne om de fælles værdier og principper om demokrati, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, som ligger til grund for deres interne og internationale politikker. I denne forbindelse bekræfter parterne på ny deres respekt for verdenserklæringen om menneskerettigheder og de relevante internationale menneskerettighedskonventioner, som de er part i.
2.
Parterne fremmer sådanne fælles værdier og principper i internationale fora. Parterne samarbejder om at fremme disse værdier og principper, herunder med eller i tredjelande.
ARTIKEL 9
Bekæmpelse af klimaændringer
1.
Parterne mener, at klimaændringer udgør en eksistentiel trussel mod menneskeheden og bekræfter på ny deres vilje til at styrke den globale reaktion på denne trussel. Kampen mod menneskeskabte klimaændringer som omhandlet i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC"), og navnlig Parisaftalen, der blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen"), danner baggrund for Unionens og Det Forenede Kongeriges interne og eksterne politikker. Hver part respekterer i overensstemmelse hermed Parisaftalen og de rammer, UNFCCC har opstillet, og afstår fra handlinger eller undladelser, der vil være til væsentlig skade for Parisaftalens og UNFCCC's mål eller formål.
2.
Parterne fremmer bekæmpelsen af klimaændringer i internationale fora, herunder ved at samarbejde med andre lande og regioner for at øge deres ambitionsniveau med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner.
ARTIKEL 10
Bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben
1.
Parterne finder, at spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler både til statslige og ikkestatslige aktører udgør en af de alvorligste trusler mod den internationale stabilitet og sikkerhed. Parterne er derfor enige om at samarbejde og bidrage til at bekæmpe spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved hjælp af fuldstændig overholdelse og national gennemførelse af gældende forpligtelser i henhold til internationale traktater om nedrustning og ikkespredning.
2.
Parterne er endvidere enige om at samarbejde om og bidrage til bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved at:
a)
tage initiativ til undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse af, afhængigt af omstændighederne, og fuldstændig gennemførelse af alle andre relevante internationale instrumenter, i det omfang disse instrumenter er åbne for parternes undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse, og
b)
indføre en effektiv ordning for national eksportkontrol til at overvåge eksport og overførsel af varer med relation til masseødelæggelsesvåben, herunder kontrol med, at teknologi med dobbelt anvendelsesformål ikke anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben, samt til at iværksætte effektive sanktioner mod omgåelse af eksportkontrollen.
3.
Parterne er enige om at etablere en løbende dialog om disse spørgsmål.
ARTIKEL 11
Håndvåben og lette våben samt andre konventionelle våben
1.
Parterne erkender, at ulovlig fremstilling, overførsel og omsætning af håndvåben og lette våben, herunder ammunition hertil, og overdreven akkumulering heraf, dårlig forvaltning, dårligt sikrede lagre og ukontrolleret spredning fortsat udgør en alvorlig trussel for fred og sikkerhed i verden.
2.
Parterne er enige om at iagttage og fuldt ud opfylde deres respektive forpligtelser, som i Det Forenede Kongeriges tilfælde ligeledes gælder for Gibraltar, til at bekæmpe ulovlig handel med håndvåben og lette våben, inklusive ammunition hertil, i henhold til eksisterende internationale aftaler og FN's Sikkerhedsråds resolutioner samt deres respektive tilsagn inden for rammerne af andre internationale instrumenter på dette område, f.eks. FN's handlingsprogram til forhindring, bekæmpelse og udryddelse af alle former for ulovlig handel med håndvåben og lette våben.
3.
Parterne anerkender betydningen af nationale kontrolsystemer for overførsel af konventionelle våben i overensstemmelse med eksisterende internationale standarder. Parterne anerkender betydningen af at foretage sådanne kontroller på en ansvarlig måde som et bidrag til international og regional fred, sikkerhed og stabilitet og til begrænsning af menneskelig lidelse samt til forebyggelse af omdirigering af konventionelle våben.
4.
Parterne forpligter sig i denne henseende til at samarbejde med hinanden inden for rammerne af våbenhandelstraktaten, herunder om at fremme universalisering og fuldstændig gennemførelse af denne traktat i alle FN's medlemsstater.
5.
Parterne forpligter sig derfor til at samarbejde i deres bestræbelser på at regulere eller forbedre reguleringen af international handel med konventionelle våben og til at forebygge, bekæmpe og udrydde ulovlig handel med våben. Parterne tager initiativ til at undertegne, ratificere eller tiltræde, afhængigt af omstændighederne, og fuldstændig gennemføre de internationale instrumenter, der er opført i bilag 1, i det omfang disse instrumenter er åbne for parternes undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse.
6.
Parterne er enige om at etablere en løbende dialog om disse spørgsmål.
ARTIKEL 12
De mest alvorlige forbrydelser, som berører det internationale samfund
1.
Parterne bekræfter på ny, at de mest alvorlige forbrydelser, der berører det internationale samfund som helhed, ikke må forblive ustraffede, og at de skal forfølges effektivt ved at træffe foranstaltninger på nationalt plan og ved at styrke det internationale samarbejde, herunder med Den Internationale Straffedomstol. Parterne er enige om fuldt ud at støtte universaliteten og integriteten for Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og tilknyttede instrumenter.
2.
Parterne er enige om at etablere en løbende dialog om disse spørgsmål.
ARTIKEL 13
Bekæmpelse af terrorisme
1.
Parterne samarbejder på bilateralt, regionalt og internationalt plan for at forebygge og bekæmpe alle former og udtryk for terrorisme i overensstemmelse med international ret, herunder, når det er relevant, internationale aftaler vedrørende terrorbekæmpelse, humanitær folkeret og international menneskerettighedslovgivning, som finder anvendelse på parterne, samt i overensstemmelse med grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt. Parterne tager initiativ til at undertegne, ratificere eller tiltræde, afhængigt af omstændighederne, og fuldstændig gennemføre de internationale instrumenter, der er opført i bilag 2, i det omfang disse instrumenter er åbne for parternes undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse.
2.
Parterne styrker samarbejdet om terrorbekæmpelse, herunder om forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og finansiering af terrorisme med henblik på at fremme deres fælles sikkerhedsinteresser under hensyntagen til FN's globale strategi for bekæmpelse af terrorisme og de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, uden at dette berører samarbejdet om retshåndhævelse og det retlige samarbejde i straffesager og udvekslingen af efterretninger.
3.
Parterne er enige om at etablere en løbende dialog om disse spørgsmål. Denne dialog skal bl.a. fremme og lette:
a)
udvekslingen af vurderinger af terrortruslen
b)
udvekslingen af bedste praksis og ekspertise inden for terrorbekæmpelse
c)
operationelt arbejde og udveksling af oplysninger og
d)
drøftelser om samarbejde inden for rammerne af multilaterale organisationer.
ARTIKEL 14
Beskyttelse af personoplysninger
1.
Denne artikel finder anvendelse på beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med hel eller delvis automatiseret behandling af deres personoplysninger eller med anden ikke-automatiseret behandling af sådanne oplysninger, når de er eller vil blive indeholdt i et register (herefter "databeskyttelse").
2.
Bilag 3 udgør en integrerende del af denne artikel. Dette bilag indeholder ikke bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 vedrørende den ledende tilsynsmyndigheds og den berørte tilsynsmyndigheds rolle og kompetence.
3.
Artikel 19 finder anvendelse på bilag 3.
4.
Med forbehold af artikel 20 fortolkes Det Forenede Kongeriges bestemmelser for så vidt angår Gibraltar, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, på det område, der falder ind under bilag 3, i overensstemmelse med de relevante retsakter vedtaget af Det Europæiske Databeskyttelsesråd (herefter "databeskyttelsesrådet") på samme måde og på samme betingelser som de gælder for medlemsstaterne. Dette omfatter udtalelser, som Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars tilsynsmyndighed anmoder om eller modtager i henhold til artikel 64 i forordning (EU) 2016/679, med hensyn til regler gældende i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, som svarer til reglerne i bilag 3.
5.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars tilsynsmyndighed tager størst muligt hensyn til afgørelser truffet af den kompetente tilsynsmyndighed i henhold til artikel 60 i forordning (EU) 2016/679 samt afgørelser truffet af databeskyttelsesrådet i henhold til artikel 65 i forordning (EU) 2016/679, når den træffer afgørelse i sager, som rejser tilsvarende spørgsmål om fortolkning og anvendelse af de regler, der findes i forordning (EU) 2016/679
6.
Henvisningen til medlemsstat i artikel 68, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679 må ikke læses således, at den omfatter Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars tilsynsmyndighed må kun indbydes til databeskyttelsesrådets møder, når det drøfter afgørelser rettet til den pågældende tilsynsmyndighed, eller hvis dens tilstedeværelse er nødvendig og i Unionens interesse for at sikre en effektiv anvendelse i Gibraltar af de samme regler, som dem der findes i EU-retsakter på området for databeskyttelse, jf. artikel 18, stk. 1. I disse tilfælde deltager Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars tilsynsmyndighed som ekspert eller gæst i henhold til databeskyttelsesrådets relevante forretningsorden. Tilsynsmyndighedens deltagelse er strengt begrænset til de relevante punkter på dagsordenen, og det benævnes som Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars tilsynsmyndighed i alle relevante dokumenter såsom mødereferatet.
7.
Med henblik på denne aftale skal alle henvisninger til tredjelande og deres kompetente myndigheder i bestemmelserne i den EU-ret, der er opført i bilag 3, forstås således, at de ikke omfatter Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller dets kompetente myndigheder, forudsat at stk. 2 er overholdt i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1.
8.
Hvis Unionen har til hensigt at vedtage en afgørelse om tilstrækkelighed i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 36 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680, holdes Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar behørigt underrettet.
ARTIKEL 15
Globalt samarbejde om spørgsmål af fælles økonomisk, miljømæssig og samfundsmæssig interesse
1.
Parterne anerkender betydningen af globalt samarbejde for at håndtere spørgsmål af fælles økonomisk, miljømæssig og social interesse. Hvis det er i begge parters interesse, fremmer de multilaterale løsninger på fælles problemer.
2.
Parterne bevarer deres beslutningsautonomi, men bestræber sig på at samarbejde om aktuelle og nye globale spørgsmål af fælles interesse såsom fred og sikkerhed, klimaændringer, bæredygtig udvikling, grænseoverskridende forurening, miljøbeskyttelse, digitalisering, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse, beskatning, finansiel stabilitet og fri og fair handel og investeringer med forbehold af andre bestemmelser i denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler. Med henblik herpå bestræber de sig på at opretholde en løbende og effektiv dialog og koordinere deres holdninger i multilaterale organisationer og fora, som parterne deltager i, f.eks. FN, G7 og G20, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen.
ARTIKEL 16
Væsentlige elementer
1.
Artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, udgør væsentlige elementer i det partnerskab, der er oprettet ved denne aftale og eventuelle supplerende aftaler.
2.
Hvis en af parterne finder, at den anden part har gjort sig skyldig i alvorlig og væsentlig overtrædelse af en af de forpligtelser, der er beskrevet som væsentlige elementer i stk. 1, kan den beslutte helt eller delvis at opsige eller suspendere anvendelsen af denne aftale eller en eventuel supplerende aftale.
3.
Forinden anmoder den part, der påberåber sig anvendelsen af denne artikel, Samarbejdsrådet om at mødes omgående med henblik på at finde en rettidig og gensidigt acceptabel løsning. Hvis der ikke inden for 30 dage efter datoen for anmodningen til Samarbejdsrådet nås frem til en gensidigt acceptabel løsning, kan parten træffe de i stk. 2 omhandlede foranstaltninger.
4.
Foranstaltninger i medfør af stk. 2 fortolkes med fuld overholdelse af folkeretten og skal være forholdsmæssige. Der gives prioritet til de foranstaltninger, som forstyrrer denne aftales samt eventuelle supplerende aftalers funktion mindst muligt.
5.
For at en situation kan udgøre en alvorlig og væsentlig overtrædelse af en af de forpligtelser, der er beskrevet som væsentlige elementer i stk. 1, skal dens alvor og karakter ifølge parterne være så ekstraordinær, at den truer freden og sikkerheden eller har internationale følgevirkninger. Det præciseres, at en handling eller undladelse, som materielt tilsidesætter Parisaftalens genstand og formål, altid betragtes som en alvorlig og væsentlig overtrædelse i forbindelse med denne artikel.
AFSNIT III
CIVILT NUKLEART SAMARBEJDE
ARTIKEL 17
Civilt nukleart samarbejde
1.
Parterne anerkender betydningen af internationalt samarbejde om effektive ordninger for nuklear sikkerhed og arbejder sammen om løbende forbedringer af de internationale standarder og konventioner for nuklear sikkerhed og gennemførelsen heraf. For så vidt som det ikke strider mod udviklingen inden for retligt bindende standarder for nuklear sikkerhed, vil Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen ikke svække eller reducere beskyttelsesniveauerne, i forhold til hvad der er fastsat i og sikret gennem håndhævelsen af de beskyttelsesstandarder, som var fælles for parterne og gjaldt for så vidt angår Gibraltar indtil den 31. december 2020, inden for nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse, sikker håndtering af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, dekommissionering, sikker forsendelse af nukleart materiale, kriseberedskab og -respons samt effektiv kontrol med radioaktivt materiale og radioaktive kilder.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar gennemfører et robust og effektivt system for regnskab og kontrol med nukleart materiale, som har til formål at sikre, at nukleart materiale (som defineret i artikel XII i statutten for Den Internationale Atomenergiorganisation) udelukkende anvendes til fredelige formål, så snart sådanne ordninger er nødvendige.
3.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar indfører i overensstemmelse med relevante internationale aftaler sikkerhedsordninger vedrørende alle civile nukleare anlæg og radioaktive kilder i Gibraltar, så snart sådanne ordninger er nødvendige.
4.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar gennemfører, så snart sådanne ordninger er nødvendige, en aftale forhandlet med IAEA om anvendelse af sikkerhedsordninger i Gibraltar og tager initiativ til at undertegne, ratificere eller tiltræde, afhængigt af omstændighederne, og fuldstændig gennemføre de internationale instrumenter, der er opført i del 1 i bilag 4, samt, hvor det er relevant, fremtidige ændringer heraf, for så vidt som de ratificeres af Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar tager desuden initiativ til, hvor det er relevant, at rette sig efter de vejledningsdokumenter, der er opført i del 2 i bilag 4, samt fremtidige ændringer heraf, for så vidt som de anvendes af Det Forenede Kongerige.
5.
Parterne anerkender betydningen af internationalt samarbejde om effektive ordninger for nuklear sikring og arbejder sammen om løbende forbedringer af de internationale standarder og konventioner for nuklear sikring. Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar må ikke svække eller reducere beskyttelsesniveauerne, i forhold til hvad der er fastsat i og sikret gennem gennemførelsen af de beskyttelsesstandarder, som blev anvendt af Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar indtil den 31. december 2020 inden for fysisk beskyttelse.
6.
Det Forenede Kongerige anvender også for så vidt angår Gibraltar konventionen om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, som blev indgået i Paris den 29. juli 1960 som ændret ved tillægsprotokollen af 28. januar 1964 og protokollen af 6. november 1982. Parterne noterer sig, at Det Forenede Kongerige fortsat vil tage initiativ til at anvende protokollen af 12. februar 2004 (som trådte i kraft den 1. januar 2022 i Det Forenede Kongerige) samt eventuelle yderligere ændringer for så vidt angår Gibraltar, medmindre en part skriftligt har meddelt den anden part, at den ikke accepterer ændringen.
7.
Det Forenede Kongerige opretholder og foretager periodisk gennemgang på Gibraltars vegne af operationelle ordninger i forbindelse med hændelser i Gibraltar, eller som påvirker Gibraltar, samt af konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld vedtaget af generalkonferencen for Den Internationale Atomenergiorganisation på det ekstraordinære møde i Wien den 26. september 1986 og af konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare vedtaget af generalkonferencen for Den Internationale Atomenergiorganisation på det ekstraordinære møde i Wien den 26. september 1986, i tilfælde af en sådan hændelse. Disse operationelle ordninger er nærmere beskrevet i bilag 5, og ajourføringer heraf meddeles den anden part hurtigst muligt, dog senest tre måneder efter deres ikrafttræden, og bilag 5 ændres i overensstemmelse hermed.
8.
Hvad angår en effektiv kontrol med radioaktivt materiale og radioaktive kilder sikrer Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar som minimum en tilsvarende effektivitet og beskyttelse som garanteret i henhold til både Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods og Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling, herunder som ændret eller erstattet i fremtiden.
AFSNIT IV
FORTOLKNINGSPRINCIPPER OG DEFINITIONER
ARTIKEL 18
Folkeretten
1.
Bestemmelserne i denne aftale og eventuelle supplerende aftaler skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med deres sædvanlige betydning i deres sammenhæng og belyst af aftalens hensigt og formål i overensstemmelse med sædvanereglerne for fortolkning af folkeretten, herunder dem, der er kodificeret i Wienerkonventionen, der blev udfærdiget den 23. maj 1969 i Wien.
2.
Det præciseres, at hverken denne aftale eller nogen supplerende aftale indeholder en forpligtelse til at fortolke bestemmelserne heri i overensstemmelse med en af parternes nationale lovgivning, jf. dog bestemmelserne i artikel 19, stk. 1 og 4, og i artikel 20.
3.
Med forbehold af artikel 20 præciseres det, at en af parternes domstoles fortolkning af denne aftale eller af en eventuel supplerende aftale ikke er bindende for den anden parts domstole.
ARTIKEL 19
EU-ret, som anvendes af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar indfører i sin nationale lovgivning og anvender de samme bestemmelser, som dem, der
a)
er indeholdt i de EU-retsakter, der er opført i de artikler eller i de bilag til denne aftale, som nærværende artikel finder anvendes på, eller
b)
på de betingelser, der er fastlagt i stk. 2-4, er indeholdt i en efterfølgende EU-retsakt, nærmere bestemt:
i)
en EU-retsakt, der ændrer eller erstatter en af de i litra a) omhandlede EU-retsakter
ii)
en EU-retsakt, der supplerer eller gennemfører en af de i litra a) omhandlede EU-retsakter, eller
iii)
en anden EU-retsakt, der har samme genstand som en af de i litra a) omhandlede EU-retsakter.
2.
Hvis Unionen vedtager en efterfølgende EU-retsakt, meddeler den øjeblikkeligt Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar vedtagelsen af den pågældende retsakt.
3.
Inden for 30 dage efter den i stk. 2 nævnte meddelelse meddeler Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar Unionen sin beslutning om, hvorvidt det accepterer indholdet af den efterfølgende retsakt, og gennemfører den i sin nationale lovgivning. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars accept af indholdet af en efterfølgende EU-retsakt medfører rettigheder og forpligtelser mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen.
4.
Såfremt gennemførelsen i national ret af den efterfølgende EU-retsakt kræver opfyldelse af forfatningsmæssige krav, meddeler Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar Unionen dette på tidspunktet for den i stk. 3 nævnte meddelelse. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar underretter straks skriftligt Unionen om opfyldelsen af alle forfatningsmæssige krav. Fra ikrafttrædelsen af den efterfølgende EU-retsakt og indtil underretningen om opfyldelse af de forfatningsmæssige krav anvender Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar midlertidigt i videst muligt omfang de samme regler, som dem der er indeholdt i den efterfølgende EU-retsakt.
5.
Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar:
a)
meddeler sin beslutning om ikke at acceptere indholdet af en efterfølgende EU-retsakt, eller
b)
ikke giver meddelelse inden for den frist, der er fastsat i stk. 3, eller
c)
ikke senest seks uger efter en efterfølgende EU-retsakts ikrafttræden underretter Unionen om gennemførelsen af den pågældende retsakt i national ret,
anses denne aftale for at være opsagt, medmindre Samarbejdsrådet efter nøje at have undersøgt mulighederne for at fortsætte aftalen træffer anden afgørelse inden for 90 dage. Opsigelsen af denne aftale får virkning tre måneder efter udløbet af fristen på 90 dage.
ARTIKEL 20
Ensartet fortolkning
Bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, fortolkes og anvendes i overensstemmelse med metoderne og de generelle principper i EU-retten og fortolkes i forbindelse med deres gennemførelse og anvendelse i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis.
ARTIKEL 21
Private rettigheder
1.
Med forbehold af artikel 19, stk. 1 og 2, artikel SSC.70 og fjerde del, afsnit I og II, og for så vidt angår Unionen med undtagelse af anden del, afsnit V, må intet i denne aftale eller i eventuelle supplerende aftaler fortolkes således, at det skaber rettigheder eller forpligtelser for andre personer end dem, der er skabt mellem parterne i henhold til folkeretten, eller som gør det muligt at påberåbe sig denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler direkte i parternes nationale retssystemer.
2.
En part må ikke i sin lovgivning give adgang til søgsmål mod den anden part med den begrundelse, at den anden part har handlet i strid med denne aftale eller en eventuel supplerende aftale.
AFSNIT V
INSTITUTIONELLE RAMMER
ARTIKEL 22
Samarbejdsrådet
1.
Der nedsættes et samarbejdsråd. Det består af repræsentanter for Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. Samarbejdsrådet kan mødes i forskellige sammensætninger afhængigt af de emner, der drøftes.
2.
Formandskabet for Samarbejdsrådet varetages i fællesskab af et medlem af Europa-Kommissionen og en repræsentant for Det Forenede Kongeriges regering på ministerplan. Det træder sammen på Unionens eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars anmodning, og under alle omstændigheder mindst én gang om året, og fastsætter sin mødeplan og sin dagsorden ved fælles overenskomst.
3.
Samarbejdsrådet fører tilsyn med, at målene for denne aftale og eventuelle supplerende aftaler nås. Det fører tilsyn med og letter gennemførelsen og anvendelsen af denne aftale og eventuelle supplerende aftaler. Hver part kan forelægge Samarbejdsrådet ethvert spørgsmål vedrørende gennemførelsen, anvendelsen og fortolkningen af denne aftale eller en eventuel supplerende aftale.
4.
Samarbejdsrådet har beføjelse til:
a)
at træffe afgørelser om alle spørgsmål, hvis det er fastsat i denne aftale eller en eventuel supplerende aftale
b)
at fremsætte henstillinger til parterne vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af denne aftale eller af eventuelle supplerende aftaler
c)
ved afgørelse at vedtage ændringer af denne aftale eller af eventuelle supplerende aftaler i de tilfælde, der er fastsat i denne aftale eller i en eventuel supplerende aftale
d)
undtagen i forbindelse med første del, afsnit IV, indtil udgangen af det fjerde år efter denne aftales ikrafttræden at vedtage afgørelser om ændring af denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler, forudsat at sådanne ændringer er nødvendige for at korrigere fejl eller for at afhjælpe udeladelser eller andre mangler
e)
at drøfte ethvert spørgsmål vedrørende de områder, der er omfattet af denne aftale eller af eventuelle supplerende aftaler
f)
at delegere visse af sine beføjelser til et specialudvalg med undtagelse af de beføjelser og ansvarsområder, der er omhandlet i dette stykkes litra g)
g)
ved en afgørelse at nedsætte specialudvalg og tildele dem opgaver, at opløse ethvert specialudvalg eller ændre de opgaver, de har fået tildelt.
5.
Samarbejdsrådets arbejde er underlagt forretningsordenen i bilag 6. Samarbejdsrådet kan ændre dette bilag.
ARTIKEL 23
Specialudvalg
1.
Der nedsættes følgende specialudvalg:
a)
Specialudvalget om Personers Bevægelighed
b)
Specialudvalget om Økonomi og Handel
c)
Specialudvalget om Luftfart.
2.
For så vidt angår spørgsmål i forbindelse med deres kompetenceområde har specialudvalgene beføjelse til:
a)
at overvåge og evaluere gennemførelsen og sikre, at denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler fungerer korrekt
b)
at bistå Samarbejdsrådet med udførelsen af dets opgaver og navnlig aflægge rapport til Samarbejdsrådet og udføre de opgaver, det måtte pålægge dem
c)
at vedtage afgørelser og henstillinger om alle spørgsmål, vedrørende hvilke Samarbejdsrådet har delegeret sine beføjelser til et specialudvalg i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra f), eller hvis dette er fastsat i aftalen
d)
at drøfte tekniske spørgsmål, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler
e)
at udgøre et forum, hvor parterne kan udveksle oplysninger, drøfte bedste praksis og udveksle erfaringer med gennemførelsen.
3.
Specialudvalgene underrettes efter behov om gennemførelsen af de administrative ordninger, som Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien indgår om spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne aftale.
4.
Specialudvalgene består af repræsentanter for hver af parterne. Hver af parterne skal sikre, at deres repræsentanter i specialudvalgene har den fornødne ekspertise med hensyn til de spørgsmål, der drøftes.
5.
Specialudvalgene ledes i fællesskab af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
6.
Medmindre andet er fastsat i denne aftale, eller medmindre formændene bestemmer andet, mødes de mindst én gang om året.
7.
Specialudvalgene fastsætter deres mødekalender og dagsorden efter fælles overenskomst.
8.
Specialudvalgenes arbejde er underlagt forretningsordenen i bilag 6.
9.
Uanset stk. 8 kan et specialudvalg vedtage og efterfølgende ændre sine egne regler for sit arbejde.
ARTIKEL 24
Afgørelser og henstillinger
1.
De afgørelser, der træffes af Samarbejdsrådet eller eventuelt af et specialudvalg, er bindende for parterne og for alle de organer, der er nedsat i henhold til denne aftale og i henhold til eventuelle supplerende aftaler, herunder den voldgiftsret, der er omhandlet i sjette del, afsnit I. Henstillinger er ikke bindende.
2.
Samarbejdsrådet, eller alt efter omstændighederne et specialudvalg, vedtager afgørelser og fremsætter henstillinger efter fælles overenskomst.
ANDEN DEL
BEVÆGELIGHED FOR PERSONER
AFSNIT I
ALMINDELIGE PRINCIPPER OG MÅL
ARTIKEL 25
Beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
1.
Det samarbejde, der er omhandlet i denne del, er baseret på parternes og medlemsstaternes mangeårige respekt for demokrati, retsstatsprincippet og beskyttelsen af individets grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i den europæiske menneskerettighedskonvention, og på betydningen af at gennemføre rettighederne og frihedsrettighederne i konventionen på nationalt plan.
2.
Intet i denne del ændrer forpligtelsen til at respektere de grundlæggende rettigheder og retsprincipper som afspejlet i navnlig den europæiske menneskerettighedskonvention og, for så vidt angår Unionen og dens medlemsstater, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
ARTIKEL 26
Definitioner
I denne del forstås ved:
a)
"ind- og udrejsekontrol": kontrol ved grænseovergangsstederne for at sikre, at personer, herunder deres transportmidler og genstande i deres besiddelse, kan få lov til at rejse ind i eller ud af medlemsstaternes område og Gibraltar
b)
"grænsekontrol": den aktivitet, som i overensstemmelse med og med henblik på denne aftale foretages ved en grænse udelukkende på grund af en planlagt eller faktisk grænsepassage uagtet andre hensyn, og som består i ind- og udrejsekontrol og grænseovervågning
c)
"grænseovervågning": overvågning af grænserne på strækningerne mellem grænseovergangssteder og overvågning af grænseovergangssteder uden for den normale åbningstid for at forhindre eller afsløre ulovlig grænsepassage eller omgåelse af ind- og udrejsekontrol, bidrage til at øge situationsbevidstheden, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og træffe foranstaltninger over for personer, som har passeret grænsen ulovligt
d)
"civilt element": civilpersoner, der er ansat af eller har indgået kontrakt med Det Forenede Kongeriges regering, og som ikke er personer med bopæl i Gibraltar eller i Unionen, med undtagelse af personer, som har ret til ophold i Det Forenede Kongerige eller det fælles rejseområde
e)
"tvangsforanstaltninger": foranstaltninger, der træffes over for en person eller en genstand i forbindelse med varetagelsen af opgaver relateret til grænsekontrol, herunder som opfølgning på indberetninger i databaser og informationssystemer, der anvendes i forbindelse med grænsekontrol, og som bl.a. men ikke kun omfatter midlertidig begrænsning af bevægelsesfriheden, tilbageholdelse, anholdelse, placering i varetægt, forhør, ransagning og beslaglæggelse af genstande eller enhver anden form for foranstaltning som reaktion på en indberetning med henblik på at efterforske eller indsamle bevismateriale for, at der er begået eller planlagt en forbrydelse, samt nægtelse af indrejse
f)
"familiemedlemmer, som indgår i husstanden": ægtefælle eller samlever til et medlem af Det Forenede Kongeriges ikke-bosiddende styrker eller af et civilt element eller et sådant medlems barn, som er afhængige af dem til deres underhold, og som ikke er personer med bopæl i Den Europæiske Union eller Gibraltar
g)
"international beskyttelse": flygtningestatus i henhold til konventionen om flygtninges retsstilling udfærdiget i Genève den 28. juli 1951 som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 og subsidiær beskyttelsesstatus, hvorved en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, der ikke anerkendes som flygtning, men for hvem der er alvorlig grund til at antage, at denne person, hvis vedkommende sendes tilbage til sit oprindelsesland eller, for så vidt angår en statsløs, til det land, hvor vedkommende tidligere havde sit sædvanlige opholdssted, vil løbe en reel risiko for at lide alvorlig overlast, og som ikke kan eller, på grund af en sådan risiko, ikke vil påberåbe sig dette lands beskyttelse
h)
"medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud": de medlemsstater, som har ophævet personkontrollen ved deres fælles grænser
i)
"Det Forenede Kongeriges ikke-bosiddende styrker": personer, der gør tjeneste i Det Forenede Kongeriges styrker enten som fast personel eller personel af reserven, og som er statsborgere i Det Forenede Kongerige, statsborgere i et Commonwealth-land, statsborgere i Irland, eller som har ret til ophold i Det Forenede Kongerige eller i det fælles rejseområde, og som ikke er personer med bopæl i Gibraltar
j)
"personer med bopæl i Gibraltar": personer med lovlig opholdsret i Gibraltar uanset deres nationalitet, med undtagelse af unionsborgere og statsborgere i Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund samt statsborgere i Fyrstendømmet Andorra og Republikken San Marino efter ikrafttrædelsen af aftaler, der indrømmer disse statsborgere ret til fri bevægelighed
k)
"efterfølgende kontrol" (second line check): en yderligere kontrol, der kan foretages på et særligt sted, som ligger i en vis afstand fra det sted, hvor den almindelige ind- og udrejsekontrol finder sted (first line)
l)
"sted for efterfølgende kontrol": et særligt sted, som er afgrænset i overensstemmelse med ordninger indgået mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien i henhold til artikel 33, hvor der bl.a. kan foretages efterfølgende kontrol og gennemføres andre aktiviteter relateret til det operationelle samarbejde mellem de kompetente myndigheder
m)
"tredjelandsstatsborger": enhver person, som ikke er:
i)
unionsborger, jf. artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller et familiemedlem til en unionsborger, uanset deres nationalitet, jf. artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF
ii)
statsborger i Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund, Fyrstendømmet Andorra eller Republikken San Marino og deres familiemedlemmer, uanset deres nationalitet, som i henhold til aftaler mellem Unionen og det respektive land har samme ret til fri bevægelighed som de i litra a) nævnte personer
n)
"besøgende tredjelandsstyrker": personer, der gør tjeneste i, eller som er ansat af eller har indgået kontrakt med et NATO-medlems eller udvalgte partneres væbnede styrker, og som ikke er personer med bopæl i Unionen eller i Gibraltar, og som rejser ind i Gibraltar på opfordring af Det Forenede Kongerige.
ARTIKEL 27
Henvisninger til bestemte EU-retsakter
I forbindelse med denne del læses henvisninger til EU-retsakter i artikel 26, artikel 29 og det deri nævnte bilag, samt artikel 32, 33, 35, 36, 37, 42, 43, 46, 47, 48, 50, 51, 52, 53, 55, 61, 64, 74, 76, 86, 90, 96, 104 og 151 som henvisninger til disse EU-retsakter som ændret eller erstattet i fremtiden samt enhver anden EU-retsakt, der gennemfører eller supplerer disse EU-retsakter.
ARTIKEL 28
Fjernelse af fysiske hindringer
Alle fysiske hindringer for personers fri bevægelighed mellem Unionen og Gibraltar fjernes.
ARTIKEL 29
Grænseovergangssteder
1.
Med henblik på denne aftale opretter Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien grænseovergangssteder i Gibraltars havn og lufthavn, hvor der foretages den i stk. 2 omhandlede ind- og udrejsekontrol.
2.
Alle passagerer, som rejser ind i Gibraltar via Gibraltars havn eller lufthavn, underlægges ind- og udrejsekontrol ved de grænseovergangssteder, der er oprettet i medfør af stk. 1.
3.
Uanset stk. 1 kan der foretages ind- og udrejsekontrol ved grænseovergangsstedet i lufthavnen, hvis omfanget af trafikstrømmen ved havnen giver mulighed for et effektivt, højt og ensartet kontrolniveau ved lufthavnens grænseovergangssted. I givet fald sikrer Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien, at passagerer og besætningsmedlemmer, som ankommer til havnen, eskorteres fra havnen til grænseovergangsstedet i lufthavnen med henblik på at blive underkastet den kontrol, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1 og 2. De nærmere enkeltheder ved anvendelsen af denne undtagelse fastlægges i en administrativ ordning mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien.
4.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien giver mulighed for at anvende automatiske grænsekontrolsystemer ved disse grænseovergangssteder med henblik på kontrol af personer med bopæl i Gibraltar og unionsborgere og deres familiemedlemmer fra tredjelande samt personer med ret til fri bevægelighed i henhold til aftaler indgået af Unionen i overensstemmelse med national ret og EU-retten.
5.
Indrejsekontrollen foretages af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder og efterfølgende af Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder. Udrejsekontrollen foretages af Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder og efterfølgende af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder.
6.
En eventuel efterfølgende kontrol foretages på stedet for efterfølgende kontrol.
7.
Uden at det berører artikel 32, stk. 3, eller artikel 43, er de indrejsebetingelser, der kræves af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder og af Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder kumulative. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar forpligter sig til at ensrette de indrejsebetingelser, der gælder i henhold til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars lovgivning, med de regler, der gælder i henhold til EU-retten.
8.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien sikrer, at indrejse i Gibraltar fra lande uden for Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser kun kan finde sted via de grænseovergangssteder, der er omhandlet i stk. 1.
9.
Uanset stk. 2, 5 og 8 kan Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder og Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder tillade indrejse i Gibraltar uden passage ved grænseovergangsstederne i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen) eller i denne aftales artikel 38.
10.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien etablerer og vedligeholder den infrastruktur, der er nødvendig for at de i stk. 1 omhandlede grænseovergangssteder kan drives på en måde, der er passende i forhold til omfanget af trafikstrømmen, med henblik på at sikre et effektivt, højt og ensartet kontrolniveau i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen. Denne infrastruktur skal opfylde de krav, der er omhandlet i bilag 7 til denne aftale, og beskrives i den administrative ordning mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien, der er omhandlet i artikel 33, stk. 5.
11.
Hvad angår bilag VI til Schengengrænsekodeksen finder punkt 2.3.1., 3.1.2, 3.1.4, 3.1.5, 3.2.1, 3.2.5 og 3.2.6 i nævnte bilag anvendelse i forbindelse med ind- og udrejsekontrol, der foretages af Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder ved de grænseovergangssteder, der er oprettet i henhold til artikel 29, stk. 1. Enhver oplysning, der skal gives i henhold til ovennævnte punkter, gives samtidig og uden ophold til både Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder og Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder.
ARTIKEL 30
Personers bevægelighed mellem Gibraltar og medlemsstaterne
1.
Uden at det berører bestemmelserne vedrørende søgrænser i bilag VI i Schengengrænsekodeksen, sikrer parterne, at personer uanset deres nationalitet kan færdes mellem Gibraltar og de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, uden at der foretages ind- og udrejsekontrol.
2.
Uanset stk. 1 kan de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter omstændighederne, undtagelsesvis genindføre grænsekontrol mellem Gibraltar og området for de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, i en begrænset periode på op til 10 dage, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden, folkesundheden eller den indre sikkerhed. Denne periode kan forlænges med en periode på 20 dage og med efterfølgende perioder på en måned op til højst seks måneder. Grænsekontrol mellem Gibraltar og området for de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, må kun indføres som en sidste udvej, og omfanget og varigheden af genindførelsen må ikke overstige, hvad der er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel.
3.
Hvis en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i overensstemmelse med stk. 2 beslutter at genindføre eller forlænge grænsekontrollen mellem Gibraltar og den pågældende medlemsstats område, underretter Unionen, hvis grænsekontrollen genindføres af en medlemsstat, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis grænsekontrollen er genindført af sidstnævnte, den anden part herom:
a)
senest fire uger inden en planlagt genindførelse eller forlængelse, eller snarest muligt, hvis de omstændigheder, der giver anledning til behovet for at genindføre eller forlænge grænsekontrollen, bliver kendt mindre end fire uger inden en planlagt genindførelse eller forlængelse
b)
omgående og senest 48 timer efter en beslutning om at genindføre eller forlænge grænsekontrollen som reaktion på en alvorlig trussel, som kræver øjeblikkelig handling.
4.
Ved underretning af den anden part om en beslutning i overensstemmelse med stk. 3 om at genindføre eller forlænge grænsekontrollen mellem Gibraltar og området for en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, meddeler Unionen, hvis grænsekontrollen genindføres af en medlemsstat, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis grænsekontrollen genindføres af sidstnævnte, følgende oplysninger:
a)
om genindførelsen eller forlængelsen sker som følge af en alvorlig trussel mod den offentlige orden, folkesundheden eller den indre sikkerhed
b)
relevante oplysninger om grunden eller grundene hertil, medmindre tungtvejende sikkerheds- eller fortrolighedshensyn taler imod dette
c)
en angivelse af de godkendte grænseovergangssteder
d)
begyndelsesdatoen for og varigheden af genindførslen eller forlængelsen og
e)
hvis det er relevant, hvilke forholdsregler den anden part kan træffe.
5.
Parterne sørger for på koordineret vis at underrette offentligheden om en beslutning om at genindføre eller forlænge grænsekontrollen mellem Gibraltar og området for de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, især begyndelses- og slutdatoen for og omfanget af genindførelsen, medmindre tungtvejende sikkerhedsmæssige hensyn taler imod dette.
ARTIKEL 31
EU-databaser
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder har i forbindelse med denne aftale ingen adgang til informationssystemer eller databaser, der er oprettet på grundlag af EU-retten.
AFSNIT II
GRÆNSEPASSAGE
ARTIKEL 32
Grænsekontrol foretaget af Det Forenede Kongerige
for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder
1.
Med henblik på denne aftale foretager Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder grænsekontrol, som omfatter ind- og udrejsekontrol og grænseovervågning, i overensstemmelse med Gibraltars immigrations-, asyl- og flygtningelov som ændret eller erstattet.
2.
Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, efter en indrejsekontrol foretaget af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien som omhandlet i artikel 29, stk. 2, har til hensigt at nægte en person indrejse, og der ikke findes noget krav om at træffe andre tvangsforanstaltninger i henhold til artikel 34, stk. 3, underretter de omgående Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder ved grænseovergangsstedet herom og eskorterer personen til stedet for efterfølgende kontrol, hvor Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder undersøger, om indrejsebetingelserne i henhold til EU-retten er opfyldt, jf. artikel CIRCPERS.33, uden at det berører Kongeriget Spaniens mulighed for at tillade indrejse i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 5.
3.
Hvis det på grundlag af den i stk. 2 omhandlede undersøgelse bliver klart for Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder, at den pågældende person er en person med ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, herunder ret til fri bevægelighed i henhold til aftaler indgået af Unionen, eller en tredjelandsstatsborger med et langtidsvisum eller en opholdstilladelse, som er udstedt af en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og den pågældende opfylder ind- og udrejsebetingelserne i EU-retten, giver Kongeriget Spanien den pågældende person tilladelse til at rejse ind i de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, uden at dette berører muligheden for at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 33, stk. 4, litra c), nr. ii). Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder giver en sådan person tilladelse til at rejse ind i Kongeriget Spanien eller en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud.
ARTIKEL 33
Grænsekontrol foretaget af Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder
1.
Med henblik på denne aftale varetager Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder enhver funktion, der er nødvendig for at foretage grænsekontrol, som omfatter ind- og udrejsekontrol og grænseovervågning, som fastsat i Schengengrænsekodeksen, samt relaterede opgaver i henhold til EU-retten.
2.
Der foretages ind- og udrejsekontrol ved de grænseovergangssteder, der er oprettet i henhold til artikel 29, stk. 1, for at sikre, at personer, herunder deres transportmidler og genstande i deres besiddelse, kan få lov til at rejse ind i eller ud af Kongeriget Spaniens område.
3.
Der foretages grænseovervågning på strækninger mellem grænseovergangsstederne i Gibraltar, herunder overvågning af grænseovergangsstederne uden for den normale åbningstid, for at forhindre personer i at omgå ind- og udrejsekontrollen og forhindre eller afsløre ulovlig grænsepassage.
4.
De i stk. 1 nævnte funktioner omfatter:
a)
funktioner i forbindelse med ind- og udrejsekontrol, herunder ret til at:
i)
foretage ind- og udrejsekontrol af personer, herunder efterfølgende kontrol, i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen
ii)
nægte indrejse for tredjelandsstatsborgere, som ikke opfylder indrejsebetingelserne i Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, bortset fra personer med bopæl i Gibraltar og personer, som falder ind under kategorierne i Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 5. Hvis den tredjelandsstatsborger, der er blevet nægtet indrejse, er blevet befordret til grænsen af en transportvirksomhed, har myndighederne i afventning af den videre transport i overensstemmelse med transportvirksomhedernes forpligtelser i henhold til artikel 36 ret til at træffe passende foranstaltninger til at forhindre den tredjelandsstatsborger, der er blevet nægtet indrejse, i at indrejse ulovligt
b)
funktioner i forbindelse med grænseovervågning, herunder ret til at:
i)
forhindre uautoriserede grænsepassager og træffe foranstaltninger over for personer, som har passeret grænsen ulovligt, herunder pågribe sådanne personer og sikre, at de tilbagesendes i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF
ii)
foretage grænseovervågning på en sådan måde, at de forhindrer og afskrækker personer fra at omgå kontrollen ved grænseovergangsstederne ved hjælp af stationære eller mobile enheder
c)
funktioner, der varetages med henblik på både ind- og udrejsekontrol og grænseovervågning, som bl.a. omfatter ret til at:
i)
benytte IT-systemer og informationssystemer, som behandler personoplysninger, i overensstemmelse med national ret, EU-retten og folkeretten, træffe alle nødvendige opfølgende foranstaltninger eller foranstaltninger, der skal træffes i henhold til national ret, EU-retten eller folkeretten, og indføre de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der kræves i henhold til national ret, EU-retten og folkeretten, for at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse eller hændeligt tab, ændring eller uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, herunder adgang for tredjelandsmyndigheder
ii)
anholde, ransage, tilbageholde, forhøre eller varetægtsfængsle en person eller beslaglægge eller ransage ejendom, hvis dette er begrundet i forbindelse med grænsekontrol foretaget af Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder og i overensstemmelse med spansk ret, EU-retten og folkeretten
iii)
antage ansøgninger om international beskyttelse indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, som stiller for Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder.
5.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder bistår, hvor det er nødvendigt, Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder med at varetage deres funktioner som omhandlet i denne artikel og letter udøvelsen af disse funktioner.
6.
Administrative ordninger mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien skal fastsætte de praktiske ordninger for de kompetente myndigheder i Kongeriget Spaniens udøvelse af deres opgaver, de nærmere aspekter vedrørende det operationelle samarbejde om grænsekontrol og de nærmere detaljer for, hvordan grænsekontrollen ved grænseovergangsstederne skal foretages.
ARTIKEL 34
Opfølgende foranstaltninger i forbindelse med ind- og udrejsekontrol – indberetninger i informationssystemer
1.
Ved varetagelsen af deres opgaver i henhold til artikel 32 og 33 skal Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder og Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder hver især følge op på indberetninger i deres respektive databaser og informationssystemer i overensstemmelse med gældende national ret og EU-ret.
2.
Hvis en indberetning i de pågældende databaser og informationssystemer kræver, at der træffes tvangsforanstaltninger, eskorteres den berørte person til stedet for efterfølgende kontrol, undtagen i den situation, der er nævnt i andet afsnit.
Hvis det på grundlag af en indberetning i en database eller et informationssystem, som drives af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder og af Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder, er nødvendigt at foretage diskret indsamling af oplysninger, og eskort af den pågældende person til stedet for efterfølgende kontrol kan skade den diskrete karakter af de foranstaltninger, der eventuelt måtte skulle træffes, må den myndighed, som har opdaget indberetningen, indsamle så mange oplysninger som muligt i forbindelse med rutinemæssig ind- og udrejsekontrol.
3.
Hvis der på grundlag af indberetninger, som udelukkende findes i de databaser og informationssystemer, der drives af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, skal træffes tvangsforanstaltninger, træffer Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder passende opfølgende foranstaltninger i henhold til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars nationale ret.
4.
Hvis der på grundlag af indberetninger, som udelukkende findes i de databaser og informationssystemer, der drives af Kongeriget Spanien, skal træffes tvangsforanstaltninger, træffer Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder passende opfølgende foranstaltninger i henhold til national ret og EU-retten.
5.
Hvis det på grundlag af stk. 3 og 4 er nødvendigt at træffe tvangsforanstaltninger i form af anholdelse eller tilbageholdelse af en person, anvendes en af følgende procedurer, alt efter omstændighederne:
a)
i forbindelse med indrejsekontrollen modsiger den pågældende person sig ikke anholdelse eller tilbageholdelse; alternativt gives personen mulighed for at blive nægtet indrejse
b)
i forbindelse med udrejsekontrollen modsiger den pågældende person sig ikke anholdelse eller tilbageholdelse; alternativt gives personen mulighed for at blive pålagt udrejse.
6.
Hvis der på grundlag af indberetninger i både de databaser og informationssystemer, som drives af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, og dem der drives af Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder, skal træffes tvangsforanstaltninger, aftaler Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars og Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder, hvem der skal træffe den pågældende foranstaltning, eller hvem der skal træffe den først, og eventuelt om der skal træffes opfølgende foranstaltninger, undtagen i de situationer, der er nævnt i stk. 7 og 9.
7.
Hvis der på grundlag af indberetninger i både de databaser og informationssystemer, der drives af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, og dem der drives af Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder, skal træffes tvangsforanstaltninger i form af anholdelse og tilbageholdelse af personer eller beslaglæggelse af genstande, og disse tvangsforanstaltninger kun kan træffes af én af disse myndigheder, træffes de af Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende national ret og EU-ret. Den relevante kompetente myndighed kan imidlertid i ekstraordinære tilfælde anmode om udsættelse af anholdelsen og tilbageholdelsen, hvis der gælder særlige individuelle hensyn henset til menneskerettighederne eller er modstridende internationale forpligtelser vedrørende udlevering. I sådanne tilfælde skal de pågældende spørgsmål afklares af de kompetente myndigheder, før en eventuel udsendelse kan finde sted.
8.
De kompetente myndigheder i enten Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller i Kongeriget Spanien underretter de andre kompetente myndigheder om afslutningen af de tvangsforanstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 6 og 7, således at disse andre kompetente myndigheder, hvor det er relevant og undtagen i de situationer, der er omhandlet i stk. 9, kan træffe opfølgende foranstaltninger på grundlag af indberetninger i de databaser og informationssystemer, de driver.
9.
Hvis Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder kræver, at der træffes tvangsforanstaltninger i form af anholdelse og tilbageholdelse, og den pågældende person er en person med bopæl i Gibraltar, er det kun Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, der kan foretage den pågældende handling. På anmodning fra Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder og efter modtagelse af de oplysninger, der måtte være nødvendige for at muliggøre lovlig gennemførelse af tvangsforanstaltningen, foretager Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder den handling, der er anmodet om, med henblik på at gøre det muligt for Kongeriget Spanien at træffe opfølgende foranstaltninger på grundlag af indberetninger i de databaser og informationssystemer, der drives af de kompetente myndigheder. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder underretter Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder om de tvangsforanstaltninger, der er truffet, med henblik på en hurtig udlevering i henhold til første afsnit.
10.
I alle tilfælde af anholdelse i henhold til denne artikel er den pågældende person omfattet af passende proceduremæssige garantier forud for enhver beslutning eller ethvert valg.
11.
Denne artikel berører ikke Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars eller Kongeriget Spaniens forpligtelser i henhold til statutten for Den Internationale Straffedomstol.
ARTIKEL 35
Opfølgende foranstaltninger i forbindelse med grænsekontrol – nægtelse af indrejse
1.
I overensstemmelse med artikel 32 håndhæver Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder udelukkende en nægtelse af indrejse for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som ikke opfylder indrejsebetingelserne i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
2.
I overensstemmelse med artikel 33, stk. 4, litra a), nr. ii), håndhæver Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder udelukkende en nægtelse af indrejse for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som ikke opfylder indrejsebetingelserne i henhold til EU-retten, og som ikke har fået tilladelse til indrejse i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 5.
3.
I overensstemmelse med artikel CIRCPERS.32 og CIRCPERS.33, stk. 4, litra a), nr. ii), håndhæver Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars og Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder i fællesskab en nægtelse af indrejse for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som ikke opfylder indrejsebetingelserne i henhold til både Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars lovgivning og EU-retten.
4.
I overensstemmelse med artikel 34 håndhæves nægtelse af indrejse i henhold til denne artikel efter enhver handling, som måtte være udført som opfølgning på en indberetning i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars eller Kongeriget Spaniens databaser eller informationssystemer.
ARTIKEL 36
Transportvirksomheders ansvar
Artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og Rådets direktiv 2001/51/EF af 28 juni 2001 finder anvendelse på Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og i Gibraltar i forbindelse med transport til Gibraltar ad sø- eller luftvejen fra et tredjeland af andre personer end unionsborgere, statsborgere i Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein og statsborgere i Fyrstendømmet Andorra og Republikken San Marino efter ikrafttrædelsen af aftaler, der indrømmer disse statsborgere ret til fri bevægelighed, samt tredjelandsstatsborgere, som ikke er i besiddelse af de nødvendige rejsedokumenter med henblik på indrejse i medlemsstaterne bortset fra Irland.
Artikel 19 finder anvendelse.
ARTIKEL 37
Forhåndsoplysninger om passagerer
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at transportvirksomheder overfører forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplysninger) i forbindelse med flyvninger med afgang fra lande uden for Schengenområdet og ankomst i lufthavnen til Kongeriget Spaniens myndigheder. API-oplysningerne og overførslen heraf skal opfylde betingelserne i Rådets direktiv 2004/82/EF.
Artikel 19 finder anvendelse.
ARTIKEL 38
Ind- og udrejse af Det Forenede Kongeriges ikke-bosiddende styrker,
deres civile elementer, familiemedlemmer, som indgår i husstanden,
og besøgende tredjelandsstyrker
1.
På de betingelser, der er fastsat i stk. 2, og forudsat at formaliteterne i denne aftale vedrørende ind- og udrejse af medlemmer af Det Forenede Kongeriges ikke-bosiddende styrker eller af besøgende tredjelandsstyrker er opfyldt, er disse personer undtaget fra pas- og visumreglerne samt Schengen-ind- og udrejsekontrollen i henhold til artikel 33 ved de grænseovergangssteder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, men de anses ikke for at opnå ret til varigt ophold eller varig bopæl i Schengenområdet.
2.
Ved registrering af medlemmer af Det Forenede Kongeriges ikke-bosiddende styrker eller af besøgende tredjelandsstyrker kræves udelukkende fremvisning af følgende dokumenter ved Schengengrænseovergangsstederne:
a)
personligt identitetskort udstedt af Det Forenede Kongeriges forsvarsministerium eller forsvarsministeriet for de besøgende tredjelandsstyrke, som er forsynet med det fulde navn, fødselsdato, rang og (eventuelt) nummer, tjenestegren og fotografi
b)
personlig eller fælles marchordre udfærdiget på engelsk eller spansk og udstedt af Det Forenede Kongeriges forsvarsministerium, hvori enkeltpersonens eller gruppens status som medlem eller medlemmer af Det Forenede Kongeriges ikke-bosiddende styrker eller af besøgende tredjelandsstyrker samt den befalede forlægning bekræftes.
Enhver oplysning, der indsamles i forbindelse med dette stykke, anvendes udelukkende med henblik på grænsesikkerheden ved de grænseovergangssteder, der er omhandlet i artikel CIRCPERS.29
3.
Hvad angår ind- og udrejse af Det Forenede Kongeriges ikke-bosiddende styrker, af indehavere af opholdstilladelser, som er omfattet af bestemmelserne i artikel 50, stk. 13, og artikel 51, stk. 12, af besøgende tredjelandsstyrker og af civile elementer, som ankommer og forlader området om bord på statsluftfartøjer eller statsfartøjer, stiller Det Forenede Kongerige de oplysninger til rådighed for Kongeriget Spanien, som er nødvendige for at kunne identificere disse personer. Identifikationen af disse personer ved ankomst eller afrejse foretages af de forbindelsesofficerer, der er udpeget i overensstemmelse med en administrativ ordning mellem Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige. Familiemedlemmer, som indgår i husstanden, ledes over til grænseovergangsstederne.
4.
På de betingelser, der er fastsat i stk. 5, og forudsat at formaliteterne i denne aftale vedrørende ind- og udrejse af medlemmer af det civile element af Det Forenede Kongeriges ikke-bosiddende styrker og af familiemedlemmer, som indgår i husstanden, er opfyldt, er disse personer undtaget fra pas- og visumreglerne og immigrationskontrollen ved Schengen-ind- og udrejsekontrollen i henhold til artikel 33 ved de grænseovergangssteder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, men de anses ikke for at opnå ret til varigt ophold eller varig bopæl i Schengenområdet.
5.
Ved registrering af medlemmer af det civile element af Det Forenede Kongeriges ikke-bosiddende styrker og af familiemedlemmer, som indgår i husstanden, som er statsborgere i Det Forenede Kongerige eller har ret til ophold i Det Forenede Kongerige eller det fælles rejseområde, kræves udelukkende fremvisning af nedenstående dokumenter. De fremvises ved de Schengengrænseovergangssteder, der er fastsat i artikel 29, stk. 1:
a)
gyldigt britisk pas eller gyldigt britisk rejsedokument eller gyldig britisk opholdstilladelse
b)
personlig eller fælles marchordre udfærdiget på engelsk eller spansk og udstedt af Det Forenede Kongeriges forsvarsministerium, hvori enkeltpersonens eller gruppens status som medlem eller medlemmer af det civile element af Det Forenede Kongeriges ikke-bosiddende styrker eller familiemedlemmer, som indgår i husstanden, samt den befalede forlægning bekræftes.
Enhver oplysning, der indsamles i forbindelse med dette stykke, anvendes udelukkende med henblik på grænsesikkerheden ved de grænseovergangssteder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1.
6.
Medlemmer af det civile element eller familiemedlemmer, som indgår i husstanden, som ikke er statsborgere i Det Forenede Kongerige, eller som ikke har ret til ophold i Det Forenede Kongerige eller i det fælles rejseområde, er underlagt Schengen-ind- og udrejsekontrol i henhold til artikel 33. Disse personer udsættes ikke for yderligere Schengenkontrol ved indrejse eller udrejse i en medlemsstat, som anvender Schengenreglerne i henhold til stk. 7, forudsat at deres indrejse eller udrejse er blevet tilladt i henhold til nærværende stykke.
7.
Medlemmer af Det Forenede Kongeriges ikke-bosiddende styrker, af besøgende tredjelandsstyrker, af det civile element eller familiemedlemmer, som indgår i husstanden, som ønsker at rejse ind i eller ud af en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, underkastes Schengen-ind- og udrejsekontrol i overensstemmelse med artikel 33 ved de Schengengrænseovergangssteder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1. Det Forenede Kongerige og Kongeriget Spanien underretter disse personer om forpligtelsen til at lade sig underkaste sådan kontrol samt om muligheden for, at de vil blive genstand for disciplinære foranstaltninger, hvis de nægter sådan kontrol, uden at dette berører anvendelsen af EU-retsakter vedrørende tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Opstillede enheder eller formationer har ikke ret til at rejse ind i eller ud af Schengenområdet ved de grænseovergangssteder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1.
AFSNIT III
GARANTIER
KAPITEL 1
BOPÆL I GIBRALTAR,
SÆRLIGE REGLER, UDSTEDELSE AF OPHOLDSTILLADELSER OG VISA
ARTIKEL 39
Anvendelsesområde
I forbindelse med dette kapitel læses henvisninger til medlemsstaterne som henvisninger til alle medlemsstaterne undtagen Irland.
ARTIKEL 40
Forbindelse til EU-retten
Denne aftale berører ikke rettigheder eller forpligtelser, som personer med bopæl i Gibraltar har i henhold til EU-retten.
ARTIKEL 41
Visumfri indrejse
1.
Unionsborgere, deres familiemedlemmer fra tredjelande, som er i besiddelse af et opholdskort i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF, og tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i de medlemsstater, som anvender Schengenreglerne fuldt ud, må rejse ind i og opholde sig i Gibraltar uden et visum i en periode på højst 90 dage i en given periode på 180 dage.
Personer med bopæl i Gibraltar må rejse ind i og opholde sig på området for de medlemsstater, som anvender Schengenreglerne fuldt ud, i en periode på 90 dage i en given periode på 180 dage.
Ved indrejse og ophold uden visum i en periode på højst 90 dage i en given periode på 180 dage på området for andre medlemsstater, end dem der anvender Schengenreglerne fuldt ud, beregnes den tilladte opholdsperiode særskilt for hver af disse medlemsstater.
2.
Uanset stk. 1, andet afsnit, kan hver medlemsstat beslutte at indføre visumpligt for personer med bopæl i Gibraltar, som rejser med henblik på at udøve lønnet beskæftigelse.
Uanset stk. 1, første afsnit, kan Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar beslutte at indføre visumpligt for de personer, der er omhandlet i dette afsnit, hvis de rejser med henblik på at udøve lønnet beskæftigelse.
ARTIKEL 42
Lempelser ved de ydre grænser
1.
Ved passage af en medlemsstats ydre grænser, herunder ved de grænseovergangssteder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, påføres der ikke et ind- eller udrejsestempel på rejsedokumenter tilhørende personer med bopæl i Gibraltar.
Personer med bopæl i Gibraltar er undtaget fra kravene i ind- og udrejsesystemet.
2.
Ved passage af en medlemsstats ydre grænser, herunder ved de grænseovergangssteder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, er personer med bopæl i Gibraltar undtaget fra kravet om at være i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240.
ARTIKEL 43
Indrejse i Gibraltar
1.
Personer med bopæl i Gibraltar underkastes ikke kontrol med hensyn til opfyldelse af de betingelser, der er fastlagt i Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, litra c), ved de grænseovergangssteder, der er nævnt i artikel CIRCPERS.29, stk. 1, ved indrejse i Gibraltar.
2.
Personer med bopæl i Gibraltar, som ikke opfylder de øvrige indrejsebetingelser i Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, forhindres under alle omstændigheder i at passere de grænseovergangssteder, der er nævnt i artikel 29, stk. 1, med henblik på indrejse i Gibraltar.
ARTIKEL 44
Indrejse i medlemsstaterne med henblik på transit
Personer med bopæl i Gibraltar, som ikke opfylder alle indrejsebetingelserne i Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, gives tilladelse til indrejse på medlemsstaternes område med henblik på transit, således at de kan komme til Gibraltar, medmindre deres navne er opført på den nationale liste over indberetninger for den medlemsstat, hvis ydre grænse de ønsker at passere, og de pågældende indberetning er ledsaget af en instruks om at nægte indrejse eller transit.
ARTIKEL 45
Ret til ophold i Gibraltar
1.
Retten til lovligt ophold i Gibraltar dokumenteres ved, at en person er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller en gyldig opholdstilladelse, som er udstedt i Gibraltar af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, og er underlagt betingelserne i denne artikel.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at de identitetskort og opholdstilladelser, som udstedes i Gibraltar, alene udstedes til personer, som opfylder betingelserne for ret til et sådant identitetskort eller en sådan opholdstilladelse som fastsat i den lovgivning, der var gældende på denne aftales ikrafttrædelsesdato.
3.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at betingelserne for ret til et identitetskort udstedt i Gibraltar i den i stk. 2 omhandlede lovgivning, er i overensstemmelse med folkeretten.
4.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar underretter Samarbejdsrådet om alle foreslåede ændringer af betingelserne i den i stk. 2 omhandlede lovgivning efter datoen for denne aftales ikrafttræden. Samarbejdsrådet afgiver senest en måned efter denne underretning en udtalelse om, hvorvidt de pågældende ændringer er forenelige med denne aftale. Under alle omstændigheder må sådanne ændringer ikke gøre det muligt for en person at opnå:
a)
et identitetskort udstedt i Gibraltar på grundlag af forudgående ophold i Gibraltar, medmindre vedkommende har opholdt sig i Gibraltar i en sammenhængende periode på mindst 10 år umiddelbart forud for ansøgningen om identitetskortet
b)
en opholdstilladelse udstedt i Gibraltar, medmindre vedkommende kan påvise en reel tilknytning til Gibraltar.
5.
Opfyldelse af betingelsen i stk. 4, litra b), bestemmes, ved at en person kan påvise faktisk og regelmæssig fysisk tilstedeværelse i Gibraltar i en passende periode eller på grundlag af andre objektive og verificerbare kriterier.
6.
Betingelserne for ret til et identitetskort udstedt af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder på andet grundlag end forudgående ophold og betingelserne for ret til en opholdstilladelse som omhandlet i stk. 4, litra b), kan ikke opfyldes:
a)
på grundlag af forudbestemte investeringer foretaget i Gibraltars økonomi eller fast ejendom i Gibraltar eller
b)
som følge af forudbestemte finansielle betalinger til Gibraltars myndigheder.
7.
Kun med forbehold af artikel 52 sikrer Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, at opholdstilladelser udstedt i Gibraltar udelukkende udstedes eller fornyes i overensstemmelse med proceduren i artikel 50 og 51.
8.
Opholdstilladelser udstedt til personer, som ikke længere opfylder betingelserne i stk. 4, litra b), inddrages.
ARTIKEL 46
Udvidet underretning vedrørende personer med bopæl i Gibraltar
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar gennemgår regelmæssigt de potentielle risici ved, at personer med bopæl i Gibraltar har mulighed for at rejse til området for de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og forelægger regelmæssigt, og mindst hver tredje måned, en sådan risikovurdering for Kongeriget Spanien. Ved udarbejdelsen af denne risikovurdering tager Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar hensyn til alle relevante oplysninger, der rådes over, herunder i forbindelse med håndhævelse og efterforskninger og operationer med henblik på bekæmpelse af terrorisme.
Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har grund til at antage, at en person med bopæl i Gibraltar kan udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, folkesundheden eller en medlemsstats internationale forbindelser, underretter det Kongeriget Spanien herom uden ophold med angivelse af grundlaget for denne vurdering.
Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på udveksling af oplysninger i henhold til andet afsnit.
2.
Hvis Kongeriget Spanien på grundlag af oplysninger modtaget i henhold til stk. 1 eller på grundlag af andre oplysninger er af den opfattelse, at en person med bopæl i Gibraltar udgør en tilstrækkelig alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, folkesundheden eller dets internationale forbindelser, og på grundlag heraf beslutter, at den pågældende person skal forbydes at forlade Gibraltar med henblik på at rejse til området for de medlemsstater, som anvender Schengenreglerne fuldt ud, underretter det Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars myndigheder om dette forbud.
Underretningen skal indeholde grundene til forbuddet og oplysninger om, hvordan den pågældende person kan indgive klage vedrørende forbuddet til en national domstol i Kongeriget Spanien. Indgivelse af en klage har ikke opsættende virkning på en beslutning om indrejseforbud.
Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på udveksling af oplysninger i henhold til andet afsnit.
3.
Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har modtaget et underretning som omhandlet i stk. 2:
a)
informerer det den pågældende person om underretningen og meddeler vedkommende indholdet heraf
b)
træffer det alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at forhindre forbudt indrejse i Schengenområdet, herunder gennem politisamarbejde og retligt samarbejde med Kongeriget Spanien.
4.
Denne artikel finder ikke anvendelse på:
a)
unionsborgeres familiemedlemmer, uanset deres nationalitet, jf. artikel 2 og 3 i direktiv 2004/38/EF
b)
familiemedlemmer, uanset deres nationalitet, til statsborgere i Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund, Fyrstendømmet Andorra og Republikken San Marino, som i henhold til aftaler indgået af Unionen har samme ret til fri bevægelighed som de i litra a) nævnte personer.
ARTIKEL 47
Visum til kortvarigt ophold i Gibraltar
1.
Tredjelandsstatsborgere, som skal være i besiddelse af et visum til kortvarigt ophold for at rejse ind i og opholde sig i medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten, skal også være i besiddelse af et visum for at rejse ind i og opholde sig i Gibraltar.
2.
Tredjelandsstatsborgere, som er undtaget fra kravet om at være i besiddelse af et visum til kortvarigt ophold for at rejse ind i og opholde sig i en medlemsstat i overensstemmelse med EU-retten, skal ikke være i besiddelse af et visum for at rejse ind i og opholde sig i Gibraltar.
3.
Visa til kortvarigt ophold, som er udstedt i overensstemmelse med EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 og (EU) 2018/1806, er også gyldige i forbindelse med indrejse og ophold i Gibraltar i en periode på højst 90 dage i en given periode på 180 dage. Hvis hovedformålet er at opholde sig i Gibraltar, udsteder Kongeriget Spanien som den tilgrænsende medlemsstat visummet.
4.
Kongeriget Spanien underretter Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar om dets hensigt om at udstede et visum i overensstemmelse med stk. 3, andet afsnit. Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er af den opfattelse, at der på grundlag af tilstrækkelig alvorlige grunde relateret til den offentlige orden eller den indre sikkerhed eller folkesundheden, herunder på grundlag af en indberetning foretaget i Gibraltar, ikke bør udstedes et visum i overensstemmelse med stk. 3, andet afsnit, meddeler det Kongeriget Spanien dette. I givet fald er ethvert visum udstedt af Kongeriget Spanien, uanset stk. 3, ikke gyldigt med henblik på indrejse og ophold i Gibraltar, hvilket anføres i rubrikken "bemærkninger" på visummet. Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på underretninger i henhold til dette stykke.
5.
Andre visa end dem, der udstedes i henhold til denne artikels stk. 3 og artikel 47, er ikke gyldige med henblik på indrejse og ophold i Gibraltar.
ARTIKEL 48
Ekstraordinært visum ved de ydre grænser for så vidt angår Gibraltar
1.
Denne artikel finder anvendelse, når en person, der ikke er i besiddelse af et gyldigt visum med henblik på indrejse i Gibraltar eller medlemsstaterne, efter gennemførelsen af ind- og udrejsekontrol udtrykker ønske om at rejse ind i og opholde sig udelukkende i Gibraltar.
2.
I det i stk. 1 nævnte tilfælde kan Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder undtagelsesvis udstede et visum til kortvarigt ophold ved de grænseovergangssteder, der er nævnt i artikel 29, stk. 1, hvis der er overbevisende grunde hertil af humanitære årsager, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a)
ansøgeren fremlægger dokumentation eller andre beviser for, at der foreligger uforudsigelige og tvingende indrejsegrunde af humanitære årsager
b)
ansøgeren opfylder betingelserne for indrejse, bortset fra en eller flere af følgende betingelser:
i)
er i besiddelse at et visum, som kræves af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder og af Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder
ii)
har opholdt sig på medlemsstaternes område i mere end 90 dage inden for en periode på 180 dage
iii)
er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, som giver indehaveren ret til grænsepassage, og som opfylder alle følgende kriterier:
a)
det er gyldigt i mindst tre måneder efter datoen for den forventede udrejse
b)
det er udstedt inden for de seneste ti år, og
c)
ansøgerens tilbagerejse til hjemlandet eller opholdslandet eller transit gennem andre stater end medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, vurderes at være sikker.
3.
Et visum, der undtagelsesvis er udstedt ved den ydre grænse i overensstemmelse med stk. 2, må kun være gyldigt på Gibraltars område og give indehaveren ret til at opholde sig dér i højst 15 dage, afhængigt af formålet med og betingelserne for det forventede ophold. Opholdets varighed kan efterfølgende forlænges med højst 15 dage, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder er af den opfattelse, at indehaveren af visummet har fremlagt dokumentation for force majeure eller humanitære årsager til, at vedkommende ikke kan rejse ud. Visummet må ikke give indehaveren ret til at rejse ind på medlemsstaternes område.
4.
Hvis Kongeriget Spanien er af den opfattelse, at der på grundlag af tilstrækkelig alvorlige grunde relateret til den offentlige orden, den indre sikkerhed eller folkesundheden, herunder på grundlag af en indberetning i Schengeninformationssystemet, ikke bør udstedes et visum, eller at et visum ikke bør forlænges i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, meddeler det Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sin indsigelse mod udstedelsen af et sådant visum. I givet fald afstår Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar fra at udstede et visum ved de ydre grænser i henhold til stk. 2.
5.
Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar beslutter at udstede eller forlænge et visum i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, giver det Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder ret til at registrere de oplysninger om ansøgeren, herunder biometriske identifikatorer, som er nødvendige for udstedelsen eller forlængelsen af visummet, i overensstemmelse med EU-retten, særlig med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806, forordning (EF) nr. 810/2009 og forordning (EF) nr. 767/2008. Kongeriget Spanien indlæser disse oplysninger i visuminformationssystemet sammen med oplysninger om, at visummet er udstedt med en territorial gyldighed begrænset til Gibraltars område i henhold til denne artikel.
6.
Antallet af visa udstedt i henhold til stk. 2 må ikke overstige 15 pr. kalenderår. Dette antal visa, som må udstedes hvert kalenderår, kan ændres ved afgørelse truffet af Samarbejdsrådet.
7.
Visa udstedt i henhold til stk. 2, udstedes i et format, der fastlægges af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar forsyner til orientering Kongeriget Spanien med modeller for sådanne visa og eventuelle senere ændringer heraf.
ARTIKEL 49
Visa til længerevarende ophold i Gibraltar
Der udstedes ikke visa til længerevarende ophold i Gibraltar.
ARTIKEL 50
Opholdstilladelser for så vidt angår Gibraltar
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder er ansvarlige for at udstede eller forny opholdstilladelser for så vidt angår Gibraltar. Sådanne opholdstilladelser udstedes eller fornyes kun, hvis de relevante betingelser i artikel 45 er opfyldt.
2.
Inden de udsteder eller fornyer en opholdstilladelse, underretter Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder Kongeriget Spanien herom.
3.
Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder kan inden for 28 dage efter underretningen i henhold til stk. 2 over for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder gøre indsigelse mod udstedelsen eller fornyelsen af en opholdstilladelse, hvis ansøgeren i henhold til Schengenreglerne, herunder på grundlag af en indberetning i Schengeninformationssystemet, anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed, folkesundheden eller enhver medlemsstats internationale forbindelser. I givet fald undlader Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder at udstede eller forny opholdstilladelsen og meddeler ansøgeren dette og giver ansøgeren kontaktoplysninger på Kongerigets Spaniens kompetente myndigheder. Efter anmodning fra ansøgeren meddeler Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder under behørig hensyntagen til deres forpligtelser i henhold til national ret og EU-retten vedkommende følgende:
a)
deres beslutning om at gøre indsigelse mod udstedelsen eller fornyelsen af en opholdstilladelse
b)
grundlaget for at gøre indsigelse mod udstedelsen eller fornyelsen af opholdstilladelsen og for at anse ansøgeren for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed, folkesundheden eller de internationale forbindelser samt, hvis det er relevant, de væsentligste årsager hertil og
c)
de relevante retsmidler i henhold til national ret og EU-retten.
Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på dette stykke.
4.
Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder kan meddele Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, at den i stk. 3 omhandlede periode på 28 kalenderdage forlænges med højst 14 kalenderdage. Hvis der ikke modtages et svar, inden perioden på 28 kalenderdage er udløbet, betragtes dette som et positivt svar. Under alle omstændigheder undlader Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder at udstede eller forlænge en opholdstilladelse, før den i dette stykke omhandlede periode er udløbet.
Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på dette stykke.
5.
Hvis der er grundlag for at gøre indsigelse mod, at en person er i besiddelse af en opholdstilladelse, herunder når vedkommende anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed, folkesundheden eller en medlemsstats internationale forbindelser – herunder på grundlag af en indberetning i Schengeninformationssystemet – anmoder Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder om at inddrage opholdstilladelsen. I givet fald inddrager Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder uden ophold opholdstilladelsen og giver den pågældende person kontaktoplysninger på Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder. Efter anmodning fra den pågældende person meddeler Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder under behørig hensyntagen til deres forpligtelser i henhold til national ret og EU-retten vedkommende følgende:
a)
deres beslutning om at anmode om inddragelse af en opholdstilladelse
b)
grundlaget for at anse vedkommende for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed, folkesundheden eller de internationale forbindelser samt, hvis det er relevant, de væsentligste årsager hertil og
c)
de relevante retsmidler i henhold til national ret og EU-retten.
Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på dette stykke.
6.
Hvis der udstedes en opholdstilladelse, eller en opholdstilladelse ikke inddrages, fordi Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder ikke har gjort indsigelse mod dette i henhold til stk. 3 eller 5, og til trods for at der findes en indberetning i Schengeninformationssystemet med henblik på nægtelse af indrejse eller på tilbagesendelse, giver opholdstilladelsen ikke indehaveren ret til at rejse ind i medlemsstaternes område.
7.
En opholdstilladelse for så vidt angår Gibraltar skal være udformet i overensstemmelse med den ensartede udformning, der er fastlagt i EU-retten, og indeholde en klar angivelse af, at den gælder for Gibraltar.
8.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar forsyner Kongeriget Spanien med modeller for opholdstilladelser for så vidt angår Gibraltar og eventuelle senere ændringer heraf, således at Spanien kan meddele dem til Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i Schengengrænsekodeksens artikel 39, stk. 1, litra a).
9.
Kongeriget Spanien udpeger i overensstemmelse med artikel 68 den myndighed, som er ansvarlig for at modtage de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar meddeler i overensstemmelse med artikel 68, hvilken myndighed der er ansvarlig for at modtage ansøgninger om opholdstilladelse, udstede eller forny opholdstilladelser for så vidt angår Gibraltar og fremsende oplysninger til Kongeriget Spanien i henhold til denne artikel.
10.
Denne artikel finder anvendelse indtil den dato, hvor visuminformationssystemet (VIS) idriftsættes, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134. Artikel 51 finder anvendelse fra ovennævnte dato.
11.
Unionen meddeler Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar den dato, hvorpå den i stk. 9 omhandlede idriftsættelse finder sted, før denne dato.
12.
Stk. 2-6 finder ikke anvendelse på:
a)
unionsborgere og unionsborgeres familiemedlemmer, uanset deres nationalitet, jf. artikel 2 og 3 i direktiv 2004/38/EF
b)
statsborgere i Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund, Fyrstendømmet Andorra eller Republikken San Marino og deres familiemedlemmer, uanset deres nationalitet, som i henhold til aftaler indgået af Unionen har samme ret til fri bevægelighed som de i litra a) nævnte personer.
13.
Hvad angår personer og familiemedlemmer, der indgår i deres husstand, som er udsendt i Det Forenede Kongeriges styrkers eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars tjeneste, over for hvilke Kongeriget Spanien har gjort indsigelse mod udstedelsen af en opholdstilladelse i overensstemmelse med stk. 3, udstedes en opholdstilladelse med en territorial gyldighed begrænset til Gibraltar.
ARTIKEL 51
Opholdstilladelser for så vidt angår Gibraltar
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder er ansvarlige for at udstede eller forny opholdstilladelser for så vidt angår Gibraltar. Sådanne opholdstilladelser udstedes eller fornyes kun, hvis de relevante betingelser i artikel 45 er opfyldt.
2.
Inden de udsteder eller fornyer en opholdstilladelse, underretter Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder Kongeriget Spanien herom.
3.
Uanset stk. 1 sørger Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder for at indsamle og videregive de oplysninger, der er nødvendige for, at Kongeriget Spanien kan opfylde bestemmelserne i kapitel III i forordning (EF) nr. 767/2008 for så vidt angår ansøgninger om opholdstilladelse indgivet i Gibraltar, til Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder senest 2 dage efter, at ansøgningen er indgivet.
I den forbindelse sikrer Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder:
a)
at de indsamlede oplysninger er nøjagtige, ajourførte og af tilstrækkelig kvalitet og fuldstændighed
b)
at oplysningerne er lovligt indsamlet under overholdelse af de garantier, der er fastsat i nævnte kapitel
c)
at ansøgeren har modtaget de oplysninger, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 767/2008, og
d)
at ansøgeren på ansøgningstidspunktet har givet sit samtykke til behandlingen af vedkommendes oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 767/2008.
4.
Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder kan inden for 28 dage efter underretningen i henhold til stk. 2 over for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder gøre indsigelse mod udstedelsen eller fornyelsen af en opholdstilladelse, hvis ansøgeren i henhold til Schengenreglerne, herunder på grundlag af en indberetning i Schengeninformationssystemet, anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed, folkesundheden eller enhver medlemsstats internationale forbindelser. I givet fald undlader Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder at udstede eller forny opholdstilladelsen og meddeler ansøgeren dette og giver ansøgeren kontaktoplysninger på Kongerigets Spaniens kompetente myndigheder. Efter anmodning fra ansøgeren meddeler Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder under behørig hensyntagen til deres forpligtelser i henhold til national ret og EU-retten vedkommende følgende:
a)
deres beslutning om at gøre indsigelse mod udstedelsen eller fornyelsen af en opholdstilladelse
b)
grundlaget for at gøre indsigelse mod udstedelsen eller fornyelsen af opholdstilladelsen og for at anse ansøgeren for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed, folkesundheden eller de internationale forbindelser samt, hvis det er relevant, de væsentligste årsager hertil og
c)
de relevante retsmidler i henhold til national ret og EU-retten.
Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på dette stykke.
5.
Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder kan meddele Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, at den i stk. 3 omhandlede periode på 28 kalenderdage forlænges med højst 14 kalenderdage. Hvis der ikke modtages et svar, inden perioden på 28 kalenderdage er udløbet, betragtes dette som et positivt svar. Under alle omstændigheder undlader Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder at udstede eller forlænge en opholdstilladelse, før den i dette stykke omhandlede periode er udløbet.
Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på dette stykke.
6.
Hvis der er grundlag for at gøre indsigelse mod, at en person er i besiddelse af en opholdstilladelse, herunder når vedkommende anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed, folkesundheden eller en medlemsstats internationale forbindelser – herunder på grundlag af en indberetning i Schengeninformationssystemet – anmoder Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder om at inddrage opholdstilladelsen. I givet fald inddrager Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder uden ophold opholdstilladelsen og giver den pågældende person kontaktoplysninger på Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder. Efter anmodning fra den pågældende person meddeler Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder under behørig hensyntagen til deres forpligtelser i henhold til national ret og EU-retten vedkommende følgende:
a)
deres beslutning om at anmode om inddragelse af en opholdstilladelse
b)
grundlaget for at anse vedkommende for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed, folkesundheden eller de internationale forbindelser samt, hvis det er relevant, de væsentligste årsager hertil og
c)
de relevante retsmidler i henhold til national ret og EU-retten.
Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på dette stykke.
7.
Hvis der udstedes en opholdstilladelse, eller en opholdstilladelse ikke inddrages, fordi Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder ikke har gjort indsigelse mod dette i henhold til stk. 4 eller 6, og til trods for en indberetning i Schengeninformationssystemet med henblik på nægtelse af indrejse eller på tilbagesendelse, giver opholdstilladelsen ikke indehaveren ret til at rejse ind i medlemsstaternes område.
8.
En opholdstilladelse for så vidt angår Gibraltar skal være udformet i overensstemmelse med den ensartede udformning, der er fastlagt i EU-retten, og indeholde en klar angivelse af, at den gælder for Gibraltar.
9.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar forsyner Spanien med modeller for opholdstilladelser for så vidt angår Gibraltar og eventuelle senere ændringer heraf, således at Kongeriget Spanien kan meddele dem til Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i Schengengrænsekodeksens artikel 39, stk. 1, litra a).
10.
Kongeriget Spanien udpeger i overensstemmelse med artikel 68 den myndighed, der er ansvarlig for at modtage de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar meddeler i overensstemmelse med artikel 68, hvilken myndighed der er ansvarlig for at modtage ansøgninger om opholdstilladelse, udstede eller forny opholdstilladelser for så vidt angår Gibraltar og fremsende oplysninger til Kongeriget Spanien i henhold til denne artikel.
11.
Stk. 2-7 finder ikke anvendelse på:
a)
unionsborgere og unionsborgeres familiemedlemmer, uanset deres nationalitet, jf. artikel 2 og 3 i direktiv 2004/38/EF
b)
statsborgere i Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund, Fyrstendømmet Andorra eller Republikken San Marino og deres familiemedlemmer, uanset deres nationalitet, som i henhold til aftaler indgået af Unionen har samme ret til fri bevægelighed som de i litra a) nævnte personer.
12.
Hvad angår personer og familiemedlemmer, der indgår i deres husstand, som er udsendt i Det Forenede Kongeriges styrkers eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars tjeneste, over for hvilke Kongeriget Spanien har gjort indsigelse mod udstedelsen af en opholdstilladelse i overensstemmelse med stk. 4, udstedes en opholdstilladelse med en territorial gyldighed begrænset til Gibraltar.
ARTIKEL 52
Overgangsregler vedrørende opholdstilladelser
1.
Opholdstilladelser, som er udstedt af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder før datoen for denne aftales ikrafttræden, er fortsat gyldige i en periode på to kalenderår efter nævnte dato eller indtil deres udløbsdato, alt efter hvad der kommer først.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar forsyner Kongeriget Spanien med modeller for disse opholdstilladelser og eventuelle senere ændringer heraf, således at Kongeriget Spanien kan meddele dem til Kommissionen i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksens artikel 39, stk. 1, litra a).
3.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder meddeler Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder alle indehavere af opholdstilladelser, som er gyldige på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden. Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder kan på grundlag af kontroller af de pågældende personer i de relevante EU-databaser, nationale databaser og internationale databaser, herunder Schengeninformationssystemet, anmode Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder om at inddrage en opholdstilladelse, hvis ansøgeren anses for i henhold til Schengenreglerne at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed, folkesundheden eller en af medlemsstaternes internationale forbindelser. Ved modtagelse af en sådan anmodning inddrager Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder opholdstilladelsen, idet den pågældende person har ret til at klage ved en national domstol.
Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på dette stykke.
4.
Punkt 3 finder ikke anvendelse på:
a)
unionsborgere og unionsborgeres familiemedlemmer, uanset deres nationalitet, jf. artikel 2 og 3 i direktiv 2004/38/EF
b)
statsborgere i Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund, Fyrstendømmet Andorra eller Republikken San Marino og deres familiemedlemmer, uanset deres nationalitet, som i henhold til aftaler indgået af Unionen har samme ret til fri bevægelighed som de i litra a) nævnte personer.
KAPITEL 2
ANSØGNING OM INTERNATIONAL BESKYTTELSE OG TILBAGESENDELSE
ARTIKEL 53
Ansøgning om international beskyttelse
1.
Hvis en person indgiver en ansøgning om international beskyttelse i Gibraltar, er Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder ansvarlige for at behandle ansøgningen, jf. dog stk. 6-10.
2.
Ved indgivelse af en ansøgning om international beskyttelse, jf. stk. 1, eskorterer Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder ansøgeren hen til stedet for efterfølgende kontrol med henblik på registrering af ansøgningen, jf. dog stk. 5. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder underretter omgående Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder herom, jf. dog stk. 5.
3.
Med forbehold af stk. 1 kan en person, der undergår ind- og udrejsekontrol i henhold til artikel 29, indgive en ansøgning om international beskyttelse til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder eller til Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder.
4.
Når en person indgiver en ansøgning om international beskyttelse før eller under den ind- og udrejsekontrol, der foretages i henhold til artikel 29, færdiggøres denne kontrol.
Hvis en ind- og udrejsekontrol udløser et behov for opfølgende foranstaltninger, jf. artikel 34, udføres den pågældende handling, i det omfang den overholder og ikke undergraver retten til international beskyttelse og princippet om nonrefoulement.
Når der indgives en ansøgning om international beskyttelse i overensstemmelse med stk. 3, eskorterer de kompetente myndigheder, som ansøgningen er indgivet til, ansøgeren til stedet for efterfølgende kontrol med henblik på registrering af ansøgningen, jf. dog stk. 5.
Hvis en person indgiver en ansøgning om international beskyttelse til Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder, er Kongeriget Spanien ansvarligt for at behandle ansøgningen i henhold til EU-retten og national ret.
Hvis en person indgiver en ansøgning om international beskyttelse til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, er Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ansvarligt for at behandle ansøgningen i henhold til national ret, jf. dog stk. 6-10.
5.
I forbindelse med behandlingen af individuelle ansøgninger, og efter at der er truffet en endelig beslutning om ansøgningen, må de kompetente myndigheder ikke:
a)
give oplysninger til formodede aktører bag forfølgelse eller alvorlig overlast om individuelle ansøgninger om international beskyttelse eller om, at der er indgivet en ansøgning
b)
indhente oplysninger i nogen form fra de formodede aktører bag forfølgelse eller alvorlig overlast på en måde, der vil føre til, at sådanne aktører får direkte oplysninger om, at vedkommende har indgivet ansøgning, hvis dette vil indebære en risiko for ansøgerens fysiske integritet eller sådan risiko for personer, som vedkommende har forsørgerpligt over for, eller risiko for vedkommendes familiemedlemmers frihed og sikkerhed, hvis de stadig bor i oprindelseslandet.
6.
Når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er ansvarligt for at behandle en ansøgning om international beskyttelse, behandles ansøgningen i overensstemmelse med standarder, der mindst svarer til dem, der gælder i Unionen, for så vidt angår kriterierne for berettigelse til og indholdet af international beskyttelse samt de procedurer, der skal anvendes ved behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse og modtagelsesforholdene for ansøgere.
7.
Når Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder underrettes om en ansøgning om international beskyttelse i overensstemmelse med stk. 2, kan de inden for 14 kalenderdage over for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder gøre indsigelse mod, at Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar tildeler international beskyttelse. I givet fald undlader Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder at tildele international beskyttelse, indtil de nøje har gennemgået de oplysninger, som Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder har stillet til rådighed. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder meddeler Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder deres endelige beslutning og grundlaget herfor, jf. dog stk. 5.
Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder skal underrette Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, hvis der er behov for at forlænge den i første afsnit omhandlede periode på 14 kalenderdage med højst 14 kalenderdage. Hvis der ikke modtages et svar, inden perioden på 14 kalenderdage er udløbet, betragtes dette som et positivt svar. Under alle omstændigheder undlader Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder at tildele international beskyttelse, før den i dette stykke omhandlede periode er udløbet.
8.
Når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er ansvarligt for at behandle en ansøgning om international beskyttelse, træffer det alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at en ansøger, som ikke er en unionsborger, ikke får tilladelse til og forhindres i at rejse ind i medlemsstaternes område, så længe proceduren for international beskyttelse verserer, og indtil der er truffet en endelig afgørelse om ansøgningen.
Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder registrerer og videregiver hurtigst muligt og senest 72 timer efter at have eskorteret en person, som ikke er en unionsborger, og som har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i henhold til stk. 1, til stedet for efterfølgende kontrol, den pågældende persons oplysninger og videregiver dem til Eurodac.
9.
Hvis en person tildeles international beskyttelse af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, udstedes en opholdstilladelse med en territorial gyldighed begrænset til Gibraltar til vedkommende.
Hvis der træffes en endelig afgørelse om at give afslag på en ansøgning om international beskyttelse, træffer Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at den pågældende person udsendes fra Gibraltar i overensstemmelse med regler og sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer standarder svarende til dem, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF.
10.
Når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er ansvarligt for en ansøgning om international beskyttelse, og ansøgeren på irregulær vis er rejst til en medlemsstat eller en stat, der har indgået en aftale med Unionen om kriterierne for og mekanismerne til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl, skal ansøgeren sendes tilbage til Gibraltar.
KAPITEL 3
POLITISAMARBEJDE
ARTIKEL 54
Udveksling af oplysninger
1.
Formålet med denne artikel er at sikre, at medlemsstaternes og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder på de betingelser, der er fastsat i deres nationale lovgivning og inden for rammerne af deres beføjelser, og i det omfang dette ikke er fastsat i dette kapitel eller i kapitel 4 i dette afsnit, kan bistå hinanden ved at stille relevante oplysninger til rådighed med henblik på:
a)
forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger, herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet og ulovlig handel
b)
fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner
c)
beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og
d)
forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
2.
I denne artikel forstås ved "kompetent myndighed" en national politimyndighed, toldmyndighed eller anden myndighed, der i henhold til national ret er kompetent til at udføre aktiviteter med formål, der er fastsat i stk. 1.
3.
En kompetent myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller i en medlemsstat kan anmode om oplysninger, herunder om eftersøgte og forsvundne personer samt genstande, eller uopfordret videregive disse til en kompetent myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller i en medlemsstat. Oplysningerne kan gives som svar på en anmodning eller spontant på de betingelser i den nationale lovgivning, der gælder for den videregivende kompetente myndighed, og inden for rammerne af dennes beføjelser.
4.
Der kan anmodes om og videregives oplysninger, i det omfang det i de betingelser i den nationale lovgivning, der gælder for den anmodende eller videregivende kompetente myndighed, ikke fastsættes, at anmodningen eller videregivelsen af oplysninger skal fremsættes eller kanaliseres via judicielle myndigheder.
5.
I hastetilfælde skal den videregivende kompetente myndighed besvare en anmodning eller videregive oplysninger spontant så hurtigt som muligt.
6.
En anmodende myndighed i enhver af parterne kan i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning på tidspunktet for fremsættelse af anmodningen eller på et senere tidspunkt anmode om samtykke fra den videregivende stat i enhver af parterne til, at oplysningerne anvendes til bevisformål i sager ved en judiciel myndighed. Den videregivende myndighed kan på de betingelser, der er fastsat i denne del, afsnit V, kapitel 5, og i national ret, give samtykke til, at oplysningerne anvendes til bevisformål ved en judiciel myndighed i en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvor den anmodende myndighed hører til. På samme måde kan den videregivende myndighed, hvis oplysningerne gives spontant, give samtykke til, at oplysningerne anvendes til bevisformål i sager ved en judiciel myndighed i en medlemsstat, hvis oplysningerne gives til en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis oplysningerne gives til en kompetent myndighed dér. Hvis der ikke gives samtykke i henhold til dette stykke, må de modtagne oplysninger ikke anvendes til bevisformål i retssager ved en judiciel myndighed.
7.
Den videregivende myndighed kan i henhold til den relevante nationale lovgivning stille betingelser for anvendelsen af de videregivne oplysninger.
8.
En kompetent myndighed kan i henhold til denne artikel videregive enhver form for oplysning, som den er i besiddelse af, på de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning, som den er omfattet af, og inden for rammerne af sine beføjelser. Dette kan kun omfatte oplysninger fra andre kilder, hvis yderligere videregivelse af disse oplysninger er tilladt inden for den ramme, inden for hvilken den videregivende kompetente myndighed har indhentet dem.
9.
Oplysninger kan videregives i henhold til denne artikel via enhver passende kommunikationskanal, herunder den sikre kommunikationslinje med henblik på videregivelse af oplysninger gennem Europol, jf. dog artikel 73.
10.
Uden at det berører stk. 5 skal alle formelle underretninger og meddelelser i henhold til denne artikel foretages i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1. Det omfatter ikke meddelelser og afgørelser vedrørende hastende operationelle eller logistiske spørgsmål.
ARTIKEL 55
Fortsat overvågning
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars eller Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder, der som led i en strafferetlig efterforskning holder en person, som formodes at have deltaget i en strafbar handling som opført i bilag 8, eller en person, som kan bistå med udpegelse eller sporing af en sådan person, under overvågning i Kongeriget Spanien eller i Gibraltar, alt efter omstændighederne, kan fortsætte deres overvågning i overensstemmelse med Schengenregler i henholdsvis Gibraltar eller Spanien.
2.
Administrative ordninger mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien skal fastsætte de praktiske enkeltheder vedrørende de kompetente myndigheders udøvelse af deres opgaver og aspekter vedrørende det operationelle samarbejde om den i stk. 1 fortsatte overvågning.
ARTIKEL 56
Uafbrudt forfølgelse
1.
Tjenestemænd fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller fra Kongeriget Spanien, som forfølger en person, der er antruffet på fersk gerning i færd med at begå eller medvirke til en strafbar handling som opført i bilag 8, kan fortsætte forfølgelsen i overensstemmelse med de relevante Schengenregler i henholdsvis Gibraltar eller Spanien.
Tilsvarende gælder, når den forfulgte er undveget fra varetægtsfængsling eller frihedsstraf.
2.
Administrative ordninger mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien skal fastsætte de praktiske enkeltheder vedrørende de kompetente myndigheders udøvelse af deres opgaver og aspekter vedrørende det operationelle samarbejde om den i stk. 1 omhandlede forfølgelse.
ARTIKEL 57
Kommunikation
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien indfører og opretholder kommunikationslinjer og andre direkte forbindelser for at lette politi- og toldsamarbejdet mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien, særlig med henblik på rettidig fremsendelse af oplysninger i relation til fortsat overvågning og uafbrudt forfølgelse.
2.
Derudover undersøger Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien de yderligere muligheder for at styrke den direkte kommunikation mellem deres politi- og toldmyndigheder. De nærmere enkeltheder vedrørende disse ordninger fastsættes bilateralt.
ARTIKEL 58
Fælles operationer
1.
Med henblik på at intensivere politisamarbejdet kan de kompetente myndigheder i Unionen og medlemsstaterne på den ene side og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den anden side etablere fælles patruljer og gennemføre andre fælles operationer med henblik på at opretholde den offentlige orden og sikkerhed og forebygge strafbare handlinger, hvor de udpegede tjenestemænd eller andre myndighedspersoner fra hver side deltager i operationer i medlemsstaterne eller i Gibraltar, alt efter omstændighederne.
2.
Unionen for så vidt angår medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar udsender erklæringer vedrørende de kompetente myndigheder i forbindelse med denne artikel, hvori de fastsætter betingelserne for og de praktiske aspekter ved samarbejdet i overensstemmelse med EU-retten. Det fastsættes bl.a., om de i stk. 1 omhandlede udpegede tjenestemænd eller andre myndighedspersoner har udøvende beføjelser, hvem der er ansvarlig for handlinger begået af den udstedende parts tjenestemænd samt den gældende ret.
3.
Enhver fælles operation, herunder operationer i form af fælles patruljering, som finder sted på en medlemsstats område eller på Gibraltars område, skal udtrykkeligt godkendes i forvejen af henholdsvis den pågældende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, som også deltager heri.
ARTIKEL 59
Relevante databaser
1.
Unionen sørger for, at Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars udpegede tjenestemænd eller andre myndighedspersoner, der deltager i fælles operationer som omhandlet i artikel 58, kan tilgå deres egne relevante nationale og internationale databaser som tilladt i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i forbindelse med en operation i en medlemsstat.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sørger for, at tjenestemænd eller andre myndighedspersoner, der deltager i fælles operationer som omhandlet i artikel 58, kan tilgå deres egne relevante nationale databaser, EU-databaser og internationale databaser som tilladt i henhold til deres nationale lovgivning i forbindelse med en fælles operation i Gibraltar.
ARTIKEL 60
Beskyttelse og bistand under en fælles operation
De medlemsstater, der deltager i en fælles operation, og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal yde hinandens tjenestemænd, der, deltager i den fælles operation på deres område, jf. artikel 58, den samme beskyttelse og bistand under udførelsen af deres opgaver, som de yders deres egne tjenestemænd.
ARTIKEL 61
Passagerlisteoplysninger
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at transportvirksomheder overfører passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse med flyvninger med ankomst i Gibraltar til Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder. Denne overførsel skal opfylde betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681.
Artikel 19 finder anvendelse.
ARTIKEL 62
Udvidet politikontrol
1.
Hvis det er nødvendigt på grundlag af en risikovurdering og for at forebygge strafbare handlinger og irregulær migration, udfører Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder og Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder udvidet politikontrol i henholdsvis Gibraltar og det tilstødende grænseområde.
2.
Den udvidede politikontrol som omhandlet i stk. 1 kan tage form at fælles operationer, jf. artikel 58.
ARTIKEL 63
Gældende EU-retlige bestemmelser
De EU-retlige bestemmelser, der er opført i bilag 9 til denne aftale, finder anvendelse på Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og i Gibraltar.
Artikel 19 finder anvendelse.
AFSNIT IV
GENNEMFØRELSE, ANVENDELSE, EVALUERING OG HÅNDHÆVELSE
ARTIKEL 64
Schengenevalueringer
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar tillader indrejse for repræsentanter og eksperter fra Unionen og medlemsstaterne, der er udpeget af EU-agenturer, og som foretager evalueringer af Spaniens anvendelse af Schengenreglerne i henhold til nærværende del. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar bistår disse repræsentanter og gør det muligt for dem at varetage deres opgaver som fastsat i Rådets forordning (EU) 2022/922, herunder, men ikke begrænset til, at aflægge besøg og foretage inspektioner af infrastruktur i Gibraltar.
Så snart det modtager en anmeldelse af et sådant besøg, jf. artikel 19, stk. 3 og 4, i Rådets forordning (EU) 2022/922, underretter Kongeriget Spanien Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar herom.
ARTIKEL 65
Evaluering af gennemførelsen
Specialudvalget om Personers Bevægelighed foretager mindst fire år efter, at denne del af aftalen træder i kraft, en evaluering af gennemførelsen af denne del, herunder de administrative ordninger, der er omhandlet i artikel 33, stk. 5. På dette tidspunkt forelægger Specialudvalget om Personers Bevægelighed efter at have holdt konsultationer, en rapport om evalueringen for Samarbejdsrådet, som skal indeholde en vurdering af de administrative ordninger, der er omhandlet i artikel 33, stk. 5. Denne rapport skal indeholde den fælles vurdering foretaget af parternes repræsentanter, eller alternativt vurderingen foretaget af hver af parternes repræsentanter.
ARTIKEL 66
Opsigelse af aftalen efter evalueringen af gennemførelsen
1.
Efter at den evaluering, der er omhandlet i artikel 65, er afsluttet og med forbehold af artikel 334, kan Unionen, herunder på Kongeriget Spaniens anmodning, og Det Forenede Kongerige opsige denne aftale ved skriftlig meddelelse ad diplomatisk vej. Denne aftale og eventuelle supplerende aftaler ophører med at være i kraft på den første dag i den tolvte måned efter datoen for meddelelse af opsigelsen.
2.
Hvis Kongeriget Spanien har anmodet Unionen om at opsige denne aftale i overensstemmelse med stk. 1, træffer Unionen foranstaltninger med henblik på en sådan opsigelse.
ARTIKEL 67
Suspension af forpligtelser
1.
Uanset artikel 334 og i fuld respekt for varetagelsen af de forpligtelser, der påhviler parterne med hensyn til opretholdelse af lov og orden, beskyttelse af den indre sikkerhed og forvaltning af deres afsnit af de ydre grænser, kan enhver af parterne i tilfælde af alvorlig manglende opfyldelse af forpligtelserne i henhold til denne del, eller hvis en af parterne er af den opfattelse, at den er udsat for en alvorlig og vedvarende trussel mod den indre sikkerhed som følge af manglende kontroller mellem Unionen og Gibraltar, efter at have hørt hinanden midlertidigt suspendere gennemførelsen af de forpligtelser, der er fastlagt i denne dels afsnit I-V. Unionen tager behørigt hensyn til Kongeriget Spaniens holdning.
2.
Hvis en af parterne har til hensigt at suspendere sine forpligtelser i overensstemmelse med stk. 1, underretter den omgående den anden part herom gennem Samarbejdsrådet. En sådan underretning skal indeholde en angivelse af varigheden af den periode, hvor parten agter midlertidigt at suspendere sine forpligtelser. Den midlertidige suspension af partens forpligtelser træder i kraft på ottendedagen for underretningen eller på en senere dato som angivet deri. På grundlag heraf genindfører medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar grænsekontrol mellem Unionen og Gibraltar.
ARTIKEL 68
Underretninger, erklæringer, forbehold og udpegelser
1.
Senest på datoen for denne aftales ikrafttræden foretager Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar de meddelelser og udpegelser, der er omhandlet i artikel 50, stk. 9, og artikel 51, stk. 10.
2.
På samme dato afgiver Unionen for så vidt angår medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar de erklæringer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 2.
3.
Senest på datoen for denne aftales ikrafttræden foretager Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eventuelle underretninger som omhandlet i artikel 121, stk. 2, artikel 122, stk. 2, og artikel 130, stk. 4.
4.
I det omfang en sådan underretning ikke er foretaget på det tidspunkt, der er nævnt i stk. 1, kan der hurtigst muligt og senest to måneder efter denne aftales ikrafttræden foretages underretning.
I den mellemliggende periode kan enhver medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis de ikke har modtaget underretning i henhold til artikel 121, stk. 2, artikel 122, stk. 2, eller artikel 130, stk. 4, og ikke har været genstand for en angivelse af, at der ikke skal gives en sådan underretning, benytte sig af de muligheder, der er fastsat i nævnte artikel, som om en sådan underretning var blevet foretaget i forhold til den pågældende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. I forbindelse med artikel 122, stk. 2, kan en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kun benytte sig af de muligheder, der er fastsat i nævnte artikel, i det omfang dette er foreneligt med kriterierne for at foretage en underretning.
5.
De underretninger, der er omhandlet i følgende bestemmelser, kan foretages når som helst:
a)
artikel 118, stk. 4
b)
artikel 124, stk. 1
c)
artikel 125, stk. 2
d)
artikel 144, stk. 1
e)
artikel 145, stk. 1
f)
artikel 165, stk. 4
g)
artikel 166, stk. 5
h)
artikel 167, stk. 5
i)
artikel 176, stk. 2 og
j)
artikel 184, stk. 3 og 7.
6.
De underretninger og erklæringer, der er omhandlet i følgende bestemmelser, kan ændres når som helst:
a)
artikel 58, stk. 2
b)
artikel 124, stk. 1
c)
artikel 125, stk. 2 og
d)
artikel 184, stk. 3 og 7.
7.
De underretninger, der er omhandlet i følgende bestemmelser, kan tilbagekaldes når som helst:
a)
artikel 121, stk. 2
b)
artikel 122, stk. 2
c)
artikel 124, stk. 1
d)
artikel 130, stk. 4
e)
artikel 165, stk. 4
f)
artikel 166, stk. 5 og
g)
artikel 167, stk. 5.
8.
Senest på datoen for denne aftales ikrafttræden meddeler Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar Unionen navnet på følgende myndigheder:
a)
den myndighed, der betragtes som den kompetente myndighed med henblik på denne del, afsnit V, kapitel 1, som omhandlet i artikel 74, litra b), og en kort beskrivelse af dens beføjelser
b)
den myndighed, der betragtes som den kompetente myndighed med henblik på denne del, afsnit V, kapitel 2, som omhandlet i artikel 90, litra b), og en kort beskrivelse af dens beføjelser
c)
den myndighed, der i henhold til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars nationale lovgivning, har beføjelse til at fuldbyrde arrestordrer som omhandlet i artikel 117, litra c)
d)
den myndighed, der i henhold til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars nationale lovgivning, har beføjelse til at udstede arrestordrer som omhandlet i artikel 117, litra d)
e)
den myndighed, der er nævnt i artikel 142 og
f)
den myndighed, der underrettes i henhold til artikel 182.
9.
Senest på datoen for denne aftales ikrafttræden meddeler Unionen på egne vegne eller på vegne af medlemsstaterne, alt efter hvad der er relevant, Det Forenede Kongerige navnet på følgende myndigheder:
a)
den myndighed, der i henhold til hver medlemsstats nationale lovgivning, har beføjelse til at fuldbyrde arrestordrer som omhandlet i artikel 117, litra c)
b)
den myndighed, der i henhold til hver medlemsstats nationale lovgivning, har beføjelse til at udstede arrestordrer som omhandlet i artikel 117, litra d)
c)
den myndighed i hver medlemsstat, der er omhandlet i artikel 142
d)
det EU-organ, der er omhandlet i artikel 153
e)
den centrale myndighed i hver medlemsstat, der er omhandlet artikel 182, stk. 1, og
f)
ethvert EU-organ, der er underrettet i henhold til artikel 182, stk. 3, og om det også er udpeget som en central myndighed i henhold til sidste punktum i samme stykke.
10.
Når Unionen foretager en underretning eller afgiver en erklæring som omhandlet i denne artikel, angiver den, hvilke af medlemsstaterne underretningen eller erklæringen gælder for, eller om den foretager eller afgiver underretningen eller erklæringen på egne vegne.
11.
Unionen, Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan alt efter omstændighederne give underretning om mere end én myndighed for så vidt angår stk. 2, 7 og 8 og kan begrænse en sådan underretning til kun særlige formål.
12.
De underretninger, der er omhandlet i stk. 7 og 8, kan til enhver tid ændres.
13.
Alle underretninger, erklæringer, forbehold og udpegelser, der er omhandlet i denne artikel, foretages via den mekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 19.
ARTIKEL 69
Undtagelser af sikkerhedshensyn
Intet i denne dels afsnit I-IV er til hinder for, at parterne eller medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at beskytte den nationale sikkerhed.
AFSNIT V
SAMARBEJDE OM RETSHÅNDHÆVELSE OG RETLIGT SAMARBEJDE
ARTIKEL 70
Formål
1.
Formålet med dette afsnit er at sikre retshåndhævelse og retligt samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer på den ene side og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den anden side i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afdækning og retsforfølgning af strafbare handlinger og forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
2.
Dette afsnit finder kun anvendelse på retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager, der udelukkende finder sted mellem Unionen og medlemsstaterne på den ene side og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den anden side. Det finder ikke anvendelse på situationer, der opstår mellem medlemsstaterne eller mellem medlemsstaterne og Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, og det finder heller ikke anvendelse på aktiviteter, der udføres af myndigheder med ansvar for at beskytte den nationale sikkerhed, når de handler på dette område.
ARTIKEL 71
Samarbejdets omfang, hvis en medlemsstat ikke længere deltager
i tilsvarende foranstaltninger i henhold til EU-retten
1.
Denne artikel finder anvendelse, hvis en medlemsstat ophører med at deltage i eller være omfattet af rettigheder i henhold til EU-rettens bestemmelser om retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager svarende til enhver af de relevante bestemmelser i dette afsnit.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan skriftligt meddele Unionen, at det agter at ophøre med at anvende de relevante bestemmelser i denne del i forhold til den pågældende medlemsstat.
3.
En meddelelse, der gives i henhold til stk. 2, får virkning på den dato, der er angivet heri, som ikke må ligge før den dato, hvor medlemsstaten ophører med at deltage i eller være omfattet af rettigheder i henhold til de i stk. 1 omhandlede EU-retlige bestemmelser.
KAPITEL 1
SAMARBEJDE MED EUROPOL
ARTIKEL 72
Formål
Formålet med dette kapitel er at etablere et samarbejde mellem Europol og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder med henblik på at støtte og styrke medlemsstaternes og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars indsats samt deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet, terrorisme og de former for kriminalitet, som berører en fælles interesse, der er omfattet af en af Unionens politikker, jf. artikel 75.
ARTIKEL 73
Kommunikation
Al kommunikation og alle underretninger, der er omhandlet i dette kapitel, foretages via Det Forenede Kongeriges nationale kontaktpunkt, jf. artikel 77, stk. 1, eller forbindelsesofficerer, jf. artikel 77, stk. 4, ved Europol, medmindre artikel 77, stk. 2, finder anvendelse.
ARTIKEL 74
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
a)
"kompetent myndighed": for Unionens vedkommende Europol og for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars vedkommende en national retshåndhævende myndighed, der i henhold til national lovgivning er ansvarlig for forebyggelse og bekæmpelse af strafbare handlinger i Gibraltar
b)
"Europol": Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 ("Europolforordningen").
ARTIKEL 75
Former for kriminalitet
1.
Samarbejdet som fastsat i dette kapitel vedrører de former for kriminalitet, der henhører under Europols kompetence, og som er opført i bilag 10, herunder dertil knyttede strafbare handlinger.
2.
Ved dertil knyttede strafbare handlinger forstås strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå de former for kriminalitet, der er omhandlet i stk. 1, strafbare handlinger, som begås for at lette eller gennemføre sådanne kriminelle handlinger, og strafbare handlinger, der begås for at sikre straffrihed for sådanne kriminelle handlinger.
3.
Hvis listen over de former for kriminalitet, som henhører under Europols kompetence ifølge EU-retten, ændres, kan Specialudvalget om Personers Bevægelighed på forslag fra Unionen ændre bilag 10 i overensstemmelse hermed fra den dato, hvor ændringen af Europols kompetence træder i kraft.
ARTIKEL 76
Samarbejdets omfang
Samarbejdet kan ud over udveksling af personoplysninger på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel, og i overensstemmelse med Europols opgaver som fastsat i Europolforordningen navnlig omfatte:
a)
udveksling af oplysninger såsom specialviden
b)
generelle situationsrapporter
c)
resultater af strategiske analyser
d)
oplysninger om strafferetlige efterforskninger
e)
oplysninger om metoder til forebyggelse af kriminalitet
f)
deltagelse i uddannelsesaktiviteter og
g)
rådgivning og støtte i forbindelse med individuelle strafferetlige efterforskninger samt operationelt samarbejde.
ARTIKEL 77
Nationalt kontaktpunkt og forbindelsesofficerer
1.
Det Forenede Kongeriges kontaktpunkt ved Europol, der er udpeget i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 568, stk. 1, fungerer som det centrale kontaktpunkt mellem Europol og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder.
2.
Udvekslingen af oplysninger og underretninger mellem Europol og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder finder sted mellem Europol og det nationale kontaktpunkt, der er omhandlet i stk. 1, medmindre det i hastetilfælde er nødvendigt at udveksle oplysninger direkte, og både Europol og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars relevante kompetente myndighed anser dette for hensigtsmæssigt.
3.
Det i stk. 1 omhandlede nationale kontaktpunkt skal også være det centrale kontaktpunkt for evaluering, rettelse og sletning af personoplysninger.
4.
Forbindelsesofficerer, som er udstationeret af Det Forenede Kongerige ved Europol, jf. handels- og samarbejdsaftalens artikel 568, stk. 4, kan også lette det samarbejde, der er oprettet ved nærværende kapitel, for så vidt angår Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. En forbindelsesofficer, der er udstationeret af Europol til Det Forenede Kongerige kan også lette samarbejdet for så vidt angår Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
5.
Det Forenede Kongerige sikrer, at de i stk. 4 omhandlede forbindelsesofficerer har hurtig adgang til de relevante nationale databaser i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.
6.
De nærmere enkeltheder vedrørende de opgaver, som de forbindelsesofficerer, der i overensstemmelse med stk. 4 er ansvarlige for Gibraltar, skal varetage samt deres rettigheder og forpligtelser og de hermed forbundne omkostninger, er omfattet af de samarbejdsordninger, der er indgået mellem Europol og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 86.
7.
De forbindelsesofficerer, der i overensstemmelse med stk. 4 er ansvarlige for Gibraltar, og repræsentanter for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder kan indbydes til at deltage i operationelle møder. Forbindelsesofficerer fra medlemsstaterne og fra tredjelande, repræsentanter for kompetente myndigheder i medlemsstaterne og tredjelande, Europols personale og andre interessenter kan deltage i møder, som organiseres af de forbindelsesofficerer, der i overensstemmelse med stk. 4 er ansvarlige for Gibraltar, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder.
ARTIKEL 78
Udveksling af oplysninger
1.
Udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder skal ske i overensstemmelse med formålet med og bestemmelserne i dette kapitel. Personoplysninger må udelukkende behandles til de specifikke formål, der er omhandlet i stk. 2.
2.
De kompetente myndigheder angiver senest ved videregivelsen af personoplysninger klart det eller de formål, hvortil personoplysningerne videregives. For videregivelse til Europol angives formålet eller formålene med en sådan videregivelse i overensstemmelse med de specifikke formål med behandlingen som fastlagt i Europolforordningen. Hvis den videregivende kompetente myndighed ikke har gjort dette, behandler den modtagende kompetente myndighed i forståelse med den videregivende myndighed personoplysningerne med henblik på at fastslå deres relevans samt formålet eller formålene med deres videre behandling. De kompetente myndigheder må kun behandle personoplysninger til andre formål end det, hvortil de er givet, hvis den videregivende kompetente myndighed har givet tilladelse hertil.
3.
De kompetente myndigheder, der modtager personoplysningerne, skal afgive en erklæring om, at disse oplysninger kun vil blive behandlet til det formål, til hvilket de er videregivet. Personoplysningerne slettes, så snart de ikke længere er nødvendige til det formål, hvortil de blev videregivet.
4.
Europol og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder fastsætter uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest seks måneder efter modtagelsen af personoplysningerne, om og i hvilket omfang disse personoplysninger er nødvendige til det formål, hvortil de blev videregivet, og underretter den videregivende myndighed herom.
ARTIKEL 79
Begrænsninger i adgangen til og den videre anvendelse af videregivne personoplysninger
1.
Den videregivende kompetente myndighed kan på det tidspunkt, hvor personoplysningerne videregives, angive eventuelle begrænsninger i adgangen til eller anvendelsen af dem generelt eller specifikt, herunder for så vidt angår yderligere videregivelse, sletning eller tilintetgørelse efter en vis periode, eller yderligere behandling af dem. Hvis behovet for sådanne begrænsninger viser sig efter videregivelsen af personoplysningerne, underretter den videregivende kompetente myndighed den modtagende kompetente myndighed herom.
2.
Den modtagende kompetente myndighed overholder enhver begrænsning i adgangen til eller yderligere anvendelse af de personoplysninger, der er angivet af den videregivende kompetente myndighed som beskrevet i stk. 1.
3.
Hver part sikrer, at oplysninger, der videregives i henhold til dette kapitel, indsamles, lagres og overføres i overensstemmelse med deres respektive retlige rammer. Hver part sikrer så vidt muligt, at sådanne oplysninger ikke er indhentet i strid med menneskerettighederne. Sådanne oplysninger må heller ikke videregives, hvis de i det omfang, det med rimelighed kan forudses, kan anvendes til at anmode om, overdrage eller fuldbyrde dødsstraf eller nogen anden form for grusom eller umenneskelig behandling.
ARTIKEL 80
Forskellige kategorier af registrerede
1.
Videregivelse af personoplysninger vedrørende ofre for en strafbar handling, vidner eller andre personer, der kan afgive oplysninger om strafbare handlinger, eller vedrørende personer under 18 år er forbudt, medmindre en sådan videregivelse er strengt nødvendig og forholdsmæssig i konkrete sager til forebyggelse eller bekæmpelse af en strafbar handling.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Europol sikrer hver især, at behandlingen af personoplysninger i henhold til stk. 1 er omfattet af yderligere sikkerhedsforanstaltninger, herunder begrænsninger i adgang, yderligere sikkerhedsforanstaltninger og begrænsning af yderligere videregivelse.
ARTIKEL 81
Fremme af udvekslingen af personoplysninger mellem Det Forenede Kongerige
for så vidt angår Gibraltar og Europol
Af hensyn til gensidige operationelle fordele bestræber parterne sig på at samarbejde i fremtiden med henblik på at sikre, at udvekslingen af oplysninger mellem Europol og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder kan finde sted så hurtigt som muligt, og på at overveje at indarbejde nye processer og tekniske udviklinger, der kan bidrage til at nå dette mål, samtidig med at der tages hensyn til, at Det Forenede Kongerige ikke er en medlemsstat, og under fuld respekt for den underretnings- og kommunikationsordning, der er oprettet i artikel 73.
ARTIKEL 82
Vurdering af kildens pålidelighed og oplysningers nøjagtighed
1.
De kompetente myndigheder angiver så vidt muligt og senest ved videregivelsen af oplysningerne pålideligheden af kilden til oplysningerne på grundlag af følgende kriterier:
a)
hvor der ikke hersker tvivl om kildens ægthed, pålidelighed og kompetence, eller hvor oplysningerne er meddelt af en kilde, der har vist sig at være pålidelig i alle tilfælde
b)
hvor oplysningerne er meddelt af en kilde, der i de fleste tilfælde har vist sig at være pålidelig
c)
hvor oplysningerne er meddelt af en kilde, der i de fleste tilfælde har vist sig at være upålidelig
d)
om oplysningernes pålidelighed ikke kan vurderes.
2.
De kompetente myndigheder angiver så vidt muligt og senest ved videregivelsen af oplysningerne nøjagtigheden af oplysningerne på grundlag af følgende kriterier:
a)
oplysninger, hvis rigtighed der ikke hersker tvivl om
b)
oplysninger, som kilden har personligt kendskab til, men som den rapporterende tjenestemand ikke har personligt kendskab til
c)
oplysninger, som kilden ikke har personligt kendskab til, men som underbygges af andre allerede registrerede oplysninger
d)
oplysninger, som kilden ikke har personligt kendskab til, og som ikke kan underbygges.
3.
Hvis den modtagende kompetente myndighed på grundlag af de oplysninger, den allerede er i besiddelse af, kommer til den konklusion, at vurderingen af oplysninger eller af deres kilde, som den videregivende kompetente myndighed har givet i overensstemmelse med stk. 1 og 2, skal berigtiges, underretter den den pågældende kompetente myndighed og forsøger at nå til enighed om en ændring af vurderingen. Den modtagende kompetente myndighed ændrer ikke ved vurderingen af de modtagne oplysninger eller deres kilde uden en sådan aftale.
4.
Hvis en kompetent myndighed modtager oplysninger uden en vurdering, søger den så vidt muligt og om muligt efter aftale med den videregivende kompetente myndighed at vurdere pålideligheden af kilden eller nøjagtigheden af oplysningerne på grundlag af de oplysninger, den allerede er i besiddelse af.
5.
Hvis der ikke kan foretages en pålidelig vurdering, evalueres oplysningerne i henhold til stk. 1, litra d), og stk. 2, litra d).
ARTIKEL 83
Sikkerhed i forbindelse med informationsudveksling
1.
De tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der er truffet for at garantere sikker udveksling af oplysninger i henhold til dette kapitel, fastlægges i administrative ordninger som omhandlet i artikel 86.
2.
Parterne er enige om at etablere, gennemføre og administrere sikre kommunikationslinjer med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til dette kapitel.
3.
Administrative ordninger, jf. artikel 85, regulerer vilkår og betingelser for anvendelse af de sikre kommunikationslinjer.
ARTIKEL 84
Ansvar for ulovlig eller ukorrekt behandling af personoplysninger
1.
De kompetente myndigheder er i overensstemmelse med deres respektive retlige rammer ansvarlige for enhver skade, der påføres en person som følge af retlige eller faktuelle fejl i de udvekslede oplysninger. Hverken Europol eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder kan påberåbe sig, at den anden kompetente myndighed har videregivet urigtige oplysninger for at undgå ansvar i henhold til deres respektive retlige rammer over for en skadelidt person.
2.
Hvis der kræves erstatning af enten Europol eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, fordi de har anvendt oplysninger, der med urette er blevet videregivet af den anden part eller meddelt som følge af den anden parts misligholdelse af sine forpligtelser, refunderes det beløb, der er udbetalt i erstatning i henhold til stk. 1 af Europol eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, medmindre oplysningerne er anvendt i strid med bestemmelserne i dette kapitel.
3.
Europol og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder må ikke kræve, at den anden part betaler bod eller andre former for ikkekompenserende erstatning i henhold til stk. 1 og 2.
ARTIKEL 85
Udveksling af klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger
Udveksling og beskyttelse af klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger, om nødvendigt i henhold til dette kapitel, reguleres i samarbejdsordninger og administrative ordninger som omhandlet i artikel 86.
ARTIKEL 86
Samarbejdsordninger og administrative ordninger
1.
De nærmere enkeltheder i samarbejdet mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Europol, der har til formål at supplere og gennemføre bestemmelserne i dette kapitel, fastsættes i samarbejdsordninger i overensstemmelse med Europolforordningens artikel 23, stk. 4, og administrative ordninger, jf. artikel 25, stk. 1, i Europolforordningen, der er indgået mellem Europol og de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige.
2.
I stedet for at indgå samarbejdsordninger og administrative ordninger, jf. stk. 1, kan Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder og Europol aftale, at en eksisterende samarbejdsordning eller administrativ ordning, der er indgået mellem Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder og Europol i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 577, også gælder for så vidt angår Gibraltar.
3.
Indholdet af samarbejdsordningerne og de administrative ordninger kan fastlægges samlet i ét dokument.
ARTIKEL 87
Underretning om gennemførelse
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Europol offentliggør hver især et dokument, der i forståelig form redegør for bestemmelserne vedrørende behandling af personoplysninger, der er overført i henhold til dette kapitel, herunder de midler, der er til rådighed for udøvelsen af de registreredes rettigheder, og sikrer hver især, at der stilles en genpart af dette dokument til rådighed for den anden part.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Europol vedtager, hvis disse ikke allerede findes, praktiske ordninger for, hvordan overholdelse af bestemmelserne om behandling af personoplysninger vil blive håndhævet i praksis. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Europol sender hver især en genpart af disse praktiske ordninger til den anden part og til de respektive tilsynsmyndigheder.
ARTIKEL 88
Europols beføjelser
Intet i dette kapitel må fortolkes som en forpligtelse for Europol til at samarbejde med Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kompetente myndigheder uden for Europols kompetence som fastsat i den relevante EU-lovgivning.
KAPITEL 2
SAMARBEJDE MED EUROJUST
ARTIKEL 89
Formål
Formålet med dette kapitel er at etablere et samarbejde mellem Eurojust og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder om bekæmpelse af grov kriminalitet som omhandlet i bilag 11.
ARTIKEL 90
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
a)
"assistent": en person, der bistår et nationalt medlem og dennes stedfortræder eller forbindelsesanklageren som omhandlet i henholdsvis Eurojustforordningen og i artikel 95, stk. 3
b)
"kollegiet": Eurojusts kollegium, jf. Eurojustforordningen
c)
"kompetent myndighed": for Unionens vedkommende Eurojust, repræsenteret ved kollegiet eller et nationalt medlem, og for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars vedkommende en national myndighed med ansvar i henhold til national lovgivning for efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger i Gibraltar
d)
"national korrespondent på terrorismeområdet": det kontaktpunkt, der er udpeget af Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 94, og som har ansvaret for at håndtere korrespondance i forbindelse med terrorisme.
e)
"Eurojust": Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 ("Eurojustforordningen")
f)
"forbindelsesretsembedsmand": en retsembedsmand, der udstationeres af Eurojust til Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 96
g)
"forbindelsesanklager": den offentlige anklager, der er udstationeret af Det Forenede Kongerige ved Eurojust og omfattet af Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning med hensyn til den offentlige anklagers status, jf. artikel 95, stk. 3
h)
"nationalt medlem": det nationale medlem, som hver medlemsstat har udstationeret ved Eurojust som omhandlet i Eurojustforordningen.
ARTIKEL 91
Kommunikation
Al kommunikation og alle underretninger, der er omhandlet i dette kapitel, foretages via de nationale kontaktpunkter, jf. artikel 94, og forbindelsesanklagerne, jf. artikel 95.
ARTIKEL 92
Former for kriminalitet
1.
Samarbejdet som fastsat i dette kapitel vedrører de former for grov kriminalitet, der henhører under Eurojusts kompetence, jf. bilag 11, herunder dertil knyttede strafbare handlinger.
2.
Ved dertil knyttede strafbare handlinger forstås strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå de former for grov kriminalitet, der er omhandlet i stk. 1, strafbare handlinger, som begås for at lette eller gennemføre sådanne former for grov kriminalitet, og strafbare handlinger, der begås for at sikre straffrihed for sådanne former for grov kriminalitet.
3.
Hvis listen over de former for grov kriminalitet, som henhører under Eurojusts kompetence ifølge EU-retten, ændres, kan Specialudvalget om Personers Bevægelighed på forslag fra Unionen ændre bilag 11 i overensstemmelse hermed fra den dato, hvor ændringen af Eurojusts kompetence træder i kraft.
ARTIKEL 93
Samarbejdets omfang
Parterne sikrer, at Eurojust og de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar samarbejder om de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2 og 54 i Eurojustforordningen og i dette kapitel.
ARTIKEL 94
Kontaktpunkter ved Eurojust
Det eller de kontaktpunkter ved Eurojust, der er udpeget eller oprettet af Det Forenede Kongerige i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 584, herunder det kontaktpunkt, der er udpeget som national korrespondent på terrorismeområdet, fungerer også som Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kontaktpunkt(er) ved Eurojust.
ARTIKEL 95
Forbindelsesanklager
1.
Det Forenede Kongeriges forbindelsesanklager og forbindelsesanklagerens assistenter ved Eurojust, som er udstationeret i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 585, stk. 1 og 3, letter det samarbejde, der er oprettet ved dette kapitel, for så vidt angår Gibraltar inden for rammerne af deres kompetencer. Assistenterne kan om nødvendigt træde i stedet for forbindelsesanklageren eller handle på forbindelsesanklagerens vegne.
2.
De nærmere enkeltheder vedrørende de opgaver, som forbindelsesanklageren og forbindelsesanklagerens assistenter skal varetage i overensstemmelse med stk. 1, samt deres rettigheder og forpligtelser og de hermed forbundne omkostninger, er omfattet af en samarbejdsordning som omhandlet i artikel 104.
3.
Det Forenede Kongerige underretter Eurojust om karakteren og omfanget af den rolle, som forbindelsesanklageren og forbindelsesanklagerens assistenter i overensstemmelse med stk. 1 varetager med henblik på at udføre deres opgaver med at lette samarbejdet i overensstemmelse med dette kapitel.
4.
Forbindelsesanklageren og forbindelsesanklagerens assistenter, jf. stk. 1, har adgang til oplysningerne i de nationale strafferegistre eller i ethvert andet register, som varetages af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, i overensstemmelse med national lovgivning, hvis der er tale om en anklager eller en person med tilsvarende kompetence.
5.
Forbindelsesanklageren og forbindelsesanklagerens assistenter, jf. stk. 1, har beføjelse til direkte at kontakte Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder.
6.
Den i stk. 1 omhandlede forbindelsesanklagers og forbindelsesanklagerens assistenters arbejdsdokumenter holdes ukrænkelige af Eurojust.
ARTIKEL 96
Forbindelsesretsembedsmand
1.
Eurojusts forbindelsesretsembedsmand, som er udstationeret i Det Forenede Kongerige i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 586, stk. 1, kan lette det retlige samarbejde for så vidt angår Gibraltar i sager, hvor Eurojust yder bistand, i overensstemmelse med Eurojustforordningens artikel 53.
2.
De nærmere enkeltheder vedrørende de opgaver, som forbindelsesretsembedsmanden skal varetage i overensstemmelse med stk. 1, samt dennes rettigheder og forpligtelser og de hermed forbundne omkostninger er omfattet af en samarbejdsordning som omhandlet i artikel 104.
ARTIKEL 97
Operationelle og strategiske møder
1.
Forbindelsesanklageren og forbindelsesanklagerens assistenter, jf. artikel 95, stk. 1, og kontaktpunktet ved Eurojust, jf. artikel 94, kan deltage i møder vedrørende strategiske spørgsmål efter indbydelse fra Eurojusts formand og i møder vedrørende operationelle spørgsmål med de berørte nationale medlemmers godkendelse.
2.
De nationale medlemmer, deres stedfortrædere og assistenter, den administrerende direktør for Eurojust og Eurojusts personale kan deltage i møder, som afholdes af forbindelsesanklageren og forbindelsesanklagerens assistenter, jf. artikel 95, stk. 1, og kontaktpunktet ved Eurojust, jf. artikel 94.
ARTIKEL 98
Udveksling af andre oplysninger end personoplysninger
Eurojust og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder kan udveksle andre oplysninger end personoplysninger, for så vidt disse oplysninger er relevante for samarbejdet i henhold til dette kapitel, og med forbehold af eventuelle begrænsninger i henhold til artikel 103.
ARTIKEL 99
Udveksling af personoplysninger
1.
Personoplysninger, som kompetente myndigheder har anmodet om og modtaget i henhold til dette kapitel, behandles udelukkende af disse med henblik på de mål, der er fastsat i artikel 89, henset til de specifikke formål, der er omhandlet i stk. 2, og med forbehold af de begrænsninger med hensyn til adgang eller yderligere anvendelse, der er omhandlet i stk. 3.
2.
Den videregivende kompetente myndighed angiver senest ved videregivelsen af personoplysninger klart det eller de formål, hvortil oplysningerne videregives.
3.
Den videregivende kompetente myndighed kan på det tidspunkt, hvor personoplysningerne videregives, angive eventuelle begrænsninger i adgangen til eller anvendelsen af dem generelt eller specifikt, herunder for så vidt angår yderligere videregivelse, sletning eller tilintetgørelse efter en vis periode, eller yderligere behandling af dem. Hvis behovet for sådanne begrænsninger viser sig efter videregivelsen af personoplysningerne, underretter den videregivende myndighed den modtagende myndighed herom.
4.
Den modtagende kompetente myndighed overholder enhver begrænsning i adgangen til eller den yderligere anvendelse af de personoplysninger, der er angivet af den videregivende kompetente myndighed som omhandlet i stk. 3.
ARTIKEL 100
Kanaler for udveksling af oplysninger
1.
Med forbehold af stk. 3 udveksles oplysninger mellem forbindelsesanklageren eller forbindelsesanklagerens assistenter, jf. artikel 95, stk. 1, eller, hvis der ikke er udpeget sådanne, eller disse på anden vis ikke er tilgængelige, Det Forenede Kongeriges kontaktpunkt ved Eurojust, jf. artikel 94, og de berørte nationale medlemmer eller kollegiet.
2.
Eurojust og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder sikrer, at deres respektive repræsentanter er bemyndiget til at udveksle oplysninger på passende niveau i overensstemmelse med deres respektive retlige rammer, og at oplysningerne screenes på passende vis.
3.
Når det er nødvendigt i hastetilfælde, og forudsat at Eurojust har udstationeret en forbindelsesretsembedsmand i Det Forenede Kongerige og at både forbindelsesretsembedsmanden og den relevante kompetente myndighed anser det for hensigtsmæssigt, kan oplysninger udveksles mellem forbindelsesretsembedsmanden og enhver af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder; i givet fald underrettes forbindelsesanklageren, jf. artikel 95, stk. 1, eller forbindelsesanklagerens assistenter om enhver sådan udveksling af oplysninger.
ARTIKEL 101
Yderligere videregivelse
De kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Eurojust må ikke give oplysninger fra den anden part videre til tredjelande eller internationale organisationer uden samtykke fra den af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, der har videregivet oplysningerne, eller Eurojust og uden de fornødne garantier med hensyn til beskyttelse af personoplysninger.
ARTIKEL 102
Ansvar for ulovlig eller ukorrekt behandling af personoplysninger
1.
De kompetente myndigheder er i overensstemmelse med deres respektive retlige rammer ansvarlige for enhver skade, der påføres en person som følge af retlige eller faktuelle fejl i de udvekslede oplysninger. Hverken Eurojust eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder kan påberåbe sig, at den anden kompetente myndighed har videregivet urigtige oplysninger for at undgå ansvar i henhold til deres respektive retlige rammer over for en skadelidt person.
2.
Hvis der kræves erstatning af enhver kompetent myndighed, fordi den har anvendt oplysninger, der med urette er blevet videregivet af den anden part eller meddelt som følge af en den anden parts misligholdelse af sine forpligtelser, refunderes det beløb, der er udbetalt i erstatning i henhold til stk. 1 af den kompetente myndighed, medmindre oplysningerne er anvendt i strid med bestemmelserne i dette kapitel.
3.
Eurojust og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder må ikke kræve, at den anden part betaler bod eller andre former for ikkekompenserende erstatning i henhold til stk. 1 og 2.
ARTIKEL 103
Udveksling af klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger
Udveksling og beskyttelse af klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger, om nødvendigt i henhold til dette kapitel, reguleres i en samarbejdsordning som omhandlet i artikel 104.
ARTIKEL 104
Samarbejdsordning
1.
De nærmere enkelthed i samarbejdet mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Eurojust, der har til formål at gennemføre bestemmelserne i dette kapitel, fastlægges i en samarbejdsordning mellem Eurojust og Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder i overensstemmelse med Eurojustforordningens artikel 47, stk. 3, og artikel 56, stk. 3.
2.
I stedet for at indgå samarbejdsordninger, jf. stk. 1, kan Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder og Eurojust aftale, at en eksisterende samarbejdsordning mellem Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder og Europol, jf. handels- og samarbejdsaftalens artikel 594, også gælder for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL 105
Eurojusts beføjelser
Intet i dette kapitel må fortolkes som en forpligtelse for Eurojust til at samarbejde med Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder uden for Eurojusts kompetencer som fastsat i den relevante EU-lovgivning.
KAPITEL 3
UDVEKSLING AF STRAFFEREGISTEROPLYSNINGER
ARTIKEL 106
Formål
1.
Formålet med dette kapitel er at muliggøre udveksling mellem medlemsstaterne på den ene side og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den anden side af oplysninger fra strafferegistret.
2.
I forbindelserne mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og medlemsstaterne supplerer bestemmelserne i nærværende kapitel bestemmelserne i denne del, afsnit V, kapitel 5, for så vidt angår udveksling af oplysninger fra strafferegistre.
ARTIKEL 107
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
a)
"straffedom": enhver endelig afgørelse truffet af en straffedomstol over for en fysisk person i forbindelse med en strafbar handling, for så vidt afgørelsen indlæses i strafferegistret i den dømmende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
b)
"straffesag": fasen før retssagen, selve retssagen og domsfuldbyrdelsen
c)
"strafferegister": det eller de nationale registre, der indeholder oplysninger om afsagte domme i henhold til national ret.
ARTIKEL 108
Centrale myndigheder
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars centrale myndigheder og de centrale myndigheder i medlemsstaterne, der har kompetence til at udveksle oplysninger fra strafferegistret i henhold til dette kapitel og med henblik på udveksling som omhandlet i artikel 22, stk. 2, i den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager for så vidt angår Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, er de centrale myndigheder, som er udpeget af Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 645 med henblik på udveksling af oplysninger fra strafferegistre mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne.
ARTIKEL 109
Underretninger
1.
Hver medlemsstat og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det i forbindelse med alle domme, der afsiges af deres straffedomstole, ved overførslen til strafferegistret, anføres, hvilken eller hvilke nationaliteter domfældte har.
2.
Hver medlemsstats centrale myndighed underretter Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars centrale myndighed om alle straffedomme, der afsiges af dens straffedomstole overfor statsborgere i Det Forenede Kongerige, som er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller en gyldig opholdstilladelse udstedt i Gibraltar af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, samt om eventuelle efterfølgende ændringer eller sletninger af oplysninger i strafferegistret, således som de er registreret i strafferegistret. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars centrale myndighed underretter den centrale myndighed i enhver medlemsstat om alle straffedomme afsagt af dets straffedomstole over for den pågældende medlemsstats statsborgere samt om eventuelle efterfølgende ændringer eller sletninger af oplysninger i strafferegistret, således som de er registreret i strafferegistret. Medlemsstaternes centrale myndigheder og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars centrale myndighed meddeler hinanden disse oplysninger mindst én gang om måneden.
3.
Hvis en medlemsstats centrale myndighed eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars centrale myndighed bliver opmærksom på, at en dømt person er statsborger i to eller flere medlemsstater eller statsborger i en eller flere medlemsstater og statsborger i Det Forenede Kongerige med et gyldigt identitetskort eller en gyldig opholdstilladelse udstedt i Gibraltar, overfører den de relevante oplysninger til hver af disse, også selv om den dømte er statsborger i den medlemsstat, på hvis område den pågældende er blevet dømt, eller statsborger i Det Forenede Kongerige med et gyldigt identitetskort eller en gyldig opholdstilladelse udstedt i Gibraltar, som er blevet dømt i Gibraltar.
ARTIKEL 110
Opbevaring af domme
1.
Hver medlemsstats centrale myndighed og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars centrale myndighed opbevarer alle de oplysninger, der meddeles i henhold til artikel 109.
2.
Hver medlemsstats centrale myndighed og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars centrale myndighed sikrer, at der foretages en identisk ændring eller sletning af de oplysninger, der er opbevaret i overensstemmelse med stk. 1, hvis der sker en efterfølgende ændring eller sletning i henhold til artikel 109.
3.
Hver medlemsstats centrale myndighed og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars centrale myndighed sikrer, at kun oplysninger, som er blevet ajourført i overensstemmelse med stk. 2, stilles til rådighed, når de besvarer anmodninger i henhold til artikel 111.
ARTIKEL 111
Anmodninger om oplysninger
1.
Hvis der anmodes om oplysninger fra en medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars strafferegister på nationalt plan til brug for en straffesag mod en person eller med andet formål end en straffesag, kan den pågældende medlemsstats centrale myndighed eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars centrale myndigheder, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med sin nationale ret sende en anmodning til den centrale myndighed i en anden medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvad der er relevant, om udskrift af oplysninger og tilknyttede data fra strafferegistret.
2.
Hvis en person anmoder den centrale myndighed i en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvori den pågældende person ikke er statsborger, om oplysninger fra sin egen straffeattest, indgiver den pågældende centrale myndighed en anmodning til den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende person er statsborger, eller i Det Forenede Kongerige, hvis den pågældende er statsborger dér, om udskrift af oplysninger og tilknyttede data fra strafferegistret med henblik på at kunne indsætte disse oplysninger og tilknyttede data i den attest, der skal udleveres til den pågældende person.
ARTIKEL 112
Svar på anmodninger
1.
Den anmodede centrale myndighed i en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sender svar på anmodninger om oplysninger til den anmodende centrale myndighed i en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar snarest muligt og under alle omstændigheder senest 20 arbejdsdage efter den dato, hvor anmodningen blev modtaget.
2.
Den centrale myndighed i hver stat og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar besvarer anmodninger, der fremsættes til andre formål end en straffesag i overensstemmelse med national ret.
3.
Uanset stk. 2 skal medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når de besvarer anmodninger med henblik på rekruttering til professionelle eller organiserede frivillige aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, medtage oplysninger om eksistensen af straffedomme for lovovertrædelser, der vedrører seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse af børn, børnepornografi, hvervning af børn til seksuelle formål, herunder tilskyndelse, medvirken til eller forsøg på at begå en af disse strafbare handlinger, samt oplysninger om udelukkelse fra at udøve aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, som følge af sådanne straffedomme.
ARTIKEL 113
Kommunikationskanal
Udveksling mellem medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar af oplysninger fra strafferegistret sker elektronisk i overensstemmelse med de tekniske og proceduremæssige specifikationer, der er fastsat i bilag 12.
ARTIKEL 114
Betingelser for anvendelsen af personoplysninger
1.
Hver medlemsstat og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar må kun anvende personoplysninger modtaget som svar på en anmodning i henhold til artikel 112 til de formål, hvortil de blev anmodet.
2.
Hvis der er anmodet om oplysninger til andre formål end en straffesag, kan en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar anvende de personoplysninger, der modtages i henhold til artikel 112, i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og kun inden for de grænser, som den anmodede centrale myndighed har fastsat i formularen i kapitel 2 i bilag 12.
3.
Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaten eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar anvende personoplysninger, der er videregivet af en anmodet central myndighed som svar på en anmodning i henhold til artikel 112, til at forebygge en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed.
4.
Hver medlemsstat og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at deres centrale myndigheder ikke videregiver personoplysninger, der er indberettet i henhold til artikel 109, til myndigheder i tredjelande, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
a)
personoplysningerne videregives kun under hensyn til sagens konkrete omstændigheder
b)
personoplysningerne videregives til myndigheder, hvis funktioner er direkte forbundet med de formål, hvortil personoplysningerne videregives i henhold til litra c)
c)
personoplysningerne videregives kun, hvis det er nødvendigt:
i)
med henblik på straffesager
ii)
til andre formål end straffesager eller
iii)
for at forebygge en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed
d)
personoplysningerne må kun anvendes af det anmodende tredjeland til de formål, hvortil der blev anmodet om oplysninger, og inden for de grænser, der er fastsat af den medlemsstat, der meddelte personoplysningerne, eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter omstændighederne, i henhold til artikel 109 og
e)
personoplysningerne videregives kun, hvis den centrale myndighed efter at have vurderet alle omstændighederne i forbindelse med videregivelsen af personoplysningerne til tredjelandet konkluderer, at der foreligger passende garantier til beskyttelse af personoplysningerne.
5.
Denne artikel finder ikke anvendelse på personoplysninger, der er indhentet af en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter omstændighederne, i henhold til dette kapitel, og som har oprindelse i den pågældende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter omstændighederne.
KAPITEL 4
OVERGIVELSE
ARTIKEL 115
Formål
Formålet med dette kapitel er at sikre, at udleveringsordningen mellem medlemsstaterne på den ene side og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den anden side er baseret på en mekanisme for overgivelse i medfør af en arrestordre i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.
ARTIKEL 116
Proportionalitetsprincippet
Samarbejde gennem arrestordren skal være nødvendigt og forholdsmæssigt, idet der tages hensyn til den eftersøgtes rettigheder og de forurettedes interesser, og under hensyn til handlingens grovhed, den straf, der kan idømmes, og muligheden for, at medlemsstaten eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar træffer mindre indgribende foranstaltninger end overgivelse af den eftersøgte person, navnlig med henblik på at undgå unødigt lange varetægtsfængslinger.
ARTIKEL 117
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
a)
"arrestordre": en retsafgørelse truffet af en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar med det formål, at Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller en medlemsstat anholder og overgiver en eftersøgt person med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning
b)
"fuldbyrdende judiciel myndighed": den judicielle myndighed i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, som har kompetence til at fuldbyrde en arrestordre i henhold til medlemsstatens eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars nationale ret
c)
"udstedende judiciel myndighed": den judicielle myndighed i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, som har kompetence til at udstede en arrestordren i henhold til medlemsstatens eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars nationale ret
d)
"judiciel myndighed": en myndighed, der i henhold til national ret i en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er en dommer, en domstol eller en offentlig anklager; en offentlig anklager betragtes kun som en retslig myndighed, i det omfang det er fastsat i national lovgivning
e)
"tredjeland": et land, der hverken er en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL 118
Anvendelsesområde
1.
En arrestordre kan udstedes for handlinger, der ifølge lovgivningen i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, kan straffes med en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst 12 måneder, eller, hvis der er afsagt en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, for straffe eller andre frihedsberøvende foranstaltninger af en varighed på mindst fire måneder.
2.
Overgivelse er betinget af, at de handlinger, der ligger til grund for udstedelsen af arrestordren, udgør en lovovertrædelse efter lovgivningen i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, uanset gerningsindholdet eller den retlige beskrivelse, jf. dog stk. 3 og 4.
3.
Med forbehold af artikel 119, artikel 120, stk. 1, litra b)-h), og artikel 121, 122 og 123, må de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, eller i den fuldbyrdende medlemsstat ikke afslå at fuldbyrde en arrestordre udstedt i forbindelse med nedenstående adfærd, såfremt en sådan adfærd kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst 12 måneder:
a)
den adfærd, hvorved en person medvirker til, at en gruppe personer, som handler med et fælles formål, begår en eller flere af de terrorhandlinger, der er omhandlet i artikel 1 og 2 i den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme, udfærdiget i Strasbourg den 27. januar 1977, eller i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, eller mord, alvorlig legemsbeskadigelse, bortførelse, frihedsberøvelse, gidseltagning eller voldtægt, selv om denne person ikke deltager i den faktiske gennemførelse af den eller de pågældende lovovertrædelser; et sådant bidrag skal være tilsigtet og udført med viden om, at deltagelsen vil bidrage til at nå gruppens kriminelle aktiviteter eller
b)
terrorisme som defineret i bilag 13.
4.
Unionen på vegne af en hvilken som helst af dens medlemsstater og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan hver især underrette Specialudvalget om Personers Bevægelighed om, at det krav om dobbelt strafbarhed, der er omhandlet i stk. 2, på basis af gensidighedsprincippet ikke anvendes, forudsat at den strafbare handling, der ligger til grund for arrestordren:
a)
er en af de strafbare handlinger anført i stk. 5 som defineret i lovgivningen i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, og
b)
i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år.
5.
De strafbare handlinger som omhandlet i stk. 4 er:
a)
deltagelse i en kriminel organisation
b)
terrorisme som defineret i bilag 13
c)
menneskehandel
d)
seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
e)
ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer
f)
ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer
g)
korruption, inklusive bestikkelse
h)
svig, herunder svig, der skader Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars, en medlemsstats eller Unionens finansielle interesser
i)
hvidvask af udbytte fra strafbart forhold
j)
falskmøntneri
k)
internetkriminalitet
l)
miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter
m)
menneskesmugling
n)
manddrab
o)
grov legemsbeskadigelse
p)
ulovlig handel med menneskevæv og -organer
q)
bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
r)
racisme og fremmedhad
s)
organiseret eller væbnet tyveri
t)
ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
u)
bedrageri
v)
afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning
w)
efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter
x)
forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med disse
y)
forfalskning af betalingsmidler
z)
ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
aa)
ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer
bb)
ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer
cc)
voldtægt
dd)
forsætlig brandstiftelse
ee)
strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed
ff)
kapring af skibe/fly/rumfartøjer og
gg)
sabotage.
ARTIKEL 119
Obligatoriske grunde til at afslå fuldbyrdelse af arrestordren
Fuldbyrdelse af arrestordren afslås:
a)
hvis den lovovertrædelse, der ligger til grund for arrestordren, er omfattet af amnesti i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, og de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har kompetence til at retsforfølge lovovertrædelsen i medfør af gældende strafferet i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør
b)
hvis det af de oplysninger, den fuldbyrdende judicielle myndighed er i besiddelse af, fremgår, at den eftersøgte person er blevet endeligt dømt for de samme forhold af en medlemsstat eller af Det Forenede Kongerige eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, på betingelse af at sanktionen i tilfælde af domsfældelse er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, som den eftersøgte er blevet dømt af, eller i Det Forenede Kongerige eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis den eftersøgte er blevet dømt af en af disse, eller
c)
hvis den person, der er omfattet af en arrestordre, i henhold til lovgivningen i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, på grund af sin alder ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for arrestordren.
ARTIKEL 120
Andre grunde til at afslå fuldbyrdelse af arrestordren
1.
Fuldbyrdelse af arrestordren kan afslås:
a)
hvis det forhold, der ligger til grund for en arrestordre, i et af de tilfælde, der er nævnt i artikel 118, stk. 2, ikke udgør en lovovertrædelse i henhold til lovgivningen i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør; for så vidt angår skatter, afgifter, told og valutahandel kan fuldbyrdelse af en arrestordre dog ikke afslås med den begrundelse, at lovgivningen i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, ikke foreskriver opkrævning af samme type skatter og afgifter eller ikke indeholder samme type regler om skatter, afgifter, told og valutahandel som lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, eller i den udstedende medlemsstat
b)
hvis den person, der er omfattet af en arrestordre, allerede retsforfølges i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, for det samme forhold som det, der ligger til grund for arrestordren
c)
hvis de judicielle myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, har besluttet enten ikke at indlede retsforfølgning for den lovovertrædelse, der ligger til grund for en arrestordre, eller at bringe retsforfølgningen til ophør, eller hvis den eftersøgte i en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har været genstand for en endelig afgørelse, som er til hinder for yderligere retsforfølgning, for de samme forhold
d)
hvis der er indtrådt forældelse med hensyn til strafferetlig forfølgning eller fuldbyrdelse i henhold til lovgivningen i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er en fuldbyrdende aktør, og denne medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har jurisdiktionskompetence i medfør af sin egen strafferet
e)
hvis det af de oplysninger, den fuldbyrdende judicielle myndighed er i besiddelse af, fremgår, at den eftersøgte person er blevet endeligt dømt for de samme forhold af et tredjeland eller af Det Forenede Kongerige, på betingelse af at sanktionen i tilfælde af domfældelse er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter domslandets ret
f)
hvis arrestordren er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, og:
i)
når den fuldbyrdende aktør er en medlemsstat, hvis den eftersøgte opholder sig i, er statsborger i eller bosat i den pågældende medlemsstat, eller
ii)
når den fuldbyrdende aktør er Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis den eftersøgte er en statsborger i Det Forenede Kongerige i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller en gyldig opholdstilladelse, der er udstedt i Gibraltar af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, eller en person, der opholder sig i eller er bosat i Gibraltar,
og en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til den nationale lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør; hvis den eftersøgte persons samtykke til overførsel af straffen eller en anden frihedsberøvende foranstaltning til den fuldbyrdende medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, er påkrævet, kan de kompetente myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, først afslå at fuldbyrde arrestordren, efter at den eftersøgte har givet sit samtykke til overførsel af straffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning
g)
hvis arrestordren vedrører lovovertrædelser, som:
i)
i henhold til lovgivningen i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, betragtes som begået helt eller delvis på den fuldbyrdende medlemsstats område eller i Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den fuldbyrdende aktør, eller på et sted, der ligestilles hermed, eller
ii)
er begået uden for den udstedende medlemsstat eller uden for Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den udstedende aktør, og lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, eller i den fuldbyrdende medlemsstat ikke hjemler adgang til retsforfølgning for tilsvarende lovovertrædelser, hvis de er begået uden for deres område
h)
hvis der på grundlag af objektive elementer er grund til at tro, at den nævnte arrestordre er udstedt med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af dennes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældendes situation kan blive skadet af en af disse grunde
i)
hvis arrestordren er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, og den eftersøgte ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen, medmindre det fremgår af arrestordren, at den pågældende i overensstemmelse med yderligere proceduremæssige krav i henhold til den nationale lovgivning i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør,
i)
i rette tid:
A)
enten er blevet indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at den pågældende var klar over tidspunktet og stedet for den berammede retssag
og
B)
er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om den pågældende ikke var til stede under retssagen
eller
ii)
havde kendskab til tidspunktet og stedet for den berammede retssag og havde givet mandat til en advokat, som enten blev udpeget af den pågældende person eller af en kompetent myndighed i medlemsstaten eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar til at forsvare den pågældende under retssagen, og denne advokat faktisk forsvarede den pågældende under retssagen
eller
iii)
efter at have fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt være blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret:
A)
udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen
eller
B)
ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende frist
eller
iv)
ikke har fået afgørelsen forkyndt personligt, men
A)
vil få den forkyndt personligt straks efter overgivelsen og udtrykkeligt vil blive underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor den pågældende har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret
og
B)
vil blive underrettet om den frist, inden for hvilken den pågældende skal anmode om en sådan fornyet prøvelse eller anke som nævnt i den pågældende arrestordre.
2.
Hvis arrestordren udstedes med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning på de i stk. 1, nr. i), iv), nævnte betingelser, og den pågældende person ikke tidligere har modtaget officielle oplysninger om, at der er indledt en straffesag mod vedkommende, kan den pågældende, når denne underrettes om arrestordrens indhold, anmode om at få en kopi af dommen, inden overgivelsen finder sted. Straks efter at den udstedende myndighed har fået underretning om anmodningen, fremsender den genparten af dommen til den pågældende via den fuldbyrdende myndighed. Anmodningen fra den pågældende må hverken forsinke overgivelsesproceduren eller forsinke afgørelsen om fuldbyrdelse af arrestordren. Dommen fremsendes kun til orientering til den pågældende; den anses ikke for en formel forkyndelse af dommen og igangsætter ikke nogen frister, der finder anvendelse i forbindelse med fornyet prøvelse eller anke.
3.
Hvis personen overgives på de i stk. 1, nr. i), iv), omhandlede vilkår, og den pågældende har anmodet om fornyet prøvelse eller anke, tages frihedsberøvelsen af den pågældende person, der afventer en sådan fornyet prøvelse eller anke, regelmæssigt eller på begæring af den pågældende op til prøvelse i henhold til lovgivningen i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, indtil den fornyede prøvelse eller anken er færdigbehandlet. En sådan prøvelse omfatter navnlig muligheden af at suspendere eller afbryde frihedsberøvelsen. Den fornyede prøvelse eller anken begynder i rette tid efter overgivelsen.
ARTIKEL 121
Undtagelsesbestemmelse vedrørende politiske lovovertrædelser
1.
Fuldbyrdelse af en arrestordre kan ikke afslås med den begrundelse, at de kompetente myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, kan betragte lovovertrædelsen som en politisk lovovertrædelse, som en strafbar handling, der er forbundet med en politisk lovovertrædelse, eller som en lovovertrædelse, der udspringer af politiske motiver.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen på vegne af en hvilken som helst af dens medlemsstater kan dog hver især underrette Specialudvalget om Personers Bevægelighed om, at stk. 1 kun finder anvendelse i forbindelse med:
a)
de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 1 og 2 i den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme
b)
sammensværgelse eller medvirken til at begå en eller flere af de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 1 og 2 i den europæiske konvention til bekæmpelse af terrorisme, hvis disse forbrydelser modsvarer beskrivelsen af den adfærd, der er omhandlet i denne aftales artikel 118, stk. 3, og
c)
terrorisme som defineret i bilag 13.
3.
Hvis en arrestordre er udstedt af en medlemsstat, på hvis vegne der er foretaget underretning som omhandlet i stk. 2, eller hvis en arrestordre er udstedt af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, og sidstnævnte har foretaget en sådan underretning, kan Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, eller den fuldbyrdende medlemsstat anvende gensidighedsprincippet.
ARTIKEL 122
Undtagelsesbestemmelse vedrørende nationalitet
1.
Fuldbyrdelse af en arrestordre kan ikke afslås med den begrundelse, at den eftersøgte er statsborger i den fuldbyrdende medlemsstat eller, når den fuldbyrdende aktør er Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, statsborger i Det Forenede Kongerige.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen på vegne af en hvilken som helst af dens medlemsstater kan hver især underrette Specialudvalget om Personers Bevægelighed om, at Det Forenede Kongeriges egne statsborgere eller den pågældende medlemsstats egne statsborgere, alt efter omstændighederne, ikke vil blive overgivet, eller at overgivelse af deres egne statsborgere kun tillades på visse nærmere angivne betingelser. Underretningen skal baseres på de grundlæggende principper eller praksis i den nationale retsorden i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller i den medlemsstat, på hvis vegne underretningen er foretaget. I givet fald kan Unionen på vegne af en hvilken som helst af dens medlemsstater eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter omstændighederne, underrette Specialudvalget om Personers Bevægelighed inden for en rimelig frist efter modtagelsen af den anden parts underretning om, at de fuldbyrdende judicielle myndigheder i medlemsstaten eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter omstændighederne, kan afslå at overgive sine egne statsborgere, jf. stk. 1, til den pågældende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller at overgivelse kun er tilladt på visse nærmere angivne betingelser.
3.
Hvis en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har nægtet at fuldbyrde en arrestordre på det grundlag, at Det Forenede Kongerige for så vidt angår Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har foretaget en underretning, eller at Unionen for så vidt angår en medlemsstat har foretaget en underretning på dennes vegne, jf. stk. 2, skal de kompetente myndigheder i denne medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar efter at have taget hensyn til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars synspunkter, når det er den udstedende aktør, eller de kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstats synspunkter overveje at indlede en retssag mod statsborgeren i Det Forenede Kongerige eller i medlemsstaten, alt efter omstændighederne, som står i et rimeligt forhold til genstanden for arrestordren. I tilfælde, hvor en judiciel myndighed beslutter ikke at indlede en sådan retssag, skal offeret for den lovovertrædelse, der ligger til grund for arrestordren, kunne modtage oplysninger om afgørelsen i overensstemmelse med gældende national lovgivning.
4.
Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i henhold til stk. 3 anlægger sag mod sin egen statsborger, jf. stk. 1, skal de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i nedenstående tilfælde kunne træffe passende foranstaltninger til at bistå ofrene og vidnerne, navnlig med hensyn til den måde, hvorpå retssagen føres:
a)
hvis retssagen anlægges i en medlemsstat, når de pågældende har bopæl i Det Forenede Kongerige eller i Gibraltar eller i en anden medlemsstat
b)
hvis retssagen anlægges i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når de har bopæl i en medlemsstat.
ARTIKEL 123
Garantier, som de kompetente myndigheder
i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar,
når det er den udstedende aktør, skal give i særlige tilfælde
1.
Den fuldbyrdende judicielle myndigheds fuldbyrdelse af arrestordren kan underlægges følgende garantier:
a)
hvis den lovovertrædelse, der ligger til grund for arrestordren, kan straffes med en livsvarig fængselsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, kan de kompetente myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, gøre fuldbyrdelsen af den nævnte arrestordre betinget af, at de kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, giver garanti – som anses for tilstrækkelig af de kompetente myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør – for, at de kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, på anmodning eller senest efter 20 år vil tage den pålagte straf eller foranstaltning op til fornyet overvejelse eller vil tilskynde til anvendelse af lempeligere foranstaltninger, som personen har ret til at anmode om i henhold til lovgivningen i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, med det formål ikke at fuldbyrde en sådan straf eller foranstaltning
b)
hvis en person, der er genstand for en arrestordre med henblik på retsforfølgning, er statsborger eller er bosat i den fuldbyrdende medlemsstat eller – når den fuldbyrdende aktør er Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar – er statsborger i Det Forenede Kongerige eller en person med bopæl i Gibraltar, kan overgivelsen gøres betinget af, at den pågældende efter at være blevet hørt sendes tilbage til den fuldbyrdende medlemsstat eller til Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den fuldbyrdende aktør, med henblik på dér at afsone sin frihedsstraf eller den anden frihedsberøvende foranstaltning, den pågældende er blevet idømt i den udstedende medlemsstat eller i Gibraltar, når den udstedende aktør er Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar; hvis overførsel af straffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning til den fuldbyrdende medlemsstat eller til Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den fuldbyrdende aktør, kræver den eftersøgtes samtykke, er garantien for, at den pågældende person sendes tilbage til den fuldbyrdende medlemsstat eller til Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den fuldbyrdende aktør, for at afsone straffen betinget af, at den eftersøgte efter at være blevet hørt indvilliger i at blive sendt tilbage til den fuldbyrdende medlemsstat eller til Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den fuldbyrdende aktør
c)
hvis der er vægtige grunde til at antage, at der er en reel risiko mod beskyttelsen af den eftersøgte persons grundlæggende rettigheder, kan den fuldbyrdende judicielle myndighed i givet fald kræve yderligere garantier med hensyn til behandlingen af den eftersøgte person efter overgivelsen, inden den træffer afgørelse om, hvorvidt arrestordren skal fuldbyrdes.
2.
Specialudvalget om Personers Bevægelighed har beføjelse til at vedtage ændringer af denne artikel, hvis det er nødvendigt for at afspejle ændringer af handels- og samarbejdsaftalen.
ARTIKEL 124
Anvendelse af den centrale myndighed
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar underretter Specialudvalget om Personers Bevægelighed om, hvem der er Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars centrale myndighed, og Unionen kan på vegne af en hvilken som helst af dens medlemsstater underrette Specialudvalget om Personers Bevægelighed om, hvem der er den centrale myndighed i hver af de medlemsstater, der har udpeget en sådan myndighed, eller, hvis det er foreskrevet i den pågældende medlemsstats eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars retssystem, kan der gives underretning om mere end én central myndighed, som kan bistå de kompetente judicielle myndigheder.
2.
Ved underretningen af Specialudvalget om Personers Bevægelighed i henhold til stk. 1 kan Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen på vegne af en hvilken som helst af dens medlemsstater hver især angive, hvilken eller hvilke centrale myndigheder der, afhængigt af opbygningen af de relevante medlemsstaters eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars interne retssystem, er ansvarlige for den administrative overførsel og modtagelse af arrestordrer samt al anden officiel korrespondance vedrørende den administrative overførsel og modtagelse af arrestordrer. En sådan overførsel af arrestordrer foretages i overensstemmelse med artikel 126 og dermed artikel 6, stk. 1. En sådan angivelse er bindende for alle myndighederne i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør.
ARTIKEL 125
Arrestordrens indhold og form
1.
Arrestordren skal indeholde følgende oplysninger, som er angivet i formularen i bilag 14:
a)
den eftersøgtes identitet og nationalitet
b)
navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-mailadresse på den udstedende judicielle myndighed
c)
angivelse af, om der foreligger en eksigibel dom, en arrestordre eller en anden eksigibel afgørelse med samme retskraft, som falder ind under anvendelsesområdet for artikel 118
d)
lovovertrædelsens karakter og retlige beskrivelse, navnlig i relation til artikel 118
e)
en beskrivelse af, under hvilke omstændigheder lovovertrædelsen er begået, herunder tidspunkt, sted og omfang af den eftersøgtes medvirken hertil
f)
den idømte straf, hvis der er tale om en endelig dom, eller den strafferamme, der er fastsat for den pågældende lovovertrædelse i lovgivningen i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør og
g)
så vidt muligt andre følger af lovovertrædelsen.
2.
Specialudvalget om Personers Bevægelighed kan ændre formularen i bilag 14, hvis det er nødvendigt.
Specialudvalget om Personers Bevægelighed vedtager de ændringer af formularen i bilag 14, der måtte være nødvendige for at afspejle ændringer af bilag 43 til handels- og samarbejdsaftalen.
3.
Arrestordren oversættes til det eller et af de officielle sprog i den fuldbyrdende medlemsstat eller til engelsk, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den fuldbyrdende aktør. Unionen kan på vegne af en hvilken som helst af dens medlemsstater meddele Specialudvalget om Personers Bevægelighed, at en oversættelse til et eller flere af de officielle sprog i en medlemsstat vil blive accepteret.
ARTIKEL 126
Fremsendelse af en arrestordre
1.
Artikel 6, stk. 1, finder kun anvendelse ved den første overførsel af arrestordren, som skal overføres i overensstemmelse med nævnte artikel og bestemmelserne i nærværende kapitel.
2.
Hvis den eftersøgte persons opholdssted er kendt, kan den udstedende judicielle myndighed i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, overføre arrestordren til den kompetente myndighed i den fuldbyrdende medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, således at denne myndighed kan fastslå arrestordrens ægthed.
ARTIKEL 127
Regler for fremsendelse af en arrestordre
1.
Hvis den udstedende judicielle myndighed ikke har kendskab til, hvilken myndighed der er den kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed, foretager den de nødvendige undersøgelser for at indhente denne oplysning fra de kompetente myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat eller fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør.
2.
Som alternativ til artikel 126 kan den udstedende judicielle myndighed anmode Den Internationale Kriminalpolitiorganisation ("Interpol") om at fremsende en arrestordre.
3.
Alle vanskeligheder i forbindelse med fremsendelsen eller ægtheden af dokumenter, der er nødvendige for fuldbyrdelsen af arrestordren, løses ved direkte kontakter mellem de berørte judicielle myndigheder eller, hvor det er hensigtsmæssigt, med hjælp fra de centrale myndigheder i medlemsstaterne eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
4.
Hvis den myndighed, der modtager en arrestordre, ikke er kompetent til at behandle den, sender den straks arrestordren videre til den kompetente myndighed i den fuldbyrdende medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, og underretter den udstedende judicielle myndighed herom.
ARTIKEL 128
Den eftersøgtes rettigheder
1.
Hvis en eftersøgt person anholdes på grundlag af en arrestordre, skal den fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse med national ret i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, informere den pågældende om arrestordren og dens indhold samt om muligheden for at give samtykke til overgivelse til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, eller til den udstedende medlemsstat.
2.
En eftersøgt, der anholdes på grundlag af en arrestordre, og som ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes under retssagen, har ret til at blive bistået af en tolk og få tilvejebragt en skriftlig oversættelse på den eftersøgte persons modersmål eller på et andet sprog, som denne taler eller forstår, i overensstemmelse med national ret i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør.
3.
En eftersøgt har ved anholdelsen ret til advokatbistand i overensstemmelse med national ret i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør.
4.
Den eftersøgte informeres om sin ret til at udpege en advokat i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, som kan bistå den pågældende person under retssagen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, eller i den fuldbyrdende medlemsstat. Dette stykke berører ikke de frister, der er fastsat i artikel 140.
5.
En eftersøgt person, der anholdes, har ret til at få de konsulære myndigheder i den stat, hvor den pågældende er statsborger, eller, hvis den pågældende er statsløs, de konsulære myndigheder i den stat, hvor den pågældende person har sit sædvanlige opholdssted, underrettet om anholdelsen uden unødig forsinkelse og til at kommunikere med disse myndigheder, hvis den pågældende ønsker det.
ARTIKEL 129
Varetægtsfængsling af en person
Når en person anholdes på grundlag af en arrestordre, skal den fuldbyrdende judicielle myndighed afgøre, om den pågældende skal forblive varetægtsfængslet i overensstemmelse med lovgivningen i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør. Den pågældende kan på et hvilket som helst tidspunkt løslades midlertidigt i overensstemmelse med national ret i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, forudsat at den pågældende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at forhindre den pågældende i at stikke af.
ARTIKEL 130
Samtykke til overgivelse
1.
Hvis den anholdte person oplyser, at vedkommende giver sit samtykke til overgivelse, afgives dette samtykke og i givet fald det udtrykkelige afkald på anvendelse af "specialitetsreglen", jf. artikel 144, stk. 2, til den fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse med nationale ret i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør.
2.
Hver medlemsstat og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar træffer de nødvendige foranstaltninger til, at samtykket og i givet fald afkaldet som omhandlet i stk. 1 indhentes på en sådan måde, at det fremgår, at den pågældende frivilligt har afgivet dem med fuldt kendskab til følgerne heraf. Den eftersøgte har ret til advokatbistand med henblik herpå.
3.
Samtykket og i givet fald afkaldet som omhandlet i stk. 1 føres til protokols i overensstemmelse med national ret i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør.
4.
Samtykket kan i princippet ikke tilbagekaldes. En medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan fastsætte, at samtykket og i givet fald afkaldet som omhandlet i stk. 1 kan tilbagekaldes i henhold til deres nationale lovgivning. I så fald medregnes perioden mellem datoen for samtykket og datoen for tilbagekaldelsen ikke ved fastlæggelsen af fristerne i artikel 140. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen på vegne af en hvilken som helst af dens medlemsstater kan hver især underrette Specialudvalget om Personers Bevægelighed om, at de ønsker at gøre brug af denne mulighed og her angive procedurerne for, hvordan samtykket kan tilbagekaldes, og eventuelle ændringer af disse procedurer.
ARTIKEL 131
Afhøring af den eftersøgte
Hvis den anholdte ikke giver sit samtykke til overgivelse som omhandlet i artikel 130, har vedkommende ret til at blive hørt af den fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse med national ret i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør.
ARTIKEL 132
Afgørelse om overgivelse
1.
Den fuldbyrdende judicielle myndighed træffer inden for de fastsatte frister og på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel, og navnlig ud fra proportionalitetsprincippet som omhandlet i artikel 116, afgørelse om, hvorvidt den pågældende skal overgives.
2.
Hvis den fuldbyrdende judicielle myndighed finder, at de oplysninger, som de kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, har fremsendt, ikke er tilstrækkelige til, at den kan træffe afgørelse om overgivelsen, anmoder den om, at de nødvendige supplerende oplysninger, navnlig med hensyn til artikel 116, artikel 119 til 121, artikel 123 og artikel 125 hurtigst muligt udstedes, og den kan fastsætte en frist for modtagelse heraf under hensyntagen til fristerne i artikel 134.
3.
Den udstedende judicielle myndighed kan til enhver tid fremsende yderligere nyttige oplysninger til den fuldbyrdende judicielle myndighed.
ARTIKEL 133
Afgørelse i tilfælde af konkurrerende anmodninger
1.
Hvis de judicielle myndigheder i to eller flere medlemsstater eller i en eller flere medlemsstater og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har udstedt en europæisk arrestordre eller en arrestordre vedrørende den samme person, træffes afgørelsen om, hvilken af disse arrestordrer der skal fuldbyrdes, af den fuldbyrdende judicielle myndighed under behørig hensyntagen til samtlige omstændigheder, herunder navnlig lovovertrædelsernes relative grovhed og det sted, de er begået, de respektive datoer for arrestordrerne eller de europæiske arrestordrer, og om de er udstedt med henblik på retsforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, og til medlemsstaternes retlige forpligtelser i henhold til EU-retten vedrørende navnlig principperne om fri bevægelighed og ikkeforskelsbehandling på grundlag af nationalitet.
2.
Den fuldbyrdende judicielle myndighed i en medlemsstat kan rådføre sig med Eurojust med henblik på at træffe den i stk. 1 nævnte afgørelse.
3.
Hvis der opstår konflikt mellem en arrestordre og en udleveringsanmodning fra et tredjeland eller en arrestordre fra Det Forenede Kongerige i henhold til handels- og samarbejdsaftalen, afgør den kompetente myndighed i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, om det er den europæiske arrestordre eller udleveringsanmodningen eller arrestordren i henhold til handels- og samarbejdsaftalen, der skal have forrang, under behørig hensyntagen til alle forhold, herunder navnlig de forhold, der er omhandlet i stk. 1, samt dem, der er nævnt i den konvention eller aftale, der finder anvendelse.
4.
Denne artikel berører ikke medlemsstaternes og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars forpligtelser i henhold til statutten for Den Internationale Straffedomstol.
ARTIKEL 134
Frister og procedurer i forbindelse med afgørelsen om fuldbyrdelse af arrestordren
1.
En arrestordre behandles og fuldbyrdes som hastesag.
2.
I tilfælde, hvor den eftersøgte giver sit samtykke til overgivelse, træffes den endelige afgørelse om fuldbyrdelsen af arrestordren inden for en frist på ti dage, efter at samtykket er givet.
3.
I andre tilfælde træffes den endelige afgørelse om fuldbyrdelse af arrestordren senest 60 dage efter anholdelsen af den eftersøgte.
4.
I konkrete tilfælde, hvor arrestordren ikke kan fuldbyrdes inden for de i stk. 2 og 3 fastsatte frister, underretter den fuldbyrdende judicielle myndighed straks den udstedende judicielle myndighed herom og om grundene hertil. I så fald kan fristerne forlænges med yderligere 30 dage.
5.
Så længe den fuldbyrdende judicielle myndighed ikke har truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af arrestordren, sikrer den, at de materielle betingelser for overgivelse fortsat er opfyldt.
6.
Ethvert afslag på fuldbyrdelse af en arrestordre skal begrundes.
ARTIKEL 135
Forholdsregler i forbindelse med afgørelsen
1.
Hvis arrestordren er udstedt med henblik på strafforfølgning, skal den fuldbyrdende judicielle myndighed enten:
a)
give samtykke til, at den eftersøgte afhøres i overensstemmelse med artikel SURRENDER.22 eller
b)
give samtykke til, at den eftersøgte overføres midlertidigt.
2.
Betingelserne for midlertidig overførelse og dennes varighed aftales mellem den udstedende judicielle myndighed og den fuldbyrdende judicielle myndighed.
3.
I tilfælde af midlertidig overførelse skal den eftersøgte kunne vende tilbage til den fuldbyrdende medlemsstat eller til Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den fuldbyrdende aktør, for at overvære de retsmøder, der vedrører den pågældende som en del af overgivelsesproceduren.
ARTIKEL 136
Afhøring af personen i forbindelse med afgørelsen
1.
Den eftersøgte afhøres af en judiciel myndighed. Den eftersøgte skal i den forbindelse bistås af en advokat, som er udpeget i overensstemmelse med national ret i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør.
2.
Den eftersøgte afhøres i overensstemmelse med retten i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, og på de betingelser, der er aftalt mellem den udstedende judicielle myndighed og den fuldbyrdende judicielle myndighed.
3.
Den kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed kan udpege en anden judiciel myndighed i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, til at deltage i afhøringen af den eftersøgte med henblik på at sikre korrekt anvendelse af denne artikel.
ARTIKEL 137
Privilegier og immuniteter
1.
Hvis den eftersøgte person nyder et privilegium eller en immunitet i forbindelse med fuldbyrdelse eller retsforfølgning i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, løber de frister, der er omhandlet i artikel 134, først fra det tidspunkt, hvor eller hvis den fuldbyrdende judicielle myndighed er blevet underrettet om, at privilegiet eller immuniteten er blevet ophævet.
2.
De kompetente myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, sikrer, at de materielle betingelser for overgivelse er opfyldt, hvis den eftersøgte ikke længere nyder et sådant privilegium eller en sådan immunitet.
3.
Påhviler ophævelsen af privilegiet eller immuniteten en myndighed i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, anmoder den fuldbyrdende judicielle myndighed straks den pågældende myndighed derom. Påhviler ophævelsen af privilegiet eller immuniteten en myndighed i en anden medlemsstat, Det Forenede Kongerige, Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, et tredjeland eller en international organisation, anmoder den udstedende judicielle myndighed den pågældende myndighed derom.
ARTIKEL 138
Konkurrerende internationale forpligtelser
1.
Denne aftale anfægter ikke den fuldbyrdende stats forpligtelser eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars forpligtelser, når det er den fuldbyrdende aktør, i de tilfælde, hvor den eftersøgte er udleveret til den pågældende medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar fra et tredjeland eller Det Forenede Kongerige, og den pågældende er beskyttet af specialitetsreglen i henhold til de regler, hvorefter udleveringen fandt sted. Den fuldbyrdende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, træffer alle nødvendige foranstaltninger for straks at anmode om samtykke fra det tredjeland eller Det Forenede Kongerige, hvorfra den eftersøgte er udleveret, således at den pågældende kan overgives til den udstedende medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør. Fristerne i artikel 134 løber først fra den dag, hvor specialitetsreglen ophører med at finde anvendelse.
2.
Indtil der er truffet afgørelse i tredjelandet eller Det Forenede Kongerige, alt efter hvor den eftersøgte er udleveret fra, sikrer den fuldbyrdende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, at de materielle betingelser, der er nødvendige for effektiv overgivelse, fortsat er opfyldt.
ARTIKEL 139
Underretning om afgørelsen
Den fuldbyrdende judicielle myndighed underretter straks den udstedende judicielle myndighed om, hvorvidt arrestordren vil blive fuldbyrdet.
ARTIKEL 140
Frist for overgivelse af den eftersøgte
1.
Den eftersøgte overgives snarest muligt på en dato, der aftales mellem de berørte myndigheder.
2.
Den eftersøgte overgives, senest ti dage efter at den endelige afgørelse om fuldbyrdelse af arrestordren er truffet.
3.
Hvis det på grund af omstændigheder, som ikke kan tilskrives de kompetente myndigheder i nogen af medlemsstaterne eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, viser sig umuligt at overgive den eftersøgte inden for den i stk. 2 fastsatte frist, kontakter den fuldbyrdende judicielle myndighed og den udstedende judicielle myndighed straks hinanden og aftaler en ny dato for overgivelse. I så fald finder overgivelsen sted senest ti dage efter den således aftalte nye dato.
4.
En overgivelse kan undtagelsesvis udsættes midlertidigt af tungtvejende humanitære grunde, f.eks. hvis der er vægtige grunde til at antage, at overgivelsen klart ville bringe den eftersøgtes liv eller helbred i fare. Arrestordren skal fuldbyrdes, så snart disse grunde ikke længere foreligger. Den fuldbyrdende judicielle myndighed underretter straks den udstedende judicielle myndighed herom, og de aftaler en ny dato for overgivelsen. I så fald finder overgivelsen sted senest ti dage efter den aftalte nye dato.
5.
Hvis den eftersøgte stadig er varetægtsfængslet efter udløbet af de i stk. 2-4 nævnte frister, løslades vedkommende. De fuldbyrdende og udstedende judicielle myndigheder kontakter hinanden, så snart det viser sig, at en person skal løslades i henhold til dette stykke, og aftaler de nærmere bestemmelser for overgivelsen af den pågældende person.
ARTIKEL 141
Udsættelse af overgivelsen eller betinget overgivelse
1.
Den fuldbyrdende judicielle myndighed kan efter at have besluttet at fuldbyrde arrestordren udsætte overgivelsen af den eftersøgte, således at den pågældende kan retsforfølges i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, eller, hvis den eftersøgte allerede er dømt, således at den pågældende kan afsone en straf for en anden overtrædelse end den, der ligger til grund for arrestordren, i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør.
2.
I stedet for at udsætte overgivelsen kan den fuldbyrdende judicielle myndighed midlertidigt overgive den eftersøgte til den udstedende medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, på betingelser, der skal aftales mellem de fuldbyrdende judicielle myndigheder og de udstedende judicielle myndigheder. Aftalen skal være skriftlig, og betingelserne er bindende for alle myndighederne i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør.
ARTIKEL 142
Transit
1.
Hver medlemsstat, Det Forenede Kongerige og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar tillader transit gennem sit område af en eftersøgt person, der er overgivet, forudsat at de har modtaget oplysninger om:
a)
identiteten og nationaliteten på den person, der er omfattet af arrestordren
b)
eksistensen af en arrestordre
c)
lovovertrædelsens karakter og retlige beskrivelse og
d)
omstændighederne ved lovovertrædelsen, herunder tid og sted.
2.
Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har foretaget en underretning i henhold til artikel 122, stk. 2, om, at statsborgere i Det Forenede Kongerige ikke vil blive overgivet, eller at overgivelse kun tillades på visse nærmere angivne betingelser, kan Det Forenede Kongerige eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter omstændighederne, på de samme betingelser nægte transit for statsborgere i Det Forenede Kongerige eller underkaste den de samme betingelser.
3.
Den medlemsstat, på hvis vegne der er foretaget underretning i henhold til artikel 122, stk. 2, om, at dennes egne statsborgere ikke vil blive overgivet, eller at overgivelse kun tillades på visse nærmere angivne betingelser, kan på samme betingelser nægte transit for dens egne statsborgere gennem dens område eller underkaste den de samme betingelser.
4.
Medlemsstaterne, Det Forenede Kongerige og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar meddeler Specialudvalget om Personers Bevægelighed, hvilke myndigheder der er ansvarlige for at modtage transitanmodninger, og hvilke dokumenter der kræves, samt al anden officiel korrespondance vedrørende transitanmodninger.
5.
Transitanmodningen og de i stk. 1 nævnte oplysninger kan meddeles den myndighed, der meddeles i medfør af stk. 4, på en hvilken som helst måde, der kan efterlade et skriftligt spor. Den pågældende myndighed i den anmodede medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den anmodede aktør, meddeler sin afgørelse på samme måde.
6.
Denne artikel finder ikke anvendelse i forbindelse med flyrejser uden planlagt mellemlanding. Finder der imidlertid en uplanlagt landing sted, forsyner de kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, den i stk. 4 omhandlede myndighed med de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
7.
Når en person, der skal udleveres eller overgives fra et tredjeland eller Det Forenede Kongerige til en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller mellem medlemsstater, befinder sig i transit, finder denne artikel tilsvarende anvendelse. Navnlig skal henvisninger til en "arrestordre" betragtes som henvisninger til en "udleveringsanmodning" eller en "europæisk arrestordre" eller en "arrestordre i henhold til handels- og samarbejdsaftalen", alt efter omstændighederne.
ARTIKEL 143
Modregning af varigheden af varetægtsfængslingen
i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Gibraltar
1.
Den udstedende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, modregner enhver periode med varetægtsfængsling som følge af fuldbyrdelse af en arrestordre i den samlede varighed af den periode, som skal afsones i den udstedende medlemsstat eller i Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den udstedende medlemsstat, som følge af idømmelsen af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.
2.
Den fuldbyrdende judicielle myndighed eller den centrale myndighed, der er meddelt i henhold til artikel 124, giver samtidig med overgivelsen alle oplysninger om varigheden af den eftersøgtes varetægtsfængsling på grundlag af arrestordren, til den udstedende judicielle myndighed.
ARTIKEL 144
Eventuel retsforfølgning for andre lovovertrædelser
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan underrette Specialudvalget om Personers Bevægelighed om, at i dets forbindelser med medlemsstater, på hvis vegne Unionen har givet underretning i overensstemmelse med stk. 2, formodes der at være givet samtykke til retsforfølgning, idømmelse af straf eller tilbageholdelse med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning for andre inden overgivelsen begåede lovovertrædelser end den, for hvilken den pågældende er overgivet, medmindre Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars fuldbyrdende judicielle myndighed i en konkret sag anfører andet i sin afgørelse om overgivelse.
2.
Unionen kan på vegne af enhver af dens medlemsstater underrette Specialudvalget om Personers Bevægelighed om, at når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har givet underretning i overensstemmelse med stk. 1, formodes der at være givet samtykke fra de pågældende medlemsstater til retsforfølgning, idømmelse af straf eller tilbageholdelse med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning for andre inden overgivelsen begåede lovovertrædelser end den, for hvilken den pågældende er overgivet, medmindre medlemsstatens fuldbyrdende judicielle myndighed i en konkret sag anfører andet i sin afgørelse om overgivelse.
3.
Bortset fra de i stk. 1, 2 og 4 omhandlede tilfælde kan en person, der er overgivet, ikke retsforfølges, idømmes straf eller på anden måde tilbageholdes for andre inden overgivelsen begåede lovovertrædelser end den, for hvilken den pågældende er overgivet.
4.
Stk. 3 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
a)
den pågældende har, efter at have haft mulighed for at forlade den medlemsstat, hvortil vedkommende blev overgivet, eller Gibraltar, når vedkommende er overgivet til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, har undladt dette inden for 45 dage efter den endelige løsladelse eller er vendt tilbage til denne medlemsstats område eller Gibraltar, alt efter omstændighederne, efter at have forladt området
b)
lovovertrædelsen kan ikke straffes med frihedsberøvelse
c)
retsforfølgningen medfører ikke anvendelse af en foranstaltning, der begrænser den pågældendes personlige frihed
d)
den pågældende vil blive pålagt en straf eller en foranstaltning, der ikke indebærer frihedsberøvelse, herunder bødestraf eller en anden foranstaltning, der måtte træde i stedet for bøde, også selv om denne straf eller foranstaltning begrænser den pågældendes personlige frihed
e)
den pågældende har givet sit samtykke til overgivelse, eventuelt samtidig med at den pågældende har givet afkald på anvendelse af specialitetsreglen, i henhold til artikel 130
f)
den pågældende giver efter overgivelsen udtrykkeligt afkald på anvendelse af specialitetsreglen for specifikke lovovertrædelser, der er begået inden overgivelsen; afkaldet skal gives til den kompetente den judicielle myndighed i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, og føres til protokols i overensstemmelse med national ret i den pågældende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter omstændighederne; afkaldet skal indhentes på en sådan måde, at det fremgår, at den pågældende har givet det frivilligt og med fuldt kendskab til følgerne; med henblik herpå har den pågældende ret til en advokat og
g)
den fuldbyrdende judicielle myndighed, der har overgivet den pågældende, giver sit samtykke i henhold til stk. 4.
5.
Anmodningen om samtykke skal indgives til den fuldbyrdende judicielle myndighed med de oplysninger, der er nævnt i artikel 125, stk. 1, og være ledsaget af en oversættelse som omhandlet i artikel 125, stk. 2. Samtykke skal gives, når den lovovertrædelse, for hvilken der er anmodet om samtykke, i sig selv giver anledning til overgivelse i henhold til bestemmelserne i dette kapitel. Samtykke skal nægtes af de grunde, der henvises til i artikel 119, og må ellers kun nægtes af de grunde, der henvises til i artikel 120 eller artikel 121, stk. 2, og artikel 122, stk. 2. Afgørelsen skal træffes senest 30 dage efter modtagelse af anmodningen. I de situationer, der er beskrevet i artikel 123, skal de kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, give de deri nævnte garantier.
ARTIKEL 145
Overgivelse eller senere udlevering
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan underrette Specialudvalget om Personers Bevægelighed om, at i dets forbindelser med medlemsstater, på hvis vegne Unionen har givet underretning i overensstemmelse med stk. 2, formodes Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar at have givet samtykke til en af disse medlemsstaters efterfølgende overgivelse af en person, som Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar oprindelig havde overgivet til den pågældende medlemsstat på grundlag af en arrestordre, til en anden af disse medlemsstater på grundlag af en europæisk arrestordre, der er udstedt for en lovovertrædelse, som er begået inden den pågældendes overgivelse, medmindre Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars fuldbyrdende judicielle myndighed i en konkret sag anfører andet i sin afgørelse om overgivelse over for den medlemsstat, der træffer afgørelse om den efterfølgende overgivelse.
2.
Unionen kan på vegne af enhver af dens medlemsstater underrette Specialudvalget om Personers Bevægelighed om, at når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har givet underretning i overensstemmelse med stk. 1, formodes disse medlemsstater at have givet samtykke til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars efterfølgende overgivelse af en person, som en af disse medlemsstater oprindelig havde overgivet til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på grundlag af en arrestordre, til en anden af disse medlemsstater på grundlag af en arrestordre, der er udstedt for en lovovertrædelse, som er begået inden den pågældendes overgivelse, medmindre den fuldbyrdende judicielle myndighed i den medlemsstat, som oprindelig overgav den pågældende person til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i en konkret sag anfører andet i sin afgørelse om overgivelse.
3.
En person, der er overgivet til den udstedende medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, i henhold til en arrestordre eller en europæisk arrestordre, kan under alle omstændigheder efterfølgende overgives til en anden medlemsstat end den fuldbyrdende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i henhold til en arrestordre eller en europæisk arrestordre, der er udstedt for en lovovertrædelse, som er begået inden overgivelsen, uden den fuldbyrdende judicielle myndigheds samtykke, i følgende tilfælde:
a)
den eftersøgte har, efter at have haft mulighed for at forlade den medlemsstat, hvortil vedkommende blev overgivet, eller Gibraltar, når vedkommende er overgivet til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, har undladt dette inden for 45 dage efter den endelige løsladelse eller er vendt tilbage til denne medlemsstats område eller Gibraltar efter at have forladt området
b)
den eftersøgte giver sit samtykke til at blive overgivet til en anden medlemsstat end den fuldbyrdende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i henhold til en arrestordre eller europæisk arrestordre; samtykke skal gives til de kompetente judicielle myndigheder i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, og føres til protokols i overensstemmelse med national ret i den pågældende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar; samtykke skal gives på en sådan måde, at det fremgår, at den pågældende har givet det frivilligt og med fuldt kendskab til følgerne; den eftersøgte har ret til advokatbistand med henblik herpå og
c)
den eftersøgte er ikke omfattet af specialitetsreglen i overensstemmelse med artikel 144, stk. 3, litra a), e), f) eller g).
4.
Den fuldbyrdende judicielle myndighed skal give sit samtykke til overgivelsen til en anden medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i overensstemmelse med følgende regler:
a)
anmodningen om samtykke skal indgives i overensstemmelse med artikel 126 og være ledsaget af de oplysninger, der er nævnt i artikel 125, stk. 1, og en oversættelse som omhandlet i artikel 125, stk. 2
b)
samtykke skal gives, når den lovovertrædelse, for hvilken der er anmodet om samtykke, i sig selv giver anledning til overgivelse i henhold til bestemmelserne i denne aftale
c)
afgørelsen skal træffes senest 30 dage efter modtagelse af anmodningen og
d)
samtykke skal nægtes af de grunde, der henvises til i artikel 119, og må ellers kun nægtes af de grunde, der henvises til i artikel 120, artikel 121, stk. 2, og artikel 122, stk. 2.
5.
I de situationer, der er beskrevet i artikel 123, skal de kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, give de deri nævnte garantier.
6.
Uanset stk. 1 og 2 må en person, der er overgivet i henhold til en arrestordre, ikke udleveres til et tredjeland eller overgives til Det Forenede Kongerige uden samtykke fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, som har overgivet den pågældende, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har overgivet den pågældende person. Samtykke skal gives i overensstemmelse med de konventioner, som den pågældende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter omstændighederne, er bundet af, og i overensstemmelse med national ret i den pågældende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL 146
Overgivelse af genstande
1.
Den fuldbyrdende judicielle myndighed skal efter anmodning fra den udstedende judicielle myndighed eller på eget initiativ og i overensstemmelse med national ret i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, beslaglægge og overgive genstande:
a)
som er påkrævede som bevismateriale, eller
b)
som den eftersøgte har erhvervet som resultat af lovovertrædelsen.
2.
De i stk. 1 nævnte genstande skal udleveres, selv om arrestordren ikke kan fuldbyrdes på grund af den eftersøgtes død eller undvigelse.
3.
Hvis de i stk. 1 nævnte genstande beslaglægges eller konfiskeres i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den fuldbyrdende aktør, kan den pågældende medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars myndigheder midlertidigt tilbageholde eller udlevere dem til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, eller til den udstedende medlemsstat, hvis de er påkrævede i forbindelse med verserende retsforfølgning, på betingelse af at de tilbageleveres.
4.
Enhver rettighed, som myndighederne i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, eller som tredjemand måtte have over de i stk. 1 nævnte genstande, bevares. Hvis der findes sådanne rettigheder, skal den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør, eller i den udstedende medlemsstat straks efter retsforfølgningen vedlagsfrit tilbagelevere genstandene til den fuldbyrdende medlemsstat eller til Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den fuldbyrdende aktør.
ARTIKEL 147
Udgifter
1.
Myndighederne i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den fuldbyrdende aktør, afholder de udgifter, der opstår i den fuldbyrdende medlemsstat eller i Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den fuldbyrdende aktør, i forbindelse med fuldbyrdelsen af en arrestordre.
2.
Alle andre udgifter afholdes af myndighederne i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den udstedende aktør.
ARTIKEL 148
Forholdet til andre juridiske instrumenter
1.
Dette kapitel træder fra datoen for denne aftales ikrafttræden i stedet for de tilsvarende bestemmelser i følgende konventioner, der finder anvendelse på udlevering mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den ene side og medlemsstaterne på den anden side, med forbehold af deres anvendelse i forholdet mellem medlemsstaterne eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den ene side og tredjelande på den anden side:
a)
den europæiske konvention om udlevering, udfærdiget i Paris den 13. december 1957, med tilhørende tillægsprotokoller og
b)
den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme for så vidt angår udlevering.
2.
I det omfang de i stk. 1 omhandlede konventioner finder anvendelse på medlemsstaternes territorier eller på territorier, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat, og på hvilke dette kapitel ikke finder anvendelse, regulerer de pågældende konventioner fortsat forbindelserne mellem disse territorier og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL 149
Gennemgang af meddelelser
Når parterne i fællesskab evaluerer denne aftale i overensstemmelse med artikel 330, skal parterne også overveje nødvendigheden af at opretholde de underretninger, der foretages i henhold til artikel 118, stk. 4, artikel 121, stk. 2, og artikel 122, stk. 2. Hvis de underretninger, der er nævnt i artikel 122, stk. 2, ikke fornyes, udløber de fire år efter datoen for denne aftales ikrafttræden eller på datoen for gennemførelse af den fælles evaluering af denne aftale, jf. artikel 330, alt efter hvad der kommer sidst. De i artikel 122, stk. 2, omhandlede underretninger kan kun fornyes eller foretages på ny inden for de tre måneder, der går forud for fireårsdagen for denne aftales ikrafttræden, og derefter hvert femte år, forudsat at betingelserne i artikel 122, stk. 2, er opfyldt på det pågældende tidspunkt.
ARTIKEL 150
Igangværende arrestordrer i tilfælde af ikkeanvendelse
Uanset artikel 66, 67 og 334 finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på arrestordrer, hvor den eftersøgte er blevet anholdt inden ikkeanvendelsen af dette kapitel, med henblik på fuldbyrdelse af en arrestordre, uanset om den fuldbyrdende judicielle myndighed har truffet afgørelse om, hvorvidt den eftersøgte person skal forblive varetægtsfængslet eller midlertidigt løslades.
ARTIKEL 151
Anvendelse på eksisterende europæiske arrestordrer
Dette kapitel finder anvendelse på europæiske arrestordrer, der er udstedt i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af en medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder før den 31. december 2020, hvis den eftersøgte ikke er blevet anholdt med henblik på fuldbyrdelse inden denne aftales ikrafttræden.
KAPITEL 5
GENSIDIG BISTAND
ARTIKEL 152
Formål
1.
Formålet med dette kapitel er at supplere bestemmelserne og lette anvendelsen mellem medlemsstaterne på den ene side og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den anden side af:
a)
den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager, udfærdiget i Strasbourg den 20. april 1959, "den europæiske konvention om gensidig retshjælp"
b)
tillægsprotokollen til den europæiske konvention om gensidig retshjælp, udfærdiget i Strasbourg den 17. marts 1978
c)
den 2. tillægsprotokol til den europæiske konvention om gensidig retshjælp, udfærdiget i Strasbourg den 8. november 2001 og
d)
den 3. tillægsprotokol til den europæiske konvention om gensidig retshjælp, udfærdiget i Valletta den 19. september 2025.
2.
Nærværende kapitel berører ikke bestemmelserne i kapitel 3 i dette afsnit, som har forrang herfor.
ARTIKEL 153
Definition af kompetent myndighed
I dette kapitel forstås ved "kompetent myndighed" enhver myndighed i en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, der har kompetence til at sende eller modtage anmodninger om gensidig bistand i overensstemmelse med bestemmelserne i den europæiske konvention om gensidig retshjælp og protokollerne hertil, og, hvor det er relevant, som defineret af medlemsstaterne eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i deres respektive erklæringer til Europarådets generalsekretær. "Kompetent myndighed" omfatter også de EU-organer, der er underrettet i overensstemmelse med artikel 68; bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på sådanne EU-organer.
ARTIKEL 154
Formular til anmodning om gensidig bistand
1.
Anmodninger om gensidig bistand fremsættes ved hjælp af standardformularen i bilag 15.
2.
Specialudvalget om Personers Bevægelighed kan ændre formularen i bilag 15, hvis det er nødvendigt.
3.
Specialudvalget om Personers Bevægelighed vedtager de ændringer af formularen i bilag 15, der måtte være nødvendige for at afspejle ændringer af formularen til anmodninger om gensidig bistand mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne i henhold til handels- og samarbejdsaftalen.
4.
Specialudvalget om Personers Bevægelighed kan også påtage sig at udarbejde en standardformular til underretninger som dem, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i den 3. tillægsprotokol til den europæiske konvention om gensidig retshjælp. Specialudvalget om Personers Bevægelighed kan ændre denne standardformular, hvis det er nødvendigt.
ARTIKEL 155
Betingelser for anmodning om gensidig bistand
1.
Den kompetente myndighed i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, kan kun fremsætte en anmodning om gensidig bistand, hvis den finder det godtgjort, at følgende betingelser er opfyldt:
a)
anmodningen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til formålet med retssagen under hensyntagen til den mistænktes eller tiltaltes rettigheder og
b)
der kunne være blevet udstedt kendelse om den eller de efterforskningsforanstaltninger, der er anført i anmodningen, under samme omstændigheder i en lignende national sag.
2.
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, kan konsultere den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget anmodningen, hvis den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, er af den opfattelse, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt. Efter konsultationen kan den kompetente myndighed i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget anmodningen, beslutte at trække anmodningen om gensidig bistand tilbage.
ARTIKEL 156
Benyttelse af alternative efterforskningsforanstaltninger
1.
Hvor det er muligt, skal den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, overveje at anvende en anden efterforskningsforanstaltning end den foranstaltning, der er fastsat i anmodningen om gensidig bistand, hvis:
a)
efterforskningsforanstaltningen i anmodningen ikke findes i henhold til lovgivningen i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller
b)
efterforskningsforanstaltningen i anmodningen ikke ville være tilgængelig i en lignende national sag.
2.
Uden at det berører de begrundelser for afslag, der er tilgængelige i henhold til den europæiske konvention om gensidig retshjælp og protokollerne hertil og i henhold til artikel 158, finder nærværende artikels stk. 1 ikke anvendelse på følgende efterforskningsforanstaltninger, der altid skal være tilgængelige i henhold til lovgivningen i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør:
a)
fremskaffelse af oplysninger fra politiets eller de judicielle myndigheders databaser, som den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, har direkte adgang til inden for rammerne af straffesager
b)
afhøring af vidner, eksperter, ofre, mistænkte eller tiltalte eller tredjemand i den bistandssøgte medlemsstat eller i Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgte aktør
c)
enhver ikke indgribende efterforskningsforanstaltning som defineret i lovgivningen i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, og
d)
identificering af personer, der har abonnement på et bestemt telefonnummer eller en bestemt IP-adresse.
3.
De kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, kan også anvende en anden efterforskningsforanstaltning end den foranstaltning, der er anført i anmodningen om gensidig bistand, hvis den efterforskningsforanstaltning, som den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, har valgt, ville føre til samme resultat med mindre indgribende midler, end den efterforskningsforanstaltning, der er anført i anmodningen.
4.
Hvis den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, beslutter at anvende en anden foranstaltning end den, der er anført i anmodningen, jf. stk. 1 og 3, skal den først underrette den kompetente myndighed i den bistandssøgende stat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget anmodningen, som kan beslutte at trække anmodningen tilbage eller supplere den.
5.
Hvis den efterforskningsforanstaltning, der anføres i anmodningen, ikke findes i henhold til lovgivningen i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller ikke ville være tilgængelig i en lignende national sag, og hvis der ikke findes nogen anden efterforskningsforanstaltning, der kan give samme resultat som den ønskede efterforskningsforanstaltning, underretter den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, den kompetente myndighed i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget anmodningen, om, at det ikke er muligt at yde den ønskede bistand.
ARTIKEL 157
Pligt til underretning
Den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, underretter straks og på en hvilken som helst måde den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget anmodningen, eller i den bistandssøgende medlemsstat, hvis:
a)
det er umuligt at efterkomme anmodningen om gensidig bistand, fordi anmodningen er ufuldstændig eller åbenlyst ukorrekt, eller
b)
den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, i forbindelse med fuldbyrdelsen af anmodningen om gensidig bistand uden yderligere forespørgsler finder, at det kan være hensigtsmæssigt at gennemføre efterforskningsmæssige foranstaltninger, som ikke oprindeligt var planlagt, eller som ikke kunne præciseres, da anmodningen om gensidig bistand blev indgivet, for at gøre det muligt for den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget anmodningen, eller i den bistandssøgende medlemsstat at træffe yderligere foranstaltninger i den konkrete sag.
ARTIKEL 158
Forbud mod dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem)
I tillæg til de begrundelser for afslag, der er anført i den europæiske konvention om gensidig retshjælp og protokollerne hertil, kan gensidig bistand afslås med begrundelse i, at den person, for hvem der anmodes om bistand, og som er genstand for strafferetlig efterforskning, retsforfølgning eller andre procedurer, herunder retssager, i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget anmodningen, er blevet endeligt dømt for de samme forhold af en myndighed i Det Forenede Kongerige, Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller en medlemsstat, afhængigt af omstændighederne, forudsat at en sanktion, hvis den er blevet pålagt, er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige, i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller i den medlemsstat, hvor den pågældende skal dømmes.
ARTIKEL 159
Frister
1.
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, træffer afgørelse om fuldbyrdelse af anmodningen om gensidig bistand snarest muligt og under alle omstændigheder senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen og underretter den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget anmodningen, eller i den bistandssøgende medlemsstat om sin afgørelse.
2.
En anmodning om gensidig bistand indgives hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 90 dage efter den i stk. 1 omhandlede afgørelse eller efter den konsultation, der er omhandlet i artikel 155, stk. 2.
3.
Hvis det i anmodningen om gensidig bistand er angivet, at der på grund af proceduremæssige frister, lovovertrædelsens alvor eller andre særligt hastende omstændigheder er nødvendigt med en kortere frist end den, der er fastsat i stk. 1 eller 2, eller hvis det i anmodningen er angivet, at en foranstaltning til gensidig bistand skal gennemføres på en bestemt dato, tager den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, så vidt muligt hensyn til dette krav.
4.
Hvis der anmodes om gensidig bistand for at træffe midlertidige foranstaltninger i henhold til artikel 24 i den 2. tillægsprotokol til den europæiske konvention om gensidig retshjælp, træffer den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, afgørelse om den midlertidige foranstaltning og underretter den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget anmodningen, eller i den bistandssøgende medlemsstat om denne afgørelse snarest muligt efter modtagelsen af anmodningen. Inden ophævelse af nogen midlertidig foranstaltning, der er truffet i henhold til denne artikel, giver den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget anmodningen, eller i den bistandssøgende medlemsstat, lejlighed til, når det er muligt, at begrunde en videreførelse af foranstaltningen.
5.
Hvis den frist, der er fastsat i stk. 1 eller 2, eller den frist eller specifikke dato, der er fastsat i stk. 3, ikke kan overholdes i et specifikt tilfælde, eller hvis afgørelsen om at træffe midlertidige foranstaltninger i henhold til stk. 4 forsinkes, underretter den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, straks og på en hvilken som helst måde den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget anmodningen, eller i den bistandssøgende medlemsstat om grundene til forsinkelsen og konsulterer den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget anmodningen, eller i den bistandssøgende medlemsstat om en passende tidsplan for efterkommelse af anmodningen om gensidig bistand.
6.
Det præciseres, at bestemmelserne i nærværende artikel har forrang for artikel 6 i den 3. tillægsprotokol til den europæiske konvention om gensidig retshjælp.
ARTIKEL 160
Fremsendelse af anmodninger om gensidig bistand
1.
Artikel 6, stk. 1, finder kun anvendelse ved den første fremsendelse af anmodninger om gensidig bistand og ved den første fremsendelse af meddelelser vedrørende spontane oplysninger og underretninger som omhandlet i artikel 3 og 4 i den 3. tillægsprotokol til den europæiske konvention om gensidig retshjælp, som fremsendes i overensstemmelse med nævnte artikel og de respektive bestemmelser i den europæiske konvention om gensidig retshjælp og protokollerne hertil.
2.
Foruden de kommunikationskanaler, der foreligger i henhold til den europæiske konvention om gensidig retshjælp og protokollerne hertil, kan anmodninger om gensidig bistand samt meddelelser vedrørende spontane oplysninger og underretninger som omhandlet i artikel 3 og 4 i den 3. tillægsprotokol til den europæiske konvention om gensidig retshjælp også sendes direkte af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars anklagemyndigheder til medlemsstaternes kompetente myndigheder, hvis direkte fremsendelse er fastsat i henhold til de respektive bestemmelser. Artikel 6, stk. 1, finder kun anvendelse ved den første fremsendelse af sådanne anmodninger om gensidig bistand og ved den første fremsendelse af sådanne meddelelser vedrørende spontane oplysninger og underretninger som omhandlet i artikel 3 og 4 i den 3. tillægsprotokol til den europæiske konvention om gensidig retshjælp foretaget af anklagemyndighederne i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
3.
Ud over de kommunikationskanaler, der foreligger i henhold til den europæiske konvention om gensidig retshjælp og protokollerne hertil, kan enhver anmodning om gensidig bistand, samt spontane oplysninger eller underretninger som omhandlet i artikel 3 og 4 i den 3. tillægsprotokol til den europæiske konvention om gensidig retshjælp, uanset stk. 1 i hastetilfælde, eller hvis de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har brug for at koordinere deres procedurer for retligt samarbejde, fremsendes via Europol eller Eurojust i overensstemmelse med bestemmelserne i de respektive kapitler i denne aftale.
ARTIKEL 161
Fælles efterforskningshold
Hvis de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar opretter et fælles efterforskningshold, underlægges forholdet mellem medlemsstaterne i det fælles efterforskningshold EU-retten, uanset det retsgrundlag, der henvises til i aftalen om oprettelse af et fælles efterforskningshold.
KAPITEL 6
INDEFRYSNING OG KONFISKATION
ARTIKEL 162
Mål og principper for samarbejdet
1.
Formålet med dette kapitel er, at Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den ene side og medlemsstaterne på den anden side samarbejder med hinanden i videst muligt omfang inden for efterforskninger og retssager, der sigter mod at indefryse formuegoder med henblik på efterfølgende konfiskation, og efterforskninger og retssager, der sigter mod at konfiskere formuegoder inden for rammerne af straffesager. Dette udelukker ikke andet samarbejde i henhold til artikel 171, stk. 5 og 6. Dette kapitel indeholder også bestemmelser om samarbejde med EU-organer, der er udpeget af Unionen med henblik på dette kapitel.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og medlemsstaterne skal på de i dette kapitel fastsatte betingelser efterkomme anmodninger fra en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar:
a)
om konfiskation af specifikke formuegoder samt konfiskation af udbytte i form af et krav om betaling af et pengebeløb, der svarer til værdien af udbyttet
b)
om efterforskningsbistand og midlertidige foranstaltninger med henblik på en af de former for konfiskation, der er omhandlet i litra a).
3.
Den efterforskningsbistand og de midlertidige foranstaltninger, der anmodes om i henhold til stk. 2, litra b), udføres som tilladt af og i overensstemmelse med national ret i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør. Hvis anmodningen vedrørende en af disse foranstaltninger angiver de formaliteter eller procedurer, der er nødvendige i henhold til national ret i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, skal den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, selv om de ikke er bekendt med disse formaliteter eller procedurer, efterkomme anmodningerne, i det omfang de ønskede foranstaltninger ikke er i strid med de grundlæggende principper i henhold til national ret i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør.
4.
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, sikrer, at anmodninger fra en anden medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar med henblik på at identificere, spore, indefryse eller beslaglægge udbytte og redskaber gives samme prioritet som anmodninger, der fremsættes i forbindelse med nationale procedurer.
5.
Ved anmodning om konfiskation, efterforskningsbistand og midlertidige foranstaltninger med henblik på konfiskation sikrer den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, at principperne om nødvendighed og proportionalitet overholdes.
6.
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse i stedet for kapitlerne om "internationalt samarbejde" i Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme, udfærdiget i Warszawa den 16. maj 2005 ("konventionen af 2005"), og konventionen om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold, udfærdiget i Strasbourg den 8. november 1990 ("konventionen af 1990"). Artikel 163 i nærværende aftale erstatter de tilsvarende definitioner i artikel 1 i konventionen af 2005 og artikel 1 i konventionen af 1990. Bestemmelserne i dette kapitel berører ikke Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars eller medlemsstaternes forpligtelser i henhold til de øvrige bestemmelser i konventionen af 2005 og konventionen af 1990.
ARTIKEL 163
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
a)
"konfiskation": en sanktion eller en foranstaltning, der pålægges af en domstol efter en retssag vedrørende en eller flere kriminelle handlinger, og som medfører en endelig berøvelse af formuegoder
b)
"indefrysning" eller "beslaglæggelse": midlertidigt forbud mod overdragelse, destruktion, omdannelse, disponering over eller flytning af formuegoder eller midlertidig overtagelse af formuegoder på grundlag af en kendelse afsagt af en domstol eller en anden kompetent myndighed
c)
"redskaber": enhver form for formuegode, der anvendes eller påtænkes anvendt på en hvilken som helst måde, helt eller delvist, til at begå en eller flere strafbare handlinger
d)
"judiciel myndighed": en myndighed, der i henhold til national ret er en dommer, domstol eller offentlig anklager; en offentlig anklager betragtes kun som en retslig myndighed, i det omfang det er fastsat i national lovgivning
e)
"udbytte": enhver form for økonomisk gode, der stammer fra eller er opnået direkte eller indirekte fra strafbare handlinger, eller et beløb, der svarer til dette økonomiske udbytte; det kan bestå af enhver form for formuegode som defineret i denne artikel
f)
"formuegoder": omfatter alle formuegoder af enhver art, det være sig rørlige eller urørlige formuegoder, fast ejendom eller løsøre samt juridiske dokumenter eller papirer, der beviser adkomst til eller rettigheder over sådanne formuegoder, som den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, anser for at:
i)
være udbyttet af en strafbar handling eller helt eller delvist svare til værdien af et sådant udbytte
ii)
være redskaber anvendt i forbindelse med en strafbar handling eller værdien af sådanne redskaber
iii)
være underlagt konfiskation i henhold til andre bestemmelser om beføjelser til konfiskation i henhold til lovgivningen i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, efter en retssag i forbindelse med en strafbar handling, herunder konfiskation hos tredjepart, udvidet konfiskation og konfiskation uden endelige domfældelse.
ARTIKEL 164
Forpligtelse til bistand
Efter anmodning yder Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og medlemsstaterne hinanden den videst mulige bistand til indkredsning og sporing af redskaber, udbytte og andre formuegoder, der kan konfiskeres. Denne bistand omfatter enhver foranstaltning, der har til formål at tilvejebringe og sikre beviser med hensyn til det pågældende formuegodes eksistens, placering eller bevægelse, art, juridiske status eller værdi.
ARTIKEL 165
Anmodninger om oplysninger om bankkonti og bankbokse
1.
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, træffer på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, de foranstaltninger, som svar på en anmodning fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller en medlemsstat, der er nødvendige for at afgøre, om en fysisk eller juridisk person, der er genstand for en strafferetlig efterforskning, er indehaver af eller kontrollerer en eller flere konti af en hvilken som helst art, i en bank, der er beliggende i den pågældende medlemsstats område eller i Gibraltar, og, hvis dette er tilfældet, fremlægger nærmere oplysninger om de fundne konti. Disse oplysninger skal navnlig omfatte navnet på kundekontohaveren og IBAN-nummeret og, hvis der er tale om bankbokse, lejerens navn eller et unikt identifikationsnummer.
2.
De forpligtelser, der er fastsat i stk. 1, finder kun anvendelse, i det omfang den kontoførende bank ligger inde med oplysningerne.
3.
Ud over kravene i artikel 186 skal den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, i anmodningen:
a)
angive, hvorfor de finder, at de ønskede oplysninger sandsynligvis vil være af væsentlig betydning for den strafferetlige efterforskning af lovovertrædelsen
b)
angive, på hvilket grundlag de antager, at banker i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, fører kontoen, og i videst muligt omfang angive, hvilke banker og konti der kan være involveret, og
c)
medtage eventuelle yderligere oplysninger, der kan gøre det lettere at efterkomme anmodningen.
4.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen, der handler på vegne af en af dets medlemsstater, kan hver især meddele Specialudvalget om Personers Bevægelighed, at denne artikel vil blive udvidet til at omfatte konti i andre finansielle institutioner end banker. Sådanne meddelelser kan gøres til genstand for princippet om gensidighed.
ARTIKEL 166
Anmodninger om oplysninger om banktransaktioner
1.
Efter anmodning fra en anden medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, fremsende oplysninger om angivne bankkonti og banktransaktioner, der er foretaget i en nærmere angivet periode, gennem en eller flere konti, der er anført i anmodningen, herunder oplysninger om en afsender- eller modtagerkonto.
2.
De forpligtelser, der er fastsat i stk. 1, finder kun anvendelse, i det omfang den kontoførende bank ligger inde med oplysningerne.
3.
Ud over kravene i artikel 186 skal den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, i sin anmodning angive, hvorfor den anser de ønskede oplysninger for at være relevante for den strafferetlige efterforskning af lovovertrædelsen.
4.
Den bistandssøgte stat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, kan gøre fuldbyrdelsen af en sådan anmodning afhængig af de samme betingelser, som gælder for anmodninger om ransagning og beslaglæggelse.
5.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen, der handler på vegne af en af dets medlemsstater, kan hver især meddele Specialudvalget om Personers Bevægelighed, at denne artikel vil blive udvidet til at omfatte konti i andre finansielle institutioner end banker. Sådanne meddelelser kan gøres til genstand for princippet om gensidighed.
ARTIKEL 167
Anmodninger om overvågning af banktransaktioner
1.
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, sikrer efter anmodning fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller fra en medlemsstat, at de er i stand til i en angivet periode at overvåge de banktransaktioner, der gennemføres via en eller flere konti, der er anført i anmodningen, og meddele den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, resultaterne af overvågningen.
2.
Ud over kravene i artikel 186 skal den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, i sin anmodning angive, hvorfor den anser de ønskede oplysninger for at være relevante for den strafferetlige efterforskning af lovovertrædelsen.
3.
Beslutningen om overvågning træffes i hvert enkelt tilfælde af de kompetente myndigheder i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, i overensstemmelse med national lovgivning.
4.
De praktiske ordninger i forbindelse med overvågningen aftales i fællesskab af den bistandssøgende og den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende eller bistandssøgte aktør, alt efter omstændighederne.
5.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen, der handler på vegne af en af dets medlemsstater, kan hver især meddele Specialudvalget om Personers Bevægelighed, at denne artikel vil blive udvidet til at omfatte konti i andre finansielle institutioner end banker. Sådanne meddelelser kan gøres til genstand for princippet om gensidighed.
ARTIKEL 168
Meddelelser uden forudgående anmodning
Uden at det berører deres egne efterforskninger eller retssager, kan en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar uden forudgående anmodning fremsende oplysninger om redskaber, udbytte og andre formuegoder, der kan konfiskeres, til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller en medlemsstat, hvis de finder, at videregivelse af sådanne oplysninger kan hjælpe den modtagende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den modtagende aktør, med at indlede eller gennemføre efterforskninger eller retssager eller kan føre til en anmodning fra den pågældende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige i henhold til dette kapitel.
ARTIKEL 169
Forpligtelse til at træffe midlertidige foranstaltninger
1.
Efter anmodning fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller fra en medlemsstat, som har indledt en strafferetlig efterforskning eller straffesag, eller en efterforskning eller procedurer med henblik på konfiskation, træffer den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, de nødvendige midlertidige foranstaltninger, såsom indefrysning eller beslaglæggelse, for at forhindre enhver handel med, overdragelse eller afhændelse af formuegoder, som på et senere tidspunkt kan gøres til genstand for en anmodning om konfiskation, eller som kan efterkomme anmodningen.
2.
Modtager en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar en anmodning om konfiskation i henhold til artikel 171, træffer de på anmodning herom de i denne artikels stk. 1 omhandlede foranstaltninger for så vidt angår formuegoder, der er omfattet af anmodningen, eller som kan efterkomme anmodningen.
3.
Når der modtages en anmodning i henhold til denne artikel, træffer den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, alle de foranstaltninger, som er nødvendige for straks og med samme hastighed og prioritet som i en tilsvarende national sag at efterkomme anmodningen, og sender straks ved hjælp af ethvert middel en bekræftelse til et Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller til den bistandssøgende medlemsstat, hvorved der efterlades et skriftligt spor.
4.
Hvis den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, erklærer, at øjeblikkelig indefrysning er nødvendig, fordi der er legitime grunde til at antage, at de pågældende formuegoder straks vil blive fjernet eller tilintetgjort, træffer Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller den bistandssøgte medlemsstat alle de foranstaltninger, som er nødvendige for at efterkomme anmodningen senest 96 timer efter modtagelsen af anmodningen, og sender straks ved hjælp af ethvert middel en bekræftelse til den bistandssøgende medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, hvorved der efterlades et skriftligt spor.
5.
Hvis den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, ikke er i stand til at overholde fristerne i stk. 4, underretter den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, straks Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller den bistandssøgende medlemsstat og rådfører sig med Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller den bistandssøgende medlemsstat vedrørende de næste hensigtsmæssige skridt.
6.
Udløbet af de frister, der er fastsat i stk. 4, ophæver ikke de krav, der i henhold til denne artikel stilles til den bistandssøgte medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør.
ARTIKEL 170
Gennemførelse af midlertidige foranstaltninger
1.
Efter gennemførelse af de midlertidige foranstaltning, som der anmodes om i overensstemmelse med artikel 169, stk. 1, giver den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, spontant og hurtigst muligt den Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller den bistandssøgte medlemsstat alle oplysninger, der kan anfægte eller ændre omfanget af disse foranstaltninger. Den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, fremsender også straks alle supplerende oplysninger, som Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller den bistandssøgte medlemsstat har brug for, og som er nødvendige for gennemførelsen af og opfølgningen på de midlertidige foranstaltninger.
2.
Inden ophævelse af nogen midlertidig foranstaltning, der er truffet i henhold til denne artikel, giver den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, når det er muligt, Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller den bistandssøgende medlemsstat, lejlighed til at begrunde en videreførelse af foranstaltningen.
ARTIKEL 171
Forpligtelse til konfiskation
1.
Hvis en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har modtaget en anmodning om konfiskation af formuegoder, der befinder sig på den pågældende medlemsstats område eller i Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgte aktør, skal de:
a)
fuldbyrde en afgørelse om konfiskation truffet af en domstol i den bistandssøgende medlemsstat eller i Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgende aktør, eller
b)
indgive anmodningen til de kompetente myndigheder med henblik på at opnå en afgørelse om konfiskation og, hvis en sådan afgørelse gives, håndhæve den.
3.
Med henblik på stk. 1, litra b), har medlemsstaterne eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er nødvendigt, kompetence til at iværksætte konfiskationsprocedurer i henhold til deres egen nationale lovgivning.
4.
Stk. 1 finder også anvendelse på konfiskation, der består i et krav om betaling af et pengebeløb, der svarer til udbyttet, hvis det formuegode, som konfiskationen kan fuldbyrdes over for, befinder sig på den bistandssøgte medlemsstats område eller i Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgte aktør. I sådanne tilfælde skal den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, i forbindelse med fuldbyrdelse af konfiskation i henhold til stk. 1, hvis betaling ikke opnås, realisere fordringen ved brug af enhver form for formuegode, der er tilgængeligt til dette formål.
5.
Hvis en anmodning om konfiskation vedrører et bestemt formuegode, kan den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller den bistandssøgte medlemsstat aftale, at Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller den bistandssøgte medlemsstat kan fuldbyrde konfiskationen i form af et krav om betaling af et pengebeløb svarende til formuegodets værdi.
6.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og medlemsstaterne samarbejder i videst muligt omfang i henhold til deres nationale lovgivning med en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis disse anmoder om gennemførelse af foranstaltninger svarende til konfiskation af formuegoder, hvis anmodningen ikke er blevet udstedt inden for rammerne af straffesager, for så vidt som sådanne foranstaltninger pålægges af en judiciel myndighed i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, i forbindelse med en strafbar handling, forudsat at det er godtgjort, at formuegodet udgør udbyttet eller:
a)
andre formuegoder, som udbyttet er blevet omdannet eller konverteret til
b)
formuegoder erhvervet fra legitime kilder, hvis udbyttet er blevet blandet, helt eller delvist, med sådanne formuegoder, op til den anslåede værdi af det blandede udbytte, eller
c)
udbytte eller andre goder afledt fra udbytte, fra formuegoder, som udbyttet af kriminalitet er blevet omdannet eller konverteret til, eller fra formuegoder, som udbyttet fra kriminalitet er blevet blandet med, op til den anslåede værdi af det blandede udbytte, på samme måde og i samme omfang som udbyttet.
7.
De i stk. 5 omhandlede foranstaltninger omfatter foranstaltninger, der gør det muligt at beslaglægge, tilbageholde og konfiskere formuegoder og aktiver ved hjælp af anmodninger til civile domstole.
8.
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, træffer straks afgørelse om fuldbyrdelsen af afgørelsen om konfiskation og, uden at det berører denne artikels stk. 8, senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen. Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, sender straks en bekræftelse til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller til den bistandssøgende medlemsstat ved hjælp af enhver form for skriftlig protokol. Medmindre der foreligger grunde til udsættelse i henhold til artikel 178, træffer den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, de konkrete foranstaltninger, der er nødvendige for at fuldbyrde afgørelsen om konfiskation, straks og mindst med samme hastighed og prioritet som i en tilsvarende national sag.
9.
Hvis den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, ikke er i stand til at overholde fristerne i stk. 7, underretter de straks Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller den bistandssøgende medlemsstat og rådfører sig med Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller med den bistandssøgende medlemsstat vedrørende de næste hensigtsmæssige skridt.
10.
Udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 7, ophæver ikke de krav, der i henhold til denne artikel stilles til den bistandssøgte medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør.
ARTIKEL 172
Fuldbyrdelse af konfiskation
1.
Procedurerne for opnåelse og fuldbyrdelse af konfiskation i henhold til artikel 171 er underlagt den nationale lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør,
2.
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, er bundet af de faktiske omstændigheder, for så vidt som de er anført i en dom eller en retsafgørelse, der er truffet af en domstol i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller i den bistandssøgende medlemsstat, eller i det omfang en sådan domfældelse eller retsafgørelse implicit er baseret på dem.
3.
Hvis konfiskationen består af et krav om betaling af et pengebeløb, omregner den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, det pågældende beløb til valutaen i den pågældende stat til den vekselkurs, der er gældende på det tidspunkt, hvor afgørelsen om at fuldbyrde konfiskationen træffes.
ARTIKEL 173
Konfiskerede formuegoder
1.
Med forbehold af denne artikels stk. 2 og 3 skal formuegoder, der konfiskeres i henhold til artikel 171 og 172, disponeres over af den bistandssøgte medlemsstat eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og administrative procedurer.
2.
Når den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, handler efter anmodning fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller fra en medlemsstat i henhold til artikel 171, lægger den i det omfang, det er tilladt i henhold til national lovgivning, og efter anmodning herom, særlig vægt på tilbagelevering af de konfiskerede formuegoder til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller til den bistandssøgende medlemsstat, således at de kan yde erstatning til ofre for forbrydelsen eller tilbagelevere formuegoderne til deres reelle ejere.
3.
Når den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, handler efter anmodning fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller fra en medlemsstat i henhold til artikel 171 og efter at have taget højde for et offers ret til tilbagegivelse af eller godtgørelse for formuegoder i henhold til denne artikels stk. 2, skal de disponere over de midler, der opnås ved fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation, som følger:
a)
hvis beløbet er lig med eller under 10 000 EUR, tilfalder beløbet den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller
b)
hvis beløbet overstiger 10 000 EUR, overfører den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, 50 % af det inddrevne beløb til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller til den bistandssøgende medlemsstat.
4.
Uanset stk. 3 kan Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og medlemsstaterne i hvert enkelt tilfælde lægge særlig vægt på at indgå andre aftaler eller ordninger om disponering over formuegoder, som de finder passende.
ARTIKEL 174
Ret til fuldbyrdelse og maksimalt beslaglæggelsesbeløb
1.
En anmodning om konfiskation indgivet i henhold til artikel 171 berører ikke den bistandssøgende medlemsstats ret eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars ret, når det er den bistandssøgende aktør, til selv at fuldbyrde afgørelsen om konfiskation.
2.
Intet i dette kapitel skal fortolkes således, at den samlede værdi af konfiskationen må overstige det pengebeløb, der er angivet i afgørelsen om konfiskation. Hvis en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar konstaterer, at dette kan ske, indleder Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og de berørte medlemsstater konsultationer for at undgå et sådant resultat.
ARTIKEL 175
Fængsling ved misligholdelse
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, må ikke pålægge en person fængsling ved misligholdelse eller nogen anden foranstaltning, der begrænser en persons frihed, som følge af en anmodning i henhold til artikel 171, uden at indhente samtykke fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller fra den bistandssøgende medlemsstat.
ARTIKEL 176
Årsager til afslag
1.
Samarbejde i henhold til dette kapitel kan nægtes, hvis:
a)
den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, mener, at fuldbyrdelsen ville være i strid med princippet om ne bis in idem, eller
b)
den lovovertrædelse, som anmodningen vedrører, ikke udgør en lovovertrædelse i henhold til lovgivningen i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, hvis den begås inden for deres jurisdiktion; denne årsag til afslag finder imidlertid kun anvendelse på samarbejde i henhold til artikel CONFISC.3 (Forpligtelse til bistand) til CONFISC.7 (Meddelelser uden forudgående anmodning), for så vidt som den ønskede bistand indebærer tvangsforanstaltninger.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen på vegne af en hvilken som helst af dens medlemsstater kan hver især underrette Specialudvalget om Personers Bevægelighed om, at det krav om dobbelt strafbarhed, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra e), på basis af gensidighedsprincippet ikke anvendes, forudsat at den strafbare handling, der ligger til grund for anmodningen:
a)
er en af de strafbare handlinger anført i artikel 118, stk. 5, som defineret i lovgivningen i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, og
b)
i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år.
3.
Samarbejde i henhold til artikel 164-168, for så vidt som den søgte bistand indebærer tvangsforanstaltninger, og i henhold til artikel 169 og 170, kan også nægtes, hvis de søgte foranstaltninger ikke kan træffes i henhold til den nationale lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, med henblik på efterforskninger eller retssager i en tilsvarende national sag.
4.
Hvis krævet i henhold til den nationale lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, kan samarbejde i henhold til artikel 164-168, for så vidt som den søgte bistand indebærer tvangsforanstaltninger, og i henhold til artikel 169 og 170 også nægtes, hvis de søgte foranstaltninger eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkninger ikke er tilladt i henhold til den nationale lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller hvis anmodningen ikke er godkendt af en judiciel myndighed, der handler i forbindelse med strafbare handlinger.
5.
Samarbejde i henhold til artikel 171-175 kan også nægtes, hvis:
a)
der i henhold til national lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, ikke er hjemmel for konfiskation for den type lovovertrædelse, som anmodningen vedrører
b)
det, uden at dette berører forpligtelsen i henhold til artikel 171, stk. 3, ville være i strid med principperne i national lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, vedrørende grænserne for konfiskation for så vidt angår forholdet mellem en lovovertrædelse og:
i)
en økonomisk fordel, der kan betegnes som dens udbytte, eller
ii)
formuegoder, der kan betegnes som dens redskaber
c)
konfiskation i henhold til national lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, ikke længere kan pålægges eller fuldbyrdes på grund af den tid, der er gået
d)
anmodningen, uden at dette berører artikel 171, stk. 5 og 6, ikke vedrører en tidligere dom eller en afgørelse af retslig karakter eller en erklæring i en sådan afgørelse om, at der er begået en eller flere strafbare handlinger, på grundlag af hvilken der er truffet afgørelse om eller anmodes om konfiskation
e)
konfiskation enten ikke kan fuldbyrdes i den bistandssøgende medlemsstat eller i Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgende aktør, eller stadig er omfattet af almindelige retsmidler, eller
f)
anmodningen vedrører en afgørelse om konfiskation, der er truffet i henhold til en afgørelse afsagt i en sag, hvor den person, der er genstand for afgørelsen, har været in absentia, og hvor den retssag, som den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, har gennemført, og som førte til en sådan afgørelse, efter den bistandssøgte medlemsstats opfattelse eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars opfattelse, når det er den bistandssøgte aktør, ikke opfylder de mindsterettigheder til forsvar, som tilkommer enhver, mod hvem der rettes en strafferetlig anklage.
6.
Med henblik på stk. 5, litra f), anses en afgørelse ikke for at være afsagt in absentia, hvis:
a)
den er blevet bekræftet eller udtalt, efter at den pågældende person har gjort indsigelse, eller
b)
den er appelleret, forudsat at appellen er indgivet af den berørte person.
7.
Når der med henblik på stk. 5, litra f), tages hensyn til, om mindsteretten til et forsvar er blevet opfyldt, tager den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, hensyn til, at den pågældende person bevidst har forsøgt at unddrage sig retsforfølgning, eller at den pågældende person, efter at have haft mulighed for at indbringe en klage mod afgørelsen afsagt in absentia, valgte ikke at gøre det. Det samme gælder, hvis den pågældende person efter lovlig forkyndelse af stævningen til at give møde valgte ikke at gøre det og ikke anmodede om udsættelse.
8.
Medlemsstaterne eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar må ikke påberåbe sig bankhemmelighed som grund til at nægte noget samarbejde i henhold til dette kapitel. Hvis det kræves i henhold til national lovgivning, kan en bistandssøgt medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, kræve, at en anmodning om samarbejde, som indebærer, at bankhemmeligheden hæves, skal være godkendt af en judiciel myndighed, der agerer i forbindelse med strafbare handlinger.
9.
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, kan ikke påberåbe sig:
a)
at den person, der er genstand for efterforskning eller en afgørelse om konfiskation, der er truffet af myndighederne i den bistandssøgende medlemsstat, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, er en juridisk person som en hindring for at yde samarbejde i henhold til dette kapitel
b)
at den fysiske person, mod hvem der er afsagt kendelse om konfiskation af udbytte, er afgået ved døden, eller at en juridisk person, mod hvem der er afsagt kendelse om konfiskation af udbytte, efterfølgende er blevet opløst, som en hindring for at yde bistand i henhold til artikel 171, stk. 1, litra a), eller
c)
at den person, der er genstand for efterforskning eller en afgørelse om konfiskation, som er truffet af myndighederne i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, er nævnt i anmodningen som både ophavsmand til den underliggende strafbare handling og til hvidvask af penge, som en hindring for at yde samarbejde i henhold til dette kapitel.
ARTIKEL 177
Høring og information
Hvis der er vægtige grunde til at antage, at fuldbyrdelsen af en afgørelse om indefrysning eller konfiskation vil indebære en reel risiko for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, konsulterer den bistandsøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, inden den træffer afgørelse om fuldbyrdelse af afgørelsen om indefrysning eller konfiskation, Det Forenende Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller den bistandssøgende medlemsstat og kan kræve, at der gives de nødvendige oplysninger.
ARTIKEL 178
Udsættelse
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, kan udsætte behandlingen af en anmodning, hvis en sådan indgriben vil være til skade for den pågældende medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars efterforskninger eller retsforfølgning.
ARTIKEL 179
Delvis eller betinget imødekommelse af en anmodning
Før der gives afslag på samarbejde, eller samarbejde udsættes i henhold til dette kapitel, skal den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, hvis det er relevant efter at have konsulteret Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller den bistandssøgende medlemsstat, overveje, om anmodningen kan imødekommes delvist eller underlægges sådanne betingelser, som den anser for nødvendige.
ARTIKEL 180
Meddelelse af dokumenter
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og medlemsstaterne yder hinanden den størst mulige grad af gensidig bistand ved forkyndelse af retslige dokumenter til personer, der er berørt af midlertidige foranstaltninger og konfiskation.
2.
Intet i denne artikel har til formål at gribe ind i:
a)
muligheden for at sende retslige dokumenter direkte til personer i udlandet via postforsendelse og
b)
muligheden for, at stævningsmænd, tjenestemænd eller andre kompetente myndigheder i den afsendende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den afsendende aktør, forkynder retslige dokumenter direkte gennem den pågældende medlemsstats eller Det Forenede Kongeriges konsulære myndigheder, alt efter omstændighederne, eller gennem de judicielle myndigheder, herunder stævningsmænd og tjenestemænd eller andre kompetente myndigheder i den modtagende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den modtagende aktør.
3.
Ved forkyndelse af retslige dokumenter til personer i udlandet, der er berørt af midlertidige foranstaltninger eller afgørelser om konfiskation truffet i den afsendende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den afsendende aktør, skal den pågældende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar angive, hvilke retsmidler der er til rådighed i deres nationale lovgivning for sådanne personer. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars centrale myndighed, hvis den person, hvortil de retslige dokumenter skal sendes, har bopæl i Gibraltar, eller den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor den person, hvortil de retslige dokumenter skal sendes, har bopæl, alt efter omstændighederne, modtager samtidig hermed en genpart af de retslige dokumenter.
ARTIKEL 181
Anerkendelse af udenlandske afgørelser
1.
Når den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, behandler en anmodning om samarbejde i henhold til artikel 169-175, anerkender de enhver retsafgørelse, der er truffet af en domstol i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller i den bistandssøgende medlemsstat, vedrørende tredjemands rettigheder.
2.
Anerkendelse kan nægtes, hvis:
a)
tredjemand ikke havde tilstrækkelig mulighed for at gøre sine rettigheder gældende
b)
afgørelsen er uforenelig med en afgørelse, der allerede er truffet i den bistandssøgte medlemsstat eller i Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgte aktør, om samme emne
c)
det er uforeneligt med de grundlæggende retsprincipper i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller i den pågældende medlemsstat, alt efter omstændighederne, eller
d)
afgørelsen blev truffet i strid med bestemmelser om enekompetence i henhold til national lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør.
ARTIKEL 182
Myndigheder
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og medlemsstaterne underretter hver især Specialudvalget om Personers Bevægelighed om, hvem der er den centrale myndighed med ansvar for at sende og besvare anmodninger, der indgives i henhold til dette kapitel, efterkomme sådanne anmodninger eller videresende dem til de myndigheder, der er kompetente med hensyn til fuldbyrdelse.
2.
Unionen kan udpege et EU-organ, der ud over medlemsstaternes kompetente myndigheder kan fremsætte og, hvis det er relevant, efterkomme anmodninger i henhold til dette kapitel. En sådan anmodning skal med henblik på dette kapitel behandles som en anmodning fra en medlemsstat. Unionen kan også udpege dette EU-organ til at være den centrale myndighed, der er ansvarlig for at sende og besvare anmodninger fra eller til dette organ i henhold til dette afsnit.
ARTIKEL 183
Kommunikation
1.
Artikel 6, stk. 1, finder kun anvendelse ved den første anmodning i henhold til dette kapitel, som skal indgives i overensstemmelse med nævnte artikel.
2.
De centrale myndigheder kommunikerer direkte med hinanden, jf. dog stk. 1.
3.
Med forbehold af stk. 1 kan anmodninger eller meddelelser i henhold til dette kapitel i hastetilfælde sendes direkte af de judicielle myndigheder i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, til de judicielle myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller i den bistandssøgte medlemsstat. I sådanne tilfælde sendes der samtidig en genpart til den centrale myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, via den centrale myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller i den bistandssøgende medlemsstat.
4.
Hvis der fremsættes en anmodning i henhold til stk. 3, og myndigheden ikke har kompetence til at behandle anmodningen, henviser den anmodningen til den kompetente nationale myndighed og meddeler direkte den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, at den har gjort dette.
5.
Med forbehold af stk. 1 kan anmodninger eller meddelelser i henhold til artikel 164-168, som ikke indebærer tvangsforanstaltninger, sendes direkte af de kompetente myndigheder i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller til den bistandssøgte medlemsstat.
6.
Udkast til anmodninger eller meddelelser i henhold til dette kapitel kan sendes direkte af de judicielle myndigheder i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, til de judicielle myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller i den bistandssøgte medlemsstat forud for en formel anmodning for at sikre, at den formelle anmodning kan behandles effektivt ved modtagelsen, og at den indeholder tilstrækkelige oplysninger og dokumentation til, at den kan opfylde kravene i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars lovgivning, når det er den bistandssøgte aktør, eller i den bistandssøgte medlemsstats lovgivning.
ARTIKEL 184
Anmodningers form og sprog
1.
Alle anmodninger i henhold til dette kapitel skal fremsættes skriftligt. De kan sendes elektronisk eller ved hjælp af et hvilket som helst andet telekommunikationsmiddel, forudsat at den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, på anmodning er forberedt på til enhver tid at frembringe et skriftligt spor af en sådan kommunikation samt originalen.
2.
Anmodninger i henhold til stk. 1 fremsættes på et af de officielle sprog i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller på ethvert andet sprog, som er meddelt i overensstemmelse med stk. 3 af den bistandssøgte medlemsstat eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller på deres vegne.
3.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen på vegne af en hvilken som helst af dens medlemsstater kan hver især meddele Specialudvalget om Personers Bevægelighed det eller de sprog, som ud over den pågældende medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars officielle sprog kan anvendes til at fremsætte anmodninger i henhold til dette kapitel.
4.
Anmodninger i henhold til artikel 169 om foreløbige foranstaltninger fremsættes under anvendelse af formularen i bilag 16.
5.
Anmodninger i henhold til artikel 171 om konfiskation fremsættes under anvendelse af formularen i bilag 16.
6.
Specialudvalget om Personers Bevægelighed kan ændre de i stk. 4 og 5 omhandlede formularer i bilag 16, hvis det er nødvendigt.
7.
Specialudvalget om Personers Bevægelighed vedtager de ændringer af formularerne i bilag 16, der måtte være nødvendige for at afspejle ændringer af bilag 46 til handels- og samarbejdsaftalen.
8.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen på vegne af en hvilken som helst af dens medlemsstater kan hver især meddele Specialudvalget om Personers Bevægelighed, at de kræver oversættelse af alle bilag til et af den bistandssøgte medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars officielle sprog eller til ethvert andet sprog, der er meddelt i overensstemmelse med stk. 3. I tilfælde af anmodninger i henhold til artikel 169, stk. 4, kan en sådan oversættelse af bilag fremsendes til den bistandssøgte medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, inden for 48 timer efter fremsendelsen af anmodningen, uden at dette berører de frister, der er fastsat i artikel 169, stk. 4.
ARTIKEL 185
Legalisering
Dokumenter, der fremsendes i henhold til dette kapitel, er fritaget for alle formaliteter i forbindelse med legalisering.
ARTIKEL 186
Anmodningens indhold
1.
Enhver anmodning om samarbejde i henhold til dette kapitel skal indeholde nærmere oplysninger om:
a)
den myndighed, der fremsætter anmodningen, og den myndighed, der foretager efterforskningen eller gennemfører procedurerne
b)
formålet med og begrundelsen for anmodningen
c)
de forhold, herunder relevante omstændigheder (såsom dato, sted og omstændigheder for den strafbare handling), som efterforskningen eller procedurerne vedrører, medmindre der er tale om en anmodning om meddelelse
d)
for så vidt samarbejdet omfatter tvangsforanstaltninger:
i)
teksten til lovbestemmelserne eller, hvis dette ikke er muligt, en erklæring om den relevante lovgivning, der finder anvendelse, og
ii)
en angivelse af, at den ønskede foranstaltning eller enhver anden foranstaltning med tilsvarende virkning kan træffes inden for den bistandssøgende medlemsstats jurisdiktion eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars jurisdiktion, når det er den bistandssøgende aktør, i henhold til deres egen nationale lovgivning
e)
om nødvendigt og så vidt muligt:
i)
oplysninger om den eller de pågældende personer, herunder navn, fødselsdato og fødested, nationalitet og opholdssted samt, hvis der er tale om en juridisk person, dens hjemsted og
ii)
det formuegode, som der anmodes om samarbejde i forbindelse med, dets beliggenhed, dets forbindelse til den eller de pågældende personer, enhver forbindelse med den strafbare handling samt alle tilgængelige oplysninger om andre personer og interesser i formuegodet og
f)
enhver særlig procedure, som den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, ønsker at få anvendt.
2.
En anmodning om midlertidige foranstaltninger i henhold til artikel 169 vedrørende beslaglæggelse af formuegoder, hvor en afgørelse om konfiskation, der består af et krav om betaling af et pengebeløb, kan realiseres, skal også angive et maksimumsbeløb, som der søges inddrivelse af i det pågældende formuegode.
3.
Ud over de i denne artikels stk. 1 nævnte oplysninger skal enhver anmodning i henhold til artikel 171 indeholde:
a)
for så vidt angår artikel 171, stk. 1, litra a):
i)
en bekræftet genpart af afgørelsen om konfiskation truffet af retten i den bistandssøgende medlemsstat eller i Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgende aktør, og en erklæring af de grunde, som afgørelsen er baseret på, hvis disse ikke fremgår af selve afgørelsen
ii)
en erklæring fra den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, om, at afgørelsen om konfiskation kan fuldbyrdes og ikke er omfattet af almindelige retsmidler
iii)
oplysning om, i hvilket omfang der anmodes om fuldbyrdelse af afgørelsen, og
iv)
oplysning om nødvendigheden af at træffe eventuelle midlertidige foranstaltninger
b)
for så vidt angår artikel 171, stk. 1, litra b), en angivelse af de faktiske omstændigheder, som den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, har påberåbt sig, der er tilstrækkelig til at sætte Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller den bistandssøgte medlemsstat i stand til at anmode om afgørelsen i henhold til dens nationale lovgivning
c)
i tilfælde, hvor tredjeparter har haft mulighed for at påberåbe sig rettigheder, dokumenter, der viser, at dette har været tilfældet.
ARTIKEL 187
Mangelfulde anmodninger
1.
Hvis en anmodning ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel, eller hvis de afgivne oplysninger ikke er tilstrækkelige til, at den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, kan behandle anmodningen, kan den pågældende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar bede Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller den bistandssøgende medlemsstat om at ændre anmodningen eller supplere den med yderligere oplysninger.
2.
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, kan fastsætte en frist for modtagelsen af sådanne ændringer eller oplysninger.
3.
Indtil de ønskede ændringer eller oplysninger er modtaget i forbindelse med en anmodning i henhold til artikel 171, kan den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 164 til 170.
ARTIKEL 188
Flere forskellige anmodninger
1.
Hvis den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, modtager mere end én anmodning i henhold til artikel 169 eller artikel 171, er disse flere forskellige anmodninger ikke til hinder for, at den pågældende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, behandler anmodninger, der indebærer iværksættelse af midlertidige foranstaltninger.
2.
Hvis der foreligger flere forskellige anmodninger i henhold til artikel 171, overvejer den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, at konsultere Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller den bistandssøgende medlemsstat.
ARTIKEL 189
Begrundelsespligt
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, skal begrunde enhver beslutning om at afvise, udsætte eller betinge enhver form for samarbejde i henhold til dette kapitel.
ARTIKEL 190
Information
1.
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, underretter straks Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller den bistandssøgende medlemsstat om:
a)
den foranstaltning, der er iværksat på grundlag af en anmodning i henhold til dette kapitel
b)
det endelige resultat af den foranstaltning, der er gennemført på grundlag af anmodningen i henhold til dette kapitel
c)
en afgørelse om helt eller delvist at afvise, udsætte eller betinge enhver form for samarbejde i henhold til dette kapitel
d)
enhver form for omstændigheder, der gør det umuligt at gennemføre den pågældende handling, eller som kan forsinke den i væsentlig grad og
e)
såfremt der træffes midlertidige foranstaltninger som følge af en anmodning i henhold til artikel 164 til 169, sådanne bestemmelser i den nationale lovgivning, som automatisk ville føre til ophævelse af den midlertidige foranstaltning.
2.
Den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, underretter straks Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller den bistandssøgte medlemsstat om:
a)
enhver fornyet prøvelse, afgørelse eller ethvert andet forhold, som bevirker, at afgørelsen om konfiskation ophører med helt eller delvist at kunne fuldbyrdes og
b)
enhver udvikling, det være sig faktuel eller retlig, som bevirker, at der ikke længere er grund til at træffe foranstaltninger i henhold til dette kapitel.
3.
Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på grundlag af den samme afgørelse om konfiskation anmoder om konfiskation i mere end én medlemsstat, underretter det alle de medlemsstater, som berøres af fuldbyrdelsen af afgørelsen, om anmodningen.
4.
Hvis en medlemsstat på grundlag af den samme afgørelse om konfiskation anmoder om konfiskation i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og i en eller flere medlemsstater, underretter det Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og alle de medlemsstater, som berøres af fuldbyrdelsen af afgørelsen, om anmodningen.
ARTIKEL 191
Begrænsninger for anvendelse
1.
Den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, kan gøre fuldbyrdelsen af en anmodning betinget af, at de indhentede oplysninger eller bevismidler ikke uden dens forudgående samtykke anvendes eller videregives af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller af den bistandssøgende medlemsstat til brug i andre efterforskninger eller procedurer end dem, der er anført i anmodningen.
2.
Uden forudgående samtykke fra den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, må de oplysninger og beviser, som de har fremlagt i henhold til dette kapitel, ikke anvendes eller videregives af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, eller af den bistandssøgende medlemsstat til brug i andre efterforskninger eller procedurer end dem, der er anført i anmodningen.
3.
Personoplysninger, der meddeles i henhold til dette kapitel, kan anvendes af den medlemsstat, hvortil de er videregivet, eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis de er videregivet hertil:
a)
med henblik på procedurer, der er omfattet af dette kapitel
b)
med henblik på andre retslige og administrative procedurer, som hænger direkte sammen med de procedurer, der er omhandlet i litra a)
c)
for at forebygge en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed eller
d)
til ethvert andet formål, kun med forudgående samtykke fra den videregivende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det har foretaget videregivelsen, medmindre den pågældende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter omstændighederne, har indhentet samtykke fra den registrerede.
4.
Denne artikel finder også anvendelse på personoplysninger, der ikke meddeles, men er indhentet på anden måde i henhold til dette kapitel.
5.
Denne artikel finder ikke anvendelse på personoplysninger, der er indhentet af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller af en medlemsstat i henhold til dette kapitel, og, for så vidt angår Det Forenede Kongerige, som har oprindelse i Gibraltar, eller, for så vidt angår en medlemsstat, som har oprindelse i den pågældende medlemsstat.
ARTIKEL 192
Fortrolighed
1.
Den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan kræve, at Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller den bistandssøgte medlemsstat behandler anmodningens omstændigheder og indhold fortroligt, undtagen i det omfang efterkommelse af anmodningen tilsiger andet. Hvis den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, ikke kan opfylde kravet om fortrolighed, underretter de omgående den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, herom.
2.
Den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgende aktør, skal, hvis det ikke er i modstrid med de grundlæggende principper i den nationale lovgivning, og hvis de anmodes herom, behandle alle beviser og oplysninger, som Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør, eller den bistandssøgte medlemsstat har fremlagt, fortroligt, medmindre videregivelsen er nødvendig i forbindelse med de efterforskninger eller procedurer, der er beskrevet i anmodningen.
3.
Med forbehold af bestemmelserne i den nationale lovgivning skal en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis de har modtaget meddelelser uden forudgående anmodning i henhold til artikel 168, overholde ethvert krav om fortrolighed som krævet af den medlemsstat, der giver oplysningerne, eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det giver oplysningerne. Hvis den modtagende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når de modtager oplysningerne, ikke kan opfylde et sådant krav, underretter de straks Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det fremsender oplysningerne, eller den fremsendende medlemsstat.
ARTIKEL 193
Omkostninger
De ordinære omkostninger til efterkommelse af en anmodning afholdes af den bistandssøgte medlemsstat eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når det er den bistandssøgte aktør. Hvis omkostninger af væsentlig eller ekstraordinær karakter er nødvendige for at efterkomme en anmodning, skal den bistandssøgende medlemsstat og den bistandssøgte medlemsstat konsultere hinanden for at nå til enighed om betingelserne for gennemførelsen af anmodningen og om, hvordan omkostningerne skal afholdes.
ARTIKEL 194
Skadeserstatninger
1.
Når en person har indledt en retssag om ansvar for skader som følge af en handling eller undladelse i forbindelse med samarbejdet i henhold til dette kapitel, skal de berørte medlemsstater eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter omstændighederne, overveje at konsultere hinanden, hvis det er relevant, for at fastslå, hvordan de skyldige skadeserstatninger skal fordeles.
2.
Er Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller en medlemsstat genstand for et erstatningssøgsmål, bestræber de sig på at underrette den eller de andre medlemsstater eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar om sådanne tvister, hvis de kan have en interesse i sagen.
ARTIKEL 195
Retsmidler
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og medlemsstaterne sikrer, at personer, der berøres af foranstaltninger i henhold til artikel 169 til 172, har adgang til effektive retsmidler med henblik på at sikre deres rettigheder.
2.
De materielle grunde til de foranstaltninger, der anmodes om i henhold til artikel 169 til 172, kan ikke anfægtes ved en domstol i den bistandssøgte medlemsstat eller i Gibraltar, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgte aktør.
AFSNIT VI
BEKÆMPELSE AF HVIDVASK AF PENGE OG AF FINANSIERING AF TERRORISME
ARTIKEL 196
Formål
Formålet med dette afsnit er at støtte og styrke Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars og Unionens foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
ARTIKEL 197
Principper
1.
Parterne er enige om at støtte internationale bestræbelser på at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
2.
Parterne erkender, at der er behov for at samarbejde om at forhindre, at deres finansielle systemer bruges til at hvidvaske indtægter fra kriminel aktivitet, f.eks. ulovlig narkotikahandel og korruption, og for at bekæmpe finansiering af terrorisme.
3.
Parterne anerkender betydningen af at udveksle oplysninger om hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser og finansiering af terrorisme.
4.
Parterne anerkender behovet for at tage hensyn til Den Finansielle Aktionsgruppes standarder og henstillinger i forbindelse med deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme.
ARTIKEL 198
Opretholdelse af eksisterende foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse
af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme
1.
Parterne bekræfter, at hver part har ret til at fastlægge politikker og prioriteter på de områder, der er omfattet af dette kapitel, til at fastlægge det beskyttelsesniveau, der er nødvendigt og passende for at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og til at vedtage og ændre sin relevante lovgivning og politikker på en måde, der er i overensstemmelse med hver parts internationale forpligtelser, herunder sine forpligtelser i henhold til dette afsnit.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar må ikke svække eller lempe sine foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme til under det niveau, der eksisterer i Unionen på tidspunktet for den i bilag 17 anførte aftales ikrafttræden, herunder ved at undlade at håndhæve sine regler og standarder effektivt.
3.
Parterne bestræber sig fortsat på at øge deres respektive beskyttelsesniveau for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der er omhandlet i dette afsnit.
4.
Parterne gennemgår regelmæssigt behovet for at øge de i stk. 2 omhandlede foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, navnlig hver gang en af parterne ændrer sin lovgivning og påvirker beskyttelsesniveauet således, at det ikke længere er i overensstemmelse med dette afsnit.
5.
Opstår der som følge af væsentlige forskelle mellem parternes nationale lovgivning forskellige beskyttelsesniveauer, som skaber uligevægt i forebyggelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, afholdes der inden for 45 dage en konsultation i Specialudvalget om Personers Bevægelighed med henblik på at nå til enighed om en gensidigt tilfredsstillende løsning på spørgsmålet.
6.
Når parterne i forbindelse med den i stk. 5 omhandlede konsultation ikke frem til en gensidigt tilfredsstillende løsning, kan hver af parterne træffe passende udligningsforanstaltninger for at afhjælpe situationen. Sådanne foranstaltninger skal med hensyn til anvendelsesområde og varighed begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt og forholdsmæssigt til at afhjælpe situationen. Der vælges fortrinsvis sådanne foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrer denne aftales funktion. En parts vurdering af disse virkninger baseres på pålidelig dokumentation og ikke blot baseres på kendsgerninger og må ikke blot på formodninger eller fjerne muligheder.
TREDJE DEL
ØKONOMI OG HANDEL
AFSNIT I
LIGE VILKÅR FOR ÅBEN OG FAIR KONKURRENCE
OG BÆREDYGTIG UDVIKLING
KAPITEL 1
ALMINDELIGE PRINCIPPER
ARTIKEL 199
Principper og mål
1.
Parterne anerkender, at samhandel og investeringer mellem Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på de i denne aftale fastsatte betingelser kræver forhold, der sikrer lige vilkår for åben og fair konkurrence mellem parterne, og som sikrer, at samhandelen og investeringerne gennemføres på en måde, der fremmer bæredygtig udvikling.
2.
Parterne anerkender, at bæredygtig udvikling omfatter økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse, tre indbyrdes afhængige og gensidigt forstærkende komponenter, og bekræfter på ny deres engagement i at fremme udviklingen af international handel og investeringer på en måde, der bidrager til målet om bæredygtig udvikling.
3.
Hver part bekræfter sin ambition om at opnå klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050.
4.
Parterne bekræfter deres fælles forståelse af, at deres økonomiske forbindelser, når det vedrører Gibraltar, kun vil være gavnlige på en gensidigt tilfredsstillende måde, hvis forpligtelserne vedrørende lige vilkår for åben og fair konkurrence er langtidsholdbare, forhindrer handels- eller investeringsforvridninger og bidrager til en bæredygtig udvikling. Parterne er fast besluttet på at opretholde og forbedre deres respektive høje standarder på de områder, der er omfattet af dette afsnit.
5.
Specialudvalget om Økonomi og Handel kan inddrage yderligere områder eller fastsætte højere standarder end dem, der er omhandlet i stk. 4, med henblik på at sikre opretholdelse af lige vilkår mellem parterne på sigt.
ARTIKEL 200
Ret til at regulere, forsigtighedsprincip
og videnskabelige og tekniske oplysninger
1.
Parterne bekræfter, at hver part har ret til at fastlægge politikker og prioriteter på de områder, der er omfattet af dette afsnit, til at fastlægge de beskyttelsesniveauer, som de finder passende, og til at vedtage eller ændre deres relevante lovgivning og politikker på en måde, der er i overensstemmelse med hver parts internationale forpligtelser, herunder deres forpligtelser i henhold til dette afsnit.
2.
Parterne erkender, at hvis der er rimelig grund til bekymring over, at der foreligger potentielle trusler om alvorlig eller uoprettelig skade på miljøet eller på menneskers sundhed, må manglen på videnskabelig sikkerhed i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet ikke bruges til at forhindre en part i at vedtage passende foranstaltninger for at forhindre en sådan skade.
3.
Når parterne udarbejder og gennemfører foranstaltninger, som har til formål at beskytte miljøet eller arbejdsmarkedsforholdene, og som kan påvirke handelen eller investeringerne, tager hver part hensyn til de relevante videnskabelige og tekniske oplysninger, internationale standarder, retningslinjer og anbefalinger, der er til rådighed.
KAPITEL 2
STATSSTØTTEKONTROL
ARTIKEL 201
Materielle regler
1.
Dette kapitel og bilag 18 finder anvendelse på statsstøtte ydet af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar til en eller flere økonomiske aktører, der:
a)
fremstiller, forarbejder eller leverer varer, hvor støtten påvirker eller kan påvirke samhandelen eller investeringerne mellem Unionen og Gibraltar, eller
b)
beskæftiger sig med levering af tjenesteydelser, hvor støtten påvirker eller kan påvirke samhandelen med varer eller investeringerne mellem Unionen og Gibraltar.
2.
Unionen vil opretholde sin statsstøttekontrol i overensstemmelse med artikel 93, 106, 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og anvende den, når det er relevant, i forbindelse med støtte, der påvirker eller kan påvirke samhandelen med varer eller investeringer mellem Unionen og Gibraltar.
ARTIKEL 202
Undtagelser
Dette kapitel finder ikke anvendelse på statsstøtte:
a)
som er omfattet af del IV i eller bilag 2 til aftalen om landbrug, som indgår i bilag 1A til WTO-overenskomsten
b)
i forbindelse med handel med fisk og fiskevarer eller
inden for den audiovisuelle sektor.
ARTIKEL 203
Gennemsigtighed
1.
Med hensyn til statsstøtte, der tildeles eller opretholdes inden for dens område, offentliggør hver part senest seks måneder efter tildelingen af statsstøtte på et officielt websted eller i en offentlig database følgende oplysninger:
a)
det retlige grundlag og den politiske målsætning eller formålet med statsstøtten
b)
støttemodtagerens navn, hvis kendt
c)
datoen for tildeling af statsstøtten, støttens varighed og eventuelle andre frister, der knytter sig dertil, og
d)
statsstøttebeløbet eller det beløb, der er budgetteret for støtten.
2.
For statsstøtte i form af skattemæssige foranstaltninger offentliggøres oplysningerne senest et år efter udløbet af fristen for indgivelse af skatteangivelsen. De gennemsigtighedsforpligtelser, der gælder for statsstøtte i form af skattemæssige foranstaltninger, omfatter de samme oplysninger som dem, der er anført i stk. 1, bortset fra de oplysninger, der kræves i henhold til nævnte stykkes litra d), som kan angives som et interval.
3.
Forpligtelserne i denne artikel berører ikke parternes forpligtelser i henhold til deres respektive lovgivning vedrørende retten til at modtage og give oplysninger eller aktindsigt.
ARTIKEL 204
Anvendelse af statsstøtte
Hver part sikrer, at de økonomiske aktører anvender statsstøtte udelukkende til det særlige formål, hvortil den blev ydet.
ARTIKEL 205
Uafhængig myndighed og samarbejde
1.
Hver part opretter eller opretholder en operationelt uafhængig myndighed eller et operationelt uafhængigt organ, der spiller en passende rolle i partens ordning for statsstøttekontrol. Den uafhængige myndighed eller det uafhængige organ skal have de nødvendige garantier for uafhængighed under udøvelsen af sine operationelle funktioner og skal handle upartisk.
2.
Hver part sikrer, at enhver påtænkt foranstaltning med henblik på at yde eller ændre statsstøtte, anmeldes til deres respektive uafhængige myndighed eller organ, og at sådanne påtænkte foranstaltninger ikke gennemføres, før den uafhængige myndighed eller det uafhængige organ har godkendt dem.
3.
En part kan fritage visse kategorier af statsstøtte fra de forpligtelser, der er fastsat i stk. 2, forudsat at en sådan fritagelse er gennemsigtig og baseret på objektive kriterier, som f.eks., men ikke kun, støttemodtagernes størrelse eller kvantitative tærskler. For Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars vedkommende skal sådanne fritagelser være i overensstemmelse med bilag 18.
4.
Hver part sikrer, at dens uafhængige myndighed eller organ har beføjelse til at kræve tilbagebetaling af enhver statsstøtte, der er ydet uden forudgående tilladelse fra den uafhængige myndighed eller det uafhængige organ.
5.
Hver part tilskynder sin uafhængige myndighed eller sit uafhængige organ til at samarbejde med den anden parts uafhængige myndighed eller organ om spørgsmål af fælles interesse inden for deres respektive funktioner, herunder anvendelsen af artikel 201-204, alt efter hvad der er relevant, inden for de grænser, der er fastsat i deres respektive retlige rammer. Parterne eller deres respektive uafhængige myndigheder kan aftale en særskilt ramme for samarbejdet mellem disse uafhængige myndigheder eller organer.
6.
Stk. 2 finder ikke anvendelse på påtænkte foranstaltninger med henblik på at yde eller ændre statsstøtte som omhandlet i artikel 201 ved en retsakt vedtaget af Gibraltars parlament. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at enhver sådan påtænkt foranstaltning anmeldes til dets uafhængige myndighed eller organ. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at dets uafhængige myndighed eller organ har beføjelse til at udstede en udtalelse om enhver sådan påtænkt foranstaltning. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar tager hensyn til en sådan udtalelse og foreslår, hvor det er relevant, ændringer af den pågældende retsakt, som Gibraltars parlament skal tage hensyn til.
7.
Stk. 4 finder ikke anvendelse på nogen foranstaltning med henblik på at yde eller ændre statsstøtte som omhandlet i artikel 201 ved en retsakt vedtaget af Gibraltars parlament. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at dets uafhængige myndighed eller organ har beføjelse til at udstede en udtalelse om enhver sådan foranstaltning. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar tager hensyn til en sådan udtalelse og foreslår, hvor det er relevant, ændringer af den pågældende retsakt, som Gibraltars parlament skal tage hensyn til.
ARTIKEL 206
Retsinstanser
1.
Hver part sikrer i overensstemmelse med sin forfatningsmæssige orden, at dens domstole er kompetente til:
a)
at efterprøve afgørelser om statsstøtte truffet af en støtteydende myndighed eller, hvor det er relevant, den uafhængige myndighed eller det uafhængige organ i overensstemmelse med dens ordning for statsstøttekontrol
b)
at efterprøve alle andre relevante afgørelser truffet af den uafhængige myndighed eller det uafhængige organ og enhver relevant form for manglende handling
c)
at pålægge afhjælpende foranstaltninger, som er effektive med henblik på litra a) og b), herunder for så vidt angår den støtteydende myndighed suspension, nedlæggelse af forbud mod eller krav om handling, tilkendelse af erstatning og tilbagesøgning af statsstøtte fra støttemodtageren med renter
d)
høre krav fra interesserede parter vedrørende statsstøtte, hvis den interesserede part har søgsmålsinteresse med hensyn til statsstøtte i henhold til den pågældende parts lovgivning.
2.
Med henblik på denne artikel og artikel 207 forstås ved "interesseret part" en fysisk eller juridisk person, en økonomisk aktør eller en sammenslutning af økonomiske aktører, hvis interesser kunne blive berørt af ydelsen af statsstøtte, navnlig støttemodtageren, økonomiske aktører, der konkurrerer med modtageren, eller relevante erhvervsorganisationer.
3.
Stk. 1, litra c), finder ikke anvendelse på foranstaltninger med henblik på at yde eller ændre statsstøtte som omhandlet i artikel 201 ved en retsakt vedtaget af Gibraltars parlament, bortset fra de tilfælde, hvor en domstol finder det godtgjort, at støtten er uforenelig med denne aftale, og dermed kan erklære den uforenelig. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar tager hensyn til en sådan erklæring og foreslår ændringer af den pågældende retsakt, som Gibraltars parlament skal tage hensyn til, eller træffer de nødvendige foranstaltninger, hvor det er relevant.
ARTIKEL 207
Tilbagesøgning
1.
Hver part indfører en effektiv mekanisme til tilbagesøgning af statsstøtte i overensstemmelse med følgende bestemmelser, uden at dette berører den uafhængige myndigheds eller det uafhængige organs beføjelser som fastsat i artikel 205 samt andre afhjælpende foranstaltninger i henhold til den pågældende parts lovgivning.
2.
Med forbehold af stk. 3 sikrer hver part, at der, forudsat at en interesseret part inden for den relevante frist har anfægtet en afgørelse truffet af den pågældende part om at yde statsstøtte ved en domstol, i overensstemmelse med den pågældende parts ordning for statsstøttekontrol, kan udstedes en ordre om tilbagesøgning, hvis en parts domstol konstaterer en væsentlig retlig fejl, for så vidt:
a)
en foranstaltning, der udgør statsstøtte, ikke er blevet behandlet som statsstøtte af den støtteydende myndighed
b)
den støtteydende myndighed ikke har overholdt den ordning for statsstøttekontrol, den er bundet af, eller
c)
den støtteydende myndighed ved sin beslutning om at yde statsstøtte har handlet uden for rammerne af sine beføjelser eller misbrugt sine beføjelser i henhold til dette kapitel.
3.
Hver part suspenderer udbetaling af enhver ny statsstøtte til en støttemodtager, indtil den støtte, der er ydet til den pågældende, og som er omfattet af en ordre om tilbagesøgning, er fuldt tilbagebetalt, herunder eventuelle forfaldne renter.
4.
I overensstemmelse med artikel 205, stk. 6 og 7, og artikel 206, stk. 3, kræves der ikke tilbagesøgning, når støtten er tildelt eller ændret ved en retsakt vedtaget af Gibraltars parlament.
ARTIKEL 208
Konsultationer
1.
Finder en part, at den anden part har ydet statsstøtte, eller at der er tydelig dokumentation for, at den anden part har til hensigt at yde statsstøtte, og at ydelse af statsstøtte har eller kan have en negativ indvirkning på samhandelen med varer eller investeringerne mellem parterne, kan parten anmode den anden part om en beskrivelse af, hvordan denne aftale er overholdt for så vidt angår den pågældende statsstøtte.
2.
En part kan også anmode om de oplysninger, der er anført i artikel 203, hvis de ikke allerede er gjort offentligt tilgængelige på et officielt websted eller i en offentlig database i henhold til artikel 203, eller hvis de ikke er gjort tilgængelige på en klar og let tilgængelig måde.
3.
Den anden part fremlægger de ønskede oplysninger skriftligt senest 45 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen. Hvis de ønskede oplysninger ikke kan fremlægges, forklarer den pågældende part fraværet af sådanne oplysninger i sit skriftlige svar.
4.
Hvis den anmodende part efter at have modtaget de ønskede oplysninger stadig mener, at den anden parts tildelte eller påtænkte statsstøtte har eller kan få en negativ indvirkning på samhandelen med varer eller investeringerne mellem parterne, kan den anmodende part anmode om konsultationer i Specialudvalget om Økonomi og Handel. Anmodningen fremsættes skriftligt og skal indeholde en redegørelse for den anmodende parts begrundelse for at anmode om konsultationer.
5.
Specialudvalget om Økonomi og Handel udfolder enhver bestræbelse på at finde en gensidigt tilfredsstillende løsning på spørgsmålet. Det holder sit første møde senest 30 dage efter anmodningen om konsultationer.
6.
De frister for afholdelsen af konsultationer, der er nævnt i stk. 3 og 5, kan forlænges efter aftale mellem parterne.
ARTIKEL 209
Afhjælpende foranstaltninger
1.
En part kan forelægge den anden part en skriftlig anmodning om oplysninger og konsultationer vedrørende statsstøtte, som den anser for at have eller for at udgøre en risiko for at få en væsentlig negativ indvirkning på samhandelen med varer eller investeringerne mellem parterne. Den anmodende part bør i sin anmodning fremlægge alle relevante oplysninger for at sætte parterne i stand til at finde en gensidigt acceptabel løsning, herunder en beskrivelse af statsstøtten og de bekymringer, som den anmodende part gør sig vedrørende støttens indvirkning på samhandelen med varer eller investeringerne.
2.
Senest 30 dage efter indgivelsen af anmodningen skal den anmodede part afgive et skriftligt svar med de ønskede oplysninger til den anmodende part, og parterne indleder konsultationer, som anses for afsluttet 60 dage efter datoen for indgivelsen af anmodningen, medmindre parterne aftaler andet. Konsultationerne, og især de oplysninger, der udpeges som fortrolige, og de holdninger, som parterne indtager under konsultationerne, er fortrolige og berører ikke parternes rettigheder i et eventuelt videre sagsforløb.
3.
Tidligst 60 dage efter datoen for indgivelsen af den anmodning, der er omhandlet i stk. 1, kan den anmodende part ensidigt træffe passende afhjælpende foranstaltninger, hvis der er bevis for, at statsstøtte, der ydes af den anmodede part, har, eller der er risiko for at de får en væsentlig negativ indvirkning på samhandelen med varer eller investeringerne mellem parterne.
4.
Tidligst 45 dage efter datoen for indgivelsen af den i stk. 1 nævnte anmodning underretter den anmodende part den anmodede part om de afhjælpende foranstaltninger, som den agter at træffe i overensstemmelse med stk. 3. Den anmodende part fremlægger alle relevante oplysninger om de foranstaltninger, som den agter at træffe for at gøre det muligt for parterne at finde frem til en gensidigt acceptabel løsning. Den anmodende part må tidligst træffe disse afhjælpende foranstaltninger 15 dage efter datoen for meddelelsen af disse foranstaltninger til den anmodede part.
5.
En parts konstatering af, at der er alvorlig risiko for en væsentlig negativ indvirkning, skal være baseret på kendsgerninger og ikke blot påstande, formodninger eller en fjern mulighed. Den ændring i omstændighederne, der kan skabe en situation, hvor statsstøtten har en sådan væsentlig negativ indvirkning, skal være klart forudsigelig.
6.
En parts vurdering af, at der er ydet statsstøtte, eller at statsstøtte har haft en væsentlig negativ indvirkning på samhandelen med varer eller investeringerne mellem parterne, skal være baseret på pålidelig dokumentation og ikke blot på formodninger eller en fjern mulighed og skal vedrøre identificerbare varer eller økonomiske aktører, herunder, hvis det er relevant, hvis der er tale om statsstøtteordninger.
7.
Specialudvalget om Handel og Økonomi kan føre en vejledende liste over, hvad der ville udgøre en væsentlig negativ indvirkning på samhandelen med varer eller investeringerne mellem parterne, jf. denne artikel. Dette berører ikke parternes ret til at træffe afhjælpende foranstaltninger.
8.
De afhjælpende foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 3, begrænses til det, der er strengt nødvendigt og står i et rimeligt forhold til situationen for at afhjælpe den væsentlige negative indvirkning, der er forårsaget, eller for at imødegå den alvorlige risiko for en sådan indvirkning. Der vælges fortrinsvis foranstaltninger, som forstyrrer denne aftales funktion mindst muligt.
9.
Senest fem dage efter den dato, hvorpå de afhjælpende foranstaltninger som omhandlet i stk. 3 træder i kraft, kan den part, der har modtaget underretningen uden forudgående konsultationer i henhold til artikel 304, i henhold til artikel 305, stk. 2, ved indgivelse af en skriftlig anmodning til den anmodende part anmode om, at der nedsættes en voldgiftsret, som skal træffe afgørelse om:
a)
hvorvidt en afhjælpende foranstaltning, som den anmodende part har truffet, er i overensstemmelse med stk. 3 eller 5
b)
hvorvidt den anmodende part deltog i konsultationerne, efter at den anmodede part havde afgivet de ønskede oplysninger og indvilliget i at afholde sådanne konsultationer eller
c)
hvorvidt der blev truffet eller givet meddelelse om en afhjælpende foranstaltning i overensstemmelse med de frister, der er omhandlet i henholdsvis stk. 3 eller 4.
Denne anmodning har ikke opsættende virkning for de afhjælpende foranstaltninger. Voldgiftsretten vurderer ikke en parts anvendelse af sin ordning for statsstøttekontrol.
10.
Den voldgiftsret, der nedsættes på anmodning som omhandlet i stk. 9, behandler sagerne i overensstemmelse med artikel 327 og afsiger sin endelige kendelse senest 30 dage efter nedsættelsen.
11.
Hvis den indklagede part dømmes, underretter den indklagede part senest 30 dage efter datoen for afsigelsen af voldgiftsrettens kendelse den klagende part om enhver foranstaltning, den har truffet for at efterkomme kendelsen.
12.
Hvis den indklagede part dømmes i forbindelse med den i denne artikels stk. 10 omhandlede procedure, kan den klagende part senest 30 dage efter afsigelsen af kendelsen anmode voldgiftsretten om at fastsætte et niveau for suspension af forpligtelserne i henhold til denne aftale eller en supplerende aftale, der ikke overstiger det niveau, der svarer til den annullation eller forringelse, der er forårsaget af anvendelsen af de afhjælpende foranstaltninger, hvis den finder, at der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem de afhjælpende foranstaltninger og denne artikels stk. 3 eller 8. I anmodningen foreslås et niveau for suspension af forpligtelserne i overensstemmelse med principperne i artikel 316. Den klagende part kan suspendere forpligtelserne i henhold til denne aftale eller en supplerende aftale i overensstemmelse med det niveau for suspension af forpligtelser, der fastsættes af voldgiftsretten. Suspensionen må tidligst finde anvendelse 15 dage efter afsigelsen af kendelsen.
13.
En part må ikke påberåbe sig WTO-overenskomsten eller andre internationale aftaler for at forhindre den anden part i at træffe foranstaltninger i henhold til denne artikel, herunder når disse foranstaltninger består i suspension af forpligtelser i henhold til denne aftale eller til en supplerende aftale.
14.
For i forbindelse med denne artikel at vurdere, om pålæggelsen eller opretholdelsen af afhjælpende foranstaltninger, der vedrører import af samme vare, er begrænset til det, der er strengt nødvendigt, eller står i et rimeligt forhold til situationen:
a)
tager en part hensyn til de udligningsforanstaltninger, der anvendes eller opretholdes i overensstemmelse med kravene i SCM-aftalen og i henhold til en fair og gennemsigtig proces og
b)
kan en part tage hensyn til de antidumpingforanstaltninger, der anvendes eller opretholdes i overensstemmelse med kravene i antidumpingaftalen og i henhold til en fair og gennemsigtig proces.
15.
Hvis den part, som der er truffet afhjælpende foranstaltninger over for, ikke indgiver en anmodning i henhold til stk. 9 inden for den frist, der er fastsat i samme stykke, må nævnte part uden forudgående konsultationer i henhold til artikel 304 indlede voldgiftsprocedure som omhandlet i artikel 305 med henblik på at gøre indsigelse mod en afhjælpende foranstaltning med de begrundelser, der er fastsat i stk. 9. En voldgiftsret behandler spørgsmålet som et hastetilfælde med henblik på artikel 310.
16.
Med henblik på proceduren i stk. 9 eller 15 tager voldgiftsretten ved vurderingen af, om en afhjælpende foranstaltning er strengt nødvendig eller står i et rimeligt forhold til situationen, behørigt hensyn til principperne i stk. 5 og 6 og 13.
ARTIKEL 210
Tvistbilæggelse
1.
Uden at det berører stk. 2 og 3, finder sjette del, afsnit I, anvendelse på tvister mellem parterne vedrørende fortolkningen og anvendelsen af dette kapitel, med undtagelse af artikel 205 og 206.
2.
En voldgiftsdomstol har ingen kompetence med hensyn til:
a)
en individuel statsstøtteforanstaltning, herunder når en sådan foranstaltning er i overensstemmelse med den relevante parts ordning for statsstøttekontrol og
b)
om tilbagesøgningsforanstaltningen som omhandlet i artikel 207 er blevet anvendt korrekt i hvert enkelt tilfælde.
3.
Sjette del, afsnit I, finder anvendelse på artikel 209 i overensstemmelse med nævnte artikel og artikel 327.
KAPITEL 3
BESKATNING
ARTIKEL 211
God forvaltning
Parterne anerkender og forpligter sig til at gennemføre principperne om god forvaltning på skatteområdet, herunder de internationale standarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger samt fair skattekonkurrence. Parterne gentager deres støtte til OECD's handlingsplan mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) og bekræfter deres tilsagn om at gennemføre OECD's minimumsstandarder mod BEPS. Parterne vil fremme god forvaltning på skatteområdet, forbedrer det internationale samarbejde på skatteområdet og letter opkrævningen af skatteindtægter.
ARTIKEL 212
Beskatningsstandarder
1.
En part må ikke svække eller reducere det beskyttelsesniveau, der var fastsat i partens lovgivning pr. 31. december 2020, til under det niveau, der er fastsat i standarder og regler, der er opnået enighed om i OECD ved overgangsperiodens udløb, med hensyn til:
a)
udveksling af oplysninger efter anmodning, spontant eller automatisk om finansielle konti, grænseoverskridende skatteafgørelser, land for land-rapporter mellem skattemyndighederne, reelt ejerskab og potentielle grænseoverskridende skatteplanlægningsordninger
b)
regler om begrænsning af rentebetalinger, kontrollerede udenlandske selskaber og hybride mismatch.
2.
En part må ikke svække eller reducere det beskyttelsesniveau, der var fastsat i partens lovgivning pr. 31. december 2020, med hensyn til offentlig landeopdelt rapportering fra kreditinstitutter og investeringsselskaber, bortset fra små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber.
ARTIKEL 213
Tvistbilæggelse
Dette kapitel er ikke omfattet af bestemmelserne om tvistbilæggelse i sjette del, afsnit I.
KAPITEL 4
ARBEJDSSTANDARDER OG SOCIALE STANDARDER
ARTIKEL 214
Definitioner
1.
I dette kapitel forstås ved "arbejdsmæssige og sociale beskyttelsesniveauer" de beskyttelsesniveauer, der generelt er fastsat i en parts lovgivning og standarder på hvert af følgende områder:
a)
grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen
b)
standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
c)
retfærdige arbejdsforhold og beskæftigelsesstandarder
d)
ret til information og høring i virksomheden eller
e)
omstrukturering af virksomheder.
2.
For Unionens vedkommende forstås ved "arbejdsmæssige og sociale beskyttelsesniveauer" de arbejdsmæssige og sociale beskyttelsesniveauer, der gælder for og er fælles for alle Unionens medlemsstater.
ARTIKEL 215
Opretholdelse af beskyttelsesniveauerne
1.
Parterne bekræfter, at hver part har ret til at fastlægge politikker og prioriteter på de områder, der er omfattet af dette kapitel, til at fastlægge de arbejdsmæssige og sociale beskyttelsesniveauer, som de finder passende, og til at vedtage eller ændre deres relevante lovgivning og politikker på en måde, der er i overensstemmelse med hver parts internationale forpligtelser, herunder deres forpligtelser i henhold til dette kapitel.
2.
En part må ikke på en måde, der påvirker samhandelen eller investeringerne mellem Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, svække eller reducere de arbejdsmæssige og sociale beskyttelsesniveauer, der ligger under de niveauer, der var gældende ved overgangsperiodens udløb, herunder ved ikke effektivt at håndhæve sin lovgivning og sine standarder.
3.
Parterne anerkender, at hver part bevarer retten til at udøve rimeligt skøn og træffe beslutninger i god tro vedrørende tildeling af ressourcer til håndhævelse vedrørende arbejdsmarkedet, hvad angår anden arbejdsret, der anses for at have højere prioritet, forudsat at udøvelsen af dette skøn og disse afgørelser ikke er i strid med dens forpligtelser i henhold til dette kapitel.
4.
Parterne bestræber sig fortsat på at øge deres respektive arbejdsmæssige og sociale beskyttelsesniveauer som omhandlet i dette kapitel.
ARTIKEL 216
Håndhævelse
Med henblik på håndhævelse som omhandlet i artikel 215 indfører og vedligeholder hver af parterne et system til effektiv national håndhævelse og navnlig et effektivt arbejdstilsyn i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser vedrørende arbejdsvilkår og beskyttelse af arbejdstagere, sikrer, at der er adgang til administrative og retslige procedurer, som gør det muligt for offentlige myndigheder og enkeltpersoner med søgsmålskompetence rettidigt at anlægge sag ved overtrædelser af arbejdsret og sociale standarder, og sikrer passende og effektive retsmidler, herunder foreløbige retsmidler, samt hvor det er relevant sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning i overensstemmelse med deres nationale lovgivning. Ved den nationale gennemførelse og håndhævelse af artikel 215 respekterer hver part arbejdsmarkedsparternes rolle og autonomi på nationalt plan, hvor det er relevant, i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.
ARTIKEL 217
Tvistbilæggelse
1.
Parterne udfolder gennem dialog, konsultationer og udveksling af oplysninger og samarbejde enhver bestræbelse på at løse enhver uenighed om anvendelsen af dette kapitel.
2.
Uanset sjette del, afsnit I, anvender parterne i tilfælde af en tvist mellem parterne om anvendelsen af dette kapitel, udelukkende procedurerne i artikel 235 til 237.
KAPITEL 5
MILJØ OG KLIMA
ARTIKEL 218
Definitioner
1.
I dette kapitel forstås ved "miljø- og klimabeskyttelsesniveauer" de beskyttelsesniveauer, som generelt er fastsat i en parts lovgivning, og som har til formål at beskytte miljøet og klimaet, herunder forebyggelse af en fare for menneskers liv eller sundhed fra miljøvirkninger og bekæmpelse af klimaændringer, herunder på hvert af følgende områder:
a)
adgang til miljøoplysninger
b)
offentlig deltagelse og domstolsprøvelse i miljøanliggender
c)
vurderinger af virkningerne på miljøet og strategiske miljøvurderinger
d)
emissioner til luften og luftkvalitet
e)
bevaring af natur og biodiversitet
f)
affaldshåndtering, herunder modtagefaciliteter i havne hvor det er relevant
g)
støjemissioner
h)
beskyttelse og bevarelse af vand- og havmiljøet, herunder anvendelse af modtagefaciliteter i havne hvor det er relevant
i)
forebyggelse, nedbringelse og fjernelse af risici for menneskers sundhed eller for miljøet, som skyldes fremstilling, anvendelse, udslip og bortskaffelse af kemiske stoffer, eller
j)
klimaændringer, især emissioner og fjernelse af drivhusgasser, herunder effektive kulstofprissætningssystemer eller tilsvarende foranstaltninger til reduktion af emissioner.
2.
For Unionens vedkommende forstås ved "miljø- og klimabeskyttelsesniveauer" de miljø- og klimabeskyttelsesniveauer, der gælder for og er fælles for alle Unionens medlemsstater.
3.
For Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar forstås ved "miljø- og klimabeskyttelsesniveauer" miljø- og klimabeskyttelsesniveauerne i henhold til Gibraltars lovgivning, herunder internationale forpligtelser, som Gibraltar er underlagt.
ARTIKEL 219
Beskyttelsesniveau
1.
Parterne bekræfter, at hver part har ret til at fastlægge politikker og prioriteter på de områder, der er omfattet af dette kapitel, til at fastlægge de miljø- og klimabeskyttelsesniveauer, som de finder passende, og til at vedtage eller ændre deres relevante lovgivning og politikker på en måde, der er i overensstemmelse med hver parts internationale forpligtelser, herunder deres forpligtelser i henhold til dette kapitel.
2.
Parterne anerkender, at hver part bevarer retten til at udøve rimeligt skøn og træffe beslutninger i god tro vedrørende tildeling af ressourcer til håndhævelse vedrørende miljøet, hvad angår anden miljøret og klimapolitikker, der anses for at have højere prioritet, forudsat at udøvelsen af dette skøn og disse afgørelser ikke er i strid med dens forpligtelser i henhold til dette kapitel.
3.
Unionen må ikke svække eller reducere sine miljø- og klimabeskyttelsesniveauer til niveauer, der ligger under dem, der var gældende pr. 31. december 2020, herunder ved ikke at gennemføre sin miljø- og klimalovgivning effektivt.
4.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar opretholder miljø- og klimabeskyttelsesniveauer svarende til de niveauer, der er gældende i Unionen, herunder ved effektivt at håndhæve den miljø- og klimalovgivning, der finder anvendelse på og i Gibraltar.
ARTIKEL 220
Kulstofprissætning
1.
Hver part indfører senest på datoen for aftalens ikrafttræden et effektivt kulstofprissætningssystem eller tilsvarende foranstaltninger til at reducere emissionerne.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at kulstofprissætningssystemet eller tilsvarende foranstaltninger til at reducere emissionerne, som finder anvendelse i Gibraltar, har tilsvarende rækkevidde og effektivitet som det, der finder anvendelse i Unionen på tidspunktet for aftalens ikrafttræden.
3.
På luftfartsområdet omfatter Unionens kulstofprissætningssystem flyvninger mellem Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Gibraltar. Det Forenede Kongeriges kulstofprissætningssystem omfatter flyvninger mellem Det Forenede Kongerige og Gibraltar.
4.
Specialudvalget om Økonomi og Handel underrettes regelmæssigt om den effektive gennemførelse af stk. 1 til 3.
5.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar gennemgår gennemførelsen af sit kulstofprissætningssystem eller tilsvarende foranstaltninger i 2030 og regelmæssigt med henblik på at nå videre end de nuværende rammer for reduktion af emissioner.
ARTIKEL 221
Miljø- og klimaprincipper
Under hensyntagen til det forhold, at Unionen og Gibraltar deler en fælles biosfære med hensyn til grænseoverskridende forurening, giver Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar tilsagn om at overholde de internationalt anerkendte miljøprincipper, som de har forpligtet sig til i f.eks. Rioerklæringen om miljø og udvikling, vedtaget i Rio de Janeiro den 14. juni 1992 ("Rioerklæringen fra 1992 om miljø og udvikling") og i multilaterale miljøaftaler, som finder anvendelse i forbindelse med Unionen og Det Forenede Kongerige og omfatter Gibraltar, herunder De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") og konventionen om den biologiske mangfoldighed, udfærdiget i Rio de Janeiro den 5. juni 1992 ("konventionen om den biologiske mangfoldighed"), særlig:
a)
princippet om, at miljøbeskyttelse bør integreres i udformningen af politikker, herunder gennem konsekvensvurderinger
b)
princippet om en forebyggende indsats for at undgå miljøskader
c)
de fælles principper, der er omhandlet i artikel 200
d)
princippet om, at indgreb over for miljøskader fortrinsvis bør ske ved kilden, og
e)
princippet om, at forureneren betaler.
ARTIKEL 222
Håndhævelse
Med henblik på håndhævelse sikrer hver part i overensstemmelse med sin nationale lovgivning:
a)
at de nationale myndigheder, der har kompetence til at håndhæve den relevante miljø- og klimalovgivning, tager behørigt højde for påståede overtrædelser af sådan lovgivning, som de får kendskab til; de pågældende myndigheder skal have adgang til passende og effektive retsmidler, herunder foreløbige retsmidler samt sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, hvis det er relevant, og
b)
nationale administrative eller retslige procedurer er tilgængelige for fysiske og juridiske personer med en tilstrækkelig interesse i at anlægge sag til prøvelse af overtrædelser af sådan lovgivning og til at anvende effektive retsmidler, herunder foreløbige retsmidler, og at retssagerne er ikke uoverkommeligt dyre og føres på en retfærdig, retfærdig og gennemsigtig måde.
ARTIKEL 223
Tvistbilæggelse
1.
Parterne udfolder gennem dialog, konsultationer og udveksling af oplysninger og samarbejde enhver bestræbelse på at løse enhver uenighed om anvendelsen af dette kapitel.
2.
Uanset sjette del, afsnit I, anvender parterne i tilfælde af en tvist mellem parterne om anvendelsen af dette kapitel, udelukkende procedurerne i artikel 235 til 237.
KAPITEL 6
ANDRE INSTRUMENTER FOR HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING
ARTIKEL 224
Baggrund og mål
1.
Parterne minder om Agenda 21, vedtaget i Rio de Janeiro den 13. juni 1992, og Rioerklæringen fra 1992 om miljø og udvikling, gennemførelsesplanen fra verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling fra 2002, Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om social retfærdighed med henblik på en retfærdig globalisering, vedtaget den 10. juni 2008 i Genève af Den Internationale Arbejdskonference på sit 97. møde som ændret i 2022 ("ILO's erklæring fra 2008 om social retfærdighed med henblik på en retfærdig globalisering"), slutdokumentet fra FN's konference om bæredygtig udvikling fra 2012 med titlen "Den fremtid, vi ønsker" ("The future we want"), stadfæstet i FN's Generalforsamlings resolution 66/288, vedtaget den 27. juli 2012, og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling vedtaget af FN's Generalforsamling ved resolution 70/1 af 25. september 2015 og dens mål for bæredygtig udvikling.
2.
I lyset af stk. 1 er målet med dette kapitel at fremme integrationen af bæredygtig udvikling, navnlig dens arbejds- og miljømæssige dimensioner, i parternes handels- og investeringsforbindelser og i denne forbindelse supplere parternes forpligtelser i henhold til dette afsnits kapitel 4 og 5.
ARTIKEL 225
Gennemsigtighed
Parterne understreger betydningen af at sikre gennemsigtighed som et nødvendigt element til at fremme offentlig deltagelse og offentliggørelse af oplysninger inden for rammerne af dette kapitel. I overensstemmelse med deres love og forskrifter og bestemmelserne i dette kapitel skal hver part:
a)
sikre, at alle alment gældende foranstaltninger, der forfølger målene i dette kapitel, forvaltes på en gennemsigtig måde, herunder ved at give offentligheden rimelige muligheder og tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger, og ved at offentliggøre sådanne foranstaltninger
b)
sikre, at offentligheden får adgang til relevante miljøoplysninger, der opbevares af eller for offentlige myndigheder, samt sikre aktiv formidling af disse oplysninger til offentligheden ad elektronisk vej
c)
tilskynde til offentlig debat med og blandt ikkestatslige aktører om udvikling og fastlæggelse af politikker, der kan føre til, at de offentlige myndigheder vedtager lovgivning, der er relevant for dette kapitel; med hensyn til miljøet omfatter dette offentlig deltagelse i projekter, planer og programmer og
d)
fremme af offentlighedens kendskab til de af dens love og standarder, der er relevante for dette kapitel, samt håndhævelses- og overholdelsesprocedurer ved at tage skridt til at øge offentlighedens viden og forståelse; i forbindelse med arbejdsmarkedsret og arbejdsmarkedsstandarder skal dette omfatte arbejdstagere, arbejdsgivere og deres repræsentanter.
ARTIKEL 226
Multilaterale arbejdsmarkedsstandarder og -aftaler
1.
Parterne bekræfter deres tilsagn om at fremme udviklingen af den internationale handel på en måde, der fremmer anstændigt arbejde for alle, som udtrykt i ILO-erklæringen fra 2008 om social retfærdighed for en retfærdig globalisering.
2.
I overensstemmelse med ILO-statutten og ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet og opfølgningen heraf, som blev vedtaget den 18. juni 1998 i Genève på Den Internationale Arbejdskonferences 86. møde, som ændret i 2022, forpligter hver part sig til at iagttage, fremme og effektivt gennemføre principperne om de grundlæggende rettigheder som fastlagt i de grundlæggende ILO-konventioner:
a)
foreningsfrihed og faktisk anerkendelse af retten til kollektive forhandlinger
b)
afskaffelse af alle former for tvangsarbejde
c)
reel afskaffelse af børnearbejde
d)
afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og ansættelse og
e)
et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
3.
Hver part forpligter sig til effektivt at gennemføre alle de ILO-konventioner, som Det Forenede Kongerige også anvender for så vidt angår Gibraltar, og medlemsstaterne hver især har ratificeret.
4.
Hver part bestræber sig fortsat og vedvarende på at ratificere de grundlæggende ILO-konventioner, eller at anvende dem for så vidt angår Gibraltar, hvis de ikke allerede har gjort dette.
5.
Parterne udveksler regelmæssigt og i det nødvendige omfang oplysninger om medlemsstaternes og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars respektive situationer og fremskridt med hensyn til ratificeringen af ILO-konventioner eller protokoller, som af ILO er klassificeret som værende ajour, og af andre relevante internationale instrumenter.
6.
Hver part fremmer fortsat gennem sin lovgivning og praksis ILO's dagsorden for anstændigt arbejde som opstillet i ILO's erklæring fra 2008 om social retfærdighed med henblik på en retfærdig globalisering som ændret i 2022 ("ILO Decent Work Agenda") og andre relevante ILO-konventioner samt andre internationale forpligtelser, navnlig med hensyn til:
a)
anstændige arbejdsvilkår for alle med hensyn til bl.a. løn, arbejdstid, barselsorlov og andre arbejdsvilkår
b)
sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder forebyggelse af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme og kompensation i tilfælde af sådanne skader eller sygdomme og
c)
ikkeforskelsbehandling med hensyn til arbejdsvilkår, herunder for vandrende arbejdstagere.
7.
Hver part beskytter og fremmer den sociale dialog om arbejdsmarkedsforhold mellem arbejdstagere og arbejdsgivere og deres respektive organisationer og med relevante statslige myndigheder.
ARTIKEL 227
Multilaterale miljøaftaler
1.
Parterne anerkender betydningen af FN's Miljøforsamling under FN's Miljøprogram og af multilateral miljøforvaltning og multilaterale miljøaftaler som et af det internationale samfunds svar på globale eller regionale miljøudfordringer, og de fremhæver behovet for at fremme det indbyrdes understøttende forhold mellem handels- og miljøpolitikker, -regler og -foranstaltninger.
2.
I medfør af stk. 1 forpligter hver part sig til effektivt at gennemføre de multilaterale miljøaftaler, protokoller og ændringer, som de er part i. For Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars vedkommende omfatter det multilaterale miljøaftaler, som er videreført til Gibraltar eller på anden vis er afspejlet i Gibraltars lovgivning og praksis.
3.
Parterne bekræfter, at de hver især har ret til at indføre eller opretholde foranstaltninger med henblik på at fremme målene i multilaterale miljøaftaler, som de er part i.
ARTIKEL 228
Handel og klimaændringer
1.
Parterne anerkender betydningen af at handle hurtigt for at bekæmpe klimaændringer og deres konsekvenser og af den rolle, som handel og investeringer spiller i forfølgelsen af dette mål i overensstemmelse med UNFCCC, med formålet med og målene i Parisaftalen og med andre multilaterale miljøaftaler og multilaterale instrumenter vedrørende klimaændringer.
2.
Hver part skal i medfør af stk. 1:
a)
forpligte sig til effektivt at gennemføre UNFCCC og Parisaftalen, hvori et af hovedmålene er at øge den globale reaktion på klimaændringer og holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau
b)
fremme det positive samspil mellem handel og klimapolitikker og -foranstaltninger og derved bidrage til overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi og til klimarobust udvikling og
c)
gøre det lettere at fjerne hindringer for handel og investeringer af særlig betydning for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer såsom vedvarende energi og energieffektive produkter og tjenesteydelser, f.eks. ved at nedbringe toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer eller vedtage politiske rammer, der kan bane vejen for anvendelsen af de bedste tilgængelige løsninger.
ARTIKEL 229
Handel og biologisk mangfoldighed
1.
Parterne anerkender betydningen af at bevare og på bæredygtig vis udnytte den biologiske mangfoldighed og den rolle, som handel spiller i forfølgelsen af disse mål, herunder ved at fremme bæredygtig handel eller kontrollere eller begrænse handelen med udryddelsestruede arter i overensstemmelse med de relevante multilaterale miljøaftaler, som de er part i, og i det omfang Det Forenede Kongerige anvender disse aftaler på Gibraltar, og de afgørelser, der er vedtaget i henhold hertil, navnlig konventionen om den biologiske mangfoldighed og dens protokoller og konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, udfærdiget den 3. marts 1973 i Washington DC ("CITES").
2.
Hver part skal i medfør af stk. 1:
a)
gennemføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter, herunder med hensyn til tredjelande, hvis det er relevant
b)
fremme anvendelsen af CITES som et instrument til bevarelse og bæredygtig forvaltning af biodiversiteten, herunder gennem medtagelse af dyre- og plantearter på CITES-tillæggene, hvis den pågældende arts bevaringsstatus anses for truet på grund af international handel
c)
tilskynde til handel med produkter, der stammer fra en bæredygtig udnyttelse af biologiske ressourcer, og som bidrager til bevarelse af biodiversiteten og
d)
fortsat træffe foranstaltninger til bevarelse af den biologiske mangfoldighed, hvis den er under pres fra handel og investeringer, herunder foranstaltninger til forebyggelse af udbredelsen af invasive ikkehjemmehørende arter og foranstaltninger til mulig udryddelse af de arter, der allerede er til stede.
ARTIKEL 230
Handel og skove
1.
Parterne anerkender betydningen af bevarelse af skove og bæredygtig skovforvaltning for at skabe miljømæssige funktioner og økonomiske og sociale muligheder for nuværende og kommende generationer og den rolle, som handel spiller i forfølgelsen af dette mål.
2.
I lyset af stk. 1 og på en måde, der er i overensstemmelse med dens internationale forpligtelser, skal hver part:
a)
fortsætte med at gennemføre foranstaltninger med henblik på at bekæmpe ulovlig skovhugst og den tilknyttede handel, herunder, alt efter omstændighederne, handel med tredjelande, og fremme handel med lovligt fældede træprodukter
b)
fremme bevarelse og bæredygtig forvaltning af skove og handel med og forbrug af træ og træprodukter, der er fældet i overensstemmelse med lovgivningen i hugstlandet og fra bæredygtigt forvaltede skove.
ARTIKEL 231
Handel med og bæredygtig forvaltning af
havets biologiske ressourcer og akvakultur
Hver part overholder folkeretten, herunder indfører og opretholder deres effektive redskaber til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og vedtager foranstaltninger til at udelukke produkter fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri fra handelsstrømme, og samarbejder med henblik herpå.
ARTIKEL 232
Handel og investeringer til fremme af bæredygtig udvikling
1.
Parterne bekræfter deres vilje til at forbedre den måde, hvorpå handel og investeringer bidrager til at opfylde de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af målet om bæredygtig udvikling.
2.
I henhold til stk. 1 fremmer parterne fortsat:
a)
handels- og investeringspolitikker, der understøtter de fire strategiske mål i ILO's dagsorden for anstændigt arbejde i overensstemmelse med ILO's erklæring fra 2008 om social retfærdighed med henblik på en retfærdig globalisering, herunder mindstelønnen, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og andre aspekter vedrørende arbejdsvilkår
b)
handel med og investering i miljøvarer og -tjenesteydelser såsom vedvarende energi og energieffektive produkter og tjenesteydelser, herunder ved at nedbringe ikketoldmæssige hindringer eller vedtage politiske rammer, der kan bane vejen for anvendelsen af de bedste tilgængelige løsninger
c)
handel med varer og tjenesteydelser, som bidrager til forbedrede sociale forhold og miljømæssigt forsvarlig praksis, herunder dem, der er omfattet af frivillige garantiordninger for bæredygtighed som f.eks. fairtradeordninger og etiske handelsordninger og miljømærkning.
3.
Parterne anerkender vigtigheden af at behandle specifikke spørgsmål om bæredygtig udvikling ved at gennemgå, overvåge og vurdere de potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af mulige tiltag under hensyntagen til de berørte parters synspunkter.
ARTIKEL 233
Handel og ansvarlig forvaltning af forsyningskæder
1.
Parterne anerkender vigtigheden af ansvarlig forvaltning af forsyningskæder gennem ansvarlig forretningsskik og virksomhedernes sociale ansvar og handelens rolle i forfølgelsen af dette mål.
2.
Hver part skal i medfør af stk. 1:
a)
fremme virksomhedernes sociale ansvar og ansvarlige forretningsskik, herunder ved at tilvejebringe understøttende politiske rammer, der tilskynder virksomhederne til at anvende den relevante praksis og
b)
støtte overholdelsen, gennemførelsen, opfølgningen og udbredelsen af relevante internationale instrumenter såsom OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, vedtaget af OECD-Rådet den 27. juni 2000, ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, vedtaget af ILO's Styrelsesråd på dets 204. møde i Genève i november 1977, FN's Global Compact-initiativ og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.
3.
Parterne anerkender nytteværdien af internationale sektorspecifikke retningslinjer for virksomhedernes sociale ansvar og ansvarlig forretningsskik og fremmer fælles arbejde i denne henseende. Med hensyn til OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder med tillæg gennemfører parterne også foranstaltninger for at fremme udbredelsen af disse retningslinjer.
ARTIKEL 234
Tvistbilæggelse
1.
Parterne udfolder gennem dialog, konsultationer og udveksling af oplysninger og samarbejde enhver bestræbelse på at løse enhver uenighed om anvendelsen af dette kapitel.
2.
Uanset [tvisbilæggelse] anvender parterne i tilfælde af en tvist mellem parterne om anvendelsen af dette kapitel, udelukkende procedurerne i artikel 235 og 236.
KAPITEL 7
HORISONTALE OG INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
ARTIKEL 235
Konsultationer
1.
En part kan ved skriftlig henvendelse til den anden part anmode den anden part om konsultationer vedrørende ethvert spørgsmål, der opstår i forbindelse med artikel 199, stk. 3, og kapitel 4, 5 og 6 i dette afsnit. Den klagende part angiver i den skriftlige anmodning begrundelserne for anmodningen, herunder redegørelse for de omhandlede foranstaltninger, og angiver de bestemmelser, som den klagende part anser som gældende. Konsultationerne skal indledes straks efter partens indgivelse af anmodningen herom og under alle omstændigheder senest 30 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen, medmindre parterne aftaler en længere frist.
2.
Parterne indleder konsultationerne med det formål at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning på problemet. Under konsultationerne giver parterne hinanden tilstrækkeligt mange af de oplysninger, som de er i besiddelse af, til at give mulighed for en fuldstændig undersøgelse af de rejste spørgsmål. Hver part bestræber sig på at sikre, at personale fra deres kompetente myndigheder med ekspertise på det område, der er genstand for konsultationerne, deltager.
3.
For så vidt angår spørgsmål vedrørende artikel 199, stk. 3, eller de multilaterale aftaler eller instrumenter, der er omhandlet i kapitel 4, 5 eller 6, tager parterne hensyn til oplysninger fra ILO eller relevante organer eller organisationer, som er nedsat i medfør af multilaterale miljøaftaler. Når det er relevant, søger parterne i fællesskab rådgivning hos disse organisationer eller organer eller andre eksperter eller organer, som de anser for passende.
4.
Enhver beslutning truffet af parterne offentliggøres.
ARTIKEL 236
Ekspertpanel
1.
For alle spørgsmål, der ikke løses tilfredsstillende gennem konsultationer i henhold til artikel 235, kan en part 90 dage efter modtagelsen af en konsultationsanmodning i henhold til nævnte artikel anmode om, at der indkaldes et ekspertpanel med henblik på at undersøge spørgsmålet ved at indgive en skriftlig anmodning til den anden part. I anmodningen angives den pågældende foranstaltning, og det specificeres og forklares, hvordan foranstaltningen ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i de relevante kapitler, på en måde, der er tilstrækkelig til klart at kunne indgive klagen.
2.
Ekspertpanelet består af tre panelmedlemmer.
3.
Samarbejdsrådet opstiller senest et år efter denne aftales ikrafttræden en liste over mindst 15 personer, som er villige og i stand til at fungere som panelmedlemmer. Hver af parterne udnævner mindst fem personer på listen, der skal fungere som panelmedlemmer. Parterne udnævner også mindst fem personer, som ikke er borgere i nogen af parterne, og som er villige og i stand til at fungere som formand for et ekspertpanel. Samarbejdsrådet sørger for, at listen ajourføres, og at der altid er mindst 15 eksperter på listen.
4.
De eksperter, der foreslås som medlemmer, skal have specialiseret viden eller ekspertise inden for arbejdsmarkeds- eller miljølovgivning, andre spørgsmål, som behandles i det eller de relevante kapitler, eller bilæggelse af tvister, der opstår i forbindelse med internationale aftaler. De skal handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. De skal være uafhængige af og må ikke være tilknyttet eller modtage instruktioner fra nogen af parterne. Det må ikke være personer, der er medlemmer af eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i Unionens institutioner, en medlemsstats regering eller Det Forenede Kongeriges eller Gibraltars regering.
5.
Medmindre parterne aftaler andet senest fem dage efter datoen for nedsættelsen af ekspertpanelet, er panelets kommissorium:
"på baggrund af de relevante bestemmelser at undersøge den sag, hvortil der henvises i anmodningen om nedsættelsen af ekspertpanelet, og udarbejde en rapport i overensstemmelse med denne artikel, hvori det fastslås, om foranstaltningen er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser".
6.
Med hensyn til spørgsmål vedrørende multilaterale standarder og aftaler, der er omfattet af dette afsnit, bør ekspertpanelet indhente oplysninger fra ILO eller relevante organer, der er oprettet i henhold til disse aftaler, herunder alle relevante tilgængelige fortolkende retningslinjer, resultater eller afgørelser vedtaget af ILO og disse organer.
7.
Ekspertpanelet kan anmode om og modtage skriftlige indlæg eller andre oplysninger fra personer med relevante oplysninger eller specialiseret viden.
8.
Ekspertpanelet fremsender disse oplysninger til hver part, så de kan fremsætte deres bemærkninger senest 20 dage efter modtagelsen af dem.
9.
Ekspertpanelet udarbejder en foreløbig rapport til parterne og en endelig rapport med de faktiske omstændigheder, dets vurderinger af spørgsmålet, herunder hvorvidt den indklagede part har opfyldt sine forpligtelser i henhold til det eller de relevante kapitler samt begrundelsen for panelets konklusioner og vurderinger. Det præciseres, at parterne er enige om, at hvis panelet fremsætter henstillinger i sin rapport, behøver den indklagede part ikke at følge disse henstillinger for at sikre overensstemmelse med denne aftale.
10.
Ekspertpanelet forelægger den foreløbige rapport for parterne senest 100 dage efter datoen for nedsættelsen af ekspertpanelet. Finder ekspertpanelet, at denne frist ikke kan overholdes, skal ekspertpanelets formand underrette parterne skriftligt derom med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår ekspertpanelet agter at fremlægge sin foreløbige rapport. Ekspertpanelet forelægger under ingen omstændigheder den foreløbige rapport senere end 125 dage efter datoen for nedsættelsen af ekspertpanelet.
11.
Hver part kan indgive en begrundet anmodning til ekspertpanelet om at tage særlige aspekter af den foreløbige rapport op til fornyet overvejelse senest 25 dage efter forelæggelsen. En part kan fremsætte bemærkninger til den anden parts anmodning indtil 15 dage efter indgivelsen af anmodningen.
12.
Ekspertpanelet udarbejder under hensyntagen til bemærkningerne den endelige rapport. Hvis der ikke indgives anmodninger om genbehandling af bestemte punkter i den foreløbige rapport inden for den i stk. 11 fastlagte frist, anses den foreløbige rapport som ekspertpanelets endelige rapport.
13.
Ekspertpanelet forelægger en foreløbig rapport for parterne senest 175 dage efter datoen for nedsættelsen af ekspertpanelet. Når ekspertpanelet finder, at denne frist ikke kan overholdes, skal ekspertpanelets formand underrette parterne skriftligt derom med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår ekspertpanelet agter at fremlægge sin endelige rapport. Ekspertpanelet forelægger under ingen omstændigheder den endelige rapport senere end 195 dage efter datoen for nedsættelsen af ekspertpanelet.
14.
Den endelige rapport skal indeholde en redegørelse for eventuelle skriftlige anmodninger fra parterne vedrørende den foreløbige rapport og tydeligt behandle parternes kommentarer.
15.
Parterne stiller den endelige rapport til rådighed for offentligheden senest 15 dage efter ekspertpanelets fremlæggelse af den.
16.
Hvis ekspertpanelets endelige rapport fastslår, at en part ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til de eller de relevante kapitler, drøfter parterne senest 90 dage forelæggelsen af den endelige rapport, hvilke passende foranstaltninger der skal gennemføres, idet der tages hensyn til ekspertpanelets rapport.
17.
Samarbejdsrådet overvåger opfølgningen af ekspertpanelets rapport.
18.
Hvis der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt der er truffet foranstaltninger til afhjælpning af den manglende overensstemmelse, eller om sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser, kan den klagende part indgive en skriftlig anmodning til det oprindelige ekspertpanel om at træffe afgørelse i sagen. I anmodningen skal den anfægtede foranstaltning angives, og der skal redegøres for, hvordan foranstaltningen ikke er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i et omfang, der er tilstrækkeligt til at forelægge klagen klart. Ekspertpanelet forelægger sin konklusion for parterne senest 45 dage efter datoen for indgivelsen af anmodningen.
19.
Medmindre andet er fastsat i denne artikel, finder artikel 305, 306 og artikel 318-323 tilsvarende anvendelse.
ARTIKEL 237
Ekspertpanel vedrørende områder med opretholdelse af beskyttelsesniveauet
1.
Artikel 236 finder anvendelse på tvister mellem parterne om fortolkningen og anvendelsen af bestemmelserne i kapitel 4 og 5.
2.
I forbindelse med disse tvister finder artikel 316 og 317 ud over de artikler, der er anført i artikel 236, tilsvarende anvendelse.
3.
Parterne anerkender, at hvis den besvarende part vælger ikke at træffe foranstaltninger for at bringe sig i overensstemmelse med ekspertpanelets rapport og denne aftale, er alle retsmidler, der er tilladt i henhold til DS.17 (Midlertidige retsmidler), fortsat tilgængelige for den klagende part.
AFSNIT II
ORDNINGER VEDRØRENDE TOLD, INDIREKTE BESKATNING
OG HANDELSRELATEREDE SPØRGSMÅL
KAPITEL 1
ALMINDELIGE PRINCIPPER OG MÅL
ARTIKEL 238
Principper og mål
Formålet med dette afsnit er at etablere de nødvendige ordninger for at fjerne alle fysiske hindringer og tilhørende procedurer mellem Gibraltar og Unionen for varer, der sendes over land, samtidig med at Unionens indre marked og parternes finansielle interesser beskyttes.
ARTIKEL 239
Definitioner
I dette afsnit forstås ved:
a)
"Det Forenede Kongeriges myndigheder for så vidt angår Gibraltar": His Majesty's Customs Gibraltar eller andre relevante myndigheder i Gibraltar
b)
"kompetente myndigheder i Unionen": medlemsstaternes eller Unionens toldmyndigheder eller andre relevante myndigheder
c)
"toldklareringsformaliteter": alle de procedurer, foranstaltninger og kontroller, der skal gennemføres med henblik på varers overgang til fri omsætning i overensstemmelse med EU-retten. Det omfatter toldformaliteter, overholdelse af regler for produkter, krav og standarder, forbud og restriktioner, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger som fastsat i EU-retten og andre formaliteter, der er nødvendige for, at varerne kan overgå til fri omsætning i Unionen
d)
"udpeget toldsted": de toldsteder, der er anført i tillæg 1 til bilag 21.
KAPITEL 2
TOLDUNION
ARTIKEL 240
Oprettelse af en toldunion
Der oprettes hermed en toldunion mellem Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.
ARTIKEL 241
Toldområder
Toldområdet i toldunionen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar omfatter:
a)
Unionens toldområde som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 ("EU-toldkodeksen") og
b)
Gibraltars toldområde, som udgør et toldområde, der er adskilt fra Det Forenede Kongeriges toldområde.
ARTIKEL 242
Fri bevægelighed for varer inden for toldunionen
1.
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på:
a)
varer, der er fremstillet i Unionens toldområde eller Gibraltars toldområde, herunder dem, der helt eller delvis er fremstillet af varer fra lande eller områder uden for toldunionen, og som er i fri omsætning i Unionen eller i Gibraltar og
b)
varer fra lande eller områder uden for toldunionen, som er i fri omsætning i Unionen eller i Gibraltar.
2.
Ved varer, som frit kan omsættes i Unionen eller i Gibraltar, forstås varer fra lande eller områder uden for toldunionen, for hvilke toldklareringsformaliteterne er blevet opfyldt og gældende told og afgifter med tilsvarende virkning er blevet opkrævet, og for hvilke disse told- og afgiftsbeløb ikke er blevet helt eller delvis godtgjort.
3.
Bestemmelserne i dette kapitel gælder også varer, der er fremstillet i Unionen eller i Gibraltar, og til hvis fremstilling der er anvendt produkter fra lande eller områder uden for toldunionen, som ikke er i fri omsætning i Unionen eller i Gibraltar, forudsat at toldklaringsformaliteterne er afsluttet og gældende told og afgifter med tilsvarende virkning på sådanne produkter fra lande eller områder uden for toldunionen er opkrævet.
4.
Metoderne til at dokumentere, at varerne opfylder betingelserne i denne artikel, findes i bilag 19.
ARTIKEL 243
Toldforbud
Der må ikke anvendes told ved import eller eksport eller afgifter med tilsvarende virkning mellem Unionen og Gibraltar. Dette forbud gælder også finanstold.
ARTIKEL 244
Forbud mod kvantitative restriktioner
Kvantitative restriktioner på import og eksport og alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem Unionen og Gibraltar.
ARTIKEL 245
Intern beskatning
1.
Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar må hverken direkte eller indirekte pålægge hinandens varer afgifter af nogen art, der direkte eller indirekte diskriminerer til fordel for lignende indenlandske varer.
2.
Der kan ikke for varer, som forsendes mellem de i artikel 241 omhandlede områder, gives en refusion for intern beskatning, der overstiger den beskatning, hvormed varerne direkte eller indirekte er belagt.
ARTIKEL 246
Fjernelse af fysiske hindringer
1.
Alle fysiske hindringer mellem Gibraltar og Unionen for varer, der sendes mellem dem over land, fjernes med forbehold af artikel 252 eller påkrævede formaliteter og kontroller, som parterne kan foretage for at sikre, at dette afsnit anvendes korrekt.
2.
Indtil den i artikel 247, stk. 1, omhandlede afgørelse træder i kraft, skal toldklareringsformaliteter, eksportformaliteter og Unionens procedurer for opkrævning af afgifter og told som fastsat i dette afsnit, der vedrører Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, foretages som fastsat i artikel 247, stk. 3.
ARTIKEL 247
Import til og eksport fra Gibraltar
1.
De EU-retlige bestemmelser, der er opført i bilag 20, finder anvendelse på Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og i Gibraltar, forudsat at Samarbejdsrådet vedtager en afgørelse:
a)
hvori der fastsættes en dato for, hvornår de EU-retlige bestemmelser, der er opført i bilag 20, finder anvendelse på Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og i Gibraltar og
b)
hvori det erklæres, at der er oprettet grænsekontrolposter og toldsteder i havnen og lufthavnen, og at de fungerer og kontrolleres i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser og procedurer, der er fastlagt i nævnte afgørelse, og at der er udpeget kompetente myndigheder i Unionen.
2.
Samarbejdsrådet kan, når det vedtager den i stk. 1 omhandlede afgørelse, ændre listen over EU-retlige bestemmelser i bilag 20.
3.
Indtil den i stk. 1 omhandlede afgørelse træder i kraft og med forbehold af stk. 4, indføres varer, bortset fra dem som rejsende medbringer i deres personlige bagage i overensstemmelse med bilag 23, kun i Gibraltar og eksporteres varer kun fra Gibraltar over land og i overensstemmelse med reglerne i bilag 19, 21, 22 og 24.
4.
Uanset stk. 3 gælder følgende:
a)
EU-varer kan også indføres i Gibraltar ad søvejen i overensstemmelse med reglerne i artikel 4 i bilag 19, artikel 7 i bilag 21 samt bilag 22 og 24
b)
EU-varer kan også sendes fra Gibraltar ad søvejen i overensstemmelse med reglerne i artikel 5 i bilag 19, artikel 7 og 8 i bilag 21 samt bilag 22 og 24.
5.
Indtil den i stk. 1 omhandlede aftales ikrafttræden anses Gibraltar for et tredjelandsområde med henblik på Unionens fortoldning.
6.
Den i stk. 1 omhandlede afgørelse fastsætter ordninger for fælles handlinger og kontrol samt toldsamarbejde og administrativt samarbejde mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder og de kompetente myndigheder i Unionen samt eventuelle andre regler eller procedurer, der er nødvendige for at sikre den korrekte anvendelse af de EU-retlige bestemmelser, der er opført i bilag 20, på Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og i Gibraltar, den korrekte anvendelse af dette afsnit samt den korrekte anvendelse af nævnte afgørelse.
7.
Når Samarbejdsrådet vedtager den i stk. 1 omhandlede afgørelse, overvejer det også, hvordan eventuelle grænseformaliteter og eventuelle relevante grænsekontroller ved grænseposterne eller toldstederne i Gibraltar, herunder risikoanalyser og kontrol efter frigivelse, skal gennemføres for at beskytte et velfungerende indre marked i Unionen.
ARTIKEL 248
Indirekte beskatning
1.
Indtil den i artikel 247, stk. 1, omhandlede afgørelse træder i kraft, finder nærværende artikels stk. 2-4 anvendelse.
2.
Varer, der fremstilles i eller importeres til Gibraltar, pålægges en transaktionsafgift.
3.
Varer, der er punktafgiftspligtige i henhold til EU-retten, og som importeres til eller fremstilles i Gibraltar, pålægges også en punktafgift i Gibraltar.
4.
Transaktionsafgiften og punktafgiften opkræves i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 24.
5.
Et uafhængigt rådgivende organ, der oprettes af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien, og som er oprettet den [...], skal:
a)
til enhver tid efter anmodning fra parterne på grundlag af en løbende vurdering af de relevante markedsvilkår i Gibraltar og det tilstødende grænseområde, rådgive om, hvorvidt betingelserne i artikel 249, stk. 1, litra a)-c), er opfyldt og
b)
hvert år vurdere og rådgive om virkningen af de transaktionsskattesatser, herunder nedsatte og stærkt nedsatte satser, og punktafgiftssatser, der anvendes i Gibraltar, på konkurrenceniveauet og eventuelle væsentlige forvridninger i handelen mellem Gibraltar og det tilstødende grænseområde.
6.
Hvis det uafhængige rådgivende organ konstaterer forvridninger som omhandlet i stk. 4, justerer Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar de satser for indirekte afgifter, som skal anvendes i Gibraltar, til et niveau, der skønnes hensigtsmæssigt ifølge anbefalingerne fra det uafhængige rådgivende organ, med henblik blik på at undgå sådanne forvridninger og inden for de grænser, der er fastsat i artikel 2 og 6 i bilag 24.
ARTIKEL 249
Beskyttelsesprocedure
1.
Unionen kan anvende de beskyttelsesprocedurer, der er fastsat i denne artikel, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ikke overholder sin forpligtelse i henhold til artikel 248, stk. 5, i forbindelse med artikel 248, stk. 4, litra a), og hvis Unionen finder det hensigtsmæssigt, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a)
der er betydelige forvridninger i handelen mellem Gibraltar og Unionen for så vidt angår den pågældende vare eller varekategori
b)
de i litra a) omhandlede forvridninger er knyttet til forskelle i de niveauer af transaktionsafgift og punktafgifter, som den pågældende vare er pålagt af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sammenlignet med de moms- og punktafgiftssatser, den samme vare eller varekategori er pålagt af Kongeriget Spanien
c)
de i litra a) omhandlede forvridninger har eksisteret i en periode på mindst 30 dage og
d)
Unionen har objektive, overbevisende og verificerbare oplysninger til støtte for en konstatering af, at betingelserne i litra a) -c) er opfyldt.
2.
Unionen kan anvende beskyttelsesprocedurerne i denne artikel, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ikke overholder sin forpligtelse i henhold til artikel 248, stk. 5, i forbindelse med artikel 248, stk. 4, litra b), og hvis Unionen finder det hensigtsmæssigt.
3.
Unionen meddeler fuldt ud Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra d), og indleder øjeblikkelige konsultationer med Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar med henblik på at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. Meddelelsen skal indeholde nærmere oplysninger om den relevante anbefaling fra det uafhængige rådgivende organ og om den specifikke vare eller varekategori, som konklusionen vedrører, herunder, hvis det er relevant, mærket og modellen.
4.
Hvis der ti arbejdsdage efter indledningen af konsultationer ikke er fundet en gensidigt acceptabel løsning, kan Unionen i en periode på højst 30 dage opkræve den moms og de punktafgifter, der gælder for den specifikke vare eller varekategori, der er angivet i meddelelsen, når den indleder forsendelsesproceduren for sådanne varer i overensstemmelse med artikel 19 og 21, hvis de er bestemt til Gibraltar. Der anvendes den moms- og punktafgiftssats, som gælder i den medlemsstat, hvor det udpegede toldsted er beliggende.
5.
Den 30 dages periode, der er omhandlet i stk. 4, kan forlænges med endnu en periode på 30 dage, hvis betingelserne i stk. 1 og 2 stadig gør sig gældende, jf. dog stk. 6.
6.
Unionen meddeler Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, at den i henhold til stk. 5 agter at forlænge den i stk. 4 omhandlede 30-dages periode, senest fire arbejdsdage før en sådan forlængelse får virkning. De i stk. 1, litra d), omhandlede oplysninger til støtte for en konstatering af, at betingelserne i stk. 1, litra a)-c), fortsat er opfyldt, eller at den i stk. 1 omhandlede situation stadig gør sig gældende, skal meddeles fuldt ud til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sammen med nævnte meddelelse.
7.
Procedurerne i stk. 5 og 6 kan gentages, indtil betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt, der er opnået en alternativ gensidigt acceptabel løsning, eller den i stk. 8 omhandlede voldgiftsprocedure er afsluttet.
8.
Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar indleder en voldgiftsprocedure som omhandlet i artikel 305 for at protestere over en handling fra Unionens side i henhold til nærværende artikel, behandler voldgiftsretten spørgsmålet som et hastetilfælde med henblik på artikel 310.
9.
I en given periode, hvor Unionen opkræver moms og punktafgifter på varer i henhold til denne artikel, finder bestemmelserne i aftalen, i henhold til hvilke Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal opkræve transaktionsafgift og punktafgifter, ikke anvendelse.
10.
Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på meddelelser i henhold til denne artikel.
11.
Moms- og punktafgiftsbeløb, der er opkrævet af den berørte medlemsstat, beholdes af denne medlemsstat.
ARTIKEL 250
Samarbejde og gensidig administrativ bistand
1.
Indtil den i artikel 247, stk. 1, omhandlede afgørelse træder i kraft, finder nærværende artikels stk. 2-8 anvendelse.
2.
Parterne samarbejder på området told og indirekte beskatning, herunder ved:
a)
hurtigt og sikkert at meddele og udveksle oplysninger for at sikre korrekt anvendelse af told- og skattelovgivningen og for at forebygge og bekæmpe told- og skattesvig, smugling, især af produkter, der er omfattet af punktafgifter eller andre indirekte skatter såsom tobaksvarer, narkotikahandel, handel med skydevåben og udgangsstoffer til eksplosivstoffer, herunder kontantbevægelser og hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse hermed samt ulovlig handel med affald. Sådanne udvekslinger kan finde sted på automatiseret og systematisk vis og kan omfatte import- og eksportangivelsesdata om handel mellem parterne
b)
at koordinere told- og skattekontrollen
c)
at samarbejde om transport af varer, der er underlagt told- og skattekontrol og
d)
at vedtage andre foranstaltninger med henblik på at lette og fremme sikker og lovlig handel, bl.a. med hensyn til autoriserede økonomiske operatører, og arbejde sammen om særlige former for samarbejde, der er fastsat i EU-retten eller aftalt mellem parterne.
3.
De kompetente myndigheder i Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder yder hinanden gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål i overensstemmelse med protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål.
4.
De kompetente myndigheder i Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder samarbejder med hinanden for at sikre overholdelse af lovgivningen om moms, transaktionsafgift og punktafgifter samt om inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter i overensstemmelse med protokollen om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift og punktafgifter og gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter.
5.
Enhver udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder i overensstemmelse med dette kapitel er underlagt den fortrolighed og beskyttelse af oplysninger, der er omhandlet i artikel PCUST.12 i protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, med de fornødne ændringer samt af eventuelle fortrolighedskrav i EU-retten og i lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
6.
De kompetente myndigheder i Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder kan samarbejde og udveksle oplysninger om nonfoodproduktsikkerhed og overholdelse.
7.
Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar meddeler deres respektive kompetente myndigheder, at de skal samarbejde og yde gensidig administrativ bistand i spørgsmål vedrørende told og indirekte beskatning som fastsat i denne artikel.
8.
Artikel 6, stk. 1, finder kun anvendelse på udveksling af regelmæssigt indsamlede data og oplysninger i henhold til denne artikel.
ARTIKEL 251
Adgang til IT-systemer
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder skal med henblik på anvendelsen af artikel 242, 245, 247 og 248 have adgang til det europæiske IT-system for forsendelser og bevis for EU-status eller til det specifikke forsendelsessystem i bilag 19 og 21 gennem Kongeriget Spaniens IT-system.
2.
De kompetente myndigheder i Unionen skal have løbende realtidsadgang til alle relevante IT-systemer, der anvendes af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, med henblik på anvendelsen af dette afsnit.
3.
De praktiske vilkår for anvendelsen af stk. 1 og 2 fastsættes i administrative ordninger mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien.
ARTIKEL 252
Undtagelser og beskyttelsesforanstaltninger
1.
Bestemmelserne i artikel 244 er ikke til hinder for anvendelsen af forbud mod eller restriktioner på import eller eksport af varer eller varer i transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden og den offentlige sikkerhed; beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed; beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi; eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Sådanne forbud eller restriktioner må dog ikke udgøre et middel til vilkårlig diskrimination eller en forklædt restriktion på handelen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
2.
Unionen eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan med forbehold af artikel 334 suspendere anvendelsen af denne aftale eller træffe de i stk. 3 omhandlede foranstaltninger i tilfælde af:
a)
utilstrækkelig eller mangelfuld anvendelse af bestemmelserne i dette afsnit eller i artikel 19, stk. 1, for så vidt som sidstnævnte vedrører EU-retsakter, der finder anvendelse på Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og i Gibraltar i medfør af den afgørelse, der er omhandlet i artikel 247, stk. 1
b)
manglende samarbejde fra de kompetente myndigheder i Unionens side eller fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheders side med henblik på at afhjælpe uregelmæssigheder, svig eller omledning af handel, herunder hvad angår den fulde adgang for de kompetente myndigheder i Unionen i overensstemmelse med artikel 251
c)
objektive, tungtvejende og verificerbare oplysninger, der viser, at toldlovgivningen systematisk og i omfattende grad er blevet overtråd eller omgået eller
d)
fejl, forsømmelse eller misbrug begået af Unionen eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
3.
I de i stk. 2 nævnte tilfælde:
a)
kan Unionen forhøje de opkrævningsomkostninger, der er omhandlet i artikel 3 i bilag 21, eller suspendere godtgørelsen af de opkrævede afgifter og
b)
kan Unionen opkræve den moms, og hvis det er relevant, de punktafgifter, der finder anvendelse i den medlemsstat, hvor det udpegede toldsted er beliggende, når den indleder forsendelsesproceduren for varer med bestemmelsessted i Gibraltar i overensstemmelse med bilag 19 og 21.
4.
Hvis Unionen eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar agter at handle i henhold til stk. 2, underretter den/det Samarbejdsrådet og skal være rede til på anmodning at indlede konsultationer i Samarbejdsrådet med henblik på at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. Hvis Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ikke når til enighed om en gensidigt acceptabel løsning senest tre måneder efter datoen for meddelelsen, kan Unionen eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar beslutte at handle ensidigt i henhold til stk. 2.
5.
Hvis en part har til hensigt at træffe en foranstaltning i henhold til stk. 4, gælder følgende:
a)
den pågældende part meddeler den anden part sin beslutning med angivelse af grunden til at træffe foranstaltninger og perioden, hvori den ensidige foranstaltning finder anvendelse, som ikke må være længere end tre måneder
b)
perioden, hvori den ensidige foranstaltning finder anvendelse, kan forlænges efter samme procedure, hvis betingelserne i stk. 2 fortsat gør sig gældende efter udløbet af den periode, der er fastsat i den meddelelse, der henvises til i litra a)
c)
enhver ensidig foranstaltning i henhold til denne artikel er genstand for regelmæssige konsultationer i Samarbejdsrådet fra den dato, hvorfra foranstaltningen finder anvendelse, med henblik på at bringe den pågældende foranstaltning til ophør inden udløbet af den periode, der er fastsat i den i litra a) omhandlede meddelelse, i tilfælde af at den part, der anvender foranstaltningen, beslutter, at foranstaltningen ikke længere er nødvendig og
d)
parterne kan til enhver tid anmode Samarbejdsrådet om at tage enhver foranstaltning, der er truffet i medfør af denne artikel, op til fornyet overvejelse.
ARTIKEL 253
Ceuta og Melilla
Importen af varer fra Ceuta og Melilla til Gibraltar er genstand for samme behandling som den, der i henhold til EU-retten indrømmes varer, der importeres fra Ceuta og Melilla til Unionen.
ARTIKEL 254
Specialudvalg om Økonomi og Handel
1.
Specialudvalget om Økonomi og Handel har beføjelse til at:
a)
vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger til at gennemføre og give bestemmelserne i artikel 250 virkning
b)
fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af artikel 251
c)
vedtage ændringer af bilagene, tillæggene og protokollerne til dette afsnit og
d)
fastsætte eventuelle andre ordninger, der måtte være nødvendige for at sikre den korrekte gennemførelse af dette afsnit.
2.
Specialudvalget om Handel og Økonomi drøfter regelmæssigt gennemførelsen af dette afsnit.
KAPITEL 3
VARER FREMSTILLET I ELLER BRAGT I OMSÆTNING I GIBRALTAR
ARTIKEL 255
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
a)
"fødevarer": alle stoffer eller produkter, herunder drikkevarer, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker. "Fødevarer" omfatter ikke foder, levende dyr, medmindre de er forberedt til at blive bragt i omsætning med henblik på konsum, planter, inden de høstes, lægemidler, kosmetik, tobak og tobaksvarer, narkotika og psykotrope stoffer, reststoffer, forurenende stoffer og medicinsk udstyr
b)
"GHA": Gibraltar Health Authority (Gibraltars sundhedsmyndighed)
c)
"etiket": enhver form for etiket, varemærke, mærke, billede eller andet beskrivende materiale, som er skrevet, trykt, stencilleret, angivet, stemplet eller præget på eller fæstnet til en fødevares emballage eller den mindste yderemballage, hvori den er indeholdt, og som ikke uden videre kan fjernes eller falme
d)
"færdigpakket": en hvilken som helst salgsenheds tilstand som forberedt til præsentation som sådan til den endelige forbruger og til cateringvirksomheder, bestående i den emballage, hvori detailvaren blev pakket, inden den blev udbudt til salg, uanset om denne emballage omslutter detailvaren helt eller kun delvist, men under alle omstændigheder på en sådan måde, at indholdet ikke kan ændres, uden at emballagen åbnes eller ændres. "Færdigpakkede fødevarer" omfatter ikke fødevarer, der pakkes på salgsstedet på anmodning af forbrugeren, eller er færdigpakkede med henblik på øjeblikkeligt salg og
e)
"detailhandel": håndtering eller forarbejdning af fødevarer og deres oplagring på det sted, hvor de sælges eller leveres til den endelige forbruger, herunder distributionsterminaler, cateringvirksomheder, virksomhedskantiner, institutionskøkkener, restauranter og andre tilsvarende madserviceordninger, forretninger, distributionscentre og engrosforretninger.
ARTIKEL 256
Generelle krav
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar indfører og anvender effektivt lovgivning, der sikrer, at varer kun kan fremstilles eller bringes i omsætning på markedet i Gibraltar, hvis de er i overensstemmelse med de relevante regler i EU-retten vedrørende fremstilling eller omsætning af de pågældende varer.
2.
Varer, der lovligt er bragt i omsætning i en medlemsstat, anses for at være i overensstemmelse med alle nuværende eller fremtidige regler, der gælder for varer, som skal bringes i omsætning i Gibraltar, jf. dog stk. 1.
3.
De i stk. 1 fastsatte regler finder ikke anvendelse på:
a)
varer, der er fremstillet i Gibraltar udelukkende med henblik på eksport til lande uden for Gibraltar eller Unionen uden først at blive bragt i omsætning på Gibraltars eller Unionens markeder
b)
fødevarer, der er fremstillet i Gibraltar eller tilberedt, forarbejdet eller ompakket af detailvirksomheder i Gibraltar og bragt i omsætning i Gibraltar med henblik på lokalt forbrug og
c)
fødevarer, der importeres til Gibraltar, for så vidt angår transport, lagring og distribution heraf efter indførsel i Gibraltar.
Hvis de fødevarer, der er omhandlet i litra b), er færdigpakkede, skal den enkelte emballage være forsynet med en etiket, hvorpå ordene "Not for EU" tydeligt er angivet.
Med henblik på at sikre, at fødevarer, der er omhandlet i litra b) og c), ikke efterfølgende kan sendes til en medlemsstat eller bringes i omsætning på markedet i Unionen, træffer Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder offentlige kontrol- og overvågningsforanstaltninger for at sikre, at kravene i dette stykke overholdes, og de sikrer, at sådanne fødevarer kun er bestemt til detailsalg og lokalt forbrug, og at økonomiske operatører overholder etiketteringskravene i denne artikel.
4.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan uanset stk. 1 tillade, at lægemidler som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF bringes i omsætning i Gibraltar, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder har givet tilladelse til omsætning af lægemidlet i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med Det Forenede Kongeriges ret og i henhold til betingelserne i den tilladelse, de har givet
b)
de pågældende lægemidler er ikke forsynet med den europæiske entydige identifikator, men med en individuel etiket med påskriften "UK only", som skal være anbragt på lægemidlets emballage på et iøjnefaldende sted på en sådan måde, at den er synlig, letlæselig og ikke kan slettes, og den må under ingen omstændigheder være skjult, tildækket eller opdelt ved andre påskrifter eller billeder eller andre materialer og
c)
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har truffet effektive overvågnings- og håndhævelsesforanstaltninger, der gennemføres ved hjælp af kontroller og inspektioner, med henblik på at sikre, at lægemidler som omhandlet i dette stykke ikke sendes fra Gibraltar til Unionen eller bringes i omsætning på markedet i en medlemsstat, og at økonomiske operatører overholder etiketteringskravet i denne artikel.
5.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan uanset stk. 1 tillade import til Gibraltar, jf. artikel 247, stk. 4, af medicinsk udstyr, tilbehør til medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik som defineret i artikel 2, nr. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 og artikel 2, nr. 2 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 (i det følgende benævnt "udstyr"), forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a)
udstyret kan lovligt bringes i omsætning på markedet i Det Forenede Kongerige
b)
udstyret indkøbes og importeres af eller til enheder, der er under GHA's direkte ansvar
c)
de eneste slutbrugere af udstyret er enheder, der er under GHA's direkte ansvar, og fagfolk, der er ansat af GHA
d)
hvis produktet ikke er forsynet med CE-mærkning, forsynes hver forsendelse af udstyr, som er omfattet af stk. 5, med et tydeligt, letlæseligt mærke eller mærkat på det første håndteringssted i Gibraltar efter aflæsning fra transportmidlet. Dette mærke eller mærkat med angivelse af ordene "Gibraltar (GHA) only" placeres på forsendelsens eller kassens yderste emballage. Det anbringes på produktets yderste emballage på et iøjnefaldende sted på en sådan måde, at det er synligt, letlæseligt og ikke kan slettes; det må under ingen omstændigheder være skjult, tildækket eller opdelt ved andre påskrifter eller billeder eller andre materialer.
Med henblik på dette underafsnit forstås ved "yderste emballage" det første emballageniveau, der er synligt ved modtagelsen af sendingen efter aflæsning, eksklusive eventuelle indre pakninger, kasser eller individuelle produktenheder deri og
e)
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har truffet effektive overvågnings- og håndhævelsesforanstaltninger, der gennemføres ved hjælp af kontroller og inspektioner, med henblik på at sikre, at udstyr som omhandlet i dette stykke ikke sendes fra Gibraltar til Unionen eller bringes i omsætning på markedet i en medlemsstat, og at økonomiske operatører overholder etiketteringskravene i denne artikel.
6.
Udstyr, der importeres i henhold til stk. 5, og som ikke er forsynet med CE-mærkning, må kun forlade et område tilhørende enheder under GHA's direkte ansvar, hvis det ifølge fagfolk, der er ansat af GHA, er nødvendigt af hensyn til patientens sundhed. Sådant udstyr, der forlader et område tilhørende enheder under GHA's direkte ansvar, forsynes med et mærke eller mærkat, der er synligt, letlæseligt og ikke kan slettes, med angivelse af ordene "Gibraltar (GHA) only" direkte på udstyrets yderste emballage eller på selve udstyret, hvis det ikke er emballeret, når det forlader området. Det anbringes på produktets emballage på et iøjnefaldende sted på en sådan måde, at det er synligt, letlæseligt og ikke kan slettes; det må under ingen omstændigheder være skjult, tildækket eller opdelt ved andre påskrifter eller billeder eller andre materialer.
Dette krav gælder ikke implantabelt udstyr, eller hvis det grundet udstyrets størrelse eller art ikke er muligt at anbringe et mærke eller mærkat uden at skade dets funktion.
7.
Inden Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar udsteder nye tilladelser til fremstilling eller omsætning af varer i Gibraltar, underretter det Unionen via Specialudvalget om Økonomi og Handel.
ARTIKEL 257
Overvågning af regelefterlevelse og samarbejde om markedsovervågning
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar:
a)
etablerer markedsovervågningsmyndigheder og sikrer, at de fungerer effektivt og udfører markedsovervågningsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af artikel 256, stk. 1 og 3
b)
sikrer, at markedsovervågningsarbejdet er uafhængigt af overensstemmelsesvurderingsarbejdet og
c)
sikrer, at markedsovervågningsmyndighederne er upartiske i deres udførelse af kontrol af eller tilsyn med økonomiske operatører.
2.
Hvis en medlemsstats markedsovervågningsmyndighed har konstateret, at varer, der er fremstillet eller bragt i omsætning på markedet i Gibraltar, ikke er i overensstemmelse med de relevante regler i EU-retten om fremstilling eller omsætning af de pågældende varer i Unionen, og har underrettet Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder herom og meddelt grundene til sine resultater, træffer sidstnævnte myndigheder uden ophold alle hensigtsmæssige og nødvendige håndhævelsesforanstaltninger. Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på udveksling af oplysninger i henhold til dette stykke.
3.
Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder har konstateret, at varer, der er importeret fra en medlemsstat og bragt i omsætning på markedet i Gibraltar, ikke er i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 256, stk. 1, og hvis det er nødvendigt at træffe foranstaltninger i en medlemsstats jurisdiktion for at bringe en sådan manglende overholdelse til ophør, kan de pågældende myndigheder sende markedsovervågningsmyndighederne i nævnte medlemsstat en begrundet anmodning om at undersøge, hvorvidt de pågældende varer er i overensstemmelse med de regler, der ville gælde, hvis de pågældende varer var bragt i omsætning i Unionen, og at træffe passende korrigerende foranstaltninger, såfremt det konstateres, at varerne ikke er i overensstemmelse med reglerne.
4.
Med forbehold af de relevante bestemmelser om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål verificerer repræsentanter for de kompetente myndigheder i Unionen i overensstemmelse med artikel 265 som anført nedenfor, om varer, der er fremstillet eller bragt i omsætning på markedet i Gibraltar, er i overensstemmelse med de relevante regler i EU-retten, som finder anvendelse på de pågældende varer i Unionen.
Med henblik på den verifikation, der er omhandlet i første afsnit, kan repræsentanterne for de kompetente myndigheder i Unionen anmode Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars myndigheder om af foretage visse handlinger og træffe visse foranstaltninger under fælles besøg. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder skal træffe disse foranstaltninger hurtigt.
De i andet afsnit omhandlede foranstaltninger kan omfatte følgende:
a)
forelæggelse inden udgangen af januar og juli hvert år for repræsentanterne for de kompetente myndigheder i Unionen af den liste over økonomiske operatører med licens og varer, der er fremstillet eller bragt i omsætning på markedet, som er udarbejdet af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, og verifikation af nævnte liste ved fremlæggelse af de relevante erhvervslicenser
b)
verifikation af, at den faktiske fremstilling af varer, der er fremstillet i eller bragt i omsætning på markedet i Gibraltar, foretages af producenten i overensstemmelse med de relevante regler i EU-retten, som finder anvendelse på fremstilling af de pågældende varer i Unionen og i den medlemsstat, på hvis marked de pågældende varerne er bestemt til at blive bragt i omsætning og
c)
kontrol af, at de varer, der bringes i omsætning i Gibraltar, er i overensstemmelse med de relevante EU-retlige regler, der finder anvendelse på fremstilling og omsætning på markedet af de pågældende varer i Unionen.
5.
Hvert år efter denne aftales ikrafttræden forelægger Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder i slutningen af januar og juli de kompetente myndigheder i Unionen en liste over aktuelle producenter af varer i Gibraltar med henblik på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder i Unionen på grundlag af risikobaserede markedsovervågningskriterier at afgøre, om og i hvilket omfang der er behov for fælles kontrolbesøg. Listen skal indeholde følgende oplysninger:
a)
eventuelle nye producenter med licens, herunder en beskrivelse af de produkter, som de fremstiller
b)
de mængder, der er fremstillet i løbet af den foregående periode på seks måneder pr. producent og pr. vare og
c)
salgsmængden pr. producent og pr. vare efter bestemmelsessted (enten Gibraltar eller det sted, hvortil varerne blev eksporteret).
Specialudvalget om Økonomi og Handel kan vedtage en afgørelse om ændring af indholdet af en sådan liste.
6.
Parterne anerkender vigtigheden af samarbejde om markedsovervågning, sikkerhed og overholdelse af reglerne for produkter med henblik på at lette handelen, beskytte forbrugere og andre brugere og opbygge gensidig tillid på grundlag af rettidig informationsdeling og træffer hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse hermed.
KAPITEL 4
TOBAK
ARTIKEL 258
Særlige foranstaltninger om overvågning og sporing af tobak
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal i overensstemmelse med bestemmelserne i protokollen om sporbarhed, samarbejdet om bekæmpelse af tobakssmugling og supplerende foranstaltninger vedrørende tobaksvarer:
a)
etablere et sporbarhedssystem for tobak, der svarer til Unionens system og relevant EU-ret
b)
vedtage yderligere foranstaltninger vedrørende billedadvarsler, tobak, der indtages oralt, og grænseoverskridende fjernsalg af tobaksvarer
c)
på anmodning dele sporbarhedsoplysninger om tobaksvarebevægelser i Gibraltar med de kompetente myndigheder i Unionen
d)
indføre overvågningsmekanismer til udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i Unionen vedrørende råtobak og forarbejdede tobaksvarer, der indføres, importeres eller sælges i Gibraltar eller udføres eller eksporteres fra Gibraltar og
e)
samarbejde, bl.a. ved at udveksle oplysninger med de kompetente myndigheder i Unionen med henblik på at bekæmpe tobakssmugling, herunder identificere personer, som kan være direkte eller indirekte ansvarlige for nævnte handlinger.
Artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på udveksling af oplysninger i henhold til litra d) og e).
KAPITEL 5
BESTEMMELSER VEDRØRENDE VISSE VAREKATEGORIER
ARTIKEL 259
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
a)
"civilt element": civilpersoner, der er ansat af eller har indgået kontrakt med Det Forenede Kongeriges regering, og som ikke er personer med bopæl i Gibraltar eller i Unionen, med undtagelse af personer, som har ret til ophold i Det Forenede Kongerige eller det fælles rejseområde
b)
"Det Forenede Kongeriges ikkebosiddende styrker": personer, der gør tjeneste i Det Forenede Kongeriges styrker enten som fast personel eller personel af reserven, og som er statsborgere i Det Forenede Kongerige, statsborgere i et Commonwealth-land, statsborgere i Irland, eller som har ret til ophold i Det Forenede Kongerige eller i det fælles rejseområde, og som ikke er personer med bopæl i Gibraltar og
c)
"besøgende tredjelandsstyrker": personer, der gør tjeneste i, eller som er ansat af eller har indgået kontrakt med et NATO-medlems eller udvalgte partneres væbnede styrker, og som ikke er personer med bopæl i Unionen eller i Gibraltar, og som rejser ind i Gibraltar på opfordring af Det Forenede Kongerige.
ARTIKEL 260
Regler vedrørende visse varekategorier
1.
Med undtagelse af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 4, og varer, der overføres til kommercielle formål, sikrer de kompetente myndigheder i Unionen og de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, at toldkontrol af varer, der overføres til og fra Gibraltar alene til Det Forenede Kongeriges forsvarsministeriums eller besøgende tredjelandsstyrkers tjenestebrug, udelukkende finder sted på et udpeget toldsted inden for de fastsatte åbningstider. De kompetente myndigheder i Unionen sikrer, at toldkontrol finder sted så hurtigt, som det med rimelighed er praktisk muligt. EU-retten finder anvendelse på overførslen af sådanne varer fra Gibraltar til Unionens toldområde.
2.
Overførslen foretages i overensstemmelse med de relevante bestemmelser for varer i dette afsnit med undtagelse af opkrævning af told og indirekte afgifter og anvendelsen af artikel 265.
3.
Den midlertidige import og reeksport af tjenestekøretøjer, der benyttes af Det Forenede Kongeriges ikkebosiddende styrker eller af det civile element under deres ansvar, eller private motorkøretøjer til disses personlige brug er tilladt uden told og indirekte beskatning mod forelæggelse af en toldtilladelse til midlertidig import af et køretøj ("triptyque") i den form, der indgår i de administrative ordninger, der er omhandlet i stk. 7.
4.
Officielle dokumenter med officiel forsegling er fritaget for dette afsnits anvendelse. Kurerer, som transporterer disse dokumenter, skal uanset deres status være i besiddelse af en personlig marchordre som omhandlet i artikel 38, stk. 2, andet led. Denne marchordre viser antallet af forsendelser, der transporteres, og certificerer, at de kun indeholder officielle dokumenter.
5.
Der træffes særlige foranstaltninger, så brændstof, olie og smøremiddel til brug i tjenestekøretøjer, luftfartøjer og skibe, der tilhører Det Forenede Kongeriges ikke bosiddende styrker eller det civile element, kan leveres uden nogen form for afgifter eller skatter.
6.
Varer, der er omfattet af denne artikel, anses ikke for at være i fri omsætning i Gibraltar, men for at befinde sig i en form for midlertidig import under de relevante myndigheders kontrol. Varer, der er omfattet af denne artikel, må ikke overgå til fri omsætning i Unionens toldområde. Hvis disse varer bringes i fri omsætning på markedet i Gibraltar, finder afsnit II anvendelse.
7.
De praktiske vilkår for anvendelsen af dette kapitel fastsættes i administrative ordninger mellem Det Forenede Kongerige og Kongeriget Spanien.
ARTIKEL 261
Militærteknologi og -udstyr
1.
Overførsler af genstande, der er opført på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, samt skydevåben i kategori A, B og C som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/41, er, når de er bestemt til de væbnede styrker, politiet eller Det Forenede Kongeriges offentlige myndigheder i Gibraltar, omfattet af bestemmelserne i dette afsnit såvel som af reglerne i spansk ret om eksportkontrol af forsvarsmateriel og materiel med dobbelt anvendelse. Kongeriget Spanien skal indføre et krav om tilladelse til overførsel af disse genstande.
2.
Ansøgninger om de i stk. 1 omhandlede tilladelser omfatter:
a)
ansøgninger om tilladelse til fysisk eksport, herunder med henblik på autoriseret produktion af militært udstyr i tredjelande
b)
ansøgninger om tilladelse til import til Unionens toldområde
c)
ansøgninger om tilladelse til mæglervirksomhed
d)
ansøgninger om tilladelse til transit eller omladning og
e)
ansøgninger om tilladelse til immaterielle overførsler af software og teknologi, der sker ved hjælp af f.eks. elektroniske medier, fax eller telefon.
3.
Kongeriget Spanien vurderer hver enkelt anmodning om tilladelse til overførsel af genstande på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr på grundlag de kriterier, der er fastsat i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2025/779 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr.
ARTIKEL 262
Varer og teknologier med dobbelt anvendelse
1.
Overførsler af genstande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821, er omfattet af bestemmelserne i dette afsnit samt af relevante regler i EU-retten og i spansk ret om eksportkontrol af forsvarsmateriel og materiel med dobbelt anvendelse. Kongeriget Spanien skal indføre et krav om tilladelse til overførsel af genstande med dobbelt anvendelse, der er opført i bilag I til nævnte forordning.
2.
Kongeriget Spanien kan indføre et krav om tilladelse til overførsel af visse genstande, som ikke er opført på listen i bilag I, som følge af anvendelse af de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/821.
3.
Kongeriget Spanien kan forbyde eller indføre et krav om tilladelse til overførsel af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I til forordning (EU) 2021/821, af hensyn til den offentlige sikkerhed, herunder forebyggelse af terrorhandlinger, eller af hensyn til menneskerettighederne.
4.
Ansøgninger om de i stk. 1 omhandlede tilladelser omfatter:
a)
ansøgninger om tilladelse til fysisk eksport, herunder med henblik på autoriseret produktion af militært udstyr i tredjelande
b)
ansøgninger om tilladelse til import til Unionens toldområde
c)
ansøgninger om tilladelse til mæglervirksomhed
d)
ansøgninger om tilladelse til transit eller omladning og
e)
ansøgninger om tilladelse til immaterielle overførsler af software og teknologi, der sker ved hjælp af f.eks. elektroniske medier, fax eller telefon.
ARTIKEL 263
Tilladelser
1.
Tilladelser til overførsel i henhold til dette kapitel gives af Kongeriget Spaniens kompetente myndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821. Hvad angår skydevåben gives tilladelser til overførsler inden for rammerne af denne aftale af Kongeriget Spaniens kompetente myndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/41.
2.
Når Kongeriget Spanien afgør, om det skal give en tilladelse til eller forbyde en forsendelse inden for rammerne af denne aftale, tager det hensyn til alle relevante betragtninger, herunder:
a)
Kongeriget Spaniens internationale forpligtelser og tilsagn, særlig de forpligtelser og tilsagn, som det har indgået som medlem af relevante internationale ikke-spredningsordninger og eksportkontrolordninger eller ved ratifikation af relevante internationale traktater
b)
dets forpligtelser som led i sanktioner, der er indført ved EU-retsakter eller ved en afgørelse truffet af OSCE eller ved en bindende resolution fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd
c)
nationale udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn, herunder hensyn, der er omfattet af fælles holdning 2008/944/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2025/779 og
d)
den tiltænkte endelige anvendelse og faren for omdirigering.
3.
Kongeriget Spaniens kompetente myndighed kan i overensstemmelse med dette kapitel nægte at give en tilladelse til overførsel og kan annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en tilladelse til overførsel, som allerede er givet, jf. forordning (EU) nr. 258/2012 og forordning (EU) 2025/41.
ARTIKEL 264
Særlig procedure
1.
Overførsel af genstande, der er omhandlet i artikel 260, 261 og 262, reguleres med undtagelse af varer, der overføres til kommercielle formål, og sundheds- og plantesundhedsvarer, udelukkende ved den særlige procedure i denne artikel, forudsat at sådanne genstande:
a)
ankommer til eller afsendes fra Gibraltar lufthavn eller havn om bord på statsluftfartøjer eller statsskibe eller i statsforsendelser som defineret i de administrative ordninger, der er omhandlet i artikel 260, stk. 7, og
b)
i Gibraltar alene er bestemt til Det Forenede Kongeriges forsvarsministeriums eller til besøgende tredjelandsstyrkers tjenestebrug.
Varer, der er omfattet af denne artikel, anses ikke for at være i fri omsætning i Gibraltar, men for at befinde sig i en form for midlertidig import under de relevante myndigheders kontrol. De pågældende varer må ikke overgå til fri omsætning i Unionens toldområde. Hvis disse varer bringes i fri omsætning på markedet i Gibraltar, finder afsnit II anvendelse. EU-retten finder anvendelse på overførslen af disse varer fra Gibraltar til Unionens toldområde.
2.
Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, meddeler Det Forenede Kongerige så snart det med rimelighed er praktisk muligt og under alle omstændigheder inden overførslen af varerne Kongeriget Spaniens forbindelsesofficer en liste over genstandene og et certifikat underskrevet af Det Forenede Kongeriges forbindelsesofficer, der garanterer, at de pågældende genstande:
a)
vil blive transporteret sikkert og opbevaret i dertil indrettede faciliteter og
b)
vil være underlagt et strengt regnskabs- og sporingssystem.
KAPITEL 6
GENNEMFØRELSE, ANVENDELSE, TILSYN OG HÅNDHÆVELSE
ARTIKEL 265
Gennemførelse, anvendelse, tilsyn og håndhævelse
1.
De kompetente myndigheder i Unionen verificerer, at bestemmelserne i dette afsnit overholdes, og udfører alle nødvendige opgaver, og har bl.a. adgang til den relevante infrastruktur, dokumentation og registre og alle andre relevante oplysninger.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder samarbejder i denne henseende og underrettes på forhånd om årsagerne til ethvert besøg, så det kan gennemføres sammen med de kompetente myndigheder i Unionen.
3.
De praktiske vilkår for gennemførelsen af denne artikel er fastlagt i bilag 22.
ARTIKEL 266
EU-ret, som finder anvendelse på Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
og i Gibraltar i overensstemmelse med artikel 247, stk. 1
Med hensyn til EU-retlige bestemmelser, som finder anvendelse på Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og i Gibraltar, jf. artikel 247, stk. 1, finder følgende anvendelse, for så vidt andet ikke er fastsat i artikel 19:
a)
enhver henvisning til det område, der er defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. 952/2013, læses i de gældende bestemmelser i denne aftale samt i de EU-retlige bestemmelser, der i medfør af denne aftale finder anvendelse på Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og i Gibraltar, som henvisninger til Gibraltar. Navnlig træffer Unionen med hensyn til Unionens direktiver om indirekte skatter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at transaktioner eller forsendelser mellem Gibraltar og medlemsstaterne eller mellem medlemsstaterne og Gibraltar ikke behandles som transaktioner eller forsendelser mellem tredjelande eller områder og Unionen
b)
medmindre Unionen finder, at det er strengt nødvendigt for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar at have fuld eller delvis adgang til et netværk, et informationssystem eller en database, der er oprettet på grundlag af EU-retten, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til denne aftale, læses henvisninger til medlemsstater og medlemsstaternes kompetente myndigheder i de EU-retlige bestemmelser, der får anvendelse i medfør af denne aftale, ikke som henvisninger til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og
c)
Det Forenede Kongeriges myndigheder eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars myndigheder må ikke fungere som førende myndigheder for risikovurderinger, undersøgelser, godkendelser eller tilladelsesprocedurer, som er fastlagt i henhold til EU-retlige bestemmelser, der finder anvendelse i medfør af denne aftale.
ARTIKEL 267
Varer, likvide midler og selskabsdyr indført af personer
Indtil den i artikel 247, stk. 2, omhandlede afgørelse træder i kraft, er indførslen i Gibraltar af varer, som rejsende medbringer i deres personlige bagage, og deres selskabsdyr samt indførslen og udførslen af likvide midler omfattet af bestemmelserne i bilag 22 og 23.
ARTIKEL 268
Henvisninger til bestemte EU-retsakter
Med henblik på dette afsnit læses henvisninger til EU-retsakter i artikel 241, 256, 261, 262, 263 og 266 samt i artikel 3, stk. 1, litra a), i bilag 19 og artikel 1, stk. 5, i bilag 21 som henvisninger til disse EU-retsakter som ændret eller erstattet i fremtiden samt enhver anden EU-retsakt, der gennemfører eller supplerer disse EU-retsakter.
KAPITEL 7
OVERGANGSORDNINGER
ARTIKEL 269
Varer bragt i omsætning i Gibraltar
1.
Afsnit II finder ikke anvendelse på varer, hvis forsendelse blev indledt inden denne aftales ikrafttræden og afsluttet derefter.
2.
Bestemmelserne i denne aftale vedrørende indirekte skatter finder ikke anvendelse på varer, der er omfattet af et certifikat om fritagelse for importafgifter, som er udstedt af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i henhold til forskrift 8 i del 3 af "Gibraltar Integrated Tariff Regulations 2017" (Gibraltars integrerede tariferingsregler) inden denne aftales ikrafttræden i det omfang, der er fastsat i stk. 4, forudsat at Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har forelagt de kompetente myndigheder i Unionen kopier af alle sådanne eksisterende certifikater sammen med de relevante oplysninger om den respektive mængde vare, der er blevet importeret i løbet af de seneste tre år, hvis det er relevant. Mængderne af varer, der skal importeres, skal stå i rimeligt forhold til de relevante projekter, der er omfattet af certifikatet.
3.
Hvis en økonomisk operatør påberåber sig stk. 1 eller 2 i forhold til en eller flere bestemte varer, bærer den pågældende operatør bevisbyrden for på grundlag af ethvert relevant dokument at påvise, at forsendelsen blev indledt inden denne aftales ikrafttræden, eller at certifikatet blev udstedt inden denne aftales ikrafttræden.
4.
Stk. 1 ophører med at finde anvendelse to måneder efter denne aftales ikrafttræden. Stk. 2 finder anvendelse i en periode, der højst svarer til det relevante certifikats gyldighedsperiode, eller en periode på tre måneder efter denne aftales ikrafttræden, alt efter hvilken periode der er kortest.
5.
Enhver vare, der lovligt bringes i omsætning på markedet i Gibraltar inden datoen for denne aftales ikrafttræden, er i en periode på tre måneder efter aftalens ikrafttræden ikke omfattet af kravene i artikel 256.
6.
Hvis en økonomisk operatør påberåber sig stk. 5, i forhold til en bestemt vare, bærer den pågældende aktør bevisbyrden for på grundlag af ethvert relevant dokument at påvise, at varen blev bragt i omsætning på markedet i Gibraltar inden denne aftales ikrafttræden, samt at give nærmere oplysninger om mængderne af de pågældende varer.
ARTIKEL 270
Afslutning af procedurer for midlertidig opbevaring eller særlige toldprocedurer
1.
Dette afsnit finder ikke anvendelse på varer, der forud for datoen for denne aftales ikrafttræden var under midlertidig opbevaring i Gibraltar eller omfattet af en særlig toldprocedure, som blev indledt i henhold til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars lovgivning, forudsat, alt efter hvad der er relevant, at:
a)
den særlige procedure er afsluttet for varerne senest to måneder efter denne aftales ikrafttræden eller
b)
den midlertidige opbevaring afsluttes inden for den lovbestemte frist for midlertidig opbevaring, der er fastsat i den pågældende lovgivning.
2.
Dette afsnit finder anvendelse på overgangen til fri omsætning af, afslutningen af den særlige procedure for og enhver reeksport fra Gibraltar af varer, der er omhandlet i stk. 1.
AFSNIT III
TRANSPORT
KAPITEL 1
LUFTFART
ARTIKEL 271
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
a)
"luftfartsselskab": et lufttransportselskab med en gyldig licens eller tilsvarende attest
b)
"lufttransport": befordring af passagerer, bagage, fragt eller post i et luftfartøj, hver for sig eller kombineret, som tilbydes offentligheden mod betaling af vederlag eller leje, herunder både ruteflyvning og charterflyvning
c)
"kompetent myndighed": det statslige organ eller den statslige enhed, der er ansvarlig for de reguleringsmæssige og administrative opgaver i henhold til denne aftale og
d)
"Gibraltar lufthavn": den lufthavn, der er beliggende i landtangen Gibraltar, for så vidt angår de tjenesteydelser, der er omfattet af det joint venture, der er omhandlet i artikel AIR.4.
ARTIKEL 272
Fordeling af trafikrettigheder
1.
Hver parts luftfartsselskaber har med henblik på lufttransport på et ikkediskriminerende grundlag:
a)
ret til at overflyve Gibraltars område uden at lande og
b)
ret til at foretage tekniske landinger i Gibraltars lufthavn.
2.
Flyvninger mellem Gibraltar lufthavn og destinationer på Unionens område må kun leveres af EU-luftfartsselskaber eller af luftfartsselskaber, der er godkendt af Unionen. Disse flyvninger skal leveres i overensstemmelse med EU-retten.
3.
Flyvninger mellem Gibraltar lufthavn og destinationer i Det Forenede Kongerige må kun leveres af Det Forenede Kongeriges luftfartsselskaber eller af luftfartsselskaber, der er godkendt af Det Forenede Kongerige. Disse flyvninger skal leveres i overensstemmelse med Det Forenede Kongeriges ret.
4.
Parternes kompetente myndigheder er enige om at konsultere hinanden om et eventuel udvidelse af relevante gældende eller fremtidige aftaler eller andre internationale retlige instrumenter alt efter behov til også at omfatte Gibraltar samt om den praktiske gennemførelse heraf.
ARTIKEL 273
Regler vedrørende Gibraltar lufthavn
1.
Lufttrafikstyrings- og flynavigationstjenester, der ydes til civil luftfart i Gibraltar lufthavn, skal tilbyde et niveau af sikkerhed og interoperabilitet med civile operationer og systemer, der svarer til de tjenester, der ydes i civile lufthavne, hvor Organisationen for International Civil Luftfarts (ICAO's) bestemmelser finder anvendelse.
2.
Sikkerhed, der ydes til civil luftfart i Gibraltar lufthavn, skal som minimum ydes på samme niveau som tilsvarende tjenester, der ydes i civile lufthavne, hvor ICAO's bestemmelser finder anvendelse.
3.
Med hensyn til lufthavnsafgifter, groundhandling, slots, handicappede personer og personer med nedsat mobilitet finder bestemmelserne i de retsakter, der er opført i bilag 25, anvendelse på Gibraltar lufthavn.
4.
På de betingelser, der er anført i stk. 4 og 5, finder bestemmelserne i enhver retsakt:
a)
om ændring eller erstatning af en retsakt, der er opført i bilag 25
b)
om supplering eller gennemførelse af en retsakt, der er opført i bilag 25 eller
c)
om genstanden for en retsakt, der er opført i bilag 25
ligeledes anvendelse på Gibraltar lufthavn.
5.
Hvis Unionen vedtager en efterfølgende retsakt som omhandlet i stk. 3, meddeler den øjeblikkeligt Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar vedtagelsen af den pågældende retsakt. Inden for 30 dage efter denne meddelelse meddeler Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar Unionen sin beslutning om, hvorvidt det accepterer indholdet af den efterfølgende retsakt og gennemfører den i sin nationale lovgivning. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars accept af indholdet af den efterfølgende EU-retsakt medfører rettigheder og forpligtelser mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen.
6.
Inden for 30 efter Unionens meddelelse, jf. stk. 4, finder stk. 3 anvendelse for så vidt angår den efterfølgende EU-retsakt.
7.
Unionens og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder skal under ledelse af Specialudvalget om Luftfart, der er oprettet i henhold til artikel AIR.5:
a)
regelmæssigt udveksle oplysninger om sikkerhedsspørgsmål og
b)
foretage fælles inspektionsbesøg i Gibraltars lufthavn med henblik på at overvåge, at bestemmelserne i bilaget og om sikkerheden i Gibraltar lufthavn overholdes.
Besøgene skal stå i et rimeligt forhold til risikoen og finde sted på en af parternes anmodning, som ikke kan afvises af den anden part. Inspektionsbesøgene og udvekslingen af oplysninger skal vedrøre og finde sted i løbet af flyveoperationerne mellem Gibraltar lufthavn og destinationer i Unionen og forberedelsen af sådanne operationer. De praktiske vilkår for gennemførelsen af dette stykke fastsættes af Specialudvalget om Luftfart.
Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar aflægger rapport om gennemførelsen af dette stykke til Specialudvalget om Luftfart.
8.
Luftfartsselskaber, der er omfattet af et driftsforbud i Unionen i henhold til forordning (EF) nr. 2111/2005, må ikke flyve til og fra Gibraltar lufthavn.
Ved henvisning til forordning (EF) nr. 2111/2005 forstås forordningen som ændret eller erstattet i fremtiden samt enhver EU-retsakt om gennemførelse af den, eller som supplerer den.
9.
Luftfartsselskaber, der er omfattet af en af parternes restriktive foranstaltninger, må ikke flyve til og fra Gibraltar lufthavn.
ARTIKEL 274
Joint venture
Der stiftes et joint venture-selskab under Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars fælles ansvar. Joint venture-selskabet må ikke stiftes i nogle af de stater, der deler ansvaret for joint venture-selskabet, men skal stiftes i en EU-medlemsstat. Joint venture-selskabet skal gennem regelmæssige offentlige udbud udvælge og føre tilsyn med det handelsselskab, der er ansvarligt for den daglige drift af Gibraltar lufthavn.
Det offentlige udbud kan indeholde bestemmelser om, hvilken aftaleret og arbejdsret der finder anvendelse på handelsselskabet og dets aktiviteter.
Privatpersoner eller virksomheder, som anlægger sag mod joint venture-selskabet eller handelsselskabet, kan gøre dette i overensstemmelse med relevante nationale instrumenter, EU-instrumenter eller internationale instrumenter samt eventuelle nærmere bestemmelser i disse instrumenter, herunder gennem domstolene i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller i en medlemsstat, alt efter hvad der er relevant.
ARTIKEL 275
Specialudvalget om Luftfart
Specialudvalget om Luftfart behandler anliggender, der er omfattet af dette kapitel, og har beføjelse til at:
a)
fremsætte henstillinger til Samarbejdsrådet om at vedtage en afgørelse om ændring af bilag 25
b)
overvåge og gennemgå gennemførelsen af dette kapitel og sikre, at det fungerer korrekt
c)
håndtere uoverensstemmelser efter fælles inspektionsbesøg i henhold til artikel AIR.3(6)
d)
drøfte tekniske spørgsmål, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af dette kapitel
e)
fremsætte henstillinger til parterne vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af dette kapitel
f)
tage ethvert spørgsmål vedrørende områder, der er omfattet af dette kapitel, op til overvejelse og
g)
overvåge, føre dialog og gennemføre udvekslinger på områder af fælles interesse med henblik på at kortlægge muligheder for samarbejde og dele bedste praksis og ekspertise.
KAPITEL 2
VEJTRANSPORT
ARTIKEL 276
Godstransport og ambulancetransport
mellem parternes områder
1.
Parterne tillader godstransport ad vej mellem deres områder. Inden for Unionens område begrænses disse transporter dog til det tilstødende grænseområde.
2.
Unionen tillader, at operatører, der er hjemmehørende i Gibraltar og handler under ledelse af Gibraltars sundhedsmyndighed, på dens område yder følgende ambulancetjenester, som er nødvendige for at beskytte sundheden, forudsat at denne bestemmelse anvendes på en rimelig måde, der ikke fører til vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller til en forklædt restriktion på handelen med tjenesteydelser:
a)
udrykningskørsel
b)
ambulancekørsel med henblik på specialbehandling af alvorlige og akutte helbredsproblemer af hensyn til den offentlige sundhed mellem Gibraltar og de institutioner, der er opført i bilag 26, som grænser op til Gibraltar.
3.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar tillader, at EU-operatører, der er hjemmehørende i det tilstødende grænseområde og handler under ledelse af myndigheder, der er behørigt godkendt i henhold til relevante forskrifter, på Gibraltars område yder følgende ambulancetjenester, som er nødvendige for at beskytte sundheden, forudsat at denne bestemmelse anvendes på en rimelig måde, som ikke fører til vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller til en forklædt restriktion på handelen med tjenesteydelser:
a)
udrykningskørsel og
b)
ambulancekørsel med henblik på specialbehandling af alvorlige og akutte helbredsproblemer af hensyn til den offentlige sundhed mellem Gibraltar og de institutioner, der er opført i bilag 26, som grænser op til Gibraltar.
ARTIKEL 277
Godstransport til og fra Gibraltar gennem Unionens område
Unionen tillader godstransport ad vej med transit gennem sit område til kommercielle formål mellem Det Forenede Kongeriges område og Gibraltar og kørsel uden last i forbindelse med denne transport.
ARTIKEL 278
Krav til operatører
1.
En parts vejgodstransportoperatører, der foretager kørsel som omhandlet i artikel 276 eller 277, skal være i besiddelse af en gyldig tilladelse udstedt i overensstemmelse med stk. 2.
2.
Tilladelser udstedes i overensstemmelse med parternes lovgivning kun til vejgodstransportoperatører, der opfylder kravene i del A i bilag 27 vedrørende adgang til og udøvelse af vejgodstransporterhvervet.
3.
En bekræftet kopi af tilladelsen skal opbevares i køretøjet og forevises på anmodning af kontrolpersonale, som en part har bemyndiget. Tilladelsen og den bekræftede kopi skal være i overensstemmelse med en af modellerne i del A, tillæg X-A-1-3, i bilag 27 der endvidere fastsætter betingelserne for anvendelsen af tilladelsen. Tilladelsen skal indeholde mindst to af de sikkerhedselementer, der er anført i del A, tillæg X-A-1-4, i bilag 27.
ARTIKEL 279
Undtagelse fra kravet om tilladelse i det tilstødende grænseområde
Følgende former for transport af varer og kørsel uden last i forbindelse med sådanne kørsler kan foretages i det tilstødende grænseområde uden gyldig tilladelse som omhandlet i artikel TRANSP.3:
a)
transport af postforsendelser som led i en universel postservice
b)
transport af beskadigede køretøjer eller køretøjer, der er ude af drift
c)
transport af gods med motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt inklusive påhængskøretøjer ikke overstiger 2,5 ton
d)
transport af lægemidler, lægeligt apparatur og medicinsk udstyr samt andre artikler, der er nødvendige i tilfælde af udrykning, særlig i tilfælde af naturkatastrofer og humanitær bistand
e)
transport af gods med køretøjer, såfremt nedenstående betingelser er opfyldt:
i)
det befordrede gods er vejgodstransportoperatørens ejendom eller er blevet solgt, købt, udlånt, udlejet eller lejet, fremstillet, udvundet, bearbejdet eller repareret af denne
ii)
transporten tjener til at bringe godset til eller bort fra vejgodstransportoperatørens ejendom eller til at flytte det enten inden eller uden for vejgodstransportoperatørens område til eget brug
iii)
køretøjer, der anvendes til sådan transport, skal føres af personale, der er ansat af eller stilles til rådighed for vejgodstransportoperatøren i henhold til en kontraktlig forpligtelse
iv)
de køretøjer, der transporterer godset, ejes af vejgodstransportoperatøren, er købt af operatøren på afbetaling eller er lejet, og
v)
transporten er kun en underordnet aktivitet i forhold til vejgodstransportoperatørens samlede aktiviteter
f)
godstransport ved hjælp af motorkøretøjer med en tilladt maksimal hastighed på højst 40 km/t.
ARTIKEL 280
Krav til førere
Førere af en parts vejgodstransportoperatørers køretøjer, der foretager kørsel som omhandlet i artikel 276 eller 277, skal:
a)
være i besiddelse af et bevis for faglige kvalifikationer, der er udstedt i overensstemmelse med del B, afdeling 1, i bilag 27 og
b)
overholde reglerne om køre- og arbejdstid, hviletid, pauser og brugen af takografer i overensstemmelse med del B, afdeling 2-4, i bilag 27.
ARTIKEL 281
Krav til køretøjer
En part må ikke afvise eller forbyde anvendelse på sit område af et køretøj, der foretager en kørsel som omhandlet i artikel TRANSP. 276 eller 277, hvis køretøjet opfylder kravene i del C, afdeling 1, i bilag 27.
Køretøjer, der tilhører vejgodstransportoperatører i en part, og som foretager de i artikel 276 eller 277 omhandlede kørsler, skal være udstyret med en takograf, som er konstrueret, monteret, anvendt, afprøvet og kontrolleret i overensstemmelse med del C, afdeling 2, i bilag 27.
ARTIKEL 282
Færdselsregler
Førere af en parts vejgodstransportoperatørers køretøjer, der udfører kørsler som omhandlet i artikel 276 og 277, skal, når de befinder sig på den anden parts område, overholde de nationale love og bestemmelser, der gælder på dette område for så vidt angår vejtrafik.
ARTIKEL 283
Udarbejdelse af lovgivning og Specialudvalget om Økonomi og Handel
1.
Når en part foreslår en ny reguleringsforanstaltning på et område, der er omfattet af bilag 27, skal den:
a)
snarest muligt underrette den anden part om den foreslåede reguleringsforanstaltning og
b)
holde den anden part underrettet om, hvordan arbejdet med reguleringsforanstaltningen skrider frem.
2.
Efter anmodning fra en part finder der i Specialudvalget om Økonomi og Handel senest to måneder efter indgivelsen af anmodningen en udveksling af synspunkter sted om, hvorvidt den foreslåede nye reguleringsforanstaltning skal finde anvendelse på kørsel som omhandlet i artikel 276 eller 277.
3.
Når en part vedtager en ny reguleringsforanstaltning som omhandlet i stk. 1, underretter den den anden part herom og forelægger teksten til den nye reguleringsforanstaltning senest en uge efter offentliggørelsen.
4.
Specialudvalget om Økonomi og Handel træder sammen for at drøfte eventuelle nye reguleringsforanstaltninger, der vedtages efter anmodning fra en part, senest to måneder efter indgivelsen af anmodningen, uanset om en underretning har fundet sted i overensstemmelse med stk. 1 eller 3, eller om der har fundet en drøftelse sted i overensstemmelse med stk. 2.
5.
Specialudvalget om Handel og Økonomi har beføjelse til at:
a)
ændre bilag 26
b)
bekræfte, at de ændringer, der er foretaget ved den nye reguleringsforanstaltning, er i overensstemmelse med bilag 27
c)
vedtage enhver anden foranstaltning, der skal sikre gennemførelsen af dette kapitel og
d)
vedtage eventuelle ændringer af bilag 27, der måtte være nødvendige for at afspejle de ændringer, der foretages af bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen.
ARTIKEL 284
Afhjælpende foranstaltninger
1.
Hvis en part finder, at den anden part har vedtaget en ny reguleringsforanstaltning, der ikke opfylder kravene i bilag 27, navnlig i tilfælde, hvor Specialudvalget om Økonomi og Handel ikke har truffet en afgørelse i henhold til artikel 283, og den anden part alligevel anvender bestemmelserne i den nye reguleringsforanstaltning på partens vejgodstransportoperatører, -førere eller -køretøjer, kan parten efter at have underrettet den anden part træffe passende afhjælpende foranstaltninger, herunder suspension af forpligtelser i henhold til denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler, forudsat at sådanne foranstaltninger:
a)
ikke overstiger det niveau, der svarer til den annullation eller forringelse, der forårsages af den nye reguleringsforanstaltning, som den anden part har vedtaget, og som ikke opfylder kravene i bilag 27, og
b)
tidligst får virkning syv dage efter, at den part, der agter at træffe sådanne foranstaltninger, har givet den anden part meddelelse herom i henhold til dette stykke.
2.
De relevante afhjælpende foranstaltninger skal ophøre med at gælde:
a)
når den part, der har truffet sådanne foranstaltninger, finder det godtgjort, at den anden part opfylder sine forpligtelser i henhold til dette kapitel, eller
b)
i overensstemmelse med en kendelse fra voldgiftsretten.
3.
En part kan ikke påberåbe sig WTO-overenskomsten eller andre internationale aftaler for at forhindre den anden part i at suspendere forpligtelser i henhold til denne artikel.
ARTIKEL 285
Beskatning
1.
Køretøjer, der anvendes af en parts vejgodstransportoperatører til godstransport i overensstemmelse med artikel 276 eller 277, er fritaget for skatter og afgifter af besiddelse eller brug af køretøjer på den anden parts område.
2.
Fritagelsen i stk. 1 gælder ikke for:
a)
skatter eller afgifter på brændstofforbrug
b)
afgifter for benyttelse af en vej eller et vejnet eller
c)
afgifter for brug af bestemte broer, tunneler eller færger.
3.
Brændstof i køretøjernes standardtanke og i særlige containere, som indføres midlertidigt, og som anvendes direkte til fremdrift og i givet fald til drift under transport af køleanlæg og andre anlæg samt smøremidler i motorkøretøjerne, som er nødvendige for deres normale drift under kørslen, er fritaget for told og andre skatter og afgifter såsom moms og punktafgifter og er ikke underlagt nogen importrestriktioner.
4.
Reservedele, der importeres til reparation af et køretøj på en parts område, og som er registreret eller bragt i omsætning i den anden part, indføres på grundlag af midlertidig toldfri indførsel og uden importforbud eller -begrænsning De udskiftede dele pålægges told og andre skatter (moms) og reeksporteres eller tilintetgøres under den anden parts toldmyndigheders kontrol.
KAPITEL 3
SØTRANSPORT
ARTIKEL 286
Søtransport
Hver part:
a)
indrømmer for skibe, der leverer internationale søtransportydelser og fører en EU-medlemsstats flag eller Det Forenede Kongeriges (Gibraltars) flag, eller som drives af den anden parts leverandører af tjenesteydelser, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer egne skibe, bl.a. med hensyn til: i) adgang til havne ii) anvendelse af havneinfrastruktur iii) anvendelse af hjælpetjenesteydelser inden for søtransport og iv) toldfaciliteter og tildeling af liggeplads og faciliteter til lastning og losning, herunder relaterede gebyrer og afgifter
b)
stiller i havnen og i indre farvande følgende havnetjenester til rådighed for den anden parts leverandører af internationale søtransporttjenester på vilkår og betingelser, der både er rimelige og ikke mindre gunstige end dem, der gælder for dens egne leverandører eller fartøjer (herunder gebyrer og afgifter, specifikationer for og kvaliteten af den tjenesteydelse, der skal leveres): lodstjenester, slæbe- og bugserassistance, forsyning med proviant, brændstof og vand, affaldsindsamling og deponering af ballastaffald, skibsinspektørtjenester, navigationsassistance, nødreparationsfaciliteter, forankring, faciliteter ved ankomst til og afsejling fra liggeplads, kystbaserede operationelle tjenester, der er af betydning for skibsfarten, herunder kommunikation og leverance af vand og elektricitet.
AFSNIT IV
UNDTAGELSER
ARTIKEL 287
Almindelige undtagelser
1.
Intet i tredje del, afsnit I og II, må fortolkes således, at det hindrer en part i at indføre eller opretholde foranstaltninger, der er forenelige med artikel XX i GATT 1994. Med henblik herpå er artikel XX i GATT 1994, herunder noter og supplerende bestemmelser hertil, med de fornødne ændringer indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.
2.
Med forbehold for kravet om, at sådanne foranstaltninger ikke anvendes på en måde, der udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem lande, hvis forhold ligner hinanden, eller en skjult begrænsning på handelen med tjenesteydelser, må intet i tredje del, afsnit III, fortolkes således, at det hindrer en af parterne i at indføre eller håndhæve foranstaltninger:
a)
som er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed eller den offentlige sædelighed eller til opretholdelse af den offentlige orden
b)
som er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed
c)
som er nødvendige for at sikre overholdelse af love eller forskrifter, der ikke er uforenelige med bestemmelserne i denne aftale, herunder foranstaltninger, der vedrører:
i)
forebyggelse af vildledende og svigagtig praksis eller følgerne af misligholdelse af kontrakter
ii)
beskyttelse af enkeltpersoners privatliv i forbindelse med behandling og udbredelse af personoplysninger og beskyttelse af fortroligheden af personlige optegnelser og konti og
iii)
sikkerhed.
3.
Det præciseres, at parterne er enige om følgende, i det omfang nedenstående foranstaltninger ellers er uforenelige med bestemmelserne i de afsnit, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2:
a)
de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel XX, litra b), i GATT 1994 og denne artikels stk. 2, litra b), omfatter miljøforanstaltninger, som er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed
b)
artikel XX, litra g), i GATT 1994 finder anvendelse på foranstaltninger vedrørende bevarelse af levende og ikkelevende udtømmelige naturforekomster, og
c)
foranstaltninger, der træffes for at gennemføre multilaterale miljøaftaler, kan falde ind under artikel XX, litra b) eller g), i GATT 1994 eller denne artikels stk. 2, litra b).
4.
Før en part træffer de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel XX, litra i) og j), i GATT 1994, giver denne part den anden part alle relevante oplysninger med henblik på at finde en løsning, der er acceptabel for parterne. Hvis der ikke opnås enighed senest 30 dage efter afgivelsen af oplysningerne, kan parten træffe de relevante foranstaltninger. I tilfælde af at ekstraordinære og kritiske omstændigheder, der kræver øjeblikkelig handling, umuliggør forudgående underretning eller undersøgelse, kan den part, der agter at træffe foranstaltningerne, straks træffe de forholdsregler, der er nødvendige for at afhjælpe situationen. Den pågældende part underretter straks den anden part herom.
ARTIKEL 288
Undtagelser af sikkerhedshensyn
Intet i tredje del må fortolkes således, at:
a)
at det kræves af en part, at denne meddeler eller tillader adgang til oplysninger, hvis videregivelse den anser for at være i strid med dens væsentlige sikkerhedsinteresser, eller
b)
en part hindres i at træffe foranstaltninger, som den anser for nødvendige af hensyn til beskyttelsen af sine væsentlige sikkerhedsinteresser:
i)
vedrørende produktion af eller ulovlig handel med våben, ammunition og krigsudstyr samt ulovlig handel med andre varer og materialer, tjenesteydelser og teknologier samt vedrørende økonomiske aktiviteter, der direkte eller indirekte udføres med henblik på leverancer til militære anlæg
ii)
vedrørende fissions- og fusionsmaterialer eller materialer, af hvilke de udvindes, eller
iii)
i krigstid eller anden nødsituation i internationale forbindelser, eller
c)
at en part forhindres i at træffe forholdsregler som følge af sine forpligtelser i medfør af De Forenede Nationers pagt for at opretholde international fred og sikkerhed.
ARTIKEL 289
Beskatning
1.
Intet i tredje del, afsnit I og II, berører Unionens eller dens medlemsstaters og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars rettigheder og forpligtelser i henhold til skatteaftaler. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem nærværende aftale og en sådan beskatningsaftale har beskatningsaftalen forrang i henseende til denne uoverensstemmelse. For så vidt angår en skatteaftale mellem Unionen eller dens medlemsstater og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar afgør de relevante kompetente myndigheder i henhold til nærværende aftale og nævnte skatteaftale i fællesskab, om skatteaftalen er uforenelig med nærværende aftale.
2.
Artikel 276 og 277 finder ikke anvendelse på en fordel, der er indrømmet af en part i henhold til en beskatningsaftale.
3.
Med forbehold af kravet om, at skattemæssige foranstaltninger ikke anvendes på en måde, der udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem lande, hvor lignende forhold gør sig gældende, eller en skjult begrænsning af handel og investeringer, må intet i tredje del, afsnit I og II, fortolkes således, at det hindrer en part i at indføre, opretholde eller håndhæve en foranstaltning, der:
a)
har til formål at sikre en retfærdig eller effektiv pålæggelse eller opkrævning af direkte skatter eller
b)
sondrer mellem skatteydere, der ikke befinder sig i samme situation, navnlig hvad angår deres bopælssted eller det sted, hvor deres kapital er investeret.
4.
I denne artikel forstås ved:
a)
"direkte skatter": alle skatter på indkomst eller kapital, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af ejendom, ejendomsskatter, arveafgifter, skatter på gaver, skatter på lønninger udbetalt af virksomheder og skatter på kapitaltilvækst
b)
"bopæl": skattemæssigt hjemsted og
c)
"skatteaftale": en aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning eller enhver anden international aftale eller ordning, som udelukkende eller hovedsagelig vedrører beskatning.
ARTIKEL 290
Fritagelser fra WTO
Hvis en forpligtelse i denne aftale i det væsentlige svarer til en forpligtelse i henhold til WTO-aftalen, anses enhver foranstaltning truffet i overensstemmelse med en fritagelse vedtaget i henhold til artikel IX i WTO-aftalen for at være i overensstemmelse med den i nærværende aftale indeholdte i det væsentlige tilsvarende bestemmelse.
FJERDE DEL
GRÆNSEARBEJDERE
AFSNIT I
PERSONELT ANVENDELSESOMRÅDE
ARTIKEL 291
Personelt anvendelsesområde
1.
Denne del finder anvendelse på følgende personer:
a)
Unionsborgere med lovligt ophold i Kongeriget Spanien
b)
Statsborgere i Det Forenede Kongerige med lovligt ophold i Gibraltar og
c)
Familiemedlemmer til de personer, der er omhandlet i litra a), forudsat at de har lovligt ophold i Spanien, og familiemedlemmer til de personer, der er omhandlet i litra b), forudsat at de har lovligt ophold i Gibraltar. I denne del forstås ved familiemedlemmer uanset disses nationalitet:
i)
ægtefællen
ii)
den partner, med hvem de i litra a) og b) omhandlede personer har indgået et registreret partnerskab i overensstemmelse med betingelserne i den relevante lovgivning i en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, forudsat at lovgivningen i Spanien eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sidestiller registreret partnerskab med ægteskab, og i overensstemmelse med betingelserne i den relevante lovgivning i henholdsvis Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
iii)
direkte efterkommere samt direkte efterkommere af ægtefællen eller partneren som defineret i nr. ii), som ikke er fyldt 21 år, eller som forsørges af den pågældende
iv)
slægtninge i opstigende linje samt slægtninge i opstigende linje til ægtefællen eller partneren som defineret i nr. ii).
2.
I denne del anses de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede personer, som udøver en økonomisk aktivitet som lønmodtager enten i Gibraltar eller i Spanien, og som vender tilbage til henholdsvis Spanien eller Gibraltar mindst en gang om ugen, som lønnede grænsearbejdere.
3.
I denne del anses de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede personer, som udøver en økonomisk aktivitet som selvstændige både i Gibraltar i overensstemmelse med lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og i Spanien i overensstemmelse med lovgivningen i Spanien, og som vender tilbage til henholdsvis Spanien eller Gibraltar mindst en gang om ugen, som selvstændige grænsearbejdere.
AFSNIT II
GRÆNSEARBEJDERES RETTIGHEDER OG ACCESSORISKE RETTIGHEDER
ARTIKEL 292
Grænsearbejderes rettigheder
1.
Personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a), har ret til at tage og udøve beskæftigelse som lønnet grænsearbejder i Gibraltar i overensstemmelse med de regler, der gælder for statsborgere i Det Forenede Kongerige i Gibraltar.
2.
Personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra b), har ret til at tage og udøve beskæftigelse som lønnet grænsearbejder i Kongeriget Spanien i overensstemmelse med de regler, der gælder for spanske statsborgere i Kongeriget Spanien.
3.
Personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a), og som er lønnede grænsearbejdere, har ret til ligebehandling med de arbejdstagere, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra b), i Gibraltar. Dette indebærer:
a)
retten til ikke at blive udsat for forskelsbehandling på grund af nationalitet, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejds- og ansættelsesvilkår
b)
retten til ligebehandling med hensyn til ansættelses- og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning, afskedigelse og i tilfælde af arbejdsløshed genoptagelse af beskæftigelse i faget eller genansættelse
c)
sociale og skattemæssige fordele, undtagen retten til bolig
d)
medlemskab af fagforeninger og udøvelse af de dertil knyttede rettigheder, herunder stemmeret og adgang til administrative eller ledende stillinger i en fagforening, men de kan dog udelukkes fra at deltage i ledelsen af offentligretlige organer og fra at udøve et offentligretligt hverv
e)
de samme rettigheder med hensyn til adgang til uddannelse i erhvervsfaglige skoler og uddannelsescentre for omskoling.
4.
Personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra b), og som er lønnede grænsearbejdere, har samme ret til ligebehandling med spanske arbejdstagere i Kongeriget Spanien for så vidt angår anliggender, der er omhandlet i stk. 3.
5.
Personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a) og b), nyder følgende rettigheder i henholdsvis Gibraltar og Kongeriget Spanien:
a)
retten til at indrejse, ophold og udrejse med henblik på registrering hos arbejdsformidlingen for at give disse personer mulighed for at undersøge de beskæftigelsesmuligheder, der svarer til deres faglige kvalifikationer, og om nødvendigt træffe de nødvendige skridt til at tage beskæftigelse som lønnet grænsearbejder; dette omfatter retten til at blive bistået af arbejdsformidlingerne på samme vilkår som Det Forenede Kongeriges statsborgere i Gibraltar og spanske statsborgere i Kongeriget Spanien
b)
retten til indrejse, ophold og udrejse som lønnet grænsearbejder eller som selvstændig grænsearbejder
c)
retten til at bevare status som grænsearbejder, forudsat at de befinder sig i en af følgende situationer:
i)
de er midlertidig uarbejdsdygtige som følge af sygdom eller ulykke
ii)
det er behørigt godtgjort, at de er uforskyldt arbejdsløse efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og de har tilmeldt sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende
iii)
det er behørigt godtgjort, at de er uforskyldt arbejdsløse efter udløbet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt af mindre end et års varighed eller efter uforskyldt at have mistet deres arbejde i løbet af de første tolv måneder, og de har tilmeldt sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. I det tilfælde bevarer den pågældende sin status som arbejdstager i mindst seks måneder
iv)
de påbegynder en erhvervsuddannelse. Medmindre de er uforskyldt arbejdsløse, kan statussen som arbejdstager dog kun bevares, hvis der er en forbindelse mellem den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse og den omhandlede uddannelse.
6.
Personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a) og b), kan nægtes adgang til at tage beskæftigelse i den offentlige forvaltning, som indebærer direkte eller indirekte deltagelse i offentligretlige beføjelser og opgaver, der har til formål at beskytte Kongeriget Spaniens eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars eller andre offentlige myndigheders almene interesser, alt efter hvad der er relevant.
7.
Personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a) og b), og som er selvstændige grænsearbejdere, nyder de rettigheder, der er anført i stk. 3, litra b)-e).
8.
Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse på personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra b), og som er selvstændige grænsearbejdere.
ARTIKEL 293
Grænsearbejderes familiemedlemmer
1.
Familiemedlemmer som defineret i artikel 291, stk. 1, litra c), til de personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a), og er lønnede grænsearbejdere eller selvstændige grænsearbejdere, nyder en afledt ret til ligebehandling med hensyn til adgangen til sociale og skattemæssige fordele i forhold til familiemedlemmer til de personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra b), som er lønnede eller selvstændige i Gibraltar.
2.
Børn af de personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a), og er lønnede grænsearbejdere eller selvstændige grænsearbejdere i Gibraltar, nyder, forudsat at disse børn er bosiddende i Gibraltar, retten til ligebehandling med hensyn til adgangen til almindelig undervisning, læreplads og erhvervsuddannelse som børn af de personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra b), og er beskæftigede i Gibraltar.
3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på familiemedlemmer og børn af de personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra b), og er lønnede grænsearbejdere eller selvstændige arbejdstagere i Kongeriget Spanien.
ARTIKEL 294
Objektivt begrundede foranstaltninger
Foranstaltninger, der fraviger princippet om ligebehandling i henhold til artikel 292, stk. 3, 4 og 7, er kun tilladte, hvis de er objektivt begrundede. For at være begrundede skal de være egnede til at sikre opfyldelsen af et legitimt mål og må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det pågældende mål.
ARTIKEL 295
Udstationerede arbejdstagere
1.
Personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a) og b), og som udøver beskæftigelse som arbejdstager for en arbejdsgiver, der normalt udøver virksomhed i henholdsvis Kongeriget Spanien og Gibraltar, og som udsendes for en begrænset periode af nævnte arbejdsgiver til henholdsvis Gibraltar og Kongeriget Spanien for på nævnte arbejdsgivers vegne at levere ydelser, der både produceres og forbruges lokalt i det tilstødende grænseområde, har ret til indrejse, udrejse og ophold uden hindringer med henblik på at levere nævnte ydelser og nyder på grundlag af ligebehandling de arbejds- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i det område, hvor arbejdstageren er udstationeret, og som i nævnte område er fastsat ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser og/eller ved kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel eller anden anvendelse i overensstemmelse med stk. 2. Arbejds- og ansættelsesvilkår er anført i bilag 28 til denne aftale. Anvendelsen af arbejds- og ansættelsesvilkår må ikke forhindre anvendelsen af arbejds- og ansættelsesvilkår, der er gunstigere for udstationerede arbejdstagere.
2.
I denne artikel forstås ved "kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse", kollektive aftaler og voldgiftskendelser, der skal overholdes af alle virksomheder inden for den pågældende sektor eller erhvervsgren i det pågældende geografiske område.
3.
I mangel af eller i tillæg til et system, der bestemmer, at kollektive aftaler eller voldgiftskendelser finder generel anvendelse, jf. forrige stykke, kan Gibraltar og Kongeriget Spanien efter eget skøn basere sig på:
a)
kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der er alment gældende for alle tilsvarende virksomheder i det berørte geografiske område og i den pågældende sektor eller erhvervsgren, og/eller
b)
kollektive aftaler, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på nationalt plan, og som gælder på hele det nationale område.
4.
Efter stk. 1 foreligger der ligebehandling, når nationale arbejdsgivere, som befinder sig i en tilsvarende situation:
a)
på arbejdsstedet eller i den pågældende sektor er underkastet samme forpligtelser på de i bilag 28 nævnte områder som udstationerende arbejdsgivere, og
b)
skal opfylde disse forpligtelser med de samme virkninger.
ARTIKEL 296
Dokumentation
Personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a) og b), og som er lønnede eller selvstændige grænsearbejdere, har ret til at få udstedt et dokument, der bekræfter deres status i henhold til denne del. Dokumentet kan være i digital form.
ARTIKEL 297
Hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed
1.
De rettigheder, der indrømmes i medfør af dette afsnit, kan indskrænkes af foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed eller folkesundheden.
2.
Foranstaltninger, der træffes af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger.
3.
De eneste sygdomme, der kan begrunde foranstaltninger, der begrænser ophold, indrejse eller udrejse, er de sygdomme, der er potentielt epidemiske ifølge Verdenssundhedsorganisationens relevante instrumenter, samt andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme, hvis der er truffet foranstaltninger mod dem til beskyttelse af de personer, der er omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a) og b).
4.
Alle afgørelser, der træffes i henhold til stk. 1, meddeles de pågældende personer skriftligt på en måde, der giver dem mulighed for at forstå afgørelsens indhold og virkning. De meddeles de præcise og fuldstændige oplysninger om hensynet til den offentlige orden og sikkerhed eller folkesundheden, der danner grundlaget for en sådan afgørelse, medmindre hensynet til statens sikkerhed er til hinder herfor. I meddelelsen angives det, hvilken rets- eller forvaltningsmyndighed der kan indgives klage til, samt fristen herfor og, hvis det er relevant, hvilken frist personen har til at forlade området.
5.
Når der træffes en afgørelse over for en person, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed eller folkesundheden, har den pågældende person adgang til domstolsprøvelse og, hvis det er relevant, administrativ prøvelse af afgørelsen. I forbindelse med prøvelsen undersøges lovligheden af afgørelsen, og der tages stilling til de faktiske forhold og omstændigheder, der begrunder den påtænkte foranstaltning. Det skal herved sikres, at afgørelsen ikke er uforholdsmæssig streng.
6.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien må ikke forhindre den pågældende i at føre sit forsvar personligt, medmindre vedkommendes fremmøde kan skabe alvorlige forstyrrelser for den offentlige orden eller sikkerheder, eller appellen eller domstolsprøvelsen vedrører nægtelse af indrejse.
AFSNIT III
KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
ARTIKEL 298
Koordinering af de sociale sikringsordninger
Med henblik på at sikre socialsikringsrettighederne for de personer, der er omfattet af protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger, anvender Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar deres sociale sikringsordninger i overensstemmelse med protokollen.
FEMTE DEL
FINANSIELLE BESTEMMELSER
ARTIKEL 299
Finansielle bestemmelser
1.
Samarbejdsrådet indfører en finansieringsmekanisme til fremme af samhørighed mellem Gibraltar og det tilstødende grænseområde, herunder med hensyn til uddannelse og beskæftigelse. Der tages med foranstaltningerne hensyn til beskyttelsen af parternes finansielle interesser mod svig og andre ulovlige aktiviteter og uregelmæssigheder.
2.
Begge parter bør bidrage til finansieringen af denne mekanisme.
SJETTE DEL
TVISTBILÆGGELSE
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 300
Formål
Formålet med dette afsnit er at etablere en effektiv mekanisme til at forebygge og bilægge tvister mellem parterne vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne aftale og supplerende aftaler med henblik på at nå frem til gensidigt acceptable løsninger, når det er muligt.
ARTIKEL 301
Anvendelsesområde
1.
Dette afsnit finder med forbehold af stk. 2-5 anvendelse på tvister mellem parterne vedrørende fortolkningen og anvendelsen af bestemmelserne i denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler ("omfattede bestemmelser").
2.
De omfattede bestemmelser omfatter alle bestemmelser i denne aftale og eventuelle supplerende aftaler med undtagelse af:
a)
artikel 2
b)
afsnit II i første del
c)
afsnit V i anden del, herunder når ved anvendelse i forbindelse med situationer, der er omfattet af andre bestemmelser i denne aftale
d)
artikel 199, stk. 1, 2 og 4, artikel 207 og 208 og kapitel 3, 4, 5 og 6 i afsnit I i del.
3.
Samarbejdsrådet kan blive inddraget af en part med henblik på bilæggelse af en tvist vedrørende de forpligtelser, der følger af bestemmelserne i stk. 2.
4.
Artikel 302 finder anvendelse på de i stk. 2 omhandlede bestemmelser.
5.
Uanset stk. 1 og 2 finder denne del ikke anvendelse på tvister vedrørende fortolkningen og anvendelsen af bestemmelserne i protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger eller bilagene hertil i individuelle tilfælde.
6.
Denne del finder ikke anvendelse på tvister vedrørende suverænitet og jurisdiktion. Hvis den svarende part indgiver en begrundelse til voldgiftsretten, hvoraf det fremgår, at anmodningen kan påvirke Det Forenede Kongeriges eller Kongeriget Spaniens retsstilling eller vedrører suverænitet og jurisdiktion, træffer voldgiftsretten ikke afgørelse om tvisten vedrørende suverænitet og jurisdiktion eller om noget andet anliggende, der kræver eller indebærer en afgørelse om suverænitet, og erklærer øjeblikkeligt sin manglende kompetence i sager om suverænitet og jurisdiktion eller som har en virkning herpå.
Afgørelser, der vedtages inden for rammerne af denne del, herunder afgørelser og kendelser, der afsiges af en voldgiftsret, har ingen direkte eller indirekte retsvirkninger på Det Forenede Kongeriges eller Kongeriget Spaniens retsstilling med hensyn til suverænitet og jurisdiktion.
ARTIKEL 302
Eksklusivitet
Parterne forpligter sig til ikke at forelægge en tvist mellem dem vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af bestemmelserne i denne aftale eller vedrørende en eventuel supplerende aftale for en anden mekanisme til tvistbilæggelse end dem, der er fastsat i denne aftale.
ARTIKEL 303
Valg af værneting
1.
Hvis der opstår en tvist vedrørende en foranstaltning i forbindelse med en påstået tilsidesættelse af en forpligtelse i henhold til denne aftale eller en eventuel supplerende aftale og en anden international aftale, der i alt væsentligt svarer til hinanden, og som begge parter er part i, vælger den klagende part det værneting, hvor tvisten skal bilægges.
2.
Når en part har valgt værneting og indledt tvistbilæggelsesprocedurer enten i henhold til dette afsnit eller en anden international aftale, kan denne part ikke indlede sådanne procedurer i henhold til den anden internationale aftale angående den særlige foranstaltning omhandlet i stk. 1, medmindre det valgte værneting af proceduremæssige eller kompetencemæssige grunde ikke når frem til en afgørelse.
3.
Med henblik på denne artikel:
a)
anses tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til denne del for at være indledt, når en part anmoder om, at der nedsættes et voldgiftspanel i henhold til artikel 305 og
b)
anses tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til enhver anden aftale for at være indledt, hvis de er indledt i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne aftale.
4.
Uden at det berører stk. 2, er intet i denne aftale eller en eventuel supplerende aftale til hinder for, at en part suspenderer forpligtelser, der er godkendt i henhold til tvistbilæggelsesprocedurerne i en anden international aftale, som parterne er part i. En international aftale mellem parterne kan ikke påberåbes for at forhindre en part i at suspendere forpligtelser i henhold til dette afsnit.
KAPITEL 2
PROCEDURE
ARTIKEL 304
Konsultationer
1.
Hvis en part ("den klagende part") mener, at den anden part ("den svarende part") har tilsidesat en forpligtelse i henhold til denne aftale eller en eventuel supplerende aftale, bestræber parterne sig på at finde en løsning ved at indlede konsultationer i god tro med det formål at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.
2.
Den klagende part kan indkalde til konsultationer ved indgivelse af en skriftlig anmodning til den svarende part. Den klagende part angiver i den skriftlige anmodning begrundelserne for anmodningen, herunder redegørelse for de omhandlede foranstaltninger og retsgrundlaget for anmodningen, og de omfattede bestemmelser, som den klagende part anser som gældende.
3.
Den svarende part besvarer anmodningen med det samme og under alle omstændigheder senest 10 dage efter datoen for indgivelse heraf. Konsultationerne holdes senest 30 dage efter datoen for indgivelsen af anmodningen ved personligt fremmøde eller ved andre kommunikationsmåder, der aftales af parterne. Hvis konsultationerne holdes med personligt fremmøde, holdes de på den svarende parts område, medmindre parterne aftaler andet.
4.
Konsultationerne anses for at være afsluttet senest 45 dage efter indgivelsen af anmodningen, medmindre parterne enes om at fortsætte dem.
5.
Konsultationer om sager af hastende karakter, herunder om letfordærvelige varer eller sæsonvarer, afholdes senest 20 dage efter datoen for indgivelsen af anmodningen. Konsultationerne anses for at være afsluttet inden for 20 dage, medmindre parterne enes om at fortsætte dem.
6.
Hver part fremlægger tilstrækkelige faktuelle oplysninger, så der kan gennemføres en udførlig undersøgelse af den anfægtede foranstaltning, herunder en undersøgelse af, hvordan foranstaltningen kan påvirke gennemførelsen af denne aftale eller en eventuel supplerende aftale. Hver part bestræber sig på at sikre, at personale fra deres kompetente myndigheder med ekspertise på det område, der er genstand for konsultationerne, deltager.
7.
Konsultationer, jf. stk. 1, afholdes på anmodning af den klagende part inden for rammerne af Samarbejdsrådet, med undtagelse af tvister vedrørende tredje del, afsnit I, kapitel 3, 4 og 5. Samarbejdsrådet kan bilægge tvisten ved en afgørelse. Fristerne i stk. 3 finder anvendelse. Mødestedet er underlagt specialudvalgets eller i givet fald Samarbejdsrådets forretningsorden.
8.
Konsultationerne, og især de oplysninger, der angives som fortrolige, og de holdninger, parterne indtager under konsultationerne, er fortrolige og berører ikke parternes rettigheder i et eventuelt videre sagsforløb.
ARTIKEL 305
Voldgiftsprocedure
1.
Den klagende part kan anmode om, at der nedsættes en voldgiftsret, hvis:
a)
den svarende part ikke svarer på anmodningen om konsultationer senest 10 dage efter indgivelse heraf
b)
konsultationerne ikke holdes inden for de frister, der er omhandlet i artikel 304, stk. 1, 2 eller 3
c)
parterne aftaler ikke at holde konsultationer eller
d)
konsultationerne er afsluttet, uden at parterne er nået til enighed om en gensidigt acceptabel løsning.
2.
Anmodningen om nedsættelse af en voldgiftsret sker ved indgivelse af en skriftlig anmodning til den svarende part. I anmodningen angiver den klagende part eksplicit den anfægtede foranstaltning og redegør for, hvordan foranstaltningen udgør en overtrædelse af de omfattede bestemmelser i et omfang, der klart er tilstrækkeligt til at danne retsgrundlag for klagen.
ARTIKEL 306
Nedsættelse af en voldgiftsret
1.
Voldgiftsretten består af tre voldgiftsmænd.
2.
Senest 10 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen om nedsættelse af en voldgiftsret rådfører parterne sig med hinanden for at blive enige om sammensætningen af voldgiftsretten.
3.
Hvis parterne ikke er enige om voldgiftsrettens sammensætning inden for den i stk. 2 fastsatte frist, udpeger hver part en voldgiftsmand fra deres respektive delliste, der er opstillet efter artikel 319, senest fem dage efter udløbet af fristen i medfør af stk. 2. Undlader en part at udpege en voldgiftsmand fra sin delliste inden for denne frist, vælger Samarbejdsrådets medformand fra den klagende part senest fem dage efter udløbet af fristen ved lodtrækning en voldgiftsmand fra dellisten fra den part, der har undladt at udpege en voldgiftsmand. Samarbejdsrådets medformand fra den klagende part kan uddelegere lodtrækningen til valg af voldgiftsmand.
4.
Hvis parterne ikke bliver enige om at udpege en formand for voldgiftsretten inden for den i denne artikels stk. 2 fastsatte frist, vælger Samarbejdsrådets medformand fra den klagende part senest fem dage efter udløbet af fristen ved lodtrækning en formand for voldgiftsretten fra dellisten over formænd, der er udarbejdet efter artikel 319. Samarbejdsrådets medformand fra den klagende part kan uddelegere lodtrækningen af formand for voldgiftsretten.
5.
Hvis en af de i artikel 319 omhandlede lister ikke er blevet udarbejdet eller ikke indeholder et tilstrækkeligt antal navne på tidspunktet for udvælgelsen efter stk. 3 eller 4, udvælges voldgiftsmændene ved lodtrækning blandt de personer, som en af parterne eller begge parter formelt har foreslået i overensstemmelse med bilag 29 om forretningsorden for tvistbilæggelse.
6.
Datoen for nedsættelse af voldgiftsretten er den dato, på hvilken den sidste af de tre voldgiftsmænd har meddelt parterne sin accept af udnævnelsen i overensstemmelse med bilag 29 om forretningsorden.
ARTIKEL 307
Krav til voldgiftsmænd
1.
Alle voldgiftsmænd skal:
a)
dokumentere, at de har erfaring på det retlige område og med international handel, herunder spørgsmål, der er omfattet af denne aftale, eller på det retlige område og ethvert andet område omfattet af denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler samt for formænd ligeledes erfaring med tvistbilæggelsesprocedurer
b)
være uafhængige og må ikke være tilknyttet eller modtage instruktioner fra nogen af parterne
c)
handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten og
d)
overholde bilag 30 om adfærdskodeks for voldgiftsmænd.
2.
Voldgiftsmændene skal være personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, som i deres jurisdiktioner opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt.
ARTIKEL 308
Voldgiftsrettens funktion
Voldgiftsretten:
a)
foretager en objektiv vurdering af den sag, den har fået forelagt, herunder en objektiv vurdering af sagens omstændigheder, anvendeligheden af de omfattede bestemmelser og de omtvistede foranstaltningers overensstemmelse med disse bestemmelser
b)
skal i sine afgørelser og kendelser fremlægge de faktiske og retlige konstateringer og rationalet for alle sine konstateringer og
c)
bør regelmæssigt føre konsultationer med parterne og give passende muligheder for at nå til enighed om en gensidigt acceptabel løsning.
ARTIKEL 309
Kommissorium
1.
Medmindre parterne aftaler andet senest fem dage efter nedsættelsen af voldgiftsretten, er voldgiftsrettens kommissorium:
"på baggrund af de relevante omfattede bestemmelser i denne aftale eller en supplerende aftale at undersøge det anliggende, hvortil der henvises i anmodningen om nedsættelse af voldgiftsretten, at fastslå, hvorvidt den pågældende foranstaltning er forenelig med de i artikel 301 omhandlede bestemmelser, og at afsige en kendelse i overensstemmelse med artikel 311".
2.
Hvis parterne når til enighed om et andet kommissorium end det i stk. 1 omhandlede, meddeler de det aftalte kommissorium til voldgiftsretten inden for den i stk. 1 fastsatte frist.
ARTIKEL 310
Hasteprocedurer
1.
Senest 10 dage efter nedsættelsen af voldgiftsretten træffer voldgiftsretten afgørelse om, hvorvidt sagen vedrører anliggender af hastende karakter, hvis en af parterne anmoder om det.
2.
I sager af hastende karakter nedsættes de gældende frister fastsat i artikel 311 til den halve tid.
ARTIKEL 311
Voldgiftsrettens kendelser
1.
Voldgiftsretten forelægger en foreløbig rapport for parterne senest 100 dage efter datoen for nedsættelsen af voldgiftsretten. Hvis voldgiftsretten finder, at denne frist ikke kan overholdes, meddeler formanden for retten parterne dette skriftligt med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår retten agter at forelægge sin foreløbige rapport. Voldgiftsretten forelægger under ingen omstændigheder den foreløbige rapport senere end 130 dage efter datoen for nedsættelsen af voldgiftsretten.
2.
Hver part kan skriftligt anmode voldgiftsretten om at genbehandle bestemte punkter i den foreløbige rapport senest 14 dage efter indgivelse heraf. En part kan fremsætte kommentarer om den anden parts anmodning frem til seks dage efter indgivelse af anmodningen.
3.
Hvis der ikke indgives skriftlige anmodninger om genbehandling af bestemte punkter i den foreløbige rapport inden for den i stk. 2 fastlagte frist, anses den foreløbige rapport som voldgiftsrettens kendelse.
4.
Voldgiftsretten forelægger sin kendelse for parterne senest 130 dage efter datoen for nedsættelsen af voldgiftsretten. Finder voldgiftsretten, at fristen ikke kan overholdes, meddeler formanden parterne dette skriftligt med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår retten agter at forelægge sin kendelse. Voldgiftsretten indgiver under ingen omstændigheder sin kendelse senere end 160 dage efter datoen for nedsættelsen af voldgiftsretten.
5.
Kendelsen skal indeholde en redegørelse for eventuelle skriftlige anmodninger fra parterne vedrørende den foreløbige rapport og tydeligt behandle parternes kommentarer.
6.
Det præciseres, at en "kendelse" eller "kendelser" i henhold til artikel 308, 309, artikel 320 og artikel 321, stk. 1, 3, 4 og 6, også omfatter voldgiftsrettens foreløbige rapport.
ARTIKEL 312
Tvister, der rejser spørgsmål vedrørende fortolkning af EU-retten
1.
Hvis en tvist, der er indbragt til voldgift i overensstemmelse med denne del, rejser et spørgsmål vedrørende fortolkningen af et begreb eller en bestemmelse i EU-retten, der henvises til i denne aftale, påkender voldgiftspanelet ikke et sådant spørgsmål. I så tilfælde anmoder det Den Europæiske Unions Domstol om at afgøre spørgsmålet. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe en sådan afgørelse, som er bindende for voldgiftspanelet.
Voldgiftspanelet fremsætter en sådan anmodning efter at have hørt parterne.
2.
Hvis Unionen eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar finder, at der skal fremsættes en anmodning i overensstemmelse med stk. 1, kan den/det fremsætte bemærkninger til voldgiftspanelet med henblik herpå, uden at dette dog berører stk. 1, første afsnit, første punktum. I så tilfælde indgiver voldgiftspanelet anmodningen i overensstemmelse med stk. 1, medmindre det rejste spørgsmål ikke vedrører fortolkningen af et begreb eller en bestemmelse i EU-retten i en EU-retsakt, som der henvises til i denne aftale. Voldgiftspanelet begrunder sin vurdering. Inden 10 dage efter vurderingen kan hver af parterne anmode voldgiftspanelet om at tage sin vurdering op til fornyet overvejelse, og der afholdes inden 15 dage fra indgivelsen af anmodningen en høring af parterne om spørgsmålet. Voldgiftspanelet begrunder sin vurdering.
3.
I de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde suspenderes de frister, der er fastsat i artikel 311, indtil Den Europæiske Unions Domstol har truffet afgørelse. Voldgiftspanelet er ikke forpligtet til at afsige kendelse inden 60 dage fra den dato, hvor Den Europæiske Unions Domstol har truffet afgørelse.
KAPITEL 3
OVERHOLDELSE
ARTIKEL 313
Foranstaltninger til overholdelse
1.
Finder voldgiftsretten i sin kendelse i henhold til artikel 311, stk. 4, at den svarende part har overtrådt en forpligtelse i henhold til denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler, skal denne part træffe de nødvendige foranstaltninger til omgående at efterleve voldgiftsrettens kendelse med henblik på overholdelse af de omfattede bestemmelser.
2.
Den svarende part indgiver senest 30 dage efter indgivelse af kendelsen en meddelelse til den klagende part vedrørende de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt med henblik på overholdelse af bestemmelserne.
ARTIKEL 314
Rimelig frist
1.
Er øjeblikkelig efterlevelse ikke mulig, indgiver den svarende part senest 30 dage efter indgivelse af kendelsen i henhold til artikel 311, stk. 4, en meddelelse til den klagende part om den rimelige frist, der er nødvendig for at efterleve den i artikel 311, stk. 4, omhandlede kendelse. Parterne bestræber sig på at nå til enighed om længden af den rimelige frist, fra hvilken kendelsen skal efterleves.
2.
Hvis parterne ikke når til enighed om længden af den rimelige frist, kan den klagende part tidligst 20 dage efter indgivelse af den i stk. 1 omhandlede meddelelse skriftligt anmode den oprindelige voldgiftsret om at fastlægge længden af den rimelige frist. Voldgiftsretten forelægger sin afgørelse for parterne senest 20 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen.
3.
Den svarende part underretter skriftligt den klagende part om status på at efterkomme voldgiftspanelets kendelse, jf. artikel 311, stk. 4, mindst en måned inden udløbet af den rimelige frist.
4.
Parterne kan enes om at forlænge den rimelige frist.
ARTIKEL 315
Evaluering af overholdelse
1.
Den svarende part indgiver senest på datoen for udløbet af den rimelige frist en meddelelse til den klagende part om de foranstaltninger, den pågældende har truffet for at overholde kendelsen i medfør af artikel 311, stk. 4.
2.
Hvis der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt der er truffet foranstaltninger til overholdelse, eller om sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med de pågældende bestemmelser, kan den klagende part indgive en skriftlig anmodning til den oprindelige voldgiftsret om at træffe afgørelse i sagen. I anmodningen skal den anfægtede foranstaltning angives, og der skal redegøres for, hvordan foranstaltningen udgør en overtrædelse af de omfattede bestemmelser i et omfang, der klart er tilstrækkeligt til at danne retsgrundlag for klagen. Voldgiftsretten forelægger sin afgørelse for parterne senest 45 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen.
ARTIKEL 316
Midlertidige foranstaltninger
1.
Den svarende part fremlægger på anmodning af og efter konsultationer med den klagende part et tilbud om midlertidig kompensation, hvis:
a)
den svarende part indgiver meddelelse til den klagende part om, at det ikke er muligt at overholde den i artikel 311 omhandlede kendelse, eller
b)
den svarende part undlader at indgive meddelelse om trufne foranstaltninger til overholdelse inden for den i artikel 313 omhandlede frist eller før datoen for udløbet af den rimelige frist, der er omhandlet i artikel 314, eller
c)
voldgiftsretten finder, at der ikke er truffet foranstaltninger til overholdelse, eller at de trufne foranstaltninger til overholdelse ikke er i overensstemmelse med de omfattede bestemmelser.
2.
Under de betingelser, der er omhandlet i stk. 1, kan den klagende part indgive en skriftlig meddelelse til den svarende part om, at den klagende part ønsker at suspendere anvendelsen af forpligtelserne i henhold til de omfattede bestemmelser, hvis:
a)
den klagende part beslutter ikke at indgive en anmodning i henhold til stk. 1 eller
b)
parterne ikke når til enighed om den midlertidige kompensation inden for 20 dage efter udløbet af eller indgivelse af voldgiftsrettens afgørelse i henhold til artikel 315, når en anmodning efter stk. 1 indgives.
I meddelelsen specificeres omfanget af den påtænkte suspension af forpligtelser.
3.
Forpligtelserne i henhold til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger eller bilagene hertil kan ikke suspenderes i henhold til denne artikel.
4.
Suspensionen af forpligtelserne må ikke overstige det omfang, der svarer til den annullering eller forringelse, som overtrædelsen har forårsaget.
5.
Den klagende part kan suspendere forpligtelserne 10 dage efter datoen for indgivelse af den i stk. 2 omhandlede meddelelse, medmindre den svarende part har fremsat en anmodning i henhold til stk. 6.
6.
Hvis den svarende part mener, at omfanget af den meddelte suspension af forpligtelser overstiger et omfang, der svarer til den annullering eller forringelse, som overtrædelsen har forårsaget, kan vedkommende inden udløbet af den periode på 10 dage, der er fastsat i stk. 5, indgive en skriftlig anmodning til den oprindelige voldgiftsret om, at voldgiftsretten skal træffe afgørelse i sagen. Voldgiftsretten meddeler sin afgørelse til parterne senest 30 dage fra datoen for anmodningen. Forpligtelserne bliver ikke suspenderet, før voldgiftsretten har meddelt sin afgørelse. Suspensionen af forpligtelser skal ske i henhold til afgørelsen.
7.
Den i denne artikel omhandlede suspension af forpligtelser eller kompensation er midlertidig og anvendes ikke efter, at:
a)
parterne er nået til enighed om en gensidigt acceptabel løsning i henhold til artikel 323
b)
parterne er nået til enighed om, at overholdelsesforanstaltningen bringer den svarende part i overensstemmelse med de omfattede bestemmelser, eller
c)
en eventuel overholdelsesforanstaltning, som voldgiftsretten anser for ikke at være i overensstemmelse med de omhandlede bestemmelser, er blevet trukket tilbage eller ændret, så den svarende part bringes i overensstemmelse med de omfattede bestemmelser.
ARTIKEL 317
Prøvelse af eventuelle overholdelsesforanstaltninger, der er truffet
efter vedtagelse af midlertidige foranstaltninger
1.
Den svarende part indgiver meddelelse til den klagende part om overholdelsesforanstaltninger, der er truffet efter suspension af forpligtelserne eller efter anvendelse af midlertidig kompensation, alt efter omstændighederne. Den klagende part afslutter suspensionen af forpligtelser senest 30 dage efter indgivelse af meddelelsen. I tilfælde, hvor kompensation er blevet anvendt, kan den svarende part afslutte anvendelsen af en sådan kompensation inden for 30 dage fra indgivelse af sin meddelelse om, at forholdene er bragt i overensstemmelse.
2.
Hvis parterne ikke når til enighed om, hvorvidt den meddelte foranstaltning bringer den svarende part i overensstemmelse med de omfattede bestemmelser senest 30 dage efter indgivelse af meddelelsen, anmoder den klagende part skriftligt den oprindelige voldgiftsret om at afgøre spørgsmålet. Voldgiftsretten forelægger sin afgørelse for parterne senest 46 dage efter datoen for indgivelsen af anmodningen. Hvis voldgiftsretten finder, at de trufne foranstaltninger er i overensstemmelse med de omfattede bestemmelser, bringes suspensionen af forpligtelser eller kompensationen til ophør. Hvis det er relevant, tilpasses omfanget af suspension af forpligtelser eller kompensationen efter voldgiftsrettens afgørelse.
KAPITEL 4
FÆLLES PROCESSUELLE BESTEMMELSER
ARTIKEL 318
Modtagelse af oplysninger
1.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode parterne om relevante oplysninger, som den finder nødvendige og passende. Parterne skal straks svare udtømmende på enhver anmodning fra voldgiftsretten om alle sådanne oplysninger.
2.
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part eller på eget initiativ anmode alle andre kilder om oplysninger, som den finder passende. Voldgiftsretten kan også søge sagkyndig rådgivning efter eget skøn og i henhold til eventuelle vilkår og betingelser aftalt af parterne.
3.
Voldgiftsretten tager amicus curiae-indlæg fra fysiske personer fra en part eller juridiske personer, der er etableret i en parts territorium, i betragtning i overensstemmelse med bilag 29 om forretningsorden.
4.
Alle oplysninger, der kommer voldgiftsretten i hænde i medfør af denne artikel, gøres tilgængelige for parterne, og parterne kan indsende kommentarer til oplysningerne til voldgiftsretten.
ARTIKEL 319
Liste over voldgiftsmænd
1.
Partnerskabsrådet udarbejder senest et år efter datoen for dennes aftales ikrafttræden en liste over personer med ekspertise inden for områder omfattet af denne aftale eller supplerende aftaler hertil, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af en voldgiftsret. Listen skal omfatte mindst 15 personer og være inddelt i tre dellister:
a)
en delliste over personer udarbejdet efter forslag fra Unionen
b)
en delliste over personer udarbejdet efter forslag fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og
c)
en delliste over personer, som ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som skal varetage formandshvervet i voldgiftsretten.
Hver delliste skal bestå af mindst fem personer. Samarbejdsrådet sørger for, at listen altid som minimum indeholder dette antal personer.
2.
Den i stk. 1 omhandlede liste må ikke omfatte personer, der er medlemmer af eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i Unionens institutioner, en medlemsstats regering eller Det Forenede Kongeriges regering eller Gibraltars regering.
ARTIKEL 320
Udskiftning af voldgiftsmænd
Hvis en voldgiftsmand under en tvistbilæggelsesprocedure i henhold til dette afsnit ikke kan deltage, trækker sig tilbage eller skal udskiftes, fordi voldgiftsmanden ikke opfylder kravene i adfærdskodeksen, anvendes den procedure, der er fastsat i artikel 306. Fristen for indgivelse af voldgiftsrettens kendelse eller afgørelse forlænges med den periode, der er nødvendig for at udpege den nye voldgiftsmand.
ARTIKEL 321
Voldgiftsrettens afgørelser og kendelser
1.
Voldgiftsrettens drøftelser er fortrolige. Voldgiftsretten udarbejder i videst muligt omfang kendelser og træffer afgørelser ved enstemmighed. Hvis det ikke er muligt, træffer voldgiftsretten afgørelse ved flertalsafstemning. Særskilte udtalelser offentliggøres ikke.
2.
Voldgiftsrettens afgørelser og kendelser er bindende for Unionen og Det Forenede Kongerige. De skaber ikke rettigheder eller forpligtelser for fysiske eller juridiske personer.
3.
Voldgiftsrettens afgørelser og kendelser kan ikke udvide eller indskrænke parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler.
4.
Det præciseres, at voldgiftsretten ikke har kompetence til at efterprøve lovligheden af en foranstaltning, der hævdes at udgøre en overtrædelse af denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler, i henhold til en parts interne ret. Konklusioner fremsat af voldgiftsretten i kendelser vedrørende tvister mellem parterne er ikke bindende for parternes domstole eller retsinstanser med hensyn til den betydning, som tillægges denne parts interne lovgivning.
5.
Parterne gør voldgiftsrettens kendelser og afgørelser offentligt tilgængelige, dog således, at fortrolige oplysninger beskyttes.
6.
Oplysninger fremlagt for voldgiftsretten af parterne behandles i overensstemmelse med reglerne for fortrolighed fastsat i bilag 29 om forretningsorden.
ARTIKEL 322
Suspension og ophør af voldgiftsprocedurer
Efter fælles anmodning fra parterne skal voldgiftsretten til enhver tid suspendere arbejdet i en af parterne aftalt periode på højst 12 på hinanden følgende måneder. Voldgiftsretten genoptager arbejdet før suspensionsperiodens udløb på skriftlig anmodning fra begge parter eller ved suspensionsperiodens udløb på skriftlig anmodning fra en af parterne. Den anmodende part indgiver meddelelse herom til den anden part. Hvis en part ikke anmoder om genoptagelse af voldgiftsrettens arbejde ved udløbet af en suspensionsperiode, bortfalder voldgiftsrettens bemyndigelse, og tvistbilæggelsesproceduren afsluttes. Hvis voldgiftsrettens arbejde indstilles, forlænges de relevante tidsfrister med den periode, hvor voldgiftsrettens arbejde var indstillet.
ARTIKEL 323
Gensidigt acceptabel løsning
1.
Parterne kan til enhver tid nå frem til en gensidigt acceptabel løsning vedrørende tvister i henhold til artikel 301.
2.
Findes der frem til en gensidigt acceptabel løsning i løbet af panelproceduren, skal parterne i fællesskab meddele den aftalte løsning til voldgiftsrettens formand. Voldgiftsprocedurer afsluttes ved en sådan meddelelse.
3.
Løsningen kan vedtages ved en afgørelse, der træffes af Samarbejdsrådet. Gensidigt acceptable løsninger offentliggøres. Den offentliggjorte udgave må ikke indeholde oplysninger, der af enhver part er udpeget som fortrolige.
4.
Hver part træffer de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre den gensidigt acceptable løsning inden for den aftalte frist.
5.
Den gennemførende part giver senest ved udløbet af den aftalte frist den anden part skriftlig meddelelse om enhver foranstaltning, som den har truffet for at gennemføre den gensidigt acceptable løsning.
ARTIKEL 324
Frister
1.
Alle frister, der er omhandlet i denne del, er regnet i dage fra dagen efter den handling, de refererer til.
2.
Alle frister, der er omhandlet i denne del, kan ændres ved aftale mellem parterne.
3.
Voldgiftsretten kan til enhver tid foreslå parterne at ændre en frist, der er omhandlet i denne del, med angivelse af begrundelsen for et sådant forslag.
ARTIKEL 325
Omkostninger
1.
Hver part afholder sine egne udgifter til deltagelse i voldgiftsproceduren.
2.
Parterne deler ligeligt udgifterne til organisatoriske aspekter, herunder vederlag og udgifter for voldgiftsrettens medlemmer. Voldgiftsmændenes vederlag fastsættes i overensstemmelse med artikel 29 om forretningsorden.
ARTIKEL 326
Bilag
1.
Tvistbilæggelsesprocedurer beskrevet i denne del reguleres af den forretningsorden, der er beskrevet i bilag 29 om forretningsorden, og gennemføres i overensstemmelse med bilag 30 om adfærdskodeks.
2.
Samarbejdsrådet kan ændre bilaget om forretningsorden og bilaget om adfærdskodeks.
ARTIKEL 327
Særlige procedurer for afhjælpende foranstaltninger
1.
Med henblik på artikel 209 finder dette afsnit anvendelse med de ændringer, der er fastsat i denne artikel.
2.
Uanset artikel 306 og bilag 29 vælger Samarbejdsrådets medformand fra den klagende part, hvis parterne ikke er enige om voldgiftsrettens sammensætning inden for to dage, senest en dag efter udløbet af fristen på to dage en voldgiftsmand ved lodtrækning fra hver parts delliste og formanden for voldgiftsretten ved lodtrækning fra den delliste over formænd, der er udarbejdet i henhold til artikel 319. Samarbejdsrådets medformand fra den klagende part kan uddelegere valget ved lodtrækning af voldgiftsmand eller formand. Hver af disse personer bekræfter sin disponibilitet over for begge parter senest to dage fra den dato, hvor vedkommende blev underrettet om sin udpegelse. Det organisatoriske møde, der er omhandlet i regel 10 i bilag 29, afholdes senest to dage efter nedsættelsen af voldgiftsretten.
3.
Uanset regel 13 i bilag 29 afgiver den klagende part sit skriftlige indlæg senest syv dage efter datoen for nedsættelsen af voldgiftsretten. Den svarende part afgiver sit skriftlige indlæg senest syv dage efter datoen for den klagende parts afgivelse af det skriftlige indlæg. Voldgiftsretten justerer eventuelle andre relevante frister i tvistbilæggelsesproceduren, i det omfang det er nødvendigt for at sikre rettidig fremsendelse af rapporten.
4.
Artikel 311 finder ikke anvendelse, og henvisninger til kendelsen i dette afsnit læses som henvisninger til den kendelse, der henvises til i artikel 209, stk. 10,
5.
Uanset artikel 315 forelægger voldgiftsretten sin afgørelse for parterne senest 30 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen.
SYVENDE DEL
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 328
Territorialt anvendelsesområde
Denne aftale finder anvendelse på:
a)
de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater og
b)
Gibraltars område.
ARTIKEL 329
Forhold til andre aftaler
1.
Denne aftale er ikke en supplerende aftale til handels- og samarbejdsaftalen som defineret i artikel 2 (supplerende aftaler) i handels- og samarbejdsaftalen.
2.
Denne aftale og eventuelle supplerende aftaler berører ikke tidligere bilaterale aftaler vedrørende Gibraltar mellem Det Forenede Kongerige på den ene side og Unionen på den anden side. Parterne bekræfter deres forpligtelse til at gennemføre en sådan aftale.
ARTIKEL 330
Evaluering
Parterne evaluerer i fællesskab gennemførelsen af denne aftale og supplerende aftaler samt eventuelle sager i relation hertil fire år efter denne aftales ikrafttræden og derefter regelmæssigt.
ARTIKEL 331
Fortrolige oplysninger
1.
Intet i denne aftale må fortolkes således, at det forpligter en part til at stille fortrolige oplysninger til rådighed, hvis afsløring vil hindre retshåndhævelse eller på anden måde være i strid med offentlige interesser, eller som ville være til skade for bestemte offentlige eller private virksomheders legitime kommercielle interesser, medmindre en voldgiftsret kræver sådanne fortrolige oplysninger i tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til sjette del, eller et ekspertpanel kræver sådanne oplysninger i henhold til tredje del, afsnit I. I sådanne tilfælde sikrer voldgiftsretten, at fortrolighed beskyttes fuldt ud i overensstemmelse med bilag 29 om forretningsorden.
2.
Når en part indgiver oplysninger til Samarbejdsrådet eller til særlige udvalg, som betragtes som fortrolige i henhold til partens love og forskrifter, behandler den anden part disse oplysninger som fortrolige, medmindre den part, der afgiver dem, accepterer andet.
ARTIKEL 332
Klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger
Intet i denne aftale eller i eventuelle supplerende aftaler kan fortolkes således, at en part skal gøre klassificerede oplysninger tilgængelige.
Parterne enes om håndteringsinstrukser for at sikre beskyttelsen af følsomme ikkeklassificerede oplysninger, der udveksles mellem dem.
ARTIKEL 333
Integrerede dele af denne aftale
1.
Protokollerne, bilagene, tillæggene og fodnoterne til denne aftale udgør en integreret del af denne aftale.
2.
Hvert af bilagene til denne aftale, herunder tillæg, udgør en integreret del af den del, det afsnit, det kapitel eller den protokol, der henviser til det pågældende bilag, eller hvortil der henvises i det pågældende bilag.
ARTIKEL 334
Ophør
Hver af parterne kan ved skriftlig meddelelse via de diplomatiske kanaler opsige denne aftale. Denne aftale og eventuelle supplerende aftaler ophører med at være i kraft på den første dag i den tolvte måned efter datoen for meddelelse heraf.
ARTIKEL 335
Autentiske tekster
Denne aftale udfærdiges i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
ARTIKEL 336
Ikrafttræden og anvendelse
1.
Denne aftale træder i kraft den første dag i måneden efter den måned, hvor begge parter har meddelt hinanden, at deres respektive interne krav og procedurer, der er nødvendige for at kunne erklære sig indforstået med at være bundet af aftalen, er afsluttet.
2.
Parterne kan aftale at anvende denne aftale midlertidigt fra en dato forud for den dag, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at de forud for den dato, hvorfra aftalen anvendes midlertidigt, har meddelt hinanden, at den gennemførelsesplan, der er omhandlet i artikel 7, og de administrative ordninger, der er omhandlet i artikel 29, 33, 38, 55, 56, 251, 260, 265 og SSC.31 er i kraft og gennemført fuldt ud, og at de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 258, er truffet.
3.
Den midlertidige anvendelse ophører på den i stk. 1 omhandlede dag.
4.
Fra den dato, hvor denne aftale anvendes midlertidigt, skal parterne opfatte henvisninger i denne aftale til "datoen for denne aftales ikrafttræden" eller til "denne aftales ikrafttræden" som henvisninger til den dato, fra hvilken denne aftale anvendes midlertidigt.
5.
Afsnit I-IV i anden del, afsnit II i tredje del, og afsnit III i fjerde del ophører med at finde anvendelse fra den dag, hvor de administrative ordninger, der er omhandlet i artikel 29, 33, 38, 55, 56, 251, 260, 265 og SSC.31 suspenderes eller ophæves i overensstemmelse med bestemmelserne deri. De finder fornyet anvendelse fra den dag, hvor suspensionen af de pågældende administrative ordninger ophæves, eller hvor nye administrative ordninger indgås.
BILAG 1
LISTE OVER INSTRUMENTER,
DER ER OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 11, STK. 5
1.
Konvention om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion, vedtaget i Oslo den 18. september 1997
2.
Våbenhandelstraktat, vedtaget i New York den 2. april 2013
3.
Konvention om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, vedtaget i Genève den 10. oktober 1980, og efterfølgende protokoller:
–
Protokol I (vedrørende ikkepåviselige sprængstykker) til konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, vedtaget i Genève den 10. oktober 1980
–
Protokol II (om miner, lureminer og andre mekanismer) til konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, vedtaget i Genève den 3. maj 1996
–
Protokol III (vedrørende brandvåben) til konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, vedtaget i Genève den 10. oktober 1980
–
Protokol IV (om blindende laservåben) til konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, vedtaget i Wien den 13. oktober 1995
–
Protokol V (vedrørende eksplosive krigsefterladenskaber) til konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, vedtaget i Genève den 28. november 2003.
4.
Konvention om klyngeammunition, vedtaget i Dublin den 30. maj 2008.
_______________
BILAG 2
LISTE OVER INSTRUMENTER,
DER ER OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 13, STK. 1
1.
Konvention om mærkning af plastiske sprængstoffer med henblik på afsløring, vedtaget i Montreal den 1. marts 1991
2.
International konvention til bekæmpelse af terrorbombninger, vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling i New York den 15. december 1997
3.
International konvention til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling i New York den 9. december 1999
4.
International konvention til bekæmpelse af nuklear terrorisme, vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling i New York den 13. april 2005.
________________
BILAG 3
LISTE OVER EU-RET,
DER ER OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 14
1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
2.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA
3.
(2010/625/EU): KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 19. oktober 2010 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Andorra i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (meddelt under nummer K(2010) 7084)
4.
(2003/490/EF): KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. juni 2003 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Argentina
5.
(2002/2/EF): Kommissionens beslutning af 20. december 2001 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om tilstrækkeligheden af den beskyttelse af personoplysninger, der opnås ved hjælp af Canadas lov om beskyttelse af personoplysninger og elektroniske dokumenter (Canadian Personal Information Protection and Electronic Documents Act) (meddelt under nummer K(2001) 4539)
6.
(2010/146/EF): Kommissionens afgørelse af 5. marts 2010 om tilstrækkeligheden af det beskyttelsesniveau, der sikres ved den færøske lov om behandling af personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (meddelt under nummer K(2010) 1130)
7.
(2003/821/EF): Kommissionens beslutning af 21. november 2003 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Guernsey (meddelt under nummer K(2003) 4309)
8.
(2011/61/EU): Kommissionens afgørelse af 31. januar 2011 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om, hvorvidt staten Israel yder en tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med automatisk behandling af personoplysninger (meddelt under nummer K(2011) 332)
9.
(2004/411/EF): Kommissionens beslutning af 28. april 2004 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Isle of Man (meddelt under nummer K(2004) 1556)
10.
(2019/304/EU): Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/419 af 23. januar 2019 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 vedrørende Japans tilstrækkelige beskyttelse af personoplysninger i henhold til loven om beskyttelse af personlige oplysninger (meddelt under nummer K(2019) 304)
11.
(2008/393/EF): Kommissionens afgørelse af 8. maj 2008 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger på Jersey i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (meddelt under nummer K(2008) 1746)
12.
(2013/65/EU): Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 19. december 2012 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om, hvorvidt New Zealand yder tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger (meddelt under nummer C(2012) 9557)
13.
(2021/9316/EU): Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/254 af 17. december 2021 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Republikken Korea i henhold til lov om beskyttelse af personoplysninger (meddelt under nummer C(2021) 9316)
14.
(2000/518/EF): Kommissionens beslutning af 26. juli 2000 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF vedrørende tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Schweiz (meddelt under nummer K(2000) 2304)
15.
(2021/4800/EU): Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1772 af 28. juni 2021 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Det Forenede Kongerige (meddelt under nummer C(2021) 4800), som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 19.12.2025 (meddelt under nummer C(2021) 4800)
16.
(2021/4801): Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1773 af 28. juni 2021 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Det Forenede Kongerige (meddelt under nummer C(2021) 4801), som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 19.12.2025 (middelet under nummer C(2021) 4801)
17.
(2023/4745/EU): Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1795 af 10. juli 2023 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger inden for EU-USA-databeskyttelsesrammen (meddelt under nummer C(2023) 4745)
18.
(2012/484/EU): Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 21. august 2012 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om, hvorvidt Den Østlige Republik Uruguay yder en tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med automatisk behandling af personoplysninger (meddelt under nummer C(2012) 5704)
19.
(2025/4626/EU): Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1382 af 15. juli 2025 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Den Europæiske Patentorganisation (meddelt under nummer C(2025) 4626)
20.
(2021/3972/EU): Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/914 af 4. juni 2021 om standardkontraktbestemmelser for overførsel af personoplysninger til tredjelande i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679.
________________
BILAG 4
LISTE OVER INSTRUMENTER,
DER ER OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 17
CIVILT NUKLEART SAMARBEJDE
DEL 1
1.
Konvention om fysisk beskyttelse af nukleart materiale, der blev vedtaget i Wien den 3. marts 1980 og trådte i kraft generelt den 8. februar 1987, og ændringen af denne konvention, der blev foretaget i Wien den 8. juli 2005 og trådte i kraft generelt den 8. maj 2016 ("ændret CPPNM")
2.
Protokol af 12. februar 2004 til konventionen om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, som blev indgået i Paris den 29. juli 1960, som ændret ved tillægsprotokollen af 28. januar 1964 og protokollen af 16. november 1982
3.
Konvention om nuklear sikkerhed, vedtaget i Wien den 17. juni 1994
4.
Fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, vedtaget i Wien den 5. september 1997
5.
Konvention om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld, vedtaget af generalkonferencen for Den Internationale Atomenergiorganisation på det ekstraordinære møde i Wien, den 26. september 1986
6.
Konvention om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare, vedtaget af generalkonferencen for Den Internationale Atomenergiorganisation på det ekstraordinære møde i Wien, den 26. september 1986
DEL 2
1.
Adfærdskodeks for radioaktive kilders sikkerhed og sikring, godkendt af IAEA's Styrelsesråd den 8. september 2003
2.
Retningslinjer vedrørende forvaltning af nedlagte højaktive radioaktive kilder, godkendt af IAEA's Styrelsesråd den 8. september 2003 og den 11. september 2017
3.
Retningslinjer for import og eksport af radioaktive kilder, godkendt af IAEA's Styrelsesråd den 12. september 2011
4.
Bilag C til retningslinjerne for nukleare overførsler, således som de er opstillet i IAEA-dokument INFCIRC/254/Part 1 og 2
5.
Henstillinger i IAEA INFCIRC/225/Rev.5 (henstillinger om nuklear sikkerhed vedrørende fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg).
________________
BILAG 5
CIVILT NUKLEART SAMARBEJDE – OPERATIONELLE ORDNINGER
FOR TIDLIG ANMELDELSE OG BISTAND
I TILFÆLDE AF KERNEKRAFTUHELD
SOM OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 17
De gældende operationelle ordninger for international anmeldelse af både civile og forsvarsmæssige hændelser, herunder ulykker og nødsituationer af den type, som er omfattet af henholdsvis konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld, vedtaget af generalkonferencen for Den Internationale Atomenergiorganisation på det ekstraordinære møde i Wien, den 26. september 1986, og konvention om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare, vedtaget af generalkonferencen for Den Internationale Atomenergiorganisation på det ekstraordinære møde i Wien, den 26. september 1986, bevares i øjeblikket i vejledningen om operationel indsats fra Det Forenede Kongeriges ministerium for energisikkerhed og nettonulteknologi (DESNZ). Anmeldelse af en sådan hændelse, der finder sted i eller påvirker Gibraltar, er en del af disse ordninger. Hvis det operationelle hovedkvarter for Royal Navy underrettes om en hændelse af denne art, vil det underrette Det Forenede Kongeriges forsvarsministerium. Det Forenede Kongeriges forsvarsministerium underretter Gibraltars kompetente myndigheder, så deres beredskabsplaner kan iværksættes uden ophold, og DESNZ, og giver tilstrækkelige oplysninger om hændelsen til, at DESZN kan foretage IAEA-anmeldelse via IAEA's USIE-system (Unified System for Information Exchange in Incidents and Emergencies) inden for to (2) timer efter anmeldelsen. DESNZ behandler enhver anmodning om bistand, det modtager fra Gibraltar via RANET-systemet eller på anden måde. I betragtning af de grænseoverskridende risici i disse former for ulykker forpligter Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sig til at oprette en direkte gensidig bilateral kanal til anmeldelser med Spanien.
________________
BILAG 6
FORRETNINGSORDEN
FOR SAMARBEJDSRÅDET OG SPECIALUDVALG
OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 22 OG 23
REGEL 1
Formand
1.
Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar underretter hinanden om navn, stilling og kontaktoplysninger for deres respektive udpegede formænd. En formand anses for at have bemyndigelse til at repræsentere henholdsvis Unionen og Det Forenede Kongerige indtil den dato, hvor den anden part giver meddelelse om en ny formand.
2.
Formændenes afgørelser i henhold til denne forretningsorden træffes efter fælles overenskomst.
3.
En stedfortræder kan træde i stedet for en formand til en specifikt møde. Den pågældende formand eller dennes stedfortræder underretter så tidligt som muligt den anden formand og Samarbejdsrådets sekretariat om udpegelsen. Enhver henvisning i denne forretningsorden til formændene forstås således, at det omfatter en stedfortræder.
REGEL 2
Sekretariat
Samarbejdsrådets sekretariat ("sekretariatet") består af en embedsmand fra Unionen og en embedsmand fra Det Forenede Kongeriges regering for så vidt angår Gibraltar. Sekretariatet varetager de opgaver, det pålægges i henhold til denne forretningsorden. Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar underretter hinanden om navn, stilling og kontaktoplysninger for den embedsmand, der er medlem af Samarbejdsrådets sekretariat for henholdsvis Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. Denne embedsmand anses for fortsat at fungere som medlem af sekretariatet for Unionen eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar indtil den dato, hvor enten Unionen eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har givet meddelelse om et nyt medlem.
REGEL 3
Møder
1.
Sekretariatet indkalder til møderne i Samarbejdsrådet på en dato og et tidspunkt, som formændene aftaler. Hvis Unionen eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har sendt en anmodning om et møde gennem sekretariatet, bestræber Samarbejdsrådet sig på at mødes senest 30 dage efter en sådan anmodning eller tidligere i de i denne aftale omhandlede tilfælde.
2.
Samarbejdsrådet afholder sine møder skiftevis i Bruxelles og London, medmindre formændene bestemmer andet.
3.
Uanset stk. 2 kan formændene aftale, at et møde i Samarbejdsrådet skal afholdes som video- eller telekonference.
REGEL 4
Deltagelse i møder
1.
I rimelig tid forud for hvert møde underretter Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar gennem sekretariatet hinanden om den planlagte sammensætning af deres respektive delegationer og angiver navn og stilling for hvert medlem af delegationen.
2.
Hvis det er relevant, kan formændene efter fælles aftale indbyde eksperter (dvs. ikkestatslige embedsmænd) til at deltage i Samarbejdsrådets møder og fremlægge oplysninger om specifikke emner; eksperterne deltager kun i de dele af mødet, hvor sådanne specifikke emner drøftes.
REGEL 5
Dokumenter
Skriftlige dokumenter, der danner grundlag for Samarbejdsrådets drøftelser, nummereres og rundsendes af sekretariatet til Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
REGEL 6
Korrespondance
1.
Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sender deres korrespondance stilet til Samarbejdsrådet via sekretariatet. En sådan korrespondance kan fremsendes i enhver skriftlig form, herunder via elektronisk post.
2.
Sekretariatet sikrer, at korrespondance stilet til Samarbejdsrådet sendes til formændene og i givet fald rundsendes i overensstemmelse med regel 5.
3.
Al korrespondance fra eller stilet direkte til formændene videresendes til sekretariatet og rundsendes i givet fald i overensstemmelse med regel 5.
REGEL 7
Dagsorden for møderne
1.
Sekretariatet udarbejder et udkast til foreløbig dagsorden for hvert møde. Det fremsendes sammen med de relevante dokumenter til formændene senest 10 dage inden datoen for mødet.
2.
Den foreløbige dagsorden skal indeholde de punkter, som Unionen eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har anmodet om. Alle sådanne anmodninger fremsendes sammen med eventuelle relevante dokumenter til sekretariatet senest 15 dage inden mødets begyndelse.
3.
Formændene træffer senest fem dage inden datoen for mødet beslutning om den foreløbige dagsorden for et møde.
4.
Dagsordenen vedtages af Samarbejdsrådet ved hvert mødes begyndelse. Efter anmodning fra Unionen eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan andre punkter optages på dagsordenen ved konsensus.
5.
Formændene kan ved fælles overenskomst afkorte eller forlænge de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede tidsfrister for at tage hensyn til en bestemt sags særlige omstændigheder.
REGEL 8
Referater
1.
Den embedsmand, der fungerer som medlem af sekretariatet for den part, der er vært for mødet, udarbejder et udkast til mødereferat senest 15 dage efter mødets afslutning, medmindre formændene træffer anden afgørelse. Udkastet til mødereferat sendes til den anden parts medlem af sekretariatet, som kan fremsætte bemærkninger hertil. Sidstnævnte kan fremsætte bemærkninger senest syv dage efter modtagelsen af udkastet til referat.
2.
Referatet indeholder som hovedregel en sammenfatning af hvert punkt på dagsordenen og i givet fald oplysninger om:
a)
de dokumenter, der er blevet forelagt for Samarbejdsrådet
b)
eventuelle erklæringer, som en af formændene har anmodet om at få optaget i referatet, og
c)
de vedtagne afgørelser, fremsatte henstillinger, vedtagne erklæringer samt konklusioner, der er vedtaget om specifikke spørgsmål.
3.
Referatet indeholder som bilag en liste over deltagere, der for hver af delegationerne angiver navn og stilling for alle de personer, der deltog i mødet.
4.
Sekretariatet retter udkastet til mødereferat på grundlag af de modtagne bemærkninger, og det ændrede udkast godkendes af formændene senest 28 dage efter datoen for mødet eller på en anden dato, der aftales af formændene. Når referatet er godkendt, autentificeres de to eksemplarer af referatet med underskrift af sekretariatets medlemmer. Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar modtager hver en af disse autentiske udgaver. Formændene kan aftale, at undertegnelse og udveksling af elektroniske kopier opfylder dette krav.
REGEL 9
Afgørelser og henstillinger
1.
I perioden mellem møderne kan Samarbejdsrådet vedtage afgørelser eller henstillinger ved skriftlig procedure. Formanden forelægger teksten til et udkast til afgørelse eller henstilling skriftligt for den anden formand på Samarbejdsrådets arbejdssprog. Den anden part har en måned eller en længere frist, der er fastsat af den forslagsstillende part, til at give udtryk for sin tilslutning til udkastet til afgørelse eller henstilling. Hvis den anden part ikke giver udtryk for sin tilslutning, drøftes den foreslåede afgørelse eller henstilling og kan vedtages på Samarbejdsrådets næste møde. Udkast til afgørelser eller henstillinger anses for vedtaget, når den anden part giver udtryk for sin tilslutning, og optages i mødereferatet af Samarbejdsrådets næste møde i henhold til regel 8.
2.
Når Samarbejdsrådet vedtager afgørelser eller henstillinger, skal ordene "afgørelse" henholdsvis "henstilling" indgå i titlen på sådanne retsakter. Sekretariatet registrerer alle afgørelser og henstillinger med et løbenummer og en henvisning til datoen for vedtagelsen.
3.
Afgørelser vedtaget af Samarbejdsrådet skal indeholde datoen for deres ikrafttræden.
4.
Afgørelser og henstillinger vedtaget af Samarbejdsrådet udfærdiges i to eksemplarer på det autentiske sprog og undertegnes af formændene og sendes af sekretariatet til Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar umiddelbart efter undertegnelsen. Formændene kan aftale, at undertegnelse og udveksling af elektroniske kopier opfylder dette undertegnelseskrav.
REGEL 10
Gennemsigtighed
1.
Formændene kan aftale, at Samarbejdsrådet holder et offentligt møde.
2.
Hver part kan træffe beslutning om at offentliggøre Samarbejdsrådets afgørelser og henstillinger i deres respektive officielle tidende eller online.
3.
Hvis Unionen eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar forelægger oplysninger for Samarbejdsrådet, der i henhold til deres love og forskrifter er fortrolige eller beskyttede mod videregivelse, behandler den anden part de pågældende oplysninger som fortrolige.
4.
De foreløbige dagsordener for møderne offentliggøres forud for Samarbejdsrådets møde. Mødereferaterne offentliggøres efter deres godkendelse i henhold til regel 8.
5.
Offentliggørelse af de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede dokumenter sker under overholdelse af begge parters gældende databeskyttelsesregler.
REGEL 11
Sprog
1.
Samarbejdsrådets officielle sprog er Unionens og Det Forenede Kongeriges officielle sprog.
2.
Samarbejdsrådets arbejdssprog er engelsk. Medmindre formændene bestemmer andet, baserer Samarbejdsrådet sine forhandlinger på dokumenter, der er udarbejdet på engelsk.
3.
Samarbejdsrådet træffer afgørelse om ændring eller fortolkning af denne aftale på de sprog, som de autentiske udgaver af denne aftale er udfærdiget på. Alle andre afgørelser, der træffes af Samarbejdsrådet, herunder dem, der danner grundlag for en ændring af den nuværende forretningsorden, vedtages på det i stk. 2 omhandlede arbejdssprog.
REGEL 12
Udgifter
1.
Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar afholder hver især de udgifter, der påløber som følge af deltagelse i Samarbejdsrådets møder.
2.
Udgifter i forbindelse med tilrettelæggelse af møder og reproduktion af dokumenter afholdes af den part, der er vært for mødet.
3.
Udgifter i forbindelse med tolkning til og fra Samarbejdsrådets arbejdssprog på møder afholdes af den part, der anmoder om tolkning.
4.
Hver part er ansvarlig for oversættelse af afgørelser og andre dokumenter til sit/sine officielle sprog, hvis det er påkrævet i henhold til regel 11, og afholder de dermed forbundne udgifter.
REGEL 13
Udvalg
1.
Regel 1 til 12 finder tilsvarende anvendelse på udvalgene, jf. dog stk. 2.
2.
Udvalgene underretter Samarbejdsrådet om deres mødeplaner og dagsordener i tilstrækkelig god tid inden deres møder og aflægger rapport til Samarbejdsrådet om resultaterne og konklusionerne af disse møder.
________________
BILAG 7
BILAG
OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 29, STK. 10
Infrastruktur ved grænseovergangsstedet i Gibraltar havn og lufthavn
1.
Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at den nødvendige infrastruktur til at drive grænseovergangssteder i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen ved Gibraltar havn og lufthavn er på plads og vedligeholdes. Infrastrukturen skal kunne håndtere den trafikmængde, der er ved disse grænseovergangssteder, og sikre et effektivt, højt og ensartet kontrolniveau ved disse grænseovergangssteder i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen.
2.
Infrastrukturen ved disse grænseovergangssteder skal være i overensstemmelse med de relevante krav i Schengengrænsekodeksen, navnlig punkt 2 (luftgrænser) og punkt 3 (søgrænser) i bilag VI, så Kongeriget Spaniens kompetente myndigheder kan foretage ind- og udrejsekontrol i overensstemmelse med kravene i Schengengrænsekodeksen. Der skal være passende faciliteter til, at der kan foretages grundig kontrol i området, hvor den efterfølgende kontrol foretages. Der skal også være den nødvendige infrastruktur til at sikre, at der kan etableres to separate baner som foreskrevet i artikel 10 i Schengengrænsekodeksen og i bilag III hertil.
3.
Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer navnlig, at lufthavnsvirksomheder træffer de nødvendige foranstaltninger til at etablere infrastruktur til fysisk at adskille passagerstrømme i forbindelse med flyvninger til eller fra medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, fra passagerstrømme i forbindelse med andre flyvninger, og til at forhindre uautoriserede personer i at komme ind i eller forlade reserverede områder, såsom transitområder. Den nødvendige infrastruktur etableres med henblik herpå.
4.
Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer navnlig, at havneoperatørerne træffer de nødvendige foranstaltninger til at etablere infrastruktur til at foretage kontrol i et passende område, der afsættes til formålet i umiddelbar nærhed af havnen, forudsat at betingelserne i artikel 29, stk. 3, ikke er opfyldt.
Forpligtelser for flykaptajner på privatfly og skibsførere
5.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at kaptajnen på et privatfly, der ankommer til Gibraltar lufthavn eller afgår fra Gibraltar lufthavn til lande, som ikke er medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, overholder forpligtelserne i punkt 2.3 i bilag VI i Schengengrænsekodeksen, navnlig at der samtidigt og uden ophold forud for start afgives en generel erklæring, der bl.a. omfatter en flyveplan i overensstemmelse med bilag 2 til konventionen angående international civil luftfart og oplysninger om passagerernes identitet, til både Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder.
6.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at skibsføreren, skibsagenten eller en anden person, der er behørigt bemyndiget af skibsføreren eller godkendt på en måde, der er aftalt med Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, for skibe, herunder krydstogtskibe, lystfartøjer, færger og fragtskibe, overholder forpligtelserne i punkt 3 i bilag VI til Schengengrænsekodeksen, navnlig forpligtelsen til at opstille en liste over besætningen og eventuelle passagerer, meddele eventuelle ændringer af disse lister og til samtidigt og uden ophold at signalere tilstedeværelsen af blinde passagerer til både Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder.
__________________
BILAG 8
LISTE OVER STRAFBARE HANDLINGER,
DER ER OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 55 OG 56
Liste over strafbare handlinger:
a)
terrorisme
b)
deltagelse i en kriminel organisation
c)
manddrab og grov legemsbeskadigelse
d)
uagtsomt manddrab
e)
organiseret eller væbnet røveri
f)
seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
g)
voldtægt
h)
forsætlig brandstiftelse
i)
internetkriminalitet
j)
falskmøntneri
k)
efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter
l)
forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter
m)
tyveri og hæleri af særlig grov beskaffenhed
n)
korruption, inklusive bestikkelse
o)
svig
p)
afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning
q)
bedrageri
r)
hvidvaskning af udbyttet fra strafbare forhold
s)
bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
t)
menneskehandel
u)
ulovlig handel med menneskeorganer og ‑væv
v)
medvirken til ulovlig indrejse eller ulovligt ophold
w)
racisme og fremmedhad
x)
ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer
y)
ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
z)
ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer
aa)
handel med stjålne motorkøretøjer
bb)
sprængstofattentater
cc)
ulovlig transport af giftigt og farligt affald
dd)
miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og truede plantearter og ‑sorter
ee)
ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
ff)
ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer
gg)
strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed
hh)
kapring af skibe/fly og rumfartøjer
ii)
sabotage.
samt følgende lovovertrædelser med henblik på artikel 55:
alle andre strafbare handlinger, som kan give anledning til udlevering eller overgivelse og, hvis det er i overensstemmelse med national ret, unddragelse af de retshåndhævende myndigheders kontroller.
samt følgende lovovertrædelser med henblik på artikel 56:
alle andre strafbare handlinger, som kan give anledning til udlevering eller overgivelse, men også i forbindelse med personer, der kan føre til identifikation eller opsporing af sådanne mistænkte personer.
________________
BILAG 9
LISTE OVER EU-RET,
DER ER OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 63
Med henblik på artikel 63 finder følgende EU-ret også anvendelse:
1.
Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA af 28 november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold
2.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/555 af 24. marts 2021 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben (kodifikation)
3.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet ("FN's våbenprotokol"), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil
4.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 af 20. juni 2019 om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013
5.
Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor, som ændret.
________________
BILAG 10
FORMER FOR KRIMINALITET, DER HENHØRER UNDER EUROPOLS KOMPETENCE
Former for kriminalitet, der henhører under Europols kompetence i henhold til aftalens artikel 75:
a)
Terrorisme
b)
Organiseret kriminalitet
c)
Narkotikahandel
d)
Hvidvaskning af penge
e)
Kriminalitet i forbindelse med nukleare og radioaktive materialer
f)
Smugling af immigranter
g)
Menneskehandel
h)
Kriminalitet i forbindelse med motorkøretøjer
i)
Manddrab og grov legemsbeskadigelse
j)
Ulovlig handel med menneskeorganer og -væv
k)
Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
l)
Racisme og fremmedhad
m)
Røveri og tyveri af særlig grov beskaffenhed
n)
Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
o)
Underslæb og bedrageri
p)
Kriminalitet, der skader Unionens finansielle interesser
q)
Insiderhandel og kursmanipulation på finansmarkederne
r)
Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning
s)
Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter
t)
Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med disse
u)
Falskmøntneri og forfalskning af betalingsmidler
v)
IT-kriminalitet
w)
Korruption
x)
Ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer
y)
Ulovlig handel med truede dyrearter
z)
Ulovlig handel med truede plantearter og træsorter
aa)
Miljøkriminalitet, herunder forurening fra skibe
bb)
Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
cc)
Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, herunder materiale, der viser misbrug af børn, og hvervning af børn til seksuelle formål
dd)
Folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
________________
BILAG 11
FORMER FOR ALVORLIG KRIMINALITET, DER HENHØRER UNDER EUROJUSTS KOMPETENCE
Former for alvorlig kriminalitet, der henhører under Eurojusts kompetence i henhold til aftalens artikel89 og 92:
a)
Terrorisme
b)
Organiseret kriminalitet
c)
Narkotikahandel
d)
Hvidvaskning af penge
e)
Kriminalitet i forbindelse med nukleare og radioaktive materialer
f)
Smugling af immigranter
g)
Menneskehandel
h)
Kriminalitet i forbindelse med motorkøretøjer
i)
Manddrab og grov legemsbeskadigelse
j)
Ulovlig handel med menneskeorganer og -væv
k)
Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
l)
Racisme og fremmedhad
m)
Røveri og tyveri af særlig grov beskaffenhed
n)
Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
o)
Underslæb og bedrageri
p)
Kriminalitet, der skader Unionens finansielle interesser
q)
Insiderhandel og kursmanipulation på finansmarkederne
r)
Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning
s)
Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter
t)
Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med disse
u)
Falskmøntneri og forfalskning af betalingsmidler
v)
IT-kriminalitet
w)
Korruption
x)
Ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer
y)
Ulovlig handel med truede dyrearter
z)
Ulovlig handel med truede plantearter og træsorter
aa)
Miljøkriminalitet, herunder forurening fra skibe
bb)
Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
cc)
Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, herunder materiale, der viser misbrug af børn, og hvervning af børn til seksuelle formål
dd)
Folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
________________
BILAG 12
UDVEKSLING AF STRAFFEREGISTEROPLYSNINGER – TEKNISKE
OG PROCEDUREMÆSSIGE SPECIFIKATIONER
SOM OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 113
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
Formål
Formålet med dette bilag er at fastlægge de administrative og tekniske bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af anden del, afsnit V, kapitel 3 (Udveksling af strafferegisteroplysninger), i denne aftale.
ARTIKEL 2
Kommunikationsnet
1.
Elektronisk udveksling af strafferegisteroplysninger mellem en medlemsstat på den ene side og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den anden side foregår ved hjælp af en fælles kommunikationsinfrastruktur, der omfatter krypterede meddelelser.
2.
Den fælles kommunikationsinfrastruktur er kommunikationsnetværket transeuropæisk telematiktjeneste mellem administrationer (TESTA). Enhver yderligere udvikling heraf eller ethvert alternativt sikret netværk skal sikre, at den eksisterende fælles kommunikationsinfrastruktur fortsat opfylder sikkerhedskravene for udveksling af strafferegisteroplysninger.
ARTIKEL 3
Sammenkoblingssoftware
1.
Medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar bruger en standardiseret sammenkoblingssoftware, der gør det muligt for deres centrale myndigheder at oprette forbindelse til den fælles kommunikationsinfrastruktur med henblik på elektronisk udveksling af oplysninger fra strafferegistret med de andre centrale myndigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i anden del, afsnit V, kapitel 3 (Udveksling af strafferegisteroplysninger), i denne aftale og dette bilag.
2.
For medlemsstaterne er sammenkoblingssoftwaren ECRIS-referencegennemførelsessoftwaren eller deres nationale ECRIS-gennemførelsessoftware, der om nødvendigt tilpasses med henblik på udveksling af oplysninger med Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar som fastsat i denne aftale.
3.
For Gibraltar er sammenkoblingssoftwaren den sammenkoblingssoftware, der er udviklet og vedligeholdes af Det Forenede Kongerige med henblik på udveksling af strafferegisteroplysninger mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne.
4.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er ansvarligt for udviklingen og driften af sin egen sammenkoblingssoftware. Med henblik herpå sikrer Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar senest inden denne aftales ikrafttræden, at den nationale sammenkoblingssoftware fungerer i overensstemmelse med de protokoller og tekniske specifikationer, der er fastsat for ECRIS-referencegennemførelsessoftwaren, og med eventuelle yderligere tekniske krav, der er fastsat af eu-LISA.
5.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer endvidere, at eventuelle efterfølgende tekniske tilpasninger af dets nationale sammenkoblingssoftware, som kræves i forbindelse med eventuelle ændringer af de tekniske specifikationer, der er fastsat for ECRIS-referencegennemførelsessoftwaren, eller ændringer af eventuelle yderligere tekniske krav, der er fastsat af eu-LISA, gennemføres uden unødig forsinkelse. Med henblik herpå sikrer Unionen, at Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar uden unødig forsinkelse underrettes om eventuelle planlagte ændringer af de tekniske specifikationer eller krav og modtager alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan opfylde sine forpligtelser i henhold til dette bilag.
ARTIKEL 4
Oplysninger i meddelelser, anmodninger og svar
1.
Alle meddelelser i henhold til artikel 109 (Meddelelser) indeholder følgende obligatoriske oplysninger:
a)
oplysning om domfældte (fulde navn, fødselsdato, fødested (by og stat eller område), køn, nationalitet og eventuelt tidligere navn(e))
b)
oplysning om dommens form (dato for domfældelsen, retsinstansens benævnelse, dato, hvor afgørelsen blev endelig)
c)
oplysning om den strafbare handling, der har givet anledning til straffedommen (dato for den strafbare handling, der ligger til grund for dommen, den strafbare handlings navn eller retlige beskrivelse samt henvisning til de relevante bestemmelser) og
d)
oplysning om dommens indhold (navnlig sanktionen samt eventuelle supplerende sanktioner, sikkerhedsforanstaltninger og efterfølgende afgørelser, der ændrer fuldbyrdelsen af dommen).
2.
Følgende fakultative oplysninger fremsendes i meddelelserne, hvis oplysningerne er blevet registreret i strafferegistret (litra a)-d)) eller er tilgængelige for den centrale myndighed (litra e)-h)):
a)
domfældtes forældres navne
b)
dommens referencenummer
c)
stedet for den strafbare handling
d)
rettighedsfortabelser som følge af straffedommen
e)
domfældtes personnummer eller typen og nummeret på dennes identifikationsdokument
f)
fingeraftryk, der er taget fra den pågældende person
g)
eventuelt pseudonym og/eller kaldenavn(e)
h)
ansigtsbillede.
Desuden kan eventuelle andre oplysninger om domme som registreret i strafferegistret fremsendes.
3.
Anmodninger om oplysninger som omhandlet i artikel 111 (Anmodninger om oplysninger) indgives i et standardiseret elektronisk format i overensstemmelse med formularen i kapitel 2 (Formularer) i dette bilag på et af de officielle sprog i den anmodede medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
4.
Alle svar på anmodninger, der er omhandlet i artikel 112 (Svar på anmodninger), indgives i et standardiseret elektronisk format i overensstemmelse med formularen i kapitel 2 (Formularer) i dette bilag og ledsages af en liste over domme i henhold til national ret. Den anmodede medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar svarer enten på et af sine officielle sprog eller på et sprog, der accepteres af begge parter med henblik på udvekslingen af strafferegisteroplysninger mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne.
5.
Formularerne i kapitel 2 (Formularer) i dette bilag, jf. stk. 3 og 4, skal være de samme som de formularer, der benyttes til udveksling af strafferegisteroplysninger mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne. [Specialudvalget] vedtager ændringer af formularerne i kapitel 2 (Formularer) i dette bilag, jf. stk. 3 og 4, hvis det er nødvendigt.
ARTIKEL 5
Format til overførsel af oplysninger
1.
Når der overføres oplysninger i henhold til artikel 109 (Underretninger) og artikel 112 (Svar på anmodninger) om den strafbare handlings navn eller retlige beskrivelse og om gældende retlige bestemmelser, henviser medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar til den tilsvarende kode for hver af de strafbare handlinger, der henvises til i overførslen, som fastsat i tabellen over strafbare handlinger i kapitel 3 (Standardiseret format til overførsel af oplysninger) i dette bilag. Hvis den strafbare handling ikke svarer til nogen specifik underkategori, anvendes koden "åben kategori" for den relevante eller nærmeste kategori af strafbare handlinger undtagelsesvis; hvis sidstnævnte ikke findes, anvendes koden "andre strafbare handlinger" i forbindelse med den pågældende strafbare handling.
2.
Medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan også give disponible oplysninger om graden af fuldbyrdelse og medvirken i den strafbare handling og en eventuel hel eller delvis fritagelse for strafansvar, eller om gentagelsestilfælde.
3.
Når der overføres oplysninger i henhold til artikel 109 (Underretninger) og 112 (Svar på anmodninger) om dommens indhold, navnlig sanktionen samt eventuelle supplerende sanktioner, sikkerhedsforanstaltninger og efterfølgende afgørelser, der ændrer fuldbyrdelsen af dommen, henviser medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar til den tilsvarende kode for hver af de straffe og foranstaltninger, der henvises til i overførslen, som fastsat i tabellen over straffe og foranstaltninger i kapitel 3 (Standardiseret format til overførsel af oplysninger) i dette bilag. Hvis straffen eller foranstaltningen ikke svarer til nogen specifik underkategori, anvendes koden "åben kategori" for den relevante eller nærmeste kategori af straffe og foranstaltninger undtagelsesvis; hvis sidstnævnte ikke findes, anvendes koden "andre straffe og foranstaltninger" i forbindelse med den pågældende straf eller foranstaltning.
4.
Medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar forelægger også, hvis det er relevant, tilgængelige oplysninger om arten af og/eller betingelserne for gennemførelse af den straf eller foranstaltning, der er pålagt i henhold til parametertabellen i kapitel 3 (Standardiseret format til overførsel af oplysninger) i dette bilag. Parameteren "ikkestrafferetlig afgørelse" anføres kun i de tilfælde, hvor oplysninger om en sådan afgørelse gives frivilligt af den medlemsstat, hvor den pågældende person er statsborger, eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis personen er statsborger i Det Forenede Kongerige, når den besvarer en anmodning om oplysninger om domme.
5.
Medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar stiller følgende oplysninger til rådighed for Specialudvalget om Personers Bevægelighed, navnlig for at formidle disse oplysninger til andre stater:
a)
listen over nationale strafbare handlinger inden for hver af de kategorier, der er nævnt i tabellen over strafbare handlinger i kapitel 3 (Standardiseret format til overførsel af oplysninger) i dette bilag. Listen skal omfatte den strafbare handlings navn og retlige beskrivelse og en henvisning til de relevante retlige bestemmelser. Den kan også omfatte en kort beskrivelse af det bærende element i den strafbare handling
b)
listen over typer af sanktioner, eventuelle supplerende sanktioner, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle efterfølgende afgørelser, der ændrer fuldbyrdelsen af dommen, som fastlagt i national lovgivning i hver af de kategorier, der er omhandlet i tabellen over straffe og foranstaltninger i kapitel 3 (Standardiseret format til overførsel af oplysninger) i dette bilag. Den kan også omfatte en kort beskrivelse af den specifikke straf eller foranstaltning.
De i stk. 5 nævnte lister og beskrivelser ajourføres regelmæssigt af medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. De ajourførte oplysninger sendes til Specialudvalget om Personers Bevægelighed.
6.
Tabellerne i kapitel 3 (Standardiseret format til overførsel af oplysninger) i dette bilag, jf. stk. 1 og 4, skal være de samme som de tabeller, der benyttes til udveksling af strafferegisteroplysninger mellem medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige. Specialudvalget om Personers Bevægelighed vedtager ændringer af tabellerne i kapitel 3 (Standardiseret format til overførsel af oplysninger) i dette bilag, jf. stk. 1 til 5, hvis det er nødvendigt.
ARTIKEL 6
Kontinuitet i overførslen
Hvis der midlertidigt ikke er adgang til den elektroniske metode til overførsel af oplysninger, fremsender medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar oplysninger ved hjælp af ethvert middel, som kan efterlade et skriftligt spor, og som gør det muligt for den centrale myndighed i den anmodede medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar at fastslå ægtheden heraf i hele den periode, hvor adgangen er afbrudt.
ARTIKEL 7
Tekniske specifikationer
Medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar overholder de fælles tekniske specifikationer for elektronisk udveksling af strafferegisteroplysninger som stillet til rådighed af eu-LISA i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale og tilpasser deres systemer efter behov uden unødig forsinkelse.
KAPITEL 2
FORMULARER
Anmodning om oplysninger fra strafferegistret
a)
Oplysninger om den begærende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar:
|
Stat:
|
|
Central(e) myndighed(er):
|
|
Kontaktperson:
|
|
Tlf. (med landekode og evt. områdenr.):
|
|
Fax (med landekode og evt. områdenr.):
|
|
E-mailadresse:
|
|
Postadresse:
|
|
Sagens referencenummer, hvis det kendes:
|
b)
Oplysninger om identiteten på den person, som anmodningen vedrører (1):
|
Fulde navn (fornavne og alle efternavne):
|
|
Tidligere navne:
|
|
Eventuelle pseudonymer og/eller kodenavne:
|
|
Køn: M ☐ F ☐
|
|
Nationalitet:
|
|
Fødselsdato (med tal: (dd/mm/åååå):
|
|
Fødested (by og land):
|
|
Faders navn:
|
|
Moders navn:
|
|
Kendt opholdssted eller adresse:
|
|
Personnummer eller type og nummer på vedkommendes identifikationsdokument:
|
|
Fingeraftryk:
|
|
Ansigtsbillede:
|
|
Andre identitetsoplysninger, hvis sådanne foreligger:
|
c)
Formålet med anmodningen:
|
1)
|
☐
|
straffesag (angiv venligst, hvilken myndighed der behandler sagen, samt eventuelt sagens referencenummer) …
…
|
|
2)
|
☐
|
anmodning uden forbindelse til en straffesag (angiv venligst, hvilken myndighed der behandler sagen, samt eventuelt sagens referencenummer ved afkrydsning i det relevante felt):
|
|
|
|
i) ☐
fra en retsmyndighed …
…
|
|
|
|
ii) ☐
fra en kompetent administrativ myndighed …
…
|
|
|
|
iii) ☐
fra personen om oplysninger fra sit eget strafferegister …
…
|
Der sættes kryds i det relevante felt
Formål, til hvilket der anmodes om oplysninger:
Bistandssøgende myndighed:
|
☐
|
Den pågældende person har ikke givet sit samtykke til udlevering af oplysningerne (når den pågældende person er blevet bedt om samtykke i overensstemmelse med den begærende medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars lovgivning).
|
|
Kontaktperson, hvis der er brug for supplerende oplysninger:
|
|
Navn:
|
|
Tlf.:
|
|
E-mailadresse:
|
|
Andre oplysninger (f.eks. om anmodningen er hastende):
|
Svar på anmodningen
Oplysninger om den pågældende person
Der sættes kryds i det relevante felt
|
Undertegnede myndighed bekræfter:
|
|
☐
|
at strafferegistret ikke indeholder oplysninger om domme afsagt over den pågældende person
|
|
☐
|
strafferegistret indeholder oplysninger om domme afsagt over den pågældende person; en domsoversigt vedlægges
|
|
☐
|
at strafferegistret indeholder andre oplysninger om den pågældende person; oplysningerne vedlægges (fakultativt)
|
|
☐
|
at strafferegistret indeholder oplysninger om domme afsagt over den pågældende person, men at den dømmende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har tilkendegivet, at oplysninger om disse domme kun må overføres til brug for en straffesag. Anmodning om flere oplysninger kan sendes direkte til … (angiv venligst den dømmende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar)
|
|
☐
|
at i henhold til national ret i den anmodede medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar må anmodninger om oplysninger, der skal anvendes til andre formål end en straffesag, ikke behandles.
|
|
Kontaktperson, hvis der er brug for supplerende oplysninger:
|
|
Navn:
|
|
Tlf.:
|
|
E-mailadresse:
|
|
Andre oplysninger (begrænsninger i anvendelsen af data vedrørende anmodninger uden forbindelse til en straffesag):
|
|
Angiv venligst, hvor mange sider der er vedlagt denne svarformular:
|
|
Udfærdiget i
|
|
den
|
|
Underskrift og eventuelt officielt stempel:
|
|
Navn og stilling/organisation:
|
Der vedlægges eventuelt en domsoversigt, og hele sagen sendes til den begærende medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. Det er ikke nødvendigt at oversætte formularen eller domsoversigten til den begærende medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars sprog.
________________
(1)
For at gøre det lettere at identificere personen bør der gives så mange oplysninger som muligt.
KAPITEL 3
STANDARDISERET FORMAT TIL OVERFØRSEL AF OPLYSNINGER
Fælles tabel over kategorier af strafbare handlinger, herunder en tabel over parametre, jf. kapitel 1, artikel 5, stk. 1 og 2
|
Kode
|
Kategorier og underkategorier af straffe og foranstaltninger
|
|
0100 00
Åben kategori
|
Forbrydelser omfattet af den internationale straffedomstols straffemyndighed
|
|
0101 00
|
Folkedrab
|
|
0102 00
|
Forbrydelser mod menneskeheden
|
|
0103 00
|
Krigsforbrydelser
|
|
0200 00
Åben kategori
|
Deltagelse i en kriminel organisation
|
|
0201 00
|
Ledelse af en kriminel organisation
|
|
0202 00
|
Bevidst medvirken i en kriminel organisations strafbare aktiviteter
|
|
0203 00
|
Bevidst medvirken i en kriminel organisations ikkestrafbare aktiviteter
|
|
0300 00
Åben kategori
|
Terrorisme
|
|
0301 00
|
Ledelse af en terrorgruppe
|
|
0302 00
|
Bevidst medvirken i en terrorgruppes aktiviteter
|
|
0303 00
|
Finansiering af terrorisme
|
|
0304 00
|
Offentlig opfordring til at begå en terrorhandling
|
|
0305 00
|
Rekruttering til eller oplæring i terrorisme
|
|
0400 00
Åben kategori
|
Menneskehandel
|
|
0401 00
|
Menneskehandel med henblik på udnyttelse af arbejdskraft eller ydelser
|
|
0402 00
|
Menneskehandel med henblik på udnyttelse af andres prostitution eller anden form for seksuel udnyttelse
|
|
0403 00
|
Menneskehandel med henblik på fjernelse af organer eller væv fra mennesker
|
|
0404 00
|
Menneskehandel med henblik på slaveri, slaverilignende forhold eller tvangsarbejde
|
|
0405 00
|
Menneskehandel med henblik på udnyttelse af mindreåriges arbejdskraft eller ydelser
|
|
0406 00
|
Menneskehandel med henblik på udnyttelse af mindreåriges prostitution eller anden form for seksuel udnyttelse af dem
|
|
0407 00
|
Menneskehandel med henblik på fjernelse af organer eller væv fra mindreårige
|
|
0408 00
|
Menneskehandel med henblik på udnyttelse af mindreårige til slaveri, slaverilignende forhold eller tvangsarbejde
|
|
0500 00
Åben kategori
|
Ulovlig handel (1) og andre strafbare handlinger i forbindelse med våben, skydevåben, dele og komponenter hertil, ammunition og sprængstoffer
|
|
0501 00
|
Ulovlig fremstilling af våben, skydevåben, dele og komponenter hertil, ammunition og sprængstoffer
|
|
0502 00
|
Ulovlig handel med våben, skydevåben, dele og komponenter hertil, ammunition og sprængstoffer på nationalt plan (2)
|
|
0503 00
|
Ulovlig eksport af våben, skydevåben, dele og komponenter hertil, ammunition og sprængstoffer
|
|
0504 00
|
Uautoriseret besiddelse eller brug af våben, skydevåben, dele og komponenter hertil, ammunition og sprængstoffer
|
|
0600 00
Åben kategori
|
Miljøkriminalitet
|
|
0601 00
|
Ødelæggelse eller beskadigelse af beskyttede dyre- og plantearter
|
|
0602 00
|
Ulovlig udledning af forurenende stoffer eller ioniserende stråling i luft, jord eller vand
|
|
0603 00
|
Strafbare handlinger vedrørende affald, herunder farligt affald
|
|
0604 00
|
Strafbare handlinger vedrørende ulovlig handel (1) med beskyttede dyre- eller plantearter eller dele heraf
|
|
0605 00
|
Uforsætlige miljøforbrydelser
|
|
0700 00
Åben kategori
|
Strafbare handlinger vedrørende narkotika eller prækursorer og andre strafbare handlinger mod folkesundheden
|
|
0701 00
|
Strafbare handlinger vedrørende ulovlig handel (3) med narkotika, psykotrope stoffer og prækursorer, som ikke kun er til eget forbrug
|
|
0702 00
|
Ulovligt forbrug af narkotika, samt køb, besiddelse, fremstilling eller produktion heraf alene til eget forbrug
|
|
0703 00
|
Hjælp eller tilskyndelse til andre til at tage narkotika eller psykotrope stoffer ulovligt
|
|
0704 00
|
Fremstilling eller produktion af narkotika ikke udelukkende til eget forbrug
|
|
0800 00
Åben kategori
|
Forbrydelser mod liv og legeme
|
|
0801 00
|
Forsætligt manddrab
|
|
0802 00
|
Forsætligt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (4)
|
|
0803 00
|
Uagtsomt manddrab
|
|
0804 00
|
Forsætligt drab på en nyfødt begået af moderen
|
|
0805 00
|
Ulovlig abort
|
|
0806 00
|
Ulovlig aktiv dødshjælp
|
|
0807 00
|
Medvirken til selvmord
|
|
0808 00
|
Vold med døden til følge
|
|
0809 00
|
Forårsagelse af alvorlig legemsbeskadigelse, vansiring eller varig invaliditet
|
|
0810 00
|
Uforsætlig forårsagelse af alvorlig legemsbeskadigelse, vansiring eller varig invaliditet
|
|
0811 00
|
Forårsagelse af mindre legemsbeskadigelse
|
|
0812 00
|
Uforsætlig forårsagelse af mindre legemsbeskadigelse
|
|
0813 00
|
Fremkaldelse af fare for liv eller alvorlig legemsbeskadigelse
|
|
0814 00
|
Tortur
|
|
0815 00
|
Undladelse af at yde hjælp eller bistand
|
|
0816 00
|
Strafbare handlinger vedrørende fjernelse af organer eller væv uden tilladelse eller samtykke
|
|
0817 00
|
Strafbare handlinger vedrørende ulovlig handel (3) med menneskeorganer og ‑væv
|
|
0818 00
|
Vold eller trusler i hjemmet
|
|
0900 00
Åben kategori
|
Forbrydelser mod den personlige frihed, værdighed og andre beskyttede interesser, herunder racisme og fremmedhad
|
|
0901 00
|
Kidnapning, kidnapning med krav om løsepenge, frihedsberøvelse
|
|
0902 00
|
En offentlig myndigheds ulovlige anholdelse eller anden frihedsberøvelse
|
|
0903 00
|
Gidseltagning
|
|
0904 00
|
Ulovlig beslaglæggelse af et fly eller et skib
|
|
0905 00
|
Æreskrænkelse, bagvaskelse, injurier, forhånelse
|
|
0906 00
|
Trusler
|
|
0907 00
|
Tvang, pres, forfølgelse, chikane eller aggressioner af psykologisk eller følelsesmæssig karakter
|
|
0908 00
|
Afpresning
|
|
0909 00
|
Afpresning af særlig alvorlig karakter
|
|
0910 00
|
Ulovlig indtrængen på privat område
|
|
0911 00
|
Anden krænkelse af privatlivets fred end ulovlig indtrængen på privat område
|
|
0912 00
|
Strafbare handlinger mod beskyttelsen af personoplysninger
|
|
0913 00
|
Ulovlig aflytning af data eller kommunikation
|
|
0914 00
|
Diskrimination på grund af køn, race, seksuel orientering, religion eller etnisk oprindelse
|
|
0915 00
|
Offentlig tilskyndelse til racediskrimination
|
|
0916 00
|
Offentlig tilskyndelse til racehad
|
|
0917 00
|
Pengeafpresning
|
|
1000 00
Åben kategori
|
Seksualforbrydelser
|
|
1001 00
|
Voldtægt
|
|
1002 00
|
Voldtægt af særlig farlig karakter (5), bortset fra voldtægt af mindreårig
|
|
1003 00
|
Seksuelt overgreb
|
|
1004 00
|
Medvirken til prostitution eller anden seksuel omgang som kunde
|
|
1005 00
|
Blufærdighedskrænkelse
|
|
1006 00
|
Sexchikane
|
|
1007 00
|
Prostitution
|
|
1008 00
|
Seksuel udnyttelse af børn
|
|
1009 00
|
Strafbare handlinger vedrørende børnepornografi eller usædelige billeder af mindreårige
|
|
1010 00
|
Voldtægt af mindreårig
|
|
1011 00
|
Seksuelt overgreb på mindreårig
|
|
1100 00
Åben kategori
|
Forbrydelser i familieforhold
|
|
1101 00
|
Ulovligt seksuelt forhold mellem nærtstående familiemedlemmer
|
|
1102 00
|
Polygami
|
|
1103 00
|
Manglende betaling af underholdsbidrag eller opfyldelse af underholdspligten
|
|
1104 00
|
Misrøgt eller svigt af en mindreårig eller en handicappet
|
|
1105 00
|
Manglende overholdelse af en kendelse om overdragelse eller fjernelse af en mindreårig
|
|
1200 00
Åben kategori
|
Forbrydelser mod staten, den offentlige orden, retten eller embedsmænd
|
|
1201 00
|
Spionage
|
|
1202 00
|
Højforræderi
|
|
1203 00
|
Strafbare handlinger vedrørende valg og folkeafstemninger
|
|
1204 00
|
Attentat mod statsoverhovedets liv eller helbred
|
|
1205 00
|
Fornærmelser rettet mod staten, nationen eller statssymboler
|
|
1206 00
|
Fornærmelse af eller modstand mod en repræsentant for den offentlige myndighed
|
|
1207 00
|
Afpresning af eller tvang mod en repræsentant for den offentlige myndighed
|
|
1208 00
|
Overfald af eller trusler mod en repræsentant for den offentlige myndighed
|
|
1209 00
|
Forbrydelser mod den offentlige orden og fred
|
|
1210 00
|
Vold under sportsbegivenheder
|
|
1211 00
|
Tyveri af offentlige eller administrative dokumenter
|
|
1212 00
|
Hindring af rettens arbejde eller vildledning af retten, falsk anklage i forbindelse med en straffesag eller anden retssag, falsk forklaring
|
|
1213 00
|
Ulovlig personifikation af en person eller en myndighed
|
|
1214 00
|
Flugt fra lovlig anholdelse eller forvaring
|
|
1300 00
Åben kategori
|
Forbrydelser mod offentlig ejendom eller offentlige interesser
|
|
1301 00
|
Svindel med offentlige ydelser, socialsikring eller familieydelser
|
|
1302 00
|
Svindel, der påvirker europæiske ydelser eller tilskud
|
|
1303 00
|
Forbrydelser vedrørende ulovligt hasardspil
|
|
1304 00
|
Vanskeliggørelse af offentlige udbudsprocedurer
|
|
1305 00
|
Aktiv eller passiv korruption begået af en embedsmand eller en person i offentligt embede eller med offentlig myndighed
|
|
1306 00
|
Underslæb, uretmæssig tilegnelse eller anden omledning af ejendom foretaget af en embedsmand
|
|
1307 00
|
Embedsmisbrug begået af en embedsmand
|
|
1400 00
Åben kategori
|
Told- og skattesvig
|
|
1401 00
|
Skattesvig
|
|
1402 00
|
Toldsvig
|
|
1500 00
Åben kategori
|
Økonomiske og handelsrelaterede forbrydelser
|
|
1501 00
|
Konkurs eller svigagtig insolvens
|
|
1502 00
|
Overtrædelse af regnskabsreglerne, underslæb, skjul af aktiver eller ulovlig forøgelse af et selskabs gæld
|
|
1503 00
|
Overtrædelse af konkurrencereglerne
|
|
1504 00
|
Hvidvaskning af udbytte fra strafbare forhold
|
|
1505 00
|
Aktiv eller passiv korruption i den private sektor
|
|
1506 00
|
Afsløring af en hemmelighed eller brud på tavshedspligt
|
|
1507 00
|
"Insiderhandel"
|
|
1600 00
Åben kategori
|
Formueforbrydelser eller beskadigelse af varer
|
|
1601 00
|
Ulovlig tilegnelse
|
|
1602 00
|
Ulovlig tilegnelse eller omledning af energi
|
|
1603 00
|
Bedrageri, herunder svig
|
|
1604 00
|
Handel med stjålne varer
|
|
1605 00
|
Ulovlig handel (6) med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
|
|
1606 00
|
Forsætlig beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom
|
|
1607 00
|
Uagtsom beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom
|
|
1608 00
|
Sabotage
|
|
1609 00
|
Forbrydelser mod industrielle eller intellektuelle ejendomsrettigheder
|
|
1610 00
|
Brandstiftelse
|
|
1611 00
|
Brandstiftelse med personers død eller tilskadekomst til følge
|
|
1612 00
|
Anstiftelse af skovbrand
|
|
1700 00
Åben kategori
|
Tyveri
|
|
1701 00
|
Tyveri
|
|
1702 00
|
Tyveri efter ulovlig indtrængen på privat område
|
|
1703 00
|
Tyveri med brug af vold eller våben eller trusler om brug af vold eller våben mod en person
|
|
1704 00
|
Former for tyveri af særlig grov karakter, der ikke omfatter brug af vold eller våben eller brug af trusler om vold eller våben mod en person
|
|
1800 00
Åben kategori
|
Forbrydelser mod informationssystemer og anden computerrelateret kriminalitet
|
|
1801 00
|
Ulovlig adgang til informationssystemer
|
|
1802 00
|
Ulovligt indgreb i informationssystemer
|
|
1803 00
|
Ulovligt indgreb i data
|
|
1804 00
|
Fremstilling, besiddelse, udbredelse af eller handel med computeranordninger eller data, som gør det muligt at begå computerrelaterede forbrydelser
|
|
1900 00
Åben kategori
|
Forfalskning af betalingsmidler
|
|
1901 00
|
Eftergørelse eller forfalskning af valuta
|
|
1902 00
|
Eftergørelse af andre betalingsmidler end kontanter
|
|
1903 00
|
Eftergørelse eller forfalskning af offentlige sikkerhedsdokumenter
|
|
1904 00
|
Omsætning/anvendelse af eftergjort eller forfalsket valuta, andre betalingsmidler end likvide midler eller offentlige sikkerhedsdokumenter
|
|
1905 00
|
Besiddelse af en anordning til eftergørelse eller forfalskning af valuta eller offentlige sikkerhedsdokumenter
|
|
2000 00
Åben kategori
|
Forfalskning af dokumenter
|
|
2001 00
|
En privatpersons forfalskning af et offentligt eller administrativt dokument
|
|
2002 00
|
En embedsmands eller en offentlig myndigheds forfalskning af et dokument
|
|
2003 00
|
Fremlæggelse eller erhvervelse af et forfalsket offentligt eller administrativt dokument; en embedsmands eller en offentlig myndigheds fremlæggelse eller erhvervelse af et forfalsket dokument
|
|
2004 00
|
Anvendelse af forfalskede offentlige eller administrative dokumenter
|
|
2005 00
|
Besiddelse af en anordning til forfalskning af offentlige eller administrative dokumenter
|
|
2006 00
|
En privatpersons forfalskning af private dokumenter
|
|
2100 00
Åben kategori
|
Overtrædelse af færdselsloven
|
|
2101 00
|
Uforsvarlig kørsel
|
|
2102 00
|
Spirituskørsel og kørsel under påvirkning af narkotika
|
|
2103 00
|
Kørsel uden kørekort eller med frataget kørekort
|
|
2104 00
|
Manglende standsning i tilfælde af færdselsuheld
|
|
2105 00
|
Undvigelse af vejkontrol
|
|
2106 00
|
Overtrædelser vedrørende vejtransport
|
|
2200 00
Åben kategori
|
Overtrædelse af arbejdsretten
|
|
2201 00
|
Ulovlig ansættelse
|
|
2202 00
|
Overtrædelser vedrørende aflønning, herunder socialsikringsbidrag
|
|
2203 00
|
Overtrædelser vedrørende arbejdsforhold og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
|
|
2204 00
|
Overtrædelser vedrørende adgang til eller udøvelse af en erhvervsaktivitet
|
|
2205 00
|
Overtrædelser af arbejds- og hviletidsbestemmelser
|
|
2300 00
Åben kategori
|
Overtrædelse af udlændingeloven
|
|
2301 00
|
Ulovlig indrejse eller ulovligt ophold
|
|
2302 00
|
Medvirken til ulovlig indrejse eller ulovligt ophold
|
|
2400 00
Åben kategori
|
Tilsidesættelse af militære forpligtelser
|
|
2500 00
Åben kategori
|
Overtrædelser vedrørende hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
|
|
2501 00
|
Ulovlig import, eksport eller levering af hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
|
|
2600 00
Åben kategori
|
Overtrædelser vedrørende nukleart materiale eller andre farlige radioaktive stoffer
|
|
2601 00
|
Ulovlig import, eksport, levering eller erhvervelse af nukleart eller radioaktivt materiale
|
|
2700 00
Åben kategori
|
Andre overtrædelser
|
|
2701 00
|
Andre forsætlige overtrædelser
|
|
2702 00
|
Andre uagtsomme overtrædelser
|
________________
(1)
Medmindre andet er anført i denne kategori, forstås ved "handel" import, eksport, erhvervelse, salg, levering, transport eller overførsel.
(2)
Handel omfatter i forbindelse med denne underkategori erhvervelse, salg, levering, transport eller overførsel.
(3)
Handel omfatter i forbindelse med denne underkategori import, eksport, erhvervelse, salg, levering, transport eller overførsel.
(4)
For eksempel: særligt grove forhold.
(5)
For eksempel voldtægt af særlig brutal karakter.
(6)
Handel omfatter import, eksport, erhvervelse, salg, levering, transport eller overførsel.
|
Parametre
|
|
Grad af fuldbyrdelse:
|
Fuldbyrdet gerning
|
C
|
|
|
Forsøg eller forberedelse
|
A
|
|
|
Uoplyst
|
Ø
|
|
Grad af medvirken:
|
Gerningsmand
|
M
|
|
|
Medvirkende eller anstifter/organisator, medsammensvoren
|
H
|
|
|
Uoplyst
|
Ø
|
|
Fritagelse for strafansvar:
|
Sindssyge eller begrænset ansvar
|
S
|
|
Gentagelsestilfælde
|
R
|
Fælles tabel over kategorier af straffe og foranstaltninger, herunder en tabel over parametre, jf. kapitel 1, artikel 5, stk. 3 og 4
|
Kode
|
Kategorier og underkategorier af straffe og foranstaltninger
|
|
1000
Åben kategori
|
Frihedsberøvelse
|
|
1001
|
Fængsel
|
|
1002
|
Fængsel på livstid
|
|
2000
Åben kategori
|
Begrænsning af den personlige frihed
|
|
2001
|
Forbud mod at frekventere bestemte steder
|
|
2002
|
Forbud mod at forlade landet
|
|
2003
|
Forbud mod at opholde sig bestemte steder
|
|
2004
|
Forbud mod at deltage i en masseforsamling
|
|
2005
|
Forbud mod enhver form for kontakt med bestemte personer
|
|
2006
|
Afsoning under elektronisk overvågning (1)
|
|
2007
|
Meldepligt til en bestemt myndighed på bestemte tidspunkter
|
|
2008
|
Pligt til ophold/bopæl på et bestemt sted
|
|
2009
|
Pligt til at være på bopælen på bestemte tidspunkter
|
|
2010
|
Pligt til at overholde foranstaltninger i en prøvetid, som retten har fastsat, herunder pligten til at stå under tilsyn
|
|
3000
Åben kategori
|
Fratagelse af en specifik rettighed eller habilitet
|
|
3001
|
Forbud mod at udøve et erhverv
|
|
3002
|
Tab/suspension af muligheden for at bestride eller blive udnævnt til et offentligt embede
|
|
3003
|
Tab/suspension af retten til at stemme eller stille op til valg
|
|
3004
|
Udelukkelse fra at indgå kontrakter med den offentlige administration
|
|
3005
|
Udelukkelse fra offentlige tilskud
|
|
3006
|
Tilbagekaldelse af kørekort (2)
|
|
3007
|
Inddragelse af kørekort
|
|
3008
|
Forbud mod at føre bestemte køretøjer
|
|
3009
|
Tab/suspension af forældremyndigheden
|
|
3010
|
Tab/suspension af retten til at optræde som ekspert i retssager/aflægge vidnesbyrd under ed/være nævning
|
|
3011
|
Tab/suspension af retten til at være værge (3)
|
|
3012
|
Tab/suspension af retten til en dekoration eller titel
|
|
3013
|
Forbud mod at udøve erhvervsmæssig, handelsmæssig eller social aktivitet
|
|
3014
|
Forbud mod at arbejde eller udøve anden aktivitet med mindreårige
|
|
3015
|
Forpligtelse til at lukke en virksomhed
|
|
3016
|
Forbud mod at besidde eller bære våben
|
|
3017
|
Inddragelse af en jagt-/fisketilladelse
|
|
3018
|
Forbud mod at udstede check eller anvende betalings- og/eller kreditkort
|
|
3019
|
Forbud mod at holde dyr
|
|
3020
|
Forbud mod at besidde eller anvende visse genstande, bortset fra våben
|
|
3021
|
Forbud mod at deltage i visse spil/sportsgrene
|
|
4000
Åben kategori
|
Indrejseforbud eller udvisning fra et territorium
|
|
4001
|
Indrejseforbud i nationalt territorium
|
|
4002
|
Udvisning fra nationalt territorium
|
|
5000
Åben kategori
|
Personlige forpligtelser
|
|
5001
|
Deltagelse i medicinsk behandling eller andre former for behandling
|
|
5002
|
Deltagelse i et socialpædagogisk program
|
|
5003
|
Forpligtelse til at lade sig underkaste familiens pleje/kontrol
|
|
5004
|
Pædagogiske foranstaltninger
|
|
5005
|
Offentligt tilsyn
|
|
5006
|
Uddannelses-/arbejdsforpligtelse
|
|
5007
|
Forpligtelse til at give retsmyndigheder bestemte oplysninger
|
|
5008
|
Forpligtelse til at offentliggøre dommen
|
|
5009
|
Pligt til at erstatte skader, der er forvoldt ved lovovertrædelsen
|
|
6000
Åben kategori
|
Sanktioner vedrørende personlig ejendom
|
|
6001
|
Konfiskation
|
|
6002
|
Nedrivning
|
|
6003
|
Genopretning
|
|
7000
Åben kategori
|
Institutionsanbringelse
|
|
7001
|
Anbringelse i en psykiatrisk institution
|
|
7002
|
Anbringelse i en afvænningsinstitution
|
|
7003
|
Anbringelse i en uddannelsesinstitution
|
|
8000
Åben kategori
|
Økonomiske sanktioner
|
|
8001
|
Bødestraf
|
|
8002
|
Dagbøde (4)
|
|
8003
|
Bøde til gavn for en bestemt modtager (5)
|
|
9000
Åben kategori
|
Arbejdsstraffe
|
|
9001
|
Samfundstjeneste eller samfundsarbejde
|
|
9002
|
Samfundstjeneste eller samfundsarbejde sammen med andre restriktive foranstaltninger
|
|
10000
Åben kategori
|
Militære straffe
|
|
10001
|
Tab af militær rang (6)
|
|
10002
|
Udelukkelse fra professionel militærtjeneste
|
|
10003
|
Militærfængsel
|
|
11000
Åben kategori
|
Fritagelse for/udsættelse af dom/straf, advarsel
|
|
12000
Åben kategori
|
Andre straffe og foranstaltninger
|
|
Parametre (specificeres, hvor det er relevant)
|
|
ø
|
Straf
|
|
m
|
Foranstaltning
|
|
a
|
Suspenderet straf/foranstaltning
|
|
b
|
Delvis suspenderet straf/foranstaltning
|
|
c
|
Suspenderet straf/foranstaltning med tilsyn/overvågning
|
|
d
|
Delvis suspenderet straf/foranstaltning med tilsyn/overvågning
|
|
e
|
Konvertering af straf/foranstaltning
|
|
f
|
Alternativ straf/foranstaltning, der pålægges som hovedstraf
|
|
g
|
Alternativ straf/foranstaltning, som pålægges indledningsvis i tilfælde af manglende opfyldelse af hovedstraffen
|
|
h
|
Tilbagekaldelse af betinget straf/foranstaltning
|
|
i
|
Efterfølgende etablering af en samlet straf
|
|
j
|
Afbrydelse af håndhævelse/udsættelse af straffen/foranstaltningen (7)
|
|
k
|
Bortfald af straffen
|
|
l
|
Bortfald af den suspenderede straf
|
|
n
|
Straffens ophør
|
|
o
|
Benådning
|
|
p
|
Amnesti
|
|
q
|
Prøveløsladelse (en person sættes på fri fod, inden straffen er afsonet, på bestemte betingelser)
|
|
r
|
Rehabilitering (med eller uden sletning af straffen i strafferegistret)
|
|
s
|
Særlige straffe for mindreårige
|
|
t
|
Ikkestrafferetlig afgørelse (8)
|
________________
(1)
Fast eller mobil afsoning.
(2)
Der skal indsendes en ny ansøgning for at få et nyt kørekort.
(3)
Værge for en umyndiggjort eller en mindreårig.
(4)
Bøde udtrykt i daglige enheder.
(5)
F.eks. en institution, en forening, en fond eller et offer.
(6)
Militær degradering.
(7)
Fører ikke til, at straffuldbyrdelse undgås.
(8)
Denne parameter angives kun, når sådanne oplysninger gives som svar på en anmodning modtaget af den medlemsstat, hvor den berørte person er statsborger, eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis personen er statsborger i Det Forenede Kongerige.
________________
BILAG 13
DEFINITION AF TERRORISME
1.
Anvendelsesområde
Med henblik på kapitel 3 (Udveksling af strafferegisteroplysninger), artikel 118, stk. 3, litra b), og stk. 4, (Overgivelse – anvendelsesområde), artikel 121 (Overgivelse – undtagelsesbestemmelser vedrørende politiske lovovertrædelser) og artikel 176, stk. 2, litra a), (Indefrysning og konfiskation – årsager til afslag) i denne aftale samt bilag 14 (Overgivelse – Arrestordre) og bilag 16 (Indefrysning og konfiskation – formularer) forstås ved "terrorisme" de strafbare handlinger, der er defineret i dette bilags punkt 3-14.
2.
Definitioner af terrorgruppe og struktureret sammenslutning
2.1.
En "terrorgruppe" er en struktureret sammenslutning af en vis varighed bestående af mere end to personer, som handler i forening med henblik på at begå terrorhandlinger.
2.2.
En "struktureret sammenslutning" er en sammenslutning, der ikke er vilkårligt dannet med henblik på umiddelbart at begå en lovovertrædelse, og hvis medlemmers roller ikke nødvendigvis er formelt defineret, hvis sammensætning ikke nødvendigvis er fast, og hvis struktur ikke nødvendigvis er nærmere fastlagt.
3.
Terrorhandlinger
3.1.
Forsætlige handlinger defineret som strafbare handlinger i henhold til national ret, der i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de begås, kan være til alvorlig skade for et land eller en international organisation, når de begås med et af de i punkt 3.2 nævnte formål:
a)
legemsindgreb, der kan have døden til følge
b)
alvorlige overgreb mod en persons fysiske integritet
c)
bortførelse eller gidseltagning
d)
massive ødelæggelser af et regeringsanlæg eller et offentligt anlæg, et transportsystem, en infrastruktur, herunder et edb-system, en fast platform på kontinentalsoklen, et offentligt sted eller en privat ejendom, der sandsynligvis vil bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab
e)
kapring af luftfartøjer, skibe eller andre kollektive transportmidler eller godstransportmidler
f)
fremstilling, besiddelse, erhvervelse, transport, levering eller brug af sprængstoffer eller skydevåben, herunder kemiske, biologiske eller radiologiske våben eller kernevåben, samt forskning vedrørende og udvikling af kemiske, biologiske eller radiologiske våben eller kernevåben
g)
spredning af farlige stoffer, brandstiftelse, fremkaldelse af oversvømmelser eller eksplosioner med den følgevirkning, at menneskeliv bringes i fare
h)
forstyrrelse eller afbrydelse af vand- eller elforsyning eller forsyningen med andre grundlæggende naturressourcer, der bringer menneskeliv i fare
i)
alvorlig hindring eller afbrydelse af et informationssystems funktion ved at indtaste computerdata, ved at sende, beskadige, slette, forvanske, ændre eller tilbageholde sådanne data eller ved at gøre sådanne data utilgængelige, bevidst og uden ret, i de tilfælde, hvor:
i)
et betydeligt antal informationssystemer er blevet påvirket gennem anvendelse af et værktøj, der primært er udviklet eller tilpasset til dette formål
ii)
den strafbare handling forårsager alvorlig skade
iii)
den strafbare handling er begået mod et kritisk infrastrukturinformationssystem
j)
sletning, beskadigelse, forvanskning, ændring eller tilbageholdelse af computerdata i et informationssystem eller det at gøre sådanne data utilgængelige, bevidst og uden ret, i de tilfælde, hvor den strafbare handling begås mod et kritisk infrastrukturinformationssystem
k)
fremsættelse af trussel om at ville begå en af de i litra a)-j) anførte handlinger.
3.2.
Formålene omhandlet i punkt 3.1 er:
a)
alvorligt at intimidere en befolkning
b)
uretmæssigt at tvinge en regering eller en international organisation til at udføre eller til at undlade at udføre en handling
c)
alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.
4.
Strafbare handlinger med forbindelse til en terroristgruppe
Følgende forsætlige handlinger:
a)
ledelse af en terrorgruppe
b)
deltagelse i en terrorgruppes aktiviteter, herunder ved tilvejebringelse af informationer eller materielle midler eller gennem enhver form for finansiering af dens aktiviteter, vel vidende, at denne deltagelse bidrager til terrorgruppens kriminelle aktiviteter.
5.
Offentlig opfordring til at begå en terrorhandling
Distribution eller anden tilvejebringelse på enhver måde, enten online eller offline, af en meddelelse til offentligheden med det forsæt at tilskynde nogen til at begå en af de strafbare handlinger, der er angivet i punkt 3.1, litra a)-j), hvis en sådan adfærd, direkte eller indirekte, f.eks. ved forherligelse af terrorhandlinger, taler for, at der begås terrorhandlinger, og derved medfører en fare for, at en eller flere af disse strafbare handlinger begås, når disse begås forsætligt.
6.
Rekruttering til terrorisme
Hvervning af en anden person til at begå eller medvirke til at begå en af de strafbare handlinger, der er anført i punkt 3.1, litra a)-j), eller i punkt 4, når disse begås forsætligt.
7.
Varetagelse af oplæring i terrorisme
Afgivelse af instruktioner i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med henblik på at udføre eller medvirke til at udføre en af de strafbare handlinger, der er angivet i punkt 3.1, litra a)-j), vel vidende, at de tillærte færdigheder skal bruges til dette formål, når det gøres forsætligt.
8.
Modtagelse af oplæring i terrorisme
Modtagelse af instruktioner i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med henblik på at udføre eller medvirke til at udføre en af de strafbare handlinger, der er angivet i punkt 3.1, litra a)-j), når det gøres forsætligt.
9.
Rejser med terrorisme for øje
9.1.
Rejser til et andet land end den pågældende medlemsstat eller Gibraltars område med det formål at begå eller medvirke til at begå en terrorhandling som omhandlet i punkt 3 med henblik på at deltage i en terrorgruppes aktiviteter vel vidende, at denne deltagelse bidrager til en sådan gruppes kriminelle aktiviteter som omhandlet i punkt 4, eller med henblik på at varetage eller modtage oplæring i terrorisme som omhandlet i punkt 7 og 8, når dette gøres forsætligt.
9.2.
Endvidere følgende adfærd, når denne udvises forsætligt:
a)
rejser til den pågældende medlemsstat eller Gibraltar med det formål at begå eller medvirke til at begå en terrorhandling som omhandlet i punkt 3 med henblik på at deltage i en terrorgruppes aktiviteter vel vidende, at denne deltagelse bidrager til en sådan gruppes kriminelle aktiviteter som omhandlet i punkt 4, eller med henblik på at varetage eller modtage oplæring i terrorisme som omhandlet i punkt 7 og 8 eller
b)
forberedende handlinger udført af en person, der rejser ind i den pågældende medlemsstat eller Gibraltar med det formål at begå eller medvirke til at begå en terrorhandling som omhandlet i punkt 3.1.
10.
Tilrettelæggelse eller anden facilitering af rejser med terrorisme for øje
Enhver tilrettelæggelse eller facilitering, som er til hjælp for enhver person, der rejser med terrorisme for øje, jf. punkt 9.1 og punkt 9.2, litra a), vel vidende, at den således ydede bistand har dette formål, når den begås forsætligt.
11.
Finansiering af terrorisme
11.1.
Tilvejebringelse eller indsamling af midler på en hvilken som helst måde, direkte eller indirekte, med den hensigt at anvende dem eller vel vidende, at de helt eller delvis skal anvendes til at begå eller bidrage til begå en af de i punkt 3-10 omhandlede strafbare handlinger, når de begås forsætligt.
11.2.
Hvis finansiering af terror som omhandlet i punkt 11.1 vedrører en af de strafbare handlinger, der er fastlagt i punkt 3, 4 og 9, er det ikke nødvendigt, at midlerne helt eller delvis faktisk bruges til at begå eller til at bidrage til at begå en af de pågældende strafbare handlinger, og det er heller ikke et krav, at gerningsmanden ved, hvilken eller hvilke specifikke strafbare handlinger midlerne skal bruges til.
12.
Andre lovovertrædelser med forbindelse til terroraktiviteter
Følgende forsætlige handlinger:
a)
tyveri af særlig grov beskaffenhed med det formål at begå en af de strafbare handlinger, der er anført i punkt 3
b)
afpresning med det formål at begå en af de strafbare handlinger, der er anført i punkt 3
c)
udarbejdelse eller anvendelse af falske administrative dokumenter med det formål at begå en af de strafbare handlinger, der er anført i punkt 3.1, litra a)-j), punkt 4, litra b), og punkt 9.
13.
Forbindelse til terrorhandlinger
For at en strafbar handling som omhandlet i punkt 4-12 kan betragtes som terrorisme som omhandlet i punkt 1, er det ikke nødvendigt, at en terrorhandling faktisk begås, og det er ikke nødvendigt for så vidt angår de strafbare handlinger, der er omhandlet i punkt 5-10 og 12, at etablere en forbindelse til en anden specifik strafbar handling, der er fastsat i dette bilag.
14.
Medvirken og tilskyndelse, anstiftelse og forsøg
Følgende handlinger:
a)
medvirken og tilskyndelse til en strafbar handling som omhandlet i punkt 3-8, 11 og 12
b)
anstiftelse til at begå en strafbar handling som anført i stk. 3-12 og
c)
forsøg på at begå en strafbar handling, der er omhandlet i punkt 3, 6 og 7, punkt 9.1, punkt 9.2, litra a), og punkt 11 og 12, med undtagelse af besiddelse som omhandlet i punkt 3.1, litra f), og den strafbare handling, der er omhandlet i punkt 3.1, litra k).
________________
BILAG 14
ARRESTORDRE
SOM OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 125
Denne arrestordre er udstedt af en kompetent judiciel myndighed. Der anmodes om, at nedenstående person anholdes og overgives med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning
.
|
a)
|
Oplysninger om den eftersøgtes identitet:
|
|
|
Efternavn:
|
|
|
|
Fornavn(e):
|
|
|
|
Evt. pigenavn:
|
|
|
|
Evt. kaldenavn:
|
|
|
|
Køn:
|
|
|
|
Nationalitet:
|
|
|
|
Fødselsdato:
|
|
|
|
Fødested:
|
|
|
|
Bopæl og/eller kendt adresse:
|
|
|
|
Det eller de sprog, den eftersøgte forstår (hvis dette vides):
|
|
|
|
Særlige kendetegn/ beskrivelse af den eftersøgte:
|
|
|
|
Foto og fingeraftryk af den eftersøgte, hvis sådanne foreligger og kan videregives, eller navn og adresse mv. på den person, der skal kontaktes for at fremskaffe foto og fingeraftryk eller en DNA-profil (hvis disse data kan videregives og ikke er vedlagt)
|
|
b)
|
Afgørelse, der danner grundlag for arrestordren:
|
|
1.
|
Arrestordre eller eksigibel afgørelse med samme retskraft:
|
|
|
|
Art:
|
|
|
2.
|
Eksigibel dom:
|
|
|
|
Sagsnr.:
|
|
|
c)
|
Straffens varighed:
|
|
1.
|
Maksimal varighed af den frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, der kan idømmes for lovovertrædelsen eller lovovertrædelserne:
|
|
|
2.
|
Varighed af den faktisk idømte frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning:
|
|
|
|
Resterende ikkeudstået del af straffen:
|
|
|
d)
|
Det angives, om den pågældende selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen:
|
|
1.
|
☐
Ja, den pågældende var selv til stede under den retssag, der førte til afgørelsen.
|
|
2.
|
☐
Nej, den pågældende var ikke selv til stede under den retssag, der førte til afgørelsen.
|
|
3.
|
Bekræft i benægtende fald en af følgende muligheder, hvis det er relevant:
|
|
|
☐
3.1a.
den pågældende er blevet indkaldt personligt den … (dag/måned/år) og er dermed blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, og er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen.
ELLER
☐
3.1b.
den pågældende er ikke blevet indkaldt personligt, men er faktisk på anden vis blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at vedkommende var klar over den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen.
|
|
|
ELLER
☐
3.2.
den pågældende var klar over den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udnævnt enten af den pågældende person eller af medlemsstaten eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvad der er relevant, til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen
ELLER
☐
3.3.
den pågældende har fået afgørelsen forkyndt den … (dag/måned/år) og er udtrykkeligt blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og
☐
den pågældende har udtrykkeligt erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen
ELLER
☐
den pågældende har ikke anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende frist
ELLER
☐
3.4.
den pågældende har ikke personligt fået afgørelsen forkyndt, men
–
den pågældende vil personligt få afgørelsen forkyndt snarest muligt efter overgivelsen, og
–
den pågældende vil efter at have fået afgørelsen forkyndt udtrykkeligt blive underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og
–
den pågældende vil blive underrettet om den frist, inden for hvilken han/hun skal anmode om en sådan fornyet prøvelse eller anke, som vil være … dage.
|
|
4.
|
Anfør venligst for det felt i punkt 3.1b, 3.2 eller 3.3, hvor der er sat kryds, hvordan den relevante betingelse er blevet opfyldt:
………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………
|
|
e)
|
Lovovertrædelser:
|
|
|
Denne arrestordre vedrører i alt:
|
|
lovovertrædelser.
|
|
|
Beskrivelse af de omstændigheder, under hvilke lovovertrædelsen eller lovovertrædelserne er begået, herunder tidspunktet (dato og klokkeslæt), stedet og omfanget af den eftersøgtes deltagelse heri:
|
|
|
|
|
|
Lovovertrædelsens eller lovovertrædelsernes karakter og retlige beskrivelse samt den relevante retsforskrift/lov:
|
|
|
|
|
|
|
|
I.
|
Følgende gælder kun, hvis både den udstedende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den udstedende aktør, og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den fuldbyrdende aktør, eller den fuldbyrdende medlemsstat har givet meddelelse i henhold til aftalens artikel 118 (anvendelsesområde), stk. 4: Angiv med kryds, om det drejer sig om en eller flere af følgende lovovertrædelser, som i den udstedende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den udstedende aktør, straffes med en frihedsstraf af en maksimal varighed på mindst tre år som defineret i den udstedende medlemsstats eller i Gibraltars, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den udstedende stat, lovgivning:
|
|
|
☐
deltagelse i en kriminel organisation
☐
terrorisme som defineret i bilag 13 til denne aftale
☐
menneskehandel
☐
seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
☐
ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer
☐
ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer
☐
korruption, inklusive bestikkelse
☐
svig, herunder svig, der skader Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars, en medlemsstats eller Unionens finansielle interesser
☐
hvidvaskning af udbyttet fra strafbare forhold
☐
falskmøntneri
|
|
|
☐
internetkriminalitet
☐
miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og truede plantearter og ‑sorter
☐
medvirken til ulovlig indrejse eller ulovligt ophold
☐
manddrab, grov legemsbeskadigelse
☐
ulovlig handel med menneskeorganer og ‑væv
☐
bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
☐
racisme og fremmedhad
☐
organiseret eller væbnet røveri
☐
ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
☐
bedrageri
☐
afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning
☐
efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter
☐
forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter
☐
forfalskning af betalingsmidler
☐
ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
☐
ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer
☐
handel med stjålne motorkøretøjer
☐
voldtægt
☐
forsætlig brandstiftelse
☐
strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed
☐
kapring af skibe/fly/rumfartøjer
☐
sabotage.
|
|
II.
|
Detaljeret beskrivelse af den eller de begåede lovovertrædelser, der ikke hører ind under lovovertrædelserne i punkt I:
|
|
|
|
|
f)
|
Andre forhold af relevans for sagen (fakultative oplysninger):
(Bemærk: Dette kunne f.eks. være bemærkninger om eksterritorialitet, afbrydelse af forældelsesfrister og andre konsekvenser af lovovertrædelsen)
|
|
|
|
|
g)
|
Denne arrestordre gælder også for beslaglæggelse og udlevering af genstande, som er påkrævet som bevismateriale:
Denne arrestordre gælder også for beslaglæggelse og udlevering af genstande, som den eftersøgte har erhvervet som resultat af lovovertrædelsen:
Beskrivelse af genstandene og disses lokalisering (hvis kendt):
|
|
|
|
|
h)
|
Den eller de lovovertrædelser, som ligger til grund for udstedelsen af denne arrestordre, kan straffes
med eller har ført til livsvarig fængselsstraf eller en anden livsvarig sikkerhedsforanstaltning:
|
|
|
|
|
|
Den udstedende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den udstedende aktør, vil på anmodning af den fuldbyrdende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den fuldbyrdende aktør, give sikkerhed for, at den vil:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
☐
prøve den idømte straf på ny – enten på anmodning eller senest efter 20 år,
og/eller
☐
opfordre til anvendelse af lempeligere foranstaltninger, som den pågældende er berettiget til i henhold til den udstedende medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars, hvis det er den udstedende aktør, lovgivning og praksis, med det formål ikke at fuldbyrde en sådan straf eller foranstaltning.
|
|
i)
|
Den judicielle myndighed, der har udstedt arrestordren:
|
|
|
Officiel betegnelse:
|
|
|
|
Navnet på den kompetente myndigheds repræsentant:
|
|
|
|
Funktion (titel/stilling):
|
|
|
|
Sagsnummer:
|
|
|
|
Adresse:
|
|
|
|
Tlf. (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
|
|
Fax (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
|
|
E-mail:
|
|
|
|
Navn og adresse mv. på den person, der skal kontaktes med henblik på den praktiske tilrettelæggelse af overgivelsen:
|
|
|
|
Såfremt der er udpeget en central myndighed til varetagelse af fremsendelsen og den administrative modtagelse af arrestordrer:
|
|
|
Navnet på den centrale myndighed:
|
|
|
|
Kontaktperson, hvis en sådan findes (titel/stilling og navn):
|
|
|
|
Adresse:
|
|
|
|
Tlf. (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
|
|
Fax (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
|
|
E-mail:
|
|
|
|
Den udstedende judicielle myndigheds og/eller dennes repræsentants underskrift:
|
|
|
|
Navn:
|
|
|
|
Funktion (titel/stilling):
|
|
|
|
Dato:
|
|
|
|
Officielt stempel (hvis et sådant findes):
|
________________
BILAG 15
ANMODNING OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER
Denne formular anvendes af de kompetente myndigheder, som er udpeget i medfør af artikel 154 i aftalens kapitel om GENSIDIG BISTAND
De oplysninger, der afgives, skal være relevante og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at efterkomme anmodningen, i overensstemmelse med de relevante databeskyttelseskrav.
|
AFSNIT A
Sagsnr.:
Bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den bistandssøgende aktør:
Anmodende myndighed:
Bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den bistandssøgte aktør:
Anmodet myndighed (hvis kendt):
|
|
AFSNIT B: Eventuel hastende karakter
Angiv, om der er tale om en hastesag på grund af
☐
Bevismateriale, der risikerer at blive gemt eller destrueret
☐
Nært forestående retssag
☐
En person, der er frihedsberøvet
☐
Forældelsesfrist, der udløber
☐
Anden årsag
Præciseres nedenfor:
Fristerne for at efterkomme anmodningen er fastsat i aftalens artikel 159. Hvis denne anmodning imidlertid er hastende og/eller kræver, at der træffes foranstaltninger senest/på en bestemt dato, angives årsagen hertil:
|
|
AFSNIT C: Fortrolighed
☐
Denne anmodning bedes behandlet fortroligt
Angiv yderligere oplysninger, hvor det er relevant:
|
|
AFSNIT D: Forbindelse til en tidligere eller samtidig anmodning om bistand
Angiv i givet fald eventuelle foranstaltninger, der er iværksat i forbindelse med andre sager for at fremskaffe dette bevismateriale via andre kanaler. Angiv, om denne anmodning om gensidig bistand supplerer en tidligere eller en eventuel samtidig anmodning/anmodninger om bistand til den bistandssøgte medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den bistandssøgte aktør, og, hvis det er relevant, til en anden stat eller Det Forenede Kongerige.
☐
Forudgående samarbejde med retshåndhævende myndigheder, anklagemyndigheden eller andre myndigheder
Angiv nærmere oplysninger om eventuel forudgående kontakt fra den bistandssøgende medlemsstats side eller fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars side, hvis det var den bistandssøgende aktør, herunder statens navn (herunder i tilfælde af Det Forenede Kongerige, om den var rettet til Det Forenede Kongerige eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar), den kontaktede myndighed, relevante kontaktoplysninger og sagsnumre:
☐
Tidligere relateret eller samtidig anmodning om gensidig bistand eller om en europæisk efterforskningskendelse
Angiv oplysninger, der er relevante for at identificere de øvrige anmodninger, herunder navnet på staten (herunder i tilfælde af Det Forenede Kongerige, om den var rettet til Det Forenede Kongerige eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar), den myndighed, hvortil den blev sendt, datoen for anmodningens fremsættelse og de sagsnumre, som de anmodende og anmodede myndigheder har givet: …………………………………………………................................................................................
………………………………………………………………………………………………………
………………………………………………………………………………………………………
☐
Andet
Angiv oplysninger vedrørende denne anden anmodning om bistand, hvis det er relevant:
|
|
AFSNIT E: Begrundelse for anmodningen:
1.
Beskrivelse af den/de strafbare handlinger
For at sikre, at denne anmodning sendes til det relevante organ, bedes arten og den retlige klassificering af den eller de strafbare handlinger, som anmodningen vedrører, angivet:
Angiv maksimumsstraffen, forældelsesfristen og, hvis det er relevant, ordlyden af bestemmelsen/loven, herunder de relevante bestemmelser om sanktioner:
2.
Resumé af de faktiske omstændigheder
Beskrivelse af den adfærd, der har givet anledning til den eller de strafbare handlinger, som der anmodes om bistand til opklaringen af, og en kort beskrivelse af de tilgrundliggende faktiske omstændigheder:
Ved forkyndelse af processkrifter og retsafgørelser vedlægges et kort resumé af det/de dokument(er) og/eller den/de afgørelse(er), der skal forkyndes, hvis dokumentet/dokumenterne ikke foreligger på den bistandssøgte medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars, hvis det er den bistandssøgte aktør, sprog: ………………………………………………………………………………………………..
………………………………………………………………………………………………………
For andre anmodninger beskrives, hvordan det bevismateriale/den foranstaltning, der anmodes om, kan bidrage til efterforskningen og retsforfølgningen af den/de strafbare handling(er):
|
|
Efterforskningens/sagens stadium:
☐
efterforskning
☐
retsforfølgning
☐
straffesag
☐
andet:
Beskrivelse af risici, der eventuelt kan være forbundet med fremskaffelse af bevismaterialet:
Andre oplysninger, som den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den bistandssøgende aktør, måtte anse for nyttige for den anmodede myndighed i relation til anmodningen om bistand:……………………….
3.
Type af sag, som anmodningen vedrører:
☐
retsforfølgning for lovovertrædelser, hvis straf på tidspunktet for anmodningen om bistand henhører under den bistandssøgende medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars, hvis det er den bistandssøgende aktør, retlige myndigheders kompetence
☐
sag anlagt af forvaltningsmyndigheder i relation til handlinger, der er strafbare ifølge den bistandssøgende eller den bistandssøgte medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars nationale ret, fordi de udgør overtrædelser af retsreglerne, forudsat at afgørelsen kan indbringes for en domstol med kompetence navnlig i straffesager.
|
|
AFSNIT F: De berørte fysiske eller juridiske personers identitet
Angiv kun oplysninger, der er relevante, og som ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for denne anmodning. Hvis mere end én person er berørt, bedes oplysningerne for hver person angivet.
1.
Angiv alle så vidt kendte oplysninger om identiteten af den eller de personer, der er berørt af foranstaltningen:
i)
Fysisk(e) person(er)
Efternavn:
Fornavn(e):
Evt. andre relevante navne:
Evt. kaldenavn:
Køn:
Nationalitet:
Personnummer eller socialsikringsnummer:
Identitetsdokumentets (ID-kort, pas) type og nummer, hvis det kendes:
Fødselsdato:
Fødested:
Bopæl og/eller kendt adresse; hvis adressen er ukendt, angives den sidst kendte adresse:
Arbejdsplads (herunder kontaktoplysninger):
Andre kontaktoplysninger (e-mail, telefonnummer):
Sprog, som personen forstår:
Beskriv den berørte persons nuværende rolle i sagen:
☐
Mistænkt eller tiltalt
☐
Offer
☐
Vidne
☐
Sagkyndig
☐
Tredjemand
☐
Andet (præciseres nærmere):
|
|
ii)
Juridisk(e) person(er)
Navn:
Retsform:
Evt. kortform af navnet, almindeligt anvendt forretningsnavn eller firmanavn:
Vedtægtsmæssigt hjemsted/forretningssted:
Registreringsnummer:
Den juridiske persons adresse:
Andre kontaktoplysninger (e-mail, telefonnummer): …………………………………………………………...
Navn på den juridiske persons repræsentant:
Beskriv den berørte virksomheds nuværende rolle i sagen:
☐
Mistænkt eller tiltalt
☐
Offer
☐
Vidne
☐
Sagkyndig
☐
Tredjemand
☐
Andet (præciseres nærmere):
2.
Eventuelle andre relevante oplysninger:
|
|
AFSNIT G: Påkrævede foranstaltninger
1.
Angiv, hvilken foranstaltning der ønskes:
☐
Søgning og beslaglæggelse (hvis der sættes kryds her, skal afsnit H1 udfyldes)
☐
Fremskaffelse af dokumenter og/eller forretningspapirer
☐
Fremskaffelse af bankoplysninger eller oplysninger fra andre finansielle institutioner (hvis der sættes kryds her, skal afsnit H2 udfyldes)
☐
Forkyndelse af processkrifter og retsafgørelser med hjælp fra den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den bistandssøgte aktør
☐
Fremskaffelse af oplysninger eller bevismateriale, der allerede er i den bistandssøgte medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars, hvis det er den bistandssøgte aktør, besiddelse
☐
Fremskaffelse af oplysninger fra politiets eller de retslige myndigheders databaser
☐
Erklæringer og afhøringer, hvis der sættes kryds her, skal afsnit F (De berørte fysiske eller juridiske personers identitet) og afsnit I (Formaliteter og procedurer, der anmodes om i forbindelse med anmodningen) udfyldes:
☐
Vidne
☐
Sagkyndig
☐
Mistænkt eller tiltalt
☐
Offer
☐
Tredjemand
☐
Afhøring via videokonference, telefonkonference eller anden audiovisuel transmission (hvis der sættes kryds her, skal afsnit H4 udfyldes)
☐
Vidne
☐
Sagkyndig
☐
Mistænkt eller tiltalt
☐
Offer
☐
Tredjemand
|
|
☐
Fremskaffelse af oplysninger om abonnent/identitet (hvis der sættes kryds her, skal afsnit H3 udfyldes)
☐
Fremskaffelse af oplysninger om trafik/aktiviteter (herunder geografisk lokalisering) (hvis der sættes kryds her, skal afsnit H3 udfyldes)
☐
Fremskaffelse af oplysninger om indhold (hvis der sættes kryds her, skal afsnit H3 udfyldes)
☐
Efterforskningsforanstaltninger, der medfører tilvejebringelse af bevismateriale i realtid, løbende og over en vis periode:
☐
overvågning af banktransaktioner eller andre finansielle transaktioner
☐
kontrollerede leverancer
☐
Andet (præciseres nærmere):
☐
Foreløbig(e) foranstaltning(er) med henblik på sikring af bevismateriale, opretholdelse af en eksisterende situation eller beskyttelse af retlige interesser, der er i fare (hvis der sættes kryds her, skal afsnit H5 udfyldes)
☐
Midlertidig overførsel af en frihedsberøvet person til den bistandssøgende medlemsstat eller til Gibraltar, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgende aktør (hvis der sættes kryds her, skal afsnit H6 udfyldes)
☐
Midlertidig overførsel af en frihedsberøvet person til den bistandssøgte medlemsstat eller til Gibraltar, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgte aktør (hvis der sættes kryds her, skal afsnit H6 udfyldes)
☐
Hemmelig efterforskning (hvis der sættes kryds her, skal afsnit H7 udfyldes)
☐
Brug af tekniske registreringsanordninger i en bistandssøgt medlemsstats område eller i Gibraltars område, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgte aktør (hvis det er relevant)
☐
Andet (præciseres nærmere):
2.
Beskriv den nødvendige bistand og, hvis de er kendt, de steder, hvor dokumentationen befinder sig/menes at befinde sig, og alle oplysninger, der er nødvendige for at udføre foranstaltningen. For at anmode om, at eventuelle formaliteter eller procedurer overholdes, henvises til afsnit I:
|
|
Afsnit H: Supplerende ønsker i relation til visse foranstaltninger
Udfyld de afsnit, der er relevante for den eller de ønskede efterforskningsforanstaltninger:
|
|
AFSNIT H1: Ransagning og beslaglæggelse
Fysisk eller juridisk person, der er knyttet til efterforskningen. Hvis mere end én person/virksomhed er berørt, bedes oplysningerne for hver enkelt angivet.
Lokaler, der skal ransages. Giv nærmere oplysninger om, hvilken tilknytning personen/virksomheden har til lokalerne. Hvis mere end én person/virksomhed er berørt, bedes oplysningerne for hver enkelt angivet.
Hvilket bevismateriale søges der efter? Angiv det materiale, der ønskes eftersøgt, så detaljeret som praktisk muligt:
Hvorfor antages det, at bevismaterialet må forventes at blive fundet på ovennævnte sted og være relevant og af væsentlig betydning for efterforskningen:
Er der risiko for, at vigtigt materiale fjernes? I givet fald præciseres dette nærmere:
Skal embedsmænd fra det bistandssøgende område være til stede under ransagningen? (i givet fald udfyldes afsnit I):
☐
Ja
☐
Nej
Alle kendte oplysninger vedrørende efterforskninger i andre områder eller stater, som kan have indflydelse på denne ransagnings- og beslaglæggelsesanmodning:
Angiv alle andre relevante oplysninger vedrørende ransagningen og beslaglæggelsen:
|
|
AFSNIT H2: Oplysninger om bankkonti og andre relevante konti
Hvis der er tale om mere end én konto, udbedes der oplysninger om hver enkelt konto.
Angiv, hvilke oplysninger der søges efter:
☐
Oplysninger om bankkonti, som den pågældende har, eller som vedkommende har fuldmagt til at råde over
☐
Oplysninger om andre finansielle konti, som den pågældende har, eller som vedkommende har fuldmagt til at råde over
☐
Oplysninger om banktransaktioner
☐
Kontoudtog
☐
Dokumentation for åbning af konto
☐
Fuldmagt eller flere kontohavere
☐
Andet (præciseres nærmere):
☐
Oplysninger om andre finansielle transaktioner:
☐
Kontoudtog
☐
Dokumentation for åbning af konto
☐
Fuldmagt eller flere kontohavere
☐
Andet (præciseres nærmere):
|
|
Hvis det er muligt, bedes følgende oplyst:
Kontohavers navn
Bankens/pengeinstituttets navn:
IBAN eller kontonummer og sortkode:
Perioden, hvor transaktionerne har fundet sted:
☐
Andet (præciseres nærmere):
Giv en yderligere begrundelse for, hvorfor bevismaterialet sandsynligvis vil være relevant og af væsentlig betydning for efterforskningen, og redegør for, hvilken sammenhængen der er mellem kontoen og den strafbare handling, der er begået:
Angiv om nødvendigt eventuelle yderligere oplysninger, der kan være nødvendige for at efterkomme anmodningen:
|
|
AFSNIT H3: Abonnent-, trafik-, lokaliserings- og indholdsdata
Type af oplysninger, der anmodes om:
☐
Abonnents-/enhedsdata (f.eks. abonnement på telefonnummer eller IP-adresse):
☐
Oplysninger om trafik/aktiviteter:
☐
Oplysninger om geografisk lokalisering:
☐
Oplysninger om indhold (f.eks. web-/mailboks spam- eller meddelelseslog, snapshots):
☐
Andet:
Alle anmodninger om abonnent-, trafik- eller lokaliseringsdata og indholdsdata nødvendiggør følgende oplysninger:
☐
Dato (DD/MM/ÅÅÅÅ):
☐
Tidspunkt (tt:mm:ss):
☐
Tidszone:
Angiv yderligere oplysninger for at hjælpe med at identificere de oplysninger, der anmodes om:
☐
IP-adresse (og port-nummer, hvis relevant):
☐
Telefonnummer/telefonnumre:
☐
IMEI-nummer/numre:
☐
Andet (præciseres nærmere):
|
|
AFSNIT H4: Video- eller telefonkonference eller anden audiovisuel transmission
Hvis der anmodes om afhøring ved hjælp af videokonference eller telefonkonference eller anden audiovisuel transmission:
Angiv navnet på den myndighed, der vil foretage afhøringen (herunder navnet på den person, der vil forestå afhøringen/kontaktoplysninger/sprog, hvis vedkommende er udpeget):
Dato (DD/MM/ÅÅÅÅ):
Konferencens begyndelsestidspunkt (tt:mm:ss):
Tidszone:
Afhøringens omtrentlige længde:
Tekniske detaljer:
Sted:
Kommunikationssystem:
Kontaktoplysninger på den, der er ansvarlig for teknikken (sprog):
Dato og klokkeslæt for gennemførelse af en test:
Kontaktoplysninger på den, der skal udføre testen, hvis vedkommende er udpeget:
Sprog- og tolkeforanstaltninger:
Andre ønsker (præciseres nærmere):
|
|
☐
Denne anmodning vedrører en tiltalt eller mistænkt, og afhøringen er et led i straffesagen mod den pågældende
Årsag(er) til, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt for vidnet eller den sagkyndige at være fysisk til stede (udfyldes kun, hvis det er relevant):
Angiv, om den mistænkte eller tiltalte har givet samtykke:
☐
Ja
☐
Nej
☐
Der anmodes om, at personens samtykke indhentes, inden denne anmodning efterkommes
|
|
AFSNIT H5: Foreløbige foranstaltninger
Hvis der anmodes om en foreløbig foranstaltning med henblik på sikring af bevismateriale, opretholdelse af en eksisterende situation eller beskyttelse af retlige interesser, der er i fare, angives det, om:
☐
genstanden skal overføres til den bistandssøgende medlemsstat eller til Gibraltar, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgende aktør
☐
genstanden skal blive i den bistandssøgte medlemsstat eller i Gibraltar, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår er den bistandssøgte aktør Angiv en omtrentlig dato:
for ophævelse af den foreløbige foranstaltning:
for indgivelse af en efterfølgende anmodning vedrørende genstanden:
|
|
AFSNIT H6: Overførsel af en frihedsberøvet person
(1)
Hvis der anmodes om midlertidig overførsel til den bistandssøgende medlemsstat eller til Gibraltar, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgende aktør, af en frihedsberøvet person med henblik på efterforskningen, angives det, om den pågældende har givet sit samtykke til denne foranstaltning:
☐
Ja
☐
Nej
☐
Der anmodes om, at den pågældendes samtykke søges indhentet
(2)
Hvis der anmodes om midlertidig overførsel til den bistandssøgte medlemsstat eller til Gibraltar, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er den bistandssøgte aktør, af en frihedsberøvet person med henblik på efterforskningen, angives det, om den pågældende har givet sit samtykke til denne foranstaltning:
☐
Ja
☐
Nej
Angiv om nødvendigt eventuelle yderligere oplysninger:
|
|
AFSNIT H7: Hemmelig efterforskning
Angiv grunden til, at det antages, at den hemmelige efterforskningsforanstaltning er relevant for straffesagen:
Angiv følgende oplysninger:
a)
oplysninger med henblik på identifikation af den person, der skal være genstand for den hemmelige efterforskning:
b)
den ønskede begyndelsesdato og varighed af den hemmelige foranstaltning:
c)
oplysninger om køretøjer/det sted, hvor den hemmelig foranstaltning skal udføres:
d)
angiv om nødvendigt eventuelle yderligere oplysninger, der kan være nødvendige for at efterkomme anmodningen:
|
|
AFSNIT I: Formkrav og procedurer i forbindelse med udførelsen
1.
Sæt kryds og udfyld, hvis det er relevant:
☐
Der anmodes om, at den relevante/kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den bistandssøgte aktør, iagttager disse formkrav og følger disse procedurer (herunder eventuelle rettigheder/forholdsregler/varsler, som den pågældende skal gøres bekendt med):
2.
Sæt kryds og udfyld, hvis det er relevant:
☐
Der anmodes om, at en eller flere embedsmænd fra den bistandssøgende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den bistandssøgende aktør, er til stede, når anmodningen efterkommes, som støtte til de kompetente myndigheder i den bistandssøgte medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den bistandssøgte aktør.
Embedsmændenes navn, stillingsbetegnelse og kontaktoplysninger:
Sprog, der kan anvendes, hvis det ikke er det sprog, der er angivet i afsnit J:
Arten af den bistand, der skal ydes af embedsmanden/embedsmændene i den bistandssøgende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den bistandssøgende aktør, og/eller eventuelle yderligere relevante oplysninger:
3.
Sikker overførsel af oplysninger og/eller bevismateriale
Angiv en sikker elektronisk transmissionsmåde, hvis elektronisk overførsel accepteres:
Hvis elektronisk overførsel ikke accepteres eller ville være uhensigtsmæssig i det konkrete tilfælde, bedes det oplyst, hvilken overførselsmetode der foretrækkes:
|
|
AFSNIT J: Oplysninger om den myndighed, der har fremsat anmodningen
1.
Navnet på den myndighed, der har fremsat anmodningen:
Navn på repræsentant/kontaktpunkt:
Adresse:
Telefonnummer: (landekode) (lokalt områdenummer):
E-mail:
2.
Hvis det ikke er den samme som ovennævnte myndighed, angives navnet på den myndighed, der foretager den strafferetlige efterforskning:
Navn og titel på den embedsmand, der foretager efterforskningen:
Adresse:
Telefonnummer: (landekode) (lokalt områdenummer):
E-mail:
3.
Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med den bistandssøgende myndighed:
4.
Hvis det ikke er de samme som ovennævnte person(er), angives kontaktoplysninger på den eller de personer, der skal kontaktes med henblik på supplerende oplysninger eller med henblik på praktiske ordninger for overførsel af bevismateriale:
Navn/titel/organisation:
Adresse:
E-mail:
Kontaktpersonens telefonnummer:
|
|
AFSNIT K: Underskrift
Ved at underskrive denne formular bekræfter jeg følgende:
–
indholdet af anmodningen i denne formular er nøjagtigt og korrekt
–
denne anmodning er udstedt af en kompetent myndighed
–
fremsættelsen af denne anmodning er nødvendig af hensyn til sagens videre behandling, og
–
de efterforskningsforanstaltninger, der anmodes om, kunne være blevet anordnet på de samme betingelser i en lignende national sag, og der foreligger en tilladelse hertil, såfremt en sådan er fornøden.
Den bistandssøgende myndigheds og/eller dennes repræsentants underskrift:
Navn:
Stilling:
Dato:
Eventuelt officielt stempel:
Liste over eventuelle bilag:
|
________________
BILAG 16
INDEFRYSNING OG KONFISKATION – FORMULAR
Formular til anmodning
om indefrysning/midlertidige foranstaltninger
|
AFSNIT A
|
|
Anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør:
|
|
Anmodede medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør:
|
|
AFSNIT B: Hasteforanstaltning
|
|
Begrundelse for hastesag og/eller dato for ønsket fuldbyrdelse:
|
|
Fristerne for fuldbyrdelse af anmodningen om indefrysning er fastsat i aftalens artikel 169 (Forpligtelse til at træffe midlertidige foranstaltninger). Hvis det imidlertid er nødvendigt med en kortere eller specifik frist, angives datoen sammen med en begrundelse herfor:
|
|
AFSNIT C: Relevante personer
|
|
Angiv alle kendte oplysninger om identiteten af den eller de (1) fysiske eller (2) juridiske personer, der er berørt af anmodningen om indefrysning, eller af den eller de personer, der ejer de formuegoder, som er omfattet af anmodningen om indefrysning (hvis mere end én person er berørt, angives oplysningerne for hver person):
|
|
1.
Fysisk person:
|
|
Efternavn:
|
|
Fornavn(e):
|
|
Eventuelle andre relevante navne:
|
|
Eventuelt kaldenavn:
|
|
Køn:
|
|
Nationalitet:
|
|
Personnummer eller socialsikringsnummer:
|
|
Identitetsdokumentets (ID-kort, pas) type og nummer, hvis det kendes:
|
|
Fødselsdato:
|
|
Fødested:
|
|
Bopæl og/eller kendt adresse; hvis adressen er ukendt, angives den sidst kendte adresse:
|
|
Sprog, som personen forstår:
|
|
Angiv, om anmodningen om indefrysning er rettet mod den pågældende person, eller om den pågældende person ejer de formuegoder, som er omfattet af anmodningen om indefrysning:
|
|
2.
Juridisk person:
|
|
Navn:
|
|
Retsform:
|
|
Evt. kortform af navnet, almindeligt anvendt forretningsnavn eller firmanavn:
|
|
Officielt hjemsted:
|
|
Registreringsnummer:
|
|
Den juridiske persons adresse:
|
|
Navn på den juridiske persons repræsentant:
|
|
Angiv, om anmodningen om indefrysning er rettet direkte mod den pågældende juridiske person, eller om den pågældende juridiske person ejer de formuegoder, som er omfattet af anmodningen om indefrysning:
|
|
Hvis indefrysningsforanstaltningen skal udføres på en anden adresse end den ovenstående, angives denne:
|
|
3.
Tredjeparter:
|
|
i)
Eventuelle tredjeparter, hvis rettigheder over de formuegoder, som er omfattet af anmodningen om indefrysning, direkte berøres negativt af anmodningen (identitet og begrundelse):
|
|
ii)
I tilfælde, hvor tredjeparter har haft mulighed for at påberåbe sig rettigheder, vedlægges dokumenter, der viser, at dette har været tilfældet.
|
|
4.
Angiv eventuelle andre oplysninger, som kan bidrage til fuldbyrdelsen af anmodningen om indefrysning:
|
|
AFSNIT D: Berørte formuegoder
|
|
Angiv alle kendte oplysninger om de aktiver, der er omfattet af anmodningen om indefrysning. Angiv eventuelle oplysninger om alle formuegoder og individuelle genstande:
|
|
1.
Hvis det vedrører et pengebeløb:
|
|
i)
Forhold, der giver anledning til at tro, at personen har formuegoder/indtægter i den anmodede medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodede aktør
|
|
ii)
Beskrivelse og stedfæstelse af den pågældende persons formuegoder/indtægtskilde
|
|
iii)
Nøjagtig stedfæstelse af den pågældende persons formuegoder/indtægtskilde
|
|
iv)
Nærmere oplysninger om den pågældende persons bankkonto (hvis kendt)
|
|
2.
Såfremt anmodningen om indefrysning vedrører et eller flere specifikke formuegoder (eller formuegoder af tilsvarende værdi som sådanne formuegoder):
|
|
i)
Grund til at antage, at det eller de specifikke formuegoder befinder sig i den anmodede medlemsstats område eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars område, hvis det er den anmodede aktør:
|
|
ii)
Beskrivelse og stedfæstelse af det eller de specifikke formuegoder
|
|
iii)
Andre relevante oplysninger
|
|
3.
Det samlede beløb, som der er anmodet om indefrysning eller fuldbyrdelse af i den anmodede medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør (angiv valuta og beløb med tal og bogstaver):
|
|
AFSNIT E: Begrundelse for udstedelse af anmodning eller afgørelse om indefrysning (hvis det er relevant)
|
|
En kort fremstilling af de faktiske omstændigheder:
|
|
1.
Angiv grundene til, at der er udstedt en anmodning eller afgørelse om indefrysning, herunder en kort fremstilling af de tilgrundliggende omstændigheder for og årsager til indefrysning, en beskrivelse af den eller de strafbare handlinger, der er påtalt, under efterforskning eller genstand for en sag, det stadium, som efterforskningen eller sagen er nået til, begrundelser for eventuelle risikofaktorer og andre relevante oplysninger:
|
|
2.
Art og retlig klassificering af den eller de strafbare handlinger, som anmodningen om indefrysning vedrører eller i forhold til hvilke(n) afgørelsen om indefrysning er udstedt, samt den eller de relevante retsforskrifter:
|
|
3.
Følgende gælder kun i de tilfælde, hvor der er givet meddelelse i henhold til aftalens artikel 176, stk. 2: Årsager til afslag for så vidt angår både den anmodende og den anmodede medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør: Angiv med kryds, om det drejer sig om en eller flere af følgende lovovertrædelser, som i den anmodende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, straffes med en frihedsstraf af en maksimal varighed på mindst tre år som defineret i den anmodende medlemsstats eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars, hvis det er den anmodende aktør, lovgivning. Hvis anmodningen eller afgørelsen om indefrysning vedrører flere strafbare handlinger, angives numrene fra nedenstående liste over strafbare handlinger (svarende til de strafbare handlinger, der er beskrevet i punkt 1 og 2 ovenfor):
|
|
☐
deltagelse i en kriminel organisation
|
|
☐
terrorisme som defineret i bilag [X]
|
|
☐
menneskehandel
|
|
☐
seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
|
|
☐
ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer
|
|
☐
ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer
|
|
☐
korruption, inklusive bestikkelse
|
|
☐
svig, herunder svig, der skader Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars, en medlemsstats eller Unionens finansielle interesser
|
|
☐
hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold
|
|
☐
falskmøntneri
|
|
☐
internetkriminalitet
|
|
☐
miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter
|
|
☐
medvirken til ulovlig indrejse eller ulovligt ophold
|
|
☐
manddrab
|
|
☐
grov legemsbeskadigelse
|
|
☐
ulovlig handel med menneskeorganer og ‑væv
|
|
☐
bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
|
|
☐
racisme og fremmedhad
|
|
☐
organiseret eller væbnet tyveri
|
|
☐
ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
|
|
☐
bedrageri
|
|
☐
afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning
|
|
☐
efterligning og fremstilling af piratudgaver af produkter
|
|
☐
forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter
|
|
☐
forfalskning af betalingsmidler
|
|
☐
ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
|
|
☐
ulovlig handel med nukleare eller radioaktive materialer
|
|
☐
handel med stjålne motorkøretøjer
|
|
☐
voldtægt
|
|
☐
forsætlig brandstiftelse
|
|
☐
strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed
|
|
☐
kapring af skibe/fly/rumfartøjer
|
|
☐
sabotage
|
|
4.
Andre relevante oplysninger (f.eks. forbindelse mellem formuegoderne og den strafbare handling):
|
|
AFSNIT F: Fortrolighed
|
|
☐
Behov for at holde oplysningerne i anmodningen fortrolige efter fuldbyrdelsen:
|
|
☐
Behov for bestemte formaliteter på fuldbyrdelsestidspunktet:
|
|
AFSNIT G: Anmodninger til mere end en medlemsstat eller, hvis den anmodende aktør er en medlemsstat, til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og en eller flere medlemsstater
|
|
Hvis en anmodning om indefrysning er fremsendt til mere end en medlemsstat eller, hvis den anmodende aktør er en medlemsstat, til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og en eller flere medlemsstater, angives følgende oplysninger:
|
|
1.
En anmodning om indefrysning er fremsendt til følgende medlemsstater (medlemsstat og myndighed):
|
|
2.
Angiv årsagerne til, at der fremsendes anmodninger om indefrysning til flere medlemsstater eller, hvis den anmodende aktør er en medlemsstat, til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og en eller flere medlemsstater:
|
|
3.
Værdi af aktiver, hvis den kendes, i hver anmodet medlemsstat:
|
|
4.
Angiv eventuelle specifikke behov:
|
|
Afsnit H: Forbindelse til tidligere anmodninger eller afgørelser om indefrysning
|
|
Hvis det er relevant, angives oplysninger, der er relevante for at identificere tidligere eller tilknyttede anmodninger om indefrysning.
|
|
1.
Dato for anmodning eller for udstedelse og fremsendelse af afgørelse:
|
|
2.
Den myndighed, den er fremsendt til:
|
|
3.
Reference oplyst af udstedelses- og fuldbyrdelsesmyndighederne:
|
|
AFSNIT I: Konfiskation
|
|
Denne anmodning om indefrysning ledsages af en afgørelse om konfiskation udstedt i den anmodende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør (referencenummer for afgørelsen om konfiskation):
|
|
☐
Ja, referencenummer:
|
|
☐
Nej
|
|
Formuegoderne skal forblive indefrosne i den anmodede medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, indtil fremsendelsen og fuldbyrdelsen af afgørelsen om konfiskation (forventet dato for indgivelse af afgørelsen om konfiskation, hvis det er muligt):
|
|
AFSNIT J: Retsmidler (hvis det er relevant)
|
|
Angiv, om et retsmiddel kan søges anvendt i den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, mod udstedelsen af en anmodning/afgørelse om indefrysning, og angiv i så fald yderligere oplysninger (beskrivelse af retsmidlet, herunder de nødvendige skridt og frister):
|
|
AFSNIT K: Udstedende myndighed
|
|
Hvis der i den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, findes en afgørelse om indefrysning, som anmodningen om indefrysning er baseret på, angives følgende oplysninger:
|
|
1.
Type udstedelsesmyndighed:
|
|
☐
dommer, domstol, offentlig anklager
|
|
☐
en anden kompetent myndighed udpeget af den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør
|
|
2.
Kontaktoplysninger:
|
|
Officiel betegnelse på den udstedende myndighed:
|
|
Navnet på den kompetente myndigheds repræsentant:
|
|
Funktion (titel/stilling):
|
|
Sagsnummer:
|
|
Adresse:
|
|
Telefonnummer: (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
Fax: (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
E-mail:
|
|
Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med udstedelsesmyndigheden:
|
|
Den udstedende myndigheds og/eller dennes repræsentants underskrift, der attesterer, at indholdet i formularen til anmodning om indefrysning/midlertidige foranstaltninger er nøjagtigt og korrekt:
|
|
Navn:
|
|
Funktion (titel/stilling):
|
|
Dato:
|
|
Officielt stempel (hvis et sådant findes):
|
|
AFSNIT L: Godkendelsesmyndighed
|
|
Angiv eventuelt, hvilken type myndighed der har godkendt formularen til anmodning om indefrysning/midlertidige foranstaltninger:
|
|
☐
dommer, domstol, offentlig anklager
|
|
☐
en anden kompetent myndighed udpeget af den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør
|
|
Officiel betegnelse på godkendelsesmyndigheden:
|
|
Navnet på den kompetente myndigheds repræsentant:
|
|
Funktion (titel/stilling):
|
|
Sagsnummer:
|
|
Adresse:
|
|
Telefonnummer: (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
Fax: (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
E-mail:
|
|
Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med den kompetente myndighed:
|
|
AFSNIT M: Central myndighed
|
|
Angiv, hvilken central myndighed der er ansvarlig for den administrative fremsendelse og modtagelse af anmodninger om indefrysning i den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør:
|
|
Officiel betegnelse på den centrale myndighed:
|
|
Navnet på den kompetente myndigheds repræsentant:
|
|
Funktion (titel/stilling):
|
|
Sagsnummer:
|
|
Adresse:
|
|
Telefonnummer: (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
Fax: (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
E-mail:
|
|
Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med den kompetente myndighed:
|
|
AFSNIT N: Yderligere oplysninger
|
|
1.
Angiv, om hovedkontaktpunktet i den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, bør være:
|
|
☐
udstedelsesmyndigheden
|
|
☐
den kompetente myndighed
|
|
☐
den centrale myndighed
|
|
2.
Hvis de ikke er angivet ovenfor, kontaktoplysninger på den person eller de personer, der skal kontaktes for yderligere oplysninger om denne anmodning om indefrysning:
|
|
Navn/titel/organisation:
|
|
Adresse:
|
|
E-mail/ tlf. nr.:
|
|
Den udstedende myndigheds og/eller dennes repræsentants underskrift, der attesterer, at indholdet i formularen til anmodning om indefrysning/midlertidige foranstaltninger er nøjagtigt og korrekt:
|
|
Navn:
|
|
Funktion (titel/stilling):
|
|
Dato:
|
|
Eventuelt officielt stempel:
|
|
AFSNIT O: Bilag
|
|
Formularen til anmodning om indefrysning/midlertidige foranstaltninger skal altid ledsages af originaleksemplaret eller en behørigt påtegnet og identificeret kopi af afgørelsen om indefrysning, hvis denne er udstedt i den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør.
|
Formular til anmodning om konfiskation
|
AFSNIT A
|
|
Anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør:
|
|
Anmodede medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør:
|
|
AFSNIT B: Afgørelse om konfiskation
|
|
Udstedelsesdato:
|
|
Dato, hvor afgørelsen blev endelig:
|
|
Referencenummer:
|
|
Angiv valuta og det samlede beløb i afgørelsen med tal og bogstaver
|
|
Det beløb, som der er anmodet om fuldbyrdelse af i den anmodede medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, eller, hvis der er tale om specifikke typer formuegoder, beskrivelse og stedfæstelse af formuegoder
|
|
Angiv nærmere oplysninger om de forhold, domstolen lagde til grund for afgørelsen om konfiskation:
|
|
☐
formuegoder er udbyttet af en lovovertrædelse eller svarer helt eller delvis til værdien af et sådant udbytte
|
|
☐
formuegoder er redskaber anvendt i forbindelse med en sådan lovovertrædelse
|
|
☐
formuegoder er omfattet af udvidet konfiskation
|
|
☐
formuegoder kan konfiskeres i medfør af eventuelle andre bestemmelser om beføjelser til konfiskation, herunder konfiskation uden endelig domfældelse, i henhold til den anmodende medlemsstats eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars, hvis det er den anmodende aktør, ret efter en retslig procedure vedrørende en strafbar handling
|
|
AFSNIT C: Berørte personer
|
|
Angiv alle kendte oplysninger om identiteten af den eller de (1) fysiske eller (2) juridiske personer, der er berørt af anmodningen om konfiskation (hvis mere end én person er berørt, angives oplysningerne for hver person):
|
|
1.
Fysisk person:
|
|
Efternavn:
|
|
Fornavn(e):
|
|
Eventuelle andre relevante navne:
|
|
Eventuelt kaldenavn:
|
|
Køn:
|
|
Nationalitet:
|
|
Personnummer eller socialsikringsnummer:
|
|
Identitetsdokumentets (ID-kort, pas) type og nummer, hvis det kendes:
|
|
Fødselsdato:
|
|
Fødested:
|
|
Bopæl og/eller kendt adresse; hvis adressen er ukendt, angives den sidst kendte adresse:
|
|
Sprog, som personen forstår:
|
|
Angiv, om anmodningen om konfiskation er rettet mod den pågældende person, eller om den pågældende person ejer de formuegoder, som er omfattet af anmodningen om konfiskation:
|
|
2.
Juridisk person:
|
|
Navn:
|
|
Retsform:
|
|
Evt. kortform af navnet, almindeligt anvendt forretningsnavn eller firmanavn:
|
|
Officielt hjemsted:
|
|
Registreringsnummer:
|
|
Den juridiske persons adresse:
|
|
Navn på den juridiske persons repræsentant:
|
|
Hvis anmodningen om konfiskation skal udføres på en anden adresse end den ovenstående, angives denne:
|
|
3.
Tredjeparter:
|
|
i)
Eventuelle/kendte tredjeparter, hvis rettigheder over de formuegoder, som er omfattet af anmodningen om konfiskation, direkte berøres negativt af anmodningen (identitet og begrundelse):
|
|
ii)
I tilfælde, hvor tredjeparter har haft mulighed for at påberåbe sig rettigheder, vedlægges dokumenter, der viser, at dette har været tilfældet.
|
|
4.
Angiv eventuelle andre oplysninger, som kan bidrage til fuldbyrdelsen af anmodningen om konfiskation:
|
|
AFSNIT D: Berørte formuegoder
|
|
Angiv alle kendte oplysninger om de aktiver, der er omfattet af konfiskationen. Angiv eventuelle oplysninger om alle formuegoder og individuelle genstande:
|
|
1.
Hvis det vedrører pengebeløb:
|
|
i)
Forhold, der giver anledning til at tro, at personen har formuegoder/indtægter i den anmodede medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør:
|
|
ii)
Beskrivelse og stedfæstelse af formuegoderne/indtægtskilden:
|
|
2.
Såfremt anmodningen vedrører et eller flere specifikke formuegoder:
|
|
i)
Grund til at antage, at det eller de specifikke formuegoder befinder sig i den anmodede medlemsstats område eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars område, hvis det er den anmodende aktør:
|
|
ii)
Beskrivelse og stedfæstelse af det eller de specifikke formuegoder:
|
|
3.
Formuegodernes værdi:
|
|
i)
Det samlede beløb, der er omfattet af anmodningen (omtrentligt beløb):
|
|
ii)
Det samlede beløb, som der er anmodet om fuldbyrdelse af i den anmodede medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør (omtrentligt beløb):
|
|
iii)
Hvis der er tale om specifikke typer formuegoder, beskrivelse og stedfæstelse af formuegoder:
|
|
AFSNIT E: Begrundelse for konfiskation
|
|
En kort fremstilling af de faktiske omstændigheder:
|
|
1.
Angiv grundene til, at der er udstedt en afgørelse om konfiskation, herunder en kort fremstilling af de tilgrundliggende omstændigheder for og årsager til konfiskation, en beskrivelse af lovovertrædelser, begrundelser for eventuelle risikofaktorer og andre relevante oplysninger (såsom dato, sted og omstændigheder for lovovertrædelsen):
|
|
2.
Art og retlig klassificering af den eller de lovovertrædelser, i forhold til hvilke afgørelsen om konfiskation blev truffet, samt den eller de relevante retsforskrifter:
|
|
3.
Følgende gælder kun i det tilfælde, hvor der er givet meddelelse i henhold til aftalens artikel 176, stk. 2: Årsager til afslag for så vidt angår både den anmodende og den anmodede medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør: Angiv med kryds, om det drejer sig om en eller flere af følgende lovovertrædelser, som i den anmodende medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, straffes med en frihedsstraf af en maksimal varighed på mindst tre år som defineret i den anmodende medlemsstats eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars, hvis det er den anmodende aktør, lovgivning. Hvis afgørelsen om konfiskation vedrører flere strafbare handlinger, angives numrene fra nedenstående liste over strafbare handlinger (svarende til de strafbare handlinger, der er beskrevet i punkt 1 og 2 ovenfor):
|
|
☐
deltagelse i en kriminel organisation
|
|
☐
terrorisme som defineret i bilag [X]
|
|
☐
menneskehandel
|
|
☐
seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
|
|
☐
ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer
|
|
☐
ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer
|
|
☐
korruption, inklusive bestikkelse
|
|
☐
svig, herunder svig, der skader Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars, en medlemsstats eller Unionens finansielle interesser
|
|
☐
hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold
|
|
☐
falskmøntneri
|
|
☐
internetkriminalitet
|
|
☐
miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter
|
|
☐
medvirken til ulovlig indrejse eller ulovligt ophold
|
|
☐
manddrab
|
|
☐
grov legemsbeskadigelse
|
|
☐
ulovlig handel med menneskeorganer og ‑væv
|
|
☐
bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
|
|
☐
racisme og fremmedhad
|
|
☐
organiseret eller væbnet tyveri
|
|
☐
ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
|
|
☐
bedrageri
|
|
☐
afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning
|
|
☐
efterligning og fremstilling af piratudgaver af produkter
|
|
☐
forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter
|
|
☐
forfalskning af betalingsmidler
|
|
☐
ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
|
|
☐
ulovlig handel med nukleare eller radioaktive materialer
|
|
☐
handel med stjålne motorkøretøjer
|
|
☐
voldtægt
|
|
☐
forsætlig brandstiftelse
|
|
☐
strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed
|
|
☐
kapring af skibe/fly/rumfartøjer
|
|
☐
sabotage
|
|
4.
Andre relevante oplysninger (f.eks. forbindelse mellem formuegoderne og den strafbare handling):
|
|
AFSNIT F: Fortrolighed
|
|
☐
Behov for at holde en eller flere af oplysningerne i anmodningen fortrolige
|
|
Angiv eventuelle relevante oplysninger:
|
|
AFSNIT G: Anmodninger til mere end en medlemsstat eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og en eller flere medlemsstater
|
|
Hvis en anmodning om konfiskation er fremsendt til mere end en medlemsstat eller, hvis den anmodende aktør er en medlemsstat, til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og en eller flere medlemsstater, angives følgende oplysninger:
|
|
1.
En anmodning om konfiskation er fremsendt til følgende medlemsstater (medlemsstat og myndighed):
|
|
2.
Grunde til fremsendelse af anmodning om konfiskation til flere medlemsstater eller til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og en eller flere medlemsstater (vælg behørige grunde)
|
|
i)
Såfremt en anmodning vedrører specifikke formuegoder:
|
|
☐
Forskellige formuegoder, der er omfattet af anmodningen, antages at befinde sig i forskellige medlemsstater eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og en eller flere medlemsstater
|
|
☐
Anmodningen om konfiskation vedrører et specifikt formuegode og kræver handling i mere end én medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og en eller flere medlemsstater
|
|
ii)
Såfremt anmodningen om konfiskation vedrører et pengebeløb:
|
|
☐
Den anslåede værdi af formuegodet til eventuel konfiskation i den anmodende part og i en hvilken som helst anmodet medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar vil sandsynligvis ikke kunne dække det fulde beløb fastsat i afgørelsen
|
|
☐
Andre specifikke behov:
|
|
3.
Værdi af aktiver, hvis den kendes, i hver anmodet medlemsstat eller, hvis den anmodende aktør er en medlemsstat, i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og hver anmodet medlemsstat:
|
|
4.
Hvis konfiskation af de(n) specifikke genstand(e) kræver, at der træffes foranstaltninger i mere end en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og en eller flere medlemsstater, beskrivelse af den foranstaltning, der skal træffes:
|
|
Afsnit H: Omsætning eller overførsel af formuegoder
|
|
1.
Såfremt anmodningen om konfiskation vedrører et specifikt formuegode, bedes det bekræftet, om den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, tillader, at konfiskationen i den anmodede medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, sker i form af et krav om at betale et pengebeløb, der svarer til værdien af det pågældende formuegode:
|
|
☐
Ja
|
|
☐
Nej
|
|
2.
Hvis konfiskationen vedrører et pengebeløb, angives det, om andre formuegoder end penge, der stammer fra fuldbyrdelsen af anmodningen om konfiskation, kan overføres til den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør:
|
|
☐
Ja
|
|
☐
Nej
|
|
AFSNIT I: Fængsling ved misligholdelse eller andre foranstaltninger, der begrænser en persons frihed
|
|
Angiv, om den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, tillader, at den anmodede medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, tillader fængsling ved misligholdelse eller andre foranstaltninger, der begrænser en persons frihed, dersom det ikke er muligt at fuldbyrde konfiskationsanmodningen enten helt eller delvist:
|
|
☐
Ja
|
|
☐
Nej
|
|
AFSNIT J: Tilbagegivelse eller godtgørelse til ofre
|
|
1.
Angiv, hvis relevant:
|
|
☐
En udstedelsesmyndighed eller anden kompetent myndighed i den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, har truffet afgørelse om, at der til offeret skal godtgøres eller tilbageleveres følgende pengesum:
|
|
☐
En udstedelsesmyndighed eller anden kompetent myndighed i den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, har truffet afgørelse om at tilbagelevere følgende formuegoder, som ikke er penge, til offeret:
|
|
2.
Oplysninger om afgørelsen om tilbagelevering af formuegoder eller godtgørelse til offeret:
|
|
Udstedende myndighed (officielt navn):
|
|
Afgørelsesdato:
|
|
Evt. afgørelsens referencenummer:
|
|
Beskrivelse af det formuegode, der skal tilbageleveres, eller det beløb, der godtgøres:
|
|
Offerets navn:
|
|
Offerets adresse:
|
|
AFSNIT K: Retsmidler
|
|
Angiv, om et retsmiddel allerede er søgt anvendt mod en konfiskationsafgørelse, og angiv i så fald yderligere oplysninger (beskrivelse af retsmidlet, herunder de nødvendige skridt og frister):
|
|
AFSNIT L: Udstedende myndighed
|
|
Angiv oplysninger om den myndighed, som udstedte konfiskationsanmodningen i den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør:
|
|
1.
Type udstedelsesmyndighed:
|
|
☐
dommer, domstol, offentlig anklager
|
|
☐
en anden kompetent myndighed udpeget af den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør
|
|
2.
Kontaktoplysninger:
|
|
Officiel betegnelse på den udstedende myndighed:
|
|
Navnet på den kompetente myndigheds repræsentant:
|
|
Funktion (titel/stilling):
|
|
Sagsnummer:
|
|
Adresse:
|
|
Telefonnummer: (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
Fax: (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
E-mail:
|
|
Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med udstedelsesmyndigheden:
|
|
Udstedelsesmyndighedens og/eller dennes repræsentants underskrift, der attesterer, at indholdet i konfiskationsformularen er nøjagtigt og korrekt: …
|
|
Navn:
|
|
Funktion (titel/stilling):
|
|
Dato:
|
|
Officielt stempel (hvis et sådant findes):
|
|
AFSNIT M: Godkendelsesmyndighed
|
|
Angiv, hvilken type myndighed der har godkendt konfiskationsanmodningen, hvis det er relevant:
|
|
☐
dommer, domstol, offentlig anklager
|
|
☐
en anden kompetent myndighed udpeget af den udstedende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør
|
|
Officiel betegnelse på godkendelsesmyndigheden:
|
|
Navnet på den kompetente myndigheds repræsentant:
|
|
Funktion (titel/stilling):
|
|
Sagsnummer:
|
|
Adresse:
|
|
Telefonnummer: (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
Fax: (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
E-mail:
|
|
Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med den kompetente myndighed:
|
|
AFSNIT N: Central myndighed
|
|
Angiv den centrale myndighed, der er ansvarlig for den administrative fremsendelse og modtagelse af konfiskationsanmodningsformularen i den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør:
|
|
Officiel betegnelse på den centrale myndighed:
|
|
Navnet på den kompetente myndigheds repræsentant:
|
|
Funktion (titel/stilling):
|
|
Sagsnummer:
|
|
Adresse:
|
|
Telefonnummer: (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
Fax: (landekode) (lokalt områdenummer):
|
|
E-mail:
|
|
Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med den kompetente myndighed:
|
|
AFSNIT O: Yderligere oplysninger
|
|
1.
Angiv, om hovedkontaktpunktet i den anmodende medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis det er den anmodende aktør, bør være:
|
|
☐
udstedelsesmyndigheden
|
|
☐
den kompetente myndighed
|
|
☐
den centrale myndighed
|
|
2.
Hvis de ikke er angivet ovenfor, kontaktoplysninger på den person eller de personer, der skal kontaktes for yderligere oplysninger om denne konfiskationsanmodning:
|
|
Navn/Titel/Organisation:
|
|
Adresse:
|
|
E-mail/ tlf. nr.:
|
|
AFSNIT P: Bilag
|
|
Det oprindelige eller et behørigt påtegnet eksemplar af konfiskationsafgørelsen skal fremsendes med konfiskationsformularen.
|
________________
BILAG 17
BEKÆMPELSE AF HVIDVASK AF PENGE
OG FINANSIERING AF TERRORISME
SOM OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 198
1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af 18. december 2019, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024.
2.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1624 af 31. maj 2024 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
3.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849.
4.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1620 af 31. maj 2024 om oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.
5.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849.
________________
BILAG 18
MATERIELLE REGLER PÅ STATSSTØTTEOMRÅDET
SOM OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 201
Artikel 19 finder anvendelse på de EU-retsakter, der er opført i dette bilag, med forbehold af følgende afsnit.
I dette bilag omfatter "EU-retsakter" også alle de retningslinjer og meddelelser, der er opført i bilaget.
Dette bilag finder anvendelse i henhold til artikel 201, stk. 1.
Parterne noterer sig, at bilaget indeholder EU-retsakter om statsstøtte, der ydes af medlemsstaterne, og som håndhæves af Europa-Kommissionen. Med hensyn til statsstøtte, der ydes af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar inden for rammerne af artikel 201, stk. 1, finder sådanne EU-retsakter tilsvarende anvendelse, herunder på den materielle vurdering af statsstøtte, samt håndhævelsesprocedurerne hos dets uafhængige myndighed eller organ.
De relevante retningslinjer og meddelelser, der er opført i dette bilag, gennemføres i Gibraltar på samme måde som i Unionen, og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars uafhængige myndighed eller organ anvender dem på samme måde som Europa-Kommissionen.
Parterne anerkender, at på grund af objektive begrænsninger som følge af Gibraltars særlige geografiske forhold, er visse EU-retsakter i dette bilag muligvis ikke umiddelbart relevante for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, f.eks. fordi det i øjeblikket ikke har visse økonomiske aktiviteter på sit område, at sådanne EU-retsakter derudover er umulige at anvende, eller at sådanne EU-retsakter regulerer statsstøtteforanstaltninger, der afhænger af EU-retlige bestemmelser, som ikke finder anvendelse på Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. Parterne noterer sig, at der ikke er noget krav til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar om at indarbejde sådanne EU-retsakter i sit nationale retssystem, før det har de respektive økonomiske aktiviteter, der er omfattet af de pågældende EU-retsakter, på sit område, eller medmindre det har til hensigt at yde støtte, der kan være omfattet af sådanne EU-retsakter. Under alle omstændigheder skal dets uafhængige myndighed eller organ uden ophold tage behørigt hensyn til de relevante EU-retsakter i dette bilag, hvis det skal vurdere statsstøtte.
|
1.
Statsstøtteregler i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
("TEUF")
|
|
Artikel 107, 108 og 109 i TEUF
|
|
Artikel 106 i TEUF for så vidt den angår statsstøtte
|
|
Artikel 93 i TEUF
|
|
2.
Retsakter, der henviser til begrebet støtte
|
|
Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i TEUF (EUT C 262 af 19.7.2016, s. 1).
|
|
Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler på kompensation for levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT C 8 af 11.1.2012, s. 4).
|
|
Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens
artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (EUT C 155 af 20.6.2008, s. 10).
|
|
3.
Gruppefritagelsesforordninger
|
|
3.1
Bemyndigelsesforordning
Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2018/1911 af 26. november 2018 (EUT L 311 af 7.12.2018, s. 8).
|
|
3.2
Den generelle gruppefritagelsesforordning
Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1) som ændret ved:
Kommissionens forordning (EU) 2017/1084 af 14. juni 2017 (EUT L 156 af 20.6.2017, s. 1)
Kommissionens forordning (EU) 2020/972 af 2. juli 2020 (EUT L 215 af 7.7.2020, s. 3)
Kommissionens forordning (EU) 2021/452 af 15. marts 2021 (EUT L 89 af 16.3.2021, s. 1)
Kommissionens forordning (EU) 2021/1237 af 23. juli 2021 (EUT L 270 af 29.7.2021, s. 39) og
Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 (EUT L 167 af 30.6.2023, s. 1).
|
|
3.3
Sektorvise gruppefritagelsesforordninger
–
Kommissionens forordning (EU) 2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT L 327 af 21.12.2022, s. 1) som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2023/2607 af 22. november 2023 (EUT L af 23.11.2023).
–
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1) som ændret ved: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2338 af 14. december 2016 (EUT L 345 af 23.12.2016).
–
Meddelelse fra Kommissionen om retningslinjer for fortolkningen af forordning (EF) nr. 1370/2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej (EUT C 92 af 29.3.2014, s. 1).
–
Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3).
|
|
3.4
Forordninger om de minimis-støtte
–
Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L, 2023/2831, 15.12.2023) og
–
Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L, 2023/2832, 15.12.2023).
|
|
4.
Procedureregler
|
|
–
Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i TEUF (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9)
–
Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1) som ændret ved:
Kommissionens forordning (EF) nr. 1627/2006 af 24. oktober 2006 (EUT L 302 af 1.11.2006, s. 10)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1935/2006 af 20. december 2006 (EFT L 407 af 15.2.2207, s. 1).
Kommissionens forordning (EF) nr. 271/2008 af 30. januar 2008 (EUT L 82 af 25.3.2008, s. 1)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1147/2008 af 31. oktober 2008 (EUT L 313 af 22.11.2008, s. 1).
Kommissionens forordning (EF) nr. 257/2009 af 24. marts 2009 (EUT L 81 af 27.3.2009, s. 15)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1125/2009 af 23. november 2009 (EUT L 308 af 24.11.2009, s. 5)
Kommissionens forordning (EU) nr. 372/2014 af 9. april 2014 (EUT L 109 af 12.4.2014, s. 14)
Kommissionens forordning (EU) 2015/2282 af 27. november 2015 (EUT L 325 af 10.12.2015, s. 1)
|
|
Kommissionens forordning (EU) 2016/246 af 3. februar 2016 (EUT L 51 af 26.2.2016, s. 1)
Kommissionens forordning (EU) 2016/2105 af 1. december 2016 (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 19)
Kommissionens forordning (EU) 2025/905 af 12. maj 2025 (EUT L, 2025/905, 13.6.2025, s. 1)
Kommissionens meddelelse om tilbagesøgning af ulovlig og uforenelig statsstøtte – C/2019/5396 (EUT C 247 af 23.7.2019, s. 1)
Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (EFT C 119 af 22.5.2002, s. 22)
Meddelelse fra Kommissionen om de nationale domstoles håndhævelse af statsstøttereglerne (EUT C 305 af 30.7.2021, s. 1)
Meddelelse fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6)
Meddelelse fra Kommissionen – Kodeks for god praksis ved behandling af statsstøttesager (EUT C, C/2025/2810, 13.6.2025, s. 1) og
Meddelelse fra Kommissionen C(2003) 4582 af 1. december 2003 om tavshedspligt i statsstøttebeslutninger (EUT C 297 af 9.12.2003, s. 6).
|
|
5.
Regler om kompatibilitet
|
|
5.1
Vigtige projekter af fælles europæisk interesse
–
Meddelelse fra Kommissionen – Kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked (EUT C 528 af 30.12.2021, s. 10).
|
|
5.2
Landbrugsstøtte
–
Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT C 485 af 21.12.2022, s. 1).
|
|
5.3
Regionalstøtte
–
Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte (EUT C 153 af 29.4.2021, s. 1).
|
|
5.4
Støtte til forskning og udvikling og innovation
–
Meddelelse fra Kommissionen – Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (EUT C 414 af 28.10.2022, s. 1).
|
|
5.5
Risikokapitalstøtte
–
Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer (EUT C 508 af 16.12.2021, s. 1).
|
|
5.6
Støtte til redning og omstrukturering
–
Meddelelse fra Kommissionen – Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1), som forlænget ved meddelelse fra Kommissionen om ændring af rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder for så vidt angår anvendelsesperioden (EUT C, C/2023/1212, 29.11.2023).
|
|
5.7
Støtte til uddannelse
–
Meddelelse fra Kommissionen – Kriterierne for vurderingen af foreneligheden af individuelt anmeldt statsstøtte til uddannelse (EUT C 188 af 11.8.2009, s. 1).
|
|
5.8
Beskæftigelsesstøtte
–
Meddelelse fra Kommissionen – Kriterier for vurdering af foreneligheden af statsstøtte til ansættelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere underlagt individuel anmeldelsespligt (EUT C 188 af 11.8.2009, s. 6).
|
|
5.9
Midlertidige regler som følge af den økonomiske og finansielle krise
–
Meddelelse fra Kommissionen – Rekapitalisering af pengeinstitutter under den aktuelle finanskrise: Støttens begrænsning til det nødvendige minimum og sikkerhedsforanstaltninger mod uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger (EUT C 10 af 15.1.2009, s. 2)
–
Kommissionens meddelelse om behandlingen af værdiforringede aktiver i Fællesskabets banksektor (EUT C 72 af 26.3.2009, s. 1)
–
Meddelelse fra Kommissionen om genoprettelse af rentabiliteten i finanssektoren under den nuværende krise og vurdering af omstruktureringsforanstaltninger på grundlag af statsstøttereglerne (EUT C 195 af 19.8.2009, s. 9)
–
Meddelelse fra Kommissionen om anvendelse af statsstøtteregler på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen fra og med 1. januar 2011 (EUT C 329 af 7.12.2010, s. 7)
–
Meddelelse fra Kommissionen om anvendelse af statsstøtteregler på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen fra og med 1. januar 2012 (EUT C 356 af 6.12.2011, s. 7) og
–
Meddelelse fra Kommissionen om anvendelse fra den 1. august 2013 af statsstøtteregler på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen (EUT C 216 af 30.7.2013, s. 1).
|
|
5.10
Eksportkreditforsikring
–
Meddelelse fra Kommissionen om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kortfristet eksportkreditforsikring (EUT C 497 af 10.12.2021, s. 5).
|
|
5.11
Energi og miljø
5.11.1
Miljø og energi
–
Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (EUT C 80 af 18.2.2022, s. 1)
–
Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021 (EUT C 317 af 25.9.2020, s. 5).
5.11.2
Elektricitet (strandede omkostninger)
–
Kommissionens meddelelse om analysemetoden for statsstøtte i forbindelse med strandede omkostninger (Kommissionens brev SG (2001) D/290869 af 6.8.2001).
5.11.3
Aftalen om ren industri
–
Kommissionens meddelelse: Rammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for aftalen om ren industri (Rammebestemmelser for statsstøtte i forbindelse med aftalen om ren industri) (EUT C, C/2025/3602, 4.7.2025).
|
|
5.12
Basisindustri og fremstillingsindustri (stål)
–
Kommissionens meddelelse om visse aspekter ved behandlingen af konkurrencesager efter EKSF-traktatens udløb (EFT C 152 af 26.6.2002, s. 5).
|
|
5.13
Posttjenester
–
Meddelelse fra Kommissionen om anvendelse af konkurrencereglerne på postsektoren og på vurderingen af visse statslige foranstaltninger i relation til posttjenesterne (EFT C 39 af 6.2.1998, s. 2)
|
|
5.14
Transport og infrastruktur
–
EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (EUT C 13 af 17.1.2004, s. 3)
–
Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte til jernbaneselskaber (EUT C 184 af 22.7.2008, s. 13)
–
Meddelelse fra Kommissionen om retningslinjer for statsstøtte, der supplerer fællesskabsfinansiering til iværksættelse af motorveje til søs (EUT C 317 af 12.12.2008, s. 10)
–
Meddelelse fra Kommissionen Vejledning om statsstøtte til skibsadministrationsselskaber (EUT C 132 af 11.6.2009, s. 6)
–
Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber (EUT C 99 af 4.4.2014, s. 3).
|
|
5.15 Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse
–
Meddelelse fra Kommissionen – Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (EUT C 8 af 11.1.2012, s. 15).
|
|
6.
Gennemsigtighed i finansielle forbindelser mellem medlemsstater og offentlige virksomheder
|
|
–
Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelse mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (EUT L 318 af 17.11.2006, s. 17) senest ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2025/1442 af 18. juli 2025 (EUT L, 2025/1442, 21.7.2025).
|
|
7.
Definition af SMV
–
Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
|
________________
BILAG 19
METODER TIL DOKUMENTATION FOR, AT VARER OPFYLDER
BETINGELSERNE I ARTIKEL 242 OG 248
VED ANVENDELSEN AF ARTIKEL 247, STK. 3
ARTIKEL 1
Varer, der sendes fra Unionen til Gibraltar
1.
Varer, der sendes til Gibraltar, og som er i fri omsætning i Unionen i overensstemmelse med aftalens artikel 242 på det tidspunkt, hvor de frembydes for et udpeget toldsted, sendes over land eller ad søvejen ved hjælp af det nye IT-baseret forsendelsessystem ("NCTS") under anvendelse af koden T2GI. Forsendelsesoplysningerne om varerne samt de supplerende oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, angives i NCTS på det udpegede toldsted, der fungerer som afgangstoldsted, og varerne transporteres efter forsendelsesproceduren til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, der fungerer som bestemmelsestoldsted.
Uanset første afsnit kan fagligt udstyr som defineret i artikel 1 i bilag B2 til Istanbulkonventionen om midlertidig import sendes over land uden brug af NCTS.
2.
Det udpegede toldsted fører med henblik på kontrol et register med nærmere oplysninger om al eksport til Gibraltar, herunder henvisning til varekoder samt mængden og værdien af varer på grundlag af en faktura fra den ansvarlige for forsendelsesproceduren, datoen for godkendelse af forsendelsesangivelsen, ansættelsesgrundlaget, masterreferencenummeret (T2GI XXX) og eventuelle andre oplysninger, som er nødvendige for beregningen af transaktionsafgiften og punktafgiften, hvis det er relevant. Disse oplysninger fremsendes på varepostniveau til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder med henblik på beregning af den skyldige transaktionsafgift og punktafgift ved frembydelsen af varerne i Gibraltar for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder ved hjælp af den særlige forsendelsesprocedure, der er fastsat i stk. 1.
3.
Den særlige forsendelsesprocedure ophører hos Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder underretter ved hjælp af en "ankomstmeddelelse" det udpegede toldsted, der fungerede som afgangssted, om varernes ankomst den dag, hvor varerne frembydes i Gibraltar på bestemmelsestoldstedet, og videresender en meddelelse om "kontrolresultater" til afgangstoldstedet senest tre arbejdsdage efter, at varerne er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, sammen med dokumentation for, at der i Gibraltar er opkrævet transaktionsafgift og punktafgifter på varerne, hvis det er relevant, medmindre varerne er omfattet af den undtagelse, der er omhandlet i stk. 5. I tilfælde, hvor en sådan undtagelse finder anvendelse, sender Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder en meddelelse til toldafgangsstedet om, at varerne til skatteformål er blevet henført under en særlig procedure (oplagring, aktiv forædling eller midlertidig import), i stedet for dokumentation for, at der i Gibraltar er opkrævet transaktionsafgift og punktafgifter, hvis det er relevant.
4.
Hvis meddelelserne eller dokumentationen for, at der er opkrævet transaktionsafgift og punktafgifter, hvis det er relevant, ikke fremlægges, eller hvis transitforsendelsen ikke kunne afsluttes, indføres det i det register, der er omhandlet i stk. 2, af det udpegede toldsted. Det relevante udpegede toldsted behandler i så fald forsendelsen som en uretmæssig indførelse og opkræver de gældende moms- og punktafgifter i den medlemsstat, hvor det udpegede toldsted er beliggende. Den ansvarlige for forsendelsesproceduren hæfter for det relevante beløb. Denne anvendelse berører ikke eventuelle rettelser, som kan vise sig nødvendige, f.eks. i lyset af undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med forsendelsesordningerne eller som følge af foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med gensidig bistand som fastsat i protokoller om gensidig bistand mellem de administrative myndigheder i toldspørgsmål og om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift og punktafgifter og om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter.
5.
Uanset stk. 3 og 4 kan EU-varer, for hvilke der er et berettiget forretningsbehov for at suspendere opkrævningen af transaktionsafgift og punktafgifter, hvor det er relevant, være omfattet af følgende undtagelse. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder kan til skatteformål frigive sådanne varer til en toldoplagsprocedure i et godkendt toldoplag i Gibraltar – i tilfælde af et toldoplag til skatteformål for skibsforsyninger uden en minimumsoplagringsperiode og ellers i en periode på mellem en måned og ni måneder – eller til en procedure for aktiv forædling eller til en procedure for midlertidig import i en periode på op til tre måneder, som får virkning, samtidig med at T2GI-forsendelsesproceduren slutter. I så tilfælde sender Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder i hvert enkelt tilfælde til det udpegede toldsted, som fungerede som afgangssted for T2GI-forsendelsesproceduren, oplysninger om varer, som til skatteformål er taget ud af den særlige procedure for at overgå til fri omsætning i Gibraltar, taget ud af Gibraltar under reeksportproceduren eller tilintetgjort, uden at der er affald tilbage.
6.
Derudover fremlægger Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder i tilfælde, hvor den særlige procedure til skatteformål afsluttes ved at lade varerne overgå til fri omsætning i Gibraltar, for det udpegede toldsted, som fungerede som afgangssted for T2GI-forsendelsesproceduren, på månedlig basis dokumentation for, at det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har opkrævet transaktionsafgift og, hvis det er relevant, punktafgifter på varer, der overgår til fri omsætning i Gibraltar.
Hvis de særlige procedurer afsluttes til skatteformål, ved at varerne føres ud af Gibraltar eller tilintetgøres, uden at der er affald tilbage, sender Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder i hvert enkelt tilfælde til det udpegede toldsted, som fungerede som afgangssted for T2GI-forsendelsesproceduren, dokumentation for, at de har forladt Gibraltar, eller dokumentation for tilintetgørelsen.
I tilfælde af en procedure for aktiv forædling eller en procedure for midlertidig import kan en periode på mere end tre måneder til afslutningen bevilges på det tidspunkt, hvor anmodningen fremsættes, eller ved en forlængelse, hvis der foreligger behørigt begrundede omstændigheder, som accepteres af det udpegede toldsted, der fungerede som afgangssted for T2GI-forsendelsesproceduren.
Hvis meddelelserne eller dokumentationen for afslutning ikke forelægges, eller hvis de særlige procedurer ikke kunne afsluttes inden for perioden på ni måneder (eller en længere periode, der er bevilget i tilfælde af proceduren for aktiv forædling eller proceduren for midlertidig import under behørigt begrundede omstændigheder), registreres dette i det register, der er omhandlet i stk. 2, af det udpegede toldsted. I så fald overfører Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder til den medlemsstat, hvor afgangstoldstedet er beliggende, den moms og de punktafgifter, der var gældende på tidspunktet, hvor transitforsendelsen blev afsluttet i den pågældende medlemsstat.
7.
De udpegede toldsteder, der er opført i tillæg 1 i bilag 21, fungerer som udpassagetoldsted for al eksport af varer fra Unionen til Gibraltar.
Varer, som kan indrømmes delvis fritagelse for importafgifter i henhold til EU-regler om midlertidig import, kan indrømmes fuld fritagelse for indirekte skatter i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ved en tilladelse til midlertidig import, der indrømmes i overensstemmelse med denne artikels stk. 5.
Fagligt udstyr som defineret i artikel 1 i bilag B2 til Istanbulkonventionen om midlertidig import kan også henføres under proceduren for midlertidig import ved dets import i Gibraltar.
8.
De praktiske vilkår for gennemførelsen af denne artikel fastlægges i administrative ordninger mellem de kompetente myndigheder i Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder.
ARTIKEL 2
Varer, der sendes fra Gibraltar til Unionen
1.
Når varer, der er overgået til fri omsætning i Gibraltar (eller varer, der til skatteformål er frigivet til en toldoplagsprocedure, en procedure for aktiv forædling eller en procedure for midlertidig import), frembydes for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder med henblik på at blive sendt til Unionen, benyttes NCTS under anvendelse af kode T2GI. Forsendelsesoplysningerne om varerne angives i NCTS, og varerne sendes i overensstemmelse med forsendelsesproceduren til det udpegede toldsted i Unionen, der fungerer som bestemmelsestoldsted, med henblik på at tilvejebringe dokumentation for, at de pågældende varer er overgået til fri omsætning i Gibraltar.
Uanset første afsnit kan fagligt udstyr som defineret i artikel 1 i bilag B2 til Istanbulkonventionen om midlertidig import sendes over land uden brug af NCTS.
2.
Proceduren i dette bilags artikel 1, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Hvis afgangsstedet i Gibraltar ikke har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere, at varerne er ankommet til et udpeget toldsted, opkræver Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar den moms og de punktafgifter, der er gældende i den medlemsstat, hvor det udpegede toldsted er beliggende, og overfører de opkrævede afgifter til de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat. Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder imidlertid kan fremlægge afgørende dokumentation for, at varerne under forsendelse i sidste ende er forblevet i Gibraltar, opkræves i stedet den transaktionsafgift og de punktafgifter, hvis det er relevant, der er gældende i Gibraltar.
3.
De praktiske vilkår for gennemførelsen af stk. 2 fastlægges i administrative ordninger mellem de kompetente myndigheder i Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder.
ARTIKEL 3
Gældende EU-ret
1.
I dette bilag:
a)
finder reglerne om EU's forsendelsesprocedure anvendelse, herunder som ændret eller erstattet i fremtiden, samt eventuelle EU-retsakter, der gennemfører eller supplerer disse EU-regler
b)
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar anvender tilsvarende reglerne for EU's toldoplagsprocedure, procedure for aktiv forædling, procedure for midlertidig import, tilladelser og tilsyn som anført nedenfor, uden at dette berører de særlige bestemmelser i dette bilag, forudsat at tilladelsen ikke omfatter de varer, der er omhandlet i bilag 21. Denne aftales artikel 19 finder anvendelse.
2.
Kautionsdokumenter og -attester, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i dette bilag, skal være forsynet med påtegningen "Gibraltar".
3.
Med henblik på stk. 1, litra b), omfatter EU-ret, der skal anvendes af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, følgende retsakter:
a)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen som ændret ved
i)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2339 af 14. december 2016
ii)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/474 af 19. marts 2019
iii)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/632 af 17. april 2019
iv)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2399 af 23. november 2022
Berigtiget ved:
Berigtigelse, EUT L 287 af 29.10.2013, s. 90 (952/2013)
Berigtigelse, EUT L 267 af 30.9.2016, s. 2 (952/2013)
Definition af afgørelse: Artikel 5, stk. 39
Bestemmelse om oplysninger til toldmyndighederne: Artikel 15
Afgørelser om anvendelse af toldafgørelser: Artikel 22-32
Klageadgang: Artikel 43-45
Opbevaring af dokumenter og andre oplysninger Artikel 51
Toldskyldens opståen: Artikel 77-88
Sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende toldskyld: Artikel 88-100
Inddrivelse, betaling, godtgørelse og fritagelse: Artikel 101-126
Fællesbestemmelser for toldangivelser: Artikel 170-176
Verifikation og frigivelse af varer: Artikel 188-194
Tilintetgørelse af varer: Artikel 197-200
Særlige procedurer – Almindelige bestemmelser: Artikel 210-224
Toldoplagring: Artikel 237-242
Midlertidig import: Artikel 250-253
Aktiv forædling: Artikel 255-258
b)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen som ændret ved:
i)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 af 17. december 2015
ii)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/651 af 5. april 2016
iii)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1063 af 16. maj 2018
iv)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1118 af 7. juni 2018
v)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/841 af 14. marts 2019
vi)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1143 af 14. marts 2019
vii)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/877 af 3. april 2020
viii)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2191 af 20. november 2020
ix)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/234 af 7. december 2020
x)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1934 af 30. juli 2021
xi)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/398 af 14. december 2022
Berigtiget ved:
Berigtigelse, EUT L 087 af 2.4.2016, s. 35 (2015/2446)
Berigtigelse, EUT L 096 af 5.4.2019, s. 55 (2016/341)
Definitioner: Artikel 1, nr. 2), 3), 4), 12), 17), 23), 29), 30), 32), 33), 36), 41) og 42)
Afgørelser om anvendelse af toldlovgivningen: Artikel 7a–18
Toldskyldens opståen: Artikel 72, 74, 76 og 79
Sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende toldskyld: Artikel 81-84
Meddelelse af toldskyld og krav om betaling mod en garanterende sammenslutning: Artikel 87 og 88
Betaling af toldskylden: Artikel 89-91
Godtgørelse af eller fritagelse for toldskylden: Artikel 92-97
Toldskyldens ophør: Artikel 103
Fællesbestemmelser for toldangivelser: Artikel 148
Returvarer: Artikel 158
Særlige procedurer – Ansøgning om bevilling: Artikel 161, 162, 164,165,166-175, 177, 178-180 og 182
Toldoplagring: Artikel 201-203
Midlertidig import: Artikel 204-238
Aktiv forædling: Artikel 240 og 241
Oplysninger, der skal fremgå af afslutningsopgørelsen: Bilag 71-06
c)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen som ændret ved:
i)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/989 af 8. juni 2017
ii)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/604 af 18. april 2018
iii)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1394 af 10. september 2019
iv)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/893 af 29. juni 2020
v)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1727 af 18. november 2020
vi)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2038 af 10. december 2020
vii)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/235 af 8. februar 2021
viii)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2334 af 29. november 2022
Berigtiget ved:
Berigtigelse, EUT L 087 af 2.4.2016, s. 35 (2015/2447)
Toldmyndighedernes afgørelser: Artikel 8-15
Toldskyld og sikkerhedsstillelse: Artikel 148-158
Opkrævning af, godtgørelse af eller fritagelse for toldskylden: Artikel 165, 166, 170, 171 og 172-181
Henførsel af varer under en toldprocedure: Artikel 221
Verifikation og frigivelse af varer: Artikel 238-247
Tilintetgørelse af varer: Artikel 248-250
Særlige procedurer – almindelige bestemmelser om ansøgning og afgørelser om en bevilling: Artikel 258-271
Midlertidig import: Artikel 322 og 232
Aktiv forædling: Artikel 324 og 325
ARTIKEL 4
EU-varer, der indføres i Gibraltar ad søvejen
Ved anvendelse af denne aftales artikel 247 kan EU-varer, der er toldbehandlet med henblik på udførsel fra Unionen i det udpegede toldsted i Algeciras, sendes ad søvejen direkte fra dette udpegede toldsted ad den korteste rute til Gibraltar inden for 2 timer efter udførslen fra havnen på grundlag af en T2GI-forsendelsesprocedure, jf. dette bilags artikel 1, stk. 1-7. Skibet skal losses fuldstændigt i Gibraltar.
ARTIKEL 5
EU-varer, der udføres af Gibraltar
EU-varer, der skal eksporteres fra Gibraltar som skibsforsyninger, kan forlade Gibraltars område via havnen eller lufthavnen, forudsat at de overholder EU's bestemmelser om told og indirekte beskatning, der finder anvendelse på tilsvarende transaktioner i Unionen. Bilag 21, artikel 8, stk. 1, finder anvendelse med undtagelse af frembydelse af varerne på et udpeget toldsted.
________________
BILAG 20
EU-RETLIGE BESTEMMELSER,
DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 247, STK. 1
1.
EU-retsakter og anden tilsvarende lovgivning, der er nødvendig for at undgå fordrejninger i forhold til naboregionen i forbindelse med artikel 247, stk. 1, finder anvendelse i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. Følgende områder er omfattet:
a)
toldlovgivning som defineret i EU-toldkodeksen med undtagelse af alle toldkontingenter og toldtariffer, der er fastsat på et lavere niveau end dem, der er indeholdt i Unionens liste over indrømmelser og forpligtelser vedrørende handelen med varer, som er indarbejdet i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (1994), eller i anden EU-lovgivning, hvorved der indrømmes ensidige toldpræferencer
b)
EU-retsakter om import- og eksportforbud og -restriktioner, som er begrundet i hensynet til bl.a. den offentlige sædelighed, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed; beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed; miljøbeskyttelse; beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi; beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret, herunder kontrol over narkotikaprækursorer, varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og likvide midler; samt EU-retsakter vedrørende gennemførelsen af foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer og gennemførelsen af handelspolitiske foranstaltninger, sikkerheds- og sikringsforanstaltninger eller vedrørende grænseformaliteter og -procedurer, der skal kontrolleres og anvendes af toldmyndighederne
c)
EU-retsakter, hvis gennemførelse helt eller delvis henhører under medlemsstaternes toldmyndigheders jurisdiktion
d)
EU-lovgivning om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse og Europa-Kommissionen med henblik på at sikre rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1525
e)
EU-retsakter om regler for produkter, krav og standarder, der gælder i EU's indre marked, herunder for tobak og relaterede produkter, kemikalier, affald og sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger
f)
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og de relevante EU-retsakter, hvis retsgrundlag bygger på denne traktat
g)
EU-retsakter om handelsstatistikker, generelle handelsrelaterede aspekter, handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og bilaterale beskyttelsesforanstaltninger
h)
EU-lovgivning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme og
i)
EU-lovgivning om moms, punktafgifter, administrativt samarbejde og inddrivelsesbistand.
De bestemmelser, der er omhandlet i dette stykke, er dem, der er gældende på det pågældende tidspunkt i Unionen.
2.
De bestemmelser, der er omhandlet i stk. 1, fastlægges nærmere af Samarbejdsrådet.
3.
Korrekt opkrævning af told i Gibraltar betragtes som en del af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.
________________
BILAG 21
PROCEDURE FOR VARER,
DER INDFØRES I OG EKSPORTERES FRA GIBRALTAR
FRA OG TIL LANDE OG OMRÅDER
UDEN FOR TOLDUNIONEN
I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 247, STK. 3
ARTIKEL 1
Import fra lande og områder uden for toldunionen til Gibraltar.
1.
Unionen bemyndiges til på vegne af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder at forestå de toldklaringsformaliteter, der er nødvendige for, at ikke-EU-varer, som frembydes på et udpeget toldsted, kan overgå til fri omsætning, eller for at sådanne varer kan henføres under toldoplagsproceduren, proceduren for aktiv forædling eller proceduren for midlertidig import som fastsat i EU's toldlovgivning. Unionen er også ansvarlig for bevillingsproceduren, tilsynet med og de øvrige aspekter af disse procedurer i henhold til Unionens toldlovgivning, herunder hvis bevillingen også omfatter varer, der er omhandlet i bilag 19. Sådanne toldklarerings- og bevillingsformaliteter foretages af et udpeget toldsted, med undtagelse af sundheds- og plantesundhedsrelaterede toldklareringsformaliteter, som foretages på det første indførselssted i Unionen, hvis dette er påkrævet i henhold til EU-lovgivningen. Dette berører ikke de handelslicenser og -tilladelser, som Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder kan bevilge økonomiske operatører for så vidt angår aktiviteter, der finder sted i Gibraltar.
2.
Toldklareringsformaliteter foretages i overensstemmelse med de EU-retlige bestemmelser, der ville finde anvendelse, hvis varerne blev toldbehandlet i Unionen. Alle toldkontingenter og toldtariffer, der er fastsat på et lavere niveau end dem, der er indeholdt i Unionens liste over indrømmelser og forpligtelser vedrørende handelen med varer, som er indarbejdet i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (1994), eller i anden EU-lovgivning, hvorved der indrømmes ensidige toldpræferencer, finder dog ikke anvendelse, med undtagelse af dem, der er omhandlet i tillæg 2 til dette bilag og på de betingelser, der er fastsat i den relevante internationale aftale.
3.
Hvis der skal betales importafgifter for varer i henhold til stk. 1, opkræves disse afgifter i det relevante udpegede toldsted på vegne af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar må hverken direkte eller indirekte refundere disse beløb.
4.
Importafgifterne bogføres i toldregnskabet inden for de tidsfrister, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning.
Afgifter, der bogføres, indføres med henblik på kontrol også i det register, der er omhandlet i dette bilags artikel 6, stk. 1, med nærmere oplysninger om al import til Gibraltar, herunder henvisning til de importerede varer, dato for antagelsen af importangivelsen, ansættelsesgrundlaget, det relevante afgiftsbeløb og masterreferencenummeret.
5.
I dette bilag finder reglerne om EU's forsendelsesprocedure anvendelse, herunder som ændret eller erstattet i fremtiden, samt eventuelle EU-retsakter, der gennemfører eller supplerer disse EU-regler, for så vidt andet ikke er fastsat i de særlige bestemmelser i dette bilag.
ARTIKEL 2
Forsendelse af varer til Gibraltar fra udpegede toldsteder i Unionen
1.
Hvis varer, der er omhandlet i dette bilags artikel 1 og bestemt til Gibraltar, overgår til fri omsætning eller frigives til den særlige toldoplagsprocedure, procedure for aktiv forædling eller procedure for midlertidig import på et af de udpegede toldsteder, benyttes NCTS derefter under anvendelse af kode T1GI. Forsendelsesoplysningerne om varerne samt de supplerende oplysninger, der er omhandlet dette bilags artikel 6, angives i NCTS på det udpegede toldsted, der fungerer som afgangstoldsted, og varerne forsendes efter forsendelsesproceduren til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, der fungerer som bestemmelsestoldsted.
2.
Bestemmelsestoldstedet i Gibraltar underretter ved hjælp af en "ankomstmeddelelse" det udpegede toldsted, der fungerede som afgangssted, om varernes ankomst den dag, hvor varerne frembydes i Gibraltar på bestemmelsestoldstedet, og videresender en meddelelse om "kontrolresultater" til afgangstoldstedet senest tre arbejdsdage efter, at varerne er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, sammen med dokumentation for, at der i Gibraltar er opkrævet transaktionsafgift og punktafgifter på varerne, hvis det er relevant, medmindre varerne er omfattet af den undtagelse, der er omhandlet i dette bilags artikel 6, stk. 3, eller af en særlig procedure, jf. nærværende artikel stk. 1.
ARTIKEL 3
Opkrævning af importtold og opførelse i særskilt regnskab
1.
Hvad angår fastlæggelse, kontrol og overdragelse af importafgifter, der opkræves på varer bestemt til Gibraltar, finder forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 tilsvarende anvendelse. Navnlig finder følgende bestemmelser anvendelse:
a)
Medlemsstater med udpegede toldsteder fører for Gibraltar et særskilt regnskab over importafgifter, der opkræves på varer bestemt til Gibraltar, som er identiske med dem, der føres for Unionens egne indtægter i henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 og
b)
Importafgifter i forbindelse med T1GI-dokumentet fastsættes af de udpegede toldsteder i overensstemmelse gældende EU-ret og bogføres i det regnskab, der er omhandlet i litra a).
2.
Den procedure, der er omhandlet i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på forarbejdede produkter og på varer, der føres ind i Gibraltars område, og for hvilke der er opstået toldskyld.
3.
Medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 til Europa-Kommissionen en opgørelse over det regnskab, der er omhandlet i stk. 1, litra a). Opgørelsen udarbejdes på samme måde som opgørelserne over egne indtægter og sendes til Europa-Kommissionen sammen med dem vedrørende egne indtægter. Det samlede importafgiftsbeløb, der er opkrævet ved hvert udpeget toldsted, skal dog også fremgå af opgørelserne, og Europa-Kommissionen skal på anmodning tilsendes en fordeling efter transaktionsniveau.
4.
Bilagene opbevares i overensstemmelse med artikel 3, første og andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014. Disse bilag og andre bilag vedrørende egne indtægter arkiveres hver for sig.
5.
Der tages ikke højde for berigtigelser af fastlagte afgifter eller af regnskabet foretaget efter den 31. december det tredje år efter det år, hvor den oprindelige fastlæggelse fandt sted, undtagen på punkter, som enten Europa-Kommissionen, en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har gjort opmærksom på inden denne dato.
6.
Artikel 2 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/768 finder anvendelse. De relevante inspektionsforanstaltninger finder også anvendelse på sådanne bilag, jf. artikel 2, stk. 3, litra c), i nævnte forordning, som dokumenterer, at varerne er ankommet til Gibraltar.
7.
Medlemsstaterne krediterer til Europa-Kommissionens konto, jf. artikel 9 i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, inden for de frister, der er angivet i samme forordnings artikel 10, stk. 1, de fordringer, der er opført i regnskabet i overensstemmelse med stk. 1, litra a). Medlemsstaterne tilbageholder i opkrævningsomkostninger en procentdel af de importafgifter, der er opkrævet på vegne af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, i overensstemmelse med den gældende tilbageholdelsessats i Unionen.
8.
Medlemsstaterne fritages kun for forpligtelsen til at stille de beløb til Europa-Kommissionens rådighed, der svarer til de fastslåede afgifter for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis betingelserne i artikel 13, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 er opfyldt.
9.
Europa-Kommissionen overfører de beløb, der er krediteret en konto, som er åbnet af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, inden for tredive dage efter datoen for en medlemsstat meddelelse om, at et beløb er blevet krediteret. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar meddeler Europa-Kommissionen de nærmere oplysninger om den konto, der skal krediteres, og bærer eventuelle omkostninger forbundet med denne konto.
10.
Ved gennemførelsen af stk. 1, litra a) og b), finder artikel 4 og 7 i dette bilag anvendelse.
ARTIKEL 4
Afslutning af regnskabsprocedurer på udpegede toldsteder
1.
Importafgifter opføres i "regnskabet for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar" (ved en procedure svarende til den, der er beskrevet i artikel 6, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte artikel. Myndighederne i medlemsstater med udpegede toldsteder kan dog beslutte ikke at opføre et beløb i "regnskabet for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar", hvis de fastlagte afgifter, for hvilke der er stillet sikkerhed, er blevet anfægtet og kan blive ændret efter tvistbilæggelsen. I så fald opføres importafgiftsbeløbet i afventning af de nationale administrative eller retlige procedurer, som de kompetente myndigheder har indledt, i et særskilt regnskab for "Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar" (ved en procedure svarende til den, der er beskrevet i artikel 6, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014).
2.
I stk. 1 anses følgende for at være "kompetente myndigheder":
a)
for så vidt angår spørgsmål vedrørende gennemførelsen af love, regler eller administrative bestemmelser, der gælder i toldspørgsmål, de administrative eller retslige myndigheder i den medlemsstat, der har foretaget toldbehandlingen, eller, hvor det er relevant, i Unionen
b)
for så vidt angår spørgsmål vedrørende proceduremæssige bestemmelser, de administrative eller retslige myndigheder i den medlemsstat, der har foretaget toldklareringen og
c)
for så vidt angår spørgsmål vedrørende tvangsinddrivelse af gæld, de retlige myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, i Gibraltar eller de kompetente myndigheder i Unionen på deres områder.
ARTIKEL 5
Afslutning af den særlige forsendelsesprocedure
1.
Den særlige forsendelsesprocedure afsluttes af toldmyndighederne i afgangstoldstedet, når det på grundlag af en sammenligning mellem de oplysninger, der foreligger på afgangstoldstedet, og de oplysninger, der foreligger på bestemmelsestoldstedet, kan konstateres, at proceduren er ophørt på korrekt vis.
2.
Hvis den særlige forsendelsesprocedure ikke kan afsluttes og under alle omstændigheder senest tre måneder efter frigivelsen af varerne til forsendelse, registreres dette i det register, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i dette bilag, og der foretages en berigtigelse af den oprindelige opførelse i regnskabet for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. I så fald fastsættes importafgifterne som EU's egne indtægter og opføres i det regnskab, der er beskrevet i artikel 6, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, eller, hvis det er relevant, i det særskilte regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, andet afsnit, i nævnte forordning. Denne anvendelse berører ikke eventuelle rettelser, som kan vise sig nødvendige, f.eks. i lyset af undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med forsendelsesordningerne, eller som følge af foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med gensidig bistand som fastsat i protokoller om gensidig bistand mellem de administrative myndigheder i toldspørgsmål og om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift og punktafgifter og om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter.
ARTIKEL 6
Transaktionsafgift og punktafgifter
1.
Det udpegede toldsted fører med henblik på kontrol et register med nærmere oplysninger om al import til Gibraltar, herunder:
a)
henvisning til bogførte afgifter
b)
varekoder
c)
varemængder og -værdi
d)
dato for antagelse af angivelsen
e)
ansættelsesgrundlag
f)
afgiftsbeløbets størrelse
g)
masterreferencenummer (T1GIXXX) og
h)
eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige for beregningen af transaktionsafgiften og punktafgiften, hvis det er relevant.
Disse oplysninger fremsendes til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder med henblik på beregning af den skyldige transaktionsafgift og punktafgift, hvis det er relevant, ved frembydelsen af varerne i Gibraltar for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder.
2.
Hvis meddelelserne eller dokumentationen for transaktionsafgift og punktafgifter, hvis det er relevant, ikke fremlægges, eller hvis transitforsendelsen ikke kunne afsluttes, indføres det i det register, der er omhandlet i stk. 1. Det relevante udpegede toldsted behandler i så fald forsendelsen som en uretmæssig indførelse og opkræver de gældende moms- og punktafgifter i den medlemsstat, hvor det udpegede toldsted er beliggende. Den ansvarlige for forsendelsesproceduren hæfter for det relevante beløb. Denne anvendelse af moms- og punktafgifter må ikke berøre eventuelle rettelser, som kan vise sig nødvendige, f.eks. i lyset af undersøgelser, der er foretaget, eller som følge af foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med gensidig bistand som fastsat i protokoller om gensidig bistand mellem de administrative myndigheder i toldspørgsmål og om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift og punktafgifter og om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter.
3.
Uanset stk. 2 kan varer, der er frigivet til omsætning, med hensyn til importafgifter, for hvilke der er et berettiget forretningsmæssigt behov for at suspendere opkrævningen af transaktionsafgift og punktafgifter, blive omfattet af undtagelserne i bilag 19, artikel 1, stk. 5, idet proceduren i bilag 19, artikel 1, stk. 5-9, finder tilsvarende anvendelse.
ARTIKEL 7
Afslutning af grænseformaliteter for varer,
der er henført under en særlig procedure, dog ikke forsendelsesproceduren
1.
De procedurer, der er omhandlet i stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på forarbejdede produkter og på varer, der føres ind i Gibraltars område, og for hvilke der er opstået toldskyld.
2.
Toldangivelsen for afslutning af proceduren for aktiv forædling eller proceduren for midlertidig import indgives til det udpegede toldsted, hvor angivelsen vedrørende varernes henførsel under den pågældende procedure blev forelagt. Forarbejdede produkter af de varer, der blev henført under proceduren for aktiv forædling, eller de varer, der blev henført under proceduren for aktiv forædling eller proceduren for midlertidig import i Gibraltar, skal frembydes fysisk på det udpegede toldsted, når toldangivelsen til afslutning indgives.
3.
Under særlige og behørigt begrundede omstændigheder kan varer eller forarbejdede produkter af varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, eller varer, der er henført under proceduren for midlertidig import, forlade Gibraltar ad søvejen til lande og områder uden for toldunionen fra Gibraltar havn uden at være blevet frembudt fysisk på det udpegede toldsted. Indehaveren af tilladelsen skal fremlægge en reeksportangivelse på det udpegede toldsted, der meddelte bevillingen til aktiv forædling af varerne i overensstemmelse med dette bilags artikel 8, stk. 1, mindst 48 timer før den faktiske fjernelse fra Gibraltars havn. Varerne skal være fysisk til stede i Gibraltars havn på det tidspunkt, hvor reeksportangivelsen forelægges det udpegede toldsted. Det udpegede toldsted afslutter proceduren for aktiv forædling, når bevillingshaveren fremlægger dokumentation for, at varerne har forladt toldunionen.
4.
Under særlige og behørigt begrundede omstændigheder kan varer, der ankommer ad søvejen til havnen i Gibraltar fra lande og områder uden for toldunionen, henføres under proceduren for aktiv forædling eller proceduren for midlertidig import. Derudover kan brændstof til kommercielle søgående fartøjer, som skal henføres under toldoplagsproceduren med henblik på efterfølgende anvendelse i forbindelse med skibsforsyninger, ankomme ad søvejen til Gibraltars havn. Toldangivelsen sendes til det udpegede toldsted, og varerne må ikke flyttes fra havnen, før det udpegede toldsted har frigivet varerne til den relevante særlige procedure.
ARTIKEL 8
Eksport fra Gibraltar til lande og områder uden for toldunionen
1.
Toldklarering i forbindelse med eksport fra Gibraltar til lande og områder uden for toldunionen foretages på et udpeget toldsted.
Toldklareringsformaliteterne vedrørende ovennævnte eksport foretages af det udpegede toldsted i overensstemmelse med de EU-retlige bestemmelser, der ville finde anvendelse, hvis varerne blev eksporteret fra Unionen.
2.
Hvis varerne med henblik på stk. 1 frembydes for det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder, udsteder disse myndigheder et T1GI- eller T2GI-dokument, som forelægges for et udpeget toldsted, som fungerer som bestemmelsestoldsted. Hvis varer i Gibraltar frembydes for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder med henblik på at blive sendt til Unionen, benyttes NCTS under anvendelse af kode T1GI eller T2GI, alt efter hvad der er relevant (reeksport fra et toldoplag eller efter aktiv forædling eller midlertidig indførsel). Forsendelsesoplysningerne om varerne angives i NCTS, og varerne sendes efter forsendelsesproceduren til det udpegede toldsted, der fungerer som bestemmelsestoldsted.
3.
Proceduren i dette bilags artikel 5 finder tilsvarende anvendelse. Hvis toldafgangsstedet i Gibraltar ikke har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere, at varerne er ankommet til et udpeget toldsted, opkræver Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i tilfælde af kode T2GI den moms og de punktafgifter, der er gældende i den medlemsstat, hvor det udpegede toldsted er beliggende, og overfører de opkrævede afgifter til de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat. Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder imidlertid kan fremlægge afgørende dokumentation for, at varerne under forsendelse i sidste ende er forblevet i Gibraltar, opkræves i stedet den transaktionsafgift og de punktafgifter, hvis det er relevant, der er gældende i Gibraltar.
I tilfælde af T1GI underretter afgangstoldstedet det udpegede toldsted, der fungerede som bestemmelsessted i Unionen, som fastlægger toldafgifter, moms og punktafgifter, hvis det er relevant.
4.
De praktiske vilkår for gennemførelsen af stk. 3 fastlægges i administrative ordninger mellem de kompetente myndigheder i Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder.
5.
Skibsforsyninger må kun forlade Gibraltars område via havnen eller lufthavnen i overensstemmelse med EU's bestemmelser om told og indirekte beskatning, der finder anvendelse på tilsvarende transaktioner i Unionen. Stk. 1 finder anvendelse med undtagelse af frembydelsen for varer på et udpeget toldsted.
Tillæg 1
UDPEGEDE TOLDSTEDER
1.
Dette tillæg indeholder en liste over de toldsteder, Unionen har udpeget med henblik på denne aftale ("udpegede toldsteder"), og hvoraf der skal være mindst tre, der er beliggende i Spanien som følger:
a)
La Línea de la Concepción
b)
Algeciras og
c)
Sagunto.
2.
Der skal dog også udpeges et sekundært udpeget toldsted i [Portugal], som skal være tilgængeligt med henblik på denne aftale og fungere udelukkende i tilfælde af, at alle de udpegede toldsteder i Spanien er utilgængelige i mere end 24 timer på grund af uforudseelige omstændigheder eller force majeure. I så fald meddeler Kommissionen straks [Portugal], at det er nødvendigt at gøre brug af det sekundære udpegede toldsted, som skal anvende procedurerne for driftskontinuitet i henhold til Unionens toldbestemmelser.
Tillæg 2
Hvis varerne er berettiget til præferencetoldbehandling som anført i aftalen nedenfor, anvendes de respektive toldkontingenter og toldsatser og, alt efter hvad der er relevant, procedurerne for verifikation og administrativt samarbejde:
Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side.
________________
BILAG 22
PRAKTISKE VILKÅR FOR ANVENDELSEN AF ARTIKEL 265
ARTIKEL 1
Fælles besøg til Gibraltar
1.
De kompetente myndigheder i Unionen indgiver en meddelelse til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder med henblik på, at repræsentanter for de kompetente myndigheder i Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder foretager et fælles besøg for at inspicere de relevante luftfartøjer, skibe, infrastrukturer og faciliteter i Gibraltar, hvor der er konstateret en risiko for Unionens indre marked for varer.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder skal stille sig til rådighed, så besøget kan foretages i fællesskab med Unionens kompetente myndigheder.
3.
De praktiske vilkår for besøg, der foretages i henhold til denne artikel, fastsættes i administrative ordninger mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien.
ARTIKEL 2
Aktioner og foranstaltninger
1.
Med forbehold af aftalens artikel 260-264 kan følgende aktioner og foranstaltninger iværksættes i løbet af fælles besøg:
a)
verifikation af onlineoplysninger, herunder tolddokumenter, som Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder fremlægger i realtid vedrørende skibe og luftfartøjer, der ankommer til og forlader havnen og lufthavnen, navnlig med henblik på risikovurdering
b)
inspektioner af skibe og luftfartøjer i havnen eller lufthavnen med henblik på at verificere, at varer ikke lastes eller losses fra disse skibe og luftfartøjer på anden måde end i overensstemmelse med dette afsnit
c)
selektiv kontrol af varer, der transporteres med skibe og luftfartøjer, i havnen eller lufthavnen på grundlag af en risikovurdering
d)
stikprøvebaseret og risikobaseret inspektion af varer, der indføres af passagerer på skibe og luftfartøjer, med henblik på at verificere, at disse passagerer ikke medbringer forbudte varer eller varer i mængder, der overskrider den tilladte mængde på grundlag af denne aftale med forbehold af bilag 23 og
e)
inspektionsforanstaltninger som anført i bilag 21, artikel 3, stk. 6.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder iværksætter aktionerne og foranstaltningerne hurtigt.
2.
De kompetente myndigheder i Unionen skal med forbehold af aftalens artikel 260-264 have fortsat onlineadgang til følgende oplysninger:
a)
tidsplan for alle indgående og udgående skibe og luftfartøjer i havnen og lufthavnen
b)
ankomst- og afgangsmeddelelser fra alle skibe, både og luftfartøjer
c)
eventuelle tolddokumenter vedrørende de skibe og luftfartøjer, der er omhandlet i litra a) og
d)
antal og karakter af alle tidligere kontroller, som Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder har foretaget af besætninger og passagerer på alle de skibe og luftfartøjer, der er omhandlet i litra a), og som er ankommet til eller har forladt havnen og lufthavnen.
ARTIKEL 3
Håndhævelse og opfølgning på fælles besøg
1.
Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder tilsidesætter deres forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 2, suspenderes forsendelser af kommercielle varer til eller fra havnen og, hvor det er tilladt, i lufthavnen i Gibraltar efter de kompetente myndigheder i Unionens meddelelse til Europa-Kommissionen, jf. dog artikel 252. Enhver sådan suspension ophører på det tidspunkt, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder opfylder deres forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 2.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder underretter de kompetente myndigheder i Unionen om de foranstaltninger og sanktioner, der er iværksat som følge af resultaterne af et fælles besøg.
ARTIKEL 4
Databeskyttelse
De kompetente myndigheder i Unionen må kun gøre brug af de oplysninger, der er omhandlet i dette bilag, til at udøve deres rettigheder i henhold til aftalen. Unionen sikrer, at de kompetente myndigheder i Unionen ikke videregiver oplysninger til andre end Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, medmindre de har blevet bemyndiget hertil af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder. Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder må kun afslå at give tilladelse til en sådan videregivelse af behørigt begrundede årsager.
ARTIKEL 5
Oplysninger fra udpegede toldsteder
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder kan kræve skriftlige oplysninger om, hvordan handelen med Gibraltar administreres. Det udpegede toldsted meddeler sådanne oplysninger hurtigst muligt.
________________
BILAG 23
BESTEMMELSER OM VARER, SELSKABSDYR OG LIKVIDE MIDLER, DER MEDBRINGES AF REJSENDE,
JF. ARTIKEL 247, STK. 3, OG ARTIKEL 267
AFDELING 1
KONTROL MED LIKVIDE MIDLER
ARTIKEL 1
Definitioner
1.
I dette bilag forstås ved:
a)
"ihændehaverpapirer": andre instrumenter end kontanter, som giver ihændehaverne ret til at gøre krav på et finansielt beløb mod fremvisning af instrumenterne uden at skulle bevise deres identitet eller ret til beløbet. Disse instrumenter er:
i)
rejsechecks og
ii)
checks, gældsbreve og pengeanvisninger, der enten er i ihændehaverform, underskrevet, men med modtagers navn udeladt, endosseret uden restriktion, udstedt til en fiktiv modtager eller i en anden sådan form, at retten til fordringen overgår ved overdragelse.
b)
"likvide midler": kontanter, ihændehaverpapirer, råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672
c)
"råvare anvendt som højlikvidt værdiopbevaringsmiddel": en vare som anført i bilag I, nr. 1), til forordning (EU) 2018/1672 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, af høj værdi i forhold til sin volumen, som let kan konverteres til kontanter på tilgængelige handelsmarkeder, samtidig med at transaktionsomkostningerne er beskedne
d)
"kompetente myndigheder": Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars toldmyndigheder og Kongeriget Spaniens toldmyndigheder – afhængigt af bestemmelsesstedet og
e)
"kontanter": pengesedler og mønter, som er i omløb som betalingsmidler, eller som har været i omløb som betalingsmidler og stadig kan omveksles i finansielle institutter eller centralbanker til pengesedler og mønter, som er i omløb som betalingsmidler.
2.
Denne aftales artikel 19 finder anvendelse.
ARTIKEL 2
Forpligtelse til at angive ledsagede likvide midler
1.
Bærere, som bærer 10 000 EUR eller derover i likvide midler, skal som hovedregel angive de pågældende likvide midler til de kompetente myndigheder i lufthavnen, når de rejser ind i eller ud af Gibraltar, og stille midlerne til rådighed for myndighederne med henblik på kontrol. Pligten til at angive likvide midler anses ikke for opfyldt, hvis de afgivne oplysninger er ukorrekte eller ufuldstændige, eller hvis de likvide midler ikke stilles til rådighed med henblik på kontrol.
2.
Den i stk. 1 omhandlede angivelse skal indeholde nærmere oplysninger om følgende:
a)
bæreren, herunder fulde navn, kontaktoplysninger omfattende adresse, fødselsdato og fødested, nationalitet og identifikationsdokumentnummer
b)
ejeren af de likvide midler, herunder fulde navn, kontaktoplysninger omfattende adresse, fødselsdato og fødested, nationalitet og identifikationsdokumentnummer, hvis ejeren er en fysisk person, eller fulde navn, kontaktoplysninger omfattende adresse, registreringsnummer og, hvis det er til rådighed, momsregistreringsnummer, hvis ejeren er en juridisk person
c)
såfremt oplysninger herom er til rådighed, den tiltænkte modtager af de likvide midler, herunder fulde navn, kontaktoplysninger omfattende adresse, fødselsdato og fødested, nationalitet og identifikationsdokumentnummer, hvis den tiltænkte modtager er en fysisk person, eller fulde navn, kontaktoplysninger omfattende adresse, registreringsnummer og, hvis det er til rådighed, momsregistreringsnummer, hvis den tiltænkte modtager er en juridisk person
d)
de likvide midlers art og beløb eller værdi
e)
de likvide midlers økonomiske oprindelse
f)
de likvide midlers tiltænkte anvendelse
g)
transportruten og
h)
transportmidlet.
3.
De i denne artikels stk. 2 anførte oplysninger gives skriftligt eller elektronisk under anvendelse af den angivelsesblanket, der er omhandlet i bilagets tillæg 1. Angiveren skal efter anmodning have udleveret en bekræftet kopi af angivelsen.
ARTIKEL 3
De kompetente myndigheders beføjelser
1.
For at kontrollere overholdelsen af den i artikel 2 fastsatte forpligtelse til at angive ledsagede likvide midler har de kompetente myndigheder beføjelse til at foretage kontrol af fysiske personer, deres bagage og deres transportmiddel i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i national ret. Denne kontrol skal som hovedregel foretages i lufthavnens lokaler, herunder for passagerer, der ankommer til eller afrejser fra havnen.
2.
Hvis forpligtelsen til at angive ledsagede likvide midler efter artikel 2 ikke er opfyldt, udarbejder de kompetente myndigheder på eget initiativ en skriftlig eller elektronisk angivelse, som så vidt muligt indeholder de nærmere oplysninger, der er anført i artikel 2, stk. 2.
3.
Med henblik på artikel 4 udøver de kompetente myndigheder også de beføjelser, der er tillagt dem ved nærværende artikel.
ARTIKEL 4
Beløb under tærsklen, der mistænkes for at være forbundet med kriminelle handlinger
Hvis de kompetente myndigheder opdager en bærer med et beløb i likvide midler under den tærskel, der er omhandlet i artikel 2, og at der er indikationer på, at de likvide midler har forbindelse til kriminelle handlinger, registrerer myndighederne denne oplysning og de nærmere oplysninger, der er anført i artikel 2, stk. 2.
ARTIKEL 5
Kompetente myndigheders midlertidige tilbageholdelse af likvide midler
1.
De kompetente myndigheder kan midlertidigt tilbageholde likvide midler ved en administrativ afgørelse i overensstemmelse med betingelserne i denne aftale og national ret, hvis:
a)
forpligtelsen til at angive ledsagede likvide midler efter artikel 2 ikke er opfyldt, eller
b)
der er indikationer på, at de likvide midler, uanset beløbsstørrelsen, har forbindelse til kriminelle handlinger.
2.
Den i stk. 1 omhandlede administrative afgørelse er omfattet af et effektivt retsmiddel efter procedurerne i national ret. De kompetente myndigheder meddeler en begrundelse for den administrative afgørelse til:
a)
den person, der er forpligtet til at afgive oplysningerne i overensstemmelse med artikel 2, eller
b)
den person, der er forpligtet til at afgive oplysningerne i overensstemmelse med artikel 4.
3.
Varigheden af den midlertidige tilbageholdelse skal efter national ret være nøje begrænset til det tidsrum, der er påkrævet, for at de kompetente myndigheder kan fastslå, hvorvidt sagens omstændigheder berettiger yderligere tilbageholdelse. Varigheden af den midlertidige tilbageholdelse må ikke overstige 30 dage. Efter at have foretaget en grundig vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden af yderligere midlertidig tilbageholdelse kan de kompetente myndigheder beslutte at forlænge perioden for midlertidig tilbageholdelse til højst 90 dage. Hvis der inden for denne periode ikke træffes nogen afgørelse om yderligere tilbageholdelse af de likvide midler, eller hvis det fastslås, at sagens omstændigheder ikke berettiger yderligere tilbageholdelse, skal de likvide midler omgående frigives til:
a)
den person, som de likvide midler blev midlertidigt tilbageholdt fra, i de situationer, der er omhandlet i artikel 2, eller
b)
den person, som de likvide midler blev midlertidigt tilbageholdt fra, i de situationer, der er omhandlet i artikel 4.
ARTIKEL 6
Indgivelse af oplysninger til den finansielle efterretningsenhed (FIU)
De kompetente myndigheder fremsender de oplysninger, der er blevet indsamlet i angivelserne af likvide midler og i løbet af deres kontrol, til den finansielle efterretningsenhed (FIU), som er kompetent for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL 7
Sanktioner
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar indfører sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde af, at den i artikel 2 fastsatte forpligtelse til at indberette ledsagede likvide midler ikke overholdes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
AFDELING 2
REJSENDES AFGIFTSFRI INDFØRSEL
ARTIKEL 8
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar fritager på grundlag af enten beløbsmæssige eller mængdemæssige grænser, som ikke må overstige dem, der er fastsat i dette bilag, varer, som medbringes i rejsendes personlige bagage, for told og indirekte beskatning, forudsat at importen er uden erhvervsmæssig karakter.
ARTIKEL 9
Med henblik på anvendelsen af fritagelserne forstås ved "personlig bagage" den samlede bagage, som den rejsende kan fremvise for toldmyndighederne ved ankomsten, samt den bagage, som den rejsende senere fremviser for samme myndigheder, såfremt det godtgøres, at denne bagage ved afrejsen blev indskrevet som rejsegods hos det selskab, der har varetaget befordringen af den rejsende. Kun brændstof, der er omhandlet i artikel 15, betragtes som personlig bagage.
ARTIKEL 10
1.
Med henblik på anvendelsen af undtagelserne, og uden at det berører bilagets artikel 11-17, anses import som værende uden erhvervsmæssig karakter, hvis den udelukkende består af varer til den rejsendes personlige bruge eller til brug for dennes familie eller af varer, der er beregnet til gaver. Hyppigheden, med hvilken varerne importeres af de rejsende, deres karakter eller deres mængde må ikke være af en sådan art, at det tyder på, at de importeres til erhvervsmæssig brug.
2.
Varer, der importeres i den rejsendes personlige bagage, og som overstiger de beløbsmæssige eller mængdemæssige grænser, der er fastsat i dette bilag, men som stadig anses for at være uden erhvervsmæssig karakter i overensstemmelse med stk. 1, er genstand for angivelse og kontrol, jf. bilagets artikel 22, stk. 2.
ARTIKEL 11
1.
Hvis der er tale om andre rejsende med fly eller skib end dem, der er omhandlet i bilagets artikel 12, 13 og 15, fritager Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar import af varer uden erhvervsmæssig karakter for told og indirekte beskatning, såfremt værdien af varerne ikke overstiger et beløb svarende til 430 EUR pr. person.
Hvis der er tale om andre rejsende over land end dem, der er omhandlet i bilagets artikel 12, 13 og 15, fritager Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen import af varer uden erhvervsmæssig karakter for told og indirekte beskatning, såfremt værdien af varerne ikke overstiger et beløb svarende til 300 EUR pr. person.
2.
Hvis der er tale om rejsende under 15 år fastsættes de beløbsmæssige grænser, der er omhandlet i stk. 1, uanset transportmiddel til 175 EUR.
3.
Ved anvendelsen af de beløbsmæssige grænser kan værdien af en enkelt vare ikke deles op.
4.
Værdien af en rejsendes personlige bagage, der indføres midlertidigt eller genindføres efter midlertidig udførsel, og værdien af den mængde lægemidler, der kræves til opfyldelse af en rejsendes personlige behov, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af fritagelserne i stk. 1 og 2.
ARTIKEL 12
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar fritager følgende typer tobaksvarer, der importeres med fly eller skib, for told og indirekte beskatning:
a)
200 cigaretter eller 80 cigaretter for besætningsmedlemmer på et transportmiddel, der benyttes ved grænsepassage
b)
100 cigarillos
c)
50 cigarer og
d)
250 g røgtobak.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionen fritager følgende typer tobaksvarer, der importeres over land, for told og indirekte beskatning:
a)
200 cigaretter eller 80 cigaretter for beboere eller grænsearbejdere
b)
100 cigarillos
c)
50 cigarer og
d)
250 g røgtobak.
3.
De mængder, der er anført i litra a)-d), udgør med henblik på stk. 4, 100 % af den samlede tilladte mængde for tobaksvarer. Cigarillos må højst veje 3 g pr. stk.
4.
Fritagelsen kan af alle rejsende anvendes for enhver kombination af tobaksvarer, forudsat at de procentdele, der udnyttes til de enkelte afgiftsfri mængder, tilsammen ikke overstiger 100 %.
ARTIKEL 13
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar fritager alkohol og andre alkoholholdige drikkevarer end stille vin og øl for told og indirekte beskatning inden for følgende mængdemæssige grænser:
a)
i alt 1 liter alkohol og alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold på over 22 % vol, eller ikke-denatureret ethylalkohol med et alkoholindhold på 80 % vol. og derover og
b)
i alt 2 liter alkohol og alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold på højst 22 % vol.
De mængder, der er anført i litra a) og b), udgør med henblik på stk. 2, 100 % af den samlede tilladte mængde for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
2.
Fritagelsen kan af alle rejsende anvendes for enhver kombination af de i stk. 1 nævnte typer alkohol og alkoholholdige drikkevarer, forudsat at de procentdele, der udnyttes til de enkelte afgiftsfri mængder, tilsammen ikke overstiger 100 %.
3.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar fritager i alt 4 liter stille vin og 16 liter øl fra indirekte beskatning.
ARTIKEL 14
Fritagelserne i medfør af artikel 12 og 13 gælder ikke for rejsende under 17 år.
ARTIKEL 15
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar fritager for ethvert motorkøretøj det brændstof, der findes i en normal tank, og en mængde brændstof på højst 10 l i en transportabel beholder, for told og indirekte beskatning.
ARTIKEL 16
Der tages ikke hensyn til værdien af de i artikel 12, 13 eller 15 nævnte varer ved anvendelsen af den i artikel 11 fastsatte fritagelse.
ARTIKEL 17
Varer uden erhvervsmæssig karakter, der medbringes af rejsende i overensstemmelse med bilagets artikel 8-16, mellem Unionen og Gibraltar, er ikke omfattet af godtgørelsen af indirekte skatter, når de forlader en parts område og ankommer til den anden parts område.
ARTIKEL 18
Ved afslutningen af den overgangsperiode, der er fastsat i artikel 2 i bilag 6, eller som fastsat i overensstemmelse med artikel 248 og uanset aftalens artikel 247, stk. 5,
a)
træffer Unionen de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at varer uden erhvervsmæssig karakter, der medbringes i bagagen af rejsende fra Gibraltar over land eller via Gibraltars lufthavn eller havn, behandles som transaktioner med oprindelse i Spanien med hensyn til både harmoniserede punktafgifter og moms, forudsat at der er indført et system i Gibraltar til anvendelse af punktafgifter og transaktionsafgift, herunder satser og fritagelser som fastsat i denne aftale
b)
træffer Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at varer uden erhvervsmæssig karakter, der medbringes i bagagen af rejsende til Gibraltar over land eller fra en lufthavn eller havn i Unionen, behandles som transaktioner med oprindelse i Gibraltar med hensyn til både harmoniserede punktafgifter og moms, forudsat at der er indført et system i Gibraltar til anvendelse af punktafgifter og transaktionsafgift, herunder satser og fritagelser som fastsat i denne aftale og
c)
kan parterne, hvis det uafhængige rådgivende organ har konstateret en forvridning i henhold til artikel 248, stk. 4, litra b), og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ikke har overholdt sin forpligtelse i henhold til artikel 248, stk. 5, genindføre afgiftsfritagelse for varer uden erhvervsmæssig karakter, der medbringes i bagagen af rejsende. Parterne må ikke genindføre en sådan afgiftsfritagelse, hvis Unionen har påberåbt sig beskyttelsesproceduren i henhold til artikel 249.
AFDELING 3
FØDEVARER, PLANTER, PLANTEPRODUKTER OG SELSKABSDYR
ARTIKEL 19
1.
Med hensyn til personlig bagage og selskabsdyr, som ledsager rejsende, der ankommer til Gibraltars havn og lufthavn, finder følgende EU-retlige bestemmelser anvendelse i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar:
a)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven") – del VI (artikel 244-256)
b)
Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår dyresundhedsmæssige krav til ikkekommerciel flytning af selskabsdyr, der skal vedtages på grundlag af dyresundhedslovens artikel 3, stk. 5, artikel 245, stk. 3, artikel 246, stk. 3, artikel 249, stk. 3, artikel 252, stk. 1, og artikel 254 [i anvendelse fra den 22. april 2026]
c)
Kommissionens gennemførelsesforordninger om henholdsvis "vedtagelse af lister over tredjelande eller områder, der overholder visse betingelser for ikkekommerciel flytning af selskabsdyr", "fastlæggelse af et standardidentifikationsdokument til brug ved ikkekommerciel flytning af selskabsdyr" og om "ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 for så vidt angår status som sygdomsfri med hensyn til infektion med Echinococcus multilocularis og berigtigelse af bilag VIII", der skal vedtages på grundlag af dyresundhedslovens artikel 36, stk. 4, artikel 245, stk. 4, artikel 253, stk. 1, og artikel 255 [i anvendelse fra den 22. april 2026]
d)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF
e)
Artikel 7, 8, 9, 11 og 12 i Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2019/2122 af 10. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår visse kategorier af dyr og varer, der er undtaget fra offentlig kontrol ved grænsekontrolsteder, særlig kontrol af passagerers personlige bagage og af små sendinger af varer til fysiske personer, som ikke er bestemt til at blive markedsført, og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011
f)
Artikel 164 og 165 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter og
g)
Artikel 3, litra s), til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre dyr, avlsmateriale og animalske produkter til Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429
[Lovgivning i anvendelse indtil den 21. april 2026:]
h)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003 (i anvendelse indtil den 21. april 2026)
i)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 577/2013 af 28. juni 2013 om standardidentifikationsdokumenter til brug ved ikke-kommerciel flytning af hunde, katte og fritter, fastlæggelse af lister over områder og tredjelande samt krav vedrørende format, layout og sprog for erklæringer, der attesterer opfyldelse af visse betingelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 (i anvendelse indtil den 21. april 2026)
j)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/772 af 21. november 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 for så vidt angår forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af Echinococcus multilocularis-infektioner hos hunde og om ophævelse af delegeret forordning (EU) nr. 1152/2011 (i anvendelse indtil den 21. april 2026)
k)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/878 af 18. juni 2018 om vedtagelse af listen over medlemsstater eller dele af medlemsstaternes områder, der overholder kategoriseringsreglerne i artikel 2, stk. 2 og 3, i delegeret forordning (EU) 2018/772 for så vidt angår anvendelsen af forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af Echinococcus multilocularis-infektion hos hunde (i anvendelse indtil den 21. april 2026)
l)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1933 af 14. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 for så vidt angår regler for ikke-kommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr til en medlemsstat fra et territorium eller et tredjeland (i anvendelse indtil den 21. april 2026) og
m)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1938 af 9. november 2021 om fastlæggelse af et standardidentifikationsdokument til brug ved ikkekommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr til en medlemsstat fra et territorium eller et tredjeland og om ophævelse af beslutning 2007/25/EF (i anvendelse indtil den 21. april 2026)
2.
Procedurer og kontrol, der er fastlagt i den lovgivning, der er anført i stk. 1, finder ikke anvendelse på personlig bagage og selskabsdyr, der medbringes af rejsende, som rejser mellem Unionen og Gibraltar over landgrænsen.
3.
Denne aftales artikel 19 finder anvendelse.
AFDELING 4
AFSLUTTENDE FÆLLES BESTEMMELSER
ARTIKEL 20
1.
Produkter, der indføres i Unionen af rejsende over land umiddelbart efter ankomst via havnen eller lufthavnen, er fritaget for de procedurer, der gælder varer, selskabsdyr og likvide midler, og som er fastsat i dette bilag.
2.
Med henblik på stk. 1 sikrer parterne, at varer i bagage tilhørende passager, der kommer gennem havnen, som hovedregel øjeblikkeligt overføres til lufthavnen med henblik på nødvendig kontrol sammen med og på samme betingelser som passagererne selv, jf. aftalens artikel 29, stk. 3.
ARTIKEL 21
Den relevante aktuelle og kommende EU-lovgivning om:
a)
forbud og restriktioner, navnlig reglerne vedrørende våben, varer med dobbelt anvendelse og kulturgoder samt CITES og
b)
forpligtelsen til at pålægge sanktioner
finder anvendelse på varer i dette bilag, som indføres i og udføres af Gibraltar som præciseret af Specialudvalget om Økonomi og Handel.
ARTIKEL 22
1.
Der indføres administrative ordninger mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien med henblik på udveksling af oplysninger om angivelser og oplysninger, der indhentes i henhold til dette bilag, og vedrørende anvendelsen af procedurer og kontrol af varer, likvide midler og selskabsdyr, der medbringes af passagerer, som rejser ind i Gibraltar eller Unionen over land, samt vedrørende den EU-lovgivning, der er anført i bilagets artikel 21.
2.
De kompetente myndigheder i Unionen opretter i lufthavnen en skranke, der fungerer som filial for et udpeget toldsted, alene med henblik på angivelser og kontrol:
a)
vedrørende varer, der medbringes af rejsende fra områder uden for toldunionen til Gibraltar, eller for varer, som rejsende bringer ind i Unionen fra Gibraltar og
b)
vedrørende likvide midler, der bringes ind i Unionen
ad land-, sø- eller luftvejen.
3.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder kan, uden at dette berører stk. 1, foretage kontrol af varer, som medbringes af rejsende mellem Unionen og Gibraltar til enhver tid og på ethvert sted på deres respektive toldområde, herunder landgrænsen, hvis det skønnes nødvendigt.
Tillæg 1
ANGIVELSE AF LIKVIDE MIDLER
________________
BILAG 24
INDIREKTE BESKATNING I GIBRALTAR
I HENHOLD TIL ARTIKEL 247, stk. 3, OG ARTIKEL 248
AFDELING 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
Transaktionsskattens og punktafgiftens anvendelsesområde og forfald
1.
Transaktionsskatten og punktafgiften pålægges og opkræves, hvor det er relevant, af de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar:
a)
når de varer, der var i fri omsætning i Unionen, transporteres til Gibraltar efter frembydelse af varerne for de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og transporteres under den særlige forsendelsesordning for Gibraltar i overensstemmelse med proceduren i bilag 19
b)
når varerne indføres til Gibraltar fra lande og områder uden for toldunionen efter frembydelse af varerne for de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og transporteres under den særlige forsendelsesordning for Gibraltar i overensstemmelse med proceduren i bilag 21
c)
når EU-varer inden for rammerne af de særlige procedurer, der er fastsat i bilag 19 og 21 (skatte- eller toldprocedurer), bringes i omsætning i Gibraltar, eller der er opstået toldskyld for ikke-EU-varer
d)
når varer, der er fremstillet i Gibraltar, forlader produktionsanlægget
e)
når det konstateres, at varer er kommet ind i Gibraltar på irregulær vis, eller
f)
når varer, der indføres til Gibraltar af rejsende, overstiger de kvantitative tærskler, der er fastsat i bilag 23, men stadig ikke anses for at være af kommerciel karakter efter angivelsen eller afslutningen af kontrollen.
2.
Med henblik på stk. 1, litra d), anses varer for at have forladt produktionsanlægget:
a)
når varerne fysisk forsendes eller transporteres ud af produktionsanlægget af eller på vegne af producenten, uanset bestemmelsesstedet for eller formålet med en sådan flytning
b)
det tidspunkt, hvor retten til som ejer at råde over varerne overdrages til en anden part, enten ved salg, bytte eller på anden lovlig vis, selv om varerne forbliver på produktionsanlægget.
ARTIKEL 2
Beskatningsgrundlag og sats for transaktionsskatten
1.
Beskatningsgrundlaget for varer, der indføres i Gibraltar, fastsættes på grundlag af toldværdien. Den omfatter, for så vidt som disse elementer ikke allerede indgik i toldværdien:
a)
skatter, told, importafgifter og andre afgifter (herunder punktafgifter), som er foranlediget af indførslen, med undtagelse af den transaktionsskat, der skal opkræves og
b)
biomkostninger såsom provisions-, emballage-, transport- og forsikringsomkostninger.
2.
Beskatningsgrundlaget for varer, der er fremstillet i Gibraltar, er normalværdien på det tidspunkt, hvor varerne forlader produktionsanlægget.
Ved "normalværdi" forstås hele det beløb, som en kunde i samme omsætningsled under frie konkurrencevilkår ville skulle betale til en selvstændig leverandør i Gibraltar for de pågældende varer på dette tidspunkt.
Hvis der ikke kan konstateres en sammenlignelig levering af varer, forstås ved "normalværdi" et beløb, der ikke ligger under indkøbsprisen for varerne eller for lignende varer, hvis der ikke foreligger nogen indkøbspris, ikke under kostprisen på det tidspunkt, hvor varerne forlader produktionsanlægget.
3.
Satsen for transaktionsskatten fastsættes således:
a)
Normalsatsen fastsættes til mindst den laveste normalsats for moms, der anvendes af en medlemsstat, hvilket på tidspunktet for undertegnelsen af denne aftale er 17 %.
Uanset ovenstående kan Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar efter denne aftales ikrafttræden gradvist forhøje sin normalsats over en periode på tre år for at nå op på den laveste normalsats for moms, der anvendes af en medlemsstat, som på tidspunktet for undertegnelsen af denne aftale er 17 %, jf. nedenstående tabel.
|
År 1
|
År 2
|
År 3
|
|
15 %
|
16 %
|
17 % (eller den sats, der måtte være den laveste anvendt af en medlemsstat på det pågældende tidspunkt)
|
I forbindelse med sin løbende vurdering i henhold til artikel 248, stk. 4, litra a), kan det uafhængige rådgivende organ for at undgå væsentlige faktiske forvridninger i Gibraltar eller Campo de Gibraltar når som helst tidspunkt i løbet af eller efter ovennævnte treårige periode anbefale, at der anvendes en højere eller lavere normalsats for et udvalg af varer eller varekategorier. I sådanne tilfælde:
i)
vil den højere sats, der kan foreslås, være den sats, som det uafhængige rådgivende organ måtte finde passende for at fjerne de fordrejninger, der er forbundet med forskellene i satserne for den transaktionsskat, som disse varer eller varekategorier er pålagt af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, sammenlignet med de momssatser, de samme varer eller varekategorier er pålagt af Kongeriget Spanien
ii)
vil den lavere sats, der kan foreslås af det uafhængige rådgivende organ, aldrig være lavere end to procentpoint under den laveste normalsats for moms, der anvendes af en medlemsstat.
Efter perioden på tre år kan det uafhængige rådgivende organ, hvis anbefalingerne om at anvende andre (højere eller lavere) satser end normalsatsen på et udvalg af varer eller varekategorier ikke var tilstrækkelige til at undgå væsentlige faktiske forvridninger i Gibraltar eller Campo de Gibraltar i forbindelse med forskellene i satserne for den transaktionsskat, som er pålagt af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, sammenlignet med de momssatser, som er pålagt af Kongeriget Spanien, i forbindelse med sin årlige vurdering i henhold til artikel 248, stk. 4, litra b), anbefale, at normalsatsen opjusteres eller nedjusteres for alle varer, der pålægges denne sats.
b)
den nedsatte sats for varer, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 5, må ikke være under 5 %.
Enhver justering af den nedsatte sats, som foretages af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar efter anbefaling fra det uafhængige rådgivende organ, der er omhandlet i artikel 248, stk. 4, kan vedrøre enten alle varer eller en bestemt vare eller en varekategori og kan medføre, at en vare eller varekategori ændres fra en nedsat sats til en normalsats eller en stærkt nedsat sats.
4.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan anvende en stærkt nedsat sats på under 5 % på de varer, der er anført i artikel 2 i tillæg 1.
Enhver justering af den stærkt nedsatte sats, som foretages af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar efter anbefaling fra det uafhængige rådgivende organ, der er omhandlet i artikel 248, stk. 4, kan vedrøre enten alle varer eller en bestemt vare eller en varekategori og kan medføre, at en vare eller varekategori ændres fra en stærkt nedsat sats til en nedsat sats eller en normalsats.
5.
Listen over varer, for hvilke der anvendes en nedsat eller stærkt nedsat afgiftssats, samt den faktiske sats, der skal anvendes, findes i tillæg 1 til dette bilag. Listen over varer, for hvilke der anvendes en nedsat eller stærkt nedsat sats, omfatter kun varer, for hvilke medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-lovgivningen om moms kan anvende en nedsat eller stærkt nedsat sats.
6.
Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ændrer den i stk. 5 omhandlede liste over varer, gør det kun dette i overensstemmelse med EU-lovgivningen om moms og underretter Unionen, inden ændringerne træder i kraft.
ARTIKEL 3
Person, der er betalingspligtig for transaktionsskat og Gibraltars punktafgift
1.
Den person, der angiver varerne, eller på hvis vegne de angives til indførsel i Gibraltar, og i tilfælde af irregulær indførsel enhver anden person, der er involveret i den irregulære indførsel af varerne, hæfter for betalingen af transaktionsskatten og punktafgiften i Gibraltar, hvis det er relevant.
2.
Den person, der fremstiller varerne i Gibraltar, hæfter for betalingen af transaktionsskatten og, hvis det er relevant, punktafgiften i Gibraltar.
I tilfælde af irregulær fremstilling hæfter enhver person, der er involveret i fremstillingen, for betalingen af punktafgift.
3.
Hvis flere personer hæfter for betalingen af punktafgiften i Gibraltar, hæfter disse solidarisk for denne skyld.
ARTIKEL 4
Fritagelser
1.
Varer fritages for transaktionsskatten, hvis de, dersom de var blevet indført, leveret eller erhvervet i Unionen, ville have været omfattet af en obligatorisk momsfritagelse. Varer fritages for punktafgift i tilfælde, hvor de, hvis de var overgået til forbrug i Unionen, ville have været omfattet af en obligatorisk fritagelse for harmoniseret punktafgift.
Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ønsker at gøre brug af en skønsmæssig fritagelse for moms eller harmoniseret punktafgift for så vidt nogen vare, underretter det først Specialudvalget om Økonomi og Handel, som vurderer, om fritagelsen kan gennemføres. Specialudvalget godkender eller afviser gennemførelsen af sådanne fritagelser på grundlag af objektive beviser og grunde.
2.
Desuden fritages flydende naturgas, der ind og anvendes til produktion af elektricitet, samt elektricitet, der produceres i Gibraltar, for transaktionsskat og punktafgift.
ARTIKEL 5
Godtgørelse af transaktionsskat og punktafgift
når varer udføres fra Gibraltar
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar godtgør den transaktionsskat og punktafgift, hvis det er relevant, der er pålagt en vare ved udførsel til Unionen, forudsat at eksportøren kan bevise, at der er betalt moms eller, hvis det er relevant, moms og punktafgift i Unionen.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar godtgør også transaktionsskatten og punktafgiften, hvis det er relevant, når varer udføres til et land uden for toldunionen via et udpeget toldsted. Det udpegede toldsted underretter de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar herom.
Varer, der forbruges i Gibraltar, er ikke berettiget til godtgørelse af transaktionsskatten og punktafgifter, hvis det er relevant.
AFDELING 2
PUNKTAFGIFT
ARTIKEL 6
Punktafgifters anvendelsesområde og forfald
1.
Punktafgifter i Gibraltar anvendes til enhver tid i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning om punktafgifter.
Alle nye EU-punktafgifter finder også anvendelse i Gibraltar, medmindre det uafhængige rådgivende organ i overensstemmelse med denne aftales artikel 248, stk. 4, anbefaler en midlertidig suspension på op til et år.
2.
Varer, der er punktafgiftspligtige i Unionen, deres beskatningsgrundlag og minimumsafgifter er fastsat i tillæg 2. Niveauerne for punktafgifter finder anvendelse som følger:
a)
EU-minimumspunktafgiftssatser finder anvendelse ved denne aftales ikrafttræden
b)
målpunktafgiftssatser, der ikke afviger mere end seks procentpoint fra eller svarer til 94 % af de punktafgiftssatser, der anvendes i Kongeriget Spanien, finder anvendelse senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.
3.
Stk. 2, litra a), finder ikke anvendelse på brændstofprodukter. Det drejer sig om de varer, der er omhandlet i tabel A i afdeling 2, afsnit 3. i tillæg 2 til dette bilag.
4.
Uanset stk. 2 kan Specialudvalget om Handel og Økonomi efter anbefaling fra det uafhængige rådgivende organ, der er omhandlet i artikel 248, stk. 4, i tilfælde af risiko for brændstofforsyning til køretøjer på tankstationer i Gibraltar give Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar tilladelse at anvende punktafgifter, der er lavere end Unionens minimumspunktafgifter.
5.
Uanset stk. 1 og 2 er forarbejdede tobaksvarer omfattet af bestemmelserne i dette bilags tillæg 2, afdeling 3.
6.
Med forbehold af stk. 3-5 kan det uafhængige rådgivende organ fra tre år efter denne aftales ikrafttræden og i forbindelse med sin løbende vurdering i henhold til artikel 248, stk. 4, litra a), for at undgå væsentlige faktiske forvridninger i Gibraltar eller Campo de Gibraltar anbefale, at højere eller lavere punktafgiftssatser end dem, der er omhandlet i stk. 2, litra b), bør finde anvendelse.
I så fald:
a)
vil den højere sats, der kan foreslås, være den sats, som det uafhængige rådgivende organ måtte finde passende for at fjerne de fordrejninger, der er forbundet med forskellene i niveauerne af den punktafgift, som disse varer eller varekategorien er pålagt af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, sammenlignet med de punkafgiftssatser, de samme varer eller varekategorier er pålagt af Kongeriget Spanien
b)
vil den lavere sats, der kan foreslås af det uafhængige rådgivende organ, vil aldrig være lavere end Unionens minimumspunktafgiftssatser.
ARTIKEL 7
Registrering af punktafgiftsoperatører
Enhver person, der er ansvarlig for indførsel, fremstilling, opbevaring, oplagring, flytning eller udførsel af punktafgiftspligtige varer til kommercielle formål i Gibraltar, skal:
a)
være registreret af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder
b)
føre en fortegnelse over lagerbeholdning og de punktafgiftspligtige varers bevægelser og regelmæssigt forelægge dem for de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og
c)
acceptere enhver kontrolforanstaltning eller optælling.
ARTIKEL 8
Godtgørelse af punktafgift i tilfælde af fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan godtgøre punktafgifter på punktafgiftspligtige varer, når disse varer helt eller delvist er fuldstændigt tilintetgjort eller er gået uigenkaldeligt tabt på grund af hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter en tilladelse til at tilintetgøre varerne fra de kompetente myndigheder.
AFDELING 3
ANDRE BESTEMMELSER
ARTIKEL 9
Ekstraordinære omstændigheder
1.
Som reaktion på ekstraordinære omstændigheder og på visse betingelser, der er fastsat i denne artikel, kan Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar træffe en af følgende foranstaltninger:
a)
anvende en midlertidigt nedsat sats for transaktionsskatten på specifikke varer, der anses for at være afgørende for at håndtere de ekstraordinære omstændigheder, eller
b)
midlertidigt fritage specifikke varer, der anses for at være afgørende for at håndtere de ekstraordinære omstændigheder, for transaktionsskat og punktafgifter, hvis det er relevant.
2.
De specifikke varer, der er berettiget til en midlertidig nedsat sats eller midlertidig fritagelse, godkendes sammen med varigheden af denne foranstaltning senest en uge efter underretningen fra Specialudvalget om Økonomi og Handel under hensyntagen til arten af de ekstraordinære omstændigheder og behovet for en hurtig reaktion.
3.
Det sikres, at sådanne midlertidige foranstaltninger ikke har negative virkninger for Unionens indre marked i form af risici for skattesvig eller potentiel konkurrencefordrejning.
ARTIKEL 10
Statistiske oplysninger
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar udarbejder og forelægger hvert kvartal Specialudvalget om Økonomi og Handel statistikker om den transaktionsskat og punktafgift, der betales i Gibraltar.
Tillæg 1
INDIREKTE BESKATNING I GIBRALTAR: LISTE OVER VARER,
DER BERETTIGET TIL NEDSATTE TRANSAKTIONSSKATTESATSER
ARTIKEL 1
Gibraltar anvender en nedsat transaktionsskattesats på 5 % på varer, der henhører under følgende produktkategorier:
–
Varer, der normalt er bestemt til anvendelse i landbrugsproduktionen, bortset fra kapitalgoder såsom maskiner og bygninger, og indtil den 1. januar 2032 leveringer af kemiske pesticider og kunstgødning (11).
–
Levende heste (11a).
–
Levende planter og andre blomsterdyrkningsprodukter, herunder løg, rodfrugter og lignende, afskårne blomster og pyntegrønt (23).
–
Børnetøj og -fodtøj, børnesæder til biler (24).
–
Cykler, herunder elektriske cykler (25).
–
Kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter anført i bilag IX, del A, B og C, til EU's momsdirektiv (26).
–
Redskaber og andet udstyr, der normalt er bestemt til brug ved redning eller førstehjælp, når dette leveres til offentlige organer eller nonprofitorganisationer, der er aktive inden for civilbeskyttelse eller lokalsamfundsbeskyttelse (28).
ARTIKEL 2
Gibraltar anvender en stærkt nedsat transaktionsskattesats på 0 % på varer, der henhører under følgende produktkategorier:
–
Levnedsmidler (herunder drikkevarer bortset fra alkoholholdige drikkevarer), foder, levende dyr, frø, planter og ingredienser, der normalt er bestemt til brug ved tilberedning af levnedsmidler, produkter, der normalt er bestemt til at anvendes som supplement til eller i stedet for levnedsmidler og foder (1).
–
Vandforsyning (2).
–
Farmaceutiske produkter, som anvendes til medicinske og veterinærmedicinske formål, herunder svangerskabsforebyggende produkter og hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder og absorberende hygiejneprodukter (3).
–
Medicinsk udstyr, apparater, anordninger, objekter, hjælpemidler og værnemidler, herunder sundhedsbeskyttelsesmasker, der normalt er bestemt til anvendelse inden for sundhedspleje eller til brug for handicappede, varer, der er afgørende for at kompensere for eller afhjælpe handicap (4).
–
Levering, herunder udlån på biblioteker, af bøger, aviser og tidsskrifter, enten på fysiske medier eller leveret elektronisk eller begge dele (herunder brochurer, foldere og lignende tryksager, billed-, tegne- eller malebøger til børn, trykt eller håndskreven musik, geografiske og hydrografiske kort eller tilsvarende), bortset fra publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig er reklame, og bortset fra materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af videoindhold eller hørbar musik, samt produktion af publikationer for organer, som ikke arbejder med gevinst for øje (6).
–
Levering solpaneler til installation på eller i umiddelbar nærhed af private boliger, boliger og offentlige bygninger eller andre bygninger, som anvendes til virksomhed af almen interesse (10c).
Tillæg 2
INDIREKTE BESKATNING I GIBRALTAR: VARER, DER PÅLÆGGES
PUNKTAFGIFTER OG EU-MINIMUMSAFGIFTSSATSER
VED DENNE AFTALES IKRAFTTRÆDEN
AFDELING 1
ETHANOL OG ALKOHOLHOLDIGE DRIKKEVARER
Ethanol og alkoholholdige drikkevarer pålægges punktafgift. Ethanol og alkoholholdige drikkevarer er:
a)
øl, som omfatter enhver vare, der henhører under KN-kode 2203, eller enhver vare indeholdende en blanding af øl og ikkealkoholholdige drikkevarer, der henhører under KN-kode 2206, og som i begge tilfælde har et virkeligt alkoholindhold på over 0,5 % vol.
b)
ikkemousserende vin, alle varer, der henhører under KN-kode 2204 og 2205, bortset fra mousserende vin som defineret i nr. 3, og som har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 % vol., men ikke over 15 % vol., forudsat at det færdige produkt kun indeholder alkohol opstået ved gæring, eller som har et virkeligt alkoholindhold på over 15 % vol., men ikke over 18 % vol., forudsat at de er fremstillet uden nogen form for tilsætning og at det færdige produkt kun indeholder alkohol opstået ved gæring.
c)
Mousserende vin, som omfatter alle varer, der henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 06, 2204 21 07, 2204 21 08, 2204 21 09, 2204 29 10 og 2205, som er indeholdt i flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning, eller har et overtryk på 3 bar og derover hidrørende fra kuldioxid i opløsning, har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 % vol., men ikke over 15 % vol., forudsat at produktet kun indeholder alkohol opstået ved gæring.
d)
Andre ikkemousserende gærede drikkevarer, jf. dog nr. 6, som omfatter alle varer, der henhører under KN-kode 2204 og 2205, men som ikke er omfattet af nr. 2 og nr. 3, og varer, der henhører under KN-kode 2206, bortset fra andre mousserende gærede drikkevarer som defineret i nr. 5 og alle varer, henhører under nr. 1:
i)
har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 % vol., men ikke over 10 % vol.
ii)
har et virkeligt alkoholindhold på over 10 % vol., men ikke over 15 % vol., forudsat at produktet kun indeholder alkohol opstået ved gæring.
e)
Andre mousserende gærede drikkevarer, jf. dog nr. 6, som omfatter alle varer, der henhører under KN-kode 2206 00 31 og 2206 00 39, samt varer, der henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 06, 2204 21 07, 2204 21 08, 2204 21 09, 2204 29 10 og 2205, men som ikke er omfattet af nr. 2 og 3, som:
i)
forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på 3 bar eller derover, hidrørende fra kuldioxid i opløsning
ii)
har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 % vol., men ikke over 13 % vol.
iii)
har et virkeligt alkoholindhold på over 13 % vol., men ikke over 15 % vol., forudsat at produktet kun indeholder alkohol opstået ved gæring.
f)
mellemklasseprodukter, som omfatter alle varer, som har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 % vol., men ikke over 22 % vol., og som henhører under KN-kode 2204, 2205 og 2206, men som ikke er omfattet af ovenstående numre.
g)
Ethanol, hvorved der forstås:
i)
alle varer med et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 % vol., som henhører under KN-kode 2207 og 2208, selv når disse varer indgår i en vare, der henhører under et andet KN-kapitel
ii)
varer med et virkeligt alkoholindhold på over 22 % vol., som henhører under KN-kode 2204, 2205 og 2206
iii)
konsumalkohol, der indeholder produkter, hvad enten disse er i opløsning eller ej.
Minimumspunktafgiftssatserne for ethanol og alkoholholdige drikkevarer er:
a)
1,87 EUR pr. hektoliter/alkoholgrad for det færdige produkt for øl; ved fastsættelsen af punktafgiften på øl kan Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar se bort fra brøkdele af en grad af virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen
b)
0 EUR pr. hektoliter for det færdige produkt for vin;
c)
0 EUR pr. hektoliter for det færdige produkt for andre gærede drikkevarer end vin og øl
d)
45 EUR pr. hektoliter for det færdige produkt for mellemklasseprodukter
e)
1 000 EUR pr. hektoliter ren alkohol ved 20 °C, beregnet på grundlag af antallet af hektoliter ren alkohol.
AFDELING 2
ELEKTRICITET OG ENERGIPRODUKTER
1.
Energiprodukter og elektricitet pålægges punktafgift. Energiprodukter og elektricitet er:
a)
varer under KN-kode 1507-1518, når de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof
b)
varer under KN-kode 2701, 2702 og 2704-2715
c)
varer under KN-kode 2901 og 2902
d)
ikke-syntetiske varer under KN-kode 2905 11 00, når de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof
e)
varer under KN-kode 3403
f)
varer under KN-kode 3811
g)
varer under KN-kode 3817
h)
varer under KN-kode 3824 99 86, 3824 99 92 (bortset fra antirustpræparater indeholdende aminer som aktive bestanddele og uorganiske blandede opløsnings- og fortyndingsmidler til lak og lign.), 3824 99 93, 3824 99 96 (bortset fra antirustpræparater indeholdende aminer som aktive bestanddele og uorganiske blandede opløsnings- og fortyndingsmidler til lak og lign.), 3826 00 10 og 3826 00 90, hvis de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof.
i)
varer under KN-kode 2716.
2.
Energiprodukter, ud over dem, der er fastsat en afgiftssats for i dette bilag, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, beskattes, alt efter anvendelse, med den sats der er fastsat for det tilsvarende motorbrændstof eller brændsel til opvarmning.
Ud over de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i stk. 1, beskattes produkter, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof, eller som tilsætnings- eller fyldstof i motorbrændstof, med den sats, der er fastsat for det tilsvarende motorbrændstof.
Ud over de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i stk. 1, beskattes ethvert andet kulbrintebrændstof, bortset fra tørv, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, med den sats, der er fastsat for det tilsvarende energiprodukt.
3.
Minimumsafgiftssatserne er som følger:
Tabel A. – Minimumsafgiftssatser for motorbrændstoffer
|
Punktafgiftspligtige varer
|
Mængde
|
|
Blyholdig benzin
KN-koder 2710 12 31, 2710 12 51 og 2710 12 59
|
i EUR pr. 1 000 l
|
|
Blyfri benzin
KN-koder 2710 12 31, 2710 12 41, 2710 12 45 og 2710 12 49
|
i EUR pr. 1 000 l
|
|
Dieselolie
KN-koder 2710 19 43-2710 19 48 og 2710 20 11-2710 20 19
|
i EUR pr. 1 000 l
|
|
Petroleum
KN-koder 2710 19 21 og 2710 19 25
|
i EUR pr. 1 000 l
|
|
LPG
KN-koder 2711 12 11-2711 19 00
|
i EUR pr. 1 000 kg
|
|
Naturgas
KN-koder 2711 11 00 og 2711 21 00
|
i EUR pr. gigajoule
|
Tabel B. – Minimumsafgiftssatser for motorbrændstoffer,
der anvendes til følgende former for industriel og kommerciel anvendelse:
a)
landbrug, havebrug, fiskeopdræt og skovbrug
b)
stationære motorer
c)
udstyr og maskiner, der anvendes inden for byggeri, ingeniørarbejder og offentlige arbejder
d)
køretøjer beregnet til brug uden for offentlig vej, eller som ikke har opnået tilladelse til brug primært på offentlig vej.
|
Varer
|
Mængde
|
Minimumsafgift
|
|
Dieselolie
KN-koder 2710 19 43-2710 19 48 og 2710 20 11-2710 20 19
|
i EUR pr. 1 000 l
|
21
|
|
Petroleum
KN-koder 2710 19 21 og 2710 19 25
|
i EUR pr. 1 000 l
|
21
|
|
LPG
KN-koder 2711 12 11-2711 19 00
|
i EUR pr. 1 000 kg
|
41
|
|
Naturgas
KN-koder 2711 11 00 og 2711 21 00
|
i EUR pr. gigajoule
|
0,3
|
Tabel C. – Minimumsafgiftssatser for brændsel til opvarmning og elektricitet
|
Varer
|
Mængde
|
Minimumsafgift
|
|
|
|
Erhvervsmæssigt forbrug
|
Ikke-erhvervsmæssigt forbrug
|
|
Dieselolie
KN-koder 2710 19 43-2710 19 48 og 2710 20 11-2710 20 19
|
i euro pr.
1 000 l
|
21
|
21
|
|
Svær brændselsolie
KN-koder 2710 19 62-2710 19 68 og 2710 20 31-2710 20 39
|
i euro pr.
1 000 kg
|
15
|
15
|
|
Petroleum
KN-koder 2710 19 21 og 2710 19 25
|
i euro pr.
1 000 l
|
0
|
0
|
|
LPG
KN-koder 2711 12 11-2711 19 00
|
i euro pr.
1 000 kg
|
0
|
0
|
|
Naturgas
KN-koder 2711 11 00 og 2711 21 00
|
i EUR pr. gigajoule
|
0,15
|
0,3
|
|
Kul og koks
KN-koder 2701, 2702 og 2704
|
i EUR pr. gigajoule
|
0,15
|
0,3
|
|
Elektricitet
KN-kode 2716
|
i EUR pr. MWh
|
0,5
|
1,0
|
For energiprodukter, der er angivet i tabellerne, med afgiftssatser baseret på volumen, måles volumen ved en temperatur på 15 °C.
4.
Ved "erhvervsmæssigt forbrug" forstås forbruget i en erhvervsmæssig enhed, som identificeret i overensstemmelse med stk. 2, der selvstændigt og uanset stedet leverer varer og tjenesteydelser, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende økonomiske virksomhed.
Den økonomiske virksomhed omfatter alle former for erhvervsmæssig virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug og liberale erhverv.
Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer betragtes ikke som erhvervsmæssige enheder for så vidt angår aktiviteter eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed. Når de udøver sådanne former for aktiviteter eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som erhvervsmæssige virksomheder for så vidt angår disse former for aktiviteter eller transaktioner, såfremt deres behandling som en ikke-erhvervsmæssig virksomhed vil føre til væsentlig konkurrenceforvridning.
5.
Den erhvervsmæssige enhed ikke anses for at være mindre end en del af et foretagende eller en retlig enhed, der ud fra et organisatorisk synspunkt udgør en selvstændig virksomhed, dvs. en enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.
6.
I tilfælde af blandet forbrug svarer afgiften til andelen af hvert forbrug, men hvis enten det erhvervsmæssige eller det ikke-erhvervsmæssige forbrug er ubetydeligt, kan det betragtes som værende lig nul.
7.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan begrænse anvendelsen af lavere afgifter for erhvervsmæssigt forbrug
AFDELING 3
FORARBEJDET TOBAK
1.
Forarbejdet tobak pålægges punktafgifter. Forarbejdet tobak er:
a)
cigaretter
b)
cigarer og cigarillos
c)
røgtobak:
i)
finskåren tobak til rulning af cigaretter
ii)
anden røgtobak.
2.
Produkter, som helt eller delvis består af andre stoffer end tobak, men som opfylder de øvrige kriterier for cigaretter, cigarer, cigarillos og røgtobak, ligestilles med cigaretter, cigarer, cigarillos og røgtobak.
3.
Cigaretter pålægges en værdipunktafgift, som udregnes efter den maksimale detailsalgspris inklusive told, såvel som en specifik punktafgift (på mellem 7,5 % og 76,5 % af det samlede afgiftsbeløb) udregnet pr. produktenhed.
Den samlede punktafgift (specifik afgift og værdiafgift eksklusive moms) må ikke være under 115 EUR pr. 1 000 stk. cigaretter. Den prisforskel, der følger af den gældende samlede punktafgift, må ikke overstige 0,80 EUR eller 15 % pr. cigaretpakke, alt efter hvad der fører til den mindste prisforskel.
Satsen for den værdipunktafgift og beløbet for den specifikke punktafgift skal være den samme for alle cigaretter.
4.
Minimumspunktafgiften for anden forarbejdet tobak end cigaretter er:
a)
enten en værdipunktafgift beregnet på grundlag af den maksimale detailsalgspris for hvert produkt eller
b)
en specifik afgift udtrykt som et beløb pr. kg eller, for cigarer og cigarillos, alternativt pr. antal stykker, eller
c)
en blandet afgift, omfattende et værdielement og et specifikt element.
5.
Den samlede punktafgift (specifik afgift og værdiafgift eksklusive transaktionsskat) udtrykt som en procentdel eller som et beløb pr. kg eller pr. antal stykker, skal være mindst lig med de minimumssatser eller minimumsbeløb, der er fastsat:
a)
for cigarer eller cigarillos 15 % af detailsalgsprisen inklusive alle afgifter eller 12 EUR pr. 1 000 stk. eller pr. kg
b)
for finskåren tobak til rulning af cigaretter 50 % af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, eller 60 EUR pr. kg
c)
for anden røgtobak: 20 % af detailsalgsprisen inklusive alle afgifter eller 22 EUR pr. kg.
6.
Med henblik på stk. 3 og 5 beregnes den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for cigaretter og finskåren tobak til rulning af cigaretter i forhold til den samlede værdi af alle cigaretter og al finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, på grundlag af detailsalgsprisen inklusive alle afgifter divideret med den samlede mængde cigaretter og finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug. Den fastsættes senest den 1. marts hvert år på grundlag af data vedrørende alle cigaretter, der er overgået til frit forbrug det foregående kalenderår.
7.
De i stk. 4 og 5 omhandlede satser gælder for alle varer, der tilhører samme kategori forarbejdet tobak, og der foretages ikke inden for den enkelte kategori nogen sondring på grundlag af varernes kvalitet, frembydning, oprindelse eller fremstillingsmaterialer eller på grundlag af virksomhedernes art alle andre kriterier.
8.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder fremlægger statistiske data om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak. Denne aftales artikel 6 finder ikke anvendelse.
_______________
BILAG 25
LUFTFART
Liste over EU-ret, der er omhandlet i aftalens artikel 273:
–
Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (EFT L 14 af 22.1.1993, s. 1),
ændret ved: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 793/2004 af 21. april 2004 (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 50)
–
Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne (EFT L 272 af 25.10.1996, s. 36),
ændret ved: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2024/1254 af 24. april 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF, 2009/33/EF og (EU) 2022/1999 samt Rådets direktiv 96/67/EF for så vidt angår visse rapporteringskrav inden for vejtransport og luftfart (EUT L, 2024/1254, 30.4.2024)
–
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter (EUT L 70 af 14.3.2009, s. 11),
ændret ved: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2024/1254 af 24. april 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF, 2009/33/EF og (EU) 2022/1999 samt Rådets direktiv 96/67/EF for så vidt angår visse rapporteringskrav inden for vejtransport og luftfart (EUT L, 2024/1254, 30.4.2024)
–
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) n r. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1).
________________
BILAG 26
LISTE OVER INSTITUTIONER,
DER ER OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 276
LISTE OVER UDBYDERE AF SUNDHEDSTJENESTER:
1.
"CIDAT", La Linea de la Concepcion.
2.
"Hospital Quironsalud Campo de Gibraltar", Palmones.
3.
"Scanner Sur", Algeciras.
4.
"Hospital Punta de Europa", Algeciras.
5.
"Vithas Xanit International Hospital", Benalmadena.
6.
"Vithas Hospital Parque San Antonio", Malaga.
7.
"HLA Hospital Jerez Puerta del Sur", Jerez.
________________
BILAG 27
GODSTRANSPORT AD VEJ
DEL A
KRAV TIL TRANSPORTVIRKSOMHEDER:
ADGANG TIL OG UDØVELSE AF VEJGODSTRANSPORTERHVERVET
ARTIKEL 1
Anvendelsesområde
Denne del A indeholder bestemmelser om adgang til og udøvelse af vejgodstransporterhvervet og gælder for alle vejgodstransportoperatører i en part, der varetager vejgodstransport inden for anvendelsesområdet af denne aftales artikel 276 og 277.
ARTIKEL 2
Definitioner
I denne del A forstås ved:
a)
"vejgodstransporttilladelse": en administrativ afgørelse, hvorved der meddeles en fysisk eller juridisk person, der opfylder betingelserne i denne afdeling, tilladelse til at udøve vejgodstransporterhvervet
b)
"kompetent myndighed": en national, regional eller lokal myndighed i en part, der med henblik på at udstede vejgodstransporttilladelser kontrollerer, at en fysisk eller juridisk person opfylder kravene i denne afdeling, og som har kompetence til at meddele, suspendere og tilbagekalde vejgodstransporttilladelser og
c)
"sædvanligt opholdssted": det sted, hvor en person normalt bor i mindst 185 dage i hvert kalenderår på grund af personlige tilknytningsforhold, som viser tætte forbindelser mellem den pågældende person og det sted, hvor han/hun bor.
ARTIKEL 3
Krav med henblik på udøvelse af vejgodstransporterhvervet
Fysiske eller juridiske personer, der udøver vejgodstransporterhvervet, skal:
a)
have et faktisk etableret og varigt forretningssted i en af parterne, jf. denne dels artikel 5
b)
opfylde vandelskravet, jf. denne dels artikel 6
c)
have et tilstrækkeligt økonomisk grundlag, jf. denne dels artikel 7, og
d)
have de nødvendige faglig kvalifikationer, jf. denne dels artikel 8.
ARTIKEL 4
Transportleder
1.
Vejgodstransportoperatører udpeger mindst én fysisk person, transportlederen, der løbende i praksis styrer vejgodstransportaktiviteterne og opfylder kravene i artikel 3, litra b) og d), og som:
a)
har en reel tilknytning til vejgodstransportoperatøren, f.eks. som ansat, direktør, ejer eller aktionær eller administrator, eller er personen selv, og
b)
er bosiddende i parten på det område, hvor vejgodstransportoperatøren er etableret.
2.
Hvis en fysisk eller juridisk person ikke opfylder kravet om faglige kvalifikationer, kan den kompetente myndighed give den fysiske eller juridiske person tilladelse til at udøve vejgodstransporterhvervet uden at udpege en transportleder i overensstemmelse med stk. 1, såfremt:
a)
den fysiske eller juridiske person udpeger en fysisk person, der er bosat i den part, hvor vejgodstransportoperatøren er etableret, og opfylder kravene i artikel 3, litra b) og d), og som ved en aftale er bemyndiget til at udføre opgaver som transportleder for virksomheden
b)
aftalen mellem den fysiske eller juridiske person og den i litra a) nævnte person nærmere anfører, hvilke opgaver den pågældende faktisk og vedvarende skal varetage, og angiver, hvad den pågældende person som transportleder er ansvarlig for. De opgaver, der skal anføres, omfatter navnlig opgaver vedrørende forvaltning af vedligeholdelse af køretøjerne, kontrol med kontrakter og transportdokumenter, grundlæggende regnskabsføring, fordeling af ladninger eller tjenesteydelser på førere og køretøjer samt kontrol med sikkerhedsprocedurerne
c)
den i litra a) udpegede person som transportleder kan lede transportarbejdet for op til fire forskellige vejgodstransportoperatører med en kombineret samlet flåde på højst 50 køretøjer, og
d)
den under litra a) omtalte person udelukkende udfører de definerede opgaver på vegne af den fysiske eller juridiske person, og den pågældende person udøver sit ansvar uafhængigt af fysiske eller juridiske personer, som personen udfører vejgodstransport for.
3.
En part kan beslutte, at en transportleder udpeget i overensstemmelse med stk. 1 ikke kan få en yderligere tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 eller kun kan få en tilladelse vedrørende et begrænset antal fysiske eller juridiske personer eller en flåde af køretøjer, der er mindre end den, der er fastsat i stk. 2, litra c).
4.
Den fysiske eller juridiske person underretter den kompetente myndighed om den eller de udpegede transportledere.
ARTIKEL 5
Opfyldelse af etableringskravet
For at opfylde kravet om et faktisk etableret og varigt forretningssted i parten for etablering skal fysiske eller juridiske personer:
a)
råde over lokaler, hvor de kan få adgang til de originale udgaver af deres kernedokumenter i enten elektronisk eller anden format, navnlig deres transportkontrakter, dokumenter vedrørende de køretøjer, som den fysiske eller juridiske person råder over, regnskaber, dokumenter vedrørende personaleforvaltning, ansættelseskontrakter, socialsikringsdokumenter, dokumenter med oplysninger om kørsel, køre- og hviletider samt andre dokumenter, som den kompetente myndighed skal have adgang til for at kunne kontrollere, om kravene i denne del er opfyldt
b)
være opført i handelsselskabsregistret i denne part eller i et tilsvarende register hvis påkrævet i henhold til national ret
c)
være skattepligtig af indtægter og hvis påkrævet i henhold til national lovgivning have fået tildelt et momsregistreringsnummer
d)
når der er givet tilladelse, råde over et eller flere køretøjer, som er indregistreret eller godkendt til kørsel eller godkendt til anvendelse i overensstemmelse med lovgivningen i denne part, uanset om disse køretøjer er 100 % ejet eller f.eks. besiddes i henhold til en afbetalingsaftale eller en leje- eller leasingkontrakt
e)
effektivt og vedvarende udføre deres administrative og kommercielle aktiviteter med det hensigtsmæssige udstyr og de hensigtsmæssige faciliteter i lokaler som nævnt i litra a) beliggende i denne part og effektivt og vedvarende forvalte deres vejgodstransportaktiviteter ved hjælp af de køretøjer, der er omhandlet i litra f), med det hensigtsmæssige tekniske udstyr, der befinder sig i denne part, og
f)
løbende og regelmæssigt råde over et antal køretøjer, som opfylder betingelserne i litra d), og førere, der normalt er baseret i en driftscentral i den pågældende part, som står i forhold til omfanget af de vejgodstransportaktiviteter, der udføres af virksomheden.
ARTIKEL 6
Opfyldelse af vandelskravet
1.
Med forbehold af stk. 2 fastsætter parterne de betingelser, som en fysisk eller juridisk person og en transportleder hver især skal opfylde for at opfylde vandelskravet.
Når det skal afgøres, om en fysisk eller juridisk person opfylder kravet, inddrager parterne den adfærd, der er udvist af den juridiske eller fysiske person samt dens transportledere, administrerende direktører og andre relevante personer efter partens skøn. Når det skal afgøres, om en fysisk eller juridisk person opfylder kravet, inddrager parterne den adfærd, der er udvist af den juridiske eller fysiske person samt dens transportledere, administrerende direktører og andre relevante personer efter partens skøn.
De i dette stykke nævnte betingelser skal mindst omfatte følgende:
a)
at der ikke er nogen tungtvejende grunde til at nære tvivl om transportlederens eller vejgodstransportoperatørens vandel, f.eks. med hensyn til straffe eller sanktioner for alvorlige overtrædelser af nationale regler inden for:
i)
handelsret
ii)
konkurslovgivning
iii)
løn- og arbejdsvilkår inden for erhvervet
iv)
færdselslovgivning
v)
erhvervsansvar
vi)
menneskehandel eller narkotikahandel
vii)
skatteret og
b)
at transportlederen eller vejgodstransportoperatøren ikke i en eller begge parter er idømt en straf for en alvorlig strafbar handling eller er pålagt en sanktion for en alvorlig overtrædelse af reglerne i denne aftales artikel 278-282 eller af nationale regler, navnlig vedrørende:
i)
køre- og hviletidsbestemmelser for førere, arbejdstid og installation og anvendelse af kontrolapparater
ii)
størst tilladt vægt og dimensioner for erhvervskøretøjer i international trafik
iii)
grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere
iv)
syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, herunder obligatorisk teknisk kontrol med motorkøretøjer
v)
adgang til markedet for international godskørsel
vi)
sikkerhed i forbindelse med vejtransport af farligt gods
vii)
installation og anvendelse af hastighedsbegrænsere på visse kategorier af køretøjer
viii)
kørekort
ix)
adgang til vejgodstransporterhvervet
x)
dyretransport
xi)
udstationering af arbejdstagere inden for vejgodstransport
xii)
lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og
xiii)
ture, hvor pålæsnings- og aflæsningsstedet er beliggende i den anden part.
2.
Ved anvendelse af denne artikels stk. 1, tredje afsnit, litra b), hvis en transportleder eller en vejgodstransportoperatør er idømt en straf eller er pålagt en sanktion for en af de alvorligste overtrædelser som fastsat i tillæg X-A-1-1 i en eller begge parter, gennemfører og afslutter den kompetente myndighed i parten for etablering en korrekt og rettidigt udført administrativ procedure, der, hvis det er relevant, omfatter et kontrolbesøg i den pågældende fysiske eller juridiske persons lokaler.
Den kompetente myndighed vurderer under den administrative procedure, hvorvidt særlige omstændigheder indebærer, at en konstatering af manglende opfyldelse af vandelskravet vil udgøre en uforholdsmæssig reaktion i det enkelte tilfælde. I forbindelse med denne vurdering tager den kompetente myndighed hensyn til antallet af alvorlige overtrædelser af reglerne, jf. denne artikels stk. 1, tredje afsnit, samt antallet af de alvorligste overtrædelser som fastsat i tillæg X-A-1-1, for hvilke transportlederen eller vejgodstransportoperatøren er blevet idømt straf eller pålagt sanktioner. Sådanne afgørelser skal være behørigt begrundet.
Hvis den kompetente myndighed anser en konstatering af manglende opfyldelse af vandelskravet for uforholdsmæssig, træffer den afgørelse om, at den berørte fysiske eller juridiske person fortsat opfylder vandelskravet. Hvis den kompetente myndighed ikke anser en konstatering af manglende opfyldelse af vandelskravet for uforholdsmæssig, indebærer straffen eller sanktionen, at vandelskravet ikke er opfyldt.
3.
Ud over listen over de alvorligste overtrædelser i tillæg X-A-1-1 kan alvorlige overtrædelser i tillæg X-A-1-1a medføre, at vandelskravet ikke er opfyldt.
4.
Kravet om at opfylde vandelskravet er fortsat ikke opfyldt, så længe der ikke er sket rehabilitering eller truffet anden foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til parternes nationale bestemmelser herom.
ARTIKEL 7
Opfyldelse af kravet til det økonomiske grundlag
1.
For at opfylde kravet om økonomisk grundlag skal en fysisk eller juridisk person på permanent basis kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser i løbet af regnskabsåret. Den fysiske eller juridiske person skal på grundlag af sit årsregnskab, som skal være attesteret af en revisor eller anden autoriseret person, godtgøre, at den årligt råder over kapital og reserver:
a)
af en værdi på mindst 9 000 EUR/8 000 GBP, når den benytter et enkelt motorkøretøj, 5 000 EUR/4 500 GBP for hvert derudover benyttet motorkøretøj eller vogntog med en tilladt totalmasse på over 3,5 ton og 900 EUR/800 GBP for hvert derudover benyttet motorkøretøj eller vogntog med en tilladt totalmasse på over 2,5 ton, men under 3,5 ton
b)
fysiske eller juridiske personer, der udøver vejgodstransporterhvervet udelukkende med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalmasse på over 2,5 ton, men under 3,5 ton, skal på grundlag af deres årsregnskab, som skal være attesteret af en revisor eller anden autoriseret person, godtgøre, at de årligt råder over kapital og reserver af en værdi på mindst 1 800 EUR/1 600 GBP, når de benytter et enkelt køretøj, og 900 EUR/800 GBP for hvert derudover benyttet køretøj.
2.
Uanset stk. 1 kan den kompetente myndighed anerkende eller kræve, at en virksomhed dokumenterer sit økonomiske grundlag ved en erklæring efter den kompetente myndigheds nærmere bestemmelse, som f.eks. en bankgaranti eller forsikring, såsom en erhvervsmæssig ansvarsforsikring, fra en eller flere banker eller andre pengeinstitutter, inkl. forsikringsselskaber, eller et andet bindende dokument om, at de solidarisk hæfter for virksomheden for de beløb, der er fastsat i stk. 1, litra a).
3.
Uanset stk. 1 accepterer den kompetente myndighed, at en virksomhed i mangel af attesterede årsregnskaber for året for en virksomheds registrering dokumenterer sit økonomiske grundlag ved hjælp af en erklæring, f.eks. en bankgaranti, et dokument udstedt af et pengeinstitut om adgang til kredit i virksomhedens navn eller et andet bindende dokument efter den kompetente myndigheds nærmere bestemmelse, der beviser, at virksomheden råder over de beløb, der er fastsat i stk. 1, litra a).
4.
Det årsregnskab, jf. stk. 1, eller den garanti, jf. stk. 2, der skal kontrolleres, er årsregnskabet eller garantien for den økonomiske enhed, der er etableret på den parts område, hvor der søges tilladelse, og ikke for eventuelle andre enheder, der er etableret i den anden part.
ARTIKEL 8
Opfyldelse af kravet om faglige kvalifikationer
1.
For at opfylde kravet om faglige kvalifikationer skal den eller de berørte person(er) have kundskaber svarende til det niveau, der er fastsat i tillæg X‑A‑1‑2, del I, i de der anførte emner. Disse kundskaber dokumenteres ved en obligatorisk skriftlig prøve, der, hvis en part træffer afgørelse herom, kan suppleres med en mundtlig prøve. Prøverne tilrettelægges i overensstemmelse med tillæg X‑A‑1‑2, del II. Parterne kan med henblik herpå pålægge ansøgerne at gennemgå et kursus forud for prøven.
2.
De pågældende personer aflægger prøve i den part, hvor de har deres sædvanlige opholdssted.
3.
De i denne artikels stk. 1 nævnte skriftlige og mundtlige prøver kan kun afholdes og attesteres af myndigheder og andre organer, som er behørigt godkendt hertil af en part på grundlag af kriterier, som den selv har opstillet. Parterne kontrollerer regelmæssigt, om de myndigheder og andre organer, som de har godkendt, afholder prøverne under forhold, der er i overensstemmelse med tillæg X-A-1-2.
4.
Parterne kan fritage indehavere af visse kvalifikationer fra højere eller tekniske uddannelsesinstitutioner, der er udstedt i parten, og som giver viden om alle de emner, der er opført på listen i tillæg X-A-1-2, fra prøve i de emner, der er omfattet af kvalifikationerne, når medlemsstaten specifikt har anerkendt kvalifikationerne med henblik herpå. Fritagelsen gælder kun for de afdelinger i tillæg X-A-1-2, del I, hvor kvalifikationerne dækker alle de emner, der er opført under hver afdelings overskrift.
Parterne kan fritage indehavere af beviser for faglige kvalifikationer inden for transporterhvervet på nationalt plan i den pågældende part for nærmere bestemte dele af prøven.
ARTIKEL 9
Fritagelse for prøve
Med henblik på udstedelse af en tilladelse til en vejgodstransportoperatør, der udelukkende udfører godskørsel med motorkøretøjer eller vogntog, hvis tilladte totalmasse ikke overstiger 3,5 ton, kan en part beslutte, at personer, der fremlægger dokumentation for, at de vedvarende i en periode på ti år før den 20. august 2020 har ledet en fysisk eller juridisk person af samme type, fritages fra de prøver, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1.
ARTIKEL 10
Procedure for suspension og tilbagekaldelse af tilladelser
1.
Hvis en kompetent myndighed konstaterer, at en fysisk eller juridisk person er i risiko for ikke længere at opfylde kravene i medfør af artikel 3, underretter den kompetente myndighed den fysiske eller juridisk person herom. Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at et eller flere af kravene ikke længere er opfyldt, kan den kompetente myndighed give den fysiske eller juridiske person en af følgende frister til at bringe forholdene i orden:
a)
højst seks måneder til at ansætte en afløser for transportlederen, hvis denne ikke længere opfylder vandelskravet eller kravet til faglige kvalifikationer, idet fristen kan forlænges med tre måneder, hvis transportlederen afgår ved døden eller bliver fysisk uskikket til at varetage sit hverv
b)
højst seks måneder, hvis den fysiske eller juridiske person skal bringe forholdene i orden med hensyn til at påvise, at den fysiske eller juridiske person råder over et faktisk etableret og varigt forretningssted, eller
c)
højst seks måneder, hvis kravet vedrørende det økonomiske grundlag ikke er opfyldt, med henblik på at godtgøre, at dette krav på ny er varigt opfyldt.
2.
Den kompetente myndighed kan pålægge fysiske eller juridiske personer, som har fået deres tilladelse suspenderet eller tilbagekaldt, at deres transportledere skal bestå en prøve som omhandlet i artikel 8, stk. 1, inden der træffes rehabiliteringsforanstaltninger.
3.
Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at en fysisk eller juridisk person ikke længere opfylder et eller flere af kravene i artikel 3, suspenderer eller tilbagekalder den virksomhedens tilladelse til at udøve vejgodstransporterhvervet senest ved udløbet af den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede frist.
ARTIKEL 11
Erklæring om uegnethed som transportleder
1.
Hvis en transportleder ikke længere opfylder vandelskravene i medfør af bestemmelserne i artikel 6, erklærer den kompetente myndighed den pågældende transportleder uegnet til at lede en vejtransportoperatørs transportarbejde.
Den kompetente myndighed rehabiliterer ikke transportlederen tidligere end et år fra datoen for konstatering af manglende opfyldelse af vandelskravet, og ikke før transportlederen har dokumenteret at have fulgt relevant uddannelse i en periode på mindst tre måneder eller en prøve i de emner, der er opført i tillæg X-A-1-2, del I.
2.
Hvis en transportleder ikke længere opfylder vandelskravene i medfør af bestemmelserne i artikel 6, kan en ansøgning om rehabilitering indgives tidligst et år fra den dato, hvor vandelskravene ikke længere var opfyldt.
ARTIKEL 12
Behandling og registrering af ansøgninger
1.
De kompetente myndigheder i hver part registrerer i de nationale elektroniske registre, jf. artikel 13, stk. 1, oplysninger om virksomheder, som de har udstedt tilladelse til.
2.
Ved vurdering af, om en virksomhed opfylder vandelskravet, indhenter de kompetente myndigheder bekræftelse af, om den eller de udpegede transportledere på ansøgningstidspunktet i en af parterne er erklæret uegnet/uegnede til at lede transportaktiviteterne for en virksomhed i henhold til artikel 11.
3.
De kompetente myndigheder fører regelmæssigt tilsyn med, at de virksomheder, som de har givet tilladelse til at udøve vejgodstransporterhvervet, til stadighed opfylder kravene i henhold til artikel 3. Med henblik herpå foretager de kompetente myndigheder kontrol af virksomheder, der er klassificeret i en højere risikoklasse, herunder, hvor det er relevant, kontrolbesøg i den pågældende virksomheds lokaler.
ARTIKEL 13
Nationale elektroniske registre
1.
De kompetente myndigheder i hver part udpeger et nationalt kontaktpunkt med ansvar for udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i den anden part vedrørende anvendelse af denne afdeling.
2.
Dataene i de nationale registre over vejtransportvirksomheder og betingelserne for adgang til disse data er fastsat i tillæg X-A-1-5.
ARTIKEL 14
Administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder
1.
De kompetente myndigheder i hver part udpeger et nationalt kontaktpunkt med ansvar for udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i den anden part vedrørende anvendelse af denne del
2.
De kompetente myndigheder i hver part samarbejder tæt, yder hinanden hurtig gensidig bistand og giver hinanden alle andre relevante oplysninger med henblik på at lette gennemførelsen og håndhævelsen af denne del.
3.
De kompetente myndigheder i hver part udfører enkeltstående kontroller for at bekræfte, om en virksomhed opfylder betingelserne for adgang til erhvervet som vejgodstransportoperatør, når en kompetent myndighed i den anden part i behørigt begrundede sager anmoder herom. Myndigheden underretter den kompetente myndighed i den anden part om resultatet af sådanne kontroller og iværksatte foranstaltninger, hvis det konstateres, at virksomheden ikke længere opfylder de krav, der er fastsat i denne del.
4.
De kompetente myndigheder i hver part udveksler oplysninger om domme eller sanktioner for eventuelle grove overtrædelser, jf. artikel 6, stk. 2.
5.
De nærmere regler om vilkårene for den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i stk. 3 og 4, er fastsat i tillæg XXXXXX.
Tillæg X-A-1-1
ALVORLIGSTE OVERTRÆDELSER,
JF. ARTIKEL 6, STK. 2, I DEL A I BILAG X
1.
Overskridelse af køretidsbegrænsninger som følger:
a)
overskridelse af den maksimalt tilladte køretid for henholdsvis 6 eller 14 døgn med 25 % eller mere
b)
overskridelse i den daglige arbejdstid af den maksimalt tilladte køretid med 50 % eller derover.
2.
Der forefindes ingen takograf og/eller fartbegrænser, eller der forefindes i køretøjet og/eller anvendes en falsk anordning, der kan ændre kontrolapparatets og/eller fartbegrænserens registreringer, eller der er tale om forfalskning af diagramark eller data fra takografen og/eller førerkortet.
3.
Kørsel uden en gyldig synsattest og/eller med alvorlige defekter ved bl.a. køretøjets bremsesystem, styreapparat, hjul/dæk, affjedring eller chassis, der ville medføre en umiddelbar risiko for færdselssikkerheden og afstedkomme en afgørelse om immobilisering af køretøjet.
4.
Transport af farligt gods, som det er forbudt at transportere, eller som transporteres i en forbudt eller ikke godkendt emballage, eller som ikke er identificeret som farligt gods på køretøjet og dermed er til så stor fare for menneskeliv eller miljøet, at det fører til en beslutning om at tilbageholde køretøjet.
5.
Varekørsel uden gyldigt kørekort eller kørsel for en virksomhed, der ikke har en gyldig operatørtilladelse, jf. denne aftales artikel 278.
6.
Anvendelse af et førerkort, som er forfalsket, eller som føreren ikke er indehaver af, eller som er erhvervet på grundlag af falske erklæringer og/eller forfalskede dokumenter.
7.
Kørsel med gods, hvor den maksimalt tilladte totalmasse overskrides med 20 % eller derover for køretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 12 ton, og hvor den maksimalt tilladte totalmasse overskrides med 25 % eller derover for køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 12 ton.
Tillæg X-A-1-1a
LISTE OVER ALVORLIGE OVERTRÆDELSER,
JF. ARTIKEL 6, STK. 2, I DEL A I BILAG X
Følgende tabeller indeholder kategorier og typer af alvorlige overtrædelser af bilag X til handels- og samarbejdsaftalen og er opdelt i tre kategorier efter alvorsgrad i forhold til risikoen for, at de medfører alvorlig livsfare eller fare for alvorlig tilskadekomst og/eller forvridning af konkurrencen på markedet for vejtransport: alvorligste overtrædelser (Most Serious Infringements, MSI), meget alvorlige overtrædelser (Very Serious Infringements, VSI) og alvorlige overtrædelser (Serious Infringements, SI).
1)
Grupper af overtrædelser af del B, afdeling 2, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen, medmindre andet er angivet.
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
Kørselsperioder
|
|
1.
|
Artikel 4, stk. 1, og tillæg 31-A-1-1
|
Overskridelse af den daglige køretid på 9t, hvis det ikke er tilladt at forlænge til 10t
|
10t ≤ … < 11t
|
|
|
X
|
|
2.
|
|
|
11t ≤ …
|
|
X
|
|
|
3.
|
|
Overskridelse af den daglige køretid på 9t med 50 % eller derover
|
13t30 ≤ …
|
X
|
|
|
|
4.
|
|
Overskridelse af den forlængede daglige køretid på 10t, hvis forlængelse er tilladt
|
11t ≤ … < 12t
|
|
|
X
|
|
5.
|
|
|
12t ≤ …
|
|
X
|
|
|
6.
|
|
Overskridelse af den daglige køretid på 10t med 50 % eller derover
|
15t ≤ …
|
X
|
|
|
|
7.
|
Artikel 4, stk. 2, og tillæg 31-A-1-1
|
Overskridelse af den ugentlige køretid
|
60t ≤ … < 65t
|
|
|
X
|
|
8.
|
|
|
65t ≤ … < 70t
|
|
X
|
|
|
9.
|
|
Overskridelse af den ugentlige køretid med 25 % eller derover
|
70t ≤ …
|
X
|
|
|
|
10.
|
Artikel 4, stk. 3, og tillæg 31-A-1-1
|
Overskridelse af den maksimale samlede køretid i 2 på hinanden følgende uger
|
100t ≤ … < 105t
|
|
|
X
|
|
11.
|
|
|
105t ≤ … < 112t30
|
|
X
|
|
|
12.
|
|
Overskridelse af den maksimale samlede køretid i 2 på hinanden følgende uger med 25 % eller derover
|
112t30 ≤ …
|
X
|
|
|
|
Pauser
|
|
13.
|
Artikel 5
|
Overskridelse af uafbrudt køretid på 4,5t før der holdes pause
|
5t ≤ … < 6t
|
|
|
X
|
|
14.
|
|
|
6t ≤ …
|
|
X
|
|
|
Hviletider
|
|
15.
|
Artikel 6, stk. 2
|
Utilstrækkelig daglig hviletid på mindre end 11t, hvis en reduceret daglig hviletid ikke er tilladt
|
8t30 ≤ … < 10t
|
|
|
X
|
|
16.
|
|
|
… < 8t30
|
|
X
|
|
|
17.
|
|
Utilstrækkelig reduceret daglig hviletid på mindre end 9t, hvis en reduktion er tilladt
|
7t ≤ … < 8t
|
|
|
X
|
|
18.
|
|
|
… < 7t
|
|
X
|
|
|
19.
|
|
Utilstrækkelige opdelte daglige hviletider på mindre end 3t + 9t
|
3t + [7t ≤ …< 8t]
|
|
|
X
|
|
20.
|
|
|
3t + [… < 7t]
|
|
X
|
|
|
21.
|
Artikel 6, stk. 5
|
Utilstrækkelige daglige hviletider på mindre end 9t for flermandsbetjening
|
7t ≤ … < 8t
|
|
|
X
|
|
22.
|
|
|
… < 7t
|
|
X
|
|
|
23.
|
Artikel 6, stk. 6
|
Utilstrækkelig reduceret ugentlig hviletid på mindre end 24t
|
20t ≤ … < 22t
|
|
|
X
|
|
24.
|
|
|
… < 20t
|
|
X
|
|
|
25.
|
|
Utilstrækkelig ugentlig hviletid på mindre end 45t, hvis en reduceret ugentlig hviletid ikke er tilladt
|
36t ≤ … < 42t
|
|
|
X
|
|
26.
|
|
|
… < 36t
|
|
X
|
|
|
27.
|
|
Overskridelse af 6 på hinanden følgende 24 timers perioder efter afslutningen af den foregående ugentlige hviletid
|
3t ≤ … < 12t
|
|
|
X
|
|
28.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
12t ≤ …
|
|
X
|
|
|
29.
|
Artikel 6, stk. 7
|
Ingen kompenserende hviletid for to på hinanden følgende reducerede ugentlige hviletider
|
|
|
X
|
|
|
30.
|
Artikel 6, stk. 9
|
Regulær ugentlig hviletid eller enhver ugentlig hviletid på mere end 45 timer, der afholdes i et køretøj
|
|
|
X
|
|
|
31.
|
|
Arbejdsgiveren dækker ikke udgifter til indkvartering uden for køretøjet
|
|
|
|
X
|
|
Tilrettelæggelse af arbejdet
|
|
32.
|
Artikel 6, stk. 10
|
Transportvirksomhed, der ikke tilrettelægger førernes arbejde således, at førerne kan vende tilbage til arbejdsgiverens virksomhed eller vende tilbage til førernes bopæl
|
|
X
|
|
|
33.
|
Artikel 7, stk. 1
|
Sammenhæng mellem løn/betaling og tilbagelagt strækning, leveringshastighed og/eller transporteret godsmængde
|
|
X
|
|
|
34.
|
Artikel 7, stk. 2
|
Ingen eller fejlagtig tilrettelæggelse af førerens arbejde; ingen eller fejlagtige instruktioner givet til føreren, som gør det muligt at overholde reglerne
|
|
X
|
|
2)
Grupper af overtrædelser af del B, afdeling 4, og del C, afdeling 2, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen.
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
Installering af takograf
|
|
1.
|
Del C, afdeling 2, artikel 3 og 5, og tillæg 31-A-1-1
|
Der er ikke installeret og anvendt en typegodkendt takograf
|
X
|
|
|
|
Anvendelse af takograf, førerkort eller diagramark
|
|
2.
|
Del C, afdeling 2, artikel 6, stk. 1
|
Anvendelse af takograf, der ikke er kontrolleret af et autoriseret værksted
|
|
X
|
|
|
3.
|
Del B, afdeling 4, artikel 3, og tillæg 31-A-1-1
|
Føreren er indehaver af og/eller anvender mere end ét gyldigt førerkort
|
|
X
|
|
|
4.
|
|
Kørsel med et forfalsket førerkort (betragtes som kørsel uden førerkort)
|
X
|
|
|
|
5.
|
|
Kørsel med et førerkort, som føreren ikke er indehaver af (betragtes som kørsel uden førerkort)
|
X
|
|
|
|
6.
|
|
Kørsel med et førerkort, som er opnået på baggrund af urigtige erklæringer og/eller forfalskede dokumenter (betragtes som kørsel uden førerkort)
|
X
|
|
|
|
7.
|
Del B, afdeling 4, artikel 7, stk. 1, og del C, afdeling 2, artikel 15, stk. 1
|
Takografen virker ikke korrekt (f.eks.: Takografen er ikke inspiceret, kalibreret og plomberet korrekt)
|
|
X
|
|
|
8.
|
|
Takografen anvendes ikke korrekt (f.eks.: tilsigtet, frivillig eller tvunget misbrug, manglende instrukser i korrekt brug osv.)
|
|
X
|
|
|
9.
|
Del B, afdeling 4, artikel 7, stk. 2, og tillæg 31-A-1-1
|
Der anvendes en falsk anordning, der kan ændre takografens registreringer, eller en sådan forefindes i køretøjet
|
X
|
|
|
|
10.
|
|
Forfalskning, hemmeligholdelse, tilbageholdelse eller ødelæggelse af de data, der er registreret på diagramarkene eller som er opbevaret og overført fra takografen, og/eller af førerkortet
|
X
|
|
|
|
11.
|
Del C, afdeling 2, artikel 15, stk. 2
|
Virksomheden opbevarer ikke diagramark, udskrifter og overførte data
|
|
X
|
|
|
12.
|
|
Registrerede og opbevarede data står ikke til rådighed i mindst et år
|
|
X
|
|
|
13.
|
Del B, afdeling 4, artikel 6, stk. 1
|
Ukorrekt anvendelse af diagramark/førerkort
|
|
X
|
|
|
14.
|
|
Ikkeautoriseret udskiftning af diagramark eller førerkort, som påvirker registreringen af relevante data
|
|
X
|
|
|
15.
|
|
Diagramark eller førerkort dækker en længere periode, end det var hensigten, og data er bortkommet
|
|
X
|
|
|
16.
|
Del B, afdeling 4, artikel 6, stk. 2
|
Der anvendes tilsmudsede eller beskadigede diagramark eller førerkort, og data kan ikke aflæses
|
|
X
|
|
|
17.
|
Del B, afdeling 4, artikel 6, stk. 3
|
Påkrævede manuelle registreringer er ikke foretaget
|
|
X
|
|
|
18.
|
Del B, afdeling 4, artikel 6, stk. 4
|
Det korrekte diagramark anvendes ikke, eller førerkortet er ikke anbragt korrekt i kortlæseren (flermandsbetjening)
|
|
|
X
|
|
19.
|
Del B, afdeling 4, artikel 6, stk. 5
|
Indstillingsanordningen er ikke anvendt korrekt
|
|
X
|
|
|
Afgivelse af oplysninger
|
|
20.
|
Del B, afdeling 4, artikel 6, stk. 5, litra b), nr. v)
|
Forkert eller manglende anvendelse af tegnet for "færge/tog"
|
|
|
X
|
|
21.
|
Del B, afdeling 4, artikel 6, stk. 6
|
Påkrævede oplysninger ikke anført på diagramarket
|
|
X
|
|
|
22.
|
Del B, afdeling 4, artikel 6, stk. 7
|
Registreringer, der mangler nationalitetsmærkerne for de lande, hvis grænser blev krydset af føreren i løbet af den daglige arbejdsperiode
|
|
|
X
|
|
23.
|
Del B, afdeling 4, artikel 6, stk. 7
|
Registreringer, der mangler nationalitetsmærkerne for de lande, hvori førerens daglige arbejdsperiode begyndte og sluttede
|
|
|
X
|
|
24.
|
Del B, afdeling 4, artikel 10
|
Nægte at underkaste sig kontrol
|
|
X
|
|
|
25.
|
|
Ude af stand til at forevise manuelle registreringer og udskrifter for den pågældende dag og de forudgående 56 dage
|
|
X
|
|
|
26.
|
|
Ude af stand til at forevise førerkort, hvis føreren er indehaver af et sådant
|
|
X
|
|
|
Funktionsfejl
|
|
27.
|
Del C, afdeling 2, artikel 16, stk. 1, og del C, afdeling 2, artikel 5, stk. 1
|
Reparation af takograf er ikke foretaget af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted
|
|
X
|
|
|
28.
|
Del B, afdeling 4, artikel 11
|
Føreren noterer ikke alle påkrævede oplysninger for de tidsgrupper, som ikke registreres, så længe takografen udviser driftsforstyrrelser eller mangelfuld funktion
|
|
X
|
|
3)
Grupper af overtrædelser af del B, afdeling 3, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
Maksimal ugentlig arbejdstid
|
|
1.
|
Artikel 3
|
Overskridelse af den maksimale ugentlige arbejdstid på 48t, hvis muligheden for at forlænge til 60t allerede er brugt
|
56t ≤ … 60t
|
|
|
X
|
|
2.
|
|
|
60t ≤ …
|
|
X
|
|
|
3.
|
|
Overskridelse af den maksimale ugentlige arbejdstid på 60t, hvis der ikke er indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 7
|
65 ≤ … < 70t
|
|
|
X
|
|
4.
|
|
|
70t ≤ …
|
|
X
|
|
|
Pauser
|
|
5.
|
Artikel 4
|
Obligatorisk pause ikke afholdt tilstrækkeligt ved arbejdstid på mellem 6 og 9t
|
10 < … ≤ 20 min
|
|
|
X
|
|
6.
|
|
|
… ≤ 10 min
|
|
X
|
|
|
7.
|
|
Obligatorisk pause ikke afholdt tilstrækkeligt ved arbejdstid på over 9t
|
20 < … ≤ 30 min
|
|
|
X
|
|
8.
|
|
|
… ≤ 20 min
|
|
X
|
|
|
Natarbejde
|
|
9.
|
Artikel 6
|
Daglig arbejdstid for hvert tidsrum på 24 timer, hvis der udføres natarbejde, og der ikke er indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 7
|
11t ≤ … < 13t
|
|
|
X
|
|
10.
|
|
|
13t ≤ …
|
|
X
|
|
|
Registreringer
|
|
11.
|
Artikel 8
|
Arbejdsgivere forfalsker registreringen af arbejdstid eller afviser at fremlægge registrering for inspektøren
|
|
X
|
|
|
12.
|
|
Ansatte/selvstændige førere forfalsker registreringen af arbejdstid eller afviser at fremlægge registrering for inspektøren
|
|
X
|
|
4)
Grupper af overtrædelser af del C, afdeling 1, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
Vægt
|
|
1.
|
Artikel 1 og tillæg 31‑A‑1‑1
|
Overskridelse af tilladt maksimumvægt for køretøjer i klasse N3
|
5 % ≤ … < 10 %
|
|
|
X
|
|
2.
|
|
|
10 % ≤ … < 20 %
|
|
X
|
|
|
3.
|
|
|
20 % ≤ …
|
X
|
|
|
|
4.
|
|
Overskridelse af tilladt maksimumvægt for køretøjer i klasse N2
|
5 % ≤ … < 15 %
|
|
|
X
|
|
5.
|
|
|
15 % ≤ … < 25 %
|
|
X
|
|
|
6.
|
|
|
25 % ≤ …
|
X
|
|
|
|
Længde
|
|
7.
|
Artikel 1
|
Overskridelse af tilladt maksimumlængde
|
2 % < … < 20 %
|
|
|
X
|
|
8.
|
|
|
20 % ≤ …
|
|
X
|
|
|
Bredde
|
|
9.
|
Artikel 1
|
Overskridelse af tilladt maksimumbredde
|
2,65 ≤ … < 3,10 m
|
|
|
X
|
|
10.
|
|
|
3,10 m ≤ …
|
|
X
|
|
5)
Grupper af overtrædelser af reglerne om syn ved vejsiden
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
Køretøjssikkerhed
|
|
1.
|
Bilag 31, del A, afdeling1, artikel 6, stk. 1, litra b), nr. iv) og tillæg 31‑A‑1‑1
|
Kørsel uden gyldigt bevis på, at den tekniske kontrol er bestået i henhold til EU's og Det Forenede Kongeriges lovgivning
|
X
|
|
|
|
2.
|
|
Køretøjet er ikke holdt i sikker og trafiksikker stand, hvilket fører til meget alvorlige mangler ved bremsesystem, styreapparat, hjul/dæk, affjedring, chassis eller andet udstyr, som kan medføre en så stor umiddelbar risiko for trafiksikkerheden, at det fører til en beslutning om at tilbageholde køretøjet
|
X
|
|
|
6)
Grupper af overtrædelser af reglerne om hastighedsbegrænsere
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
1.
|
Bilag 31, del A, afdeling 1, artikel 6, stk. 1, litra b), nr. vii)
|
Hastighedsbegrænser ikke monteret
|
X
|
|
|
|
2.
|
|
Hastighedsbegrænser opfylder ikke gældende tekniske krav
|
|
X
|
|
|
3.
|
|
Hastighedsbegrænser er ikke monteret af et autoriseret værksted
|
|
|
X
|
|
4.
|
|
Der haves og/eller anvendes en falsk anordning til forfalskning af hastighedsbegrænserens data, eller der haves og/eller anvendes en falsk hastighedsbegrænser
|
X
|
|
|
7)
Grupper af overtrædelser af del B, afdeling 1, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
Uddannelse og bevis
|
|
1.
|
Artikel 3
|
Befordring af gods uden de obligatoriske grundlæggende kvalifikationer og/eller obligatorisk efteruddannelse
|
|
X
|
|
|
2.
|
Artikel 9 og tillæg 31-B-1-2
|
Føreren ude af stand til at fremvise gyldigt uddannelsesbevis eller førerkort med mærkning, som krævet af den nationale lovgivning (f.eks.: bortkommet, glemt, beskadiget, ulæseligt)
|
|
|
X
|
8)
Grupper af overtrædelser af krav til kørekort
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
1.
|
Bilag 31, del A, afdeling 1, artikel 6, stk. 1, litra b), nr. viii), og tillæg 31-A-1-1
|
Befordring af gods uden et gyldigt kørekort
|
X
|
|
|
|
2.
|
|
Der anvendes et kørekort, som er beskadiget eller ulæseligt, eller som ikke er i overensstemmelse med den fælles model
|
|
|
X
|
9)
Grupper af overtrædelser af reglerne om transport af farligt gods ad vej
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
1.
|
Bilag 31, del A, afdeling1, artikel 6, stk. 1, litra b), nr. vi), og tillæg 31‑A-1-1
|
Transport af farligt gods, som det er forbudt at transportere
|
X
|
|
|
|
2.
|
|
Transport af farligt gods i en forbudt eller ikke godkendt emballage til så stor fare for menneskeliv eller miljøet, at det fører til en beslutning om at tilbageholde køretøjet
|
X
|
|
|
|
3.
|
|
Transport af farligt gods, som ikke er identificeret som farligt gods på køretøjet, til så stor fare for menneskeliv eller miljøet, at det fører til en beslutning om at tilbageholde køretøjet
|
X
|
|
|
|
4.
|
|
Udsivning af farlige stoffer
|
|
X
|
|
|
5.
|
|
Bulktransport i en container af uhensigtsmæssig konstruktion
|
|
X
|
|
|
6.
|
|
Transport i et køretøj uden behørig godkendelsesattest
|
|
X
|
|
|
7.
|
|
Køretøjet opfylder ikke længere godkendelseskravene og indebærer en umiddelbar fare
|
|
X
|
|
|
8.
|
|
Reglerne for fastgøring og placering af ladningen er ikke overholdt
|
|
X
|
|
|
9.
|
|
Reglerne for sammenlæsning af kolli er ikke overholdt
|
|
X
|
|
|
10.
|
|
Forskrifterne for begrænsning af mængden pr. transporterende enhed er ikke overholdt, herunder den tilladte fyldningsgrad for tanke og kolli
|
|
X
|
|
|
11.
|
|
Oplysninger om det stof, der transporteres, og som er relevante for konstatering af overtrædelsens alvor (f.eks. FN-nummer, korrekt forsendelsesbetegnelse, emballagegruppe), mangler
|
|
X
|
|
|
12.
|
|
Føreren er ikke i besiddelse af gyldigt kursusbevis
|
|
X
|
|
|
13.
|
|
Der benyttes åben ild
|
|
X
|
|
|
14.
|
|
Rygeforbuddet overholdes ikke
|
|
X
|
|
|
15.
|
|
Køretøjet er ikke behørigt tilset eller parkeret
|
|
|
X
|
|
16.
|
|
Den transporterende enhed omfatter mere end ét påhængskøretøj/én sættevogn.
|
|
|
X
|
|
17.
|
|
Køretøjet opfylder ikke længere godkendelseskravene, men indebærer ingen umiddelbar fare
|
|
|
X
|
|
18.
|
|
Der er ikke de krævede funktionsdygtige ildslukkere til stede på køretøjet
|
|
|
X
|
|
19.
|
|
Køretøjet har ikke det udstyr, der kræves i ADR eller de skriftlige anvisninger
|
|
|
X
|
|
20.
|
|
Der transporteres kolli med beskadigede emballager, IBC'er eller storemballager eller beskadigede urensede emballager
|
|
|
X
|
|
21.
|
|
Stykgodstransport i en container af uhensigtsmæssig konstruktion
|
|
|
X
|
|
22.
|
|
Tanke/tankcontainere (også tomme og urensede) er ikke behørigt lukket
|
|
|
X
|
|
23.
|
|
Ukorrekt mærkning, sedler eller skilte på køretøjet og/eller emballagen
|
|
|
X
|
|
24.
|
|
Der er ingen skriftlige anvisninger i overensstemmelse med ADR, eller de skriftlige anvisninger er ikke relevante for det transporterede gods
|
|
|
X
|
10)
Grupper af overtrædelser af anden del, sektion tre, afsnit I, i handels- og samarbejdsaftalen, medmindre andet er angivet
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
Tilladelse
|
|
1.
|
Artikel 463, stk. 1, og tillæg 31-A-1-1
|
Befordring af gods uden en gyldig tilladelse (dvs.: Tilladelsen er ikkeeksisterende eller forfalsket, trukket tilbage, udløbet osv.)
|
X
|
|
|
|
2.
|
Artikel 463, stk. 3.
|
Vejgodstransportvirksomheden eller chaufføren er ude af stand til at fremvise en gyldig tilladelse eller en bekræftet kopi til inspektøren (dvs.: Tilladelsen eller den bekræftede kopi er bortkommet, glemt, beskadiget osv.)
|
|
X
|
|
|
Førerattest
|
|
3.
|
Bilag 31, del A, afdeling 1, artikel 6, stk. 1, litra b), nr. v)
|
Chauffører, der befordrer gods uden gyldig førerattest (dvs.: Førerattesten er ikkeeksisterende, forfalsket, trukket tilbage, udløbet osv.)
|
|
X
|
|
|
4.
|
Bilag 31, del A, afdeling 1, artikel 6, stk. 1, litra b), nr. v)
|
Chaufføren eller transportvirksomheden er ude af stand til at fremvise en gyldig førerattest eller en bekræftet kopi af førerattesten til inspektøren (dvs.: Førerattesten eller den bekræftede kopi af førerattesten er bortkommet, glemt, beskadiget osv.)
|
|
|
X
|
|
Specifikke transportaktiviteter, der er tilladt i henhold til handels- og samarbejdsaftalen
|
|
5.
|
Artikel 462, stk. 3-7
|
Udførelse af cabotagekørsel eller andre transportaktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, herunder begrænsninger i antallet af kørsler, der er gældende i værtsparten.
|
|
X
|
|
11)
Grupper af overtrædelser af reglerne om dyretransport
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
1.
|
Bilag 31, del A, afdeling 1, artikel 6, stk. 1, litra b), nr. x)
|
Skillevægge er ikke tilstrækkeligt solide til at modstå presset fra dyrenes vægt
|
|
X
|
|
|
2.
|
|
Anvendelse af på- og aflæsningsramper med glatte overflader, som mangler sidebeskyttelse, eller som er for stejle
|
|
|
X
|
|
3.
|
|
Anvendelse af platforme eller etagedæk uden sikkerhedsbarrierer, som hindrer dyrene i at falde eller undslippe i forbindelse med pålæsning og aflæsning
|
|
|
X
|
|
4.
|
|
Transportmidler, der ikke er godkendt til lange transporter, eller som ikke er godkendt til den type dyr, der transporteres
|
|
|
X
|
|
5.
|
|
Transport uden gyldig påkrævet dokumentation, logbog, transportvirksomheders autorisation eller kompetencebevis
|
|
|
X
|
12)
Grupper af overtrædelser af lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
1.
|
Bilag 31, del A, afdeling 1, artikel 6, stk. 1, litra b), nr. xii)
|
Overtrædelse af lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser
|
|
X
|
|
13)
Grupper af overtrædelser af del A, afdeling 2, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen
|
|
RETSGRUNDLAG
|
TYPE AF OVERTRÆDELSE
|
ALVORSGRAD
|
|
|
|
|
MSI
|
VSI
|
SI
|
|
1.
|
Artikel 6, stk. 1, litra a)
|
Ufuldstændige oplysninger i udstationeringserklæringen
|
|
|
X
|
|
2.
|
|
Manglende indsendelse af en udstationeringserklæring til det land, hvori føreren er udstationeret, senest ved udstationeringens begyndelse
|
|
X
|
|
|
3.
|
Artikel 6, stk. 1, litra b)
|
Forfalsket udstationeringserklæring for førere
|
|
X
|
|
|
4.
|
|
Føreren er ude af stand til at fremlægge en gyldig udstationeringserklæring
|
|
X
|
|
|
5.
|
|
Undladelse af at stille en gyldig udstationeringserklæring til rådighed for føreren
|
|
X
|
|
|
6.
|
Artikel 6, stk. 1, andet afsnit
|
Manglende indsendelse af de ønskede dokumenter til værtslandet1 senest otte uger efter datoen for anmodningen I artikel 6, stk. 1, litra c), præciseres det, hvilke dokumenttyper der skal fremlægges
|
|
X
|
|
|
7.
|
Artikel 6, stk. 4
|
Operatørens undladelse af at ajourføre udstationeringserklæringerne på den offentlige brugerflade, der er forbundet med IMI
|
|
|
X
|
Alvorsgrad af alvorlige overtrædelser
1)
Overtrædelsernes kan være alvorlige ("SI"), meget alvorlige ("VSI") og alvorligste ("MSI").
2)
Hvis alvorlige og meget alvorlige overtrædelser begås gentagne gange af den samme operatør, betragtes de som mere alvorlige af den kompetente myndighed i parten for etablering. Når hyppigheden af de gentagne overtrædelser beregnes, skal partens kompetente myndigheder tage højde for følgende faktorer:
overtrædelsernes alvor (SI eller VSI)
–
varighed (mindst 12 måneder fra datoen for en kontrol)
–
antal køretøjer, der anvendes til de transportaktiviteter, som transportlederen forvalter (årligt gennemsnit).
3)
Under hensyntagen til risikoen for at medføre fare for trafiksikkerheden bør den maksimale hyppighed for overtrædelser, hvorefter de anses for grovere, fastsættes som følger:
–
3 SI pr. køretøj og pr. år = 1 VSI
–
3 VSI pr. køretøj og pr. år = iværksættelse af en national procedure om opfyldelse af vandelskravet.
4)
Antallet af overtrædelser pr. køretøj pr. år er et gennemsnitligt tal, der beregnes ved at dividere det samlede antal overtrædelser med samme alvorsgrad (SI eller VSI) med det gennemsnitlige antal køretøjer, som har været anvendt det pågældende år. Formlen til beregning af hyppighed sætter en maksimumtærskel for hyppigheden af alvorlige overtrædelser, hvorefter overtrædelserne anses for grovere. Parternes kompetente myndigheder kan fastsætte lavere tærskler, hvis det er planlagt i deres nationale administrative procedure for vurdering af opfyldelse af vandelskravet.
Tillæg X-A-1-2
DEL I
EMNELISTE,
JF. ARTIKEL 8 I DEL A I BILAG X
De kundskaber, som parterne skal tage i betragtning ved konstatering af tilstedeværelsen af den faglige dygtighed, skal mindst omfatte de emner, der er angivet i denne fortegnelse. Vedrørende disse emner skal ansøgere om tilladelse som vejgodstransportoperatør have den nødvendige viden og de krævede praktiske færdigheder til at lede en transportvirksomhed.
Der kræves, som angivet herunder, som minimum et videnniveau svarende til den viden, der erhverves ved gennemførelse af den obligatoriske uddannelse, suppleret med enten en erhvervsuddannelse og et supplerende teknisk kursus eller en ungdomsuddannelse eller en anden teknisk uddannelse.
A.
Civilret
Ansøgeren skal bl.a.:
a)
kende de vigtigste transportkontrakter, der anvendes inden for vejtransport, og de deraf følgende rettigheder og forpligtelser
b)
være kvalificeret til at forhandle en transportkontrakt, så den bliver retsgyldig, bl.a. med hensyn til transportbetingelserne
c)
kunne bedømme en klage fra ansøgerens ordregiver over skader, der enten skyldes tab eller beskadigelse af varerne under transporten eller forsinket levering, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for ansøgerens kontraktlige ansvar, og
d)
kende de regler og forpligtelser, der følger af CMR-konventionen om fragtaftaler ved international vejgodstransport udfærdiget den 19. maj 1956 i Genève.
B.
Handelsret
Ansøgeren skal bl.a.:
a)
kende betingelserne og formkravene for at kunne drive handelsvirksomhed samt kende erhvervsdrivendes generelle forpligtelser (registrering, føring af forretningsbøger osv.) samt følgerne af en konkurs og
b)
have et rimeligt kendskab til de forskellige former for handelsselskaber samt reglerne for deres oprettelse og drift.
C.
Arbejdsmarkeds- og sociallovgivning
Ansøgeren skal bl.a. være bekendt med følgende:
a)
de for vejtransportsektoren relevante arbejdsmarkedsinstitutioners rolle og funktion (fagforeninger, samarbejdsudvalg, personalerepræsentanter, arbejdsinspektører osv.)
b)
arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til social sikring
c)
de regler, der gælder for arbejdskontrakter, der indgås med forskellige arbejdstagerkategorier i vejtransportvirksomheder (kontraktformer, parternes forpligtelser, arbejdsvilkår og arbejdstid, ferie med løn, aflønning, opsigelse af kontrakt osv.)
d)
de regler, der gælder for køretid, hviletid og arbejdstid samt praktiske foranstaltninger til overholdelse af bestemmelserne, og
e)
de regler, der gælder for undervisning i grundlæggende kvalifikationer og efteruddannelse for førere, jf. dette bilags del B, afdeling 1.
D.
Skattelovgivning
Ansøgeren skal bl.a. kende bestemmelserne om:
a)
moms på transporttjenesteydelser
b)
vægtafgifter
c)
afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt de brugsafgifter, der opkræves ved benyttelse af visse infrastrukturanlæg, og
d)
indkomstskat.
E.
Virksomhedsledelse og økonomisk forvaltning
Ansøgeren skal bl.a.:
a)
kende retsforskrifterne og de praktiske regler for anvendelse af check, veksler, egenveksler, kreditkort og andre betalingsmidler eller -måder
b)
kende de forskellige låneformer (banklån, remburs, kautionering, belåning af fast ejendom, leasing, leje, factoring osv.) samt de byrder og forpligtelser, de indebærer
c)
vide, hvad en balance er, hvordan den ser ud, og hvordan den fortolkes
d)
kunne læse og fortolke en resultatopgørelse
e)
kunne foretage en analyse af virksomhedens finansielle og rentabilitetsmæssige situation, bl.a. på grundlag af finansielle nøgletal
f)
kunne lægge et budget
g)
kende de forskellige bestanddele af virksomhedens kostpris (faste omkostninger, variable omkostninger, driftsmidler, afskrivninger osv.) og kunne foretage beregninger pr. køretøj, pr. tilbagelagt kilometer, pr. tur eller pr. ton
h)
kunne udarbejde en skematisk fremstilling af hele personalets organisation inden for virksomheden, tilrettelægge arbejdsplaner osv.
i)
kende principperne for marketing, reklame og PR-virksomhed, herunder transportydelser, salgsfremstød og udarbejdelse af kundekartoteker osv.
j)
kende de forskellige forsikringsformer, der er karakteristiske for vejtransport (ansvarsforsikring, personskadeforsikring/livsforsikring, tingsskadeforsikring og rejsegodsforsikring) samt de garantier og forpligtelser, de indebærer
k)
kende de forskellige former for anvendelse af elektronisk datatransmission på vejtransportområdet
l)
kunne anvende reglerne om fakturering af vejgodstransportydelser samt kende betydningen og virkningerne af Incoterms og
m)
kende de forskellige former for støtteerhverv inden for transport, deres betydning, deres opgaver og eventuelt deres retlige stilling.
F.
Adgang til markedet
Ansøgeren skal bl.a. være bekendt med følgende:
a)
de faglige regler for vejtransport, for leje af erhvervskøretøjer, for underentrepriser, herunder især reglerne for den officielle organisering af erhvervet, adgangen til det, tilladelser til vejtransport og reglerne vedrørende kontrol og sanktioner
b)
bestemmelserne om oprettelse af en vejtransportvirksomhed
c)
de forskellige dokumenter, der kræves til udførelse af vejtransporttjenesteydelser, og være i stand til at indføre kontrolmetoder til sikring af, at der såvel i virksomhedens lokaler som i køretøjerne befinder sig de reglementerede dokumenter, der vedrører hver udført transport, bl.a. dokumenter vedrørende køretøjer, føreren, godset eller passagerernes bagage
d)
reglerne om organiseringen af markedet for vejtransportydelser, om speditionsfirmaer og logistik og
e)
grænseformaliteter, betydningen og rækkevidden af T-dokumenter og TIR-carneter samt de forpligtelser og det ansvar, der følger af at anvende dem.
G.
Tekniske standarder og tekniske aspekter af driften
Ansøgeren skal bl.a.:
a)
kende reglerne for køretøjers vægt og dimensioner i parterne samt procedurerne for de særlige transporter, der ikke falder ind under disse regler
b)
alt efter virksomhedens behov kunne vælge passende køretøjer samt de dertil hørende bestanddele (chassis, motor, transmissionssystem, bremsesystem osv.)
c)
kende formaliteterne i forbindelse med godkendelse, indregistrering og syn af disse køretøjer
d)
kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes til støjbekæmpelse samt til bekæmpelse af luftforurening som følge af emissioner fra motorkøretøjer
e)
kunne udarbejde periodiske vedligeholdelsesplaner for køretøjerne og deres udstyr
f)
kende de forskellige former for håndterings- og læssegrej (bagsmække, containere, paller osv.) og kunne indføre metoder og instrukser vedrørende lastning og losning af gods (lastfordeling, stabling, fastgørelse, afstivning osv.)
g)
kende de forskellige teknikker for kombineret transport som huckepack og roll-on/roll-off
h)
kunne iværksætte procedurer til overholdelse af bestemmelserne om transport af farligt gods og affald
i)
kunne iværksætte procedurer til overholdelse af reglerne om transport af letfordærvelige levnedsmidler, især reglerne i medfør af traktaten om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om det særlige materiel, som skal bruges til sådanne transporter (ATP), og
j)
kunne iværksætte procedurer til overholdelse af bestemmelserne om transport af levende dyr.
H.
Trafiksikkerhed
Ansøgeren skal bl.a.:
a)
kende de kvalifikationer, der kræves af det kørende personale (kørekort, sundhedsattester, duelighedsbeviser osv.)
b)
kunne træffe foranstaltninger til sikring af, at førerne overholder gældende færdselsregler, forbud og trafikbegrænsninger i parterne (hastighedsbegrænsninger, forkørselsrettigheder, regler for standsning og parkering, lygteføring, vejskiltning osv.)
c)
kunne udarbejde instrukser til førerne om kontrol af sikkerhedsbestemmelserne dels vedrørende transportmateriellets, udstyrets og ladningens tilstand, dels vedrørende forebyggende adfærd
d)
kunne indføre regler for, hvordan man skal forholde sig i ulykkestilfælde, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå gentagne ulykker eller grove overtrædelser af færdselsreglerne, og
e)
kunne iværksætte procedurer for sikkerhedsmæssigt forsvarlig fastgørelse af godset og kende teknikkerne hertil.
DEL II
TILRETTELÆGGELSE AF PRØVEN
1.
Parterne afholder en obligatorisk skriftlig prøve, som de kan supplere med en mundtlig prøve, for at konstatere, om den, der søger tilladelse som vejtransportoperatør, er i besiddelse af det kundskabsniveau, der forlanges i del I, inden for de deri nævnte emner, og navnlig om de kan anvende de relevante midler og teknikker og påtage sig de omhandlede ledende og koordinerende opgaver.
a)
Den obligatoriske skriftlige prøve skal bestå af følgende to delprøver:
i)
skriftlige spørgsmål i form af enten multiple choice-spørgsmål (fire mulige svar) eller spørgsmål, der skal besvares direkte, eller en kombination heraf, og
ii)
skriftlige opgaver/case studies.
Hver af de to delprøver skal have en varighed af mindst to timer.
b)
Hvis der afholdes en mundtlig prøve, kan parterne stille som betingelse for at deltage i denne prøve, at ansøgeren har bestået den skriftlige prøve.
2.
Hvis parterne også afholder en mundtlig prøve, skal de for hver af de tre prøver fastsætte en vægtning af pointene, der ikke må være under 25 % og ikke over 40 % af det samlede antal point, der kan tildeles. Hvis parterne kun afholder en skriftlig prøve, skal de for hver prøve fastsætte en vægtning af pointene, der ikke må være under 40 % og ikke over 60 % af det samlede antal point, der kan tildeles.
3.
Ved prøverne skal ansøgerne opnå et samlet gennemsnit på mindst 60 % af det samlede antal point, der kan tildeles, uden at andelen af de point, der opnås ved hver enkelt prøve, må være under 50 % af antallet af mulige point. En part kan for en enkelt prøves vedkommende nedsætte kravet fra 50 % til 40 %.
Tillæg X-A-1-3
DEL A
MODEL FOR TILLADELSE FOR UNIONEN
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
a)
(Pantone lyseblå 290, eller så tæt som muligt på denne farve, cellulosepapir, mindst 100 g/m2, format DIN A4)
(Tilladelsens side 1)
(Teksten affattes på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen)
|
Nationalitetsbetegnelse for den
medlemsstat(1), der udsteder tilladelsen
|
|
Den kompetente myndighed eller det kompetente organ
|
TILLADELSE nr. … eller
BEKRÆFTET KOPI nr. ...
til international vejgodstransport for fremmed regning
|
Denne tilladelse giver ret til(2)
|
…………………………………………………………………
|
|
……………………………………………………………………………………………….…
|
|
………………………………………………………………………………………………….
|
til på alle transportforbindelser for så vidt angår den strækning, der tilbagelægges på Fællesskabets område, at udføre international vejgodstransport for fremmed regning som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72) om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel og i de almindelige bestemmelser i denne tilladelse.
|
Særlige bemærkninger: .............................................................................................................................
|
|
..............................................................................................................................................................
|
|
Denne tilladelse gælder fra den ….
|
til ........................................................................
|
|
Udstedt i ..............................................................,
|
den .......................................................................
|
|
...............................................................................(3)
|
______________
(1)
Medlemsstaternes nationalitetsbetegnelser: Belgien, (BG) Bulgarien, (CZ) Den Tjekkiske Republik, (DK) Danmark, (D) Tyskland, (EST) Estland, (IRL) Irland, (GR) Grækenland, (E) Spanien, (F) Frankrig, (HR) Kroatien, (I) Italien, (CY) Cypern, (LV) Letland, (LT) Litauen, (L) Luxembourg, (H) Ungarn, (MT) Malta, (NL) Nederlandene, (A) Østrig, (PL) Polen, (P) Portugal, (RO) Rumænien, (SLO) Slovenien, (SK) Slovakiet, (FIN) Finland, (S) Sverige.
(2)
Transportoperatørens navn eller firmanavn og fuldstændige adresse.
(3)
Underskrift og stempel for den kompetente myndighed eller det kompetente organ.
b)
(Tilladelsens side 2)
(Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen)
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Denne tilladelse er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 1072/2009.
Den giver ret til på alle transportforbindelser for så vidt angår den strækning, der tilbagelægges på Fællesskabets område, og eventuelt på de betingelser, der stilles i tilladelsen, at udføre international godskørsel for fremmed regning:
—
fra en medlemsstat til en anden medlemsstat, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
—
fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
—
fra et tredjeland til et andet tredjeland med transit gennem en eller flere medlemsstater samt til kørsel uden last i forbindelse med denne transport.
I forbindelse med transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt gælder denne tilladelse for den strækning, der tilbagelægges i Fællesskabet. Den gælder først i den medlemsstat, hvor læsning eller aflæsning finder sted, når der er indgået den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1072/2009.
Tilladelsen er personlig og kan ikke overdrages.
Den kan tilbagekaldes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har udstedt den, hvis indehaveren f.eks.:
—
har undladt at opfylde alle de betingelser, der er knyttet til benyttelsen af tilladelsen
—
har afgivet urigtige oplysninger vedrørende de data, der var nødvendige for udstedelsen eller forlængelsen af tilladelsen.
Originaleksemplaret af tilladelsen skal opbevares af transportvirksomheden.
En bekræftet kopi af tilladelsen skal medføres i køretøjet(1). Hvis det drejer sig om et sammenkoblet vogntog, skal tilladelsen følge motorkøretøjet. Den gælder for det sammenkoblede vogntog, også selv om påhængs- eller sættevognen ikke er indregistreret eller godkendt til kørsel i tilladelsesindehaverens navn eller er indregistreret eller godkendt til kørsel i en anden stat.
Tilladelsen skal på forlangende forevises bemyndiget kontrolpersonale.
Indehaveren skal på hver medlemsstats område overholde de dér gældende love og administrative bestemmelser, navnlig transportbestemmelser og færdselsregler.
__________________
(1)
Ved "køretøj" forstås et motorkøretøj, som er indregistreret i en medlemsstat, eller et sammenkoblet vogntog, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret i en medlemsstat, og som udelukkende er beregnet til godstransport.
DEL B
MODEL FOR TILLADELSE FOR DET FORENEDE KONGERIGE FOR SÅ VIDT ANGÅR GIBRALTAR
UK-tilladelse for Fællesskabet for så vidt angår Gibraltar
a)
(Pantone-lyseblåt cellulosepapir, mindst 100 g/m2, format: DIN A4)
(Tilladelsens side 1)
(Tekst på engelsk eller walisisk)
|
UK
|
|
NAVN PÅ DEN KOMPETENTE UK-MYNDIGHED FOR SÅ VIDT ANGÅR GIBRALTAR
(1)
|
TILLADELSE nr.:
eller
BEKRÆFTET KOPI nr.:
til international godskørsel for fremmed regning
|
Denne tilladelse giver ret til(2)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
på alle transportforbindelser for så vidt angår den strækning, der tilbagelægges, at udføre international vejgodstransport for fremmed regning på en medlemsstats område som defineret i forordning (EF) nr. 1072/2009(3).
|
|
Særlige bemærkninger: …………………………………………………………………………………
|
|
………………………………………………………………………………………………………
|
|
Denne tilladelse gælder fra den ………………………
|
til den …………………………………………
|
|
Udstedt i …………………………………………
|
den …………………………………………
|
|
|
|
____________________
(1)
Kompetent myndighed for den relevante region, som certifikatet er udstedt for.
(2)
Transportoperatørens navn eller firmanavn og fuldstændige adresse.
(3)
Forordning (EF) nr. 1072/2009 som bibeholdt i UK-retten ved afsnit 3 i European Union (Withdrawal) Act 2018 og som ændret ved bestemmelserne i afsnit 8 deri.
b)
(Tilladelsens side 2)
(Tekst på engelsk eller walisisk)
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Denne tilladelse er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 1072/2009(1).
Den giver indehaveren ret til at udføre international vejgodstransport for fremmed regning på alle transportforbindelser for så vidt angår den strækning, der tilbagelægges på en medlemsstats område, i henhold til enhver international aftale mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Den Europæiske Union eller en medlemsstat.
Tilladelsen er personlig og kan ikke overdrages.
Den kan tilbagekaldes af Driver and Vehicles Licensing Department (Gibraltar Government Ministry for Transport, Traffic and Technical Service), f.eks. hvis indehaveren:
—
har undladt at opfylde alle de betingelser, der er knyttet til benyttelsen af tilladelsen
—
har afgivet urigtige oplysninger vedrørende de data, der var nødvendige for udstedelsen eller forlængelsen af tilladelsen.
Originaleksemplaret af tilladelsen skal opbevares af transportvirksomheden.
En bekræftet kopi af tilladelsen skal medføres i køretøjet(2). Hvis det drejer sig om et sammenkoblet vogntog, skal tilladelsen følge motorkøretøjet. Den gælder for det sammenkoblede vogntog, også selv om påhængs- eller sættevognen ikke er indregistreret eller godkendt til kørsel i tilladelsesindehaverens navn eller er indregistreret eller godkendt til kørsel i en anden stat.
Tilladelsen skal på forlangende forevises bemyndiget kontrolpersonale.
Indehaveren skal på Gibraltars eller hver medlemsstats område overholde de dér gældende love og administrative bestemmelser, navnlig transportbestemmelser og færdselsregler.
_______________________
(1)
Forordning (EF) nr. 1072/2009 som bibeholdt i UK-retten ved afsnit 3 i European Union (Withdrawal) Act 2018 og som ændret ved bestemmelserne i afsnit 8 deri.
(2)
"Køretøj": et motorkøretøj, som er indregistreret i Gibraltar eller en medlemsstat, eller et sammenkoblet vogntog, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret i Gibraltar eller en medlemsstat, og som udelukkende er beregnet til godstransport.
Tillæg X-A-1-4
SIKKERHEDSELEMENTER FOR TILLADELSEN
Tilladelsen skal have mindst to af følgende sikkerhedselementer:
–
et hologram
–
særlige fibre i papiret, som bliver synlige i UV-lys
–
mindst én linje mikroprint (kan kun ses med et forstørrelsesglas og gengives ikke af fotokopieringsmaskiner)
–
taktile bogstaver, symboler eller mønstre
–
dobbelt nummerering: serienummer for tilladelsen og for den bekræftede kopi heraf samt i hvert enkelt tilfælde udstedelsesnummer
–
et sikkerhedsbundtryk med et fint guillochemønster og regnbuetryk.
Tillæg X-A-1-5
Del 1
Data, der indgår i de nationale elektroniske registre over vejtransportvirksomheder, og betingelser for adgang til disse data
1.
De nationale elektroniske registre, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, i del A, afdeling 1, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen, indeholder som minimum følgende oplysninger:
a)
navn og retlig form for vejtransportvirksomheden
b)
adressen på dens forretningssted
c)
navnene på de transportledere, der er udpeget som opfyldende kravene i artikel 3 i del A, afdeling 1, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen vedrørende vandel og faglig kompetence, eller, hvis det er relevant, navnet på en retlig repræsentant
d)
tilladelsens type, antallet af køretøjer, den omfatter, og, hvor det er relevant, serienummeret på den tilladelse, der er omhandlet i artikel 463, stk. 1, i handels- og samarbejdsaftalen, samt på de bekræftede kopier
e)
antal, kategori og type af alvorlige overtrædelser, jf. artikel 6, stk. 2, i del A, afdeling 1, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen, som har medført en domfældelse eller sanktion inden for de sidste to år
f)
navnet på enhver person, der er erklæret uegnet til at lede en virksomheds transportaktiviteter, så længe den pågældende persons vandel ikke er blevet genoprettet i henhold til artikel 6, stk. 4, i del A, afdeling 1, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen, samt de gældende rehabiliteringsforanstaltninger
g)
registreringsnumrene på de køretøjer, som virksomhederne råder over i henhold til artikel 5, litra f), i del A, afdeling 1, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen, og
h)
virksomhedens risikoklassificeringsniveau i henhold til den lovgivning og/eller de procedurer, der gælder for hver part.
2.
De i stk. 1, litra a)-d), nævnte data er offentligt tilgængelige i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i hver parts lovgivning om beskyttelse af personoplysninger.
De kompetente myndigheder i hver part kan vælge at opbevare de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra e)-h), i særskilte registre. I så tilfælde stilles de i stk. 1, litra e) og f) omhandlede data til rådighed efter anmodning eller er direkte tilgængelige for den pågældende parts kompetente myndigheder. De ønskede data fremsendes inden fem arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen.
De data, der er omhandlet i stk. 1, litra g) og h), stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i forbindelse med vejkontroller.
Andre myndigheder end de kompetente myndigheder har kun adgang til de data, der er omhandlet i stk. 1, litra e)-h), hvis disse myndigheder har kontrol- og sanktionsbeføjelser inden for vejtransport, og deres ansatte er underlagt edsvoren tavshedspligt eller på anden måde formelt har tavshedspligt.
3.
Data om virksomheder, hvis tilladelse er blevet suspenderet eller tilbagekaldt, opbevares i det nationale elektroniske register i to år fra udløbet af suspensionen eller tilbagekaldelsen af tilladelsen og fjernes derefter straks.
Oplysninger om enhver person, der er erklæret uegnet til at udøve vejgodstransporterhvervet, forbliver i det nationale elektroniske register, så længe den pågældende persons vandel ikke er blevet genoprettet i henhold til artikel 6, stk. 4, i del A, afdeling 1, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen. Efter at en rehabiliteringsforanstaltning eller tilsvarende foranstaltninger er truffet, fjernes dataene straks.
I de i første og andet afsnit nævnte data anføres begrundelsen for suspensionen eller tilbagekaldelsen af vejtransporttilladelsen og for erklæringen om uegnethed, alt efter omstændighederne, og den tilsvarende varighed.
4.
Parterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at alle data, der indgår i det nationale elektroniske register holdes ajour og er korrekte.
Del 2
Minimumskravene til de data, der skal indføres i det nationale elektroniske register over vejtransportvirksomheder
1.
Minimumskravene til de data, der skal indføres i de nationale elektroniske registre, som er oprettet af de kompetente myndigheder i hver part i overensstemmelse med artikel 13 i del A, afdeling 1, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen, er de krav, der er fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2009/992/EU og i artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2164, som tilpasset ved de følgende stykker.
2.
I denne afgørelse anvendes følgende tilpasninger af bilaget til afgørelse 2009/992/EU:
a)
Henvisningen til "medlemsstat" erstattes med "land".
b)
Henvisningerne til "fællesskabstilladelse", uanset hvor de forekommer, erstattes af "tilladelse som omhandlet i artikel 463, stk. 1, i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side".
c)
For Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er følgende felter ikke påkrævede: "antal beskæftigede" og "risikoklassificering".
d)
"Artikel 16, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1071/2009" erstattes med "del 1, litra c), i tillæg X-A-1-5 til bilag X til aftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige om Gibraltar".
3.
Med henblik på denne afgørelse sættes datafeltet "køretøjets indregistreringsland" som omhandlet i artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2164, for Det Forenede Kongerige som standard til "UK".
Del 3
Vilkår for udvekslingen af de pågældende oplysninger
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Unionens medlemsstater anvender det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU), der er oprettet ved forordning (EU) 2016/480, til udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 14, stk. 3 og 4, i del A, afdeling 1, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen.
2.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar foretager sammenkoblingen af sit nationale elektroniske register til ERRU i overensstemmelse med de procedurer og tekniske krav, der er fastsat i forordning (EU) 2016/480, som tilpasset ved denne afgørelses artikel 5.
3.
Hver part sikrer, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne afgørelse udelukkende foretages med henblik på at kontrollere overholdelsen af sektion 3, afsnit I, i handels- og samarbejdsaftalen og af bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen.
4.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og hver medlemsstat i Unionen udpeger et ERRU-kontaktpunkt, der er ansvarligt for udvekslingen af oplysninger med den anden part med hensyn til anvendelsen af denne afgørelse.
Del 4
Tilpasninger af de tekniske specifikationer for ERRU
I denne afgørelse finder følgende tilpasninger af forordning (EU) 2016/480 anvendelse:
1.
Henvisninger til "medlemsstat", uanset hvor de forekommer, forstås som henvisninger til "land", og henvisninger til "medlemsstater", uanset hvor de forekommer, forstås som henvisninger til "lande".
2.
Henvisninger til "denne forordning", uanset hvor de forekommer, "bilag I-VII til denne forordning" og "bilag VIII til denne forordning" forstås som henvisninger til "tillæg X-A-1-5 til [titlen på aftalen mellem EU og UK Gibraltar]".
3.
Henvisninger til "fællesskabstilladelse", uanset hvor de forekommer, forstås som henvisninger til "tilladelse som omhandlet i artikel 463, stk. 1, i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side".
4.
I artikel 1-3 ændres "artikel 16 i forordning (EF) nr. 1071/2009" og "artikel 16, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1071/2009" til "tillæg X-A-1-5 til [titlen på aftalen mellem EU og UK Gibraltar]".
5.
I artikel 2 erstattes "artikel 2 i forordning (EF) nr. 1071/2009" af "artikel 2 i del A, afdeling 1, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side".
6.
I artikel 2, litra e), erstattes "artikel 8, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1071/2009" af "artikel 465, stk. 1, i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side".
7.
Artikel 6 og 7 finder ikke anvendelse med henblik på denne afgørelse.
8.
Bilag II, punkt 1.3:
a)
Ordene "risikoklassificering og risikoklassificeringsniveau" erstattes af ordet "risikoklassificeringsniveau".
b)
Henvisningen til "antal ansatte" udgår.
9.
I tillægget til bilag III:
a)
Følgende felter må ikke indgå i en "Check Transport Undertaking Data Response"-meddelelse: "antal ansatte", "risikoklassificering"
b)
Ordene "bilag IV til forordning (EF) nr. 1071/2009 og i bilag I til Kommissionens forordning (EU) 2016/403" erstattes med ordene "tillæg 31-A-1-1 til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side samt bilaget til afgørelse nr. 1/2025 vedtaget af Specialudvalget om Vejtransport nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side".
10.
I bilag VIII, afdeling 1, erstattes "artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1071/2009" af "artikel 12, stk. 2, i del A, afdeling 1, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side".
11.
I bilag VIII, afdeling 2.1, ændres "direktiv 2006/22/EF eller i forordning (EF) nr. 1071/2009" til "tillæg 31-A-1-1 til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side samt bilaget til afgørelse nr. 1/2025 vedtaget af Specialudvalget om Vejtransport nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side*.
Del 5
Suspension af tilslutningen af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar til ERRU
Unionen kan suspendere Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars adgang til ERRU, hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ophører med at opfylde betingelserne fastsat i dette tillæg.
DEL B
KRAV TIL FØRERE, DER ER INVOLVERET I GODSTRANSPORT I HENHOLD TIL DENNE AFTALES ARTIKEL 280
AFDELING 1
BEVIS FOR FAGLIGE KVALIFIKATIONER
ARTIKEL 1
Anvendelsesområde
Denne afdeling finder anvendelse på kørsel, der udføres af personer, som er ansat eller benyttes af en parts transportvirksomhed, der udfører vejgodstransport, jf. denne aftales artikel 276 eller 277, og bruger køretøjer, til hvilke der kræves et kørekort i kategori C1, C1+E, C eller C+E eller et kørekort, der er anerkendt som ækvivalent af Specialudvalget om Økonomi og Handel.
ARTIKEL 2
Fritagelser
Der kræves ikke bevis for faglige kvalifikationer (kvalifikationsbevis) for førere af køretøjer:
a)
hvis højeste tilladte hastighed ikke overstiger 45 km/t
b)
der benyttes af de væbnede styrker, civilforsvaret, brandvæsenet, ordensmagten og tjenester for akut ambulancekørsel eller er under disse tjenesters kontrol, såfremt transporten sker som led i disse tjenesters funktioner
c)
der prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, eller førere af nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er taget i brug
d)
der anvendes i nødsituationer eller benyttes til redningsopgaver
e)
der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som skal anvendes under udøvelsen af førerens erhverv, forudsat at kørslen af køretøjerne ikke er førerens hovedaktivitet, eller
f)
som landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder anvender eller lejer uden fører til transport af varer som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed, undtagen hvis kørslen er en del af førerens hovedaktivitet eller overstiger en vis afstand, der er fastsat i national lovgivning, fra basen for den virksomhed, som ejer, lejer eller leaser køretøjet.
ARTIKEL 3
Kvalifikationer og uddannelse
1.
Kørsel som defineret i artikel 1 er underlagt krav om obligatoriske grundlæggende kvalifikationer og obligatorisk efteruddannelse. Med henblik herpå fastsætter parterne:
a)
en ordning for grundlæggende kvalifikationer svarende til en af følgende to muligheder:
i)
en ordning, der omfatter både deltagelse i undervisning og en prøve.
I overensstemmelse med tillæg X-B-1-1, afdeling 2, punkt 2.1, indebærer denne form for grundlæggende kvalifikationer obligatorisk deltagelse i undervisning af en vis varighed. Forløbet afsluttes med en prøve. Hvis prøven bestås, afsluttes uddannelsen med udstedelse af det kvalifikationsbevis, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a).
ii)
en ordning, der kun omfatter prøver.
I overensstemmelse med tillæg X-B-1-1, afdeling 2, punkt 2.2, indebærer denne form for grundlæggende kvalifikationer ikke obligatorisk deltagelse i undervisning, men udelukkende teoretiske og praktiske prøver. Hvis prøverne bestås, afsluttes uddannelsen med udstedelse af det kvalifikationsbevis, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b).
En part kan imidlertid godkende en fører til kørsel på sit område, inden der er udstedt et kvalifikationsbevis, i en periode på højst tre år, hvis føreren deltager i en national erhvervsuddannelse på mindst seks måneder. I forbindelse med den pågældende erhvervsuddannelse kan de prøver, der er nævnt i nr. i) og ii), afholdes i etaper
b)
en efteruddannelsesordning.
I overensstemmelse med tillæg X-B-1-1, afdeling 4, indebærer efteruddannelsen obligatorisk deltagelse i undervisningen. Uddannelsen afsluttes med udstedelse af det i artikel 8, stk. 1, omhandlede kvalifikationsbevis.
2.
En part kan ligeledes fastlægge en ordning med et intensivt grundlæggende kvalifikationskursus for at give en fører mulighed for at udøve sit erhverv i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), nr. ii), og litra b).
I overensstemmelse med tillæg X-B-1-1, afdeling 3, indebærer det intensive grundlæggende kvalifikationskursus obligatorisk deltagelse i undervisningen. Forløbet afsluttes med en prøve. Hvis prøven bestås, afsluttes uddannelsen med udstedelse af det kvalifikationsbevis, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2.
3.
En part kan fritage en fører, som har opnået certifikatet vedrørende faglig dygtighed, jf. del A, for de prøver, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. i) og ii), og stk. 2, i de emner, der dækkes af den prøve, som er fastlagt inden for rammerne af dette bilag, og i så tilfælde for deltagelse i den del af undervisningen, der vedrører disse emner.
ARTIKEL 4
Erhvervede rettigheder
Førere, der er indehavere af et kørekort i kategori C1, C1+E, C eller C+E eller et kørekort, der er anerkendt som ækvivalent af Specialudvalget om Økonomi og Handel, og som er udstedt senest den 10. september 2009, er fritaget for pligten til at følge et grundlæggende kvalifikationskursus.
ARTIKEL 5
Grundlæggende kvalifikationer
1.
Det er ikke nødvendigt at være indehaver af det pågældende kørekort for at få adgang til et grundlæggende kvalifikationskursus.
2.
Førere af køretøjer beregnet til godstransport kan
a)
fra det fyldte 18. år:
i)
føre køretøjer af kørekortkategori C og C + E, forudsat at de er indehavere af det i artikel 6, stk. 1, nævnte kvalifikationsbevis, og
ii)
føre køretøjer af kørekortkategori C1 og C1 + E, forudsat at de er indehavere af det i artikel 6, stk. 2, nævnte kvalifikationsbevis
b)
fra det fyldte 21. år føre køretøjer af kørekortkategori C og C + E, forudsat at de er indehavere af det i artikel 6, stk. 2, nævnte kvalifikationsbevis.
3.
Med forbehold af aldersgrænserne i stk. 2 er chauffører, der udfører godstransport, og som har opnået et i artikel 6 nævnt kvalifikationsbevis for en af de i stk. 2 i denne artikel fastsatte kategorier af køretøjer, fritaget for at opnå et sådant kvalifikationsbevis for de øvrige kategorier af køretøjer, der er fastsat i nævnte stykke.
4.
Førere, der udfører godstransport, som udvider eller ændrer deres aktiviteter for at udføre personbefordring eller omvendt, og som er indehavere af et i artikel 6 nævnt kvalifikationsbevis, skal ikke gentage de dele, der er fælles for de grundlæggende kvalifikationskurser, men kun de dele, der er specifikke for de nye kvalifikationer.
ARTIKEL 6
Kvalifikationsbevis for grundlæggende kvalifikationer
1.
Kvalifikationsbevis for grundlæggende kvalifikationer
a)
kvalifikationsbevis udstedt på grundlag af deltagelse i undervisning og en prøve.
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), kræver parterne, at en person, der ønsker at blive fører, følger undervisningen i et uddannelsescenter, som er godkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med tillæg X-B-1-1, afdeling 5, i det følgende benævnt "godkendt uddannelsescenter". Den pågældende uddannelse skal omfatte samtlige emner nævnt i tillæg X-B-1-1, afdeling 1.
Uddannelsen afsluttes med, at føreren består den prøve, der er omhandlet i tillæg X-B-1-1, afdeling 2, punkt 2.1. Parternes kompetente myndigheder eller en enhed, der er udpeget af dem, tilrettelægger prøven, som har til formål at efterprøve, at førerens kundskaber om ovennævnte emner er på det niveau, der kræves i tillæg X-B-1-1, afdeling 1. Disse myndigheder eller enheder fører tilsyn med prøven og udsteder, hvis den bestås, et kvalifikationsbevis for grundlæggende kvalifikationer til føreren
b)
kvalifikationsbevis udstedt på grundlag af prøver
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), kræver parterne, at en person, der ønsker at blive fører, består de teoretiske og praktiske prøver, som er nævnt i tillæg X-B-1-1, afdeling 2, punkt 2.2. Parternes kompetente myndigheder eller en enhed, der er udpeget af dem, tilrettelægger prøverne, som har til formål at efterprøve, at førerens kundskaber om alle ovennævnte emner er på det niveau, der kræves i tillæg X-B-1-1, afdeling 1. Disse myndigheder eller enheder fører tilsyn med prøverne og udsteder, hvis de bestås, et kvalifikationsbevis for grundlæggende kvalifikationer til føreren.
2.
Kvalifikationsbevis for gennemført intensiv undervisning i grundlæggende kvalifikationer
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, kræver parterne, at en person, der ønsker at blive fører, deltager i undervisningen i et godkendt uddannelsescenter. Den pågældende uddannelse skal omfatte samtlige emner nævnt i tillæg X-B-1-1, afdeling 1.
Uddannelsen afsluttes med den prøve, der er omhandlet i tillæg X-B-1-1, afdeling 3. Parternes kompetente myndigheder eller en enhed, der er udpeget af dem, tilrettelægger prøven, som har til formål at efterprøve, at førerens kundskaber om ovennævnte emner er på det niveau, der kræves i tillæg X-B-1-1, afdeling 1. Disse myndigheder eller enheder fører tilsyn med prøven og udsteder, hvis den bestås, et kvalifikationsbevis for gennemført intensiv undervisning i grundlæggende kvalifikationer til føreren.
ARTIKEL 7
Efteruddannelse
Efteruddannelse tager sigte på at give indehaverne af et kvalifikationsbevis mulighed for at ajourføre kundskaber, som er væsentlige for deres arbejde, idet der lægges særlig vægt på færdselssikkerhed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og begrænsning af den miljømæssige indvirkning af kørsel.
Denne uddannelse tilrettelægges af et godkendt uddannelsescenter i overensstemmelse med tillæg X-B-1-1, afdeling 5. Uddannelsen skal bestå af klasseundervisning, praktisk uddannelse og hvis muligt uddannelse ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologiske (IKT) værktøjer eller avancerede simulatorer. Hvis en fører skifter virksomhed, skal der tages hensyn til allerede gennemgået efteruddannelse.
Efteruddannelsen har til formål at uddybe og repetere nogle af emnerne nævnt i tillæg X-B-1-1, afdeling 1. Den skal omfatte en række forskellige emner og skal altid omfatte mindst ét emne om trafiksikkerhed. I uddannelsens emner skal der tages højde for udviklingen inden for den relevante lovgivning og teknologi og så vidt muligt for førerens særlige uddannelsesmæssige behov.
ARTIKEL 8
Kvalifikationsbevis for gennemført efteruddannelse
1.
Når en fører har afsluttet den i artikel 7 omtalte efteruddannelse, udsteder parternes kompetente myndigheder eller det godkendte uddannelsescenter et kvalifikationsbevis for gennemført efteruddannelse til vedkommende.
2.
Følgende personer skal første gang følge en efteruddannelse:
a)
personer, der er indehavere af et kvalifikationsbevis, jf. artikel 6: senest fem år efter udstedelsen af dette kvalifikationsbevis og
b)
førere jf. artikel 4: senest fem år efter den 10. september 2009.
En part kan afkorte eller forlænge de i litra a) eller b) nævnte perioder med op til to år.
3.
En fører, der har gennemført en første efteruddannelse, jf. denne artikels stk. 2, skal følge en efteruddannelse hvert femte år inden udløbet af efteruddannelseskvalifikationsbevisets gyldighedsperiode.
4.
Indehavere af et kvalifikationsbevis, jf. artikel 6 eller nærværende artikels stk. 1, samt førere jf. artikel 4, som er ophørt med at udøve deres erhverv, og som ikke opfylder kravene i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3, skal følge en efteruddannelse, inden de genoptager deres erhverv.
5.
Førere, der udfører godstransport ad vej, og som har fulgt en efteruddannelse for en af de kørekortkategorier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, er fritaget for efteruddannelse for en af de øvrige køretøjskategorier, der er omhandlet i nævnte stykke.
ARTIKEL 9
Håndhævelse
En parts kompetente myndigheder anbringer enten direkte på førerens kørekort ved siden af de tilsvarende køretøjskategorier et mærke, der attesterer, at vedkommende er i besiddelse af et særligt kvalifikationsbevis, og angiver udløbsdatoen eller indfører et chaufføruddannelsesbevis, der er udfærdiget i overensstemmelse med modellen i tillæg X-B-1-2. En anden model kan accepteres, hvis den er anerkendt som ækvivalent af Specialudvalget om Økonomi og Handel. Chaufføruddannelsesbeviset eller ethvert ækvivalent dokument, jf. ovenstående, der er udstedt af en parts kompetente myndigheder, anerkendes af den anden part med henblik på denne afdeling.
Førere skal på kontrolpersonalets forlangende fremvise et kørekort eller et særligt chaufføruddannelsesbevis eller et ækvivalent dokument forsynet med et mærke, der attesterer, at vedkommende er i besiddelse af et kvalifikationsbevis.
Tillæg X-B-1-1
For at sikre, at reglerne for vejgodstransport omfattet af denne aftales artikel 276 og 277 harmoniseres i videst muligt omfang, fastsættes minimumskravene til føreres kvalifikationer og uddannelse samt til uddannelsescentre i dette tillægs afdeling 1-5. Andet indhold til sådanne kvalifikationer og sådan uddannelse kan accepteres, hvis det er anerkendt som ækvivalent af Specialudvalget om Økonomi og Handel.
AFDELING 1
EMNELISTE
De kundskaber, som skal tages i betragtning ved parternes konstatering af førerens grundlæggende kvalifikationer og efteruddannelse, skal som minimum omfatte de emner, der er opført på denne liste. Personer, der ønsker at blive førere, skal opnå et sådant niveau af kundskaber og praktiske færdigheder, som er nødvendigt, for at de på sikker vis kan føre et køretøj af den relevante kørekortskategori. Minimumsniveauet for kundskaberne skal mindst svare til det niveau, der opnås ved obligatorisk skolegang suppleret med erhvervsuddannelse.
1.
Videreuddannelse i rationel kørsel med hovedvægt på sikkerhed
1.1.
Mål: at kende de karakteristiske egenskaber ved kraftoverføring for at kunne optimere brugen heraf:
Motorers drejningsmoment, effektkurver og brændstofforbrugskurver, optimalt køreområde på omdrejningstælleren samt diagrammer for gearenes overlapning.
1.2.
Mål: at kende sikkerhedsanordningernes karakteristiske egenskaber og funktioner med henblik på at beherske køretøjet, mindske slid og forebygge fejl:
grænser for brug af bremser og retarder, kombineret brug af bremser og retarder, bedste valg af hastighed og gear, brug af køretøjets inerti, brug af forskellige metoder til at nedsætte hastigheden og til bremsning ved kørsel ned ad bakke samt reaktion ved funktionssvigt, brug af elektroniske og mekaniske anordninger såsom elektronisk stabilitetsprogram (ESP), avanceret nødbremsesystem (AEBS), antiblokeringssystem (ABS), trækkraftkontrolsystemer (TCS), overvågningssystemer i køretøjet (IVMS) og andre, som er godkendt til brug, førerstøtte eller automatiske anordninger.
1.3.
Mål: at kunne optimere brændstofforbruget:
optimering af brændstofforbruget ved anvendelse af, hvad der er lært i punkt 1.1 og 1.2, betydningen af at kunne forudse trafikken, passende afstand til andre køretøjer og brug af køretøjets fremdrift, stabil hastighed, smidig kørsel og passende dæktryk samt kendskab til intelligente transportsystemer, der muliggør effektiv kørsel og bedre ruteplanlægning.
1.4.
Mål: evne til at forudse, vurdere og tilpasse sig risici i trafikken:
at være klar over og tilpasse sig forskellige vej-, trafik- og vejrforhold, forudse kommende begivenheder, at forstå, hvordan man skal forberede og planlægge en tur under unormale vejrforhold, at have kendskab til brugen af sikkerhedsudstyr og forstå, når en tur må udsættes eller aflyses på grund af ekstreme vejrforhold, at tilpasse sig trafikrisici, herunder farlig adfærd i trafikken eller distraheret kørsel (gennem anvendelse af elektronisk udstyr, at spise, drikke, osv.), at anerkende og tilpasse sig farlige situationer og være i stand til at håndtere stress, der er afledt heraf, navnlig med hensyn til køretøjernes størrelse og vægt samt sårbare trafikanter såsom fodgængere, cyklister og tohjulede motoriserede køretøjer
at identificere mulige farlige situationer og korrekt fortolke, hvordan disse potentielt farlige situationer kan blive til situationer, hvor sammenstød ikke længere kan undgås, og vælge og foretage handlinger, der øger sikkerhedsmargenen i en sådan grad, at et sammenstød stadig kan undgås, hvis en potentielt farlig situation opstår.
1.5.
Mål: at kunne stå for lastning af et køretøj under overholdelse af sikkerhedsforskrifterne og en korrekt brug af køretøjet:
kræfter på køretøjet under kørsel, brug af forskellige gear alt efter køretøjets belæsningstilstand og vejens profil, brug af automatiske transmissionssystemer, beregning af køretøjets eller vogntogets nyttelast, beregning af lastrummets størrelse, placering af godset, følgerne af for stort akseltryk, køretøjets stabilitet og tyngdepunkt, emballagetyper og paller
hovedkategorier af gods, der kræver surring, sikrings- og surringsteknikker, brug af surringsremme, kontrol af surringsanordningerne, brug af udstyr til godshåndtering samt brug af presenning.
2.
Anvendelse af reglerne
2.1.
Mål: at kende vejtransportens sociale kontekst og de regler, der ligger til grund for den:
specifikke arbejdstidsregler for transport, principper for regler for køre- og hviletider og brug af takograf samt anvendelse og konsekvenser heraf, samt anvendelse og konsekvenser heraf, sanktioner for mangelfuld, ukorrekt eller svigagtig brug af takografen, kendskab til vejtransportens sociale kontekst: føreres rettigheder og pligter med hensyn til grundlæggende kvalifikationer og efteruddannelse.
2.2.
Mål: at kende reglerne på godstransportområdet:
transporttilladelser, dokumenter, der skal medbringes, kørselsforbud på bestemte veje, vejafgifter, forpligtelser i henhold til standardkontrakter for godstransport, udfærdigelse af transportdokumenter, internationale transporttilladelser, forpligtelser i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (CMR) udfærdiget den 19. maj 1956 i Genève, udfærdigelse af internationalt fragtbrev, krydsning af landegrænser, speditører samt særlige ledsagedokumenter til gods.
3.
Sundhed, færdselssikkerhed og miljøsikkerhed, service og logistik
3.1.
Mål: at øge føreres bevidsthed om risici i trafikken og risici for arbejdsulykker:
arbejdsulykkestyper på transportområdet, statistikker for færdselsulykker, indblanding af store køretøjer samt menneskelige, materielle og økonomiske følger.
3.2.
Mål: at kunne forebygge kriminalitet og menneskesmugling:
generel information, følger for føreren, forebyggende foranstaltninger, checkliste samt lovgivning om transportvirksomhedens ansvar.
3.3.
Mål: at kunne forebygge fysiske risici:
ergonomiske principper, farlige bevægelser og stillinger, fysisk kondition, øvelser i håndtering af gods samt personlige værnemidler.
3.4.
Mål: at være bevidst om betydningen af fysisk og psykisk egnethed:
principper om sunde og afbalancerede spisevaner, virkninger af alkohol, medicin og andre stoffer, der kan ændre adfærden, symptomer på træthed og stress og disses årsager og virkninger samt den grundlæggende betydning af skift mellem arbejde og hvile.
3.5.
Mål: at kunne vurdere nødsituationer:
adfærd i nødsituationer: vurdere situationen, undgå forværring af en ulykke, tilkalde hjælp, hjælpe tilskadekomne og yde førstehjælp, reaktion ved brand, evakuering af personer i tunge erhvervskøretøjer og buspassagerer, sørge for alle passagerers sikkerhed, reaktion i tilfælde af aggression samt grundprincipperne for udfyldelse af fælles skadeanmeldelse.
3.6.
Mål: at kunne tilpasse sin optræden på en måde, der bidrager til at højne en servicevirksomheds image:
førerens optræden og virksomhedens image: betydning for virksomheden af kvaliteten af den ydelse, som føreren yder, førerens forskellige roller, forskellige personer, som føreren kommer i kontakt med, vedligeholdelse af køretøjet, tilrettelæggelse af arbejdet samt kommercielle og finansielle følger af tvister.
3.7.
Mål: at kende vejgodstransportens økonomiske kontekst og markedsorganisationen:
vejtransport i forhold til andre transportmåder (konkurrence, speditører), forskellige vejtransportaktiviteter (transport for tredjemands regning, egen virksomhed, transportrelaterede aktiviteter), hovedtyper af transportvirksomheder og transportrelaterede aktiviteter og deres organisation, specialisering inden for transport (tank, kontrolleret temperatur, farligt gods, dyretransport mv.) samt sektorens udvikling (diversificering af ydelser, kombination af bane og vej, underentreprise mv.).
AFDELING 2
OBLIGATORISKE GRUNDLÆGGENDE KVALIFIKATIONER I HENHOLD TIL DEL B, AFDELING 1, ARTIKEL 3, STK. 1, LITRA a)
En part kan medtage anden specifik uddannelse vedrørende vejgodstransport, som kræves i henhold til partens lovgivning, som led i den uddannelse, der er omhandlet i denne afdeling og afdeling 3 i dette tillæg.
2.1.
En ordning med både deltagelse i undervisning og en prøve
Undervisningen i grundlæggende kvalifikationer skal omfatte samtlige emner på listen i afdeling 1 i dette tillæg. Undervisningen i grundlæggende kvalifikationer skal vare 280 timer.
Hver person, der ønsker at blive fører, skal have mindst 20 individuelle køretimer i et køretøj i den pågældende kategori, som mindst opfylder kravene til prøvekøretøjer.
I ovennævnte individuelle køreundervisning ledsages den person, der ønsker at blive fører, af en lærer ved et godkendt uddannelsescenter. Hver person, der ønsker at blive fører, kan få højst 8 af de 20 individuelle køretimer på et særligt område eller i en avanceret simulator, hvor førerens evne til rationel kørsel kan bedømmes med hovedvægt på sikkerhed, herunder navnlig vedkommendes beherskelse af køretøjet på veje i forskelligartet tilstand samt under forskellige vejrforhold og på forskellige tidspunkter af døgnet og evnen til at optimere brændstofforbruget.
En part eller for Unionens vedkommende en medlemsstat kan tillade, at dele af uddannelsen udbydes af det godkendte uddannelsescenter ved hjælp af IKT som e-læring, men det skal i denne forbindelse sikres, at uddannelsens kvalitet og effektivitet opretholdes, idet der udvælges de emner, der er mest velegnede til anvendelse af IKT. I et sådant tilfælde stilles der krav om pålidelig brugeridentifikation og passende kontrolforanstaltninger.
For de førere, der er nævnt i del B, afdeling 1, artikel 5, stk. 4, skal varigheden af det grundlæggende kvalifikationskursus være 70 timer, heraf 5 individuelle køretimer.
Ved uddannelsens afslutning underkaster parternes kompetente myndigheder eller den enhed, som de har udpeget, føreren en skriftlig eller mundtlig prøve. Prøven skal omfatte mindst ét spørgsmål for hvert mål på listen over emner i afdeling 1 i dette tillæg.
2.2.
En ordning, der involverer en prøve
Parternes kompetente myndigheder eller den enhed, som de har udpeget, tilrettelægger teoretiske og praktiske prøver, jf. nedenfor, for at efterprøve, om førerne har de nødvendige kundskaber, der kræves i afdeling 1 i dette tillæg med hensyn til samtlige mål og emner.
a)
Den teoretiske prøve består af mindst to delprøver:
i)
spørgsmål, enten multiple choice-spørgsmål eller spørgsmål, der skal besvares direkte, eller en kombination af begge dele og
ii)
case studies.
Den teoretiske prøve skal mindst strække sig over fire timer.
b)
Den praktiske prøve består af to delprøver:
i)
en køreprøve, hvis formål er at bedømme evnen til rationel kørsel med hovedvægt på sikkerhed. Denne prøve foretages om muligt på veje uden for bymæssig bebyggelse, gennemkørselsveje og motorveje (eller lignende) samt på alle former for kørselsveje i byer, som skal repræsentere de forskellige typer vanskeligheder, som en fører kan forventes at komme ud for. Prøven skal helst afvikles under forskellige grader af trafiktæthed. Under kørslen skal tiden udnyttes bedst muligt til at bedømme føreren i alle de typer kørselsområder, som vedkommende kan forventes at komme ud for. Prøven skal mindst vare 90 minutter
ii)
en praktisk prøve, som mindst skal vedrøre punkt 1.5, 3.2, 3.3 og 3.5 i afdeling 1 i dette tillæg.
Prøven skal mindst vare 30 minutter.
De køretøjer, der anvendes ved de praktiske prøver, skal mindst opfylde kravene til prøvekøretøjer.
Den praktiske prøve kan suppleres med en tredje delprøve, som afholdes på et særligt område eller i en avanceret simulator for at bedømme førerens evne til rationel kørsel med hovedvægt på sikkerhed, herunder navnlig vedkommendes beherskelse af køretøjet på veje i forskelligartet tilstand samt under forskellige vejrforhold og på forskellige tidspunkter af døgnet.
Varigheden af denne ikkeobligatoriske delprøve er ikke fastsat. Hvis føreren består denne delprøve, kan dens varighed trækkes fra de 90 minutter, som er afsat til delprøven i nr. i), dog således at der ikke fratrækkes mere end 30 minutter.
For de førere, der er nævnt i del B, afdeling 1, artikel 5, stk. 4, handler den teoretiske prøve udelukkende om de emner i afdeling 1 i dette tillæg, der vedrører de køretøjer, som undervisningen i nye grundlæggende kvalifikationer tager sigte på. Disse førere skal dog aflægge hele den praktiske prøve.
AFDELING 3
INTENSIVT GRUNDLÆGGENDE KVALIFIKATIONSKURSUS, JF. BILAG X, DEL B, AFDELING 1, ARTIKEL 3, STK. 2
Det intensive grundlæggende kvalifikationskursus skal omfatte samtlige emner på listen i afdeling 1 i dette tillæg. Det skal vare 140 timer.
Hver person, der ønsker at blive fører, skal have mindst ti individuelle køretimer i et køretøj i den pågældende kategori, som mindst opfylder kravene til prøvekøretøjer.
I ovennævnte individuelle køreundervisning ledsages den person, der ønsker at blive fører, af en lærer ved et godkendt uddannelsescenter. Hver person, der ønsker at blive fører, kan få højst fire af de ti individuelle køretimer på et særligt område eller i en avanceret simulator, hvor førerens evne til rationel kørsel kan bedømmes med hovedvægt på sikkerhed, herunder navnlig vedkommendes beherskelse af køretøjet på veje i forskelligartet tilstand og den måde, som vejforholdene ændrer sig på under forskellige vejrforhold og på forskellige tidspunkter af døgnet, samt evnen til at optimere brændstofforbruget.
Bestemmelserne i punkt 2.1, fjerde afsnit, i afdeling 2 i dette tillæg finder også anvendelse på det intensive grundlæggende kvalifikationskursus.
For de førere, der er nævnt i del B, afdeling 1, artikel 5, stk. 4, er varigheden af den intensive undervisning i grundlæggende kvalifikationer på 35 timer, heraf 2½ individuelle køretimer.
Ved uddannelsens afslutning underkaster parternes kompetente myndigheder eller den enhed, som de har udpeget, føreren en skriftlig eller mundtlig prøve. Prøven skal omfatte mindst ét spørgsmål for hvert mål på listen over emner i afdeling 1 i dette tillæg.
En part kan medtage anden specifik uddannelse vedrørende vejgodstransport, som kræves i henhold til partens lovgivning, som led i uddannelsen omhandlet i denne afdeling.
AFDELING 4
OBLIGATORISK EFTERUDDANNELSE, JF. BILAG X, DEL B, AFDELING 1, ARTIKEL 3, STK. 1, LITRA B)
Der tilrettelægges obligatoriske efteruddannelseskurser på et godkendt uddannelsescenter. De har en varighed på 35 timer hvert femte år og afholdes over perioder på mindst syv timer, som kan fordeles på to på hinanden følgende dage. Hvis der anvendes e-læring, skal det godkendte uddannelsescenter sikre, at kvaliteten af uddannelsen opretholdes, herunder ved at vælge de emner, hvor der mest effektivt kan anvendes IKT-værktøjer. Parterne stiller navnlig krav om pålidelig brugeridentifikation og passende kontrolforanstaltninger. Undervisningen med e-læring må højst vare 12 timer. Mindst ét af kurserne skal omfatte et trafiksikkerhedsrelateret emne. I uddannelsens emner skal der tages højde for specifikke uddannelsesmæssige behov i forhold til de transportaktiviteter, som føreren udfører, og udviklingen inden for den relevante lovgivning og teknologi, og der tages i videst muligt omfang hensyn til førerens særlige uddannelsesmæssige behov. De 35 timer skal dække en række forskellige emner, herunder gentagelse af undervisningsindholdet, hvis det viser sig, at føreren har behov for særlig pædagogisk bistand.
En part og for Unionens vedkommende en medlemsstat kan medtage anden specifik uddannelse vedrørende vejgodstransport, som kræves i henhold til partens lovgivning, som led i uddannelsen omhandlet i denne afdeling.
AFDELING 5
GODKENDELSE AF GRUNDLÆGGENDE KVALIFIKATIONSKURSER OG AF EFTERUDDANNELSE
5.1.
De uddannelsescentre, som deltager i grundlæggende kvalifikationskurser og efteruddannelse, godkendes af parternes kompetente myndigheder. Godkendelse kan kun meddeles efter skriftlig ansøgning. Ansøgningen skal vedlægges dokumenter med følgende oplysninger:
5.1.1.
et passende kvalifikations- og uddannelsesprogram med angivelse af, hvilke fag der undervises i, en undervisningsplan, og hvilke undervisningsmetoder der vil blive anvendt
5.1.2.
undervisernes kvalifikationer og kompetenceområder
5.1.3.
oplysninger om undervisningslokaler, undervisningsmaterialer, udstyr til praktikdelen og køretøjspark
5.1.4.
betingelser for deltagelse i undervisningen (antal deltagere).
5.2.
Den kompetente myndighed meddeler skriftligt sin godkendelse på følgende vilkår:
5.2.1.
uddannelsen skal gennemføres i overensstemmelse med de dokumenter, der er vedlagt ansøgningen
5.2.2.
den kompetente myndighed skal kunne udsende dertil bemyndigede personer til at overvære undervisningen og føre tilsyn med de godkendte centre med særligt henblik på deres arbejdsmetoder og afvikling af undervisning og prøver
5.2.3.
godkendelsen skal kunne inddrages varigt eller midlertidigt, hvis betingelserne ikke opfyldes.
Det godkendte uddannelsescenter skal garantere, at underviserne har indgående kendskab til de aktuelle regler og uddannelseskrav. Underviserne skal som led i en specifik udvælgelsesprocedure dokumentere, at de er i besiddelse af både fagkundskaber og pædagogisk viden. Med hensyn til den praktiske del af uddannelsen skal underviserne dokumentere, at de har erfaring som erhvervschauffører eller tilsvarende kørselserfaring, f.eks. som kørelærer til tunge erhvervskøretøjer.
Undervisningsprogrammet skal være i overensstemmelse med godkendelsen og omfatte emnerne anført i afdeling 1.
Tillæg X-B-1-2
MODEL FOR CHAUFFØRUDDANNELSESBEVIS SOM OMHANDLET I DEL B, AFDELING 1, ARTIKEL 9, I DETTE BILAG
AFDELING 2
KØRETID, PAUSER OG HVILETID
ARTIKEL 1
Anvendelsesområde
1.
I denne afdeling fastsættes bestemmelser om køretid, pauser og hviletid for førere omhandlet i denne aftales artikel 280, litra b), der udfører vejgodstransport, jf. denne aftales artikel 276 og 277.
2.
Hvis en fører tilbagelægger en strækning som omhandlet i denne aftales artikel 276 eller 277, finder reglerne i denne afdeling anvendelse på enhver vejtransport, der foretages af den pågældende fører.
3.
Denne afdeling finder anvendelse:
a)
på køretøjer, hvis største tilladte totalvægt, inklusive påhængsvogn eller sættevogn, overstiger 3,5 ton, eller
b)
fra den 1. juli 2026 i køretøjer, hvis største tilladte totalvægt, inklusive påhængsvogn eller sættevogn, overstiger 2,5 ton.
4.
Denne afdeling finder ikke anvendelse på transport med:
a)
køretøjer eller kombinationer af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, der benyttes til:
i)
transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv, eller
ii)
levering af varer, der er fremstillet ved håndværksmæssig fremgangsmåde,
inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted og på den betingelse, at kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet, og at transporten ikke udføres mod vederlag
b)
køretøjer, hvis højeste tilladte hastighed ikke overstiger 40 km/h
c)
køretøjer, der ejes eller lejes uden fører af forsvaret, civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten, såfremt transporten sker som led i disse tjenesters funktioner og er under deres kontrol
d)
køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde eller under redningsoperationer
e)
specialkøretøjer, der anvendes til lægelige opgaver
f)
specialkøretøjer til vejhjælp inden for en radius på 100 km fra deres hjemsted
g)
køretøjer, der prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, og nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er taget i brug
h)
køretøjer med en største tilladt totalvægt, inklusive påhængsvogn eller sættevogn, på over 2,5 ton, men ikke over 3,5 ton, som bruges til godstransport, hvor transporten ikke udføres mod vederlag, men for virksomhedens eller førerens egen regning, og hvor kørsel ikke udgør hovedaktiviteten for føreren af køretøjet
i)
erhvervskøretøjer, som har veteranbilstatus i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor der køres i dem, og som anvendes til ikkeerhvervsmæssig godstransport.
ARTIKEL 2
Definitioner
I denne protokol forstås ved:
a)
"vejtransport": al kørsel, som helt eller delvist foregår på veje, der er åbne for offentlig adgang med et køretøj i tom eller lastet stand
b)
"pause": enhver periode, i hvilken en fører hverken må udføre kørsel eller andet arbejde, og som udelukkende benyttes til rekreation
c)
"andet arbejde": enhver aktivitet, der er defineret som arbejdstid i del B, afdeling 3, artikel 2, stk. 1, litra a), undtagen "kørsel", herunder arbejde udført for den samme eller en anden arbejdsgiver inden for eller uden for transportsektoren
d)
"hvil": enhver sammenhængende periode, i hvilken en fører frit kan disponere over sin tid
e)
"daglig hviletid": den daglige periode, i hvilken en fører frit kan disponere over sin tid; dette begreb dækker "regulær daglig hviletid" og "reduceret daglig hviletid":
i)
"regulær daglig hviletid": ethvert hvil på mindst 11 timer, som kan tages i to perioder, hvoraf den første periode skal være på mindst tre sammenhængende timer og den anden på mindst ni sammenhængende timer, og
ii)
"reduceret daglig hviletid": ethvert hvil på mindst ni timer, men mindre end 11 timer
f)
"ugentlig hviletid": en ugentlig periode, i hvilken en fører frit kan disponere over sin tid; dette begreb dækker "regulær ugentlig hviletid" og "reduceret ugentlig hviletid":
i)
"regulær ugentlig hviletid": ethvert hvil på mindst 45 timer og
ii)
"reduceret ugentlig hviletid": ethvert hvil, som er mindre end 45 timer, men som med forbehold af betingelserne i artikel 6, stk. 6 og 7, kan reduceres til mindst 24 timer i træk
g)
"uge": tidsrummet mellem mandag klokken 00.00 og søndag klokken 24.00
h)
"køretid": varigheden af de køreaktiviteter, der optegnes:
i)
automatisk eller halvautomatisk ved hjælp af takografen som defineret i dette bilags del B, afdeling 4, artikel 2, litra e), f), g) og h), eller
ii)
manuelt som krævet i artikel 9, stk. 2, og artikel 11 i dette bilags del B, afdeling 4
i)
"daglig køretid": summen af køretiderne mellem slutningen af en daglig hviletid og begyndelsen på den næste daglige hviletid eller mellem en daglig og en ugentlig hviletid
j)
"ugentlig køretid": summen af køretiderne i løbet af en uge
k)
"størst tilladt totalvægt": den højeste tilladte vægt af det køreklare køretøj, inklusive nyttelast
l)
"flermandsbetjening": den situation, hvor der i hver kørselsperiode mellem to på hinanden følgende daglige hviletider eller mellem en daglig hviletid og en ugentlig hviletid er mindst to førere om bord på køretøjet for at udføre kørsel. Ved flermandsbetjening er tilstedeværelsen af en eller flere andre førere valgfri den første time, men obligatorisk resten af tiden
m)
"kørselsperiode": den samlede køretid fra det tidspunkt, hvor en fører begynder at køre efter en hviletid eller pause, indtil føreren indleder en hviletid eller pause. Kørselsperioden kan være sammenhængende eller opdelt.
ARTIKEL 3
Krav til hjælpere
Minimumsalderen for hjælpere er 18 år. En part og for Unionens vedkommende en medlemsstat kan nedsætte minimumsalderen for hjælpere til 16 år, hvis det sker af hensyn til den faglige uddannelse, og hvis de grænser, der er fastsat i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars nationale arbejdsretlige regler og for Unionens vedkommende medlemsstatens nationale arbejdsretlige regler, overholdes.
ARTIKEL 4
Køretid
1.
Den daglige køretid må ikke overstige ni timer.
Dog må den daglige køretid højst to gange i løbet af en uge sættes op til højst ti timer.
2.
Den ugentlige køretid må ikke overstige 56 timer og må ikke resultere i, at den maksimale ugentlige arbejdstid på 60 timer overskrides.
3.
Summen af køretiderne i to på hinanden følgende uger må ikke overstige 90 timer.
4.
Den daglige og den ugentlige køretid omfatter al køretid på parternes område.
5.
En fører registrerer den tid, der er omhandlet i denne afdelings artikel 2, litra c), samt den tid, som vedkommende bruger på kørsel i erhvervsmæssigt øjemed, hvis føreren ikke er forpligtet til at registrere køretiden, som "andet arbejde" og registrerer alle "rådighedsperioder" som defineret i artikel 2, stk. 2, i del B, afdeling 3, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, litra b), nr. iii), i del B, afdeling 4. Registreringen sker enten manuelt på et diagramark eller en udskrift eller ved anvendelse af faciliteter til manuel registrering i kontrolapparatet.
ARTIKEL 5
Pauser
Efter en kørselsperiode på fire og en halv time skal en fører holde en sammenhængende pause på mindst 45 minutter, medmindre føreren påbegynder en hviletid.
Denne pause kan erstattes af en pause af mindst 15 minutters varighed fulgt af en pause af mindst 30 minutters varighed fordelt over kørselsperioden på en sådan måde, at første stykke overholdes.
En fører, der deltager i flermandsbetjening, kan tage en pause på 45 minutter i et køretøj, som køres af en anden fører, forudsat at den fører, der tager pausen, ikke assisterer den fører, der fører køretøjet.
ARTIKEL 6
Hviletid
1.
En fører skal have daglige og ugentlige hviletider.
2.
Inden for hver periode på 24 timer efter afslutningen af den foregående daglige eller ugentlige hviletid skal en fører have holdt en ny daglig hviletid.
Hvis den daglige hviletid, som falder inden for 24-timersperioden, er mindst ni timer, men mindre end 11 timer, skal den betragtes som reduceret daglig hviletid.
3.
En daglig hviletid kan forlænges til at udgøre en regulær ugentlig hviletid eller en reduceret ugentlig hviletid.
4.
En fører må højst holde tre reducerede daglige hviletider mellem to ugentlige hviletider.
5.
Uanset stk. 2 skal en fører, der deltager i flermandsbetjening, have holdt en ny daglig hviletid på mindst ni timer inden for 30 timer efter afslutningen af den daglige eller ugentlige hviletid.
6.
I to på hinanden følgende uger skal en fører afholde mindst:
a)
to regulære ugentlige hviletider eller
b)
en regulær ugentlig hviletid og en reduceret ugentlig hviletid på mindst 24 timer.
En ugentlig hviletid skal begynde senest ved afslutningen af seks på hinanden følgende 24 timers perioder efter afslutningen af den foregående ugentlige hviletid.
7.
Uanset stk. 6 kan en fører, der udfører international godstransport, uden for området for den part, hvor transportvirksomheden er etableret, eller for førere fra transportvirksomheder etableret i Unionen uden for området for den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, afholde to på hinanden følgende reducerede ugentlige hviletider, forudsat at føreren i fire på hinanden følgende uger afholder mindst fire ugentlige hviletider, hvoraf mindst to skal være regulære ugentlige hviletider.
I dette stykke anses en fører for at udføre international transport, hvis føreren begynder to på hinanden følgende reducerede ugentlige hviletider uden for området for den part, hvor transportvirksomheden er etableret, og førernes bopæl, eller for Unionens vedkommende uden for området i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, og førerens bopælsland.
Enhver reduktion i den ugentlige hviletid kompenseres med en tilsvarende hviletid, som skal afholdes samlet inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge.
Hvis der er afholdt to på hinanden følgende reducerede ugentlige hviletider i overensstemmelse med tredje afsnit, skal der umiddelbart forud for den næste ugentlige hviletid afholdes en hviletid som kompensation for disse to reducerede ugentlige hviletider.
8.
Hvil, der tages som kompensation for reduceret ugentlig hviletid, tages i forlængelse af en anden hviletid på mindst ni timer.
9.
De regulære ugentlige hviletider og ugentlige hviletider på mere end 45 timer, der afholdes som kompensation for tidligere reducerede ugentlige hviletider, må ikke afholdes i et køretøj. De skal afholdes i egnet og kønsvenlig indkvartering med passende sovefaciliteter og sanitære forhold.
Alle omkostninger til indkvartering uden for køretøjet dækkes af arbejdsgiveren.
10.
Transportvirksomheder tilrettelægger førernes arbejde, således at førerne kan vende tilbage til arbejdsgiverens virksomhed, hvor førerne sædvanligvis er baseret, og hvor deres regulære ugentlige hviletid begynder, i Gibraltar og for Unionens vedkommende etableringsmedlemsstaten eller tilbage til førernes bopæl inden for hver fire på hinanden følgende uger med henblik på at afholde mindst én regulær ugentlig hviletid eller en ugentlig hviletid på mere end 45 timer, der tages som kompensation for reduceret ugentlig hviletid.
Hvis en fører har afholdt to på hinanden følgende reducerede ugentlige hviletider i overensstemmelse med stk. 7, tilrettelægger transportvirksomheden imidlertid førerens arbejde således, at føreren kan vende tilbage inden begyndelsen af den regulære ugentlige hviletid på mere end 45 timer, der afholdes som kompensation.
Virksomheden dokumenterer, hvordan den opfylder denne forpligtelse, og opbevarer dokumentationen i sine lokaler med henblik på at kunne forelægge den efter anmodning fra kontrolmyndigheder.
11.
En ugentlig hviletid, der falder inden for to uger, kan medregnes i en hvilken som helst af ugerne, men ikke i begge.
12.
Undtagelsesvis må en regulær daglig hviletid eller en reduceret ugentlig hviletid, som afholdes, når en fører ledsager et køretøj om bord på færge eller tog, højst afbrydes to gange af andre aktiviteter i sammenlagt højst én time. I den nævnte regulære daglige hviletid eller reducerede ugentlige hviletid skal føreren have adgang til en sovekabine, en køje eller liggeplads, der er til dennes rådighed.
For så vidt angår regulære ugentlige hviletider gælder denne undtagelse kun for færge- og togrejser, hvor:
a)
rejsen efter planen varer 8 timer eller længere, og
b)
føreren har adgang til en sovekabine på færgen eller i toget.
13.
Enhver tid, føreren bruger på at rejse til eller fra et køretøj, der er omfattet af denne afdeling, og som ikke befinder sig ved førerens bopæl eller ved arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren normalt er baseret, beregnes ikke som pause eller hvil, medmindre føreren befinder sig på en færge eller et tog med adgang til en sovekabine, køje eller liggeplads.
14.
Enhver tid, som en fører bruger som fører af et køretøj, der ikke er omfattet af denne afdeling, til at rejse til eller fra et køretøj, der er omfattet af denne afdeling, og som ikke befinder sig ved førerens bopæl eller ved arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren normalt er baseret, beregnes som "andet arbejde".
ARTIKEL 7
Transportvirksomheders ansvar
1.
En parts transportvirksomhed må ikke give førere, som er ansat af eller stillet til rådighed for den, nogen betaling, heller ikke i form af præmier eller løntillæg, i forhold til den tilbagelagte strækning, leveringshastigheden og/eller den transporterede godsmængde, hvis betalingen er af en sådan art, at den udgør en fare for færdselssikkerheden og/eller tilskynder til overtrædelse af denne afdeling.
2.
En parts transportvirksomhed tilrettelægger transporter og instruerer personalet på en sådan måde, at de er i stand til at overholde bestemmelserne i denne afdeling.
3.
En parts transportvirksomhed er ansvarlig for overtrædelser begået af virksomhedens førere, selv om overtrædelsen er begået på den anden parts område.
Uden at dette indskrænker parternes ret til at drage transportvirksomheder til ansvar i fuldt omfang, kan de gøre dette ansvar betinget af en virksomheds overtrædelse af stk. 1 og 2. Parterne kan tage hensyn til alle eventuelle beviser for, at transportvirksomheden ikke med rimelighed kan holdes ansvarlig for den begåede overtrædelse.
4.
Transportvirksomheder, fragtførere, speditører, hovedkontrahenter, underkontrahenter og førerformidlingsbureauer sikrer, at kontraktmæssige transporttidsplaner er i overensstemmelse med denne afdeling.
5.
En vejgodstransportvirksomhed, der benytter køretøjer, som er udstyret med et kontrolapparat, der opfylder kravene i del B, afdeling 4, artikel 2, litra f), g) eller h), og som er omfattet af denne afdelings anvendelsesområde,
i)
sikrer, at alle data overføres fra køretøjsenheden og førerkortet med den regelmæssighed, der er fastsat af parten; transportvirksomheden overfører også relevante data med større hyppighed for at sikre, at alle data vedrørende aktiviteter, der udføres af eller for transportvirksomheden, overføres, og
ii)
sikrer, at alle data, der overføres fra køretøjsenheden og førerkortet, opbevares i mindst 12 måneder efter registreringstidspunktet, idet sådanne data på anmodning af en dertil bemyndiget person skal være tilgængelige i transportvirksomhedens lokaler, enten direkte eller via en fjerntilslutning.
Udtrykket "dataoverførsel" er i dette stykke brugt med den definition, der er fastsat i del C, afdeling 2, artikel 2, stk. 2, litra h).
Maksimumsperioden, hvor de relevante data skal overføres, jf. nr. i), er 90 dage for data fra køretøjsenheden og 28 dage for data fra førerkortet.
ARTIKEL 8
Undtagelser
1.
Hvis det er foreneligt med hensynet til færdselssikkerheden, kan en fører for at nå frem til en egnet holdeplads fravige artikel 4, 5 og 6 i det omfang, hvor det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden for personer eller for køretøjet eller dets last. Føreren skal på kontrolapparatets diagramark eller på en udskrift fra kontrolapparatet eller på arbejdstidsplanen manuelt angive årsagen til fravigelsen senest ved ankomsten til den egnede holdeplads.
2.
Forudsat at færdselssikkerheden ikke dermed bringes i fare, kan en fører under ekstraordinære omstændigheder også fravige artikel 4, stk. 1 og 2, og artikel 6, stk. 2, ved at overskride den daglige og ugentlige køretid med op til en time for at nå frem til arbejdsgiverens virksomhed eller førerens bopæl med henblik på at afholde den ugentlige hvileperiode.
Føreren kan på samme betingelser overskride den daglige og ugentlige køretid med op til to timer for at nå frem til arbejdsgiverens virksomhed eller førerens bopæl med henblik på at afholde en regulær ugentlig hviletid, forudsat at der er taget en uafbrudt pause på 30 minutter umiddelbart før den yderligere kørsel.
Føreren skal på kontrolapparatets diagramark eller på en udskrift fra kontrolapparatet eller på arbejdstidsplanen manuelt angive årsagen til fravigelsen senest ved ankomsten til destinationen eller den egnede holdeplads.
Enhver forlængelse kompenseres med en tilsvarende hviletid, som afholdes samlet i forlængelse af enhver hviletid inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge.
3.
Forudsat at færdselssikkerheden ikke dermed bringes i fare, kan hver part og for Unionens vedkommende en medlemsstat på sit eget område eller på den anden parts område, såfremt denne anden part er indforstået hermed, tillade, at transport, der udføres ved hjælp af følgende køretøjer, undtages fra bestemmelserne i artikel 3-6 og gøre sådanne undtagelser afhængige af individuelle betingelser:
a)
køretøjer, som offentlige myndigheder ejer eller lejer uden fører for at udføre vejtransporttjenester, som ikke konkurrerer med tjenester, der udføres af private transportvirksomheder
b)
køretøjer, som landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder anvender eller lejer uden fører til som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed at udføre godstransport inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted
c)
landbrugs- og skovbrugstrækkere, der benyttes til landbrugs- og skovbrugsaktiviteter, inden for en radius af 100 km fra hjemstedet for den virksomhed, som ejer, lejer eller leaser køretøjet
d)
køretøjer eller en kombination af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, som benyttes af befordringspligtige virksomheder til at omdele forsendelser som led i befordringspligten. Disse køretøjer må kun benyttes inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted og på den betingelse, at kørslen af køretøjerne ikke er førerens hovedaktivitet
e)
køretøjer, der udelukkende anvendes på øer med et areal på højst 2 300 km2, som ikke er forbundet med resten af landet med en bro, et vadested eller en tunnel med adgang for motorkøretøjer
f)
køretøjer, som anvendes til godstransport inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted og fremdrives ved hjælp af naturgas eller flydende gas eller elektricitet, og hvis største tilladte totalvægt, inklusive en påhængsvogn eller sættevogn, ikke overstiger 7,5 ton
g)
køretøjer, der benyttes i forbindelse med kloakering, beskyttelse mod oversvømmelse, vedligeholdelse af vand-, gas- og elforsyning, vedligeholdelse og kontrol af veje, husstandsindsamling af husholdningsaffald og bortskaffelse heraf, telegraf- og telefontjenester, radio- og fjernsynstransmission samt pejling af radio- eller TV-sendere eller -modtagere
h)
specialkøretøjer, der benyttes til transport af cirkus- og tivoliudstyr
i)
specialindrettede mobile projektkøretøjer, hvis hovedformål er anvendelse som undervisningslokale, når de holder stille
j)
køretøjer, der anvendes til indsamling af mælk fra gårde og/eller til transport tilbage til gårde af mælkebeholdere eller mælkeprodukter til foderbrug
k)
specialkøretøjer, der transporterer penge og/eller værdigenstande
l)
køretøjer, der anvendes til transport af dyreaffald eller dyrekroppe, som ikke er bestemt til konsum
m)
køretøjer, der udelukkende anvendes på veje inden for trafikknudepunkter som f.eks. havne, intermodale havne og jernbaneterminaler
n)
køretøjer, der anvendes til transport af levende dyr fra gårde til lokale markeder og omvendt eller fra markeder til lokale slagterier inden for en radius på op til 100 km
o)
køretøjer eller kombinationer af køretøjer, der transporterer entreprenørmaskiner for en entreprenørvirksomhed inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted, forudsat at kørslen af køretøjerne ikke er førerens hovedaktivitet, og
p)
køretøjer til levering af færdigblandet beton.
4.
Forudsat at førernes arbejdsvilkår og færdselssikkerheden ikke dermed bringes i fare, og at de grænser, der er fastsat i del B, afdeling 3, artikel 3, overholdes, kan en part og for Unionens vedkommende en medlemsstat tillade, at transporter, der udføres under ekstraordinære omstændigheder, midlertidigt undtages fra bestemmelserne i denne afdelings artikel 4, 5 og 6 i overensstemmelse med den procedure, der finder anvendelse i parten.
De midlertidige undtagelser begrundes behørigt og meddeles straks den anden part. Specialudvalget om Økonomi og Handel fastsætter de nærmere bestemmelser for denne meddelelse. Hver part offentliggør omgående disse oplysninger på et offentligt websted og sikrer, at der i dens håndhævelsesaktiviteter tages hensyn til en undtagelse, som er indrømmet af den anden part.
AFDELING 3
MOBILE ARBEJDSTAGERES ARBEJDSTID
ARTIKEL 1
Anvendelsesområde
1.
Denne afdeling finder anvendelse på mobile arbejdstagere, som er ansat af parternes transportvirksomheder, der udfører vejgodstransport som omhandlet i denne aftales artikel 276 og 277.
Dette afdeling finder også anvendelse på selvstændige chauffører.
2.
Denne afdeling supplerer bestemmelserne i del B, afdeling 2, som har forrang for bestemmelserne i denne afdeling.
3.
En part kan undlade at anvende denne afdeling på mobile arbejdstagere og selvstændige chauffører.
4.
Hvis en part undlader at anvende bestemmelserne i denne afdeling i henhold til stk. 3, underretter den den anden part herom.
ARTIKEL 2
Definitioner
I denne afdeling forstås ved:
1)
"arbejdstid":
a)
for mobile arbejdstagere: den periode mellem arbejdets påbegyndelse og afslutning, hvor den pågældende er på sin arbejdsplads, til rådighed for arbejdsgiveren og udøver sine funktioner eller sine aktiviteter, dvs.
–
den tid, der medgår til alle vejtransportaktiviteter, især følgende:
i)
kørsel
ii)
på- og aflæsning
iii)
hjælp i forbindelse med passagerers ind- og udstigning af køretøjet
iv)
rengøring og teknisk vedligeholdelse og
v)
ethvert andet arbejde, som har til formål at sikre køretøjets og lastens sikkerhed eller at opfylde lov- eller forskriftsmæssige forpligtelser, der specifikt knytter sig til den pågældende transport, herunder opsyn med på- og aflæsning, administrative formaliteter med politi, toldvæsen, indrejsemyndigheder osv.
–
de perioder, hvor føreren ikke frit kan disponere over sin tid og skal forblive på sin arbejdsplads, klar til at påtage sig arbejde, og hvor vedkommende udfører specifikke arbejdsopgaver, navnlig ventetid i forbindelse med på- og aflæsning, når den forventede varighed heraf ikke er kendt i forvejen, dvs. enten inden udkørsel eller umiddelbart inden det tidspunkt, hvor den pågældende periode faktisk begynder, eller i henhold til de almindelige betingelser, som er forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter, og/eller i henhold til parternes lovgivning
b)
for selvstændige chauffører anvendes samme definition på den periode mellem arbejdets påbegyndelse til dets afslutning, hvori den selvstændige chauffør er på sin arbejdsplads, til rådighed for kunden og udøver sine funktioner eller sine aktiviteter bortset fra generelt administrativt arbejde, der ikke specifikt knytter sig til den pågældende transport.
Pauser, jf. artikel 4, hviletid, jf. artikel 5, samt rådighedstid, jf. nærværende artikels stk. 2, medregnes ikke til arbejdstiden, medmindre der i parternes lovgivning eller i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er fastsat regler om kompensation for eller begrænsning af rådighedstid
2)
"rådighedstid":
–
andre perioder end pauser og hviletid, hvor en mobil arbejdstager ikke skal forblive på sin arbejdsplads, men skal være til rådighed for at kunne imødekomme eventuelle opfordringer til at påtage sig eller genoptage kørsel eller at udføre andet arbejde. Som rådighedstid anses navnlig perioder, hvor den mobile arbejdstager ledsager et køretøj, der transporteres med færge eller tog, samt ventetid ved grænserne og ventetid, der skyldes kørselsforbud.
–
En mobil arbejdstager skal have forudgående kendskab til disse perioder og den forventede varighed heraf, dvs. enten inden udkørsel eller umiddelbart inden det tidspunkt, hvor den pågældende periode faktisk begynder, eller i henhold til de almindelige betingelser, som er forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter, og/eller i henhold til parternes lovgivning
–
for så vidt angår mobile arbejdstagere, der kører i hold, omfatter rådighedstiden den tid, der under køretøjets kørsel tilbringes ved siden af føreren eller i køje
3)
"arbejdsplads":
–
det sted, hvor det primære forretningssted for den transportvirksomhed, som en person udfører mobile vejtransportaktiviteter for, er beliggende, herunder virksomhedens sekundære forretningssteder, uanset om de har samme adresse som hovedsædet eller det primære forretningssted
–
det køretøj, som en person, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, bruger, når den pågældende udfører sit arbejde, og
–
ethvert andet sted, hvor de aktiviteter, der er forbundet med gennemførelsen af en transport, foregår
4)
"mobil arbejdstager": med henblik på denne afdeling enhver arbejdstager, som er en del af det kørende personale, herunder praktikanter og lærlinge, og som beskæftiges af en virksomhed, der udfører personbefordring ad vej eller vejgodstransport på den anden parts område
5)
"selvstændig chauffør": enhver person, hvis erhvervsmæssige hovedaktivitet er vejgodstransport for fremmed regning, som har tilladelse til at arbejde for egen regning og ikke er bundet til en arbejdsgiver ved en ansættelseskontrakt eller noget andet arbejdsmæssigt hierarkisk afhængighedsforhold, som frit kan tilrettelægge den pågældende erhvervsaktivitet, og hvis indkomst afhænger direkte af overskuddet, og som alene eller i samarbejde med andre selvstændige chauffører frit kan have erhvervsmæssige forbindelser med flere kunder.
For så vidt angår denne afdeling har chauffører, der ikke opfylder disse kriterier, samme rettigheder og forpligtelser som dem, der i henhold til denne afdeling gælder for mobile arbejdstagere
6)
"person, der udfører mobile vejtransportaktiviteter": enhver mobil arbejdstager eller selvstændig chauffør, der udfører sådanne aktiviteter
7)
"uge": perioden mellem mandag kl. 00.00 og søndag kl. 24.00
8)
"natperiode": ethvert tidsrum på mindst fire timer mellem kl. 00.00 og kl. 07.00 i henhold til national lovgivning og
9)
"natarbejde": alt arbejde, som udføres i natperioden.
ARTIKEL 3
Maksimal ugentlig arbejdstid
1.
Hver part træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer. Den maksimale ugentlige arbejdstid kan udvides til 60 timer, under forudsætning af at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke udgør mere end 48 timer i en firemåneders periode.
2.
Hver part træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdstiden, når der udføres arbejde for mere end én arbejdsgiver, svarer til summen af de præsterede arbejdstimer. Arbejdsgiveren anmoder skriftligt den mobile arbejdstager om at aflægge regnskab for arbejde udført for en anden arbejdsgiver. Den mobile arbejdstager giver disse oplysninger skriftligt.
ARTIKEL 4
Pauser
Parterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, jf. dog dette bilags del B, afdeling 2, under ingen omstændigheder arbejder mere end seks timer i træk uden pause. Arbejdstiden skal afbrydes af en pause på mindst 30 minutter, hvis den samlede arbejdstid er på seks til ni timer, og med en pause på mindst 45 minutter, hvis den samlede arbejdstid er på mere end ni timer.
Pauser kan opdeles i perioder på mindst 15 minutter hver.
ARTIKEL 5
Hvil
Med hensyn til hviletid er lærlinge og praktikanter, som beskæftiges af en virksomhed, der udfører vejgodstransport på den anden parts område, i denne afdeling omfattet af de samme bestemmelser som andre mobile arbejdstagere i henhold til dette bilags del B, afdeling 2.
ARTIKEL 6
Natarbejde
Parterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre
a)
at den daglige arbejdstid ikke overstiger ti timer for hvert tidsrum på 24 timer, hvis der udføres natarbejde, og
b)
at natarbejde kompenseres i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive overenskomster, aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og/eller national praksis, og på betingelse af, at en sådan kompensation ikke bringer færdselssikkerheden i fare.
ARTIKEL 7
Undtagelser
1.
Undtagelser fra artikel 3 og 6 kan af objektive eller tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse vedtages ved kollektive overenskomster, aftaler mellem arbejdsmarkedets parter eller, hvis dette ikke er muligt, ved love og administrative bestemmelser, forudsat at de berørte arbejdsmarkedsrepræsentanter høres, og at der udfoldes bestræbelser på at fremme alle relevante former for arbejdsmarkedsdialog.
2.
Muligheden for at vedtage undtagelser fra artikel 3 må ikke medføre, at der fastsættes en referenceperiode på over seks måneder for beregning af den gennemsnitlige maksimale arbejdsuge på 48 timer.
3.
De undtagelser, som en part anvender i henhold til stk. 1, meddeles Specialudvalget om Økonomi og Handel.
ARTIKEL 8
Information og registrering
Parterne sørger for
a)
at mobile arbejdstagere underrettes om de relevante nationale forskrifter, transportvirksomhedens interne regler og aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter, herunder især de kollektive overenskomster og eventuelle aftaler på virksomhedsniveau, som er indgået på grundlag af denne afdeling, og
b)
at arbejdstiden for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, registreres. De registrerede oplysninger skal opbevares i mindst to år efter udløbet af den pågældende periode. Arbejdsgiverne er ansvarlige for registreringen af de mobile arbejdstageres arbejdstid. Arbejdsgiveren skal udlevere en kopi af registreringen af de præsterede timer til de mobile arbejdstagere, hvis de anmoder om det.
ARTIKEL 9
Gunstigere bestemmelser
Denne afdeling berører ikke parternes mulighed for at anvende eller indføre love eller administrative bestemmelser, der er gunstigere med hensyn til beskyttelse af sikkerhed og sundhed for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, eller deres mulighed for at fremme eller tillade anvendelse af kollektive overenskomster eller andre aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, der er gunstigere med hensyn til beskyttelse af de mobile arbejdstageres sikkerhed og sundhed. Disse bestemmelser finder anvendelse uden forskelsbehandling.
AFDELING 4
FØRERES BRUG AF TAKOGRAFER
ARTIKEL 1
Genstand og principper
I denne afdeling fastsættes krav til førere, der er omfattet af anvendelsesområdet for del B, afdeling 2, med hensyn til brug af takografer, jf. denne aftales artikel 280, litra b).
ARTIKEL 2
Definitioner
1.
Definitionerne i del B, afdeling 2, artikel 2, finder anvendelse på denne afdeling.
2.
Foruden definitionerne i stk. 1 forstås i denne afdeling ved:
a)
"takograf" eller "kontrolapparat": udstyr, der er bestemt til installation i køretøjer for hel- eller halvautomatisk at vise, registrere, udskrive, lagre og udlæse nærmere oplysninger om sådanne køretøjers kørsel, herunder hastighed, og nærmere oplysninger vedrørende deres føreres bestemte aktivitetsperioder
b)
"diagramark": et til varig optegnelse af oplysninger beregnet ark, som lægges i en analog takograf, og på hvilket den analoge takografs skriveanordning fortløbende optegner de oplysninger, der skal registreres
c)
"takografkort": et chipkort til anvendelse i takografen, som giver takografen mulighed for at fastlægge kortindehaverens rolle og for at overføre og lagre data
d)
"førerkort": et takografkort, som en parts kompetente myndigheder udsteder til en bestemt fører, og som identificerer føreren og giver mulighed for at lagre aktivitetsdata for føreren
e)
"analog takograf": en takograf, hvori der anvendes et diagramark i overensstemmelse med bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 som tilpasset ved tillæg X-B-4-1
f)
"digital takograf": en takograf, hvori der anvendes et takografkort i overensstemmelse med et af følgende sæt specifikationer som tilpasset ved tillæg X-B-4-2:
–
bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85, som finder anvendelse indtil den 30. september 2011
–
bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85, som finder anvendelse fra den 1. oktober 2011, eller
–
bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85, som finder anvendelse fra den 1. oktober 2012
g)
"intelligent takograf 1": en takograf, der opfylder kravene i bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799, som finder anvendelse fra den 15. juni 2019 til den 20. august 2023, som tilpasset ved tillæg X-B-4-3
h)
"intelligent takograf 2": en takograf, der opfylder kravene i bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799, som tilpasset ved tillæg X-B-4-4
i)
"hændelse": unormal funktion, som afsløres af den digitale takograf og kan skyldes forsøg på misbrug
j)
"ugyldigt kort": et kort, som enten findes defekt, som ikke har bestået den indledende ægthedskontrol, hvis gyldighedsperiode endnu ikke er begyndt, eller hvis udløbsdato er overskredet.
ARTIKEL 3
Anvendelse af førerkort
1.
Et førerkort er personligt.
2.
En fører må ikke besidde mere end ét gyldigt førerkort og må kun bruge sit eget personlige førerkort. En fører må ikke benytte et førerkort, som er beskadiget eller udløbet.
ARTIKEL 4
Udstedelse af førerkort
1.
Førerkort udstedes efter anmodning rettet til den kompetente myndighed i den part, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl.
2.
I denne artikel forstås ved "sædvanlig bopæl" det sted, hvor en person sædvanligvis bor, det vil sige mindst 185 dage pr. kalenderår, på grund af et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold eller, hvis der er tale om en person uden erhvervsmæssigt tilhørsforhold, på grund af et privat tilhørsforhold med snævre bånd mellem personen og det sted, hvor vedkommende bor.
En person, som har erhvervsmæssigt tilhørsforhold på et sted, der er forskelligt fra det sted, hvor vedkommende har privat tilhørsforhold, og som derfor er nødsaget til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i de to parter, anses dog for at have sædvanlig bopæl på stedet for det private tilhørsforhold på betingelse af, at den pågældende regelmæssigt vender tilbage hertil. Denne betingelse kræves ikke opfyldt, når den pågældende opholder sig i en part med henblik på at udføre en arbejdsopgave af bestemt varighed.
3.
Førerne forelægger bevis for deres sædvanlige bopæl ved ethvert egnet middel, navnlig identitetskort eller ethvert andet gyldigt dokument.
ARTIKEL 5
Fornyelse af førerkort
Når en fører ønsker at forny sit førerkort, indsender vedkommende en anmodning herom til de kompetente myndigheder i den part, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl, senest 15 arbejdsdage inden kortet udløber.
ARTIKEL 6
Anvendelse af førerkort og diagramark
1.
Førere anvender diagramark eller førerkort hver dag, hvor de kører, fra det øjeblik, hvor de overtager et køretøj. Diagramarket eller førerkortet udtages først ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, medmindre det er tilladt at udtage det på andre tidspunkter, eller det er nødvendigt for at indlæse landets nationalitetsmærke efter at have krydset en grænse. Intet diagramark eller førerkort må anvendes ud over det tidsrum, som det gælder for.
2.
Førerne beskytter på passende måde diagramark og førerkort og må ikke anvende tilsmudsede eller beskadigede diagramark eller førerkort. Føreren sørger under hensyn til tjenestens varighed for, at udskrift af data fra takografen på en kontrolmedarbejders anmodning kan foretages korrekt i tilfælde af kontrol.
3.
Når en fører har forladt køretøjet og derfor er ude af stand til at betjene den i køretøjet monterede takograf, skal de i stk. 5, litra b), nr. ii), iii) og iv), nævnte tidsrum:
a)
hvis køretøjet har en analog takograf monteret, noteres på diagramarket ved hjælp af håndskrevne angivelser, automatiske optegnelser eller på anden vis, således at de er let læselige, og uden at diagramarket tilsmudses, eller
b)
hvis køretøjet har en digital takograf, en intelligent takograf 1 eller en intelligent takograf 2 monteret, indlæses på førerkortet ved hjælp af takografens manuelle indlæsningsmulighed.
Parterne må ikke pålægge førere et krav om at forelægge formularer, der bekræfter deres aktiviteter, når de har forladt køretøjet.
4.
Når der er mere end én fører i et køretøj, der har en digital takograf, en intelligent takograf 1 eller en intelligent takograf 2 monteret, sørger hver fører for, at dennes førerkort anbringes det rigtige sted i takografen.
Når der er mere end én fører i et køretøj, der har en analog takograf monteret, foretager førerne de nødvendige udskiftninger af diagramarkene, således at de relevante oplysninger optegnes på diagramarket for den fører, der til enhver tid fører køretøjet.
5.
Førere skal:
a)
sørge for, at den tid, der registreres på diagramarket, stemmer overens med den officielle tid i det land, hvor køretøjet er registreret
b)
betjene takografens indstillingsanordning på en sådan måde, at følgende tider optegnes særskilt og klart:
i)
under tegnet
: køretid
ii)
under tegnet
: "andet arbejde": anden aktivitet end kørsel som defineret i del B, afdeling 3, artikel 2, litra a), herunder alt arbejde udført for den samme eller en anden arbejdsgiver inden for eller uden for transportsektoren
iii)
under tegnet
: "rådighedstid": som defineret i del B, afdeling 3, artikel 2, litra b)
iv)
under tegnet
: pauser, hvil, årlig ferie eller sygeorlov og
v)
under tegnet for "færge/tog": som supplement til tegnet
: hviletiden om bord på færge eller tog som krævet i del B, afdeling 2, artikel 6, stk. 12.
6.
Hver fører i et køretøj, der har en analog takograf monteret, skal anføre følgende oplysninger på sit diagramark:
a)
ved begyndelsen af diagramarkets benyttelse: førerens efternavn og fornavn
b)
ved begyndelsen og slutningen af diagramarkets benyttelse: tidspunkt og sted
c)
registreringsnummer på det køretøj, som er anvist føreren, til den første tur, der er noteret på diagramarket, og derefter i rækkefølge, såfremt der skiftes køretøj under benyttelsen af diagramarket
d)
kilometertællerens stand
i)
inden den første tur, der er noteret på diagramarket
ii)
ved slutningen af den sidste tur, der er noteret på diagramarket
iii)
hvis der skiftes køretøj i løbet af arbejdsdagen (det foregående køretøjs tæller og det nye køretøjs tæller)
e)
tidspunktet for ethvert skift af køretøj og
f)
nationalitetsmærket for de lande, hvori den daglige arbejdsperiode begyndte og sluttede. Føreren skal også anføre nationalitetsmærket for det land, som føreren kører ind i efter at have krydset en medlemsstats grænse og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars grænse, ved begyndelsen af førerens første stop i denne medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. Dette første stop skal foretages på den nærmest mulige holdeplads ved eller efter grænsen. Hvis grænsen krydses på en færge eller i et tog, indlæser føreren nationalitetsmærket for landet ved ankomsthavnen eller ankomststationen.
7.
Føreren indlæser i den digitale takograf nationalitetsmærket for de lande, hvori den daglige arbejdsperiode begyndte og sluttede.
Føreren skal også anføre nationalitetsmærket for det land, som føreren kører ind i efter at have krydset en parts eller, for så vidt angår Unionen, en medlemsstats grænse, ved begyndelsen af førerens første stop i denne part eller, for så vidt angår Unionen, i medlemsstaten. Dette første stop skal foretages på den nærmest mulige holdeplads ved eller efter grænsen. Hvis grænsen krydses på en færge eller i et tog, indlæser føreren nationalitetsmærket for landet ved ankomsthavnen eller ankomststationen.
En part eller, for så vidt angår Unionen, en medlemsstat kan pålægge førerne af køretøjer, der udfører indlandstransport på landets område, ud over landets nationalitetsmærke at tilføje mere detaljerede geografiske betegnelser, hvis parten på forhånd har underrettet den anden part om disse detaljerede geografiske betegnelser.
Førerne pålægges ikke at indlæse de i første afsnit, første punktum, omhandlede oplysninger, hvis takografen automatisk registrerer disse positionsdata.
ARTIKEL 7
Korrekt anvendelse af takografer
1.
Transportvirksomheder og førere sørger for, at førerkort og digitale takografer fungerer og anvendes korrekt. Transportvirksomheder og førere, der anvender analoge takografer, sørger for, at de fungerer korrekt, og at diagramarkene anvendes korrekt.
2.
Det er forbudt at forfalske, skjule, fjerne eller ødelægge data, der er registreret på diagramarket eller lagret i takografen eller førerkortet, samt udskrifter fra takografen. Det er også forbudt at manipulere med takografen, diagramarket eller førerkortet, således at data og/eller udskrevne oplysninger forfalskes, fjernes eller ødelægges. Der må ikke i køretøjet findes indretninger, som kan anvendes til dette formål.
ARTIKEL 8
Stjålne, bortkomne eller beskadigede førerkort
1.
Parternes udstedende myndigheder fører register over udstedte, stjålne, bortkomne eller beskadigede førerkort i en periode svarende til mindst deres gyldighed.
2.
Hvis et førerkort beskadiges eller bliver uanvendeligt, sender føreren kortet tilbage til den kompetente myndighed i det land, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl. Tyveri af førerkort skal behørigt anmeldes til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor tyveriet fandt sted.
3.
Enhver bortkomst af et førerkort skal anmeldes behørigt til de kompetente myndigheder i den udstedende part samt til de kompetente myndigheder i den part, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl, medmindre det er den samme myndighed.
4.
Hvis førerkortet beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller stjæles, skal føreren inden for en frist på syv dage anmode de kompetente myndigheder i den part, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl, om et nyt kort.
5.
Under de i stk. 4 nævnte omstændigheder kan føreren køre uden førerkort i højst 15 dage eller længere, hvis det er nødvendigt for at føre køretøjet tilbage til det sted, hvor det har base, såfremt føreren kan godtgøre, at det er umuligt for ham at forevise eller anvende kortet i denne periode.
ARTIKEL 9
Beskadigede førerkort og diagramark
1.
Beskadiges et diagramark, som indeholder optegnelser, eller et førerkort, opbevarer førerne det beskadigede diagramark eller førerkort sammen med de reservediagramark, som erstatter det.
2.
Hvis et førerkort beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller stjæles, skal føreren:
a)
ved kørslens begyndelse udskrive oplysningerne om det køretøj, vedkommende fører, og på udskriften anføre:
i)
oplysninger, der gør det muligt at identificere ham (navn, nummer på førerkort eller kørekort), samt egen underskrift og
ii)
perioderne omhandlet i artikel 6, stk. 5, litra b), nr. ii), iii) og iv)
b)
ved kørslens afslutning udskrive oplysningerne om de perioder, som takografen har registreret, anføre eventuelle perioder med andet arbejde, rådighedstid og hvil efter den udskrift lavet ved kørslens begyndelse, når disse ikke er registreret af takografen, og anføre oplysninger på dette dokument, som gør det muligt at identificere føreren (navn, nummer på førerkort eller kørekort), samt førerens underskrift.
ARTIKEL 10
Registreringer, som førere skal medbringe
1.
En fører af et køretøj, som har en analog takograf monteret, skal på en dertil bemyndiget kontrolmedarbejders anmodning kunne forevise:
i)
diagramarkene for den pågældende dag og de forudgående 28 dage
ii)
førerkortet, hvis han er indehaver af et sådant, og
iii)
alle manuelle registreringer og udskrifter, der er foretaget den pågældende dag og de forudgående 28 dage.
2.
En fører af et køretøj, som har en digital takograf, en intelligent takograf 1 eller en intelligent takograf 2 monteret, skal på en dertil bemyndiget kontrolmedarbejders anmodning kunne forevise:
i)
sit førerkort
ii)
alle manuelle registreringer og udskrifter, der er foretaget den pågældende dag og de forudgående 28 dage, og
iii)
diagramarkene for den samme periode som den, der er nævnt i nr. ii), hvis føreren i denne periode har ført et køretøj, som har en analog takograf monteret.
Fra den 31. december 2024 erstattes perioden på 28 dage nævnt i stk. 1, nr. i) og iii), og stk. 2, nr. ii), med 56 dage.
3.
En dertil bemyndiget kontrolmedarbejder kan kontrollere overholdelsen af del B, afdeling 2, ved at analysere diagramarkene og de viste, udskrevne eller overførte data, som er registreret af takografen eller førerkortet, eller, hvis dette ikke er muligt, ethvert andet dokument, der begrunder manglende overholdelse af en bestemmelse i nævnte afdeling.
ARTIKEL 11
Procedurer for førere i tilfælde af funktionsfejl i udstyr
Udviser en takograf en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion, skal føreren nedfælde data, der gør det muligt at identificere den pågældende (navn, nummer på førerkort eller kørekort), herunder underskrift, samt oplysninger om de forskellige tidsperioder, såfremt takografen ikke længere registrerer eller udskriver disse korrekt,
a)
på diagramarket eller diagramarkene, eller
b)
på et midlertidigt ark, der vedlægges diagramarket eller opbevares sammen med førerkortet.
ARTIKEL 12
Håndhævelsesforanstaltninger
1.
Hver part træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bestemmelserne i del B, afdeling 2, 3 og 4, overholdes, navnlig ved årligt at sikre et hensigtsmæssigt niveau af vejkontrol og kontrol hos virksomheder, som dækker et stort og repræsentativt udsnit af mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køretøjer i alle transportkategorier, der er omfattet af disse afdelingers anvendelsesområde.
De kompetente myndigheder i hver part tilrettelægger kontroller, hvor:
i)
mindst 3 % af arbejdsdagene for førere af køretøjer, der er omfattet af anvendelsesområdet for del B, afdeling 2, kontrolleres i hvert kalenderår, og
ii)
mindst 30 % af det samlede antal kontrollerede arbejdsdage kontrolleres på vejen, og mindst 50 % kontrolleres hos virksomheder.
Vejkontrollen omfatter følgende elementer:
i)
daglige og ugentlige køretider, afbrydelser samt daglige og ugentlige hviletider
ii)
diagramarkene for de foregående dage, der skal være til stede i køretøjet, og/eller og/eller de data, der for samme periode er lagret i det førerkort og/eller datalageret i takografen og/eller på udskrifterne, når dette er påkrævet, og
iii)
takografens korrekte funktion.
Der foretages kontrol af indenlandske og udenlandske køretøjer, virksomheder og førere uden forskelsbehandling, og uanset turens oprindelse eller bestemmelsessted eller takografens type.
Ud over de elementer, der er omfattet af vejkontrol, omfatter elementerne af kontrollen hos virksomhederne følgende:
i)
ugentlige hviletider og køretiderne mellem disse hviletider
ii)
tilladt køretid for 14 døgn
iii)
kompensation for reducerede ugentlige hviletider, jf. del B, afdeling 2, artikel 6, stk. 6, og 7, og
iv)
anvendelse af diagramark og/eller køretøjsenhed og førerkort samt udskrifter og/eller tilrettelæggelse af føreres arbejdstid.
2.
Hvis vejkontrol af føreren af et køretøj, der er indregistreret i en anden parts område, giver grund til at formode, at der er begået overtrædelser, som ikke kan konstateres ved kontrollen, fordi de nødvendige data mangler, bistår parternes kompetente myndigheder hinanden med at klarlægge situationen. Hvis en parts kompetente myndigheder med henblik herpå foretager kontrol hos virksomheden, meddeles resultaterne af denne kontrol den anden parts kompetente myndigheder.
3.
Parternes kompetente myndigheder samarbejder indbyrdes om tilrettelæggelsen af samordnet vejkontrol.
4.
Hver part indfører et system for risikoklassificering af virksomheder, der er baseret på antallet og grovheden af overtrædelser, jf. tillæg X-A-1-1, og overtrædelser opført på listen i tillæg X-A-1-1a.
5.
Virksomheder i en høj risikoklasse kontrolleres grundigere og hyppigere.
6.
Hver part og for Unionens vedkommende hver medlemsstat bemyndiger sine kompetente myndigheder til at pålægge en vejgodstransportoperatør og/eller en fører en sanktion for en overtrædelse af de gældende bestemmelser om køretid, pauser og hviletid, som konstateres på dens område, og for hvilken der ikke allerede er pålagt en sanktion, selv hvis den pågældende overtrædelse er begået på den anden parts område eller for Unionens vedkommende på en medlemsstats eller et tredjelands område.
Tillæg X-B-4-1
TILPASNINGER AF DE TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR ANALOGE TAKOGRAFER
Bilag I til forordning (EU) nr. 165/2014 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
a)
I afsnit III (Konstruktionsnormer for kontrolapparatet), litra c) (Skriveanordninger), punkt 4.1, ændres henvisningen til "artikel 34, stk. 5, litra b), nr. ii), iii) og iv), i denne forordning" til "artikel 6, stk. 5, litra b), nr. ii), iii) og iv), i del B, afdeling 4, i bilag X til denne aftale".
b)
I afsnit III (Konstruktionsnormer for kontrolapparatet), litra c) (Skriveanordninger), punkt 4.2, ændres "artikel 34 i denne forordning" til "artikel 6, stk. 5, i del B, afdeling 4, i bilag X til denne aftale".
c)
I afsnit IV (Diagramark), litra a) (Almindelige bestemmelser), punkt 1, tredje afsnit, ændres "artikel 34 i nærværende forordning" til "artikel 6, stk. 6, i del B, afdeling 4, i bilag X til denne aftale".
d)
I afsnit V (Installation af kontrolapparatet), punkt 5, første afsnit, ændres "denne forordning" til "del B, afdeling 4, og del C, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
e)
I afsnit V (Installation af kontrolapparatet), punkt 5, tredje afsnit, ændres "bilag II, afsnit A til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF" til "den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3)" og "nærværende forordning" til "del C, afdeling 2, i bilag X til denne forordning".
f)
I afsnit VI (Efterprøvning og kontrol) indsættes i teksten før punkt 1, efter "medlemsstaterne" ordene "og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar".
g)
I afsnit VI (Efterprøvning og kontrol) indsættes i punkt 1 (Certificering af nye eller reparerede instrumenter), andet afsnit, efter "medlemsstaterne" ordene "og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar", og "forordningen" ændres til "del B, afdeling 4, og del C, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
h)
I afsnit VI (Efterprøvning og kontrol) indsættes i punkt 3 (Periodisk kontrol), litra b), efter "medlemsstaterne" ordene "og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar".
Tillæg X-B-4-2
TILPASNINGER AF DE TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR DIGITALE TAKOGRAFER
Bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85 og tillæggene, som blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2135/98, tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
1.
For Det Forenede Kongeriges for så vidt angår Gibraltars vedkommende ændres henvisningerne til "medlemsstat" til "part", undtagen henvisningerne i afsnit IV (Konstruktions- og funktionskrav til fartskriverkort), punkt 174, og i afsnit VII (Udstedelse af kort), punkt 268a.
2.
"Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85" og "forordning (EF) nr. 561/2006" ændres til "del B, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
Afsnit I (Definitioner) i bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
3.
Litra u) affattes således:
"u)
"effektiv dækperiferi": gennemsnittet af de afstande, hvert enkelt af køretøjets trækkende hjul tilbagelægger ved en fuld omdrejning. Måling af sådanne afstande skal finde sted under normale prøvebetingelser som defineret i krav 414 og angives i formen "l = … mm". Køretøjsfabrikanten kan erstatte måling af sådanne afstande med en teoretisk beregning, som tager hensyn til vægtfordelingen på akslerne for det driftsklare, ubelastede køretøj, dvs. med kølervæske, smøremidler, brændstof, værktøj, reservehjul og fører. Metoderne til en sådan teoretisk beregning skal godkendes af de kompetente myndigheder i en part, og det skal ske, før takografen aktiveres".
4.
I litra bb) ændres henvisningen til "Rådets direktiv 92/6/EØF" til "hver parts gældende lovgivning".
5.
Litra ii) affattes således:
"sikkerhedsattestering": den proces, hvorved det attesteres af et attesteringsorgan, der arbejder ud fra fælles kriterier, at kontrolapparatet (eller -komponenten) eller det undersøgte takografkort opfylder sikkerhedsforskrifterne defineret i tillæg 10 (fælles sikkerhedsmål)".
6.
I litra mm) ændres henvisningen til "Rådets direktiv 92/23/EØF" til "FN-ECE-regulativ nr. 54".
7.
I litra nn) affattes fodnote 17 således:
""Køretøjets identifikationsnummer": en struktureret kombination af skrifttegn, som fabrikanten tildeler hvert køretøj, og som består af to dele: Den første del består af højst seks skrifttegn (bogstaver eller tal) og skal angive køretøjets almindelige kendetegn, navnlig typen og modellen. Den anden del består af otte skrifttegn, hvoraf de første fire kan være bogstaver eller tal, og de sidste fire kun kan være tal, som sammen med den første del gør det muligt entydigt at identificere et bestemt køretøj."
8.
I litra rr) affattes første led som følger:
"–
alene installeres og anvendes i køretøjer af typerne M1 og N1 som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3)".
Afsnit II (Kontrolapparatets generelle egenskaber og funktioner) i bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
9.
Punkt 004, sidste afsnit, udgår.
Afsnit III (Konstruktions- og funktionskrav til kontrolapparater) i bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
10.
I punkt 065 ændres henvisningen til "direktiv 2007/46/EF" til "den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3)".
11.
I punkt 162 ændres henvisningen til "Kommissionens direktiv 95/54/EF om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 72/245/EØF" til "FN-ECE-regulativ nr. 10".
Afsnit IV (Konstruktions- og funktionskrav til fartskriverkort) i bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
12.
I punkt 174 ændres henvisningen til "UK: Det Forenede Kongerige" til "For Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er nationalitetsmærket UK".
13.
I punkt 185 ændres henvisningen til "Fællesskabets område" til "Unionens og Gibraltars område".
14.
I punkt 188 ændres henvisningen til "Kommissionens direktiv 95/54/EF af 31. oktober 1995" til "FN-ECE-regulativ nr. 10".
15.
Punkt 189, sidste afsnit, udgår.
Afsnit V (Montering af kontrolapparatet) i bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
16.
I punkt 250a ændres henvisningen til "forordning (EF) nr. 68/2009" til "tillæg 12 til dette bilag".
17.
Indledningen affattes således:
"Kapitel V, punkt 3, i dette bilag indeholder bestemmelser for, under hvilke omstændigheder plomber må fjernes som omhandlet i artikel 5, stk. 5, i del C, afdeling 2, i dette bilag X."
18.
I punkt 1 (Autorisering af installatører eller værksteder) ændres henvisningen til "artikel 12, stk. 1, i denne forordning" til "artikel 5, stk. 1, og artikel 8 i del C, afdeling 2, i dette bilag".
Afsnit VII (Udstedelse af kort) i bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
19.
I punkt 268a indsættes efter "medlemsstaterne", hver gang det forekommer, ordene "og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar".
Afsnit VIII (Typegodkendelse af kontrolapparatur og fartskriverkort) i bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
20.
I punkt 271 udgår "i overensstemmelse med artikel 5 i denne forordning".
Tillæg 1 (Dataordliste) til bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
21.
I punkt 2.111 ændres henvisningen til "direktiv 92/23/EØF" til "FN-ECE-regulativ nr. 54".
Tillæg 9 (Typegodkendelse – liste over mindstekrav til prøver) til bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
21.
I afsnit 2 (Funktionsprøver for køretøjsenhed), punkt 5.1, ændres henvisningen til "direktiv 95/54/EF" til "FN-ECE-regulativ nr. 10".
22.
I afsnit 3 (Funktionsprøver for bevægelsesføler), punkt 5.1, ændres henvisningen til "direktiv 95/54/EF" til "FN-ECE-regulativ nr. 10".
Tillæg 12 (Adapter til køretøjer i klasse M1 og N1) til bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
23.
I afsnit 4 (Konstruktions- og funktionskrav til adapteren), punkt 4.5 (Funktionsspecifikationer), ændres i ADA 023 "Kommissionens direktiv 2006/28/EF om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 72/245/EØF" til "FN-ECE-regulativ nr. 10".
24.
I afsnit 7.2 (Funktionsattest), punkt 5.1 i tabellen, ændres "direktiv 2006/28/EF" til "FN-ECE-regulativ nr. 10".
Tillæg X-B-4-3
TILPASNINGER AF DE TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR DEN INTELLIGENTE TAKOGRAF 1
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799, herunder bilag og tillæg dertil, i den udgave af den, der fandt anvendelse indtil den 20. august 2023, tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
1.
For Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars vedkommende ændres henvisningerne til "medlemsstat" til "part", undtagen henvisningerne i punkt 229 i afsnit 4.1 og i punkt 424 i afsnit 7.
2.
"Forordning (EØF) nr. 3820/85" og "forordning (EF) nr. 561/2006" ændres til "del B, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
3.
"Forordning (EU) nr. 165/2014" ændres til "del B, afdeling 4, og del C, afdeling 2, i bilag X til denne aftale, undtagen hvad angår henvisningerne i punkt 402 i afsnit 5.3 og i punkt 424 i afsnit 7.
4.
"Direktiv (EU) 2015/719" og "Rådets direktiv 96/53/EF" ændres til "del C, afdeling 1, i bilag X til denne aftale".
Afsnit 1 (Definitioner) i bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
5.
Litra u) affattes således:
"u)
"effektiv dækperiferi":
gennemsnittet af de afstande, hvert enkelt af køretøjets trækkende hjul tilbagelægger ved en fuld omdrejning. Måling af sådanne afstande skal finde sted under normale prøvebetingelser som defineret i krav 414 og angives i formen "l = … mm". Køretøjsfabrikanten kan erstatte måling af sådanne afstande med en teoretisk beregning, som tager hensyn til vægtfordelingen på akslerne for det driftsklare, ubelastede køretøj, dvs. med kølervæske, smøremidler, brændstof, værktøj, reservehjul og fører. Metoderne til en sådan teoretisk beregning skal godkendes af de kompetente myndigheder i en part, og det skal ske, før takografen aktiveres".
6.
I litra hh) ændres henvisningen til "Rådets direktiv 92/6/EØF" til "hver parts gældende lovgivning".
7.
I litra uu) ændres henvisningen til "Rådets direktiv 92/23/EØF" til "FN-ECE-regulativ nr. 54".
8.
I litra vv) affattes fodnote 9 således:
""Køretøjets identifikationsnummer": en struktureret kombination af skrifttegn, som fabrikanten tildeler hvert køretøj, og som består af to dele: Den første del består af højst seks skrifttegn (bogstaver eller tal) og skal angive køretøjets almindelige kendetegn, navnlig typen og modellen. Den anden del består af otte skrifttegn, hvoraf de første fire kan være bogstaver eller tal, og de sidste fire kun kan være tal, som sammen med den første del gør det muligt entydigt at identificere et bestemt køretøj."
9.
I litra yy) affattes første led som følger:
"–
alene installeres og anvendes i køretøjer af typerne M1 og N1 som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3)".
10.
Litra aaa) udgår.
11.
I litra ccc) ændres første afsnit til "15. juni 2019".
Afsnit 2 (Kontrolapparatets generelle egenskaber og funktioner) i bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
12.
I afsnit 2.1, punkt 7, udgår sidste afsnit.
Afsnit 3 (Konstruktions- og funktionskrav til kontrolapparat) i bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
13.
I punkt 200 i afsnit 3.20 udgår andet punktum i tredje afsnit.
14.
Punkt 201 i afsnit 3.20 affattes således:
"Køretøjsenheden kan eventuelt også udlæse følgende data gennem en seriel dataforbindelse, som er uafhængig af en eventuel CAN-bus (ISO 11898 Road vehicles — Interchange of digital information — Controller Area Network (CAN) for high speed communication), således at disse data kan behandles af andre elektroniske enheder i køretøjet:
–
aktuel UTC-dato og -klokkeslæt
–
køretøjets hastighed
–
samlet distance, som køretøjet har tilbagelagt (kilometerstand)
–
aktuelt valgt aktivitet for fører og medchauffør
–
oplysninger om, hvorvidt der aktuelt er indsat et takografkort i førerens kortplads og i medchaufførens kortplads og (i givet fald) oplysninger om identifikation af de tilsvarende kort (kortnummer og udstedende land).
Andre data kan udlæses ud over disse mindstekrav.
Når køretøjets tænding er tilsluttet, skal disse data udsendes permanent. Når køretøjets tænding er afbrudt, skal i det mindste enhver ændring i førers eller medchaufførs aktivitet og/eller enhver isætning eller udtagning af et fartskriverkort medføre tilsvarende afsendelse af data. Er dataafsendelsen stillet i bero, mens køretøjets tænding er afbrudt, skal de pågældende data blive tilgængelige, når køretøjets tænding tilsluttes igen.
Førerens samtykke skal indhentes, hvis personoplysninger overføres."
Afsnit 4 (Konstruktions- og funktionskrav til takografkort) i bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
I punkt 229) i afsnit 4.1 indsættes følgende afsnit:
"For Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er nationalitetsmærket UK".
15.
I punkt 229) i afsnit 4.1 indsættes følgende afsnit:
16.
I punkt 237) ændres "artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) nr. 165/2014" til "artikel 9, stk. 2, i del C, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
17.
I dette bilags kapitel 4, afsnit, 4.4, punkt 241), ændres "Fællesskabets område" til "Unionens og Gibraltars område".
18.
Punkt 246) i afsnit 4.5 udgår.
Afsnit 5 (Montering af kontrolapparatet) i bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
19.
Punkt 397), første afsnit, i afsnit 5.2 affattes således:
"397)
Der kan udelukkende i forbindelse med M1- og N1-køretøjer, som er forsynet med en adapter i henhold til tillæg 16 til dette bilag, og hvor det ikke er muligt at anføre alle de nødvendige oplysninger som beskrevet i krav 396, anvendes en anden, supplerende plade. I så fald skal den supplerende plade indeholde mindst de sidste fire led i krav 396."
20.
I afsnit 5.3, punkt 402), ændres "artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) nr. 165/2014" til "artikel 5, stk. 3, i del C, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
Afsnit 6 (Kontrol, eftersyn og reparationer) i bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
21.
Indledningen affattes således:
"Bestemmelserne for, under hvilke omstændigheder plomber må fjernes, er fastlagt i dette bilags afsnit 5.3."
Afsnit 7 (Udstedelse af kort) i bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
22.
I punkt 424) indsættes efter "Medlemsstaterne" ordene "Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar", og henvisningen til "artikel 31 i forordning (EU) nr. 165/2014" ændres til "artikel 13 i del C, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
Tillæg 1 (Dataordliste) til bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
23.
I punkt 2.163 ændres "direktiv 92/23/EØF" til "FN-ECE-regulativ nr. 54".
Tillæg 11 (Fælles sikkerhedsmekanismer) til bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
24.
I punkt 9.1.4 (Apparatniveau: køretøjsenheder) ændres "forordning (EU) nr. 581/2010" i første bemærkning under CSM_78 til "artikel 7, stk. 5, i del B, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
25.
I punkt 9.1.5 (Apparatniveau: takografkort) ændres "forordning (EU) nr. 581/2010" i bemærkningen under CSM_89 til "artikel 7, stk. 5, i del B, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
Tillæg 12 (Lokalisering baseret på et globalt satellitnavigationssystem (GNSS)) til bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
26.
I afsnit 1 (Indledning) udgår andet afsnit.
27.
I afsnit 2 (Specifikation af GNSS-modtageren) ændres henvisningen til "forenelig med de serviceydelser, som leveres af programmerne Galileo og den Europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013" til "forenelig med det satellitbaserede forstærkningssystem (SBAS)".
Tillæg 16 (Adapter til køretøjer i klasse M1 og N1) til bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
28.
I afsnit 7 (Typegodkendelse af kontrolapparatet, når en adapter benyttes) erstattes i tabellen under punkt 5.1 henvisningen til "direktiv 2006/28/EF" af "FN-ECE-regulativ nr. 10".
Tillæg X-B-4-4
TILPASNINGER AF DE TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR DEN INTELLIGENTE TAKOGRAF 2
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799, herunder bilag og tillæg dertil, tilpasses med henblik på denne afdeling som følger:
Følgende ændringer finder anvendelse i hele bilag I C, herunder tillæg 1-17 hertil:
a)
Når det drejer sig om Det Forenede Kongeriges for så vidt angår Gibraltar, ændres henvisningerne til "medlemsstat" eller "medlemsstaterne", uanset hvor de forekommer, til "part", undtagen henvisningerne i punkt 229 i afsnit 4.1 og i punkt 424 i afsnit 7.
b)
"forordning (EF) nr. 561/2006" eller "Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006" ændres til "del B, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
c)
"forordning (EU) nr. 165/2014" ændres til "del B, afdeling 4, og del C, afdeling 2, i bilag X til denne aftale", undtagen henvisningerne i punkt 226d, 237, 402, 424, ITS_01, MIG_025 og, i tillæg 14, i punkt 1, første afsnit, i punkt 2, andet afsnit, i punkt 3 og i punkt DSC_26.
d)
"Direktiv (EU) 2015/719" og "Rådets direktiv 96/53/EF" ændres til "del C, afdeling 1, i bilag X til denne aftale".
e)
"bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85" ændres til "bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85 som tilpasset ved tillæg X-B-4-2 til bilag X til denne aftale".
1.
Afsnit (Definitioner) i bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
f)
Litra u) affattes således:
"u)
"effektiv dækperiferi": gennemsnittet af de afstande, hvert enkelt af køretøjets trækkende hjul tilbagelægger ved en fuld omdrejning. Måling af sådanne afstande skal finde sted under normale prøvebetingelser som defineret i krav 414 og angives i formen "l = … mm". Køretøjsfabrikanten kan erstatte måling af sådanne afstande med en teoretisk beregning, som tager hensyn til vægtfordelingen på akslerne for det driftsklare, ubelastede køretøj, dvs. med kølervæske, smøremidler, brændstof, værktøj, reservehjul og fører. Metoderne til en sådan teoretisk beregning skal godkendes af de kompetente myndigheder i en part, og det skal ske, før takografen aktiveres".
g)
I litra hh) ændres henvisningen til "Rådets direktiv 92/6/EØF, med senere ændringer" til "hver parts gældende lovgivning".
h)
I litra uu) ændres henvisningen til "Rådets direktiv 92/23/EØF med senere ændringer" til "FN-ECE-regulativ nr. 54".
i)
I litra vv) affattes fodnoten således:
""Køretøjets identifikationsnummer": en struktureret kombination af skrifttegn, som fabrikanten tildeler hvert køretøj, og som består af to dele: Den første del består af højst seks skrifttegn (bogstaver eller tal) og skal angive køretøjets almindelige kendetegn, navnlig typen og modellen. Den anden del består af otte skrifttegn, hvoraf de første fire kan være bogstaver eller tal, og de sidste fire kun kan være tal, som sammen med den første del gør det muligt entydigt at identificere et bestemt køretøj."
j)
I litra yy) affattes første led som følger:
"–
alene installeres og anvendes i køretøjer af typerne M1 og N1 som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3)".
k)
Litra aaa) udgår.
l)
I litra ccc) ændres definitionen af "dato for indførelse" til "21. februar 2024".
2.
Afsnit 2 (Kontrolapparatets generelle egenskaber og funktioner) i bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
m)
Afsnit 2.1, punkt 7), sidste afsnit, affattes således:
"Dette sker i overensstemmelse med artikel 4 i del C, afdeling 2, i bilag X til denne aftale."
3.
Afsnit 3 (Konstruktions- og funktionskrav til kontrolapparat) i bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
n)
Punkt 201 i afsnit 3.20 affattes således:
"Køretøjsenheden kan eventuelt også udlæse følgende data gennem en seriel dataforbindelse, som er uafhængig af en eventuel CAN-bus (ISO 11898 Road vehicles — Interchange of digital information — Controller Area Network (CAN) for high speed communication), således at disse data kan behandles af andre elektroniske enheder i køretøjet:
–
aktuel UTC-dato og -klokkeslæt
–
køretøjets hastighed
–
samlet distance, som køretøjet har tilbagelagt (kilometerstand)
–
aktuelt valgt aktivitet for fører og medchauffør,
–
oplysninger om, hvorvidt der aktuelt er indsat et takografkort i førerens kortplads og i medchaufførens kortplads og (i givet fald) oplysninger om identifikation af de tilsvarende kort (kortnummer og udstedende land).
Andre data kan udlæses ud over disse mindstekrav.
Når køretøjets tænding er tilsluttet, skal disse data udsendes permanent. Når køretøjets tænding er afbrudt, skal i det mindste enhver ændring i førers eller medchaufførs aktivitet og/eller enhver isætning eller udtagning af et fartskriverkort medføre tilsvarende afsendelse af data. Er dataafsendelsen stillet i bero, mens køretøjets tænding er afbrudt, skal de pågældende data blive tilgængelige, når køretøjets tænding tilsluttes igen.
Førerens samtykke skal indhentes, hvis personoplysninger overføres."
o)
I punkt 226d) i afdeling 3.28 slettes ", i overensstemmelse med artikel 12, stk. 5, i forordning (EU) nr. 165/2014".
4.
Afsnit 4 (Konstruktions- og funktionskrav til takografkort) i bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
p)
I punkt 229) i afsnit 4.1 indsættes følgende afsnit:
"For Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er nationalitetsmærket GIB".
q)
I punkt 237) ændres "artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) nr. 165/2014" til "artikel 9, stk. 2, i del C, afdeling 2, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side".
r)
I afsnit 4.4, punkt 241), ændres "Fællesskabets område" til "Unionens og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars område".
5.
Afsnit 5 (Montering af kontrolapparatet ) i bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
s)
Punkt 397), første afsnit, i afsnit 5.2 affattes således:
"397)
Der kan udelukkende i forbindelse med M1- og N1-køretøjer, som er forsynet med en adapter i henhold til tillæg 16 til dette bilag, og hvor det ikke er muligt at anføre alle de nødvendige oplysninger som beskrevet i krav 396, anvendes en anden, supplerende plade. I så fald skal den supplerende plade indeholde mindst de sidste fire led i krav 396."
t)
I afsnit 5.3, punkt 402), ændres "artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) nr. 165/2014" til "artikel 5, stk. 3, i del C, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
6.
Afsnit 6 (Kontrol, eftersyn og reparationer) i bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
u)
Indledningen affattes således: "Bestemmelserne for, under hvilke omstændigheder plomber må fjernes, er fastlagt i dette bilags afsnit 5.3."
7.
Afsnit 7 (Udstedelse af kort) i bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
v)
I punkt 424) indsættes efter "Medlemsstaterne" ordene "og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar", og henvisningen til "artikel 31 i forordning (EU) nr. 165/2014" ændres til "artikel 13 i del C, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
8.
Tillæg 1 (Dataordliste) i bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
w)
I punkt 2.163 ændres "direktiv 92/23 (EØF)" til "FN-ECE-regulativ nr. 54".
9.
Tillæg 11 (Fælles sikkerhedsmekanismer) i bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
x)
I punkt 9.1.4 (Apparatniveau: køretøjsenheder) ændres "forordning (EU) nr. 581/2010" i første bemærkning under CSM_78 til "artikel 7, stk. 5, i del B, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
y)
I punkt 9.1.5 (Apparatniveau: takografkort) ændres "forordning (EU) nr. 581/2010" i bemærkningen under CSM_89 til "artikel 7, stk. 5, i del B, afdeling 2, i bilag X til denne aftale".
10.
Tillæg 12 (Lokalisering baseret på et globalt satellitnavigationssystem (GNSS)) i bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
z)
I afdeling 2 (Specifikation af GNSS-modtageren) erstattes henvisningen til "forenelig med de serviceydelser, som leveres af programmerne Galileo og den Europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013" af "forenelig med det satellitbaserede forstærkningssystem (SBAS)".
11.
Tillæg 13 (ITS-interface) i bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
aa)
I krav ITS_01 slettes ordene ", i overensstemmelse med kravene i artikel 10 og 11 i forordning (EU) nr. 165/2014".
12.
Tillæg 14 (Fjernkommunikationsfunktion) i bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
–
I afdeling 1, det indledende afsnit, udelades "i henhold til kravet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 165/2014".
–
I afdeling 2, andet afsnit, udelades "der er omfattet af forordning (EU) nr. 165/2014".
–
I DSC:26 udelades "i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) nr. 165/2014".
13.
Tillæg 15 (Migration: forvaltning af sameksistensen af udstyrsgenerationer og versioner) i bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
bb)
i afsnit 2.2 ændres "bilag I C til denne forordning" til "bilag I C til denne forordning som tilpasset ved tillæg X-B-4-4 til bilag X til denne aftale."
cc)
I afsnit 5, krav MIG_025, ændres "artikel 34, stk. 7, i forordning (EU) nr. 165/2014" til "artikel 6, stk. 7, i del B, afdeling 4, i bilag X til denne aftale".
14.
Tillæg 16 (Adapter til køretøjer i klasse M1 og N1) i bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 tilpasses yderligere som følger:
dd)
I afsnit 7 (Typegodkendelse af kontrolapparatet, når en adapter benyttes) erstattes i tabellen under punkt 5.1 henvisningen til "direktiv 2006/28/EF" af "FN-ECE-regulativ nr. 10".
DEL C
KRAV TIL KØRETØJER, DER ANVENDES TIL GODSTRANSPORT I HENHOLD TIL DENNE AFTALES ARTIKEL 281
AFDELING 1
VÆGT OG DIMENSIONER
ARTIKEL 1
Genstand og principper
Den tilladte totalvægt og de største tilladte dimensioner for køretøjer, der anvendes til vejgodstransport som omhandlet i denne aftales artikel 276, stk. 1, og artikel 277, er fastsat i tillæg X-C-1-1.
ARTIKEL 2
Definitioner
I denne afdeling forstås ved:
a)
"motorkøretøj": ethvert selvstændigt motordrevet køretøj til kørsel på vej
b)
"påhængsvogn": ethvert påhængskøretøj bestemt til at blive trukket af et motorkøretøj, bortset fra sættevogne, og som er konstrueret og indrettet til godstransport
c)
"sættevogn": ethvert påhængskøretøj, som er konstrueret til at kobles til et motorkøretøj, således at påhængskøretøjet delvist hviler på et trækkende køretøj, og således at en væsentlig del af dets vægt og af dets last hviler på det trækkende køretøj, og som er konstrueret og indrettet til godstransport
d)
"vogntog":
–
enten et påhængsvogntog bestående af et motorkøretøj med tilkoblet påhængsvogn eller
–
et sættevognstog bestående af et trækkende motorkøretøj og en tilkoblet sættevogn
e)
"temperaturkontrolleret køretøj": ethvert køretøj, hvor faste eller aftagelige opbygninger er specielt udstyret til transport af varer ved en kontrolleret temperatur, og hvis sidevægges tykkelse inklusive isolering mindst udgør 45 mm
f)
"største tilladte dimensioner": de største dimensioner for anvendelse af et køretøj
g)
"tilladt totalvægt": den største vægt for anvendelse af et lastet køretøj
h)
"tilladt akseltryk": det største tryk for anvendelse i international trafik af en enkelt aksel eller akselgruppe i lastet stand
i)
"ton": den vægt, som en masse på 1 ton svarer til, dvs. en kraft på 9,8 kilonewton (kN)
j)
"udelelig last": en last, som ved transport ad vej ikke kan deles op i to eller flere laster uden unødige omkostninger eller risiko for beskadigelse, og som på grund af sine dimensioner eller sin masse ikke kan transporteres på et motorkøretøj, en påhængsvogn eller et vogntog under overholdelse af alle forskrifter i denne afdeling
k)
"alternative brændstoffer" brændstoffer eller energikilder, som i hvert fald delvist erstatter fossile oliekilder i energiforsyningen til transport, og som har potentiale til at bidrage til dekarboniseringen af transporten og forbedre miljøpræstationerne i transportsektoren, og som består af:
i)
elektricitet forbrugt i alle typer elektriske køretøjer
ii)
brint
iii)
naturgas, herunder biomethan, i gasform (komprimeret naturgas — CNG) og flydende form (flydende naturgas — LNG)
iv)
flydende gas (LPG)
v)
mekanisk energi fra lagring i køretøjet/kilder i køretøjet, inklusive overskydende varme
l)
"køretøj, der bruger alternative brændstoffer": et motorkøretøj, der helt eller delvist drives af et alternativt brændstof
m)
"nulemissionskøretøj": et tungt køretøj uden forbrændingsmotor eller med en forbrændingsmotor, der udleder under 1 g CO2/kWh, og
n)
"intermodal transport": kombineret transport af en eller flere containere eller veksellad med en samlet længde på op til 45 fod, hvorunder en lastvogn, påhængsvogn, sættevogn med eller uden trækkende køretøj, et veksellad eller en container anvender vej til den indledende og/eller afsluttende strækning og til den resterende strækning anvender jernbane, indre vandveje eller søvejen.
ARTIKEL 3
Særlige tilladelser
Brug af køretøjer eller vogntog, der overskrider den tilladte totalvægt eller de største tilladte dimensioner, jf. tillæg X-C-1-1, må kun finde sted, hvis køretøjerne eller vogntogene transporterer eller er beregnet til at transportere en udelelig last, og i så fald kun med særlig tilladelse, der meddeles af de kompetente myndigheder uden forskelsbehandling, eller efter ikkediskriminerende regler, der aftales med disse myndigheder fra sag til sag.
ARTIKEL 4
Lokale restriktioner
Denne afdeling er ikke til hinder for anvendelse af de bestemmelser, der i hver part gælder for kørsel på vej, og som tillader en begrænsning af køretøjers vægt og/eller dimensioner på visse veje eller vejanlæg.
Der kan blandt andet indføres lokale restriktioner vedrørende størst tilladte vægt og/eller dimensioner for køretøjer, der må anvendes i bestemte områder eller på bestemte veje, hvor infrastrukturen ikke er egnet til lange og tunge køretøjer, f.eks. bycentre, små landsbyer eller naturområder af særlig interesse.
ARTIKEL 5
Aerodynamiske anordninger, som monteres bag på køretøjer eller vogntog
1.
Køretøjer eller vogntog, som er udstyret med aerodynamiske anordninger, må overskride de største tilladte længder, der er fastsat i punkt 1.1 i tillæg X-C-1-1, med henblik på at tillade, at sådanne anordninger monteres bag på køretøjer eller vogntog. Køretøjer eller vogntog, som er udstyret med sådanne anordninger, skal overholde punkt 1.5 i tillæg X-C-1-1, og en eventuel overskridelse af de største tilladte længder må ikke medføre en forøgelse af de pågældende køretøjers eller vogntogs lad.
2.
De i stk. 1 omhandlede aerodynamiske anordninger skal opfylde følgende driftsmæssige betingelser:
a)
under forhold, hvor andre trafikanters eller førerens sikkerhed er i fare, skal de foldes, trækkes ind eller fjernes af føreren
b)
aerodynamiske anordninger og udstyr med en længde på mere end 500 mm i brugspositionen skal kunne trækkes ind eller foldes
c)
anvendelse af dem i trafikinfrastrukturer i og mellem byer skal ske under hensyntagen til de specielle karakteristika ved områder, hvor hastighedsgrænsen er under eller lig med 50 km/h, og hvor bløde trafikanter i højere grad kan forventes at befinde sig, og
d)
de må ikke, når de er trukket ind/foldet, overskride den største tilladte længde med mere end 20 cm.
ARTIKEL 6
Aerodynamiske førerhuse
Køretøjer eller vogntog må overskride de største tilladte længder, der er fastsat i punkt 1.1 i tillæg X-C-1-1, forudsat at deres førerhuse giver forbedret aerodynamisk ydeevne, energieffektivitet og forbedret sikkerhed. Køretøjer eller vogntog udstyret med sådanne førerhuse skal overholde punkt 1.5 i tillæg X-C-1-1, og en eventuel overskridelse af de største tilladte længder må ikke medføre en forøgelse af de pågældende køretøjers lasteevne.
ARTIKEL 7
Intermodal transport
1.
De største tilladte længder fastsat i punkt 1.1 i tillæg X-C-1-1 med forbehold af, hvor det er relevant, artikel 6 og den største tilladte afstand fastsat i punkt 1.6 i tillæg X-C-1-1 kan overskrides med 15 cm for køretøjer eller vogntog, der transporterer tomme eller lastede containere eller veksellad med en længde på 45 fod, forudsat at vejtransporten af den pågældende container eller det pågældende veksellad indgår i intermodal transport udført i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af hver part.
2.
For intermodal transport kan den maksimalt tilladte totalvægt for sættevognstog med fem eller seks aksler overskrides med to ton i den kombination, der er omhandlet i punkt 2.2.2, litra a), i tillæg X-C-1-1, og med fire ton i den kombination, der er omhandlet i punkt 2.2.2, litra b), i tillæg X-C-1-1. Den maksimalt tilladte totalvægt for disse køretøjer må ikke overstige 44 ton.
ARTIKEL 8
Overensstemmelsesbevis
1.
Som bevis for overensstemmelse med denne afdeling skal køretøjer, der er omfattet heraf, forsynes med et af følgende beviser:
a)
en kombination af følgende to skilte:
–
et fabrikationsskilt, der er et skilt eller en etiket, som fabrikanten har fastgjort på et køretøj, og som angiver de vigtigste tekniske data, der er nødvendige for at identificere køretøjet og give de kompetente myndigheder relevante oplysninger om tilladt totalmasse, og
–
et skilt vedrørende dimensionerne, der så vidt muligt er anbragt ved siden af fabrikationsskiltet og indeholder følgende oplysninger:
i)
fabrikantens navn
ii)
køretøjets identifikationsnummer
iii)
motorkøretøjets, påhængsvognens eller sættevognens længde (L)
iv)
motorkøretøjets, påhængsvognens eller sættevognens bredde (W) og
v)
data til opmåling af vogntogets længde:
–
afstanden (a) mellem motorkøretøjets forkant og midten af koblingsanordningen (prodskrog eller sættevognskobling); såfremt koblingsanordningen har flere koblingspunkter, angives mindste og største værdi (amin og amax)
–
afstanden (b) mellem midten af påhængsvognens koblingsanordning (trækøjet) eller sættevognens koblingsanordning (kongetappen) og bagkanten af påhængsvognen eller sættevognen; såfremt koblingsanordningen har flere koblingspunkter, angives mindste og største værdi (bmin og bmax).
Vogntogets længde er den målte længde, når motorkøretøjet, påhængsvognen eller sættevognen er anbragt på en ret linje bag hinanden
b)
et enkelt skilt, der indeholder samme oplysninger som de to i litra a) nævnte skilte, eller
c)
et enhedsdokument, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den part eller for så vidt angår Unionen den medlemsstat, hvor køretøjet er indregistreret eller taget i brug, og som indeholder samme oplysninger som de to i litra a) nævnte skilte. Det skal opbevares forsvarligt på et sted, der er let tilgængeligt for kontrol.
2.
Såfremt køretøjets data ikke længere svarer til dem, der er anført på overensstemmelsesbeviset, træffer den part eller for så vidt angår Unionen den medlemsstat, hvor køretøjet er indregistreret, de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at overensstemmelsesbeviset ændres.
3.
De i stk. 1 omhandlede skilte og dokumenter anerkendes af parterne som det bevis for køretøjernes overensstemmelse, der er foreskrevet i denne afdeling.
ARTIKEL 9
Håndhævelse
1.
Parterne træffer specifikke foranstaltninger til at identificere køretøjer eller vogntog under kørsel, der sandsynligvis har overskredet den maksimalt tilladte vægt, og som derfor skal kontrolleres af parternes kompetente myndigheder med henblik på at sikre overholdelse af kravene i denne afdeling. Disse foranstaltninger kan træffes ved hjælp af automatiske systemer anbragt på vejinfrastrukturerne eller ved hjælp af vejeanordninger på køretøjerne. Sådanne vejeanordninger på køretøjerne skal være nøjagtige og pålidelige, fuldstændig interoperable og kompatible med alle køretøjstyper.
2.
En part må ikke kræve, at der monteres vejeanordninger på køretøjer eller vogntog, der er indregistreret i den anden part.
3.
Automatiske systemer, der anvendes til at fastslå, at denne afdeling er overtrådt, og til at pålægge sanktioner, certificeres. Anvendes automatiske systemer kun til identifikationsformål, kræves ikke certificering.
4.
Parterne sikrer i overensstemmelse med artikel 14 i del A, at deres kompetente myndigheder udveksler oplysninger om overtrædelser og sanktioner vedrørende nærværende artikel.
Tillæg X-C-1-1
TILLADT TOTALVÆGT, TILLADT AKSELTRYK OG STØRSTE TILLADTE DIMENSIONER SAMT DERMED BESLÆGTEDE DATA FOR KØRETØJER
1.
Største tilladte dimensioner for køretøjer (i meter, "m")
1.1
Største længde:
–
motorkøretøj
12,00 m
–
påhængsvogn
12,00 m
–
sættevognstog
16,50 m
–
påhængsvognstog
18,75 m
1.2
Største bredde:
a)
alle køretøjer bortset fra de i litra b) omhandlede
2,55 m
b)
temperaturkontrollerede opbygninger eller temperaturkontrollerede containere eller veksellad, der transporteres af køretøjer
2,60 m
1.3.
Største højde (alle køretøjer)
4,00 m
1.4.
De i punkt 1.1, 1.2, 1.3, 1.6, 1.7, 1.8 og 4.4 anførte værdier omfatter løse overbygninger og standardiserede ladninger såsom containere (veksellad).
1.5.
Ethvert motorkøretøj eller vogntog skal under kørsel kunne vende inden for en vendecirkel med en ydre radius på 12,50 m og en indre radius på 5,30 m.
1.6.
Største afstand mellem drejetappens akse og sættevognens bagende
12,00 m.
1.7.
Største afstand målt parallelt med påhængsvogntogets længdeakse fra ladets forreste punkt bag førerhuset til påhængsvognens bageste punkt minus afstanden mellem motorkøretøjets bagende og påhængsvognens forende
15,65 m.
1.8.
Største afstand målt parallelt med påhængsvogntogets længdeakse fra ladets forreste punkt bag ved førerhuset til påhængsvognens bageste punkt
16,40 m2.
2.
Tilladt totalvægt for køretøjer (i ton)
2.1
Køretøjer, der er en del af et vogntog
2.1.1
Toakslet påhængskøretøj
18 ton.
2.1.2
Treakslet påhængskøretøj
24 ton.
2.2
Vogntog
Når der er tale om vogntog, som inkluderer køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, eller nulemissionskøretøjer, forhøjes den maksimalt tilladte vægt i denne afdeling med den ekstra vægt af den alternative brændstofs- eller nulemissionsteknologi, dog højst henholdsvis 1 og 2 ton.
2.2.1
Påhængsvogntog med fem eller seks aksler
a)
toakslet motorkøretøj med tilkoblet treakslet påhængsvogn
40 ton
b)
treakslet motorkøretøj med tilkoblet to- eller treakslet påhængsvogn
40 ton.
2.2.2
Fem- eller seksakslede sættevognstog
a)
toakslet motorkøretøj med tilkoblet treakslet sættevogn
40 ton
b)
treakslet motorkøretøj med tilkoblet to- eller treakslet sættevogn
40 ton.
2.2.3.
Fireakslede påhængsvogntog bestående af et toakslet motorkøretøj med tilkoblet toakslet påhængsvogn
36 ton.
2.2.4.
Fireakslede sættevognstog bestående af et toakslet motorkøretøj med tilkoblet toakslet sættevogn, hvis sættevognens indbyrdes akselafstand er:
–
1,3 m eller derover, men ikke over 1,8 m
36 ton
–
over 1,8 m
36 ton
(+ en tolerance på 2 ton, når den tilladte totalvægt for motorkøretøjet (18 ton) og den tilladte totalvægt for sættevognens to aksler (20 ton) overholdes, og drivakslen er forsynet med tvillinghjul og luftaffjedring eller tilsvarende affjedring).
2.3
Motorkøretøjer
Når der er tale om motorkøretøjer, der bruger alternative brændstoffer, eller nulemissionskøretøjer, forhøjes den største tilladte vægt i punkt 2.3.1 og 2.3.2 med den ekstra vægt af den alternative brændstofs- eller nulemissionsteknologi, dog højst henholdsvis 1 og 2 ton.
2.3.1.
Toakslede motorkøretøjer 18 ton.
2.3.2.
Treakslede motorkøretøjer 25 ton (26 ton, når drivakslen er forsynet med tvillinghjul og luftaffjedring eller tilsvarende affjedring, eller når hver drivaksel er forsynet med tvillinghjul, og den enkelte aksels tilladte tryk ikke overstiger 9,5 ton).
2.3.3.
Fireakslede motorkøretøjer med to styreaksler 32 ton, når drivakslen er forsynet med tvillinghjul og luftaffjedring eller tilsvarende affjedring, eller når hver drivaksel er forsynet med tvillinghjul, og den enkelte aksels tilladte tryk ikke overstiger 9,5 ton).
3.
Tilladt akseltryk for køretøjerne (i ton)
3.1.
Enkelt aksel
Enkelt aksel, der ikke er drivaksel 10 ton.
3.2.
Akselgruppe med to aksler i påhængsvogne og sættevogne
Største samlede akseltryk i en akselgruppe med to aksler må, hvis den indbyrdes akselafstand d) er
–
mindre end 1 m (d < 1,0)
11 ton
–
1,0 m eller derover, men mindre end 1,3 m (1,0 ≤ d < 1,3), ikke overstige
16 ton
–
1,3 m eller derover, men mindre end 1,8 m (1,3 ≤ d < 1,8), ikke overstige
18 ton
–
1,8 m eller derover (1,8 ≤ d), ikke overstige
20 ton.
3.3.
Akselgruppe med tre aksler i påhængsvogne og sættevogne
Største samlede akseltryk i en akselgruppe med tre aksler må, hvis den indbyrdes afstand d) mellem akselgruppens aksler er:
1,3 m eller derunder (d ≤ 1,3), ikke overstige
21 ton
mere end 1,3 m, men ikke over 1,4 m (1,3 <d ≤ 1,4), ikke overstige
24 ton.
3.4.
Drivaksel
Drivaksel på de i punkt 2.2 og 2.3 nævnte køretøjer
11,5 ton.
3.5.
Akselgruppe med to aksler i motorkøretøjer
Største samlede akseltryk i en akselgruppe med to aksler må, hvis den indbyrdes akselafstand d) er
–
mindre end 1 m (d < 1,0), ikke overstige
11,5 ton
–
1,0 m eller derover, men mindre end 1,3 m (1,0 ≤ d < 1,3), ikke overstige
16 ton
–
1,3 m eller derover, men mindre end 1,8 m (1,3 ≤ d < 1,8), ikke overstige
18 ton (19 ton, når drivakslen er forsynet med tvillinghjul og luftaffjedring eller tilsvarende affjedring, eller når hver drivaksel er forsynet med tvillinghjul, og den enkelte aksels tilladte tryk ikke overstiger 9,5 ton).
4.
Andre data for køretøjer
4.1
Alle køretøjer
Et køretøjs eller et vogntogs drivakseltryk må ikke være mindre end 25 % af køretøjets eller vogntogets totalvægt.
4.2.
Påhængsvogntog
Afstanden mellem det trækkende køretøjs bageste aksel og den tilkoblede påhængsvogns forreste aksel må ikke være mindre end 3,00 m.
4.3.
Tilladt totalvægt som funktion af akselafstanden
Den tilladte totalvægt i ton for et fireakslet motorkøretøj må ikke overstige fem gange afstanden i meter mellem køretøjets yderste aksler.
4.4.
Sættevogne
Den vandret målte afstand mellem drejetappens akse og et vilkårligt punkt på sættevognens forende må ikke være over 2,04 m.
AFDELING 2
KRAV TIL TAKOGRAFER, FØRERKORT OG VÆRKSTEDSKORT
ARTIKEL 1
Genstand og principper
I denne afdeling fastsættes krav til køretøjer, der er omfattet af anvendelsesområdet for del B, afdeling 2, i dette bilag, med hensyn til installation, test og kontrol af takografer, jf. denne aftales artikel 281, stk. 2.
ARTIKEL 2
Definitioner
1.
Definitionerne i dette bilags del B, afdeling 2, artikel 2, og afdeling 4, artikel 2, finder anvendelse på denne afdeling.
2.
Foruden definitionerne i stk. 1 forstås i denne afdeling ved:
a)
"køretøjsenhed": takograf bortset fra bevægelsessensoren og de kabler, hvormed bevægelsessensoren tilsluttes. Køretøjsenheden kan enten være en enkelt enhed eller flere enheder, som er fordelt i køretøjet, forudsat at den opfylder sikkerhedskravene i denne afdeling; køretøjsenheden omfatter bl.a. en processor, et datalager, en tidsmålefunktion, to chipkortinterface-enheder (fører og medfører), en printer, en skærm, stik samt faciliteter til indlæsning af brugerens data
b)
"bevægelsessensor": en del af takografen, som afgiver et signal, som repræsenterer kørehastighed og/eller tilbagelagt afstand
c)
"kontrolkort": et takografkort, som en parts myndigheder udsteder til en national kompetent kontrolmyndighed, som identificerer kontrolorganet og eventuelt kontrolmedarbejderen, og som giver adgang til de data, der er lagret i datalageret eller i førerkortene og eventuelt i værkstedskortene med henblik på læsning, udskrift og/eller dataoverførsel
d)
"værkstedskort": et takografkort, som en parts myndigheder udsteder til udpeget personale hos en fabrikant af takografer, en installatør, en køretøjsfabrikant eller i et værksted, som er autoriseret af samme part, som identificerer kortindehaveren og giver mulighed for afprøvning, kalibrering og aktivering af og/eller dataoverførsel fra takograferne
e)
"aktivering": den fase, hvori takografen bliver helt driftsklar og implementerer alle funktioner, herunder sikkerhedsfunktioner, ved hjælp af et værkstedskort
f)
"kalibrering", for så vidt angår den digitale takograf: opdatering eller bekræftelse af de køretøjsparametre, herunder køretøjsidentifikation og køretøjskarakteristika, som skal ligge i datalagret, ved hjælp af et værkstedskort
g)
"dataoverførsel" fra en digital takograf eller intelligent takograf: kopiering sammen med den digitale signatur af en del af eller et komplet sæt datafiler, som er registreret i køretøjets datalager eller i takografkortets datalager, forudsat at denne proces ikke ændrer eller sletter lagrede data
h)
"fejl": unormal funktion, som afsløres af den digitale takograf og kan skyldes funktionsfejl ved takografen eller svigt af denne
i)
"installation": montering af en takograf i et køretøj
j)
"periodisk kontrol": et sæt eftersyn, som udføres for at kontrollere, at takografen fungerer korrekt, at dens indstillinger svarer til køretøjets parametre, og at der ikke er nogen manipulerende anordninger knyttet til takografen
k)
"reparation": enhver reparation af en bevægelsessensor eller af en køretøjsenhed, som kræver afbrydelse af dens strømforsyning, eller dens afbrydelse fra andre af takografens komponenter eller oplukning af bevægelsessensoren eller køretøjsenheden
l)
"interoperabilitet": systemers og de bagvedliggende forretningsprocedurers evne til at udveksle data og dele information
m)
"grænseflade": en facilitet, der forbinder systemer, og udgør det medium, hvorigennem de kan forbindes og fungere sammen
n)
"tidsmåling": en permanent digital registrering af den koordinerede universale dato og tid (UTC) og
o)
"TACHOnet-meddelelsessystemet": meddelelsessystem, der opfylder tekniske specifikationer, som er fastsat i bilag I-VII til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/68.
ARTIKEL 3
Installation
1.
De i stk. 2 omhandlede takografer installeres:
a)
i køretøjer, hvis største tilladte totalvægt, inklusive påhængsvogn eller sættevogn, overstiger 3,5 ton, eller
b)
fra den 1. juli 2026 på køretøjer, hvis største tilladte totalvægt, inklusive påhængsvogn eller sættevogn, overstiger 2,5 ton.
2.
Takograferne er:
a)
for køretøjer, der er taget i brug første gang før den 1. maj 2006, en analog takograf
b)
for køretøjer, der er taget i brug første gang mellem den 1. maj 2006 og den 30. september 2011, den første udgave af en digital takograf
c)
for køretøjer, der er taget i brug første gang mellem den 1. oktober 2011 og den 30. september 2012, den anden udgave af en digital takograf
d)
for køretøjer, der er taget i brug første gang mellem den 1. oktober 2012 og den 14. juni 2019, den tredje udgave af en digital takograf
e)
for køretøjer, der er indregistreret første gang fra den 15. juni 2019 og indtil to år efter ikrafttrædelsen af de detaljerede specifikationer, der er omhandlet i del B, afdeling 4, artikel 2, stk. 2, litra g), en intelligent takograf 1 og
f)
for køretøjer, der er indregistreret første gang mere end to år efter ikrafttrædelsen af de detaljerede specifikationer, der er omhandlet i del B, afdeling 4, artikel 2, stk. 2, litra h), en intelligent takograf 2.
3.
Hver part kan fra anvendelsen af denne afdeling undtage køretøjer, der er omhandlet i dette bilags del B, afdeling 2, artikel 8, stk. 3.
4.
Hver part kan fra anvendelsen af denne afdeling undtage køretøjer, der anvendes til transportopgaver, som er blevet meddelt en undtagelse i overensstemmelse med dette bilags del B, afdeling 2, artikel 8, stk. 4. Hver part underretter straks hinanden om anvendelsen af dette stykke.
5.
Senest tre år efter udgangen af det år, hvor de detaljerede tekniske specifikationer for den intelligente takograf 2 træder i kraft, skal køretøjer omhandlet i stk. 1, litra a), som er udstyret med en analog takograf eller en digital takograf, udstyres med en intelligent takograf 2, når de anvendes i en anden part end den part, der har indregistreret dem.
6.
Senest fire år efter ikrafttrædelsen af de detaljerede tekniske specifikationer for den intelligente takograf 2 skal køretøjer omhandlet i stk. 1, litra a), som er udstyret med en intelligent takograf 1, udstyres med en intelligent takograf 2, når de anvendes i en anden part end den part, der har indregistreret dem.
7.
Fra den 1. juli 2026 skal køretøjer omhandlet i stk. 1, litra b), udstyres med en intelligent takograf 2, når de anvendes i en anden part end den part, der har indregistreret dem.
8.
Intet i denne afdeling påvirker anvendelsen på Unionens område af EU-reglerne om kontrolapparater inden for vejtransport på EU-transportvirksomheder.
ARTIKEL 4
Databeskyttelse
1.
Hver part sørger for, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne afdeling udelukkende udføres med henblik på at kontrollere overholdelse af denne afdeling.
2.
Hver part sørger navnlig for, at personoplysninger er beskyttet mod andre anvendelser end dem, der er direkte omhandlet i stk. 1, vedrørende:
a)
anvendelse af et globalt satellitnavigationssystem (GNSS) til registrering af positionsdata som omhandlet i de tekniske specifikationer for intelligent takograf 1 og intelligent takograf 2
b)
elektronisk udveksling af oplysninger om førerkort som omhandlet i artikel 13 og navnlig enhver grænseoverskridende udveksling af data med tredjeparter og
c)
transportvirksomheders opbevaring af optegnelser som omhandlet i artikel 15.
3.
Digitale takografer udformes således, at privatlivets fred sikres. Kun data, som er nødvendige til de i stk. 1 omhandlede formål, må behandles.
4.
Køretøjers ejere, transportvirksomheder og eventuelt andre berørte enheder skal opfylde de relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.
ARTIKEL 5
Installation og reparation
1.
Installation og reparation af takografer må kun foretages af installatører, værksteder eller køretøjsfabrikanter, som er autoriseret hertil af en parts kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 7.
2.
Autoriserede installatører, værksteder eller køretøjsfabrikanter skal plombere takografen efter at have verificeret, at den fungerer korrekt, og navnlig på en måde, der sikrer, at ingen manipulerende anordninger kan forvanske eller ændre de registrerede data.
3.
De autoriserede installatører, værksteder eller køretøjsfabrikanter forsyner de gennemførte plomberinger med et særligt mærke og indlæser desuden, hvis der er tale om en digital takograf, en intelligent takograf 1 eller en intelligent takograf 2, de elektroniske sikkerhedsdata, som gør det muligt at kontrollere deres rigtighed. Hver part fører og offentliggør et register over de anvendte mærker og elektroniske sikkerhedsdata samt de nødvendige oplysninger vedrørende de anvendte elektroniske sikkerhedsdata.
4.
Med henblik på at certificere, at installationen af takografen er sket i overensstemmelse med denne afdelings forskrifter, skal en installationsplade påsættes på en måde, så den er klart synlig og let tilgængelig.
5.
Takografens komponenter skal være plomberet. Enhver forbindelse til takografen, der er potentielt sårbar over for angreb, herunder forbindelsen mellem bevægelsessensoren og gearkasse, og installationspladen, når det er relevant, skal være plomberet.
En plombering kan kun fjernes eller brydes:
–
af installatører eller værksteder, der er godkendt af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 7 til reparation, vedligeholdelse eller rekalibrering af takografen, eller af kontrolmedarbejdere, der er behørigt uddannet og, hvor det er påkrævet, bemyndiget til kontrolformål, eller
–
med henblik på reparation eller ændring af køretøjet, der påvirker plomberingen. I så tilfælde skal der i køretøjet opbevares en skriftlig erklæring, der angiver den dato og det tidspunkt, hvor plomberingen blev brudt, og begrundelsen for, at plomberingen blev fjernet.
Fjernede eller brudte plomberinger erstattes af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted uden unødig forsinkelse, og senest syv dage efter at de blev fjernet eller brudt. Er plomberingerne blevet fjernet eller brudt til kontrolformål, kan de erstattes af en kontrolmedarbejder ved hjælp af plomberingsudstyr og et unikt særligt mærke uden unødig forsinkelse.
Når en kontrolmedarbejder fjerner en plombering, indsættes kontrolkortet i takografen, i det øjeblik plomberingen fjernes, og indtil kontrollen er afsluttet, herunder i tilfælde af anbringelse af en ny plombering. Kontrolmedarbejderen udsteder en skriftlig erklæring, som mindst indeholder følgende oplysninger:
–
køretøjets identifikationsnummer
–
kontrolmedarbejderens navn
–
kontrolmyndighed og land
–
kontrolkortets nummer
–
den fjernede plomberings nummer
–
dato og tidspunkt for fjernelse af plomberingen og
–
den nye plomberings nummer, hvis kontrolmedarbejderen har anbragt en ny plombering.
Inden plomberingerne erstattes, foretager et autoriseret værksted kontrol og kalibrering af takografen, undtagen når en plombering er blevet fjernet eller brudt til kontrolformål og erstattet af en kontrolmedarbejder.
ARTIKEL 6
Kontrol af takografer
1.
Takografer underkastes regelmæssig kontrol af autoriserede værksteder. Regelmæssig kontrol foretages mindst hvert andet år.
2.
Ved den i stk. 1 omhandlede kontrol kontrolleres mindst følgende:
–
at takografen er korrekt monteret og hensigtsmæssig for køretøjet
–
at takografen fungerer korrekt
–
at takografen er forsynet med typegodkendelsesmærke
–
at installationspladen er påsat
–
at alle plomberinger er intakte og effektive
–
at der ikke er nogen manipulerende anordninger eller spor efter brug af sådanne og
–
dækstørrelsen og den faktiske dækperiferi.
3.
Værksteder udarbejder en kontrolrapport i de tilfælde, hvor uregelmæssigheder i takografens funktion måtte afhjælpes, uanset om dette sker ved en periodisk kontrol eller ved en kontrol gennemført på anmodning af den nationale kompetente myndighed. De fører en fortegnelse over alle udarbejdede kontrolrapporter.
4.
Kontrolrapporterne opbevares i mindst to år fra det tidspunkt, hvor rapporten blev udfærdiget. Hver part afgør, hvorvidt kontrolrapporterne skal opbevares eller sendes til den kompetente myndighed i løbet af den periode. I tilfælde, hvor kontrolrapporterne opbevares af værkstedet, stiller værkstedet efter anmodning fra den kompetente myndighed rapporter over udførte kontroller og kalibreringer i denne periode til rådighed.
ARTIKEL 7
Autorisation af installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter
1.
Hver part eller for så vidt angår Unionen hver medlemsstat autoriserer, kontrollerer regelmæssigt og certificerer installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter, der kan foretage installation, eftersyn, kontrol og reparation af takografer.
2.
Hver part eller for så vidt angår Unionen hver medlemsstat sikrer, at installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter er kompetente og pålidelige. De fastsætter og offentliggør til dette formål et sæt klare nationale procedurer og sikrer, at følgende mindstekrav opfyldes:
a)
personalet er behørigt uddannet
b)
det udstyr, som er nødvendigt for at udføre de relevante afprøvninger og opgaver, forefindes og
c)
installatørerne, værkstederne og køretøjsfabrikanterne opfylder vandelskravet.
3.
Der føres tilsyn med autoriserede installatører eller værksteder på følgende måde:
a)
autoriserede installatørers og værksteders procedurer for håndtering af takografen tilses mindst hvert andet år. Tilsynet skal bl.a. målrettes mod de trufne sikkerhedsforholdsregler og håndteringen af værkstedskort. Parterne eller for så vidt angår Unionen medlemsstaterne kan foretage disse tilsyn uden at aflægge besøg på stedet, og
b)
der foretages også uanmeldte tekniske tilsyn hos autoriserede installatører og værksteder for at kontrollere udførte kalibreringer, kontroller og installationer. Disse tilsyn skal årligt omfatte mindst 10 % af de autoriserede installatører og værksteder.
4.
Parterne og deres kompetente myndigheder træffer egnede foranstaltninger for at forhindre interessekonflikter mellem installatører eller værksteder og transportvirksomheder. Navnlig i tilfælde af alvorlig risiko for interessekonflikter træffes der yderligere specifikke foranstaltninger for at sikre, at installatøren eller værkstedet overholder denne afdeling.
5.
Hver parts kompetente myndigheder kan midlertidigt eller definitivt tilbagekalde autorisationen fra installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter, som ikke opfylder deres forpligtelser i medfør af denne afdeling.
ARTIKEL 8
Værkstedskort
1.
Værkstedskorts gyldighed må ikke overstige ét år. Når et værkstedskort fornyes, sikrer den kompetente myndighed, at kriterierne i artikel 7, stk. 2, opfyldes af installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten.
2.
Den kompetente myndighed fornyer et værkstedskort senest 15 arbejdsdage efter, at den har modtaget en gyldig anmodning om fornyelse og al nødvendig dokumentation. Hvis et værkstedskort er beskadiget, bliver uanvendeligt, bortkommer eller stjæles, udsteder den kompetente myndighed et erstatningskort senest fem arbejdsdage efter at have modtaget en udførligt begrundet anmodning herom. De kompetente myndigheder fører en fortegnelse over bortkomne, stjålne og defekte kort.
3.
Hvis en part eller for så vidt angår Unionen en medlemsstat tilbagekalder autorisationen fra installatører, værksteder eller køretøjsfabrikanter, jf. artikel 7, tilbagekalder den også de værkstedskort, der er udstedt til disse.
4.
Hver part træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre forfalskning af de værkstedskort, der udstedes til autoriserede installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter.
ARTIKEL 9
Udstedelse af førerkort
1.
Førerkort udstedes på førerens anmodning af den kompetente myndighed i den part, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl. Såfremt de kompetente myndigheder i den part, hvor førerkortet er udstedt, nærer tvivl om gyldigheden af en erklæring om sædvanlig bopæl, eller hvis de ønsker visse specifikke kontrolforanstaltninger, kan de kræve yderligere oplysninger eller beviser fra føreren.
I denne artikel forstås ved "sædvanlig bopæl" det sted, hvor en person sædvanligvis bor, det vil sige mindst 185 dage pr. kalenderår, på grund af et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold eller, hvis der er tale om en person uden erhvervsmæssigt tilhørsforhold, på grund af et privat tilhørsforhold med snævre bånd mellem personen og det sted, hvor vedkommende bor.
En person, som har erhvervsmæssigt tilhørsforhold på et sted, der er forskelligt fra det sted, hvor vedkommende har privat tilhørsforhold, og som derfor er nødsaget til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i de to parter, anses dog for at have sædvanlig bopæl på stedet for det private tilhørsforhold på betingelse af, at den pågældende regelmæssigt vender tilbage hertil. Denne betingelse kræves ikke opfyldt, når den pågældende opholder sig i en part med henblik på at udføre en arbejdsopgave af bestemt varighed.
2.
I behørigt begrundede og ekstraordinære tilfælde kan en part eller for så vidt angår Unionen en medlemsstat udstede et midlertidigt førerkort, der ikke kan fornyes, og som er gyldigt i højst 185 dage, til en fører, som ikke har sin sædvanlige bopæl i en part, forudsat at en sådan fører er i et arbejdsmarkedsretligt forhold med en virksomhed, som er etableret i den udstedende part, og fremviser en førerattest, når dette kræves.
3.
De kompetente myndigheder i den udstedende part træffer egnede foranstaltninger for at sikre sig, at ansøgeren ikke i forvejen besidder et gyldigt førerkort, og de forsyner førerkortet med førerens personoplysninger og sørger for, at data er synlige og sikre.
4.
Førerkortet må højst være gyldigt i fem år.
5.
Et gyldigt førerkort må ikke tilbagekaldes eller inddrages, medmindre en parts kompetente myndighed konstaterer, at kortet er blevet forfalsket, at føreren anvender et kort, som vedkommende ikke er indehaver af, eller at kortet er udstedt på grundlag af urigtige oplysninger og/eller forfalskede dokumenter. Hvis en anden part eller for så vidt angår Unionen en anden medlemsstat end den part eller for så vidt angår Unionen den medlemsstat, der har udstedt førerkortet, tilbagekalder eller inddrager det, sender den pågældende part eller medlemsstat hurtigst muligt kortet tilbage til myndighederne i den udstedende part eller for så vidt angår Unionen den medlemsstat, der har udstedt det, og meddeler grunden til tilbagekaldelsen eller inddragelsen. Hvis tilbagesendelsen af kortet ventes at tage længere tid end to uger, informerer den part eller for så vidt angår Unionen den medlemsstat, der tilbagekalder eller inddrager det, den udstedende part eller for så vidt angår Unionen medlemsstaten inden for disse to uger om grunden til tilbagekaldelsen eller inddragelsen.
6.
De kompetente myndigheder i den udstedende part kan kræve, at en fører udskifter førerkortet med et nyt, hvis det er nødvendigt for at overholde de relevante tekniske specifikationer.
7.
Hver part træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre forfalskning af førerkort.
8.
Denne artikel er ikke til hinder for, at en part eller for så vidt angår Unionen en medlemsstat kan udstede et førerkort til en fører, der har sin sædvanlige bopæl i en del af denne parts område, hvor dette bilag ikke finder anvendelse, forudsat at de relevante bestemmelser i denne afdeling finder anvendelse i sådanne tilfælde.
ARTIKEL 10
Fornyelse af førerkort
1.
Såfremt, i tilfælde af fornyelser, den part, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl, er forskellig fra den part, der udstedte vedkommendes nuværende førerkort, og såfremt førstnævnte parts myndigheder bliver anmodet om at forny førerkortet, underretter disse myndigheder de myndigheder, der udstedte det tidligere kort, om grunden til fornyelsen.
2.
Hvis der indgives anmodning om fornyelse af et kort, der udløber inden for kort tid, udsteder den kompetente myndighed et nyt kort inden udløbsdatoen, såfremt anmodningen herom er blevet indsendt inden for den frist, der er fastsat i del B, afdeling 4, artikel 5.
ARTIKEL 11
Stjålne, bortkomne eller beskadigede førerkort
1.
Udstedende myndigheder fører register over udstedte, stjålne, bortkomne eller beskadigede førerkort i en periode svarende til mindst deres gyldighed.
2.
Hvis førerkortet beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller stjæles, udsteder de kompetente myndigheder i den part, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl, et erstatningskort senest otte arbejdsdage efter at have modtaget en udførligt begrundet anmodning herom.
ARTIKEL 12
Gensidig anerkendelse af førerkort
1.
Hver part anerkender de førerkort, der udstedes af den anden part.
2.
Når indehaveren af et gyldigt førerkort, der er udstedt af en part, flytter sin sædvanlige bopæl til den anden part og har anmodet om at få sit kort udskiftet med et tilsvarende førerkort, undersøger den part eller for så vidt angår Unionen den medlemsstat, der foretager udskiftningen, om det forelagte kort fortsat er gyldigt.
3.
De parter eller for så vidt angår Unionen de medlemsstater, der foretager udskiftningen, sender det gamle kort tilbage til myndighederne i den part eller for så vidt angår Unionen den medlemsstat, der har udstedt det, og meddeler grunden til denne tilbagesendelse.
4.
Når en part eller for så vidt angår Unionen en medlemsstat erstatter eller udskifter et førerkort, registreres denne erstatning eller udskiftning samt alle efterfølgende erstatninger eller udskiftninger i denne part eller for så vidt angår Unionen i denne medlemsstat.
ARTIKEL 13
Elektronisk udveksling af oplysninger om førerkort
1.
For at sikre, at en ansøger ikke allerede besidder et gyldigt førerkort, fører parterne eller for så vidt angår Unionen medlemsstaterne nationale elektroniske registre med følgende oplysninger om førerkort i en periode, som mindst svarer til disse korts gyldighedsperiode:
–
førerens efternavn og fornavn
–
førerens fødselsdato og eventuelt fødested
–
det gyldige kørekorts nummer og udstedelsesland (hvis dette er relevant)
–
førerkortets status og
–
nummer på førerkort.
2.
Parternes eller for så vidt angår Unionen medlemsstaternes elektroniske registre skal være sammenkoblede og tilgængelige overalt i parternes område ved hjælp af meddelelsessystemet TACHOnet eller et kompatibelt system. Anvendes der et kompatibelt system, skal udveksling af elektroniske data med den anden part være mulig via meddelelsessystemet TACHOnet.
3.
I forbindelse med udstedelse, erstatning og om nødvendigt fornyelse af et førerkort verificerer parterne eller for så vidt angår Unionen medlemsstaterne med elektronisk udveksling af data, at føreren ikke allerede besidder et andet gyldigt førerkort. Dataudvekslingen skal begrænses til de data, som er nødvendige til denne verifikation.
4.
Kontrolmedarbejdere kan få adgang til det elektroniske register for at kontrollere et førerkorts status.
ARTIKEL 14
Takografers indstillinger
1.
Digitale takografer må ikke indstilles på en sådan måde, at de automatisk skifter til en bestemt aktivitetstype, når køretøjets motor eller tænding er slået fra, medmindre føreren fortsat manuelt kan vælge den korrekte aktivitetstype.
2.
Køretøjer må ikke have mere end en takograf monteret, undtagen når der er tale om praktisk afprøvning.
3.
Hver part skal forbyde fremstilling, distribution, annoncering og/eller salg af genstande, der er konstrueret og/eller beregnet til at manipulere takografer.
ARTIKEL 15
Transportvirksomheders ansvar
1.
Transportvirksomheder er ansvarlige for at sikre, at deres førere er behørigt uddannet og har modtaget de nødvendige instrukser for så vidt angår takografers korrekte funktion, det være sig digitale, intelligente eller analoge takografer, foretager regelmæssig kontrol for at sikre, at deres førere anvender takograferne korrekt, og må ikke give deres førere direkte eller indirekte incitamenter, der kan tilskynde til misbrug af takografer.
Transportvirksomheder udleverer til førerne af køretøjer, som er udstyret med analoge takografer, et tilstrækkeligt antal diagramark, idet der tages hensyn til diagramarkenes individuelle karakter, tjenestens varighed og det eventuelle behov for at erstatte eventuelt beskadigede diagramark eller diagramark, der er inddraget af en dertil bemyndiget kontrolmedarbejder. Transportvirksomheder må til førerne kun udlevere diagramark, som svarer til en godkendt model, og som kan anvendes i det apparat, der er installeret i køretøjet.
Transportvirksomheden sørger under hensyn til tjenestens varighed for, at udskrift af data fra takografen på en kontrolmedarbejders anmodning kan foretages korrekt i tilfælde af kontrol.
2.
Transportvirksomheder opbevarer diagramark og udskrifter, når der er lavet udskrifter for at efterkomme artikel 9 i dette bilags del B, afdeling 4, i kronologisk orden og i læselig form i mindst et år efter anvendelsen og skal give de berørte førere en kopi, såfremt de ønsker det. Transportvirksomheder giver også kopier af data, der er overført fra førerkortene, til de berørte førere, som anmoder herom, samt udskrifter af disse kopier. Diagramark, udskrifter og overførte data forevises på anmodning af eller udleveres til en dertil bemyndiget kontrolmedarbejder.
3.
Transportvirksomheder er ansvarlige for overtrædelser af denne afdeling og af dette bilags del B, afdeling 4, begået af deres førere eller af førere, der er til deres rådighed. Hver part kan imidlertid gøre et sådant ansvar betinget af transportvirksomheders overtrædelse af denne artikels stk. 1, første afsnit, og artikel 7, stk. 1 og 2, i dette bilags del B, afdeling 2.
ARTIKEL 16
Procedurer for transportvirksomheder i tilfælde af funktionsfejl i udstyr
1.
Opstår der driftsforstyrrelse, eller fungerer en takograf mangelfuldt, skal transportvirksomheden, så snart omstændighederne tillader det, lade den reparere af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted.
2.
Kan tilbagekomst til transportvirksomhedens hjemsted først ske mere end en uge efter den dag, på hvilken driftsforstyrrelsen indtrådte, eller hvor den mangelfulde funktion blev konstateret, skal reparationen foretages undervejs.
3.
Hver part eller for Unionens vedkommende medlemsstaterne giver de kompetente myndigheder beføjelse til at forbyde anvendelse af et køretøj, hvis en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion ikke er afhjulpet i henhold til stk. 1 og 2, såfremt dette er i overensstemmelse med den pågældende parts nationale lovgivning.
ARTIKEL 17
Procedure for udstedelse af takografkort
Europa-Kommissionen udleverer til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars kompetente myndigheder det kryptografiske materiale til udstedelse af takografkort til førere, værksteder og kontrolmyndigheder i overensstemmelse med den europæiske rodcertificeringsmyndigheds (ERCA's) certifikatpolitik og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars certifikatpolitik.
________________
BILAG 28
ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESVILKÅR,
JF. ARTIKEL 295
a)
maksimal arbejdstid og minimal hviletid
b)
mindste antal betalte feriedage pr. år
c)
aflønning, herunder overtidsbetaling; dette gælder ikke for erhvervstilknyttede tillægspensionsordninger
d)
betingelserne for at stille arbejdstagere til rådighed, navnlig via vikarbureauer
e)
sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen
f)
beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår for gravide kvinder eller kvinder, der lige har født, samt for børn og unge
g)
ligebehandling af mænd og kvinder samt andre bestemmelser vedrørende ikkeforskelsbehandling
h)
betingelserne for arbejdstagernes indkvartering, når den stilles til rådighed af arbejdsgiveren for arbejdstagere, der ikke er på deres faste arbejdssted
i)
ydelser eller godtgørelse af udgifter til dækning af udgifter til rejse, kost og logi til arbejdstagere, der er hjemmefra i erhvervsmæssigt øjemed.
Litra i) gælder udelukkende for udgifter til rejse, kost og logi afholdt af udstationerede arbejdstagere, når de skal rejse til og fra deres faste arbejdssted i det området, hvor de er udstationerede, eller når de midlertidigt af deres arbejdsgiver sendes fra dette faste arbejdssted til et andet arbejdssted.
________________
BILAG 29
FORRETNINGSORDEN FOR TVISTBILÆGGELSE
I.
Definitioner
1.
I denne aftales sjette del (Tvistbilæggelse) og denne forretningsorden forstås ved:
a)
"administrativt personale": i forbindelse med en voldgiftsmand, personer, der arbejder under en voldgiftsmands ledelse og tilsyn, dog ikke assistenter
b)
"rådgiver": en person, som af en part er udpeget til at rådgive eller bistå den pågældende part i forbindelse med en voldgiftsprocedure
c)
"voldgiftsret": en domstol oprettet i henhold til sjette del (Tvistbilæggelse), artikel DS.7 (Nedsættelse af en voldgiftsret)
d)
"voldgiftsmand": et medlem af en voldgiftsret
e)
"assistent": en person, som efter mandat fra en voldgiftsmand og under dennes ledelse og tilsyn foretager undersøgelser for eller bistår den pågældende voldgiftsmand
f)
"klagende part": enhver part, som anmoder om, at der nedsættes en voldgiftsret i henhold til artikel 306 (Nedsættelse af en voldgiftsret)
g)
"sekretariat": et eksternt organ med den relevante ekspertise, som af parterne udpeges til at yde administrativ støtte i forbindelse med procedurerne
h)
"svarende part": den part, som angiveligt har overtrådt de omhandlede bestemmelser, og
i)
"repræsentant for en part": en ansat eller enhver anden person, der er udpeget af et ministerium, en offentlig myndighed eller ethvert andet offentligt organ i en part, og som repræsenterer parten i forbindelse med en tvist, der falder ind under denne aftale eller en eventuel supplerende aftale.
II.
Meddelelser
2.
Anmodninger, meddelelser, skriftlige indlæg eller andre dokumenter ("meddelelser") fra:
a)
voldgiftsretten sendes til begge parter på samme tid
b)
en part, som er rettet til voldgiftsretten, sendes samtidig i kopi til den anden part, og
c)
en part, som er rettet til den anden part, sendes samtidig i kopi til voldgiftsretten, hvis det er relevant.
3.
Enhver meddelelse sendes pr. e-mail eller, hvis det er relevant, ved hjælp af ethvert andet telekommunikationsmiddel, som dokumenterer fremsendelsen deraf. Medmindre andet bevises, anses en sådan meddelelse for at være modtaget på dagen for dens fremsendelse.
4.
Alle meddelelser sendes til henholdsvis Europa-Kommissionens Juridiske Tjeneste og den juridiske rådgiver for Det Forenede Kongeriges Ministerium for Udenrigs-, Commonwealth- og Udviklingsanliggender.
5.
Mindre, rent formelle fejl i anmodninger, meddelelser, skriftlige indlæg eller andre dokumenter vedrørende voldgiftsretsproceduren kan berigtiges ved indgivelse af et nyt dokument, hvori ændringerne klart er angivet.
6.
Hvis sidste dag for indgivelse af et dokument ikke er en arbejdsdag i EU's institutioner eller Det Forenede Kongeriges eller Gibraltars regering, udløber fristen for indgivelse af dokumentet den første efterfølgende arbejdsdag.
III.
Udpegelse af voldgiftsmænd
7.
Hvis en voldgiftsmand i henhold til artikel 306 (Nedsættelse af en voldgiftsret) i sjette del (Tvistbilæggelse), udvælges ved lodtrækning, underretter den klagende parts medformand for samarbejdsrådet straks den svarende part medformand om datoen, tidspunktet og stedet for udvælgelsen. Den svarende part kan — hvis vedkommende vælger det — være til stede under lodtrækningen. Lodtrækningen skal under alle omstændigheder foretages under overværelse af den eller de parter, der er til stede.
8.
Den klagende parts medformand meddeler skriftligt enhver person, der er blevet udvalgt til at fungere som voldgiftsmand, om dennes udnævnelse. Hver enkelt person bekræfter over for begge parter, at de står til rådighed, senest fem dage efter datoen for indgivelse af meddelelsen.
9.
Med henblik på artikel 306 (Nedsættelse af en voldgiftsret) udvælger den klagende parts medformand for samarbejdsrådet ved lodtrækning:
a)
en voldgiftsmand blandt de personer, som en part formelt har foreslået som voldgiftsmænd til dennes delliste i henhold til litra a) eller b) i artikel 319 (Liste over voldgiftsmænd), alt efter hvad der er relevant, eller, i mangel heraf, blandt de personer, som den anden part formelt har foreslået til den pågældende parts delliste, og
b)
en formand blandt de personer, som en eller begge parter formelt har foreslået til dellisten over formænd i henhold til c) i artikel 319 (Liste over voldgiftsmænd).
10.
Parterne kan udpege et sekretariat til at yde bistand med at tilrettelægge og gennemføre de specifikke tvistbilæggelsesprocedurer på grundlag af ad hoc-ordninger eller på grundlag af ordninger, der vedtages af samarbejdsrådet i henhold til artikel 326 (bilagene).
11.
Voldgiftsmændene accepterer deres udnævnelse ved at underskrive udnævnelseskontrakterne. Parterne bestræber sig på at sikre, at de senest på det tidspunkt, hvor alle udvalgte voldgiftsmænd har bekræftet, at de står til rådighed, er blevet enige om vederlag og godtgørelse af udgifter til voldgiftsmændene og assistenterne og har udarbejdet de nødvendige udnævnelseskontrakter med henblik på at få dem underskrevet straks. Voldgiftsmændenes vederlag og udgifter baseres på WTO-standarder. Vederlag og udgifter for den enkelte voldgiftsmands assistent eller assistenter må ikke overstige 50 % af den pågældende voldgiftsmands vederlag.
IV.
Organisatorisk møde
12.
Medmindre parterne aftaler andet, mødes de med voldgiftsret senest syv dage efter dens nedsættelse for at tage stilling til, hvilke spørgsmål parterne eller voldgiftsretten anser for relevante, herunder tidsplanen for voldgiftsproceduren. Voldgiftsmændene og parternes repræsentanter kan deltage i dette møde på en hvilken som helst måde, herunder også pr. telefon- eller videokonference.
V.
Skriftlige indlæg
13.
Den klagende part afgiver sit skriftlige indlæg senest 30 dage efter datoen for nedsættelse af voldgiftsretten. Den svarende part afgiver sit skriftlige indlæg senest 30 dage efter datoen for den klagende parts afgivelse af det skriftlige indlæg.
VI.
Voldgiftsrettens arbejde
14.
Formanden for voldgiftsretten leder alle møder. Voldgiftsretten kan bemyndige formanden til at træffe administrative og proceduremæssige afgørelser.
15.
Medmindre der i sjette del (Tvistbilæggelse) eller i denne forretningsorden er fastsat andet, kan voldgiftsretten varetage sine opgaver på enhver vis, herunder pr. telefon, videokonference eller via andre elektroniske kommunikationsmidler.
16.
Kun voldgiftsmænd må deltage i voldgiftsrettens drøftelser, men retten kan give sine assistenter tilladelse til at overvære drøftelserne.
17.
Det er alene voldgiftsrettens ansvar at udfærdige afgørelser og rapporter, og denne opgave må ikke overdrages til andre.
18.
Hvis der opstår proceduremæssige spørgsmål, som ikke er omfattet af bestemmelserne i sjette del (Tvistbilæggelse) eller bilagene hertil, kan voldgiftsretten efter høring af parterne vedtage en hensigtsmæssig procedure, som er forenelig med disse bestemmelser.
19.
Hvis voldgiftsretten finder, at der er behov for at ændre andre frister i forbindelse med voldgiftsproceduren end de frister, der er fastsat i sjette del (Tvistbilæggelse), eller for at foretage andre proceduremæssige eller administrative justeringer, underretter den skriftligt og efter samråd med parterne disse om grundene til ændringen eller justeringen og angiver den frist eller justering, der er behov for.
VII.
Udskiftning af medlemmer
20.
Hvis en part finder, at en voldgiftsmand ikke opfylder kravene i bilag 30 (Adfærdskodeks for voldgiftsmænd) og derfor bør udskiftes, underretter denne part den anden part herom senest 15 dage fra den dato, hvor den fik tilstrækkelige beviser for voldgiftsmandens påståede manglende opfyldelse af kravene.
21.
Parterne rådfører sig med hinanden inden for 15 dage efter datoen for den i regel 20 omhandlede underretning. De underretter voldgiftsmanden om den påståede manglende opfyldelse af kravene og kan anmode voldgiftsmanden om at tage skridt til at rette op på situationen. De kan også, hvis de er enige herom, besluttet af fjerne voldgiftsmanden og udvælge en ny voldgiftsmand i overensstemmelse med aftalens artikel 306 (Nedsættelse en voldgiftsret).
22.
Hvis parterne ikke er enige om, hvorvidt en voldgiftsmand bør udskiftes, når vedkommende ikke er formand for voldgiftsretten, kan de hver især anmode om, at spørgsmålet henvises til formanden for voldgiftsretten, hvis afgørelse er endelig.
Hvis formanden for voldgiftsretten finder, at voldgiftsmanden ikke opfylder kravene i bilag 30 (Adfærdskodeks for voldgiftsmænd), udvælges den nye voldgiftsmand i overensstemmelse med artikel 306 (Nedsættelse af en voldgiftsret).
23.
Hvis parterne ikke er enige om, hvorvidt formanden bør udskiftes, kan de hver især anmode om, at sagen henvises til en af de øvrige personer på den delliste over formænd, der er oprettet i henhold til artikel 319 (Liste over voldgiftsmænd). Den anmodende parts medformand for samarbejdsrådet eller dennes stedfortræder udvælger den pågældende person ved lodtrækning. Den udvalgte persons afgørelse om, hvorvidt formanden skal udskiftes, er endelig.
Hvis den pågældende person finder, at formanden ikke opfylder kravene i bilag 30 (Adfærdskodeks for voldgiftsmænd), udvælges den nye formand i overensstemmelse med artikel 306 (Nedsættelse af en voldgiftsret).
VIII.
Høringer
24.
Formanden for voldgiftsretten underretter på grundlag af den tidsplan, der er fastsat i medfør af regel 12, og efter samråd med parterne og de øvrige voldgiftsmænd parterne om datoen, tidspunktet og stedet for høringen. Medmindre høringen er lukket for offentligheden, stiller den part, hvor høringen finder sted, disse oplysninger til rådighed for offentligheden.
25.
Medmindre parterne aftaler andet, afholdes høringen i Bruxelles, hvis den klagende part er Det Forenede Kongerige, og i London, hvis den klagende part er Den Europæiske Union. Den svarende part varetager den logistiske administration af høringen og afholder de dermed forbundne udgifter.
26.
Voldgiftsretten kan indkalde til yderligere høringer, hvis parterne er enige herom.
27.
Samtlige voldgiftsmænd skal være til stede under hele høringsforløbet.
28.
Medmindre parterne aftaler andet, kan følgende personer deltage i høringen, uanset om den er offentlig eller ej:
a)
en parts repræsentanter
b)
rådgivere
c)
assistenter og administrativt personale
d)
tolke, oversættere og voldgiftsrettens retsskrivere og
e)
eksperter efter voldgiftsrettens bestemmelse i henhold til artikel DS.19 (Modtagelse af oplysninger).
29.
Senest fem arbejdsdage inden en høring giver hver part voldgiftsretten og den anden part en liste med navnene på de personer, der på den pågældende parts vegne vil fremføre mundtlige anbringender eller indlæg under høringen, og på andre repræsentanter eller rådgivere, som skal deltage i høringen.
30.
Voldgiftsretten gennemfører høringen på følgende måde, idet det sikres, at parterne får tildelt lige meget tid til både anbringende og modanbringende:
a)
Anbringende
i)
den klagende parts anbringende og
ii)
den svarende parts anbringende.
b)
Modanbringende
i)
den klagende parts replik og
ii)
den svarende parts duplik.
31.
Voldgiftsretten kan stille spørgsmål til begge parter når som helst under høringen.
32.
Voldgiftsretten sørger for, at der hurtigst muligt efter høringen sendes en optagelse af høringen til parterne.
33.
Senest ti dage efter datoen for høringen kan hver part afgive et supplerende skriftligt indlæg vedrørende spørgsmål, der måtte være opstået under høringen.
IX.
Skriftlige forespørgsler
34.
Voldgiftsretten kan når som helst under en sag rette skriftlige forespørgsler til en eller begge parter. Forespørgsler rettet til den ene part sendes i kopi til den anden part.
35.
Hver part fremsender en kopi af partens besvarelser af voldgiftsrettens forespørgsler til den anden part. Den anden part skal have mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger til denne besvarelse senest fem dage efter fremsendelsen af den pågældende kopi.
X.
Fortrolighed
36.
Hver af parterne og voldgiftsretten behandler de oplysninger, som den anden part har forelagt voldgiftsretten og angivet som fortrolige, som sådanne. Når en part indgiver et skriftligt indlæg, som indeholder fortrolige oplysninger, til voldgiftsretten, indgiver denne også senest 15 dage derefter et indlæg uden de fortrolige oplysninger, der gøres tilgængeligt for offentligheden.
37.
Intet i denne forretningsorden forhindrer en part i at offentliggøre erklæringer vedrørende egne holdninger, hvis den pågældende part, når der henvises til oplysninger forelagt af den anden part, ikke offentliggør oplysninger, som den anden part har udpeget som fortrolige.
38.
Voldgiftsretten holder de relevante dele af møderne for lukkede døre, hvis en parts indlæg og anbringender indeholder fortrolige oplysninger. Parterne holder voldgiftsrettens høringer fortrolige, når de afholdes for lukkede døre.
XI.
Ex parte-kontakter
39
Voldgiftsretten må ikke mødes eller kommunikere med en part i den anden parts fravær.
40.
Ingen voldgiftsmand må i de andre voldgiftsmænds fravær drøfte nogen aspekter ved sagens genstand, hverken med den ene eller begge parter.
41.
En part må ikke have kontakt til en voldgiftsmand. Enhver kontakt mellem en part og en person, der overvejes udnævnt til voldgiftsmand, begrænses til spørgsmål vedrørende den pågældende persons disponibilitet og udnævnelseskontrakten.
XII.
Amicus curiae-indlæg
42.
Medmindre parterne aftaler andet senest fem dage efter datoen for nedsættelse af voldgiftsretten, kan voldgiftsretten modtage uanmodede skriftlige indlæg fra fysiske i en part og juridiske personer, der er etableret på en parts område, og som er uafhængige af parternes regeringer (i det følgende benævnt "amicus curiae-indlæg"), forudsat at de:
a)
modtages af voldgiftsretten senest ti dage efter nedsættelsen af voldgiftsretten
b)
er kortfattede og under ingen omstændigheder længere end 15 sider, inkl. eventuelle bilag, med dobbelt linjeafstand
c)
er direkte relevante for et faktuelt eller retligt spørgsmål under behandling ved voldgiftsretten
d)
indeholder en beskrivelse af den person, der indgiver indlægget, herunder for en fysisk person vedkommendes nationalitet og for en juridisk person dens etableringssted, arten af dens aktiviteter, dens retlige status, generelle mål og dens finansieringskilde og eventuel kontrollerende enhed
f)
beskriver den særlige interesse, som den pågældende person har i voldgiftsrettens arbejde, og
g)
er affattet på det arbejdssprog, der er fastsat i henhold til regel 46 og 47 i denne forretningsorden.
43.
Amicus curiae-indlæggene tilsendes parterne med henblik på fremsættelse af bemærkninger. Parterne kan fremsætte bemærkninger ti voldgiftsretten senest ti dage efter datoen for fremsendelsen til parterne.
44.
Voldgiftsretten opregner i sin rapport alle de amicus curiae-indlæg, som den har modtaget, og som er i overensstemmelse med regel 42. Voldgiftsretten har ikke pligt til i sin rapport at behandle de anbringender, der fremføres i disse indlæg. Behandler voldgiftsretten anbringender fremsat i rapporten, tager den også hensyn til eventuelle bemærkninger fremsat af parterne i henhold til regel 43.
XIII.
Hastesager
45.
I hastesager som omhandlet i artikel 310 (Hasteprocedure) tilpasser voldgiftsretten efter samråd med parterne i givet fald de frister, der er omhandlet i denne forretningsorden. Voldgiftsretten meddeler parterne sådanne justeringer.
XIV.
Arbejdssprog og oversættelse
46.
Processproget i sager for voldgiftsretten er engelsk.
47.
Voldgiftsrettens rapporter og afgørelser udarbejdes på engelsk.
48.
Hvis en part indgiver et dokument på et sprog, der ikke er engelsk, forelægger den samtidig en oversættelse heraf for egen regning.
XV.
Andre procedurer
49.
De frister, der er fastsat i denne forretningsorden, tilpasses efter de særlige frister, der er fastsat for indgivelse af en kendelse, rapport eller afgørelse af voldgiftsretten i henhold til artikel 314 (Rimelig frist), artikel 315 (Evaluering af overholdelse), artikel 316 (Midlertidige retsmidler) og artikel 317 (Prøvelse af eventuelle foranstaltninger, der er truffet efter brug af midlertidige retsmidler) i sjette del (Tvistbilæggelse).
_________________
BILAG 30
ADFÆRDSKODEKS FOR VOLDGIFTSMÆND
I.
Definitioner
1.
I denne adfærdskodeks:
a)
forstås ved "voldgiftsmand" et medlem af en voldgiftsret
b)
finder definitionen af "assistent" i forretningsordenen (bilag 29) anvendelse og
c)
forstås ved "kandidat" en person, der overvejes udnævnt til voldgiftsmand i henhold til artikel 306 (Nedsættelse af en voldgiftsret) eller 319 (Liste over voldgiftsmænd) i sjette del (Tvistbilæggelse).
II.
Overordnede principper
2.
For at bevare integriteten og upartiskheden i tvistbilæggelsesordningen skal kandidater og voldgiftsmænd:
a)
gøre sig bekendt med denne adfærdskodeks
b)
være uafhængige og upartiske
c)
undgå direkte eller indirekte interessekonflikter
d)
undgå utilbørlig eller partisk adfærd og adfærd, der kan give indtryk af utilbørlig eller partisk adfærd
e)
iagttage en høj adfærdsstandard
f)
ikke være modtagelige for instrukser fra nogen organisation eller regering med hensyn til tvistbilæggelse i henhold til denne aftale og
g)
ikke påvirkes af egne interesser, udefra kommende pres, politiske overvejelser, offentlige protester, loyalitet over for en part eller frygt for kritik.
3.
Voldgiftsmænd må ikke hverken direkte eller indirekte påtage sig nogen forpligtelse eller acceptere nogen fordel, som på nogen måde ville være til hinder for eller give indtryk af at være til hinder for, at de udfører deres opgaver korrekt.
4.
Voldgiftsmænd må ikke udnytte deres funktion som medlem af voldgiftsretten til at fremme personlige eller private interesser. Voldgiftsmænd skal undgå handlinger, som kan give det indtryk, at andre befinder sig i en særlig position med hensyn til at påvirke dem.
5.
Voldgiftsmænd må ikke lade tidligere eller eksisterende finansielle, forretningsmæssige, faglige, familiemæssige eller sociale forbindelser eller forpligtelser påvirke deres adfærd eller dømmekraft.
6.
Voldgiftsmænd skal undgå at etablere forbindelser eller erhverve finansielle interesser, som kan formodes at påvirke deres upartiskhed, eller som med rimelighed kan formodes at give indtryk af utilbørlig eller partisk adfærd.
III.
Oplysningsforpligtelser
7.
Forud for bekræftelsen af deres udnævnelse til voldgiftsmænd i henhold til artikel 306 (Nedsættelse af en voldgiftsret) i denne aftales sjette del (Tvistbilæggelse), modtager kandidater, der anmodes om at fungere som voldgiftsmænd, en kopi af denne adfærdskodeks, og de skal skriftligt oplyse parterne om eventuelle tidligere eller nuværende interesser, forbindelser eller forhold, der kan formodes at påvirke deres uafhængighed eller upartiskhed, eller som med rimelighed kan formodes at give indtryk af utilbørlig eller partisk adfærd. Kandidater skal derfor gøre enhver rimelig indsats for at få kendskab til sådanne eventuelle interesser, forbindelser og forhold.
8.
Voldgiftsmænd har i henhold til punkt 7 en vedvarende forpligtelse til at oplyse om sådanne eventuelle interesser, forbindelser eller forhold, der måtte komme frem på et hvilket som helst trin i forbindelse med sagsbehandlingen, og til skriftligt at oplyse parterne herom hurtigst muligt, efter de har fået kendskab til dem.
9.
Kandidater og voldgiftsmænd videregiver oplysninger om forhold vedrørende faktiske eller potentielle overtrædelser af denne adfærdskodeks til parterne med henblik på deres gennemgang deraf.
IV.
Voldgiftsmændenes opgaver
10.
Voldgiftsmænd skal efter bekræftelsen af deres udnævnelse være til rådighed til at udføre deres opgaver og skal udføre dem omhyggeligt, hurtigt, retfærdigt og samvittighedsfuldt under hele proceduren.
11.
Voldgiftsmænd behandler kun de spørgsmål, der rejses under sagsbehandlingen, og som har betydning for en afgørelse eller rapport. De kan ikke delegere denne opgave til andre personer.
12.
Assistenter skal tilsvarende overholde de forpligtelser, der er fastsat for voldgiftsmænd i denne forretningsordens del II (Regnskabsprincipper), del III (Oplysningsforpligtelser) og del VII (Fortrolighed). Voldgiftsmænd skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres assistenter er bekendt med og overholder disse forpligtelser.
V.
Potentielle kandidaters opgaver
13.
Personer, der er opført på den liste, der er opstillet i henhold til artikel 306 (Nedsættelse af en voldgiftsret) eller artikel 319 (Liste over voldgiftsmænd) i sjette del (Tvistbilæggelse), skal iagttage en høj adfærdsstandard og undgå utilbørlig adfærd eller indtryk heraf. Personer, der er opført på denne liste, eller som påtænkes opført på denne liste, underretter straks parterne om ethvert spørgsmål, der kan begrunde overvejelser i denne henseende.
VI.
Tidligere voldgiftsmænds forpligtelser
14.
Tidligere voldgiftsmænd skal undgå handlinger, der kan give det indtryk, at de var partiske under varetagelsen af deres opgaver eller drog fordel af voldgiftsrettens afgørelser eller kendelser.
15.
Tidligere voldgiftsmænd skal overholde forpligtelserne i del VII (Fortrolighed) i denne adfærdskodeks.
VII.
Fortrolighed
16.
Voldgiftsmænd må på intet tidspunkt videregive eller gøre brug af ikkeoffentlige oplysninger om sagsbehandlingen eller om forhold, som de har fået kendskab til i forbindelse med den sagsbehandling, som de er blevet udnævnt til, medmindre det sker som led i sagsbehandlingen. De må under ingen omstændigheder videregive eller gøre brug af sådanne oplysninger til at opnå personlige fordele eller fordele for andre eller til at skade andres interesser.
17.
Voldgiftsmænd må ikke videregive en afgørelse fra voldgiftsretten eller dele heraf forud for sammes offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 321 (Voldgiftsrettens afgørelse og kendelser) i sjette del (Tvistbilæggelse).
18.
Voldgiftsmænd må ikke på noget tidspunkt videregive oplysninger om en voldgiftsrets drøftelser eller om voldgiftsmænds synspunkter og heller ikke afgive udtalelser om den sagsbehandling, som de er blevet udpeget til, eller om de omtvistede spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen.
VIII.
Udgifter
19.
Voldgiftsmænd fører regnskab med og udarbejder en endelig opgørelse over den tid, de har anvendt til sagsbehandlingen, og de hertil medgåede udgifter samt eventuelt tid og udgifter for vedkommendes assistent og personale.
________________
BILAG 31
PROTOKOL
OM KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL SSC.1
Definitioner
I denne protokol forstås ved:
1.
"lønnet beskæftigelse": enhver beskæftigelse eller dermed ligestillet aktivitet, der betragtes som sådan ved anvendelse af Kongeriget Spaniens lovgivning om social sikring, når en sådan beskæftigelse eller dermed ligestillet situation foreligger i Kongeriget Spanien, eller ved anvendelse af Det Forenede Kongeriges lovgivning om social sikring for så vidt angår Gibraltar, når en sådan beskæftigelse eller dermed ligestillet situation foreligger i Gibraltar
2.
"selvstændig virksomhed": enhver aktivitet eller dermed ligestillet situation, der betragtes som sådan ved anvendelse af Kongeriget Spaniens lovgivning om social sikring, når en sådan aktivitet eller dermed ligestillet situation foreligger i Kongeriget Spanien, eller ved anvendelse af Det Forenede Kongeriges lovgivning om social sikring for så vidt angår Gibraltar, når en sådan aktivitet eller dermed ligestillet situation foreligger i Gibraltar
3.
"ydelser i forbindelse med assisteret reproduktion": enhver medicinsk, kirurgisk eller obstetrisk tjeneste, der har til formål at hjælpe en person med at undfange et barn
4.
"naturalydelser":
i)
i henhold til afsnit III, kapitel 1, naturalydelser i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, som er bestemt til levering, tilrådighedsstillelse, direkte betaling eller refusion af udgifter til lægebehandling og produkter og tjenesteydelser i forbindelse med denne behandling
ii)
i henhold til afsnit III, kapitel 2, alle naturalydelser i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme som defineret i punkt i) og i henhold til ordninger for arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
5.
"børnepasningsperiode": enhver periode, der godskrives i henhold til pensionslovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller som supplerer en pension med den udtrykkelige begrundelse, at en person har passet et barn, uanset efter hvilken metode sådanne perioder beregnes, og om de godskrives på det tidspunkt, hvor børnepasningen foregår, eller anerkendes efterfølgende
6.
"tjenestemand": en person, der betragtes som tjenestemand eller dermed ligestillet af enten Kongeriget Spanien, når den administration, hvor vedkommende er beskæftiget, er omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når den administration, hvor vedkommende er beskæftiget, er omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
7.
"den kompetente myndighed": i forhold til Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar den eller de ministre eller anden tilsvarende myndighed, hvorunder de sociale sikringsordninger i hele eller en del af Kongeriget Spanien eller Gibraltar henhører
8.
"kompetent institution":
i)
den institution, som den pågældende er tilsluttet på tidspunktet for indgivelse af begæringen om ydelser, eller
ii)
den institution, hvorfra den pågældende person er eller ville være berettiget til at modtage ydelser, såfremt denne eller et eller flere af dennes familiemedlemmer var bosat i enten Kongeriget Spanien, når denne institution er beliggende i Kongeriget Spanien, eller i Gibraltar, når denne institution er beliggende i Gibraltar, eller
iii)
den institution, der er meddelt af den kompetente myndighed i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvem der er berørt, eller
iv)
såfremt det drejer sig om en ordning om arbejdsgiverens forpligtelser vedrørende de i artikel SSC.4, stk. 1, nævnte ydelser, enten arbejdsgiveren eller vedkommende forsikringsorgan, eller, såfremt et sådant ikke findes, det organ eller den myndighed, der er meddelt af den kompetente myndighed i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvem der er berørt
9.
"ydelse ved dødsfald": enhver engangsydelse i tilfælde af dødsfald bortset fra de punkt 20 omhandlede ydelser i form af kapitalbeløb
10.
"grænsearbejder": enhver person, der er omfattet af definitionen i fjerde del, afsnit I, artikel 291, stk. 2 og 3
11.
"hjemmebase": det sted, hvor besætningsmedlemmet normalt påbegynder og afslutter en tjenesteperiode eller en række af tjenesteperioder, og hvor operatøren/luftfartsselskabet under normale omstændigheder ikke er ansvarligt for indkvartering af det pågældende besætningsmedlem
12.
"institution": i forhold til Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar det organ eller den myndighed, som det påhviler at administrere lovgivningen i dens helhed eller en del af den
13.
"bopælsstedets institution": og "opholdsstedets institution" henholdsvis den institution, som har kompetence til at udrede ydelser på det sted, hvor den pågældende er bosat, og den institution, som har kompetence til at udrede ydelser på det sted, hvor den pågældende opholder sig, i henhold til den lovgivning, som gælder for den nævnte institution, eller, såfremt en sådan institution ikke findes, den af den relevante kompetente myndighed udpegede institution
14.
"forsikringstager" for så vidt angår de sociale sikringsgrene, der er omfattet af kapitel 1 og 3 i afsnit III: enhver person, der opfylder betingelserne i lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i henhold til afsnit II for at have ret til ydelser under hensyntagen til bestemmelserne i denne protokol
15.
"lovgivning": i forhold til Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar love, administrative bestemmelser og andre retsforskrifter samt alle andre gennemførelsesforanstaltninger vedrørende de sociale sikringsgrene, der er omfattet af artikel SSC.4, stk. 1, men udelukker andre aftalebestemmelser end dem, der har til formål at gennemføre en forsikringspligt, der følger af de love og administrative bestemmelser, der er omhandlet i dette afsnit, eller som er genstand for en afgørelse truffet af de offentlige myndigheder, som gør dem obligatoriske eller udvider deres anvendelsesområde, forudsat at Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvem der er berørt, afgiver en erklæring herom, som er meddelt Specialudvalget om Bevægelighed for Personer. Den Europæiske Union offentliggør en sådan erklæring i Den Europæiske Unions Tidende
16.
"ydelse ved plejebehov af ubegrænset varighed": en naturalydelse eller kontantydelser, der har til formål at dække plejebehov hos en person, som på grund af funktionsnedsættelse har behov for betydelig hjælp, herunder, men ikke begrænset til hjælp fra en eller flere andre personer, til at udføre væsentlige daglige aktiviteter i en længere periode for at støtte deres personlige autonomi; dette omfatter ydelser, der med samme formål ydes til en person, der yder en sådan bistand
17.
"familiemedlem":
i)
A)
enhver person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betragtes som hørende til husstanden i henhold til den lovgivning, hvorefter ydelserne udredes
B)
for så vidt angår naturalydelser i henhold til kapitel 1 i afsnit III, enhver person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som hørende til husstanden i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien, når den pågældende er bosat i Kongeriget Spanien, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når den pågældende er bosat i Gibraltar
ii)
hvis lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvilken der finder anvendelse i henhold til nr. i), ikke giver mulighed for at sondre mellem familiemedlemmer og de øvrige personer, som lovgivningen finder anvendelse på, betragtes ægtefællen, mindreårige børn samt myndige børn med krav på forsørgelse, som hørende til familien
iii)
såfremt en person i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse som omhandlet i nr. i) og ii), kun betragtes som hørende til familien eller husstanden, hvis han bor sammen med forsikringstageren eller pensionisten, anses denne betingelse dog for opfyldt, når forsørgelsen af den pågældende i det væsentligste påhviler forsikringstageren eller pensionisten
18.
"beskæftigelsesperioder": perioder, der i den lovgivning, hvorefter de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som sådanne, samt alle dermed ligestillede perioder, for så vidt de efter denne lovgivning anses for ligestillet med beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed
19.
"forsikringsperioder": bidrags- eller beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der i den lovgivning, hvorefter de er tilbagelagt eller anses for at være tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som forsikringsperioder, samt alle dermed ligestillede perioder, for så vidt de efter denne lovgivning anses for ligestillet med forsikringsperioder
20.
"pension": dækker ikke alene pensioner, men også kapitalbeløb, der kan træde i stedet for pensioner, og udbetalinger, der foretages som refusion af bidrag, samt, med forbehold af bestemmelserne i afsnit III, forhøjelser i form af reguleringstillæg eller andre tillæg
21.
"efterløn": alle kontantydelser, bortset fra arbejdsløshedsydelse og førtidig alderspension, som fra en bestemt alder udbetales til en arbejdstager, som har indskrænket, indstillet eller suspenderet sin erhvervsmæssige virksomhed, indtil det tidspunkt, hvor denne har ret til alderspension eller til en førtidig alderspension, og hvis tilkendelse ikke er betinget af, at den pågældende stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen i Kongeriget Spanien eller Gibraltar, alt efter hvem der er kompetent
22.
"førtidig alderspension": en ydelse, der tilkendes, inden en person når den sædvanligvis påkrævede alder for at være pensionsberettiget, og som enten fortsat udbetales, når den pågældende har nået denne alder, eller erstattes af en anden alderdomsydelse
23.
"hjemsted eller forretningssted": det hjemsted eller det forretningssted, hvor virksomhedens væsentlige beslutninger træffes, og hvor den centrale administrations funktioner udføres
24.
"bopæl": det sted, hvor en person har lovligt ophold
25.
Ved "særlige ikkebidragspligtige kontantydelser" forstås ydelser, som:
i)
enten har til formål:
A)
at supplere, erstatte eller yde et tillæg til dækning af de risici, der er omfattet af de i artikel SSC.4, stk. 1, omhandlede sociale sikringsområder, og garantere de pågældende personer et eksistensminimum under hensyn til de økonomiske og sociale forhold i Kongeriget Spanien eller Gibraltar, alt efter hvem der er berørt, eller
B)
eller udelukkende at sikre en særlig beskyttelse af handicappede i snæver tilknytning til disse personers sociale miljø i Kongeriget Spanien eller Gibraltar, alt efter hvem der er berørt
ii)
hvis finansiering udelukkende stammer fra obligatorisk beskatning til dækning af generelle offentlige udgifter, og hvor betingelserne for tilkendelse og beregning af ydelserne ikke afhænger af et bidrag fra ydelsesmodtagerens side. Dog skal ydelser, der tilkendes som supplement til en bidragspligtig ydelse, ikke betragtes som bidragspligtige ydelser alene af den grund
26.
"særlig ordning for tjenestemænd": alle sociale sikringsordninger, som adskiller sig fra den generelle sociale sikringsordning, der gælder for personer, som har lønnet beskæftigelse i Kongeriget Spanien eller Gibraltar, alt efter hvem der er berørt, og som alle eller visse kategorier af tjenestemænd er direkte underlagt
27.
"ophold": midlertidigt ophold
28.
"pensionist": en person, der modtager en lovbestemt alderdoms-, invaliditets- eller efterladteydelse for Kongeriget Spaniens eller Det Forenede Kongeriges regning efter udøvelse af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i Kongeriget Spanien eller Gibraltar
29.
"familieydelse": alle natural- og kontantydelser til udligning af udgifter til forsørgelse bortset fra forskud på underholdsbidrag samt de særlige fødsels- og adoptionsydelser i bilag SSC-1.
ARTIKEL SSC.2
Meddelelser og underretninger
Proceduren i artikel 6, stk. 2 og 3, i aftalen vedrørende Gibraltar mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side finder ikke anvendelse på formelle meddelelser og afgørelser, der i henhold til denne protokol skal meddeles, afgives af eller rettes til Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL SSC.3
Omfattede personer
Denne protokol finder anvendelse på:
1)
unionsborgere med lovligt ophold i Kongeriget Spanien, som er eller har været omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar efter udøvelse af en aktivitet som grænsearbejder som defineret i artikel SSC.1, stk. 10, i Gibraltar, samt dennes familiemedlemmer og efterladte, der er bosat i Kongeriget Spanien
2)
statsborgere i Det Forenede Kongerige med lovligt ophold i Gibraltar, som er eller har været omfattet af Kongeriget Spaniens lovgivning efter udøvelse af en aktivitet som grænsearbejder som defineret i artikel SSC.1, stk. 10, i Kongeriget Spanien, samt dennes familiemedlemmer og efterladte, der er bosat i Gibraltar
3)
personer, der er omhandlet i artikel 295 i aftalen vedrørende Gibraltar mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, og som har lønnet beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der normalt udøver sin virksomhed i henholdsvis Kongeriget Spanien og Gibraltar, og som af denne arbejdsgiver i en begrænset periode udstationeres i henholdsvis Gibraltar og Kongeriget Spanien med henblik på at levere for arbejdsgiverens regning tjenesteydelser, der både fremstilles og forbruges lokalt i det tilstødende grænseområde, og som mindst en gang om ugen rejser tilbage til henholdsvis Kongeriget Spanien eller Gibraltar.
ARTIKEL SSC.4
Anvendelsesområde
1.
Denne protokol finder anvendelse på følgende sociale sikringsgrene:
a)
ydelser ved sygdom
b)
ydelser ved moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab
c)
ydelser ved invaliditet
d)
ydelser ved alderdom
e)
ydelser til efterladte
f)
ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom
g)
ydelser ved dødsfald
h)
arbejdsløshedsydelser
i)
efterløn og
j)
familieydelser.
2.
Med forbehold af bilag SSC-4 finder denne protokol anvendelse på alle almindelige og særlige sociale sikringsordninger, med eller uden bidragspligt, samt på ordninger vedrørende en arbejdsgivers eller en reders forpligtelser.
3.
Bestemmelserne i afsnit III berører dog ikke bestemmelser vedrørende en reders forpligtelser i lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
4.
Denne protokol finder ikke anvendelse på:
a)
særlige ikkebidragspligtige kontantydelser
b)
ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed
c)
social og sundhedsmæssig forsorg
d)
ydelser, hvor Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar påtager sig ansvaret for skader på personer og yder godtgørelse, som f.eks. til ofre for krig og militærhandlinger eller følgerne heraf; kriminalitetsofre eller ofre for attentat- eller terrorhandlinger ofre for skader forårsaget af agenter for Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i forbindelse med udøvelsen af deres hverv; eller ofre, som har lidt ulempe af politiske eller religiøse grunde eller på grund af deres afstamning, eller
e)
ydelser i forbindelse med assisteret reproduktion.
ARTIKEL SSC.5
Ligebehandling
Medmindre andet er fastsat i denne protokol, har personer, der er omfattet af denne protokol med hensyn til de sociale sikringsgrene, som er omfattet af artikel SSC.4, stk. 1, de samme rettigheder og pligter i henhold til den lovgivning, der gælder i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, som landets egne statsborgere.
ARTIKEL SSC.6
Ligestilling af ydelser, indtægter, begivenheder og forhold
Medmindre andet er fastsat i denne protokol, sikrer Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, at princippet om ligebehandling af ydelser, indtægter, forhold eller begivenheder finder anvendelse på følgende måde:
a)
hvis ydelser efter sociale sikringsordninger eller andre indtægter tillægges retsvirkning efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, finder de pågældende bestemmelser i denne lovgivning ligeledes anvendelse på tilsvarende ydelser, der er erhvervet i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent, eller på indtægter, der er erhvervet i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller i Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent
b)
hvis indtrædelse af visse begivenheder eller forhold tillægges retsvirkning efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, tager Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar hensyn til tilsvarende forhold eller begivenheder, der er indtrådt i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller i Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent, som om de var indtrådt på det territorium, der hører under den kompetente institutions ansvarsområde.
ARTIKEL SSC.7
Sammenlægning af perioder
Medmindre andet er fastsat i denne protokol, medregner den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i det omfang, det er nødvendigt, forsikrings- eller beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien, alt efter hvad der er relevant, som om de var tilbagelagt efter den for institutionen gældende lovgivning, når lovgivningen gør det betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings- eller beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed:
a)
erhvervelse, bevarelse, varighed eller generhvervelse af retten til ydelser
b)
dækning i henhold til lovgivningen eller
c)
adgang til eller fritagelse for tvungen forsikring, frivillig forsikring og frivillig fortsat forsikring.
ARTIKEL SSC.8
Ophævelse af bopælsbestemmelser
Medmindre andet er fastsat i denne protokol, må kontantydelser, som en person har krav på i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller efter denne protokol, må ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges med den begrundelse, at den pågældende eller dennes familiemedlemmer er bosat i Kongeriget Spanien, når den institution, som det påhviler at udrede ydelsen, er beliggende i Gibraltar, eller i Gibraltar, når den institution, som det påhviler at udrede ydelsen, er beliggende i Kongeriget Spanien.
ARTIKEL SSC.9
Forbud mod dobbeltydelser
Medmindre andet bestemmes, kan der ikke med hjemmel i denne protokol tillægges eller bevares ret til flere ydelser af samme art på grundlag af samme tvungne forsikringsperiode.
AFSNIT II
FASTLÆGGELSE AF, HVILKEN LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES
ARTIKEL SSC.10
Almindelige bestemmelser
1.
Personer, der er omfattet af denne protokol, er underlagt lovgivningen i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongeriges for så vidt angår Gibraltar. Spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal anvendes, afgøres efter bestemmelserne i dette afsnit.
2.
Ved anvendelse af dette afsnit anses personer, som modtager en kontantydelse i kraft af eller som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, for at udøve nævnte aktivitet. Dette gælder ikke i forbindelse med invalide-, alderdoms- eller efterladtepensioner, pensioner ved arbejdsulykker eller erhvervssygdomme eller kontante ydelser ved sygdom, der dækker tidsubegrænset behandling.
3.
Med forbehold af artikel SSC.11, SSC.13 og SSC.14:
a)
er en person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en Kongeriget Spanien, omfattet af Kongeriget Spaniens lovgivning, ligesom en person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i Gibraltar, er omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
b)
er en tjenestemand omfattet af lovgivningen i enten Kongeriget Spanien, når den administration, hvor vedkommende er beskæftiget, er omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når den administration, hvor vedkommende er beskæftiget, er omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
c)
er en person, der modtager arbejdsløshedsydelser i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien, omfattet af Kongeriget Spaniens lovgivning, ligesom en person, der modtager arbejdsløshedsydelser i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, er omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
d)
en pensionist, der er bosat i Kongeriget Spanien eller Gibraltar, er omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien, når den pågældende er bosat i Kongeriget Spanien, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når den pågældende er bosat i Gibraltar, med forbehold af andre bestemmelser i denne protokol, som sikrer de pågældende ydelser i henhold til anden lovgivning.
4.
Ved anvendelse af dette afsnit anses en person, der har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed, som normalt udøves om bord på et skib, der fører Kongeriget Spaniens flag, for at have denne beskæftigelse eller udøve denne virksomhed i Kongeriget Spanien, ligesom en person, der har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed, som normalt udøves om bord på et skib, der fører flaget for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, anses for at have denne beskæftigelse eller udøve denne virksomhed i Gibraltar. En person, der er beskæftiget om bord på et skib, der fører Kongeriget Spaniens flag, og som for denne beskæftigelse aflønnes af en virksomhed eller en person, der har sit hjemsted eller bopæl i Gibraltar, er dog omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, såfremt den pågældende er bosat i Gibraltar, og en person, der er beskæftiget om bord på et skib, der fører flaget for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, og som for denne beskæftigelse aflønnes af en virksomhed eller en person, der har sit hjemsted eller bopæl i Kongeriget Spanien, er omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien, såfremt den pågældende er bosat i Kongeriget Spanien. Den virksomhed eller person, som udbetaler lønnen, anses som arbejdsgiver ved anvendelsen af denne lovgivning.
5.
Med henblik på dette afsnit anses en person, der som flyve- eller kabinebesætningsmedlem udøver passager- eller luftfragttjenester, for at udøve denne aktivitet i Kongeriget Spanien, hvis hjemmebasen er beliggende i Kongeriget Spanien, eller i Gibraltar, hvis hjemmebasen er beliggende i Gibraltar.
ARTIKEL SSC.11
Udstationerede grænsearbejdere
1.
En unionsborger, der er omfattet af denne protokol, og som udøver lønnet beskæftigelse som grænsearbejder, jf. definitionen i artikel SSC.1, stk. 10, i Gibraltar for en arbejdsgiver, som normalt udøver sin virksomhed der, og som af denne arbejdsgiver udsendes til Kongeriget Spanien for at udføre arbejde for denne arbejdsgivers regning, er fortsat omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, forudsat at:
a)
arbejdets forventede varighed ikke overstiger 24 måneder, og
b)
denne person ikke udsendes for at erstatte en anden udstationeret arbejdstager.
2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en statsborger i Det Forenede Kongerige, der er omfattet af denne protokol, og som har lønnet beskæftigelse som grænsearbejder i Kongeriget Spanien hos en arbejdsgiver, der normalt udøver sin virksomhed der, og som af denne arbejdsgiver udsendes til Gibraltar for der at udføre arbejde for dennes regning.
3.
En unionsborger, der er omfattet af denne protokol, og som normalt udøver selvstændig virksomhed som grænsearbejder i Gibraltar, og som skal udøve en lignende aktivitet i Kongeriget Spanien, er fortsat omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, forudsat at den forventede varighed af denne aktivitet ikke at overstiger 24 måneder.
4.
Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for en statsborger i Det Forenede Kongerige, der er omfattet af denne protokol, og som normalt udøver selvstændig virksomhed som grænsearbejder i Kongeriget Spanien, og som skal udøve en lignende aktivitet i Gibraltar.
ARTIKEL SSC.12
Udstationerede arbejdstagere
1.
En person, der har lønnet beskæftigelse i Kongeriget Spanien eller Gibraltar hos en arbejdsgiver, som normalt udøver sin virksomhed der, og som af denne arbejdsgiver sendes til Gibraltar, hvis arbejdsgiveren normalt udøver sin virksomhed i Kongeriget Spanien, eller til Kongeriget Spanien, hvis arbejdsgiveren normalt udøver sin virksomhed i Gibraltar, for der at udføre arbejde for dennes regning, er fortsat omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien, når arbejdsgiveren normalt udøver sin virksomhed i Kongeriget Spanien, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når arbejdsgiveren normalt udøver sin virksomhed i Gibraltar, forudsat at:
a)
arbejdets varighed ikke overstiger 24 måneder
b)
denne person ikke udsendes for at erstatte en anden person, og
c)
denne person er bosat i Kongeriget Spanien og mindst en gang om ugen rejser tilbage til Kongeriget Spanien, hvis den pågældende er udstationeret i Gibraltar, eller er bosiddende i Gibraltar og mindst en gang om ugen rejser tilbage til Gibraltar, hvis den pågældende er udstationeret i Kongeriget Spanien.
ARTIKEL SSC.13
Udøvelse af beskæftigelse i Kongeriget Spanien og Gibraltar
1.
Følgende stykker finder anvendelse for personer, der er omfattet af denne protokol, og som ud over deres beskæftigelse som grænsearbejdere som defineret i artikel SSC.1, stk. 10, udøver en aktivitet på deres bopælssted.
2.
En person, der normalt har lønnet beskæftigelse i Kongeriget Spanien og Gibraltar, er omfattet af:
a)
bopælsstedets lovgivning, såfremt den pågældende udøver en væsentlig del af sin beskæftigelse der, eller
b)
såfremt den pågældende ikke udøver en væsentlig del af sin beskæftigelse på bopælsstedet:
i)
af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien, afhængigt af hvor virksomheden eller arbejdsgiveren har sit hjemsted eller sit forretningssted, hvis den pågældende er beskæftiget af én virksomhed eller arbejdsgiver, eller
ii)
af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien, afhængigt af hvor virksomhederne eller arbejdsgiverne har deres hjemsted eller forretningssted, hvis den pågældende er beskæftiget af to eller flere virksomheder eller arbejdsgivere, som har deres hjemsted eller forretningssted kun Kongeriget Spanien eller kun i Gibraltar, eller
iii)
af lovgivningen i Kongeriget Spanien, hvis personen er bosat i Gibraltar, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis personen er bosat i Kongeriget Spanien, hvis personen er beskæftiget af to eller flere virksomheder eller arbejdsgivere, der har deres hjemsted eller forretningssted i Kongeriget Spanien og Gibraltar, eller
iv)
af bopælsstedets lovgivning, hvis den pågældende er beskæftiget af en eller flere virksomheder eller arbejdsgivere, og mindst en af dem har deres hjemsted eller forretningssted uden for Kongeriget Spanien eller Gibraltar.
3.
En person, der normalt udøver selvstændig virksomhed i Kongeriget Spanien og Gibraltar, er omfattet af:
a)
bopælsstedets lovgivning, såfremt den pågældende udøver en væsentlig del af sin beskæftigelse der, eller
b)
lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvor interessecentret for den pågældendes virksomhed befinder sig, såfremt denne person ikke udøver en væsentlig del af sin virksomhed på sit bopælssted.
4.
En person, der normalt udøver lønnet beskæftigelse og selvstændig virksomhed i Kongeriget Spanien og Gibraltar, er omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvor denne person udøver lønnet beskæftigelse, eller, såfremt denne person udøver en sådan beskæftigelse i Kongeriget Spanien eller Gibraltar, af den lovgivning, der udpeges i overensstemmelse med stk. 2.
5.
En person, der er ansat som tjenestemand i Kongeriget Spanien, og som har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed i Gibraltar, er omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien, når den administration, hvor vedkommende er beskæftiget, er omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når den administration, hvor vedkommende er beskæftiget, er omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
6.
De i stk. 2 til 5 omhandlede personer behandles ved anvendelse af den lovgivning, der udpeges i overensstemmelse med disse bestemmelser, som om de udøvede hele deres lønnede beskæftigelse eller selvstændige virksomhed og erhvervede alle deres indtægter i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien, alt efter hvem der er berørt.
ARTIKEL SSC. 14
Frivillig eller frivillig fortsat forsikring
1.
Artikel SSC.10, SSC.11 og SSC.13 finder ikke anvendelse på frivillig eller frivillig fortsat forsikring, medmindre der inden for en af de i artikel SSC.4 nævnte sikringsgrene kun findes en frivillig forsikringsordning i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
2.
Hvis den berørte person i medfør af lovgivningen i Kongeriget Spanien er omfattet af en obligatorisk forsikring i Kongeriget Spanien, kan den pågældende ikke være omfattet af en frivillig eller frivillig fortsat forsikringsordning i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. Hvis den berørte person i medfør af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er omfattet af en obligatorisk forsikring i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, kan den pågældende ikke være omfattet af en frivillig eller frivillig fortsat forsikringsordning i Kongeriget Spanien. I alle øvrige tilfælde, hvor der for en bestemt sikringsgrens vedkommende består et valg mellem flere frivillige eller frivillige fortsatte forsikringsordninger, optages den pågældende kun i den ordning, denne har valgt.
3.
Såfremt det drejer sig om invaliditet, alderdom eller ydelser til efterladte, kan den pågældende optages i Kongeriget Spaniens ordning for frivillig eller frivillig fortsat forsikring, selv om den pågældende er omfattet af tvungen forsikring i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, forudsat at den pågældende på et tidligere tidspunkt har været omfattet af Kongeriget Spaniens lovgivning i kraft af eller som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, og at der i Kongeriget Spanien er udtrykkelig eller stiltiende hjemmel til en sådan dobbeltforsikring. På samme måde kan den pågældende, såfremt det drejer sig om invaliditet, alderdom eller ydelser til efterladte, optages i ordningen for frivillig eller frivillig fortsat forsikring i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, selv om den pågældende er omfattet af tvungen forsikring i Kongeriget Spanien, forudsat at den pågældende på et tidligere tidspunkt har været omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i kraft af eller som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, og at der i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er udtrykkelig eller stiltiende hjemmel til en sådan dobbeltforsikring.
4.
Når retten til frivillig eller frivillig fortsat forsikring i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller i Kongeriget Spanien er betinget af, at den berettigede er bosat der eller tidligere har udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, finder artikel SSC.6, litra b), kun anvendelse på personer, der på et givet tidspunkt tidligere har været omfattet af den pågældende lovgivning i denne stat i kraft af, at de har udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.
ARTIKEL SSC.15
Arbejdsgiverens forpligtelser
1.
En arbejdsgiver for en grænsearbejder, som er omfattet af lovgivningen i:
a)
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller
b)
Kongeriget Spanien
skal overholde alle de forpligtelser, der er foreskrevet i den lovgivning, der finder anvendelse i forhold til dennes arbejdstagere, bl.a. pligten til at betale de bidrag, den pågældende lovgivning foreskriver, som om vedkommende havde sit hjemsted eller forretningssted i henholdsvis Kongeriget Spanien eller Gibraltar.
2.
En arbejdsgiver for en grænsearbejder, som er omfattet af lovgivningen i:
a)
Kongeriget Spanien, når arbejdsgiveren ikke har noget forretningssted i Kongeriget Spanien, eller
b)
det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når arbejdsgiveren ikke har noget forretningssted i Gibraltar,
kan aftale med grænsearbejderen, at sidstnævnte kan opfylde arbejdsgiverens forpligtelser på dennes vegne med hensyn til betaling af bidrag, uden at dette berører arbejdsgiverens underliggende forpligtelser, og arbejdsgiveren skal sende en meddelelse om en sådan ordning til den kompetente institution i henholdsvis Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
AFSNIT III
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR DE FORSKELLIGE KATEGORIER AF YDELSER
KAPITEL 1
YDELSER VED SYGDOM OG MODERSKAB OG DERMED LIGESTILLEDE YDELSER VED FADERSKAB
AFDELING 1
FORSIKRINGSTAGERE OG DERES FAMILIEMEDLEMMER,
BORTSET FRA PENSIONISTER OG DERES FAMILIEMEDLEMMER
ARTIKEL SSC.16
Bopæl i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige
for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller i Gibraltar,
hvor Kongeriget Spanien er kompetent
Grænsearbejdere og udstationerede grænsearbejdere, som er omfattet af den lovgivning, der finder anvendelse i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, og som er bosat i henholdsvis Gibraltar eller Kongeriget Spanien, samt deres familiemedlemmer har ret til naturalydelser på bopælsstedet, der for den kompetente institutions regning udredes af bopælsstedets institution i henhold til bopælsstedets lovgivning, som om den pågældende var forsikret i henhold til denne lovgivning.
ARTIKEL SSC.17
Ophold på stedet for lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed
1.
Grænsearbejdere, udstationerede grænsearbejdere og udstationerede arbejdstagere har ret til naturalydelser, mens de opholder sig på stedet, hvor de har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed. For grænsearbejdere og udstationerede grænsearbejdere skal naturalydelserne udredes af den kompetente institution for denne institutions regning i henhold til bestemmelserne i den for institutionen gældende lovgivning, som var de pågældende bosat der.
2.
For udstationerede arbejdstagere er disse naturalydelser dem, der bliver nødvendige af lægelige grunde under opholdet, under hensyntagen til ydelsernes art og opholdets forventede varighed. Naturalydelserne udredes for den kompetente institutions regning af institutionen på opholdsstedet efter den for denne institution gældende lovgivning, som var den pågældende person forsikret i henhold til denne lovgivning.
3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse, når den pågældende er rejst til Kongeriget Spanien eller Gibraltar, alt efter hvad der er relevant, med henblik på at modtage naturalydelser.
ARTIKEL SSC.18
Kontantydelser
1.
Grænsearbejdere og udstationerede arbejdstagere samt deres familiemedlemmer har ret til kontantydelser fra den kompetente institution efter den for denne institution gældende lovgivning. Ved aftale mellem den kompetente institution og institutionen på bopæls- eller opholdsstedet kan disse ydelser dog udbetales af bopæls- eller opholdsstedets institution for den kompetente institutions regning efter den for den kompetente institution gældende lovgivning.
2.
Hvis kontantydelser i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal beregnes på grundlag af en gennemsnitsindtægt eller en gennemsnitlig bidragsbasis, fastsætter den kompetente institution denne gennemsnitsindtægt eller gennemsnitlige bidragsbasis alene på grundlag af de konstaterede indtægter eller de bidragsbaser, der er anvendt i de perioder, der er tilbagelagt efter den nævnte lovgivning.
3.
Hvis kontantydelser i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal beregnes på grundlag af en fastsat indtægt, tager den kompetente institution alene hensyn til den fastsatte indtægt, eller i givet fald gennemsnittet af de fastsatte indtægter, der svarer til de perioder, der er tilbagelagt efter den nævnte lovgivning.
4.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor der i den for den kompetente institution gældende lovgivning er fastsat en bestemt referenceperiode, som i givet fald helt eller delvist svarer til de perioder, som den pågældende har tilbagelagt efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL SSC.19
Pensionsansøgere
1.
En forsikringstager, som ved indgivelsen af en ansøgning om pension eller under behandlingen heraf mister retten til naturalydelser efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, forbliver berettiget til naturalydelser på bopælsstedet, såfremt den pågældende er bosat i Gibraltar eller i Kongeriget Spanien, alt efter hvad der er relevant, og forudsat at pensionsansøgeren opfylder betingelserne i lovgivningen om forsikring i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar som omhandlet i stk. 2. Retten til naturalydelser på bopælsstedet tilkommer også pensionsansøgerens familiemedlemmer.
2.
Naturalydelserne påhviler den institution i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, der, såfremt der tilkendes pension, bliver kompetent i henhold til artikel SSC.20 og SSC.21.
AFDELING 2
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR PENSIONISTER OG DERES FAMILIEMEDLEMMER
ARTIKEL SSC.20
Ret til naturalydelser efter bopælsstedets lovgivning
En person, der modtager pension efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, og som har ret til naturalydelser på bopælsstedet, modtager, ligesom sine familiemedlemmer, naturalydelser fra bopælsstedets institution og for denne institutions regning, som om den pågældende alene var berettiget til pension efter lovgivningen i henholdsvis Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL SSC.21
Ingen ret til naturalydelser efter bopælsstedets lovgivning
1.
En person, der:
a)
er bosat i Kongeriget Spanien
b)
modtager pension i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, og
c)
ikke har ret til naturalydelser efter lovgivningen i Kongeriget Spanien
modtager dog disse ydelser til sig selv og sine familiemedlemmer, for så vidt som pensionisten ville have ret til dem i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis den pågældende var bosat i Gibraltar. Naturalydelserne udredes af bopælsstedets institution for Gibraltars institutions regning, som om den pågældende var berettiget til pension og naturalydelser efter lovgivningen på bopælsstedet.
2.
En person, der:
a)
er bosat i Gibraltar
b)
modtager pension i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, og
c)
ikke har ret til naturalydelser efter lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
modtager dog disse ydelser til sig selv og sine familiemedlemmer, for så vidt som pensionisten ville have ret til dem i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien, hvis den pågældende var bosat i Kongeriget Spanien. Naturalydelserne udredes af bopælsstedets institution for Kongeriget Spaniens institutions regning, som om den pågældende var berettiget til pension og naturalydelser efter lovgivningen på bopælsstedet.
ARTIKEL SSC.22
Fortsat behandling
En grænsearbejder, der er gået på pension på grund af alderdom eller invaliditet, har i tilfælde af sygdom ret til fortsat at modtage naturalydelser i Gibraltar, hvis den pågældende senest har udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed der, eller i Kongeriget Spanien, hvis den pågældende senest har udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed der, for så vidt der er tale om fortsættelse af en behandling, der er påbegyndt i henholdsvis Gibraltar eller Kongeriget Spanien. Ved "fortsat behandling" forstås fortsat undersøgelse, diagnosticering og behandling af en sygdom, så længe sygdommen består.
ARTIKEL SSC.23
Kontantydelser til pensionister
1.
Kontantydelser udbetales til en person, der modtager pension efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvilken af de to der anvendes af den kompetente institution på det sted, hvor den kompetente institution, der er ansvarlig for udgifterne til naturalydelser til pensionisten på dennes bopælssted, er beliggende. Artikel SSC.18 vil tilsvarende finde anvendelse.
2.
Stk. 1 finder ligeledes anvendelse på en pensionists familiemedlemmer.
ARTIKEL SSC.24
Bidrag
Den institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, som efter den for denne institution gældende lovgivning, er ansvarlig for at foretage nedsættelse af bidrag til ydelser ved sygdom, moderskab og tilsvarende faderskab, kan anmode om og inddrive sådanne nedsættelser, idet beregningen sker efter den for denne institution gældende lovgivning, og kun for så vidt udgifterne til ydelserne i medfør af artikel SSC.20 og artikel SSC.21 skal afholdes af en institution i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
AFDELING 3
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL SSC.25
Almindelige bestemmelser
Artikel SSC.21 til SSC.24 finder ikke anvendelse på en pensionist eller dennes familiemedlemmer, som har ret til ydelser i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på grundlag af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.
ARTIKEL SSC.26
Prioritering af ret til naturalydelser — særregel
for familiemedlemmers ret til ydelser på bopælsstedet
1.
Medmindre andet er fastsat i stk. 2 og 3, har et familiemedlem en selvstændig ret til naturalydelser på grundlag af lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller på grundlag af dette kapitel forud for en afledt ret til naturalydelser for familiemedlemmerne.
2.
Medmindre andet er fastsat i stk. 3, har en afledt ret til naturalydelser forrang for den selvstændige ret, når den selvstændige ret på bopælsstedet består direkte og udelukkende på grundlag af den pågældendes bopæl på dette sted.
3.
Uanset stk. 1 og 2 udredes naturalydelser til en forsikringstagers familiemedlemmer for den kompetente institutions regning på det sted, hvor de er bosat, såfremt:
a)
disse familiemedlemmer er bosat i Kongeriget Spanien eller Gibraltar, og såfremt retten til naturalydelser i henhold til lovgivningen i henholdsvis Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ikke er underlagt forsikrings- eller arbejdsvilkår som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og
b)
ægtefællen eller den person, der passer forsikringstagerens børn, har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed i Kongeriget Spanien eller Gibraltar eller modtager pension fra henholdsvis Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på grundlag af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.
ARTIKEL SSC.27
Refusion mellem institutionerne
1.
De naturalydelser, der udredes af Kongeriget Spaniens institution for institutionen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars regning eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar for institutionen i Kongeriget Spaniens regning i henhold til dette kapitel, refunderes fuldt ud.
2.
De i stk. 1 omhandlede refusioner fastsættes og gennemføres i overensstemmelse med den administrative ordning, der er aftalt mellem Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien.
3.
Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar samt deres kompetente myndigheder kan fastsætte andre refusionsmetoder eller give afkald på enhver refusion.
KAPITEL 2
YDELSER I ANLEDNING AF ARBEJDSULYKKER
OG ERHVERVSSYGDOM
ARTIKEL SSC.28
Ret til naturalydelser og kontantydelser
1.
Medmindre andet følger af gunstigere bestemmelser i stk. 2 og 3, finder artikel SSC.16 og SSC.17 også anvendelse på ydelser i anledning af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom.
2.
En person, der har bopæl eller opholder sig i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller i Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent, og som rammes af en arbejdsulykke eller pådrager sig en erhvervssygdom, har ret til de særlige naturalydelser efter ordningen for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, der for den kompetente institutions regning udredes af bopælsstedets eller opholdsstedets institution efter den for denne institution gældende lovgivning, som om den pågældende var forsikret efter denne lovgivning.
3.
Artikel SSC.18 finder også anvendelse på ydelser efter dette kapitel.
ARTIKEL SSC.29
Udgifter ved transport
1.
Den kompetente institution i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar afholder, alt efter hvis lovgivning indeholder bestemmelser om overtagelse af udgifterne ved transport af en person, som har været udsat for en arbejdsulykke eller lider af en erhvervssygdom, enten til dennes bopælssted eller til et hospital, afholder sådanne transportudgifter til det sted, hvor personen er bosat.
2.
Den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvis lovgivning indeholder bestemmelser om overtagelse af udgifterne ved transport til begravelsessted af en person, der er omkommet ved en arbejdsulykke, afholder sådanne transportudgifter til det tilsvarende sted, hvor den pågældende var bosat, da ulykken indtraf, efter den for denne institution gældende lovgivning.
ARTIKEL SSC.30
Ydelser i anledning af en erhvervssygdom, når den tilskadekomne person
har været udsat for samme risiko i Kongeriget Spanien og Gibraltar
Når en person, der har pådraget sig en erhvervssygdom, efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har været beskæftiget med en aktivitet, der i kraft af sin art må antages at kunne forårsage den pågældende sygdom, tilkendes de ydelser, som den pågældende eller dennes efterladte kan gøre krav på, alene efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvis betingelser den pågældende senest har opfyldt.
ARTIKEL SSC.31
Forværring af en erhvervssygdom
I tilfælde af forværring af en erhvervssygdom, for hvilken den person, der lider af sygdommen, har modtaget eller modtager ydelser efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, gælder følgende regler:
a)
Såfremt den pågældende ikke efter den første udbetaling af ydelsen og efter lovgivningen i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har haft lønnet beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed, der må antages at kunne forårsage eller forværre den pågældende sygdom, påhviler det den kompetente institution i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvor den pågældende seneste har modtaget ydelser, at afholde de med ydelserne forbundne udgifter under hensyntagen til den indtrådte forværring, efter den for denne institution gældende lovgivning
b)
Såfremt den pågældende efter den første udbetaling af ydelser har haft en sådan beskæftigelse eller udøvet en sådan virksomhed i henhold til lovgivningen i enten Kongeriget Spanien eller Gibraltar, påhviler det den kompetente institution i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvor personen først modtog ydelser, at afholde de med udgifterne forbundne ydelser uden hensyntagen til den indtrådte forværring, efter den for denne institution gældende lovgivning. Den kompetente institution i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvor personen ikke først modtog ydelser, yder den pågældende et tillæg, hvis størrelse svarer til forskellen mellem de ydelser, der efter den for denne institution gældende lovgivning tilkommer den pågældende efter den indtrådte forværring, og de ydelser, som ville have tilkommet den pågældende, før forværringen indtrådte, efter den for denne institution gældende lovgivning, hvis denne havde pådraget sig den pågældende sygdom på et tidspunkt, hvor denne var omfattet af den for denne institution gældende lovgivning
c)
Lovbestemmelser om nedsættelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser, der er indeholdt i lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, finder ikke anvendelse på en person, der modtager ydelser, som er blevet fastsat af den andens institution i henhold til litra b).
ARTIKEL SSC.32
Regler for anvendelsen af særbestemmelser i de berørte lovgivninger
1.
Såfremt der på det sted, hvor den berørte person har bopæl eller opholder sig, ikke findes nogen forsikring mod arbejdsulykker eller erhvervssygdom, eller såfremt der ikke under en bestående forsikringsordning er oprettet nogen institution, der udreder naturalydelser, skal disse ydelser udredes af den institution på bopæls- eller opholdsstedet, som det påhviler at udrede naturalydelser i sygdomstilfælde.
2.
Såfremt der ikke findes nogen forsikring mod arbejdsulykker eller erhvervssygdom i Kongeriget Spanien eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvem der er kompetent, finder dette kapitels bestemmelser om naturalydelser anvendelse på en person, der er berettiget til disse ydelser i tilfælde af sygdom, moderskab eller dermed ligestillet faderskab i henhold til Kongeriget Spaniens lovgivning, når personen kommer ud for en arbejdsulykke eller lider af en erhvervssygdom efter at have bosat sig i Gibraltar, eller i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når den pågældende kommer ud for en arbejdsulykke eller lider af en erhvervssygdom efter at have bosat sig i Kongeriget Spanien. Udgifterne afholdes af den institution, der er kompetent med hensyn til naturalydelser i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvem der er kompetent.
3.
Artikel SSC.6 gælder for den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar med hensyn til ligestilling af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme, der senere er indtruffet eller konstateret efter lovgivningen i henholdsvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien, ved fastsættelse af invaliditetsgraden, af retten til ydelser eller af disses størrelse, på betingelse af:
a)
at der for en tidligere indtrådt eller konstateret arbejdsulykke eller erhvervssygdom ikke er tilkendt erstatning i henhold til den for institutionen gældende lovgivning, og
b)
at der for en senere indtrådt eller konstateret arbejdsulykke eller erhvervssygdom ikke tilkendes erstatning i henhold til lovgivningen i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvor ulykken eller sygdommen er indtrådt eller konstateret.
ARTIKEL SSC.33
Refusion mellem institutionerne
1.
Artikel SSC.28 finder også anvendelse på ydelser efter dette kapitel, idet refusion sker mod dokumentation for de faktiske udgifter.
2.
Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller deres kompetente myndigheder kan fastsætte andre refusionsmetoder eller give afkald på enhver refusion.
KAPITEL 3
YDELSER VED DØDSFALD
ARTIKEL SSC.34
Ret til ydelser, når dødsfaldet indtræffer – eller modtageren
er bosat i – Kongeriget Spanien, når Det Forenede Kongerige
for så vidt angår Gibraltar er kompetent,
eller i Gibraltar, når Kongeriget Spanien er kompetent
1.
Når en forsikringstager eller et medlem af dennes familie afgår ved døden i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller i Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent, anses dødsfaldet for indtruffet på det sted, hvor den kompetente institution er beliggende.
2.
Det påhviler den kompetente institution at tilkende ydelser ved dødsfald efter den for denne institution gældende lovgivning, selv om modtageren er bosat i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller i Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent
3.
Stk. 1 og 2 finder ligeledes anvendelse, såfremt dødsfaldet skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.
ARTIKEL SSC.35
Udbetaling af ydelser i tilfælde af en pensionists død
1.
Såfremt en person, der modtager pension efter lovgivningen i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, afgår ved døden på et tidspunkt, hvor denne er bosat i Kongeriget Spanien, når den institution, som er ansvarlig for at afholde udgifterne til naturalydelser, er beliggende i Gibraltar, eller i Gibraltar, når den institution, der er ansvarlig for at afholde udgifterne til naturalydelser, er beliggende i Kongeriget Spanien, skal de ydelser ved dødsfald, hvortil der er erhvervet ret efter den lovgivning, der gælder for denne institution, udbetales for dennes regning, som om pensionisten på det tidspunkt, hvor denne afgik ved døden, var bosat på det sted, hvor nævnte institution er beliggende.
2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for pensionisters familiemedlemmer.
KAPITEL 4
YDELSER VED INVALIDITET
ARTIKEL SSC. 36
Personer, der udelukkende er omfattet af type A-lovgivning
1.
I dette kapitel forstås ved "type A-lovgivning" en lovgivning, i henhold til hvilken størrelsen af ydelser ved invaliditet er uafhængig af forsikringsperiodernes længde, og ved "type B-lovgivning" enhver anden lovgivning.
2.
En person, som udelukkende har tilbagelagt forsikringsperioder efter type A-lovgivning, har kun ret til ydelser fra institutionen på det sted, hvis lovgivning var gældende på det tidspunkt, hvor uarbejdsdygtigheden med påfølgende invaliditet indtrådte, i givet fald under iagttagelse af artikel SSC.37, og modtager disse ydelser i overensstemmelse med denne lovgivning.
3.
Såfremt den i stk. 2 nævnte lovgivning omfatter regler for nedsættelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser ved invaliditet i tilfælde af sammenfald med ydelser af forskellig art som omhandlet i artikel SSC.46, stk. 2 og 3, og artikel 48, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
ARTIKEL SSC.37
Særlige bestemmelser om sammenlægning af perioder
Den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af retten til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, anvender om nødvendigt artikel SSC.44, stk. 1.
ARTIKEL SSC.38
Personer, der enten udelukkende har været omfattet af type B-lovgivning eller af både type A- og B-lovgivning
1.
En person, som successivt eller skiftevis har været omfattet af type A- og type B-lovgivning, har ret til ydelser efter kapitel 5, der under hensyntagen til stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
2.
Såfremt den pågældende oprindelig har været omfattet af type B-lovgivning og derefter bliver uarbejdsdygtig med invaliditet til følge, mens han er omfattet af type A-lovgivning, skal pågældende modtage ydelser i overensstemmelse med artikel SSC.36, forudsat:
–
at han udelukkende opfylder betingelserne i denne lovgivning eller i anden lovgivning af samme type, i givet fald under iagttagelse af artikel SSC 37, men uden at forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter type B-lovgivning, behøver at medregnes, og
–
at han ikke gør krav på ydelser ved alderdom, jf. artikel SSC.43.
3.
En afgørelse vedrørende en ansøgers invaliditetsgrad, der er truffet af en institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, er bindende for institutionen i henholdsvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien.
ARTIKEL SSC. 39
Forværring af invaliditet
1.
I tilfælde af forværring af invaliditet, for hvilken en person modtager ydelser efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, gælder følgende bestemmelser under hensyntagen til den indtrådte forværring:
a)
Ydelserne tilkendes i henhold til kapitel 5, der finder tilsvarende anvendelse.
b)
Hvis den pågældende har været omfattet af type A-lovgivninger og efter modtagelsen af ydelser ikke har været omfattet af type B-lovgivning, tilkendes ydelsen ham dog i henhold til artikel SSC.36, stk. 2.
2.
Såfremt den samlede størrelse af den eller de ydelser, der skal udredes efter stk. 1, er lavere end størrelsen af den ydelse, som den pågældende modtog fra den institution, som tidligere var kompetent til at udrede ydelsen, skal den sidstnævnte institution yde den pågældende et tillæg, der svarer til forskellen mellem de nævnte beløb.
3.
Såfremt den pågældende ikke har ret til ydelser fra en institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, skal den tidligere kompetente institution udrede ydelserne efter den for den pågældende institution gældende lovgivning, under hensyntagen til forværringen og i givet fald artikel SSC.37.
ARTIKEL SSC.40
Overgang fra ydelser ved invaliditet til ydelser ved alderdom
1.
Ydelser ved alderdom skal i givet fald træde i stedet for ydelser ved invaliditet på de betingelser, der er fastsat i den eller de lovgivninger, hvorefter de pågældende ydelser er tilkendt, og i overensstemmelse med kapitel 5.
2.
Hvis en person, der modtager ydelser ved invaliditet, kan gøre krav på ydelser ved alderdom efter lovgivningen i både Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i overensstemmelse med artikel SSC.47, skal enhver institution, som det påhviler at udrede ydelser ved invaliditet efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar fortsat yde en person de ydelser ved invaliditet, denne har ret til efter den for den pågældende institution gældende lovgivning, indtil det tidspunkt, hvor bestemmelserne i stk. 1 kommer til anvendelse for denne institutions vedkommende, eller så længe den pågældende opfylder betingelserne for at opnå disse ydelser.
3.
Såfremt ydelser ved invaliditet, der tilkendes efter gældende lovgivning i overensstemmelse med artikel SSC.36, konverteres til ydelser ved alderdom, og såfremt den pågældende endnu ikke opfylder betingelserne for modtagelsen af disse ydelser som indeholdt i lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, skal den pågældende modtage fra Kongeriget Spanien og/eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ydelser ved invaliditet fra datoen for konverteringen.
Sådanne ydelser ved invaliditet tilkendes i overensstemmelse med kapitel 5, som om dette kapitel fandt anvendelse på det tidspunkt, hvor uarbejdsdygtigheden med efterfølgende invaliditet indtrådte, indtil den pågældende opfylder de betingelser, der er foreskrevet i de pågældende lovgivninger for at få ret til ydelser ved alderdom, eller hvis der ikke er fastsat bestemmelser om en sådan overgang, så længe han har ret til ydelser ved invaliditet efter den pågældende lovgivning.
4.
Ydelser ved invaliditet, der er tilkendt efter artikel SSC.36, beregnes på ny efter bestemmelserne i kapitel 5 fra det tidspunkt, hvor den pågældende opfylder betingelserne for erhvervelse af ret til ydelser ved invaliditet efter en type B-lovgivning eller modtager ydelser ved alderdom.
ARTIKEL SSC.41
Særlige bestemmelser for tjenestemænd
Artikel SSC.7, SSC.36, SSC.38, SSC.39, SSC.40 og artikel SSC.53, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på personer, der er omfattet af en særlig ordning for tjenestemænd.
KAPITEL 5
ALDERS- OG EFTERLADTEPENSIONER
ARTIKEL SSC.42
Hensyntagen til børnepasningsperioder
1.
Hvis en børnepasningsperiode ikke tages i betragtning, når den institution, der efter lovgivningen i Kongeriget Spanien er kompetent i henhold til afsnit II, er Kongeriget Spanien, eller når den institution, der efter lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent i henhold til afsnit II er Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, skal den institution i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis lovgivning i henhold til afsnit II var gældende for den berørte person, fordi denne var i lønnet beskæftigelse eller udøvede selvstændig virksomhed på den dato, fra hvilken børnepasningsperioden for det pågældende barn i henhold til denne lovgivning blev taget i betragtning, fortsat være ansvarlig for at tage denne periode i betragtning som en børnepasningsperiode i henhold til dens egen lovgivning, som om denne børnepasning fandt sted på dens eget territorium.
2.
Stk. 1 gælder ikke, hvis den berørte person er eller bliver omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.
ARTIKEL SSC.43
Almindelige bestemmelser
1.
De kompetente institutioner fastsætter retten til ydelser i henhold til enten Kongeriget Spaniens lovgivning, hvis den pågældende var omfattet af spansk lovgivning på det tidspunkt, hvor der blev indgivet en anmodning om tilkendelse, eller lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis den pågældende var omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller begge på det tidspunkt, hvor der blev indgivet en anmodning om tilkendelse medmindre den pågældende udtrykkeligt anmoder om, at fastsættelsen af ydelser ved alderdom efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller begge stilles i bero.
2.
Såfremt den pågældende på et bestemt tidspunkt ikke eller ikke længere opfylder de foreskrevne betingelser i lovgivningen i enten Kongeriget Spanien, når den pågældende har været omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når den pågældende har været omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, skal de institutioner, som anvender en lovgivning, hvis betingelser er opfyldt, ved beregningen af ydelser efter artikel SSC.45, stk. 1, litra a) eller b), ikke medregne perioder, der er tilbagelagt efter lovgivning, hvis betingelser ikke eller ikke længere er opfyldt, hvis denne medregning fører til et lavere ydelsesbeløb.
3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når den pågældende udtrykkeligt har anmodet om, at fastsættelsen af en eller flere ydelser ved alderdom stilles i bero.
4.
Der foretages automatisk en fornyet beregning af ydelserne fra det tidspunkt, hvor de betingelser, der er foreskrevet i den anden lovgivning, er opfyldt, eller når den pågældende anmoder om fastsættelse af en ydelse ved alderdom, der er blevet stillet i bero i overensstemmelse med stk. 1, medmindre de perioder, der er tilbagelagt efter den anden lovgivning, allerede er medregnet i henhold til stk. 2 eller 3.
ARTIKEL SSC.44
Særlige bestemmelser om sammenlægning af perioder
1.
Såfremt tilkendelse af visse ydelser efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder udelukkende inden for en bestemt lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed eller inden for et fag, for hvilke der gælder en særordning, som anvendes på personer, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, medregner den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kun de perioder, der tilbagelagt efter lovgivningen i henholdsvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien efter en tilsvarende ordning, eller hvis en sådan ikke findes, inden for samme fag eller i givet fald inden for den samme lønnede beskæftigelse eller selvstændige virksomhed. Såfremt den pågældende på grundlag af de således tilbagelagte perioder ikke opfylder betingelserne for at modtage ydelser efter en særordning, medregnes disse perioder ved tilkendelse af ydelser efter den almindelige ordning, eller, hvis en sådan ordning ikke findes, efter ordningen for arbejdstagere eller funktionærer, forudsat at den pågældende har været omfattet af en af disse ordninger.
2.
De forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en særordning i Kongeriget Spanien eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, medregnes ved tilkendelse af ydelser efter den almindelige ordning eller, hvis en sådan ikke findes, efter ordningen for arbejdere eller funktionærer, alt efter tilfældet, i Kongeriget Spanien i forbindelse med en ordning i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i forbindelse med en ordning i Kongeriget Spanien, forudsat at den pågældende har været tilsluttet en af disse ordninger, også selv om disse perioder allerede er medregnet i henhold til en særordning i Kongeriget Spanien i forbindelse med en ordning i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller i Gibraltar i forbindelse med en ordning i Kongeriget Spanien.
3.
Såfremt erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter lovgivningen eller en særlig ordning i en Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er betinget af, at den pågældende på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden var forsikret, anses denne betingelse for at være opfyldt, hvis den pågældende tidligere har været forsikret i henhold til lovgivningen eller en særlig ordning i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, og hvis den pågældende på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden er forsikret i henhold til Kongeriget Spaniens lovgivning, hvor der foreligger tidligere forsikring i henhold til lovgivningen eller en særlig ordning i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor der foreligger tidligere forsikring i henhold til lovgivningen eller en særlig ordning i Kongeriget Spanien, for den samme forsikringsbegivenhed, eller hvis dette ikke er tilfældet, kan gøre krav på en ydelse i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien, når der ikke kan gøres krav på ydelsen i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når der ikke kan gøres krav på ydelsen i henhold til Kongeriget Spaniens lovgivning, for den samme forsikringsbegivenhed. Sidstnævnte betingelse anses dog for at være opfyldt i de tilfælde, der er omhandlet i artikel SSC.50.
ARTIKEL SSC.45
Ydelsernes fastsættelse
1.
Den kompetente institution beregner det ydelsesbeløb, der skal udredes:
a)
i henhold til den for institutionen gældende lovgivning, men kun hvis de betingelser, der kræves for ret til ydelser, udelukkende er opfyldt efter national lovgivning (national ydelse)
b)
ved at beregne et teoretisk beløb og derefter et faktisk beløb (pro rata-ydelse) således:
i)
det teoretiske beløb for ydelsen er lig den ydelse, som den pågældende ville kunne gøre krav på, hvis samtlige forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter de lovgivningen i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor kongeriget Spanien er kompetent, havde været tilbagelagt efter den for institutionen gældende lovgivning på det tidspunkt, da ydelsen skulle fastsættes. Såfremt ydelsesbeløbet efter nævnte lovgivning ikke afhænger af længden af de tilbagelagte perioder, anses dette beløb for at være det teoretiske beløb
ii)
den kompetente institution fastsætter derefter det faktiske beløb for pro rata-ydelsen på grundlag af det teoretiske beløb efter forholdet mellem længden af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den for institutionen gældende lovgivning forud for forsikringsbegivenhedens indtræden, og den samlede længde af de perioder, der er tilbagelagt efter lovgivning i både Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, som den pågældende har været omfattet af, forud for forsikringsbegivenhedens indtræden.
2.
Den kompetente institution anvender i givet fald samtlige regler om nedsættelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser, der er fastsat i den for institutionen gældende lovgivning, på ydelsesbeløbet beregnet i henhold til stk. 1, litra a) og b), inden for de grænser, der er fastsat i artikel SSC.46 til SSC.48.
3.
Den pågældende har fra den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ret til det højeste af de ydelsesbeløb, der er beregnet i henhold til stk. 1, litra a) og b).
4.
Når beregningen i henhold til stk. 1, litra a), i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar altid fører til det resultat, at den nationale ydelse er lig med eller højere end pro rata-ydelsen, beregnet i henhold til stk. 1, litra b), kan den kompetente institution undlade at foretage pro rata-beregning, når:
a)
en sådan situation er beskrevet i bilag SSC-2
b)
ingen lovgivning, der indeholder antikumulationsregler som omhandlet i artikel SSC.47 og artikel SSC.48, finder anvendelse, medmindre betingelserne i artikel SSC.48, stk. 2, er opfyldt, og
c)
artikel SSC.50 finder ikke anvendelse på sagens særlige omstændigheder i forbindelse med forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent.
5.
Uanset stk. 1, 2 og 3 anvendes pro rata-beregningen ikke på ordninger for ydelser, hvor tidsrum ikke indvirker på beregningen, såfremt sådanne ordninger er anført i bilag SSC-2. I sådanne tilfælde har den pågældende person ret til den ydelse, der beregnes efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL SSC.46
Antikumulationsregler
1.
Sammenfald af ydelser ved alderdom og til efterladte, som beregnes eller udredes på grundlag af forsikringsperioder, der er tilbagelagt af en og samme person, betragtes som sammenfald af ydelser af samme art.
2.
Sammenfald af ydelser, der ikke kan betragtes som ydelser af samme art i den i stk. 1 anførte forstand, betragtes som sammenfald af ydelser af forskellig art.
3.
Følgende bestemmelser gælder for anvendelsen af antikumulationsregler i lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når der er sammenfald mellem en ydelse ved invaliditet, alderdom eller til efterladte med en ydelse af samme art eller en ydelse af forskellig art eller sammenfald med andre indtægter:
a)
Den kompetente institution tager kun hensyn til ydelser eller indtægter, der er erhvervet eller opnået i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller i Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent, hvis det er fastsat i den for institutionen gældende lovgivning, at ydelser eller indtægter, der er erhvervet eller opnået i udlandet, skal tages i betragtning.
b)
Den kompetente institution skal tage hensyn til det ydelsesbeløb, der skal udbetales af Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent, inden fradrag af skat, sociale sikringsbidrag og andre individuelle indeholdelser, medmindre den for institutionen gældende lovgivning indeholder antikumulationsregler, der skal anvendes efter sådanne indeholdelser på de betingelser og efter de procedurer, som er fastlagt i bilaget.
c)
Den kompetente institution skal ikke tage hensyn til det ydelsesbeløb, der er erhvervet ret til efter lovgivningen i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent, på grundlag af en frivillig eller frivillig fortsat forsikring.
d)
Såfremt Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar anvender antikumulationsregler, fordi den pågældende modtager ydelser af samme eller af anden art i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien eller har andre indtægter, der er opnået i andre stater, kan den pågældende ydelse højst nedsættes med et beløb, der svarer til beløbet for sådanne ydelser eller for sådanne indtægter.
ARTIKEL SSC.47
Sammenfald af ydelser af samme art
1.
Ved sammenfald af ydelser af samme art, der skal udbetales efter lovgivningen i både Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, finder antikumulationsreglerne i lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ikke anvendelse på en pro rata-ydelse.
2.
Antikumulationsreglerne finder kun anvendelse på en national ydelse, såfremt det drejer sig om
a)
en ydelse, hvis størrelse er uafhængig af forsikringsperiodernes længde, eller
b)
en ydelse, hvis størrelse fastsættes på grundlag af en fiktiv periode, der anses for at være tilbagelagt mellem tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden og et senere tidspunkt, når der samtidig består ret til en sådan ydelse, og
i)
enten en ydelse af samme art, medmindre Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har indgået aftale om ikke at medregne samme fiktive periode mere end én gang, eller
ii)
en ydelse som omhandlet i litra a) ovenfor.
De ydelser og aftaler, der er omhandlet i litra a) og b), er opført i bilag SSC-3.
ARTIKEL SSC.48
Samtidig ret til ydelser af forskellig art
1.
Såfremt det på grund af udbetaling af ydelser af forskellig art eller anden indtægt er nødvendigt at anvende antikumulationsreglerne i lovgivningen i både Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, fordi der er tale om:
a)
to eller flere nationale ydelser, skal de kompetente institutioner dividere ydelsen eller ydelserne eller en anden indtægt, som er blevet medregnet, med antallet af ydelser, som er omfattet af de nævnte regler. Anvendelsen af dette litra kan dog ikke fratage den pågældende dennes status som pensionist i forbindelse med anvendelse af de andre kapitler i dette afsnit på de betingelser og efter de procedurer, som er fastlagt i bilaget til protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger
b)
en eller flere pro rata-ydelser, skal de kompetente institutioner med henblik på anvendelsen af antikumulationsreglerne medregne ydelsen eller ydelserne eller andre indtægter samt alle andre bestanddele svarende til forholdet mellem de forsikringsperioder, der er taget i betragtning ved den i artikel SSC.45, stk. 1, litra b), nr. ii), omhandlede beregning
c)
en eller flere nationale ydelser og en eller flere pro rata-ydelser, skal de kompetente institutioner lade litra a) finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår nationale ydelser og lade litra b) finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår pro rata-ydelser.
2.
Den kompetente institution foretager ikke deling af nationale ydelser, hvis den for institutionen gældende lovgivning indeholder bestemmelser om, at ydelser af forskellig art eller anden indtægt samt alle andre bestanddele skal medregnes med et beløb svarende til forholdet mellem de i artikel SSC.45, stk. 1, litra b), nr. ii), omhandlede forsikringsperioder.
3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, såfremt det i lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er fastsat, at der ikke opstår ret til ydelser i de tilfælde, hvor den pågældende får udbetalt en ydelse af anden art efter lovgivningen i henholdsvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien eller har andre indtægter.
ARTIKEL SSC.49
Supplerende bestemmelser om beregning af ydelser
1.
Ved beregningen af de i artikel SSC.45, stk. 1, litra b), omhandlede teoretiske beløb og pro rata-beløb gælder følgende regler:
a)
Såfremt den samlede længde af de forsikringsperioder, der efter lovgivningen i både Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er tilbagelagt forud for forsikringsbegivenhedens indtræden, overstiger den længste forsikringstid, der kræves efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar for at opnå fuld ydelse, skal den kompetente institution i Kongeriget Spanien, hvor Kongeriget Spanien er kompetent, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, medregne denne forsikringstid i stedet for den samlede længde af de tilbagelagte perioder; denne beregningsmetode må ikke føre til, at den pågældende institution skal udrede et større ydelsesbeløb end størrelsen af den fulde ydelse, der er fastsat i den for denne institution gældende lovgivning. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på ydelser, hvis størrelse er uafhængig af forsikringsperiodernes længde
b)
proceduren for medregning af sammenfaldende perioder findes i bilaget til protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger
c)
såfremt det i lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er fastsat, at ydelserne beregnes på grundlag af gennemsnitlige, forholdsmæssige, faste eller fiktive indtægter, bidrag, bidragsbaser, tillæg, indtjening, andre beløb eller en kombination af flere af disse, skal den kompetente institution:
i)
fastsætte beregningsgrundlaget for ydelserne udelukkende på grundlag af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning
ii)
med henblik på fastsættelsen af det beløb, der skal beregnes på grundlag af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i enten Kongeriget Spanien, Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent, anvende de samme bestanddele, der er fastsat eller konstateret for de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning, om nødvendigt i overensstemmelse med procedurerne i bilag SSC-4 for Kongeriget Spanien eller for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
d)
i tilfælde af, at litra c) ikke kan anvendes, fordi ydelsen efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal beregnes på grundlag af andre elementer end forsikringsperioder, der ikke er knyttet til tid, tager den kompetente institution for den enkelte forsikrings, der er tilbagelagt efter lovgivningen i enten Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent, hensyn til størrelsen af den indtjente kapital, den kapital, der betragtes som indtjent, eller andre elementer til beregningen efter den lovgivning, som institutionen forvalter, divideret med de tilsvarende tidsenheder i den pågældende pensionsordning.
2.
Bestemmelserne i lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar om regulering af de bestanddele, der er indgået i beregningen af ydelserne, finder i givet fald anvendelse på bestanddele, som den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal tage hensyn til i overensstemmelse med stk. 1, i forbindelse med de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent.
ARTIKEL SSC.50
Forsikringsperioder på under et år
1.
Uanset artikel SSC.45, stk. 1, litra b), er en institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ikke forpligtet til at tilkende ydelser på grundlag af perioder, der er tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning, og som skal tages i betragtning ved forsikringsbegivenhedens indtræden, såfremt
a)
de omtalte perioder sammenlagt er på under ét år, og
b)
der ikke alene på grundlag af disse perioder består ret til ydelser efter denne lovgivning. I denne artikel forstås ved "perioder" alle forsikrings- eller beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, som enten kvalificerer til eller direkte øger den pågældende ydelse.
2.
Den kompetente institution i både Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal medregne de i stk. 1 nævnte perioder, jf. artikel SSC.45, stk. 1, litra b) nr. i).
3.
Såfremt anvendelsen af stk. 1 ville medføre, at alle institutioner i både Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar blev fritaget for pligten til udrede ydelser, skal ydelserne tilkendes alene i henhold til lovgivningen i enten Kongeriget Spanien, hvis den pågældende senest har opfyldt betingelserne i Kongeriget Spaniens lovgivning, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis den pågældende senest har opfyldt betingelserne i lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, som om samtlige forsikringsperioder, der er tilbagelagt og medregnet efter artikel SSC.7 og artikel SSC.44, stk. 1 og 2, har været tilbagelagt efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
4.
Denne artikel finder ikke anvendelse på de ordninger, der er anført i bilag SSC-2.
ARTIKEL SSC.51
Ydelse af tillæg
1.
En person, der modtager ydelser i henhold til dette kapitel, kan ikke i hverken Kongeriget Spanien, når Kongeriget Spanien er bopælsstedet, og der skal udredes ydelser i henhold til Kongeriget Spaniens lovgivning, eller Gibraltar, når Gibraltar er bopælsstedet, og der skal udredes ydelser i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, få tilkendt et beløb, der er lavere end den minimumsydelse, som for en forsikringsperiode svarende til samtlige perioder, der efter bestemmelserne i dette kapitel er taget i betragtning ved ydelsens fastsættelse, er fastsat i bopælsstedets lovgivning, og efter hvilken den pågældende har ret til ydelser.
2.
Den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal gennem hele det tidsrum, hvor den pågældende er bosat i henholdsvis Kongeriget Spanien eller Gibraltar, udbetale denne et tillæg svarende til forskellen mellem summen af de ydelser, der tilkommer den pågældende efter dette kapitel, og størrelsen af minimumsydelsen.
ARTIKEL SSC.52
Regulering og fornyet beregning af ydelser
1.
Såfremt metoden for fastsættelse eller reglerne for beregning af ydelser ændres i medfør af lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller såfremt der sker en relevant ændring i den pågældendes personlige situation, der efter denne lovgivning resulterer i en justering af ydelsen, foretages der en fornyet beregning i medfør af artikel SSC.45.
2.
Såfremt ydelserne i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ændres med en procentdel eller et bestemt beløb som følge af stigninger i leveomkostningerne, ændringer i indtægtsniveauet eller andre forhold, som giver anledning til regulering, finder en sådan procentsats eller et sådant bestemt beløb dog direkte anvendelse på de ydelser, der er fastsat efter artikel SSC.45, uden at der skal foretages fornyet beregning.
ARTIKEL SSC.53
Særlige bestemmelser for tjenestemænd
1.
Artikel SSC.7, artikel SSC.43, artikel SSC.44, stk. 3, samt artikel SSC.45 til SSC.52 finder tilsvarende anvendelse på personer, der er omfattet af en særlig ordning for tjenestemænd.
2.
Såfremt erhvervelse, fortabelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter en særordning for tjenestemænd i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er betinget af, at samtlige forsikringsperioder er tilbagelagt efter en eller flere særordninger for tjenestemænd i Kongeriget Spanien eller Gibraltar eller efter ordninger, som efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar anses for ligestillet med sådanne perioder, medregner den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar dog udelukkende de perioder, der kan anerkendes efter den for denne institution gældende lovgivning. Såfremt den pågældende på grundlag af de således tilbagelagte perioder ikke opfylder betingelserne for at modtage disse ydelser, medregnes disse perioder ved tilkendelse af ydelser efter den almindelige ordning eller, hvis en sådan ordning ikke findes, efter ordningen for arbejdstagere eller funktionærer, alt efter omstændighederne.
3.
Når ydelserne efter en særordning for tjenestemænd i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar beregnes på grundlag af det senest udbetalte vederlag eller de vederlag, der er oppebåret i løbet af en referenceperiode, tager den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ved beregningen udelukkende hensyn til det behørigt fremskrevne vederlag, der er oppebåret i den eller de perioder, hvor den pågældende var omfattet af denne lovgivning.
KAPITEL 6
ARBEJDSLØSHEDSYDELSER
ARTIKEL SSC.54
Særlige bestemmelser om sammenlægning af forsikringsperioder,
beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed
1.
Den kompetente institution i enten Kongeriget Spanien, når erhvervelse, bevarelse, generhvervelse eller varighed af retten til ydelser i henhold til Kongeriget Spaniens lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt enten forsikringsperioder eller beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når erhvervelse, bevarelse, generhvervelse eller varighed af retten til ydelser i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er betinget af, at der er tilbagelagt enten forsikringsperioder eller beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, skal i fornødent omfang medregne forsikringsperioder eller beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt efter lovgivningen i henholdsvis Det Forenede Kongeriges for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien, eller som om det drejer sig om perioder, der er blevet tilbagelagt efter den for institutionen gældende lovgivning.
Når retten til ydelser i henhold til gældende lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder eller beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, medregnes sådanne perioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, dog kun, hvis disse perioder ville være blevet anset for forsikringsperioder, hvis de var blevet tilbagelagt efter gældende lovgivning.
2.
Anvendelsen af stk. 1 er betinget af, at den pågældende senest, efter bestemmelserne i den lovgivning i henhold til hvilken der ansøges om ydelser, har tilbagelagt:
a)
forsikringsperioder, hvis denne lovgivning kræver forsikringsperioder
b)
beskæftigelsesperioder, hvis denne lovgivning kræver beskæftigelsesperioder
c)
perioder med selvstændig virksomhed, hvis denne lovgivning kræver perioder med selvstændig virksomhed.
ARTIKEL SSC.55
Beregning af ydelser ved arbejdsløshed
1.
Når beregningen af arbejdsløshedsydelserne er baseret på størrelsen af den pågældendes tidligere løn- eller erhvervsindtægt, tager Kongeriget Spanien, hvor Kongeriget Spanien er kompetent, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, hensyn til den løn eller erhvervsmæssige indkomst, som den pågældende har oppebåret udelukkende på grundlag af sin seneste lønnede beskæftigelse eller selvstændige virksomhed i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, som er kompetent.
2.
Hvis Kongeriget Spanien er kompetent, og den lovgivning, der anvendes af Kongeriget Spanien, fastsætter en specifik referenceperiode for fastsættelsen af den løn eller erhvervsindtægt, der anvendes til at beregne ydelsens størrelse, og den pågældende person i hele eller en del af denne referenceperiode har været omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, tager Kongeriget Spanien kun hensyn til den løn- eller erhvervsindtægt, han har oppebåret under sin seneste beskæftigelse eller selvstændige virksomhed i henhold til denne lovgivning. Hvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, og den lovgivning, der anvendes af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, fastsætter en specifik referenceperiode for fastsættelsen af den løn eller erhvervsindtægt, der anvendes til at beregne ydelsens størrelse, og den pågældende person i hele eller en del af denne referenceperiode har været omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien, tager Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kun hensyn til den løn- eller erhvervsindtægt, han har oppebåret under sin seneste beskæftigelse eller selvstændige virksomhed i henhold til denne lovgivning.
ARTIKEL SSC.56
Arbejdsløse, der var bosat i Kongeriget Spanien,
når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent,
eller i Gibraltar, når Kongeriget Spanien er kompetent
1.
Personer, der bliver helt, delvis eller periodisk arbejdsløse og under deres seneste beskæftigelse eller selvstændige virksomhed i Gibraltar var bosat i Kongeriget Spanien, og som vedbliver at være bosat i Kongeriget Spanien, skal stille sig til rådighed for arbejdsformidlingen i Gibraltar. De modtager ydelser efter Gibraltars lovgivning, som om de var bosat der. Disse ydelser udredes af institutionen i Gibraltar.
Personer, der bliver fuldtidsledige, deltidsledige eller periodisk arbejdsløse og under deres seneste beskæftigelse eller selvstændige virksomhed i Kongeriget Spanien var bosat i Gibraltar, og som vedbliver at være bosat i Gibraltar, skal stille sig til rådighed for arbejdsformidlingen i Kongeriget Spanien. De modtager ydelser efter Kongeriget Spaniens lovgivning, som om de var bosat der. Disse ydelser udredes af institutionen i Kongeriget Spanien.
Arbejdsløshedsydelser kan udbetales som et engangsbeløb.
2.
Fuldtidsledige kan som et supplerende skridt stille sig til rådighed for den kompetente arbejdsformidling i Kongeriget Spanien, hvis de er bosat i Kongeriget Spanien, eller Gibraltar, hvis de er bosat i Gibraltar.
Fuldtidsledige, der har udøvet deres seneste beskæftigelse eller selvstændige virksomhed i Gibraltar og er bosat i Kongeriget Spanien, eller som har udøvet deres seneste beskæftigelse eller selvstændige virksomhed i Kongeriget Spanien og er bosat i Gibraltar, kan desuden ansøge om eventuelle supplerende arbejdsløshedsydelser, der kan opnås i henhold til spansk lovgivning, som om de havde været omfattet af denne lovgivning i deres seneste beskæftigelsesperiode, eller i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, som om de havde været omfattet af denne lovgivning i deres seneste beskæftigelsesperiode.
3.
De i stk. 2 omhandlede personer, der er registreret som arbejdssøgende ved den kompetente arbejdsformidling i Kongeriget Spanien, hvis de er bosat i Kongeriget Spanien, eller Gibraltar, hvis de er bosat i Gibraltar, er underlagt den kontrolprocedure, der er tilrettelagt i enten Kongeriget Spanien eller Gibraltar, alt efter omstændighederne, og skal overholde de betingelser, der er fastsat i den lovgivning, der gælder i Kongeriget Spanien, hvis de er bosat i Kongeriget Spanien, eller Gibraltar, hvis de er bosat i Gibraltar. For så vidt den pågældende person fortsat er registreret som arbejdssøgende på det sted, hvor vedkommende senest udøvede sin virksomhed, skal vedkommende overholde de gældende forpligtelser.
4.
Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar vedtager de nødvendige ordninger til gennemførelse af denne artikel, navnlig med hensyn til udbetaling af éngangsbeløb, hvor det er relevant, samt ordningerne for udveksling af oplysninger, samarbejde og gensidig bistand mellem institutionerne og tjenesterne i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
Med hensyn til udveksling af oplysninger, dokumentation for forsikringsperioder og ydelser vil den kompetente institution på beskæftigelsesstedet forestå dette effektivt og uden unødig forsinkelse for ikke at påvirke anerkendelse, opretholdelse, midlertidig inddragelse, ophør eller genoptagelse af ydelserne.
KAPITEL 7
EFTERLØN
ARTIKEL SSC.57
Ydelser
Når retten til efterløn i henhold til gældende lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, beskæftigelsesperioder, finder bestemmelserne i artikel SSC.7 ikke anvendelse.
KAPITEL 8
FAMILIEYDELSER
ARTIKEL SSC.58
Familiemedlemmer, der er bosat i Kongeriget Spanien eller Gibraltar
1.
En person, der er omfattet af denne protokol, har ret til familieydelser i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien, når Kongeriget Spanien er kompetent, herunder for de af deres familiemedlemmer, der er bosat i Gibraltar, som om de var bosat i Kongeriget Spanien.
2.
En person, der er omfattet af denne protokol, har ret til familieydelser i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, herunder for de af deres familiemedlemmer, der er bosat i Kongeriget Spanien, som om de var bosat i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
3.
Pensionister, der er bosat enten i Kongeriget Spanien eller i Gibraltar, har for de af deres familiemedlemmer, der er bosat i henholdsvis Gibraltar eller Kongeriget Spanien, ret til familieydelser efter den lovgivning, der anvendes af den institution, som er kompetent med hensyn til deres pension.
ARTIKEL SSC.59
Prioriteringsregler i tilfælde af samtidig ret til flere ydelser
1.
Såfremt der i løbet af samme periode og for de samme familiemedlemmer er fastsat ydelser i henhold til lovgivningen i både Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, gælder følgende prioriteringsregler:
a)
For så vidt angår ydelser, der skal udredes af både Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på et andet grundlag, er prioriteringsrækkefølgen som følger: først ret til ydelser i kraft af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, derefter ret til ydelser i kraft af modtagelse af en pension eller en rente og endelig ret til ydelser i kraft af bopælen.
b)
For så vidt angår ydelser, der skal udredes af både Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på samme grundlag, fastsættes prioriteringsrækkefølgen ved henvisning til følgende subsidiære kriterier:
i)
hvis der er tale om ret til ydelser i kraft af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed: børnenes bopæl, når der dér udøves en sådan beskæftigelse, og subsidiært i givet fald det højeste af de ydelsesbeløb, der følger af de pågældende lovgivninger. I sidstnævnte tilfælde fordeles udgifterne til ydelserne efter kriterierne i bilaget til protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger
ii)
hvis der er tale om ret til ydelser i kraft af modtagelse af en pension eller en rente: børnenes bopæl, når der udbetales en pension i henhold til denne lovgivning, og subsidiært i givet fald den længste af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til de pågældende lovgivninger.
2.
I tilfælde af samtidig ret til ydelser tilkendes familieydelser i overensstemmelse med den lovgivning, der er udpeget som prioriteret efter stk. 1. Rettigheder til familieydelser, der skal udbetales i henhold til anden modstridende lovgivning, stilles i bero op til det beløb, der er fastsat i førstnævnte medlemsstats lovgivning, og et forskelsbetinget supplement udredes om fornødent for den del, der overstiger dette beløb. Et sådant forskelsbetinget supplement er imidlertid ikke nødvendigt, når retten til de pågældende ydelser udelukkende er baseret på bopæl.
3.
Hvis der i henhold til artikel SSC.57 indgives en ansøgning om familieydelser til den kompetente institution enten i Kongeriget Spanien, hvis lovgivning finder anvendelse, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis lovgivning finder anvendelse, men ikke efter prioritet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og 2:
a)
skal denne institution videresende ansøgningen til den kompetente institution i enten Kongeriget Spanien, hvis lovgivning finder prioriteret anvendelse, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis lovgivning finder prioriteret anvendelse, underrette den pågældende person og, uden at dette berører bestemmelserne i bilaget om foreløbig fastsættelse af ydelser, om nødvendigt udrede det forskelsbetingede supplement, der er nævnt i stk. 2
b)
skal den kompetente institution i enten Kongeriget Spanien, hvis lovgivning finder prioriteret anvendelse, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis lovgivning finder prioriteret anvendelse, behandle denne ansøgning, som om den var indgivet direkte til den selv, og den dato, hvor en sådan ansøgning blev indgivet til den første institution, anses for at være datoen for dens indgivelse til den institution, der har prioritet.
ARTIKEL SSC.60
Udbetaling af ydelser
I tilfælde af, at den person, til hvem familieydelser skal udbetales, ikke anvender dem til familiemedlemmernes underhold, skal den kompetente institution efter anmodning fra og gennem institutionen på det sted i enten Kongeriget Spanien eller Gibraltar, hvor familiemedlemmerne har deres bopæl, eller den institution eller det organ, der er udpeget hertil af den kompetente myndighed på bopælsstedet i enten Kongeriget Spanien eller Gibraltar, udbetale disse ydelser med frigørende virkning til den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsørger familiemedlemmerne.
ARTIKEL SSC.61
Supplerende bestemmelser
1.
Såfremt der i henhold til den lovgivning, der er udpeget i medfør af artikel SSC.57 og SSC.58, ikke er erhvervet ret til udbetaling af supplerende eller særlige familieydelser til forældreløse børn, udbetales sådanne ydelser automatisk og i tillæg til andre familieydelser, hvortil der er erhvervet ret efter ovennævnte lovgivning, enten i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien, såfremt den afdøde arbejdstager for de længste perioder har været omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, såfremt den afdøde arbejdstager for de længste perioder har været omfattet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige, for så vidt angår Gibraltar, såfremt retten er erhvervet i henhold til denne lovgivning. Hvis der ikke er erhvervet nogen ret i henhold til denne lovgivning, undersøges betingelserne for erhvervelse af en sådan ret i henhold til enten Kongeriget Spaniens lovgivning, såfremt der ikke er erhvervet nogen ret i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, såfremt der ikke er erhvervet nogen ret i henhold til Kongeriget Spaniens lovgivning, og ydelserne udredes i rækkefølge efter aftagende længde af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til enten Kongeriget Spaniens lovgivning, såfremt der ikke er erhvervet nogen ret i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, såfremt der ikke er erhvervet nogen ret i henhold til Kongeriget Spaniens lovgivning.
2.
Ydelser, der udbetales i form af pension eller rente eller tillæg til pension eller rente, tilkendes og beregnes efter kapitel 5.
AFSNIT IV
FORSKELLIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL SSC.62
Samarbejde
1.
De kompetente myndigheder i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar underretter Specialudvalget om Bevægelighed for Personer om enhver ændring af deres lovgivning for så vidt angår de sociale sikringsgrene, der er omfattet af artikel SSC.4, som er relevante for eller kan påvirke gennemførelsen af denne protokol.
2.
Medmindre der i henhold til denne protokol skal gives meddelelse om sådanne oplysninger til Specialudvalget om Bevægelighed for Personer, meddeler de kompetente myndigheder i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar hinanden de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne protokol, og som ikke er meddelt i henhold til stk. 1 , og som er relevante for denne protokols gennemførelse.
3.
Myndighederne og institutionerne i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar yder med henblik på gennemførelsen af denne protokol hinanden bistand, som om det drejede sig om gennemførelsen af deres egen lovgivning. Den gensidige administrative bistand ydes i princippet vederlagsfrit af disse myndigheder og institutioner. Specialudvalget om Bevægelighed for Personer fastlægger dog arten af de refusionsberettigede udgifter og de tærskler, som udløser refusion.
4.
Myndighederne og institutionerne i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse forhandle direkte med hinanden samt med de pågældende personer eller deres repræsentanter.
5.
De institutioner og personer, der er omfattet af denne protokol, har en gensidig forpligtelse til oplysning og samarbejde med henblik på at sikre, at denne protokol gennemføres korrekt. I en administrativ ordning mellem de direkte involverede myndigheder i både Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår Gibraltar fastlægges de midler og procedurer, der skal anvendes til at opfylde forpligtelsen til at samarbejde om udstedelse af dokumentation, udveksling af oplysninger, bilæggelse af konflikter samt forelæggelse og betaling af fordringer
Institutionerne besvarer i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik alle forespørgsler inden for en rimelig frist og giver i den forbindelse de berørte personer alle oplysninger, der er nødvendige for at udøve deres rettigheder i henhold til denne protokol.
De pågældende skal hurtigst muligt underrette de kompetente institutioner i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar samt bopælsstedets institutioner om enhver ændring i deres personlige forhold eller familiemæssige situation, der har betydning for deres ret til ydelser ifølge denne protokol.
6.
Manglende opfyldelse af den i stk. 5, tredje afsnit, nævnte oplysningspligt kan give anledning til foranstaltninger i henhold til den nationale lovgivning, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Disse foranstaltninger skal ikke desto mindre svare til dem, der finder anvendelse i lignende situationer, der henhører under national lovgivning, ligesom de ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der er tillagt de berørte ved denne protokol.
7.
I tilfælde af vanskeligheder ved fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol, som kan bringe rettighederne for en person, der er omfattet af protokollen, i fare, kontakter den kompetente institution eller bopælsstedets institution institutionen eller institutionerne i Kongeriget Spanien, hvor Kongeriget Spanien er berørt, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er berørt. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for en rimelig frist, kan en part anmode om konsultationer inden for rammerne af Specialudvalget om Bevægelighed for Personer.
8.
Myndighederne, institutionerne og domstolene i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan ikke afvise ansøgninger eller andre dokumenter, der indgives til dem, med den begrundelse, at de er affattet på et af Unionens officielle sprog, herunder på engelsk.
ARTIKEL SSC.63
Databehandling
1.
Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar vil gradvis anvende nye teknologier i forbindelse med udveksling, adgang til og behandling af de data, der er nødvendige for denne protokols anvendelse.
2.
Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har hver især ansvar for forvaltningen af deres egen del af databehandlingstjenesterne.
3.
Et elektronisk dokument, som fremsendes eller udstedes af en institution i overensstemmelse med denne protokol, bilaget til protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger og den administrative ordning, kan ikke afvises af nogen myndighed eller institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar med den begrundelse, at det er blevet modtaget elektronisk, når modtagerinstitutionen har erklæret sig rede til at modtage elektroniske dokumenter. Gengivelse eller registrering af sådanne dokumenter betragtes som værende en korrekt gengivelse af det originale dokument eller registrering af de data, det vedrører, medmindre det modsatte bevises.
4.
Et elektronisk dokument anses for gyldigt, hvis det computersystem, hvori dokumentet er registreret, indeholder de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre enhver ændring, videregivelse eller uautoriseret adgang til registreringen. Det skal til enhver tid være muligt at gengive de registrerede data i en umiddelbart læselig form.
ARTIKEL SSC.64
Fritagelser
1.
Enhver i lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar fastsat fritagelse for eller nedsættelse af afgifter, stempel-, rets- eller registreringsgebyrer for attester og dokumenter, der ved anvendelse af lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal fremlægges, udvides til også at omfatte tilsvarende akter og dokumenter, der skal fremlægges ved anvendelse af denne protokol eller lovgivningen i Kongeriget Spanien, når fritagelsen ydes i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når fritagelsen ydes i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien.
2.
Alle erklæringer, dokumenter og attester af enhver art, der skal fremlægges i forbindelse med anvendelsen af denne protokol, er fritaget for legalisering af diplomatiske eller konsulære myndigheder.
ARTIKEL SSC.65
Begæringer, erklæringer, klage eller sagsanlæg
Begæringer, erklæringer, klager eller sagsanlæg, der i medfør af lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, der skal indgives til en myndighed, en institution eller en domstol i henholdsvis Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar inden en bestemt frist, anses for rettidigt indgivet, såfremt de inden for samme frist er indgivet til en tilsvarende myndighed, institution eller domstol i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. I så fald skal den myndighed, institution eller domstol, der har modtaget nævnte begæringer, erklæringer eller klager, straks oversende dem, enten direkte eller gennem de kompetente myndigheder i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, til den berørte kompetente myndighed, institution eller domstol. Datoen for indgivelse af disse begæringer, erklæringer, klage eller sagsanlæg til en myndighed, institution eller domstol i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar anses for at være datoen for deres indgivelse til den kompetente myndighed, institution eller domstol, der skal behandle dem.
ARTIKEL SSC.66
Lægeundersøgelser
1.
De i lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar foreskrevne lægeundersøgelser kan på den kompetente institutions begæring foretages på Kongeriget Spaniens eller Gibraltars område af institutionen på det sted, hvor modtageren af ydelsen har ophold eller bopæl, på de vilkår, der er fastsat i bilaget til protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger.
2.
Lægeundersøgelser, der foretages på de i stk. 1 fastsatte vilkår, anses for foretaget på Kongeriget Spaniens eller Gibraltars område.
ARTIKEL SSC.67
Inddrivelse af bidrag og tilbagesøgning af ydelser
1.
Skyldige bidrag til institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan inddrives, og ydelser, der med urette er blevet udbetalt af en i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, kan tilbagesøges i Kongeriget Spanien eller Gibraltar efter gældende procedurer og med de garantier og fortrinsrettigheder, som gælder for inddrivelse af skyldige bidrag og tilbagesøgning af ydelser, der med urette er blevet udbetalt af den tilsvarende institution i sidstnævnte.
2.
Retskraftige afgørelser fra domstole og administrative myndigheder om inddrivelse af bidrag, renter og alle andre omkostninger eller tilbagesøgning af uberettigede ydelser i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar anerkendes og fuldbyrdes efter anmodning fra den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Gibraltar inden for rammerne af og i overensstemmelse med lovbestemte procedurer og andre procedurer, der finder anvendelse på tilsvarende afgørelser i denne stat. Sådanne afgørelser erklæres retskraftige i Kongeriget Spanien eller Gibraltar, såfremt det kræves i lovgivningen og andre procedurer i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
3.
Ved tvangsfuldbyrdelse samt i konkurs- og akkordforhandlinger har krav, som en institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har, i Kongeriget Spanien, i tilfælde af krav hos en institution i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller Gibraltar, i tilfælde af krav hos en institution i Kongeriget Spanien, samme fortrinsrettigheder, som tilsvarende krav ville have i henhold til sidstnævntes lovgivning.
4.
Proceduren for gennemførelse af denne artikel, herunder også vedrørende de omkostninger, der skal refunderes, fastsættes ved bilaget til protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller om fornødent, og som et supplement, ved administrative ordninger mellem Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL SSC.68
Institutioners krav
1.
Såfremt en person modtager ydelser efter lovgivningen i enten Kongeriget Spanien for en skade, der skyldes en begivenhed indtruffet i Gibraltar, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar for en skade, der skyldes en begivenhed indtruffet i Kongeriget Spanien, gælder følgende regler for den forpligtede institutions eventuelle krav over for en erstatningspligtig tredjemand:
a)
når den forpligtede institution efter den for denne institution gældende lovgivning er indtrådt i de krav, som modtageren har over for tredjemand, skal enhver stat anerkende denne indtræden b) når den forpligtede institution har et selvstændigt krav over for tredjemand, skal Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar anerkende dette krav.
b)
når den forpligtede institution har et selvstændigt krav over for tredjemand, skal Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar anerkende dette krav.
2.
Såfremt en person modtager ydelser i medfør af lovgivningen i enten Kongeriget Spanien for en skade, der skyldes en begivenhed indtruffet i Gibraltar, eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar for en skade, der er skyldes en begivenhed indtruffet i Kongeriget Spanien, gælder de regler i den nævnte lovgivning, som bestemmer, i hvilke tilfælde arbejdsgivere eller de af dem beskæftigede arbejdstagere er fritaget for civilretligt ansvar, i forhold til den pågældende person eller til den kompetente institution.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på den forpligtede institutions eventuelle krav over for arbejdsgivere eller de af dem beskæftigede arbejdstagere, i de tilfælde, hvor det ikke kan udelukkes, at de pågældende er erstatningspligtige.
3.
Hvis Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller deres kompetente myndigheder i henhold til artikel SSC.27, stk. 3, eller artikel 33, stk. 2, har indgået aftale om afkald på refusion, eller når refusionen er uafhængig af størrelsen af de ydelser, der faktisk er udredt, gælder følgende regler om eventuelle krav over for en erstatningspligtig tredjemand:
a)
Såfremt institutionen i Kongeriget Spanien, når bopæls- eller opholdsstedet er i Kongeriget Spanien, eller i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når bopæls- eller opholdsstedet er i Gibraltar, tilkender en person ydelser for en skade, der er indtrådt på den pågældende stats område, kan denne institution i henhold til den for institutionen gældende lovgivning indtræde i krav eller gøre et selvstændigt krav gældende over for en erstatningspligtig tredjemand.
b)
Ved anvendelsen af litra a):
i)
betragtes ydelsesmodtageren som forsikret af institutionen på bopæls- eller opholdsstedet, og
ii)
denne institution anses for at være den institution, som det påhviler at udrede ydelsen.
c)
Stk. 1 og 2 finder fortsat anvendelse på ydelser, der ikke er omfattet af aftalen om afkald på refusion eller af en refusion, der er uafhængig af størrelsen af de ydelser, der faktisk er udredt.
ARTIKEL SSC.69
Gennemførelse af lovgivningen
Særlige gennemførelsesbestemmelser til den lovgivning, der finder anvendelse i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, er omhandlet i bilag SSC-4.
AFSNIT V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL SSC.70
Beskyttelse af individets rettigheder
1.
Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer i overensstemmelse med deres nationale retsorden, at bestemmelserne i protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger har retskraft, enten direkte eller gennem national lovgivning, hvorved disse bestemmelser gennemføres, således at juridiske eller fysiske personer kan påberåbe sig disse bestemmelser ved nationale retsinstanser og administrative myndigheder.
2.
Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar sikrer, at juridiske og fysiske personer har mulighed for effektivt at beskytte deres rettigheder i henhold til denne protokol, f.eks. muligheden for at indgive klager til administrative organer eller for at anlægge sag ved en kompetent ret inden for rammerne af en egnet retslig procedure med henblik på at søge passende og rettidig oprejsning.
ARTIKEL SSC.71
Overgangsbestemmelse
1.
Denne protokol begrunder ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for datoen for dens anvendelse.
2.
Enhver forsikringsperiode og i givet fald enhver beskæftigelsesperiode eller periode med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar forud for datoen for denne protokols anvendelse, skal tages i betragtning ved afgørelsen af ret til ydelser efter denne protokol.
3.
Rettigheder erhverves i medfør af denne protokol, selv om de vedrører en begivenhed, der er indtruffet forud for datoen for dens anvendelse, jf. dog stk. 1.
4.
Enhver ydelse, som på grund af den pågældendes nationalitet eller bopæl ikke er blevet tildelt eller er blevet stillet i bero, skal efter den pågældendes anmodning tildeles eller udbetales på ny fra datoen for denne protokols anvendelse, medmindre tidligere anerkendte rettigheder til ydelser har givet anledning til udbetaling af et éngangsbeløb.
5.
De rettigheder, der tilkommer en person, som før datoen for denne protokols anvendelse i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar har fået tilkendt pension, kan efter anmodning fra den pågældende person tages op til revision under hensyntagen til denne protokol.
6.
Såfremt den i stk. 4 eller 5 omhandlede anmodning fremsættes inden for to år efter datoen for denne protokols anvendelse, erhverves rettigheder i henhold til denne protokol med virkning fra den pågældende dato, og lovgivningen om fortabelse eller forældelse af rettigheder i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvem der er berørt, kan ikke gøres gældende over for de pågældende personer.
7.
Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 4 eller 5 fremsættes efter udløbet af to år efter datoen for denne protokols anvendelse, erhverves rettigheder, som ikke er fortabt eller forældet med virkning fra datoen for anmodningens fremsættelse, medmindre der efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvem der er berørt, gælder mere fordelagtige regler.
ARTIKEL SSC.72
Ændringer
Specialudvalget om Bevægelighed for Personer kan ændre bilagene og tillæggene til denne protokol.
________________
BILAG 32
FORSKUD PÅ UNDERHOLDSBIDRAG
OG SÆRLIGE FØDSELS- OG ADOPTIONSYDELSER
SOM OMHANDLET I ARTIKEL SSC.1, STK. 29
I.
Forskud på underholdsbidrag
KONGERIGET SPANIEN
Forskud på underholdsbidrag i henhold til kongeligt dekret 1618/2007 af 7. december 2007.
DET FORENEDE KONGERIGE FOR SÅ VIDT ANGÅR GIBRALTAR
Ikke relevant.
II.
Særlige fødsels- og adoptionsydelser
KONGERIGET SPANIEN
Ikke relevant.
DET FORENEDE KONGERIGE FOR SÅ VIDT ANGÅR GIBRALTAR
Moderskabsydelse i henhold til paragraf 11 i Gibraltars lov om social sikring (forsikring) af 1955 (Gibraltar Social Security (Insurance) Act 1955).
________________
BILAG 33
TILFÆLDE, HVOR PRO RATA-BEREGNINGEN
UNDLADES ELLER IKKE FINDER ANVENDELSE,
SOM OMHANDLET ARTIKEL SSC.45
Del 1
Tilfælde, hvor pro rata-beregningen undlades eller ikke finder anvendelse
i medfør af protokollens artikel 45, stk. 4
KONGERIGET SPANIEN
Ikke relevant.
DET FORENEDE KONGERIGE FOR SÅ VIDT ANGÅR GIBRALTAR
Ikke relevant.
Del 2
Tilfælde, hvor SSC.45, stk. 5 i protokollen finder anvendelse
KONGERIGET SPANIEN
Ikke relevant.
DET FORENEDE KONGERIGE FOR SÅ VIDT ANGÅR GIBRALTAR
Ikke relevant.
________________
BILAG 34
YDELSER OG AFTALER,
DER GIVER MULIGHED FOR ANVENDELSE AF ARTIKEL SSC.47
I.
De i protokollens artikel SSC.47, stk. 2, litra a), omhandlede ydelser, hvis størrelse ikke afhænger af forsikrings- eller bopælsperiodernes længde.
KONGERIGET SPANIEN
Efterladtepensioner, der tilkendes i henhold til den almindelige ordning og særordninger, med undtagelse af den særlige ordning for tjenestemænd
DET FORENEDE KONGERIGE FOR SÅ VIDT ANGÅR GIBRALTAR
Efterindtægt til efterladte, tilskud til efterladte med børn samt efterladtepension i henhold til Gibraltar Social Security (Open Long-Term Benefits Scheme) Act 1997 og Gibraltar Social Security (Closed Long-Term Benefits and Scheme) Act 1996.
Invalidepension og udbetaling ved dødsfald i henhold til Gibraltar Social Security (Employment Injuries Insurance) Act 1952.
II.
De i protokollens artikel SSC.47, stk. 2, litra b), omhandlede ydelser, hvis størrelse afhænger af en fiktiv periode, der anses for tilbagelagt mellem tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden og et senere tidspunkt
KONGERIGET SPANIEN
Ikke relevant.
DET FORENEDE KONGERIGE FOR SÅ VIDT ANGÅR GIBRALTAR
Ikke relevant.
III.
De i protokollens artikel SSC.47, stk. 2, litra b), nr. i), omhandlede aftaler om ikke at medregne samme fiktive periode mere end én gang:
Der er ikke indgået sådanne aftaler.
_________________
BILAG 35
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE ANVENDELSEN
AF LOVGIVNINGEN I DET FORENEDE KONGERIGE
FOR SÅ VIDT ANGÅR GIBRALTAR ELLER I SPANIEN
(Artikel SSC.44, stk. 3, artikel SSC.49, stk. 1, og artikel SSC.69)
(Svarer til bilag XI til forordning (EF) nr. 883/2004)
KONGERIGET SPANIEN
1.
Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne protokols artikel SSC.45, stk. 1, litra b), nr. i), vil de år, som arbejdstageren mangler for at kunne nå den pensionsgivende eller obligatoriske pensionsalder som fastsat i artikel 31, punkt 4, i den konsoliderede udgave af loven om statspensioner (Ley de Clases Pasivas del Estado), kun blive medregnet som egentlige tjenesteår for staten, hvis den pågældende på det tidspunkt, hvor den forsikringsbegivenhed, som udløser invalide- eller efterladtepension, indtræder, var dækket af Kongeriget Spaniens særlige ordning for tjenestemænd eller udøvede en virksomhed, der er integreret i ordningen, eller hvis den pågældende på det tidspunkt, hvor forsikringsbegivenheden indtraf, udøvede en virksomhed, hvor der ville have været krav om, at den pågældende var omfattet af statens særlige ordning for tjenestemænd, de væbnede styrker eller retsvæsenet, hvis virksomheden var blevet udøvet i Kongeriget Spanien.
2.
a)
Ved anvendelse af protokollens artikel SSC.49, stk. 1, litra c), beregnes den spanske teoretiske ydelse på grundlag af personens faktiske bidragsbasis i årene umiddelbart forud for indbetalingen af det sidste bidrag til den spanske sociale sikring. Når der ved beregningen af pensionens basisbeløb skal tages hensyn til forsikrings- og/eller bopælsperioder efter lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, anvendes det bidragsgrundlag i Kongeriget Spanien, som tidsmæssigt er tættest på de omtalte perioder, under hensyn til udviklingen i detailprisindekset.
b)
Det således fastsatte pensionsbeløb forhøjes med de forhøjelser og reguleringer, der for hvert efterfølgende år beregnes for pensioner af samme art.
3.
Perioder, der er tilbagelagt i Gibraltar, og som skal medregnes i den særlige ordning for tjenestemænd, de væbnede styrker og retsvæsenet, vil med henblik på denne protokols artikel SSC.49 blive behandlet på samme måde som de seneste perioder, der er tilbagelagt som tjenestemand i Spanien.
4.
De ekstra beløb, der er baseret på alder, og som er omhandlet i den anden overgangsbestemmelse i den almindelige lov om social sikring, finder anvendelse på alle personer, der er berettigede til ydelser i medfør af denne protokol, og for hvilke der før den 1. januar 1967 er indbetalt bidrag efter den spanske lovgivning; i medfør af protokollens artikel SSC.6 er det ikke muligt at behandle forsikringsperioder, der er godskrevet i Gibraltar før ovennævnte dato, på samme måde som bidrag, der er indbetalt i Kongeriget Spanien udelukkende til dette formål. Den dato, der svarer til den 1. januar 1967, er den 1. august 1970 for den særlige ordning for søfarende og den 1. april 1969 for den særlige sociale sikringsordning for kulminearbejdere.
DET FORENEDE KONGERIGE FOR SÅ VIDT ANGÅR GIBRALTAR
Der er ingen særlige bestemmelser, der i forbindelse med dette bilag er relevante for anvendelsen af lovgivningen i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
_________________
BILAG 36
GENNEMFØRELSESBILAG
TIL PROTOKOLLEN OM KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
KAPITEL I
DEFINITIONER
ARTIKEL SSCI.1
Definitioner
1.
I dette bilag finder definitionerne i artikel SSC.1 anvendelse.
2.
Foruden definitionerne i stk. 1 forstås ved:
a)
"kontaktpunkt": en enhed, der fungerer:
i)
som et elektronisk kontaktpunkt
ii)
med automatisk routing baseret på adressen og
iii)
med intelligent routing baseret på software, som muliggør automatisk kontrol og routing (f.eks. en kunstig intelligens-applikation) og/eller menneskelig indgriben.
b)
"dokument": et sæt oplysninger, uanset mediet, som er struktureret på en sådan måde, at det kan udveksles ad elektronisk vej, og som skal meddeles videre af hensyn til anvendelsen af protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger og dette bilag
c)
"forbindelsesorgan": ethvert organ, som er meddelt af den kompetente myndighed i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar for en eller flere af de sociale sikringsgrene, der er omhandlet i artikel SSC.4, som skal besvare anmodninger om oplysninger og bistand med henblik på anvendelsen af protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger og dette bilag, og som skal udføre de opgaver, det er pålagt i henhold til afsnit IV i dette bilag
d)
"struktureret elektronisk dokument": ethvert struktureret dokument i et format, som er udformet til elektronisk udveksling af oplysninger mellem Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
e)
"fremsendelse ad elektronisk vej": fremsendelse af oplysninger ved hjælp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering), hvor der anvendes tråd, radio, optiske teknologier eller andre elektromagnetiske midler.
KAPITEL II
BESTEMMELSER OM SAMARBEJDE OG UDVEKSLING AF DATA
ARTIKEL SSCI.2
Omfanget af og reglerne for udveksling af oplysninger mellem institutionerne
1.
I forbindelse med dette bilag baseres udvekslinger af oplysninger mellem myndigheder og institutioner i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og personer, der er omfattet af protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger, på principperne om offentlig service, effektivitet, aktiv bistand, hurtig levering og tilgængelighed, herunder e-tilgængelighed, navnlig for handicappede og ældre.
2.
Institutionerne forelægger eller udveksler straks alle oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte og bestemme rettigheder og forpligtelser for de personer, som protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på. Oplysningerne overføres mellem Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar enten direkte af institutionerne selv eller indirekte via forbindelsesorganerne.
3.
Hvis en person ved en fejl har fremsendt grænseoverskridende oplysninger, dokumenter eller anmodninger til en institution på Kongeriget Spaniens eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars område, som ikke er den institution, der er udpeget i henhold til dette bilag til protokollen, videresender den første institution straks de pågældende oplysninger, dokumenter eller anmodninger til den institution, der er udpeget i henhold til dette bilag, med angivelse af den dato, hvor de første gang blev fremsendt. Denne dato er bindende for sidstnævnte institution. Institutionerne i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal imidlertid ikke holdes ansvarlige eller anses for at have truffet en afgørelse som følge af passivitet, fordi fremsendelsen af oplysninger, dokumenter eller anmodninger fra institutionerne i henholdsvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien er blevet forsinket.
4.
Når oplysninger overføres indirekte via bestemmelsesstedets forbindelsesorgan, regnes fristerne for at besvare anmodningerne fra den dato, hvor dette forbindelsesorgan modtog anmodningen, som om den var modtaget af institutionen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL SSCI.3
Omfanget af og reglerne for udveksling af oplysninger mellem de berørte personer og institutionerne
1.
Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar påser, at de fornødne oplysninger er tilgængelige for de berørte personer, så disse får oplysninger om ændringer, som følger af protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger og dette bilag, således at de kan gøre deres rettigheder gældende. De stiller ligeledes brugervenlige tjenester til rådighed.
2.
Personer, der er omfattet af protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger, meddeler den relevante institution de oplysninger, dokumenter eller anden dokumentation, der er nødvendige for at fastslå deres eller deres familiers situation, for at fastslå eller bevare deres rettigheder og forpligtelser og for at fastlægge, hvilken lovgivning der skal anvendes, og hvilke forpligtelser der påhviler vedkommende under den pågældende lovgivning.
3.
I det omfang det er nødvendigt for anvendelsen af protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger og dette bilag, videregiver de relevante institutioner oplysningerne og udsteder dokumenterne til de berørte personer straks og under alle omstændigheder inden for de frister, der er fastlagt i lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvem der er berørt.
Den relevante institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar underretter ansøgeren, der har bopæl eller opholder sig i henholdsvis Gibraltar eller Kongeriget Spanien, om sin afgørelse enten direkte eller gennem bopæls- eller opholdsstedets forbindelsesorgan. Ved afslag på en ansøgning om ydelser skal den også angive årsagerne til afslaget samt klagemuligheder og -frister. En genpart af afgørelsen sendes til andre involverede institutioner.
ARTIKEL SSCI.4
Formularer, dokumenter og metoder til udveksling af data
1.
Uden at dette berører stk. 2, aftaler de kompetente myndigheder i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar strukturen, indholdet og formatet af formularer og dokumenter, der udstedes for Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars regning med henblik på gennemførelsen af dette bilag.
2.
I en overgangsperiode, hvis udløbsdato fastsættes af Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, er alle formularer og dokumenter udstedt af de kompetente institutioner i det format, der anvendes umiddelbart inden ikrafttrædelsesdatoen for protokollen om koordinering af de sociale sikringsordningers, gyldige med henblik på gennemførelsen af denne protokol og anvendes, hvis dette er relevant, fortsat til udveksling af oplysninger mellem kompetente institutioner. Alle sådanne formularer og dokumenter, der er udstedt før og i den mellemliggende periode, er gyldige indtil de udløber eller annulleres. De formularer og dokumenter, der er gyldige i overensstemmelse med dette stykke, omfatter personbårne dokumenter, der attesterer en persons status hvad angår social sikring, som påkrævet for at gennemføre protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger.
3.
Fremsendelsen af data mellem institutionerne eller forbindelsesorganerne kan ske via Electronic Exchange of Social Security Information. I det omfang de formularer og dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, udveksles via Electronic Exchange of Social Security Information, skal de overholde de regler, der gælder for dette system.
4.
Hvis fremsendelsen af oplysninger mellem institutionerne eller forbindelsesorganerne sker via Electronic Exchange of Social Security Information, afholder Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar de dermed forbundne omkostninger.
5.
Hvis fremsendelsen af oplysninger mellem institutionerne eller forbindelsesorganerne ikke sker via Electronic Exchange of Social Security Information, anvender de relevante institutioner og forbindelsesorganer de ordninger, der er bedst egnede i hver enkelt tilfælde, og de foretrækker så vidt muligt anvendelsen af elektroniske midler.
6.
I kommunikationen med de berørte personer anvender de relevante institutioner de ordninger, der er bedst egnede i hvert enkelt tilfælde, og de foretrækker så vidt muligt anvendelsen af elektroniske midler.
ARTIKEL SSCI.5
Den juridiske værdi af dokumenter og anden dokumentation,
der er udstedt i Kongeriget Spanien og i Det Forenede Kongerige
for så vidt angår Gibraltar
1.
De dokumenter, der er udstedt af institutionen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, og som viser en persons situation i forbindelse med anvendelsen af protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger og dette bilag, og anden dokumentation, på grundlag af hvilken der er udstedt dokumenter, skal accepteres af institutionerne i henholdsvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og Kongeriget Spanien, så længe de ikke er blevet trukket tilbage eller erklæret ugyldige af Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt hvem der udstedte dem.
2.
Hvis der rejses tvivl om dokumentets gyldighed eller om rigtigheden af de faktiske omstændigheder, som oplysningerne i dokumentet bygger på, anmoder den relevante institution, der modtager dokumentet, den udstedende institution om de fornødne uddybende forklaringer og evt. om, at dokumentet trækkes tilbage. Den udstedende institution tager grundene til udstedelsen af dokumentet op til revision og trækker det om nødvendigt tilbage.
3.
I medfør af stk. 2 foretager institutionen på opholds- eller bopælsstedet, hvis der rejses tvivl om de oplysninger, som de pågældende personer har fremlagt, gyldigheden af et dokument eller af underbyggende dokumentation eller om rigtigheden af de faktiske omstændigheder, som oplysningerne i dokumentet bygger på, efter anmodning fra den kompetente institution den nødvendige kontrol af disse oplysninger eller dokumenter, så vidt dette er muligt.
ARTIKEL SSCI.6
Midlertidig anvendelse af en lovgivning og foreløbig tilkendelse af ydelser
1.
Medmindre andet er fastsat i dette bilag, gælder det, at hvis der er uenighed mellem institutionerne eller myndighederne i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvilken lovgivning der skal anvendes, bliver den berørte person midlertidigt omfattet af lovgivningen i en af dem, idet prioriteringsrækkefølgen fastsættes som følger:
a)
lovgivningen på det sted, hvor personen faktisk har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed, forudsat at den lønnede beskæftigelse eller den selvstændige virksomhed kun udøves på ét sted
b)
lovgivningen på bopælsstedet, hvis den berørte person har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed i både Kongeriget Spanien og Gibraltar
c)
i alle andre tilfælde lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvis lovgivning der først blev om anvendelse af, hvis personen udøver sin virksomhed i både Kongeriget Spanien og Gibraltar.
2.
I tilfælde af uenighed mellem institutionerne eller myndighederne i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar med hensyn til, hvilken institution der skal udrede natural- eller kontantydelserne, modtager den pågældende, som ville kunne gøre krav på ydelser, hvis en sådan uenighed ikke forelå, foreløbige ydelser efter den lovgivning, der gælder for institutionen på den pågældendes bopælssted.
3.
Hvis det enten fastslås, at den lovgivning, der skal anvendes, ikke er den lovgivning, der gælder på det sted, hvor den midlertidige optagelse i en forsikringsordning har fundet sted, eller at den institution, der har tilkendt de foreløbige ydelser, ikke var den kompetente institution, anses den institution, der fastslås som kompetent, for at være dette med tilbagevirkende kraft, som om der ikke havde været nogen uenighed, senest enten fra den dato, hvor den midlertidige optagelse begyndte, eller fra den første foreløbige tilkendelse af de pågældende ydelser.
4.
Om nødvendigt regulerer den institution, der fastslås som kompetent, og den institution, der har udbetalt kontantydelser foreløbigt eller har modtaget bidrag foreløbigt, den pågældende persons økonomiske situation med hensyn til foreløbigt betalte kontantbidrag og -ydelser i overensstemmelse med afsnit IV i dette bilag.
Naturalydelser, der tilkendes foreløbigt af en institution efter stk. 2, refunderes af den kompetente institution efter afsnit IV i dette bilag.
ARTIKEL SSCI.7
Foreløbig beregning af ydelser og bidrag
1.
Medmindre andet er fastsat i dette bilag, gælder det, at hvis en person er berettiget til en ydelse eller skal betale et bidrag efter protokollen, og den kompetente institution ikke råder over alle de oplysninger om situationen i Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent, eller i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent, der er nødvendige for at foretage den endelige beregning af ydelsens eller bidragets størrelse, tilkender denne institution efter anmodning fra den berørte person ydelsen eller beregner bidraget på foreløbig basis, hvis en sådan beregning er mulig på grundlag af de oplysninger, den pågældende institution har til sin rådighed.
2.
Der foretages en ny beregning af ydelsen eller bidraget, når al den nødvendige dokumentation eller alle de nødvendige dokumenter er forelagt den pågældende institution.
KAPITEL III
ANDRE ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ANVENDELSEN
AF PROTOKOLLEN OM KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
ARTIKEL SSCI.8
Andre procedurer aftalt mellem myndigheder og institutioner
Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller deres kompetente myndigheder kan aftale andre procedurer end dem, der er fastsat i dette bilag, forudsat at sådanne procedurer ikke forringer de berørte personers rettigheder eller forpligtelser.
ARTIKEL SSCI.9
Forbud mod dobbeltydelser
Uanset hvad der måtte være fastsat i andre bestemmelser i protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger, gælder det, at når de ydelser, der kan kræves udbetalt efter lovgivningen i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, samtidig nedsættes, inddrages midlertidigt eller bortfalder, divideres de ydelsesbeløb, som ikke udbetales ved en streng anvendelse af de bestemmelser om nedsættelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser, der er fastsat i lovgivningen i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvem der er berørt, med det antal ydelser, som skal nedsættes, inddrages midlertidigt eller bortfalde.
ARTIKEL SSCI.10
Sammenlægning af perioder
1.
Ved anvendelsen af artikel SSC.7 henvender den kompetente institution sig til den institution, hvis lovgivning den pågældende person tidligere har været undergivet, for at få fastlagt alle de perioder, der er tilbagelagt efter dens lovgivning.
2.
De respektive forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, eller perioder med selvstændig virksomhed, hvor den pågældende har været underlagt lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, lægges til de perioder, hvor den pågældende har været underlagt den for den kompetente institution gældende lovgivning, for så vidt det er nødvendigt ved anvendelsen af artikel SSC.7, og forudsat at disse perioder ikke er helt eller delvis sammenfaldende.
3.
Når en forsikringsperiode, hvor den pågældende har været underlagt lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar om en tvungen forsikring, falder sammen med en forsikringsperiode, hvor den pågældende har været underlagt lovgivningen i enten Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien om en frivillig forsikring eller en frivillig fortsat forsikring, medregnes alene den periode, som er tilbagelagt efter den tvungne forsikring.
4.
Når en forsikringsperiode, der ikke er en ligestillet periode, hvor den pågældende har været underlagt lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, er sammenfaldende med en tilsvarende periode, hvor den pågældende har været underlagt lovgivningen i enten Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien, medregnes alene den periode, som ikke er en ligestillet periode.
5.
En efter lovgivningen i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ligestillet periode skal alene medregnes af den institution, i henhold til hvis lovgivning forsikringstageren senest har været tvungent forsikret forud for den nævnte periode. Hvis den pågældende person ikke var tvungent forsikret efter lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar forud for den nævnte periode, medregnes denne af den institution, som anvender den lovgivning, i henhold til hvilken den pågældende første gang efter den nævnte periode blev tvungent forsikret.
6.
Hvis det tidsrum, hvor den pågældende i visse forsikringsperioder har været underlagt lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, ikke kan fastslås med bestemthed, antages det, at disse perioder ikke falder sammen med forsikringsperioder, hvor den pågældende har været underlagt lovgivningen i henholdsvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien, og de skal, hvis det er fordelagtigt, medregnes ved sammenlægning af perioder, for så vidt de med rimelighed kan komme i betragtning i dette øjemed.
ARTIKEL SSCI.11
Regler for omregning af perioder
1.
Hvis perioder, hvor den pågældende har været underlagt lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, udtrykkes i andre tidsenheder end dem, der anvendes i lovgivningen i henholdsvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien, sker den for sammenlægningen nødvendige omregning i henhold til artikel SSC.7 efter følgende regler:
a)
den periode, der skal anvendes som grundlag for omregningen, meddeles af den institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis lovgivning den pågældende var underlagt i perioden
b)
hvis der er tale om ordninger, hvor perioderne udtrykkes i dage, sker omregningen fra dage til andre enheder og omvendt og mellem forskellige ordninger baseret på dage, efter følgende tabel:
|
Ordning baseret på
|
1 dag svarer til
|
1 uge svarer til
|
1 måned svarer til
|
1 kvartal svarer til
|
Højeste antal dage i et kalenderår
|
|
5 dage
|
9 timer
|
5 dage
|
22 dage
|
66 dage
|
264 dage
|
|
6 dage
|
8 timer
|
6 dage
|
26 dage
|
78 dage
|
312 dage
|
|
7 dage
|
6 timer
|
7 dage
|
30 dage
|
90 dage
|
360 dage
|
c)
hvis der er tale om ordninger, hvor perioderne udtrykkes i andre enheder end dage
i)
svarer tre måneder eller 13 uger til et kvartal og omvendt
ii)
svarer et år til fire kvartaler, 12 måneder eller 52 uger og omvendt
iii)
ved omregning af uger til måneder og omvendt omregnes uger og måneder til dage i overensstemmelse med omregningsreglerne for ordninger baseret på seks dage i tabellen i litra b)
d)
hvis der er tale om perioder udtrykt i brøkdele, omregnes disse tal til den nærmeste mindre, hele enhed efter reglerne i litra b) og c). Brøkdele af år omregnes til måneder, medmindre den pågældende ordning er baseret på kvartaler
e)
hvis resultatet af omregningen i henhold til dette stykke er en brøkdel af en enhed, anvendes den nærmeste højere, hele enhed som resultat af omregningen i henhold til dette stykke.
2.
Anvendelsen af stk. 1 kan ikke medføre, at der for samtlige de i et kalenderår tilbagelagte perioder medregnes et tidsrum, der i alt overstiger antallet af dage i den sidste kolonne i skemaet i stk. 1, litra b), 52 uger, 12 måneder eller fire kvartaler. Hvis de perioder, der skal omregnes, svarer til det maksimale antal årlige perioder i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor de er tilbagelagt, kan anvendelsen af stk. 1 ikke inden for et kalenderår medføre perioder, der er kortere end det mulige maksimale årlige antal perioder, der er fastsat i henhold til den pågældende lovgivning.
3.
Omregningen skal foretages enten på én gang for alle de perioder, der meddeles som det samlede antal, eller for hvert enkelt år, hvis perioderne meddeles fra år til år.
4.
Når en institution meddeler perioder udtrykt i dage, skal den samtidig oplyse, om den ordning, den administrerer, er baseret på fem dage, seks dage eller syv dage.
AFSNIT II
FASTLÆGGELSE AF, HVILKEN LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES
ARTIKEL SSCI.12
Nærmere oplysninger om artikel SSC.11, SSC.12 og SSC.13:
1.
Ved anvendelsen af artikel SSC.11, stk. 1 og 2, og artikel SSC.12 henviser ordene "som normalt udøver sin virksomhed i der" til en arbejdsgiver, der normalt udøver omfattende virksomhed, der ikke blot er intern forvaltning, på Gibraltars eller Kongeriget Spaniens område, hvor vedkommende er etableret, idet der tages hensyn til alle kriterier, der karakteriserer den virksomhed, der udøves af den pågældende virksomhed. De relevante kriterier skal tilpasses hver enkelt arbejdsgivers særlige karakteristika og det reelle indhold af den virksomhed, der udøves.
2.
Ved anvendelsen af artikel SSC.11, stk. 3 og 4, forstås ved "en person, som normalt udøver selvstændig virksomhed som grænsearbejder" en person, der sædvanligvis udøver omfattende virksomhed på Gibraltars eller Kongeriget Spaniens område, hvor vedkommende er etableret. Vedkommende skal navnlig have udøvet sin virksomhed i nogen tid forud for den dato, hvor vedkommende ønsker at drage fordel af bestemmelserne i den nævnte artikel, og under enhver periode med midlertidig virksomhed i henholdsvis Kongeriget Spanien eller Gibraltar skal vedkommende fortsat opfylde betingelserne for at udøve sin virksomhed i Gibraltar eller Kongeriget Spanien, hvor vedkommende er etableret, for at virksomheden kan fortsættes, når vedkommende vender tilbage.
3.
Ved anvendelsen af artikel SSC.11, stk. 3 og 4, er kriteriet for at fastslå, om den virksomhed, en selvstændig erhvervsdrivende skal udøve i henholdsvis Kongeriget Spanien eller Gibraltar, er en "lignende" aktivitet i forhold til den normalt udøvede selvstændige virksomhed, aktivitetens reelle indhold og ikke det, at den af henholdsvis Kongeriget Spanien eller Gibraltar måtte være betegnet som lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.
4.
Ved anvendelsen af artikel SSC.13, stk. 2, er en person, der "normalt har lønnet beskæftigelse i Kongeriget Spanien og Gibraltar", navnlig en person, der samtidig eller skiftevis for samme virksomhed eller arbejdsgiver eller for forskellige virksomheder eller arbejdsgivere udøver en eller flere særskilte former for virksomhed i Kongeriget Spanien og Gibraltar.
5.
Ved anvendelsen afsnit II i protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger er "hjemsted eller forretningssted" det hjemsted eller det forretningssted, hvor virksomhedens væsentlige beslutninger træffes, og hvor den centrale administrations funktioner udføres.
6.
I forbindelse med artikel SSC.13, stk. 2, er et flyve- eller kabinebesætningsmedlem, som normalt udøver passager- eller luftfragttjenester i Kongeriget Spanien og Gibraltar, omfattet af lovgivningen i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvor hjemmebasen er beliggende.
7.
Der ses bort fra marginale aktiviteter ved fastlæggelsen af, hvilken lovgivning der finder anvendelse i henhold til artikel SSC.13. Artikel SSCI.15 finder anvendelse på alle tilfælde i henhold til denne artikel.
8.
Ved anvendelsen af artikel SSC.13, stk. 3, i grundforordningen er en person, der "normalt udøver selvstændig virksomhed i Kongeriget Spanien og Gibraltar", navnlig en person, der samtidig eller skiftevis udøver en eller flere særskilte former for selvstændig virksomhed, uanset denne selvstændige virksomheds art, i Kongeriget Spanien og Gibraltar.
9.
For at kunne sondre mellem den virksomhed, der udøves i henhold til stk. 1 og 4, og de tilfælde, der er beskrevet i artikel SSC.11, er varigheden af den virksomhed, der udøves på bopælsstedet, afgørende (om den har varig karakter, ad hoc-karakter eller midlertidig karakter). Der skal i den sammenhæng foretages en samlet vurdering af alle relevante forhold, herunder navnlig, når det drejer sig om en arbejdstager, arbejdsstedet, således som det er fastsat i arbejdskontrakten.
10.
Ved anvendelsen af artikel SSC.11 udøves "en væsentlig del af beskæftigelsen/virksomheden" i Kongeriget Spanien eller i Gibraltar, når en kvantitativt væsentlig del af alle arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes aktiviteter udøves i den pågældende medlemsstat, uden at det nødvendigvis drejer sig om hovedparten af disse aktiviteter.
For at afgøre, om en væsentlig del af aktiviteten udøves i Kongeriget Spanien eller Gibraltar, tages følgende vejledende kriterier i betragtning:
a)
ved lønnet beskæftigelse: arbejdstid og/eller løn, og
b)
ved selvstændig virksomhed: omsætning, arbejdstid, antallet af leverede tjenesteydelser og/eller indtægt.
I forbindelse med en samlet vurdering gælder det, at når mindre end 25 % med hensyn til ovennævnte kriterier er opfyldt, indikerer dette, at en væsentlig del af aktiviteten ikke udøves i Kongeriget Spanien eller Gibraltar.
11.
Ved anvendelsen af artikel SSC.13, stk. 3, litra b), fastlægges en selvstændig erhvervsdrivendes "interessecenter", ved at samtlige aspekter af vedkommendes erhvervsmæssige virksomhed tages i betragtning, herunder navnlig det sted, hvor den pågældendes faste og permanente forretningssted er beliggende, virksomhedens sædvanlige karakter eller varighed, antallet af leverede tjenesteydelser og den pågældendes hensigter, således som de fremgår af omstændighederne.
12.
Når det skal afgøres, hvilken lovgivning der finder anvendelse i henhold til stk. 6 og 7, tager de berørte institutioner den forventede situation i de næstfølgende 12 kalendermåneder i betragtning.
13.
Hvis en person har lønnet beskæftigelse i Kongeriget Spanien og Gibraltar for en arbejdsgiver, der er etableret uden for Kongeriget Spaniens og Gibraltars område, og hvis vedkommende er bosat i henholdsvis Gibraltar eller Kongeriget Spanien uden at udøve væsentlig aktivitet der, er vedkommende omfattet af lovgivningen bopælsstedet.
ARTIKEL SSCI.13
Procedurer ved anvendelse af artikel SSC.10, stk. 3, litra b), artikel SSC.10, stk. 4,
artikel SSC.11 og artikel SSC.12
1.
Hvis en person udøver sin aktivitet i Kongeriget Spanien, hvor Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar er kompetent i henhold til afsnit II i protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger, eller i Gibraltar, hvor Kongeriget Spanien er kompetent i henhold til afsnit II i protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger, underretter arbejdsgiveren eller den berørte person, hvis det drejer sig om en person, der ikke har lønnet beskæftigelse, den kompetente institution i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller i Kongeriget Spanien, hvis lovgivning finder anvendelse, om muligt på forhånd, jf. dog artikel SSCI.14. Denne institution udsteder den i artikel SSCI.15, stk. 2 omhandlede attest til den berørte person og stiller straks oplysninger om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på den berørte person i henhold til artikel SSC.10, stk. 3, litra b), artikel SSC.11 eller artikel SSC.12 til rådighed for den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvor aktiviteten udøves.
2.
En arbejdsgiver som omhandlet i artikel SSC.10, stk. 4, der har hjemsted eller forretningssted i Gibraltar og en arbejdstager om bord på et skib, der fører Kongeriget Spaniens flag, eller der har hjemsted eller forretningssted i Kongeriget Spanien og en arbejdstager om bord på et skib, der fører flaget for Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, skal underrette den kompetente institution i henholdsvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien, hvis lovgivning finder anvendelse, herom, om muligt på forhånd. Denne institution stiller straks oplysninger om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på den berørte person i henhold til artikel SSC.10, stk. 4, til rådighed for den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis flag føres af det skib, på hvilket arbejdstageren skal udøve aktiviteten.
ARTIKEL SSCI.14
Procedure for anvendelse af artikel SSC.13
1.
En person, der udøver aktiviteter i Kongeriget Spanien og Gibraltar, underretter den institution, som er udpeget af den kompetente myndighed på bopælsstedet, herom.
2.
Den udpegede institution på bopælsstedet fastlægger straks, hvilken lovgivning der finder anvendelse på den pågældende person, under hensyntagen til artikel SSC.13 og artikel SSCI.12. Denne første fastlæggelse er midlertidig. Institutionen underretter den udpegede institution på det andet sted, hvor aktiviteten udøves, om den midlertidige fastlæggelse.
3.
Den midlertidige fastlæggelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes, jf. stk. 2, bliver endelig senest to måneder efter, at den institution, som er udpeget af de kompetente myndigheder i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, alt efter hvem der er berørt, er blevet underrettet herom i overensstemmelse med stk. 2, medmindre det allerede er endeligt fastlagt i henhold til stk. 4, hvilken lovgivning der skal anvendes, eller den pågældende institution inden udgangen af tomånedersperioden meddeler den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed på bopælsstedet, at den endnu ikke kan godkende fastlæggelsen eller er uenig heri.
4.
Såfremt der på grund af usikkerhed om, hvilken lovgivning der skal anvendes, må optages kontakter mellem institutionerne eller myndighederne i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar efter anmodning fra en eller flere af de institutioner, der er udpeget af de kompetente myndigheder i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller fra de kompetente myndigheder selv, fastlægges det ved fælles aftale, hvilken lovgivning der skal gælde for den pågældende, under hensyntagen til artikel SSC.13 og de relevante bestemmelser i artikel SSCI.12.
Er der uenighed mellem de berørte institutioner eller kompetente myndigheder, søger de pågældende organer at nå til enighed i overensstemmelse med ovennævnte betingelser, og artikel SSCI.6 finder anvendelse.
5.
Den kompetente institution i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis lovgivning er fastlagt til at skulle anvendes midlertidigt eller endeligt, underretter straks den pågældende person herom.
6.
Hvis den pågældende person undlader at afgive de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, finder denne artikel anvendelse på initiativ af den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed på bopælsstedet, så snart denne institution har fået underretning om den pågældendes situation, eventuelt via en anden berørt institution.
ARTIKEL SSCI.15
Underretning af berørte personer og arbejdsgivere
1.
Den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis lovgivning skal anvendes i henhold til afsnit II i protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger, underretter den berørte person og, hvis det er relevant, arbejdsgiveren eller -giverne om de forpligtelser, der er indeholdt i den pågældende lovgivning. Institutionen yder dem den fornødne bistand til at overholde de formaliteter, der foreskrives af den pågældende lovgivning.
2.
Efter anmodning fra den berørte person eller arbejdsgiveren attesterer den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis lovgivning skal anvendes i medfør af en bestemmelse i afsnit II i protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger, at sådan lovgivning finder anvendelse med angivelse af evt. slutdato og betingelser.
ARTIKEL SSCI.16
Samarbejde mellem institutioner
1.
De relevante institutioner sender den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis lovgivning finder anvendelse på en person i henhold til afsnit II i protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger, de nødvendige oplysninger til fastsættelse af den dato, fra hvilken denne lovgivning finder anvendelse, og de bidrag, som den pågældende og arbejdsgiveren eller -giverne har pligt til at indbetale i henhold til denne lovgivning.
2.
Den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis lovgivning finder anvendelse på en person i henhold til afsnit II i protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger, stiller oplysninger om, fra hvilken dato denne lovgivning finder anvendelse, til rådighed for den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed, som anvender den lovgivning, som den pågældende sidst har været omfattet af.
AFSNIT III
SÆRLIGE BESTEMMELSER
FOR DE FORSKELLIGE KATEGORIER AF YDELSER
KAPITEL I
YDELSER VED SYGDOM OG MODERSKAB OG DERMED LIGESTILLEDE YDELSER VED FADERSKAB
ARTIKEL SSCI.17
Almindelige gennemførelsesbestemmelser
1.
De kompetente myndigheder eller institutioner sikrer, at alle nødvendige oplysninger om procedurer og betingelser for udredning af naturalydelser gøres tilgængelige for forsikringstagerne, når sådanne ydelser modtages på bopælsstedet.
2.
Uanset artikel SSC.6, litra a), kan Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kun blive ansvarlige for udgifterne til ydelser i overensstemmelse med artikel SSC.19, hvis forsikringstageren enten har ansøgt om pension i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller i overensstemmelse med artikel SSC.20-24, hvis de modtager pension i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL SSCI.18
Bestemmelser om, hvilken ordning der skal finde anvendelse i tilfælde, hvor der er mere end én ordning
på bopæls- eller arbejdsstedet
Såfremt lovgivningen på bopæls- eller arbejdsstedet omfatter mere end én forsikringsordning for sygdom, moderskab eller faderskab for mere end én kategori af forsikrede, er det lovgivningen vedrørende den almindelige ordning for arbejdstagere, der skal anvendes i forbindelse med artikel SSC.16, SSC.19 og SSC.21.
ARTIKEL SSCI.19
Bopæl i Kongeriget Spanien, når Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
er kompetent, eller i Gibraltar, når Kongeriget Spanien er kompetent
1.
Ved anvendelsen af artikel SSC.16 skal grænsearbejderen og/eller dennes familiemedlemmer lade sig registrere hos bopælsstedets institution. Vedkommendes ret til naturalydelser på bopælsstedet attesteres ved et dokument udstedt af den kompetente institution på anmodning af forsikringstageren eller på anmodning af bopælsstedets institution.
2.
Det dokument, der er omhandlet i stk. 1, forbliver gyldigt, indtil den kompetente institution underretter bopælsstedets institution om, at det er annulleret.
Bopælsstedets institution underretter den kompetente institution om enhver registrering i henhold til stk. 1 og om enhver ændring eller annullering af denne registrering.
3.
Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de personer, der er omhandlet i artikel SSC.20 og 21.
ARTIKEL SSCI.20
Anvendelse af artikel SSC.17, stk. 2
1.
Ved anvendelsen af artikel SSC.17, stk. 2, forelægger den pågældende for behandleren i Kongeriget Spanien eller Gibraltar, alt efter hvem der er berørt, et rettighedsdokument, der er udstedt af den kompetente institution i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, når opholdet er i Kongeriget Spanien, eller den kompetente institution i Kongeriget Spanien, når opholdet er i Gibraltar, og hvoraf det fremgår, at vedkommende er berettiget til naturalydelser i henhold til nævnte bestemmelse. Hvis forsikringstageren ikke er i besiddelse af et sådant dokument, kontakter de kompetente institutioner efter anmodning, eller hvis det i øvrigt er nødvendigt, hinanden for at fremskaffe et.
2.
De naturalydelser, der udredes af institutionen på opholdsstedet for en kompetent institutions regning i henhold til artikel SSC.17, stk. 2, refunderes fuldt ud.
ARTIKEL SSCI.21
Anvendelse af artikel SSC.22
Hvis den tidligere grænsearbejder ikke længere er omfattet af lovgivningen på det sted, hvor vedkommende senest udøvede sin virksomhed, og den tidligere grænsearbejder eller et medlem af dennes familie rejser dertil for at modtage naturalydelser i medfør af artikel SSC.22, forelægger vedkommende institutionen på opholdsstedet et dokument udstedt af den kompetente institution.
ARTIKEL SSCI.22
Bidrag, der påhviler pensionister
Hvis en person modtager pension fra Kongeriget Spanien og fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, må de bidrag, der opkræves af den samlede pension, under ingen omstændigheder være højere end det beløb, der ville blive opkrævet hos en person, der modtager det samme pensionsbeløb fra Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
KAPITEL II
YDELSER I ANLEDNING AF ARBEJDSULYKKER
OG ERHVERVSSYGDOM
ARTIKEL SSCI.23
Ret til naturalydelser og kontantydelser på bopælsstedet
1.
Ved anvendelsen af artikel SSC.28 finder procedurerne i artikel SSCI.25 til SSCI.26 tilsvarende anvendelse.
2.
Ved udredelse af særlige naturalydelser i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme i henhold til bopælsstedets lovgivning underretter institutionen på det pågældende bopælssted omgående den kompetente institution.
KAPITEL III
YDELSER VED DØDSFALD
ARTIKEL SSCI.24
Ansøgning om ydelser ved dødsfald
Ved anvendelse af artikel SSC.34 og SSC.35 indgives ansøgningen om ydelser ved dødsfald enten til den kompetente institution eller til ansøgerens bopælssteds institution, der sender den til den kompetente institution.
Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til den lovgivning, som den kompetente institution anvender.
KAPITEL IV
YDELSER VED INVALIDITET OG ALDERS- OG EFTERLADTEPENSIONER
ARTIKEL SSCI.25
Supplerende bestemmelser om beregning af ydelser
1.
Med henblik på beregningen af ydelsens teoretiske og faktiske beløb efter bestemmelserne i denne protokols artikel SSC.45, stk. 1, litra b), finder reglerne artikel SSCI.10, stk. 3, 4, 5 og 6, anvendelse.
2.
Når forsikringsperioder tilbagelagt efter en frivillig eller frivillig fortsat ordning ikke er medregnet i henhold til artikel SSCI.10, stk. 3, beregner den institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, efter hvis lovgivning disse perioder er tilbagelagt, det beløb, der svarer til disse perioder, i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse. Det faktiske beløb for ydelsen beregnet i henhold til artikel SSC.45, stk. 1, litra b), forhøjes med det beløb, der svarer til forsikringsperioderne i henhold til en frivillig eller frivillig fortsat ordning.
3.
Institutionen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar beregner i henhold til den lovgivning, som den anvender, det beløb, der svarer til forsikringsperioder tilbagelagt efter en frivillig eller frivillig fortsat ordning, som i henhold til artikel SSC.46, stk. 3, litra c), ikke er undergivet reglerne i enten Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien vedrørende bortfald, nedsættelse eller midlertidig inddragelse af ydelser.
Hvis den lovgivning, som den kompetente institution anvender, ikke giver mulighed for at fastsætte dette beløb direkte på grund af, at der i den pågældende lovgivning tildeles forskellige værdier for forsikringsperioder, kan der fastsættes et fiktivt beløb. Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar fastlægger de nærmere regler for fastsættelse af det fiktive beløb.
ARTIKEL SSCI.26
Hensyntagen til børnepasningsperioder
1.
I denne artikel forstås ved "børnepasningsperiode" enhver periode, der godskrives i henhold til pensionslovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, eller som supplerer en pension med den udtrykkelige begrundelse, at en person har passet et barn, uanset efter hvilken metode sådanne perioder beregnes, og om de godskrives på det tidspunkt, hvor børnepasningen foregår, eller anerkendes efterfølgende.
2.
Hvis en børnepasningsperiode ikke tages i betragtning i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, der er kompetent i henhold til protokollens afsnit II, skal den institution i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis lovgivning i henhold til afsnit II i protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger var gældende for den berørte person, fordi denne var i lønnet beskæftigelse eller udøvede selvstændig virksomhed på den dato, fra hvilken børnepasningsperioden for det pågældende barn i henhold til denne lovgivning blev taget i betragtning, fortsat være ansvarlig for at tage denne periode i betragtning som en børnepasningsperiode i henhold til dens egen lovgivning, som om denne børnepasning fandt sted på dens eget territorium.
3.
Stk. 2 gælder ikke, hvis den berørte person er eller bliver omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed der.
KAPITEL V
ARBEJDSLØSHEDSYDELSER
ARTIKEL SSCI.27
Sammenlægning af perioder og beregning af ydelser
1.
Artikel SSCI.10 i dette bilag finder tilsvarende anvendelse på artikel SSC.54 i protokollen. Med forbehold af de involverede institutioners underliggende forpligtelser kan den pågældende person forelægge den kompetente institution et dokument, der er udstedt af den institution på bopælsstedet, af hvis lovgivning vedkommende var omfattet under sin seneste lønnede beskæftigelse eller selvstændige virksomhed, med angivelse af de perioder, der er afsluttet under denne lovgivning.
2.
Ved anvendelsen af protokollens artikel SSC.55 skal den kompetente institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, efter hvis lovgivning ydelsernes beregning afhænger af antallet af familiemedlemmer, også tage familiemedlemmer, der har bopæl i samme husstand, i betragtning, som om de havde bopæl på stedet for den kompetente institution. Dette gælder dog ikke, såfremt en anden person på familiemedlemmernes bopælssted har ret til arbejdsløshedsydelser, der beregnes på grundlag af antallet af familiemedlemmer.
ARTIKEL SSCI.28
Arbejdsløse, der var bosat uden for kompetencestedet
1.
Den kompetente institution på stedet for den seneste beskæftigelse underretter fuldtidsledige om deres rettigheder og forpligtelser og tilstiller dem dokumenter, der indeholder alle nødvendige oplysninger vedrørende modtagelse af arbejdsløshedsydelser i overensstemmelse med lovgivningen på bopælsstedet.
2.
De relevante institutioner i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar tilstiller hinanden de oplysninger, der er nødvendige for at støtte arbejdsløses arbejdssøgningsaktiviteter, og underretter dem om de gældende kontrolprocedurer og betingelser, og hvilken arbejdsformidling de skal stille sig til rådighed for. Bopælsstedets institution underretter på anmodning af den kompetente institution straks den kompetente institution om ethvert forhold, som den er bekendt med, og som kan berøre retten til ydelser, navnlig hvis de fuldtidsledige personer er kommet i beskæftigelse eller er begyndt at drive selvstændig virksomhed på bopælsstedet.
3.
Hvis en arbejdsløs i overensstemmelse med artikel SSC.56 beslutter at stille sig til rådighed også for arbejdsformidlingen på bopælsstedet ved at lade sig registrere som arbejdssøgende der, underretter vedkommende den kompetente institution og arbejdsformidlingen, som udreder ydelserne.
4.
Ved anmodning fra arbejdsformidlingen på bopælsstedet sender den kompetente arbejdsformidling de relevante oplysninger om den arbejdsløses registrering og arbejdssøgning. Arbejdsformidlingen på bopælsstedet underretter på anmodning af den kompetente institution også straks den kompetente institution om ethvert forhold, som den er bekendt med, og som kan berøre retten til ydelser, navnlig hvis de fuldtidsledige personer er kommet i beskæftigelse eller er begyndt at drive selvstændig virksomhed på bopælsstedet.
ARTIKEL SSCI.29
Særlige støtte- og samarbejdsforanstaltninger for arbejdsløse,
der var bosat uden for kompetencestedet
De kompetente myndigheder eller kompetente institutioner i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar samarbejder og kan indbyrdes aftale specifikke procedurer og frister for opfølgning vedrørende den arbejdsløses situation samt andre foranstaltninger, der skal lette de pågældende arbejdsløses arbejdssøgningsaktiviteter.
KAPITEL VI
FAMILIEYDELSER
ARTIKEL SSCI.30
Prioriteringsregler i tilfælde af samtidig ret til flere ydelser
Ved anvendelsen af artikel SSC.59, stk. 1, litra b), nr. i) og ii), beregner Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ydelsernes størrelse ved at medregne de børn, der ikke er bosat på deres eget område, såfremt der ikke på grundlag af børnenes bopæl kan fastlægges en prioritetsorden. Ved anvendelse af artikel SSC.59, stk. 1, litra b), nr. i) udbetaler den institution, der anvender den lovgivning, hvori det højeste ydelsesbeløb er fastsat, det fulde ydelsesbeløb og får af den anden institution refunderet halvdelen af dette beløb, dog højst det beløb, der er fastsat i den lovgivning, som sidstnævnte institution anvender.
ARTIKEL SSCI.31
Regler, der skal finde anvendelse, hvis den lovgivning, der skal anvendes,
og/eller kompetencen til at give familieydelser skifter
1.
Når den lovgivning, der finder anvendelse, og/eller kompetencen til at give familieydelser skifter mellem Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i løbet af en kalendermåned, fortsætter den institution, der har udbetalt familieydelserne på grundlag af den lovgivning, i henhold til hvilken ydelserne blev givet i begyndelsen af den pågældende måned, med at afholde disse udgifter indtil udgangen af den pågældende måned, uanset hvornår familieydelserne forfalder til udbetaling i henhold til lovgivningen i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
2.
Den oplyser den anden institution datoen, hvorfra den ophører med at udbetale de pågældende familieydelser. Udbetaling af ydelser fra enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar får virkning fra samme dato.
ARTIKEL SSCI.32
Procedure ved anvendelse af artikel SSC.58 og 59
1.
En ansøgning om familieydelser indgives til den kompetente institution. Ved anvendelsen af artikel SSC.58 og 59 skal der tages hensyn til hele familiens situation, som om alle de involverede personer var omfattet af lovgivningen i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og bosat der, navnlig med hensyn til en persons ret til at gøre krav på sådanne ydelser. Hvis en person, der har ret til at gøre krav på ydelserne, ikke udøver sin ret, skal den kompetente institution i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, hvis lovgivning finder anvendelse, tage hensyn til en ansøgning om familieydelser, der er indgivet af den anden forælder, en person, der ligestilles med en forælder, eller en person eller institution, der fungerer som værge for barnet eller børnene.
2.
Den institution, der er indgivet ansøgning til i henhold til stk. 1, behandler ansøgningen på grundlag af de detaljerede oplysninger, ansøgeren har fremlagt, under hensyntagen til den samlede faktiske og retlige situation for ansøgerens familie. Hvis denne institution konkluderer, at dens lovgivning finder prioriteret anvendelse i overensstemmelse med artikel SSC.58 og 59, skal den give familieydelsen i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse for den.
Hvis denne institution finder, at der kan være ret til et forskelsbetinget supplement i medfør af lovgivningen i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar i overensstemmelse med artikel SSC.59, stk. 2, videresender nævnte institution straks ansøgningen til den kompetente institution i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og underretter den pågældende person, ligesom den underretter den anden institution om sin afgørelse vedrørende ansøgningen og størrelsen af de udbetalte familieydelser.
3.
Hvis den institution, som ansøgningen er indgivet til, konkluderer, at dens lovgivning finder anvendelse, men ikke har prioritet i overensstemmelse med artikel SSC59, stk. 1 og 2, træffer den straks en foreløbig afgørelse om de prioriteringsregler, der skal anvendes, og videresender ansøgningen i overensstemmelse med artikel SSC.59, stk. 3, til institutionen i enten Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar og underretter desuden ansøgeren herom. Denne institution tager stilling til den foreløbige afgørelse inden for to måneder.
Hvis den institution, som ansøgningen blev videresendt til, ikke tager stilling senest to måneder efter modtagelsen af ansøgningen, finder ovennævnte foreløbige afgørelse anvendelse, og institutionen udbetaler de ydelser, der er omfattet af dens lovgivning, og underretter den institution, som ansøgningen blev indgivet til, om størrelsen af de udbetalte ydelser.
4.
Hersker der uenighed mellem de berørte institutioner om, hvilken lovgivning der finder prioriteret anvendelse, finder artikel SSCI.6, stk. 2 til 4, anvendelse. Med henblik herpå er bopælsstedets institution som omhandlet i artikel 6, stk. 2, institutionen på barnets eller børnenes bopælssted.
5.
En institution, der har udbetalt foreløbige ydelser, som er større end dem, den i sidste instans er ansvarlig for, kan kræve det for meget udbetalt beløb refunderet af den institution, der har det primære ansvar, efter proceduren i den administrative ordning.
AFSNIT IV
FINANSIELLE BESTEMMELSER
KAPITEL I
REFUSION AF OMKOSTNINGER,
JF. ARTIKEL SSC.17, SSC.27 og SSC.33
ARTIKEL SSCI.33
Principper
Ved anvendelse af artikel SSC.17, SSC.27 og SSC.33 vedtager Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar de nødvendige ordninger for at sikre, at omkostningerne for den institution, der har udbetalt ydelser til personer, som er omfattet af protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger, refunderes fuldt ud af kompetente institution.
ARTIKEL SSCI.34
Procedure for refusion mellem institutioner
Refusioner mellem Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar foretages hurtigst muligt af de kompetente myndigheder i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar. Hver af de berørte institutioner har pligt til at refundere fordringerne, så hurtigt de er i stand til det. En tvist vedrørende en given fordring må ikke være til hinder for refusionen af en eller flere andre fordringer.
KAPITEL II
TILBAGESØGNING AF FEJLAGTIGT UDBETALTE YDELSER,
TILBAGEBETALING AF FORELØBIGE UDBETALINGER OG BIDRAG,
MODREGNING OG BISTAND VED INDDRIVELSE AF FORDRINGER
ARTIKEL SSCI.35
Almindelige bestemmelser
Med henblik på anvendelsen af artikel SSC.67 og inden for de deri fastsatte rammer træffer Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar de nødvendige foranstaltninger til så vidt muligt at sikre udligning enten mellem institutionerne i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller inddrivelse fra den pågældende fysiske eller juridiske person.
AFSNIT V
DIVERSE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL SSCI.36
Lægeundersøgelse og administrativ kontrol
1.
Medmindre andet er fastsat i andre bestemmelser, foretages lægeundersøgelsen efter den kompetente institutions anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens bopælssted efter de regler, der er fastsat i den lovgivning, som gælder for denne institution.
Debitorinstitutionen meddeler bopælsstedets institution, hvilke eventuelle særlige krav, der om nødvendigt skal overholdes, og hvilke punkter lægeundersøgelsen skal omfatte.
2.
Bopælsstedets institution skal sende en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om lægeundersøgelsen. Denne institution skal være bundet af de konstateringer, som bopælsstedets institution har foretaget.
Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtageren undersøge af en af den udpeget læge. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til det sted, hvor debitorinstitutionen er etableret, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.
3.
Den administrative kontrol foretages efter anmodning fra debitorinstitutionen af institutionen på ydelsesmodtagerens bopælssted.
Stk. 2 finder også anvendelse i dette tilfælde.
4.
De kompetente myndigheder eller kompetente institutioner i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar kan aftale specifikke bestemmelser og procedurer med henblik på helt eller delvist at forbedre ansøgeres og modtageres arbejdsmarkedsparathed og deres deltagelse i eventuelle ordninger eller programmer, der er til rådighed på bopælsstedet med henblik herpå.
5.
Som en undtagelse fra princippet om, at gensidigt administrativt samarbejde ydes vederlagsfrit, jf. artikel SSC.62, stk. 3, i denne afgørelse, refunderes de reelle udgifter i forbindelse med kontrollen, jf. stk. 1 til 3, til den institution, som var blevet anmodet om at udføre den, af den debitorinstitution, som havde anmodet herom.
ARTIKEL SSCI.37
Information
De kompetente myndigheder i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar udarbejder den fornødne information med henblik på at sikre, at de omfattede personer er bekendt med deres rettigheder samt de administrative formaliteter, de skal iagttage for at gøre disse rettigheder gældende. Informationen formidles, hvor det er muligt, ad elektronisk vej via online-netsteder, der er offentligt tilgængelige. De sørger for, at informationen opdateres regelmæssigt, og overvåger kvaliteten af de tjenester, der ydes forbrugerne.
ARTIKEL SSCI.38
Valutaomregning
1.
Ved anvendelsen af protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger og dette bilag gælder ved omregning mellem de valutaer, der anvendes i henholdsvis Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, den referencekurs for omregning af valutaer, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.
2.
Ved anvendelsen af protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger og dette bilag betragtes omregningskursen som en daglig omregningskurs, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.
3.
Medmindre andet er anført i denne artikel, skal omregningskursen være den kurs, der offentliggøres på transaktionsdagen.
4.
Når en institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, som ved fastlæggelsen af en ret og ved den første beregning af ydelsen, skal omregne et beløb, finder følgende bestemmelser anvendelse:
a)
Når en institution i henhold til national lovgivning eller protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger tager beløb i betragtning, f.eks. indtægter eller ydelser, i løbet af en vis periode inden den dato, for hvilken ydelsen beregnes, anvendes den omregningskurs, der er offentliggjort den sidste dag i den pågældende periode.
b)
Når en institution i henhold til national lovgivning eller protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger tager et beløb i betragtning ved beregningen af ydelsen, anvendes den omregningskurs, der er offentliggjort den første dag i måneden forud for den måned, hvor bestemmelsen skal anvendes.
5.
Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, når en institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar skal omregne et beløb i forbindelse med fornyet beregning af ydelsen som følge af ændringer i den pågældende persons faktiske eller retlige situation.
6.
En institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige, for så vidt angår Gibraltar, som udbetaler en ydelse, der regelmæssigt indekseres i henhold til den nationale lovgivning, og hvor beløbene i en anden valuta har indvirkning på denne ydelse, skal i den nye beregning anvende den omregningskurs, der blev offentliggjort den første dag i måneden umiddelbart før den måned, hvor indekseringen skal finde sted, medmindre andet er fastsat i den nationale lovgivning.
7.
Med henblik på denne artikel er den dato, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af den gældende vekselkurs ved omregning mellem valutaerne i Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar:
a)
hvis der er tale om en anmodning om modregning i restancer/løbende betalinger: den arbejdsdag, der ligger umiddelbart forud for den dag, hvor den bistandssøgende instans fremsendte den endelige anmodning om modregning i restancer/løbende betalinger, eller
b)
hvis der er tale om en anmodning om inddrivelse af fordringer: den arbejdsdag, der ligger umiddelbart forud for den dag, hvor den bistandssøgende instans fremsendte den første anmodning om inddrivelse.
Med henblik på anvendelsen af dette punkt forstås ved en arbejdsdag en arbejdsdag i Den Europæiske Centralbank, hvor denne offentliggør den daglige referencekurs for omveksling af valuta.
ARTIKEL SSCI.39
Overgangsbestemmelser vedrørende pensioner
1.
Når forsikringsbegivenheden indtræder forud for datoen for bilagets ikrafttræden på Kongeriget Spaniens eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars område, og når fastsættelse af ydelsen på grundlag af pensionsansøgningen endnu ikke er sket inden denne dato, skal der foretages en dobbelt fastsættelse af ydelsen, for så vidt der på grundlag af forsikringsbegivenheden skal tilkendes ydelser for en periode, der ligger forud for den sidstnævnte dato:
a)
for perioden forud for datoen for dette bilags ikrafttræden på Kongeriget Spaniens eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars område, med gældende aftaler mellem Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
b)
for den periode, der begynder på datoen for dette bilags ikrafttræden på Kongeriget Spaniens eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars område, i overensstemmelse med protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Såfremt det beløb, der fremkommer ved beregningen efter litra a), er højere end det, der fremkommer ved beregningen efter litra b), skal den pågældende dog fortsat modtage det i henhold til litra a) beregnede beløb.
2.
En ansøgning om ydelser ved invaliditet, alderdom eller til efterladte, der indgives til en institution i Kongeriget Spanien eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar fra datoen for dette bilags ikrafttræden på Kongeriget Spaniens eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars område, medfører automatisk en omberegning af de ydelser, som er blevet tilkendt for den samme begivenhed forud for denne dato af institutionen eller institutionerne i henholdsvis Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller Kongeriget Spanien, alt efter hvad der er relevant i henhold til protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger, idet omberegningen dog ikke kan medføre, at der udbetales et lavere ydelsesbeløb.
________________
BILAG 37
PROTOKOL
OM GENSIDIG ADMINISTRATIV BISTAND I TOLDSPØRGSMÅL
ARTIKEL PCUST.1
Definitioner
I denne protokol forstås ved:
a)
"bistandssøgende myndighed": en administrativ myndighed, der anmoder om administrativ bistand i henhold til denne protokol, og som af en part er meddelt som kompetent hertil
b)
"toldlovgivning": enhver på en parts område gældende lov eller forskrift vedrørende import, eksport og forsendelse af varer og henførsel heraf under en hvilken som helst anden toldordning eller -procedure, herunder forbuds-, begrænsnings- og kontrolforanstaltninger
c)
"oplysninger": alle data, dokumenter, billeder, rapporter, meddelelser eller attesterede kopier uanset format, herunder elektronisk, uanset om de er behandlede eller analyserede eller ikke
d)
"overtrædelse af toldlovgivningen": enhver overtrædelse eller ethvert forsøg på overtrædelse af toldlovgivningen
e)
"bistandssøgt myndighed": en administrativ myndighed, der modtager en anmodning om administrativ bistand i henhold til denne protokol, og som af en part er meddelt som kompetent hertil
f)
"person": en fysisk eller juridisk person og
g)
"personoplysninger": enhver form for oplysninger om en identificeret eller identificerbar fysisk person.
ARTIKEL PCUST.2
Anvendelsesområde
1.
Parterne yder på områder, der hører ind under deres kompetence, på den måde og på de betingelser, der er fastsat i denne protokol, hinanden bistand for at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, især med henblik på at forebygge, efterforske og retsforfølge overtrædelser af toldlovgivningen.
2.
Bestemmelserne om bistand i toldspørgsmål i denne protokol ydes af enhver administrativ myndighed i parterne, som er kompetent med hensyn til anvendelsen af denne protokol. Denne bistand berører ikke bestemmelserne om gensidig bistand i strafferetlige anliggender, og omfatter heller ikke udveksling af oplysninger, der er indhentet ved anvendelse af beføjelser, som udøves på en retsmyndigheds anmodning, medmindre den pågældende myndighed har givet tilladelse til videregivelse af de pågældende oplysninger.
3.
Bistand i forbindelse med inddrivelse af skatter, afgifter eller bøder er omfattet af protokollen om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift og gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter.
ARTIKEL PCUST.3
Bistand efter anmodning
1.
På anmodning af den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed denne alle relevante oplysninger, som gør det muligt for den bistandssøgende myndighed at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, herunder oplysninger om konstaterede eller planlagte handlinger, som udgør eller vil kunne udgøre en overtrædelse af toldlovgivningen.
2.
På anmodning af den bistandssøgende myndighed giver den bistandssøgte myndighed navnlig oplysning om:
a)
hvorvidt varer, der er eksporteret fra en af parternes område, er blevet behørigt importeret på den anden parts område, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under, eller
b)
hvorvidt varer, der er importeret til en af parternes område, er blevet lovligt eksporteret fra den anden parts område, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under.
3.
På anmodning af den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed inden for rammerne af sine love og administrative bestemmelser de nødvendige foranstaltninger til at sikre særlig overvågning af og til at give den bistandssøgende myndighed oplysninger om:
a)
personer, når der er rimelig grund til at antage, at de begår eller har begået overtrædelser af toldlovgivningen
b)
varer, som transporteres eller kan transporteres på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er blevet eller er bestemt til at blive anvendt i transaktioner, der udgør en overtrædelse af toldlovgivningen
c)
steder, hvor lagre af varer opbevares eller kan opbevares på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er blevet eller er bestemt til at blive anvendt i transaktioner, der udgør en overtrædelse af toldlovgivningen
d)
transportmidler, der benyttes eller kan benyttes på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til at blive anvendt i transaktioner, der udgør en overtrædelse af toldlovgivningen, og
e)
lokaler, som af den bistandssøgende myndighed mistænkes for at blive anvendt ved overtrædelse af toldlovgivningen.
ARTIKEL PCUST.4
Uanmodet bistand
Parterne yder på eget initiativ hinanden bistand i overensstemmelse med deres love og administrative bestemmelser ved at give oplysninger om gennemførte, planlagte eller igangværende aktiviteter, der udgør eller synes at udgøre overtrædelser af toldlovgivningen, og som kan være af interesse for den anden part. Disse oplysninger skal navnlig fokusere på:
a)
varer, som vides at være genstand for overtrædelser af toldlovgivningen
b)
personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de er eller har været involveret i transaktioner, der er i strid med toldlovgivningen
c)
transportmidler, når der er rimelig grund til at antage, at de anvendes, har været anvendt eller kan anvendes i forbindelse med overtrædelser af toldlovgivningen, og
d)
nye midler eller metoder, der anvendes til aktiviteter, som udgør overtrædelser af toldlovgivningen.
ARTIKEL PCUST.5
Bistandsanmodningers form og indhold
1.
Anmodninger i henhold til denne protokol fremsættes skriftligt, enten i trykt eller elektronisk form. De ledsages af den dokumentation, der skønnes hensigtsmæssig for at gøre det muligt at overholde dem. I hastetilfælde eller i henhold til en aftale mellem den bistandssøgende myndighed og den bistandssøgte myndighed kan den bistandssøgte myndighed acceptere mundtlige anmodninger, men sådanne mundtlige anmodninger skal straks bekræftes skriftligt af den bistandssøgende myndighed.
2.
Anmodninger i henhold til stk. 1 skal omfatte følgende oplysninger:
a)
den bistandssøgende myndighed og den anmodende embedsmand
b)
de oplysninger eller den type bistand, der anmodes om
c)
genstand og begrundelse for anmodningen
d)
de love og administrative bestemmelser og andre retlige elementer, der er involveret
e)
så nøjagtige og udtømmende oplysninger som muligt om de varer og personer, der er målet for undersøgelserne
f)
et sammendrag af sagens omstændigheder og allerede gennemførte undersøgelser og
g)
eventuelle yderligere oplysninger, der gør det muligt for den bistandssøgte myndighed at efterkomme anmodningen.
3.
Anmodninger indgives på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et sprog, som accepteres af den pågældende myndighed, idet engelsk altid accepteres. Dette krav gælder ikke for de dokumenter, der ledsager anmodningen, jf. stk. 1, i det omfang det er nødvendigt.
4.
Hvis en anmodning ikke opfylder de formelle krav i denne artikel, kan den bistandssøgte myndighed kræve, at anmodningen rettes eller suppleres. Indtil en sådan korrektion eller supplering er foretaget, kan der træffes retsbevarende foranstaltninger.
ARTIKEL PCUST.6
Efterkommelse af anmodningerne
1.
Med henblik på at imødekomme en anmodning om bistand skal den bistandssøgte myndighed inden for rammerne af sin kompetence og sine ressourcer, som om den handlede på egne vegne eller efter anmodning fra andre myndigheder i den samme part, meddele de oplysninger, den allerede er i besiddelse af, og foretage passende undersøgelser eller lade sådanne undersøgelser foretage. Denne bestemmelse finder også anvendelse på alle andre myndigheder, til hvilke den bistandssøgte myndighed henviser anmodningen i henhold til denne protokol, når den ikke er i stand til at handle på egen hånd. Når den bistandssøgte myndighed yder en sådan bistand, tager den behørigt hensyn til, hvor meget anmodningen haster.
2.
Anmodninger om bistand efterkommes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser i den bistandssøgte part.
ARTIKEL PCUST.7
Formen for meddelelse af oplysninger
1.
Den bistandssøgte myndighed meddeler skriftligt den bistandssøgende myndighed resultaterne af undersøgelser foretaget i henhold til en anmodning efter denne protokol og fremsender samtidig alle relevante dokumenter, bekræftede kopier heraf og lignende. Disse oplysninger kan fremsendes i elektronisk form. En bistandssøgt myndighed kan meddele resultaterne af undersøgelser mundtligt, men der skal i så fald følges op skriftligt.
2.
De originale dokumenter fremsendes i henhold til den enkelte parts retlige begrænsninger udelukkende efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed i tilfælde, hvor bekræftede genparter ikke er tilstrækkelige. Den bistandssøgende myndighed returnerer disse originaler hurtigst muligt.
3.
Den bistandssøgte myndighed meddeler i henhold til de i stk. 2 omhandlede bestemmelser den bistandssøgende myndighed alle oplysninger vedrørende ægtheden af dokumenter, der er udstedt eller attesteret af officielle organer på dets territorium til støtte for en vareangivelse.
ARTIKEL PCUST.8
Tilstedeværelse af en parts tjenestemænd på en anden parts område
1.
Behørigt bemyndigede tjenestemænd fra en part kan efter aftale med den anden part og på de af denne fastsatte betingelser møde op hos den bistandssøgte myndighed eller enhver anden berørt myndighed, jf. artikel PCUST.6, stk. 1, for at indhente sådanne oplysninger vedrørende handlinger, der er eller kan være en overtrædelse af toldlovgivningen, som den bistandssøgende myndighed har brug for med henblik på anvendelsen af denne protokol.
2.
Efter aftale med den anmodede part og på de betingelser, som den fastsætter, kan behørigt bemyndigede tjenestemænd fra den anden part være til stede ved undersøgelser, der foretages på den anmodede parts område.
ARTIKEL PCUST.9
Fremsendelse og meddelelse
1.
På anmodning af den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, der gælder for den, alle nødvendige forholdsregler til at fremsende alle dokumenter eller at meddele alle afgørelser, der hidrører fra den bistandssøgende myndighed, og som falder ind under denne protokols anvendelsesområde, til en modtager, der er bosat eller etableret på den bistandssøgte myndigheds område.
2.
Sådanne anmodninger om fremsendelse af dokumenter eller om meddelelse af beslutninger fremsættes skriftligt på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog, idet engelsk altid accepteres.
ARTIKEL PCUST.10
Automatisk udveksling af oplysninger
1.
Parterne kan efter fælles aftale i overensstemmelse med denne protokols artikel PCUST.15:
a)
automatisk udveksle oplysninger, der er omfattet af denne protokol, og
b)
udveksle specifikke oplysninger forud for modtagelse af forsendelser på den anden parts område.
2.
Parterne indfører ordninger for, hvilken type oplysninger de ønsker at udveksle, formatet for og hyppigheden af fremsendelsen for at gennemføre de udvekslinger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b).
ARTIKEL PCUST.11
Undtagelser fra pligten til at yde bistand
1.
Bistand kan afslås eller gøres betinget af, at visse krav opfyldes, hvis en part skønner, at bistand i henhold til denne protokol:
a)
ville krænke suveræniteten hos Det Forenede Kongerige for så vidt angår eller en medlemsstat, som er blevet anmodet om bistand i henhold til denne protokol, eller
b)
ville skade den offentlige orden, statens sikkerhed eller andre væsentlige interesser, navnlig i de tilfælde, der er omhandlet i artikel PCUST.12, stk. 5, i denne protokol, eller
c)
ville krænke forretnings- eller tjenestehemmeligheder.
2.
Den bistandssøgte myndighed kan udsætte bistanden med den begrundelse, at den vil gribe ind i igangværende efterforskninger, retsforfølgninger eller procedurer. I et sådant tilfælde rådfører den bistandssøgte myndighed sig med den bistandssøgende myndighed for at afgøre, om der kan ydes bistand på de vilkår eller betingelser, som den bistandssøgte myndighed måtte kræve.
3.
Hvis den bistandssøgende myndighed anmoder om bistand, som den ikke selv ville være i stand til at yde, hvis den blev anmodet derom, skal den gøre opmærksom herpå i sin anmodning. Det overlades derefter til den bistandssøgte myndighed at afgøre, hvordan den vil reagere på en sådan anmodning.
4.
I de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde skal den bistandssøgte myndighed straks skriftligt meddele sin afgørelse og begrundelsen herfor til den bistandssøgende myndighed.
ARTIKEL PCUST.12
Udveksling af oplysninger og tavshedspligt
1.
Oplysninger, der indhentes i henhold til denne protokol, må kun anvendes til de i denne protokol fastsatte formål.
2.
Anvendelse af oplysninger, der indhentes i henhold til denne protokol i forbindelse med retssager eller administrative procedurer vedrørende overtrædelser af toldlovgivningen, betragtes som værende i overensstemmelse med denne protokol. Parterne kan derfor anvende oplysninger, der er indhentet, og dokumenter, der er blevet konsulteret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol, som bevismateriale i deres registre over bevismateriale, rapporter og vidneudsagn og i retssager indbragt for domstolene. Den bistandssøgte myndighed kan gøre levering af oplysninger eller indrømmelse af aktindsigt i dokumenter betinget af, at de underrettes om en sådan anvendelse.
3.
Hvis en part ønsker at benytte sådanne oplysninger til andre formål, skal den indhente forudgående skriftligt samtykke fra den myndighed, som har afgivet oplysningerne. Anvendelsen er da underlagt de betingelser, som stilles af den pågældende myndighed.
4.
De oplysninger, der under den ene eller den anden form meddeles i medfør af denne protokol, er fortrolige eller forbeholdt tjenestebrug i overensstemmelse med de gældende love og forskrifter på hver parts område. Disse oplysninger er undergivet tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som dem, der gives tilsvarende oplysninger i henhold til den modtagende parts relevante love og administrative bestemmelser, medmindre den part, der har givet oplysningerne, har tavshedspligt. Parterne giver hinanden oplysninger om deres gældende love og administrative bestemmelser.
5.
Personoplysninger må kun videregives i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne i den part, der afgiver oplysningerne. Hver part underretter den anden part om de relevante databeskyttelsesregler og bestræber sig om nødvendigt på at nå til enighed om yderligere beskyttelse.
ARTIKEL PCUST.13
Eksperter og vidner
En tjenestemand hos en bistandssøgt myndighed kan bemyndiges til inden for de i bemyndigelsen fastsatte grænser at møde som ekspert eller vidne i retssager eller administrative procedurer vedrørende spørgsmål omfattet af denne protokol og fremlægge sådanne genstande, dokumenter eller bekræftede kopier heraf, som måtte være nødvendige for retssagen. I anmodningen om fremmøde skal det præcist angives, for hvilken retslig eller administrativ myndighed tjenestemanden skal give møde, og om hvilket spørgsmål og i hvilken egenskab denne vil blive afhørt.
ARTIKEL PCUST.14
Bistandsudgifter
1.
Med forbehold af bestemmelserne i stk. 2 og 3 giver parterne afkald på enhver påstand om refusion af udgifter i forbindelse med gennemførelsen af denne protokol.
2.
Udgifter og godtgørelser til eksperter, vidner, tolke og oversættere, bortset fra ansatte i den offentlige tjeneste, afholdes af den bistandssøgende part efter behov.
3.
Hvis der er eller vil være betydelige eller ekstraordinære udgifter forbundet med at efterkomme anmodningen, rådfører parterne sig med hinanden for at fastlægge de vilkår og betingelser, på hvilke anmodningen vil blive efterkommet, samt hvordan omkostningerne skal dækkes.
ARTIKEL PCUST.15
Gennemførelse
1.
Gennemførelsen af denne protokol varetages af de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar på den ene side og, alt efter det enkelte tilfælde, af Europa-Kommissionens kompetente tjenestegrene og medlemsstaternes toldmyndigheder på den anden side. De træffer afgørelser om alle praktiske foranstaltninger og arrangementer, der er nødvendige for protokollens gennemførelse, idet de tager hensyn til gældende love og administrative bestemmelser, navnlig med hensyn til beskyttelse af personoplysninger.
2.
Parterne underretter hinanden om de detaljerede gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages af hver part i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol, navnlig for så vidt angår de behørigt bemyndigede tjenester og de tjenestemænd, der er udpeget som kompetente til at sende og modtage de meddelelser, der er omhandlet i denne protokol.
3.
Bestemmelserne i denne protokol berører i Unionen ikke meddelelse af oplysninger, der er indhentet i henhold til denne protokol, mellem de kompetente tjenestegrene i Europa-Kommissionen og toldmyndighederne i medlemsstaterne.
ARTIKEL PCUST.16
Andre aftaler
Bestemmelserne i denne protokol har forrang frem for bestemmelserne i enhver bilateral aftale om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, som er eller måtte blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, i det omfang bestemmelserne i disse bilaterale aftaler er uforenelige med bestemmelserne i denne protokol.
ARTIKEL PCUST.17
Konsultationer
Med hensyn til fortolkningen og gennemførelsen af denne protokol rådfører parterne sig med hinanden for at finde en løsning inden for rammerne af Specialudvalget om Økonomi og Handel.
ARTIKEL PCUST.18
Udviklingsklausul
Med henblik på at supplere de niveauer for gensidig bistand, der er fastsat i denne protokol, kan Specialudvalget om Økonomi og Handel vedtage en afgørelse om at udvide denne protokol ved at fastlægge ordninger for specifikke sektorer eller anliggender i overensstemmelse med parternes respektive toldlovgivning.
_________________
BILAG 38
PROTOKOL
OM ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE OG BEKÆMPELSE AF SVIG
VEDRØRENDE MERVÆRDIAFGIFT OG PUNKTAFGIFTER
OG GENSIDIG BISTAND VED INDDRIVELSE AF FORDRINGER
I FORBINDELSE MED SKATTER OG AFGIFTER
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL PVAT.1
Formål
Formålet med denne protokol er at fastlægge rammerne for administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, i det følgende benævnt "parterne", med henblik på at give deres myndigheder mulighed for at bistå hinanden med at sikre overholdelse af momslovgivningen og lovgivningen vedrørende punkt- og transaktionsafgifter, alt efter hvad der er relevant, og med at beskytte sådanne skatteindtægter og inddrive fordringer i forbindelse med skatter og afgifter.
ARTIKEL PVAT.2
Anvendelsesområde
Denne protokol fastlægger regler og procedurer for samarbejdet:
a)
om udveksling af oplysninger med henblik på at foretage en korrekt ansættelse af moms, punktafgifter og transaktionsafgifter, alt efter hvad der er relevant, at kontrollere, at sådanne afgifter anvendes korrekt, og at bekæmpe svig i forbindelse med sådanne afgifter
b)
om inddrivelse af:
i)
fordringer i relation til moms, transaktionsafgifter, told og punktafgifter, der opkræves af eller på vegne af en part eller dens territoriale eller administrative underenheder, dog ikke lokale myndigheder
ii)
administrative sanktioner, bøder, gebyrer og tillægsgebyrer vedrørende de i nr. i) nævnte fordringer, som pålægges af de administrative myndigheder, der har kompetence til at opkræve de pågældende skatter og afgifter eller foretage administrative undersøgelser herom, eller som bekræftes af administrative eller judicielle instanser efter anmodning fra disse administrative myndigheder, samt renter og omkostninger i forbindelse med sådanne fordringer.
ARTIKEL PVAT.3
Definitioner
I denne protokol forstås ved:
a)
"administrativ undersøgelse": alle former for kontrol, efterprøvning og foranstaltninger, som foretages af en part i forbindelse med udførelsen af deres opgaver med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af momslovgivningen eller lovgivningen vedrørende punkt- og transaktionsafgifter
b)
"bistandssøgende myndighed": den kompetente myndighed, der anmoder om bistand til inddrivelse
c)
"ad elektronisk vej": brug af elektronisk udstyr til behandling (herunder digital komprimering) og lagring af data og anvendelse af kabel, radio, optisk teknologi eller andre elektromagnetiske midler
d)
"kompetent myndighed": den myndighed, der er meddelt i henhold til artikel PVAT.4, stk. 1
e)
"told": den told, der skal betales for varer, der ankommer til eller forlader hver parts toldområde i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i deres toldlovgivning
f)
"punktafgifter": skatter og afgifter, der defineres som sådanne i henhold til den nationale lovgivning i den part, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende
g)
"person": en fysisk person, en juridisk person, enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i en part anerkendes at have rets- og handleevne, og enhver anden retlig konstruktion uanset art og form, med eller uden status som juridisk person
h)
"bistandssøgt myndighed": den kompetente myndighed, der modtager en anmodning om bistand
i)
"bistandssøgende myndighed": den kompetente myndighed, der anmoder om bistand i forbindelse med moms, transaktionsafgifter eller punktafgifter
j)
"spontan udveksling": ikkesystematisk meddelelse på et hvilket som helst tidspunkt, uden forudgående anmodning, af oplysninger til Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar eller en af EU-medlemsstaterne
k)
"tredjeland": et land, som hverken er en EU-medlemsstat eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar
l)
"transaktionsafgift": afgiften i henhold til [henvisning til lovgivningsmæssig retsakt indsættes] i Gibraltar og
m)
"moms": merværdiafgift i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for Den Europæiske Union.
ARTIKEL PVAT.4
Organisation
1.
Hver part meddeler en kompetent myndighed med ansvar for anvendelsen af denne protokol og underretter den anden part herom.
2.
Hver part meddeler:
a)
en myndighed, der fungerer som bistandssøgende eller bistandssøgt myndighed for det administrative samarbejde om moms og transaktionsafgifter, alt efter hvad der er relevant, i henhold til denne protokols afsnit II
b)
en myndighed, der fungerer som bistandssøgende eller bistandssøgt myndighed for det administrative samarbejde om punktafgifter i henhold til denne protokols afsnit II-III
c)
en myndighed, der fungerer som bistandssøgende eller bistandssøgt myndighed for det administrative samarbejde i henhold til denne protokols afsnit IV.
3.
Den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, jf. stk. 1, underretter Europa-Kommissionen om den udpegelse af myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 2, og om eventuelle ajourføringer heraf. Europa-Kommissionen videregiver disse oplysninger til medlemsstaterne.
4.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. stk. 1, underretter Europa-Kommissionen om deres udpegelse af myndigheder, som er foretaget i overensstemmelse med stk. 2, og om eventuelle ajourføringer heraf. Europa-Kommissionen videregiver disse oplysninger til den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar, jf. stk. 1.
5.
Oplysningerne om de i stk. 2 omhandlede myndigheder skal indeholde alle kontaktoplysninger, herunder et telefonnummer og en e-mailadresse til elektronisk kommunikation.
ARTIKEL PVAT.5
Anvendelse af sprog
Anmodninger indgives på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et sprog, som accepteres af den pågældende myndighed, idet engelsk altid accepteres. Dette krav gælder ikke for de dokumenter, der ledsager anmodningen.
ARTIKEL PVAT.6
Fortrolighed
1.
Oplysninger, der indhentes af en part i henhold til denne protokol, skal behandles fortroligt og må kun anvendes til de i denne protokol fastsatte formål.
2.
Oplysninger, der modtages i henhold til denne protokol, nyder samme beskyttelse som tilsvarende oplysninger i henhold til den modtagende myndigheds relevante love og forskrifter.
3.
Sådanne oplysninger må kun videregives til personer eller myndigheder (herunder domstole og administrative organer), der er berørt af anvendelsen af lovgivningen vedrørende moms, punktafgifter, transaktionsafgifter eller told, herunder inddrivelsesforanstaltninger eller retsbevarende foranstaltninger i forbindelse med fordringer i henhold til artikel PVAT.2, litra b).
4.
Videreanvendelse kræver forudgående skriftligt samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne.
5.
Rapporter, attester og alle andre dokumenter eller bekræftede genparter eller uddrag af sådanne dokumenter, der er opnået af en part i henhold til denne protokol om bistand, kan blive påberåbt som bevis i denne part på samme grundlag som tilsvarende dokumenter fremlagt af en anden myndighed i den pågældende part.
AFSNIT II
ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE OG BEKÆMPELSE AF MOMSSVIG
OG SVIG I FORBINDELSE MED PUNKT- OG TRANSAKTIONSAFGIFTER
KAPITEL 1
UDVEKSLING AF OPLYSNINGER EFTER ANMODNING
ARTIKEL PVAT.7
Udveksling af oplysninger og administrative undersøgelser
1.
På anmodning af den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed alle relevante oplysninger som omhandlet i artikel PVAT.2, litra a), herunder også oplysninger vedrørende et eller flere konkrete tilfælde.
2.
Med henblik på den i stk. 1 omhandlede meddelelse lader den bistandssøgte myndighed om nødvendigt foretage den nødvendige administrative undersøgelse for at indhente disse oplysninger.
3.
Den bistandssøgte myndighed kan rådføre sig med den bistandssøgende myndighed om behovet for specifikke undersøgelser og meddeler de indhentede oplysninger, herunder rapporter, attester, bekræftede kopier og ethvert andet dokument.
ARTIKEL PVAT.8
Bistand ved anmodninger vedrørende punktafgifter
På anmodning af den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed inden for rammerne af sine love og administrative bestemmelser de nødvendige foranstaltninger til at sikre særlig overvågning af og til at give den bistandssøgende myndighed oplysninger om:
a)
personer, når der er rimelig grund til at antage, at de begår eller har begået overtrædelser af lovgivningen om punktafgifter
b)
varer, som transporteres eller kan transporteres på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er blevet eller er bestemt til at blive anvendt i transaktioner, der udgør en overtrædelse af lovgivningen om punktafgifter
c)
steder, hvor lagre af varer opbevares eller kan opbevares på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er blevet eller er bestemt til at blive anvendt i transaktioner, der udgør en overtrædelse af lovgivningen om punktafgifter
d)
transportmidler, der benyttes eller kan benyttes på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til at blive anvendt i transaktioner, der udgør en overtrædelse af lovgivningen om punktafgifter
e)
lokaler, som af den bistandssøgende myndighed mistænkes for at blive anvendt ved overtrædelse af lovgivningen om punktafgifter
f)
varebevægelser og
g)
alle andre relevante oplysninger vedrørende en erhvervsdrivende eller et afgiftsoplag, som kan være involveret i transaktioner, der er i strid med lovgivningen om punktafgifter.
ARTIKEL PVAT.9
Frist for meddelelse af oplysninger
1.
Den bistandssøgte myndighed meddeler de i artikel PVAT.6 omhandlede oplysninger hurtigst muligt og senest 90 dage efter datoen for modtagelsen af anmodningen. I tilfælde hvor de pågældende oplysninger allerede er til den bistandssøgte myndigheds rådighed, nedsættes fristen imidlertid til højst 30 dage.
2.
Hvis den bistandssøgte myndighed ikke er i stand til at overholde disse frister, underretter den skriftligt den bistandssøgende myndighed om årsagerne hertil og oplyser, hvornår der kan forventes et svar.
KAPITEL 2
UDVEKSLING AF OPLYSNINGER UDEN FORUDGÅENDE ANMODNING
ARTIKEL PVAT.10
Spontan udveksling af oplysninger
Den kompetente myndighed i en part fremsender uden forudgående anmodning alle oplysninger, der er relevante for en korrekt anvendelse af moms, punktafgifter eller transaktionsskat, til den anden parts kompetente myndighed, navnlig hvis:
a)
beskatningen anses for at finde sted i den anden part
b)
der er sket eller sandsynligvis vil ske en overtrædelse af momslovgivningen eller lovgivningen vedrørende punkt- og transaktionsafgifter i den anden part eller
c)
der er risiko for tab af skatteindtægter i den anden stat.
KAPITEL 3
ANDRE FORMER FOR SAMARBEJDE
ARTIKEL PVAT.11
Administrativ meddelelse
1.
Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed foranstaltninger til at udlevere eller meddele dokumenter eller afgørelser, der falder ind under denne protokols anvendelsesområde, til adressater på dens område. Anmodninger skal fremsættes skriftligt, idet engelsk altid accepteres.
2.
Anmodninger skal indeholde navn og adresse på adressaten, genstanden for afgørelsen eller akten og alle andre relevante oplysninger.
3.
Den bistandssøgte myndighed underretter omgående den bistandssøgende myndighed om, hvordan anmodningen om meddelelse er blevet fulgt op, og navnlig om den dato, hvor afgørelsen eller akten er blevet meddelt modtageren.
ARTIKEL PVAT.12
Tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser
1.
Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed kan den bistandssøgte myndighed tillade embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed at være til stede i dens kontorer eller ethvert andet sted, hvor disse myndigheder udfører deres opgaver, eller under administrative undersøgelser, der foretages på dens område, med henblik på at udveksle de i artikel PVAT.2, litra a), omhandlede oplysninger Sådanne administrative undersøgelser ledes udelukkende af den bistandssøgte myndigheds embedsmænd. Den bistandssøgende myndigheds embedsmænd gør ikke brug af de kontrolbeføjelser, der er tillagt den bistandssøgte myndigheds embedsmænd.
2.
Efter aftale mellem de bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og i overensstemmelse med de bestemmelser, som sidstnævnte har fastsat, kan embedsmænd, der er bemyndiget dertil af de bistandssøgende myndigheder, deltage i de administrative undersøgelser, som foretages på den bistandssøgte parts område, med henblik på at indsamle og udveksle de i artikel PVAT.2, litra a), omhandlede oplysninger. Sådanne administrative undersøgelser gennemføres i fællesskab af embedsmænd fra den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og foretages under ledelse af og i henhold til den bistandssøgte parts lovgivning.
KAPITEL 4
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL PVAT.13
Betingelser for udveksling af oplysninger
1.
Den bistandssøgte myndighed giver den bistandssøgende myndighed de i artikel PVAT.2, litra a), omhandlede oplysninger eller en administrativ meddelelse som nævnt i artikel PVAT.11 på betingelse af:
a)
at antallet og arten af den bistandssøgende myndigheds anmodninger om oplysninger eller administrative meddelelse ikke udgør en uforholdsmæssigt tung administrativ byrde og
b)
at den anmodende myndighed har udtømt de sædvanlige informationskilder, der er til rådighed.
2.
Ved denne protokol indføres der ingen forpligtelse til at foretage undersøgelser eller til at videregive oplysninger om en bestemt sag, hvis lovgivningen eller den administrative praksis i den part, som skulle levere oplysningerne, ikke tillader parten at foretage sådanne undersøgelser eller at indsamle eller anvende sådanne oplysninger til eget brug.
3.
En bistandssøgt myndighed kan afslå at videregive oplysninger, når den bistandssøgende myndighed af retlige grunde ikke er i stand til at stille tilsvarende oplysninger til rådighed.
4.
Meddelelse af oplysninger kan afslås, hvis det vil føre til videregivelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser.
5.
Stk. 2, 3 og 4 må under ingen omstændigheder fortolkes således, at de gør det muligt for en bistandssøgt myndighed at afslå at meddele oplysninger, udelukkende fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansiel institution, en forvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi oplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser.
6.
Den bistandssøgte myndighed underretter den bistandssøgende myndighed om grunden til, at anmodningen om bistand ikke kan imødekommes.
ARTIKEL PVAT.14
Kommunikationsformer
1.
Anmodninger i henhold til denne protokol fremsættes skriftligt, herunder i elektronisk form. Anmodningerne skal så vidt muligt indeholde følgende oplysninger:
a)
den bistandssøgende myndighed og den anmodende embedsmand
b)
den type bistand, der anmodes om
c)
genstand og begrundelse for anmodningen
d)
de involverede retlige aspekter
e)
så nøjagtige og udtømmende oplysninger som muligt om de varer, personer eller transaktioner, der er målet for undersøgelserne
f)
et sammendrag af sagens omstændigheder og allerede gennemførte undersøgelser og
g)
eventuelle yderligere oplysninger, der gør det muligt for den bistandssøgte myndighed at efterkomme anmodningen.
2.
Hvis en anmodning ikke opfylder kravene i denne artikel, kan den bistandssøgte myndighed kræve, at den rettes eller suppleres. Indtil en sådan korrektion eller supplering er foretaget, kan der dog træffes retsbevarende foranstaltninger, hvis det er relevant.
AFSNIT III
INDDRIVELSESBISTAND
KAPITEL 1
UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
ARTIKEL PVAT.15
Anmodning om oplysninger
1.
Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed udleverer den bistandssøgte myndighed alle oplysninger til identifikation af skyldnere eller aktiver, som befinder sig på dens område, og som er nødvendige for at inddrive de i denne protokol omhandlede fordringer.
2.
Den bistandssøgte myndighed kan foretage eller få foretaget de nødvendige administrative undersøgelser, som handlede den i egen inddrivelsessag.
3.
Bistand kan kun afslås, hvis:
a)
den bistandssøgte myndighed ikke kunne indhente de samme oplysninger til egne formål
b)
videregivelse ville medføre afsløring af en faglig eller erhvervsmæssig hemmelighed eller
c)
videregivelse ville være i strid med hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.
4.
Oplysninger kan ikke afslås alene med den begrundelse, at de opbevares af en finansiel institution eller en repræsentant, der handler på vegne af en anden person.
5.
Hvis bistand afslås, underretter den bistandssøgte myndighed skriftligt den bistandssøgende myndighed herom og begrunder afslaget.
ARTIKEL PVAT.16
Tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser
1.
Efter aftale med den bistandssøgte myndighed kan embedsmænd, der er bemyndiget hertil af den bistandssøgende myndighed, være til stede i den bistandssøgte myndigheds lokaler eller deltage i administrative undersøgelser i forbindelse med inddrivelsessager.
2.
I forbindelse med sådanne aktiviteter handler de besøgende embedsmænd under den bistandssøgte myndigheds tilsyn og i overensstemmelse med dennes procedurer. De kan ikke selvstændigt udøve håndhævelsesbeføjelser.
3.
Når det er tilladt i henhold til national lovgivning, kan den bistandssøgte myndighed give de besøgende embedsmænd tilladelse til at konsultere relevante sagsakter, interviewe involverede personer eller bistå i høringer eller retssager.
4.
Besøgende embedsmænd skal medbringe en skriftlig bemyndigelse, der bekræfter deres identitet og officielle stilling, og skal overholde de samme fortrolighedsforpligtelser som embedsmænd fra den bistandssøgte myndighed.
KAPITEL 2
BISTAND TIL MEDDELELSE AF DOKUMENTER
ARTIKEL PVAT.17
Anmodning om meddelelse af visse dokumenter vedrørende fordringer
1.
Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed modtageren alle retsakter, afgørelser eller dokumenter, der falder ind under denne protokols anvendelsesområde, herunder retslige, for så vidt angår moms, punktafgifter, transaktionsafgifter, told eller inddrivelse heraf.
Anmodninger om meddelelse skal indeholde:
a)
den bistandssøgende myndighed og kontaktoplysninger for det ansvarlige kontor
b)
navn, adresse og andre kontaktoplysninger, der er relevante for identifikationen af modtageren, hvis disse findes
c)
arten af og formålet med det dokument, der skal meddeles, og
d)
en kort beskrivelse af den pågældende fordring, herunder, hvis det er relevant, beløbet.
2.
Anmodninger skal fremsættes skriftligt, herunder elektronisk.
3.
Den bistandssøgte myndighed meddeler dokumentet i overensstemmelse med sin nationale lovgivning. Når meddelelsen er gennemført, underretter den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed om datoen og den anvendte metode for meddelelsen.
4.
Hvis meddelelsen ikke kan gennemføres, underretter den bistandssøgte myndighed straks den bistandssøgende myndighed herom med angivelse af årsagerne hertil.
KAPITEL 3
INDDRIVELSESFORANSTALTNINGER ELLER RETSBEVARENDE FORANSTALTNINGER
ARTIKEL PVAT.18
Anmodning om inddrivelse
1.
Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed inddriver den bistandssøgte myndighed fordringer, der er omhandlet i en akt, der hjemler ret til eksekution på den parts område, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende.
2.
Den bistandssøgende myndighed tilsender den bistandssøgte myndighed alle relevante oplysninger, som vedrører den sag, der har begrundet anmodningen om inddrivelse, så snart den har fået kendskab til disse oplysninger.
ARTIKEL PVAT.19
Betingelser for anmodninger om inddrivelse
1.
Den bistandssøgende myndighed må ikke fremsætte en anmodning om inddrivelse, hvis og så længe fordringen eller den akt, der hjemler ret til eksekution heraf, anfægtes på den parts område, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende.
2.
Inden den bistandssøgende myndighed fremsætter en anmodning om inddrivelse, iværksættes de inddrivelsesprocedurer, der kan indledes dens eget område, undtagen i følgende tilfælde:
a)
hvis det er tydeligt, at der ikke er nogen aktiver til inddrivelse på den pågældende parts område, eller at sådanne procedurer ikke vil føre til betaling af et betydeligt beløb, og den bistandssøgende myndighed ligger inde med specifikke oplysninger om, at den pågældende person har aktiver på den parts område, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, eller
b)
hvis anvendelse af sådanne procedurer på den parts område, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, ville være uforholdsmæssigt vanskelig.
ARTIKEL PVAT.20
Eksekution af anmodningen om inddrivelse
1.
Den bistandssøgte myndighed inddriver fordringen, som om der var tale om en fordring fra dens eget område, under anvendelse af de beføjelser og procedurer, der er fastsat i de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i det pågældende område.
2.
Den bistandssøgte myndighed underretter den bistandssøgende myndighed om, hvilke inddrivelsesforanstaltninger der er truffet, og hvilke beløb der er inddrevet.
3.
Den bistandssøgte myndighed kan indrømme betalingslempelser eller rater i overensstemmelse med sin lovgivning og opkræve renter eller inddrivelsesomkostninger, som den kan tilbageholde.
4.
Inddrevne beløb overføres straks efter fradrag af eventuelle omkostninger eller afgifter, som den bistandssøgte myndighed ikke har kunnet inddrive i overensstemmelse med artikel PVAT.26, stk. 2, til den bistandssøgende myndighed.
ARTIKEL PVAT.21
Anfægtede fordringer og håndhævelsesforanstaltninger
1.
Enhver tvist om fordringens gyldighed eller størrelse afgøres af myndighederne i den bistandssøgende part. Tvister om inddrivelsesforanstaltninger, der træffes i den bistandssøgte part, afgøres af dens egne kompetente organer.
2.
Hvis den akt, der hjemler ret til eksekution, eller fordringen anfægtes, suspenderer den bistandssøgte myndighed inddrivelsen af den anfægtede del, indtil afgørelsen bliver endelig, men den bistandssøgende myndighed kan anmode om, at inddrivelsesforanstaltningerne fortsættes, eller at der træffes retsbevarende foranstaltninger for at sikre gælden.
3.
Hvis inddrivelsen fortsætter for en anfægtet fordring efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed, og fordringen senere annulleres eller nedsættes, tilbagebetaler den bistandssøgende myndighed alle uretmæssigt inddrevne beløb og eventuelle omkostninger eller godtgørelser i forbindelse hermed.
4.
Hvis det er nødvendigt for at forhindre manglende inddrivelse som følge af svig, forsvinden af aktiver eller insolvens, kan den bistandssøgte myndighed træffe retsbevarende foranstaltninger inden for rammerne af dens nationale lovgivning forud for modtagelsen af en anmodning fra den bistandssøgende myndighed i henhold til stk. 2.
ARTIKEL PVAT.22
Ændring eller tilbagetrækning af anmodningen om bistand ved inddrivelse
Den bistandssøgende myndighed underretter straks den bistandssøgte myndighed om efterfølgende ændringer af anmodningen om inddrivelse eller tilbagetrækning heraf og oplyser om årsagerne til ændringerne eller tilbagetrækningen.
ARTIKEL PVAT.23
Anmodning om retsbevarende foranstaltninger
1.
Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed retsbevarende foranstaltninger, hvis dette er tilladt efter dens nationale lovgivning og i henhold til sin administrative praksis, for at sikre inddrivelse, hvis en fordring eller den akt, der hjemler ret til eksekution på det område, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, anfægtes på det tidspunkt, hvor anmodningen foretages, eller hvis fordringen endnu ikke er omhandlet i en akt, der hjemler ret til eksekution på det område, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, for så vidt retsbevarende foranstaltninger er mulige i en lignende situation i henhold til lovgivning og administrativ praksis på det område, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende.
Det dokument, der udfærdiges med henblik på at hjemle ret til retsbevarende foranstaltninger på det område, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, vedrørende en eventuel fordring, for hvilken der er anmodet om gensidig bistand, vedhæftes anmodningen om retsbevarende foranstaltninger på det område, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende. Dette dokument anerkendes, suppleres eller erstattes ikke af en tilsvarende akt på det område, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende.
2.
Anmodningen om retsbevarende foranstaltninger kan ledsages af andre dokumenter vedrørende fordringen.
ARTIKEL PVAT.24
Begrænsning af den bistandssøgte myndigheds forpligtelse
1.
Den bistandssøgte myndighed kan afslå eller begrænse bistanden, hvis:
a)
inddrivelsen ville medføre alvorlige økonomiske eller sociale problemer på dens område
b)
det administrative arbejde eller de administrative omkostninger ville stå i et klart misforhold til det beløb, der søges inddrevet, eller
c)
fordringen er mere end fem år gammel regnet fra forfaldsdatoen i den bistandssøgende part.
2.
I ekstraordinære tilfælde kan der ydes bistand i op til ti år efter forfaldsdatoen, hvis inddrivelsen fortsat er juridisk mulig i den bistandssøgende part.
3.
Der anmodes ikke om bistand i forbindelse med en fordring på under 5 000 GBP.
4.
Hvis bistanden afslås eller begrænses, underretter den bistandssøgte myndighed skriftligt den bistandssøgende myndighed herom og angiver årsagen.
ARTIKEL PVAT.25
Forældelse
1.
Fristerne for fastlæggelse og inddrivelse af fordringer fastsættes i den bistandssøgende parts lovgivning.
2.
Enhver anmodning om inddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger i henhold til denne protokol har den virkning, at forældelsesfristen suspenderes, indtil den bistandssøgte myndighed har efterkommet anmodningen.
ARTIKEL PVAT.26
Omkostninger
1.
Hver part afholder de omkostninger, den pådrager sig i forbindelse med inddrivelsesbistand, og søger ikke godtgørelse fra den anden part.
2.
Den bistandssøgte myndighed kan inddrive sine omkostninger direkte fra skyldneren i overensstemmelse med sin lovgivning. Den bistandssøgende myndighed godtgør omkostninger eller tab, som den bistandssøgte myndighed har haft som følge af ubegrundede anmodninger.
3.
I ekstraordinære tilfælde, hvor omkostningerne er usædvanligt høje, kan myndighederne aftale særlige godtgørelsesordninger.
______________
BILAG 39
PROTOKOL
OM SPORBARHED,
SAMARBEJDE OM BEKÆMPELSE AF TOBAKSSMUGLING
OG YDERLIGERE FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE TOBAKSVARER
ARTIKEL PTOB.1
Udveksling af oplysninger
1.
Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar udveksler regelmæssigt oplysninger om mængden af tobaksvarer, der importeres, sælges eller eksporteres, uden at dette berører overholdelsen af andre forpligtelser, hvoraf de måtte være bundet. Disse oplysninger skal omfatte nærmere oplysninger om hvert af følgende:
a)
mængden af råtobak og tobaksvarer, der er blevet importeret til, solgt i eller eksporteret fra Gibraltar
b)
for råtobak: nærmere oplysninger om importen med angivelse af sort, oprindelse, eksportør, bestemmelsessted, importør og vægt i kg
c)
for tobaksvarer:
i)
sondring mellem de forskellige typer tobaksvarer, f.eks.: cigaretter, cigarer, cigarillos, rulletobak, pibetobak, vandpibetobak, tobak, der indtages oralt, tobak, der indtages nasalt, tyggetobak og nye kategorier af tobaksvarer, herunder opvarmede tobaksvarer
ii)
mængden af de forskellige typer tobaksvarer efter mærke og erhvervsdrivende
iii)
udviklingen i detailpriserne for hver type tobaksvare med angivelse af: den vejede gennemsnitspris for den solgte mængde, minimumsprisen og maksimumsprisen
iv)
for så vidt angår engros- eller detailsalg skelnes der for hver type tobaksvare mellem direkte detailsalg og toldfrit salg til krydstogter eller andre former for transport.
2.
Desuden udveksler Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar specifikke oplysninger om de bestræbelser, der gøres for at forebygge og bekæmpe svig og smugling i Gibraltar, herunder den lovgivning, der er vedtaget til dette formål, de administrative og retlige foranstaltninger, der anvendes, de menneskelige og materielle ressourcer, der anvendes til at forebygge og bekæmpe svig og smugling, og mængden og værdien af de beslaglæggelser, der foretages. Sådanne oplysninger omfatter også arbejdet med, i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig handel og svig, at anvende indholdet og reglerne vedrørende sporbarhed.
3.
De oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, skal indberettes kvartalsvis og udveksles inden for de første to måneder af det kvartal, der efterfølger det kvartal, der indberettes.
ARTIKEL PTOB.2
Samarbejde og håndhævelse
1.
De kompetente myndigheder i Unionen og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar samarbejder om at identificere personer med bopæl på deres respektive områder, som i sager vedrørende smugling af varer med oprindelse eller bestemmelsessted i Gibraltar kan være direkte eller indirekte ansvarlige for sådanne handlinger. De kompetente myndigheder samarbejder ligeledes om undersøgelser med henblik på at fastlægge de faktiske omstændigheder og tildeling af ansvar.
2.
Dette samarbejde er gensidigt og omfatter:
a)
bistand til forkyndelse af de af de bistandssøgende myndigheder angivne dokumenter, som udstedes af de bistandssøgende myndigheder, til alle adressaterne
b)
efter anmodning fra de bistandssøgende myndigheder afgivelse af alle oplysninger om aktiver, der er relevante for så vidt angår beskatning, med henblik på inddrivelse af gæld til myndighederne
c)
efter anmodning fra de bistandssøgende myndigheder inddrivelse af gæld til myndighederne som dokumenteret i en akt, der hjemler ret til eksekution og inddrivelsesforanstaltninger
d)
efter anmodning fra myndighederne og på grundlag af den akt, der er omhandlet i litra c), vedtagelse af passende foranstaltninger til at sikre inddrivelse af gæld til myndighederne.
3.
De passende foranstaltninger, der er fastsat i stk. 2, litra d), kan omfatte følgende:
a)
tilbageholdelse af alle betalinger, som den bistandssøgte myndighed skal foretage til den formodede skyldner
b)
foranstaltninger vedrørende indefrysning af en formodet skyldners aktiver
c)
mekanismer eller andre foranstaltninger, der forbyder afhændelse, behæftelse eller anvendelse af aktiver eller udøvelse af rettigheder med en pengeværdi
d)
enhver anden foranstaltning, der er fastsat ved lov.
4.
Hvis der er tegn på, at tobaksvarer i betydelige mængder smugles ind i Gibraltar eller det omkringliggende område fra en del af Spanien, træffer de kompetente myndigheder i Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar effektive foranstaltninger til at forhindre en sådan ulovlig aktivitet uanset gennemførelsen af foranstaltningerne i denne protokol.
5.
De praktiske vilkår for anvendelsen af denne protokol fastlægges i administrative ordninger mellem de kompetente myndigheder i Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
ARTIKEL PTOB.3
Sporing af tobak
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar anvender et sporbarhedssystem for tobak, der svarer til Unionens system, og som omfatter:
a)
cigaretter og rulletobak fra datoen for denne aftales ikrafttræden
b)
alle andre tobaksvarer inden for 24 måneder fra datoen for denne aftales ikrafttræden.
I sporbarhedssystemet for tobaksvarer forstås ved "fabrikant" enhver fysisk eller juridisk person, som forarbejder en tobaksvare eller får en tobaksvare udviklet eller forarbejdet, og som markedsfører denne vare under sit navn eller varemærke.
2.
Unionens kompetente myndigheder for så vidt angår det spanske marked og de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar meddeler efter anmodning hinanden alle oplysninger, der indsamles i deres respektive systemer. Der skal være tale om næsten tidstro oplysninger, som under alle omstændigheder skal gives senest 24 timer efter modtagelsen af anmodningen. Under særlige omstændigheder kan denne periode forlænges efter aftale mellem parterne.
ARTIKEL PTOB.4
Prisforskel
Prisforskellen er fastsat i bilag 6.
ARTIKEL PTOB.5
Yderligere foranstaltninger
1.
Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar fastsætter kravene til de billedadvarsler, der skal anvendes på tobaksvarer, og som svarer til dem, der gælder på Unionens marked.
2.
Markedsføring af tobak, der indtages oralt, forbydes af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
3.
fjernsalg på tværs af grænserne af tobaksvarer, der indtages oralt, til forbrugere forbydes af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
4.
Senest på datoen for denne aftales ikrafttræden skal de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar have indført et system, der sikrer destruktion af tobaksvarer, der konfiskeres i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig handel med og smugling af tobaksvarer og af tobaksvarer, der ikke opfylder kravene i denne aftales artikel 258, litra a). Der kan fastsættes praktiske vilkår for samarbejdet i henhold til dette stykke ved en administrativ ordning mellem Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar.
________________
BILAG 40
FÆLLES ERKLÆRING
OM FORTOLKNINGEN AF KATEGORIEN AF PERSONER,
DER REJSER MED HENBLIK PÅ AT UDØVE LØNNET BESKÆFTIGELSE,
JF. DENNE AFTALES ARTIKEL 41, STK. 2
Ud fra ønsket om at sikre en fælles afgrænsning af denne personkategori er Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar enedes om, at den kategori af personer, der udøver lønnet beskæftigelse, ved anvendelsen af denne aftale omfatter personer, der indrejser i den anden kontraherende parts område med det formål at udøve erhvervsmæssig beskæftigelse eller drive virksomhed mod betaling som lønmodtager eller tjenesteyder.
Denne kategori bør ikke omfatte:
a)
forretningsrejsende, dvs. personer, der indrejser i forretningsanliggender (uden at være ansat i Unionen eller Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar)
b)
sportsfolk eller kunstnere, der udøver en aktivitet lejlighedsvis
c)
journalister udsendt af medier i deres bopælsland og
d)
praktikanter på udvekslingsophold.
Gennemførelsen af denne erklæring overvåges af Specialudvalget om Bevægelighed for Personer, som kan foreslå ændringer, når det finder det nødvendigt på grundlag af parternes erfaringer.
________________
BILAG 41
FÆLLES ERKLÆRING
OM BEKÆMPELSE AF SKADELIGE SKATTEORDNINGER
Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar ("deltagerne") godkender følgende fælles politiske erklæring om bekæmpelse af skadelige skatteordninger.
Deltagerne bekræfter i overensstemmelse med de globale principper om fair skattekonkurrence deres tilsagn om at ville modvirke skadelige skatteordninger, navnlig dem, der kan føre til en udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud som omhandlet i aktion 5 i OECD's handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS-handlingsplanen). I den forbindelse bekræfter deltagerne deres tilsagn om at anvende principperne for bekæmpelse af skadelige skatteordninger i overensstemmelse med denne fælles politiske erklæring.
Som skadelige skatteordninger anses virksomhedsbeskatningsordninger, der i betydeligt omfang påvirker eller kan påvirke placeringen af erhvervsvirksomheder, herunder beliggenheden af virksomhedskoncerner, inden for deltagernes områder. Skatteordningerne omfatter både love, bestemmelser og administrativ praksis.
Hvis en skatteordning opfylder kriteriet om "omveje" med et reelt betydeligt lavere beskatningsniveau end de niveauer, som normalt anvendes i den pågældende part, herunder nulbeskatning, skal den betragtes som potentielt skadelig. Et sådant beskatningsniveau kan følge af den nominelle skattesats, skattegrundlaget eller enhver anden relevant faktor.
I denne forbindelse og i betragtning af den tilgang, der er fastlagt på globalt plan, bør der ved vurderingen af, om en sådan erhvervsbeskatningsordning er skadelig, tages hensyn til, om en eller flere af følgende nøglefaktorer gør sig gældende:
a)
om fordelene er fuldstændig adskilt fra den indenlandske økonomi, således at de ikke påvirker det nationale skattegrundlag, eller om de kun indrømmes ikke-residenter
b)
om den ordningen, ved hvilken fordelene tildeles, også undlader at fordre nogen substantiel økonomisk aktivitet og substantiel økonomisk tilstedeværelse i den deltager, som tilbyder disse skattefordele
c)
om grundlaget for overskudsbestemmelsen med hensyn til aktiviteter inden for en multinational gruppe af selskaber afviger fra internationalt godkendte principper, specielt de principper, der er aftalt inden for rammerne af OECD
d)
om skatteordningen mangler gennemsigtighed, herunder når retlige bestemmelser lempes på administrativt plan på en uigennemsigtig måde, eller når der ikke sker en effektiv udveksling af oplysninger med hensyn til ordningen.
Deltagerne bør holde årlige drøftelser om spørgsmål vedrørende anvendelsen af disse principper.
________________
BILAG 42
KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EN ERKLÆRING
OM SUPPLERING AF GIBRALTARS VEJTRANSPORTKONNEKTIVITET
"Parterne anerkender fordelene for regionen {specificeres senere} ved grænseoverskridende vejtransportkonnektivitet og værdien af at inddrage Gibraltar i Det Forenede Kongeriges deltagelse i protokollen vedrørende Den Europæiske Transportministerkonference (CEMT), de multilaterale CEMT-kvoter og Interbusaftalen. Den Europæiske Union vil støtte, at Interbusaftalen udvides til at omfatte Gibraltar, når betingelserne for en sådan udvidelse er opfyldt. Det Forenede Kongerige noterer sig skrivelsen fra Europa-Kommissionen og den deri nævnte erklæring fra de af Den Europæiske Unions medlemsstater, der er parter i protokollen vedrørende CEMT, som blev fremsat til protokollen for Rådet for Den Europæiske Union, hvori disse stater giver udtryk for, at de agter at støtte, at Gibraltar inddrages i Det Forenede Kongeriges deltagelse i protokollen om CEMT og de multilaterale CEMT-kvoter".
__________________
BILAG 43
DET FORENEDE KONGERIGES ERKLÆRING
VEDRØRENDE EN SPEJLAFTALE
MELLEM DE ASSOCIEREDE SCHENGENLANDE
OG DET FORENEDE KONGERIGE
De kontraherende parter noterer sig de tætte forbindelser mellem Den Europæiske Union og Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, navnlig i henhold til aftalerne af 18. maj 1999 og 26. oktober 2004 om disse landes associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne.
Under disse omstændigheder er det hensigtsmæssigt, at myndighederne i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein på den ene side og myndighederne i Det Forenede Kongerige på den anden side uden ophold indgår bilaterale aftaler om spørgsmål vedrørende bevægelighed for personer, der er omfattet af aftalens anden del, der påvirker den måde, som området uden kontrol ved de indre grænser fungerer på.
________________