Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52026PC0089

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om udarbejdelse af en liste over personer, som er villige og i stand til at fungere som medlemmer af det ekspertpanel, der er nedsat ved artikel 409 i handels- og samarbejdsaftalen

COM/2026/89 final

Bruxelles, den 23.2.2026

COM(2026) 89 final

2026/0055(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om udarbejdelse af en liste over personer, som er villige og i stand til at fungere som medlemmer af det ekspertpanel, der er nedsat ved artikel 409 i handels- og samarbejdsaftalen


BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Kommissionen foreslår, at Rådet fastlægger den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side ("handels- og samarbejdsaftalen"), til en afgørelse om udarbejdelse af en liste over personer, som er villige og i stand til at fungere som medlemmer af det ekspertpanel, der er nedsat ved artikel 409 i handels- og samarbejdsaftalen.

2.Baggrund for forslaget

2.1.Handels- og samarbejdsaftalen

Med den handels- og samarbejdsaftale, der blev indgået mellem EU og Det Forenede Kongerige, fastsættes der præferenceordninger på områder såsom handel med varer og tjenesteydelser, digital handel, intellektuel ejendom, offentlige udbud, luft- og vejtransport, energi, fiskeri, koordinering af social sikring, politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, tematisk samarbejde og deltagelse i EU-programmer. Navnlig afsnit XI, kapitel 6, 7 og 8 i handels- og samarbejdsaftalen indeholder bestemmelser om arbejdsstandarder og sociale standarder, miljø og klima og andre instrumenter for handel og bæredygtig udvikling.

2.2.Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling

Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalens artikel 8, stk. 1, litra j), består af repræsentanter for Unionen og Det Forenede Kongerige. Formandskabet varetages af Unionen og Det Forenede Kongerige i fællesskab. I bilag 1 til handels- og samarbejdsaftalen fastsættes forretningsordenen for Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling. Opgaverne for Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling er fastsat i handels- og samarbejdsaftalens artikel 8 og omfatter hovedsagelig:

·overvågning og evaluering af gennemførelsen og sikring af, at denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler fungerer korrekt

·vedtagelse af afgørelser om alle spørgsmål, hvis det er fastsat i denne aftale eller en eventuel supplerende aftale.

2.3.Den, retsakt, der skal vedtages af Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling

I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 408 kan en part vedrørende ethvert spørgsmål, der opstår i forbindelse med handels- og samarbejdsaftalens afsnit XI, artikel 355, stk. 3, og kapitel 6, 7 og 8, anmode om konsultationer med henblik på at nå frem til en gensidigt tilfredsstillende løsning.

I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 409, stk. 1, kan en part, hvis et sådant spørgsmål ikke er blevet løst tilfredsstillende gennem konsultationer i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 408, anmode om, at der indkaldes et ekspertpanel med henblik på at undersøge spørgsmålet.

I overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalens artikel 409, stk. 3, udarbejder Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling en liste over mindst 15 personer, som er villige og i stand til at fungere som panelmedlemmer.

Hver af parterne udnævner mindst fem personer på listen, der skal fungere som panelmedlemmer. Parterne udnævner også mindst fem personer, som ikke er borgere i nogen af parterne, og som er villige og i stand til at fungere som formand for et ekspertpanel.

Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling sørger for, at listen ajourføres, og at der altid er mindst 15 eksperter på listen.

I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 409, stk. 4, skal de eksperter, der foreslås som panelmedlemmer, have specialiseret viden eller ekspertise inden for arbejdsmarkeds- eller miljølovgivning, andre spørgsmål, som behandles i det eller de relevante kapitler, eller i bilæggelse af tvister, der opstår i forbindelse med internationale aftaler.

De eksperter, der foreslås som panelmedlemmer, skal handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. De skal være uafhængige af og må ikke være tilknyttet eller modtage instruktioner fra nogen af parterne og må ikke være personer, som er medlemmer af eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i Unionens institutioner, en medlemsstats regering eller Det Forenede Kongeriges regering.

3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

I overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalens artikel 783 trådte aftalen i kraft den 1. maj 2021.

På grundlag af deres respektive forslag skal Unionen og Det Forenede Kongerige i fællesskab nå til enighed om

dellisten over personer udarbejdet efter forslag fra Unionen

dellisten over personer udarbejdet efter forslag fra Det Forenede Kongerige

dellisten over personer, som ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som skal kunne varetage formandshvervet i ekspertpanelet.

Unionens holdning bør derfor være at støtte vedtagelsen af den afgørelse, der er truffet af Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 409 om udarbejdelse af en liste over personer, der er villige og i stand til at indgå i ekspertpanelet i henhold til aftalen, og for spørgsmål, der opstår i henhold til handels- og samarbejdsaftalens afsnit XI, artikel 355, stk. 3, og kapitel 6,7 og 8, i overensstemmelse med det udkast til afgørelse, der er knyttet til dette forslag.

4.Retsgrundlag

Retsgrundlaget i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er de bestemmelser, der regulerer de områder, hvor der kan opstå behov for at anvende tvistbilæggelsesproceduren, nemlig

·Artikel 207, stk. 4, første afsnit, i TEUF (den fælles handelspolitik),

sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF, der fastsætter, at Rådet skal vedtage afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

Den afgørelse, som Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling skal vedtage, er en retsakt, der har retsvirkninger. Den påtænkte retsakt vil være bindende for parternes lovgivning, jf. handels- og samarbejdsaftalens artikel 10, stk. 1.

Den påtænkte retsakt supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for aftalen.

Formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt er at fastlægge Unionens holdning til listen over personer, som er villige og i stand til at indgå i ekspertpanelet i henhold til afsnittet om lige vilkår i handels- og samarbejdsaftalen.

Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.

5.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt

Da formålet med afgørelsen fra Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling er at udarbejde en liste over personer, som er villige og i stand til at fungere som panelmedlemmer i henhold til handels- og samarbejdsaftalen, bør afgørelsen fra Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.

2026/0055 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om udarbejdelse af en liste over personer, som er villige og i stand til at fungere som medlemmer af det ekspertpanel, der er nedsat ved artikel 409 i handels- og samarbejdsaftalen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 409, stk. 3, udarbejder Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling en liste over mindst 15 personer, som er villige og i stand til at indgå i ekspertpanelet i forbindelse med spørgsmål, der opstår i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 355, stk. 3, og kapitel 6, 7 og 8.

(2)Hver af parterne bør udnævne mindst fem personer, der kan fungere som panelmedlemmer. Parterne bør også udnævne mindst fem personer, som ikke er borgere i nogen af parterne, og som er villige og i stand til at fungere som formand for et ekspertpanel.

(3)Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling bør sørge for, at listen ajourføres, og at der altid er mindst 15 eksperter på listen.

(4)I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 409, stk. 4, bør de eksperter, der foreslås som panelmedlemmer, have specialiseret viden eller ekspertise inden for arbejdsmarkeds- eller miljølovgivning, andre spørgsmål, som behandles i det eller de relevante kapitler, eller i bilæggelse af tvister, der opstår i forbindelse med internationale aftaler.

(5)Derudover bør de eksperter, der foreslås som panelmedlemmer, handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. De bør være uafhængige af og bør ikke være tilknyttet eller modtage instruktioner fra nogen af parterne og bør ikke være personer, som er medlemmer af eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i Unionens institutioner, en medlemsstats regering eller Det Forenede Kongeriges regering.

(6)På grundlag af forslagene fra Unionen og Det Forenede Kongerige bør Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling nå til enighed om de to dellister vedrørende stillingen som panelmedlem og stillingen som formand for ekspertpanelet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalens artikel 8, stk. 1, litra j), baseres på det udkast til afgørelse vedtaget af Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

   På Rådets vegne

   Formand

Top

Bruxelles, den 23.2.2026

COM(2026) 89 final

BILAG

til

forslag til RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om udarbejdelse af en liste over personer, som er villige og i stand til at fungere som medlemmer af det ekspertpanel, der er nedsat ved artikel 409 i handels- og samarbejdsaftalen


TILLÆG

Udkast

Afgørelse nr. .../2025 vedtaget af Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side

af XXX 2025

om udarbejdelse af en liste over personer, som er villige og i stand til at fungere som medlemmer af et ekspertpanel i henhold til handels- og samarbejdsaftalens afsnit XI

HANDELSSPECIALUDVALGET VEDRØRENDE LIGE VILKÅR FOR ÅBEN OG FAIR KONKURRENCE OG BÆREDYGTIG UDVIKLING HAR —

under henvisning til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side 1 ("handels- og samarbejdsaftalen"), særlig artikel 409, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 409, stk. 3, udarbejder Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling en liste over mindst 15 personer, som er villige og i stand til at fungere som medlemmer af ekspertpanelet i forbindelse med spørgsmål, der opstår i henhold til handels- og samarbejdsaftalens afsnit XI, artikel 355, stk. 3, og kapitel 6, 7 og 8.

(2)Hver af parterne bør udnævne mindst fem personer, der kan fungere som medlemmer af ekspertpanelet. Parterne bør også udnævne mindst fem personer, som ikke er borgere i nogen af parterne, og som er villige og i stand til at fungere som formand for et ekspertpanel.

(3)Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling bør sørge for, at listen ajourføres, og at der altid er mindst 15 eksperter på listen.

(4)I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 409, stk. 4, bør de eksperter, der foreslås som panelmedlemmer, have specialiseret viden eller ekspertise inden for arbejdsmarkeds- eller miljølovgivning, andre spørgsmål, som behandles i det eller de relevante kapitler, eller i bilæggelse af tvister, der opstår i forbindelse med internationale aftaler.

(5)I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 409, stk. 4, bør de eksperter, der foreslås som panelmedlemmer, handle efter deres egen overbevisning og ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten. De bør være uafhængige af og bør ikke være tilknyttet eller modtage instruktioner fra nogen af parterne og bør ikke være personer, som er medlemmer af eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i Unionens institutioner, en medlemsstats regering eller Det Forenede Kongeriges regering.

(6)På grundlag af forslagene fra Unionen og Det Forenede Kongerige bør Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling nå til enighed om de to dellister vedrørende stillingen som panelmedlem og stillingen som formand for ekspertpanelet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Listen over personer , som er villige og i stand til at fungere som medlemmer af et ekspertpanel i henhold til artikel 409 i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, er opstillet i bilaget. 

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

På vegne af Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling

Formænd



BILAG

a)Delliste over personer udarbejdet efter forslag fra Unionen

Giovanna ADINOLFI

Irina BUGA

Maria GAVOUNELI

Ursula KRIEBAUM

Peter-Tobias STOLL

Geert VAN CALSTER

b)Delliste over personer udarbejdet efter forslag fra Det Forenede Kongerige

Juliet BLANCH

Hugh CHEETHAM

Kathleen CLAUSSEN

Patrick PEARSALL

Janet WHITTAKER

c)Delliste over personer, der skal kunne fungere som formand for ekspertpanelet

Ujal BHATIA

Zachary DOUGLAS

Eduardo MOTTA

Penelope RIDINGS

Thomas COTTIER

Christine KADDOUS

Anne TREBILCOCK

(1)    EUT L 149 af 30.4.2021, s. 10.
Top