This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52026PC0074
Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on the supplementary supervision of credit institutions, insurance or reinsurance undertakings, investment firms , asset management companies and alternative investment fund managers in a financial conglomerate (codification)
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikrings - eller genforsikrings selskaber, investeringsselskaber, aktivforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde i et finansielt konglomerat og om (kodifikation)
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikrings - eller genforsikrings selskaber, investeringsselskaber, aktivforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde i et finansielt konglomerat og om (kodifikation)
COM/2026/74 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.2.2026
COM(2026) 74 final
2026/0045(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikrings - eller genforsikrings selskaber, investeringsselskaber, aktivforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde i et finansielt konglomerat og om (kodifikation)
(EØS-relevant tekst)
BEGRUNDELSE
1.I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle unionslovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som unionslovgivningen giver dem.
Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt og dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.
Som følge heraf er det af afgørende betydning at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis unionslovgivningen skal være klar og gennemsigtig.
2.Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen 1 at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette var et minimumskrav, og at tjenestegrenene skulle bestræbe sig på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at unionsreglerne var klare og lette at forstå.
3.Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992) 2 , hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver retlig sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.
Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af den normale procedure for vedtagelse af Unionens retsakter.
Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de kodificerede retsakter, fastsatte Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en interinstitutionel aftale af 20. december, at der kan anvendes en hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.
4.Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF 3 . Det nye direktiv træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i det 4 ; forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer, der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.
5.Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på alle de officielle sprog af direktiv 2002/87/EF og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer ved hjælp af et edb-system. Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag IV til det kodificerede direktiv.
🡻 2002/87/EF (tilpasset)
2026/0045 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikrings ⌦ - eller genforsikrings ⌫ selskaber, investeringsselskaber, ⌦ aktivforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde ⌫ i et finansielt konglomerat og om (kodifikation)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om ⌦ Den Europæiske Unions funktionsmåde ⌫, særlig artikel ⌦ 53 ⌫, stk. ⌦ 1 ⌫,
under henvisning til forslag fra ⌦ Europa-⌫Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 5 ,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
ê
(1)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF 6 er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder 7 . Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.
🡻 2002/87/EF Betragtning 5 (tilpasset)
(2)For at være effektivt bør det supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikrings- ⌦ eller genforsikringsselskaber ⌫ , investeringsselskaber, ⌦ aktivforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde (regulerede enheder) ⌫ i et finansielt konglomerat anvendes på alle sådanne konglomerater, der har betydelige tværsektorielle finansielle aktiviteter; dette er uanset deres struktur tilfældet, når aktiviteterne når et vist omfang. Det supplerende tilsyn bør omfatte alle finansielle aktiviteter, som er identificeret i den sektorspecifikke tilsynslovgivning, og alle enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med sådanne aktiviteter.
🡻 2011/89/EU Betragtning 1 (tilpasset)
(3)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF ⌦ gav ⌫ de kompetente myndigheder i den finansielle sektor en række supplerende beføjelser og værktøjer med henblik på tilsyn med koncerner bestående af mange regulerede enheder, der er aktive inden for forskellige sektorer af de finansielle markeder. Sådanne koncerner (finansielle konglomerater) er udsat for risici (koncernrisici), der omfatter risikoen for afsmitning, hvor risici spredes fra den ene ende af koncernen til den anden, risikokoncentration, hvor den samme type risiko konkretiseres forskellige steder i koncernen på samme tid, kompleksiteten ved at forvalte mange forskellige juridiske enheder, potentielle interessekonflikter samt problemet med at forsyne alle de regulerede enheder i det finansielle konglomerat med den nødvendige lovpligtige kapital, hvilket forhindrer, at den samme kapital anvendes flere gange. Finansielle konglomerater bør derfor ud over tilsynet på individuelt, konsolideret eller koncerngrundlag være underlagt supplerende tilsyn, uden at dette medfører overlapning eller påvirker koncernen, og dette uanset koncernens juridiske struktur.
🡻 2011/89/EU Betragtning 3 (tilpasset)
(4)Finansielle konglomerater i Unionen bør identificeres ud fra, i hvilket omfang de er udsat for koncernrisici, baseret på fælles retningslinjer, der udstedes af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 8 , (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 9 , (EIOPA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 10 , (ESMA), i henhold til artikel 56 i ⌦henholdsvis⌫ forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 efter samarbejde i Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (Det Fælles Udvalg). Det er ligeledes vigtigt, at kravene vedrørende dispensation for anvendelsen af supplerende tilsyn anvendes på basis af en risikovurdering i henhold til disse retningslinjer. Dette har særlig stor betydning i tilfælde af større, internationalt aktive finansielle konglomerater.
🡻 2002/87/EF Betragtning 6
(5)Afgørelser om ikke at medtage en bestemt enhed i anvendelsesområdet for det supplerende tilsyn bør bl.a. træffes under hensyn til, om enheden i henhold til sektorreglerne vil være omfattet af tilsynet på gruppeplan.
🡻 2002/87/EF Betragtning 7 (tilpasset)
(6)De kompetente myndigheder bør være i stand til på gruppeplan at vurdere den finansielle situation for regulerede enheder,der er en del af et finansielt konglomerat, navnlig med hensyn til solvens (herunder eliminering af dobbelt gearing af egenkapitalinstrumenter), risikokoncentration og transaktioner inden for gruppen.
🡻 2002/87/EF Betragtning 8 (tilpasset)
(7)Et finansielt konglomerat ledes ofte ud fra dets forretningsaktiviteter på en måde, der ikke svarer fuldstændig til konglomeratets juridiske opbygning.
🡻 2002/87/EF Betragtning 9
(8)For ethvert finansielt konglomerat, der er underlagt supplerende tilsyn, bør der udpeges en koordinator blandt de berørte kompetente myndigheder.
🡻 2002/87/EF Betragtning 10
(9)Koordinatorens opgaver bør ikke berøre de kompetente myndigheders opgaver og ansvar i henhold til sektorreglerne.
🡻 2002/87/EF Betragtning 11 (tilpasset)
(10)De berørte kompetente myndigheder, og især koordinatoren, bør kunne anmode ⌦ de regulerede ⌫ enheder inden for et finansielt konglomerat eller andre kompetente myndigheder om at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre det supplerende tilsyn.
🡻 2011/89/EU Betragtning 4 (tilpasset)
(11)Det er kun muligt at foretage omfattende og passende overvågning af koncernrisici i store, komplekse og internationalt aktive finansielle konglomerater samt tilsyn med disse koncerners kapitalstrategier på koncernplan, når de kompetente myndigheder indsamler tilsynsoplysninger og planlægger tilsynsforanstaltninger ud over deres nationale beføjelser. Det er derfor nødvendigt, at de kompetente myndigheder koordinerer det supplerende tilsyn med internationalt aktive finansielle konglomerater mellem de kompetente myndigheder, der anses for de mest hensigtsmæssige til at udføre supplerende tilsyn med et finansielt konglomerat. Det forhold, at ⌦ dette ⌫ direktiv er en supplerende retsakt, bør afspejle sig i tilsynskollegiet af relevante kompetente myndigheder for et finansielt konglomerat, og dette tilsynskollegium bør som sådan ikke overlappe eller erstatte, men bør snarere tilføre en øget værdi til aktiviteterne hos eksisterende tilsynskollegier, der er relevante for disse finansielle konglomeraters bankundergrupper og forsikringsundergrupper. Der bør kun oprettes et tilsynskollegium for et finansielt konglomerat, hvis der ikke eksisterer et sektorielt kollegium fra hverken bank- eller forsikringssektoren.
🡻 2002/87/EF Betragtning 12 (tilpasset)
(12)Der er behov for samarbejde mellem myndigheder med ansvar for tilsynet med ⌦ regulerede enheder ⌫ herunder udviklingen af ad hoc-samarbejdsordninger mellem de myndigheder, der er involveret i tilsynet med enheder, som tilhører et og samme finansielle konglomerat.
🡻 2011/89/EU Betragtning 5 (tilpasset)
(13)For at sikre et passende reguleringsmæssigt tilsyn er det nødvendigt, at den juridiske struktur og ledelsesmæssige og organisatoriske struktur, herunder alle regulerede enheder, ikke-regulerede datterselskaber og væsentlige filialer af banker, forsikrings- ⌦ eller genforsikringsselskaber ⌫ og finansielle konglomerater med grænseoverskridende aktiviteter, overvåges af henholdsvis EBA, EIOPA og ESMA (samlet benævnt »ESA'erne«) og Det Fælles Udvalg, og at der stilles oplysninger til rådighed for de relevante kompetente myndigheder.
🡻 2011/89/EU Betragtning 6
(14)For at sikre et effektivt supplerende tilsyn med de regulerede enheder i et finansielt konglomerat, navnlig når et af dets datterselskabers hovedsæde er i et tredjeland, bør dette direktiv omfatte enhver virksomhed, navnlig ethvert kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland, der ville kræve godkendelse, hvis dets vedtægtsmæssige hjemsted var inden for Unionen.
🡻 2011/89/EU Betragtning 7 (tilpasset)
(15)Det supplerende tilsyn med store, komplekse internationalt aktive finansielle konglomerater kræver koordination i hele Unionen for således at bidrage til stabilitet på det indre marked for finansielle tjenester. Det er til dette formål nødvendigt, at de kompetente myndigheder er enige om fremgangsmåderne for tilsyn, der skal udføres med disse finansielle konglomerater. ESA'erne bør i overensstemmelse med artikel 56 i ⌦ henholdsvis ⌫ forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 gennem Det Fælles Udvalg udstede fælles retningslinjer for disse fælles fremgangsmåder for således at sikre et omfattende system af tilsynsværktøjer og –beføjelser, der kan anvendes i bank-, forsikrings- og værdipapirdirektiver og direktiver om finansielle konglomerater. De retningslinjer, der udstedes i henhold til ⌦ dette ⌫ direktiv, skal afspejle det forhold, at direktivet er en supplerende retsakt på tilsynsområdet, og supplere det sektorspecifikke tilsyn som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, 2009/138/EF 11 , 2011/61/EU 12 , 2013/36/EU 13 og 2014/65/EU 14 .
🡻 2011/89/EU Betragtning 8 (tilpasset)
(16)Der er et reelt behov for at overvåge og kontrollere potentielle koncernrisici, der truer finansielle konglomerater, og som skyldes kapitalinteresser i andre virksomheder. I de tilfælde, hvor de specifikke tilsynsbeføjelser i medfør af ⌦ dette ⌫ direktiv viser sig at være utilstrækkelige, bør tilsynssamfundet udvikle alternative metoder til at håndtere og på passende vis tage hensyn til disse risici, idet dette arbejde bør udføres af ESA'er gennem Det Fælles Udvalg. Hvis en kapitalinteresse er det eneste element til identifikation af et finansielt konglomerat, bør de tilsynsførende have mulighed for at vurdere, hvorvidt koncernen er udsat for koncernrisici og i givet fald dispensere fra behovet for supplerende tilsyn.
🡻 2011/89/EU Betragtning 11 (tilpasset)
(17)Mens der jævnligt bør gennemføres stresstest for bankundergrupper og forsikringsundergrupper, er det op til koordinatoren udnævnt i overensstemmelse med ⌦ dette ⌫ direktiv, at træffe beslutninger om hensigtsmæssigheden, parametrene og tidsplanen for en stresstest for det enkelte finansielle konglomerat som helhed. For EU-dækkende stresstest, udført af ESA'erne i en sektorspecifik kontekst, bør det være Det Fælles Udvalgs rolle at sikre, at sådanne stresstest optræder på en ensartet måde på tværs af sektorerne. Af disse årsager bør ESA'erne gennem Det Fælles Udvalg være i stand til at udvikle supplerende parametre for EU-dækkende stresstest, der kan opfange de særlige grupperisici, der typisk optræder i finansielle konglomerater, ligesom det bør kunne offentliggøre resultaterne af disse test, hvor dette er tilladt i henhold til sektorlovgivningen. Der bør tages hensyn til erfaringer fra tidligere EU-dækkende stresstest. F.eks. bør stresstest tage hensyn til de finansielle konglomeraters likviditets- og solvensrisici.
🡻 2002/87/EF Betragtning 13 (tilpasset)
(18)⌦ Regulerede enheder, ⌫ som har hovedkontor i ⌦ Unionen ⌫, kan være en del af et finansielt konglomerat, hvis øverste selskab ligger uden for ⌦ Unionen ⌫. Sådanne regulerede enheder bør også være underlagt et tilsvarende og passende supplerende tilsyn, der opnår mål og resultater, som svarer til dette direktivs bestemmelser. Det er i denne forbindelse af stor betydning, at der er gennemsigtighed omkring regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om alle relevante forhold.
🡻 2002/87/EF Betragtning 14
(19)Der kan kun formodes at bestå et tilsvarende og passende supplerende tilsyn, hvis tredjelandets tilsynsmyndigheder har accepteret at samarbejde med de berørte kompetente myndigheder om de midler og mål, hvormed der kan udøves supplerende tilsyn med et finansielt konglomerats regulerede enheder.
🡻 2002/87/EF Betragtning 15
(20)Dette direktiv kræver ikke, at de kompetente myndigheder til Udvalget for Finansielle Konglomerater giver oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt i henhold til dette direktiv eller andre sektordirektiver.
🡻 2011/89/EU Betragtning 15 (tilpasset)
(21)For at forbedre det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår tekniske tilpasninger af ⌦ dette ⌫ direktiv for så vidt angår definitioner, tilpasning af terminologien og beregningsmetoderne ⌦ deri ⌫. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau ⌦ , og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 15 .For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa ⌫ -Parlamentet og Rådet ⌦ navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. ⌫
🡻 2002/87/EF Betragtning 16 (tilpasset)
(22)Målet for ⌦ dette direktiv ⌫, nemlig ⌦ fastsættelse ⌫ af regler for det supplerende tilsyn med ⌦ regulerede enheder ⌫ i et finansielt konglomerat, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, ⌦ men ⌫ kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre opfyldes på ⌦ unionsplan ⌫. ⌦ Unionen ⌫ kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 ⌦ i traktaten om Den Europæiske Union ⌫. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Da direktivet definerer minimumsstandarder, kan medlemsstaterne fastsætte strengere regler.
🡻 2002/87/EF Betragtning 17
(23)Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
🡻
(24)Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og datoerne for anvendelse af direktiverne.
🡻 2002/87/EF (tilpasset)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
⌦ Genstand ⌫ OG DEFINITIONER
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 1) (tilpasset)
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter regler ⌦ for det ⌫ supplerende tilsyn med regulerede enheder, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 5 i direktiv 2014/65/EU, artikel 8 i direktiv 2013/36/EU, artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF 16 , artikel 14 i direktiv 2009/138/EF eller artikel 6–11 i direktiv 2011/61/EU, og som er en del af et finansielt konglomerat.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1)»kreditinstitut«: et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i ⌦ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 17 ⌫
2)»forsikringsselskab«: et forsikringsselskab som omhandlet i artikel 13, nr. 1), 2) eller 3), i direktiv 2009/138/EF
3)»investeringsselskab«: et investeringsselskab som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU, herunder de i artikel 4, stk. 1, litra 25, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder, eller et selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland, der ville kræve godkendelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, hvis dets vedtægtsmæssige hjemsted var inden for Unionen
4)»reguleret enhed«: et kreditinstitut, forsikringsselskab, genforsikringsselskab, et investeringsselskab, et aktivforvaltningsselskab eller en forvalter af den alternative investeringsfond
5)»aktivforvaltningsselskab«: et forvaltningsselskab som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF eller et selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland, der ville kræve godkendelse i henhold til nævnte direktiv, hvis dets vedtægtsmæssige hjemsted var inden for Unionen
6)»forvalter af alternativ investeringsfond«: en forvalter af alternative investeringsfonde som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), litra l) og litra ab), i direktiv 2011/61/EF eller et selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland, der ville kræve godkendelse i henhold til nævnte direktiv, hvis dets vedtægtsmæssige hjemsted var inden for Unionen
7)»genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 13, nr. 4), 5) eller 6), i direktiv 2009/138/EF eller en ⌦ special purpose vehicle ⌫ som omhandlet i artikel 13, nr. 26), i direktiv 2009/138/EF
🡻 2019/2034 Art. 59
8)»sektorregler«: EU-retsakter vedrørende tilsyn med regulerede enheder, navnlig forordning (EU) nr. 575/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 18 , direktiv 2009/138/EF, 2013/36/EU og 2014/65/EU, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 19
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 1) (tilpasset)
9)»finanssektor«: en sektor bestående af en eller flere af følgende enheder:
a)et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed som omhandlet henholdsvis i artikel 4, stk. 1, nr. 1), 26) eller 18), i forordning (EU) nr. 575/2013 (⌦ samlet ⌫ »banksektoren«)
b)et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab som omhandlet henholdsvis i artikel 13, nr. 1), 2), 4) eller 5), eller i artikel 212, stk. 1, litra f), i direktiv 2009/138/EF (⌦ samlet ⌫ »forsikringssektoren«)
c)et investeringsselskab som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013 ( ⌦ samlet ⌫ »investeringsservicesektoren«)
10)»moderselskab«: et moderselskab som omhandlet i artikel 2, nr. 9) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU 20 eller ethvert selskab, der efter de kompetente myndigheders vurdering reelt udøver en bestemmende indflydelse på et andet selskab
11)»datterselskab«: et datterselskab som omhandlet i artikel 2, nr. 10), i direktiv 2013/34/EU eller ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter de kompetente myndigheders mening effektivt udøver en bestemmende indflydelse eller ethvert datterselskab af et sådant datterselskab
12)»kapitalinteresse«: kapitalinteresse som omhandlet i artikel 2, nr. 2), direktiv 2013/34/EU eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller mere af et selskabs stemmerettigheder eller kapital
13)»koncern«: en gruppe selskaber, som består af et moderselskab, dets datterselskaber og de enheder, som moderselskabet eller dets datterselskaber har kapitalinteresser i, eller selskaber, der har en indbyrdes forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU, herunder enhver subkoncern heraf
14)»kontrol«: et forhold mellem et moderselskab og et datterselskab som omhandlet i artikel 22 i direktiv 2013/34/EU eller et lignende forhold mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
15)»snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvorved to eller flere fysiske eller juridiske personer er permanent knyttet til samme person gennem kontrol
16)»finansielt konglomerat«: en koncern eller subkoncern, der ledes af en reguleret enhed eller hvori mindst ét af datterselskaberne i den koncern eller subkoncern er en reguleret enhed, og som opfylder følgende betingelser:
a)ledes koncernen eller en subkoncern af en reguleret enhed:
i)nævnte enhed er et moderselskab for en enhed i den finansielle sektor, en enhed, der besidder kapitalinteresser i en enhed i den finansielle sektor, eller en enhed, der er knyttet til en enhed i den finansielle sektor gennem et tilhørsforhold som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU
ii)mindst én af enhederne i koncernen eller subkoncernen tilhører forsikringssektoren og mindst én tilhører bank- eller investeringsservicesektoren
iii)de konsoliderede eller aggregerede aktiviteter i enhederne i en koncern eller subkoncern inden for forsikringssektoren og i enhederne i bank- og investeringsservicesektoren anses for at være væsentlige i henhold til artikel 3, stk. 2 eller 3, i dette direktiv,
b)ledes koncernen eller subkoncernen ikke af en reguleret enhed
i)koncernens eller subkoncernens aktiviteter finder hovedsagelig sted i den finansielle sektor som omhandlet i artikel 3, stk. 1
ii)mindst én af enhederne i koncernen eller subkoncernen tilhører forsikringssektoren og mindst én tilhører bank- eller investeringsservicesektoren
iii)de konsoliderede eller aggregerede aktiviteter i enhederne i en koncern eller subkoncern inden for forsikringssektoren og i enhederne i bank- og investeringsservicesektoren anses for at være væsentlige i henhold til artikel 3, stk. 2 eller 3
17)»blandet finansielt holdingselskab«: et moderselskab, som ikke er en reguleret enhed, og som sammen med sine datterselskaber, hvoraf mindst et er en reguleret enhed med vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen, og andre enheder udgør et finansielt konglomerat
18)»kompetente myndigheder«: de nationale myndigheder i medlemsstaterne, der ved lov eller andre bestemmelser er bemyndiget til at føre tilsyn med regulerede enheder, individuelt eller på koncernplan
19»relevante kompetente myndigheder«:
a)kompetente myndigheder med ansvar for det sektorielle koncerntilsyn med enhver reguleret enhed i et finansielt konglomerat, særlig det endelige moderselskab i en sektor
b)koordinatoren, der udpeges i henhold til artikel 12, hvis denne er forskellig fra de myndigheder, der er nævnt under litra a)
c)andre berørte kompetente myndigheder, hvis det skønnes relevant af de myndigheder, der er nævnt under litra a) og b)
20)»koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem regulerede enheder inden for et finansielt konglomerat direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern gennem snævre forbindelser, med henblik på opfyldelse af en forpligtelse, kontraktlig eller ikke-kontraktlig og mod eller uden vederlag
21)»risikokoncentration«: alle eksponeringer med tabsmuligheder, der bæres af regulerede enheder inden for et finansielt konglomerat, og som er store nok til at true disse enheders solvens eller finansielle situation i almindelighed, uanset om disse eksponeringer er forårsaget af modparts-/kreditrisiko, investeringsrisiko, forsikringsrisiko, markedsrisici, andre risici eller en kombination af eller et samspil mellem disse risici.
Indtil ikrafttrædelsen af regulerende tekniske standarder vedtaget i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, litra b), skal vurderingen omtalt i nr. 19), litra c), i særdeleshed tage hensyn til, hvor store markedsandele de regulerede enheder i andre medlemsstater har i det finansielle konglomerat, navnlig hvis de overstiger 5 %, og til betydningen af regulerede enheder etableret i en anden medlemsstat i det finansielle konglomerat.
🡻 2002/87/EF
Artikel 3
Tærskler til identifikation af et finansielt konglomerat
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 2), litra a) (tilpasset)
1. Med henblik på at bestemme, om en gruppes aktiviteter hovedsagelig finder sted i den finansielle sektor, jf. artikel 2, første stykke, nr. 16), litra b), nr. i), skal balancesummen for gruppens regulerede og uregulerede enheder i den finansielle sektor udgøre mere end 40 % af balancesummen for gruppen som helhed.
2. Med henblik på bestemmelse af, om aktiviteter i forskellige finansielle sektorer er væsentlige, jf. artikel 2, første stykke, nr. 16), litra a), nr. iii), eller nr. 16), litra b), nr. iii), skal det for hver finansiel sektor gælde, at gennemsnittet af forholdet mellem balancesummen for denne finansielle sektor og balancesummen for gruppens enheder i den finansielle sektor og forholdet mellem solvenskravene til den samme finansielle sektor og de samlede solvenskrav til gruppens enheder i den finansielle sektor overstiger 10 %.
Med henblik på dette direktiv er den mindste finansielle sektor i et finansielt konglomerat den sektor med det mindste gennemsnit og den vigtigste finansielle sektor i et finansielt konglomerat den sektor med det højeste gennemsnit. Med henblik på beregningen af gennemsnittet og målingen for de mindste og vigtigste finansielle sektorer behandles banksektoren og investeringsservicesektoren sammen.
Aktivforvaltningsselskaber føjes til den sektor, som de tilhører inden for koncernen; hvis de ikke udelukkende tilhører én sektor inden for koncernen, føjes de til den mindste finansielle sektor.
Forvaltere af alternative investeringsfonde føjes til den sektor, som de tilhører inden for koncernen. Hvis de ikke udelukkende tilhører én sektor inden for koncernen, føjes de til den mindste finansielle sektor.
3. Tværsektorielle aktiviteter anses også for at være væsentlige, jf. artikel 2, første stykke, nr. 16), litra a), nr. iii), eller artikel 2, første stykke, nr. 16), litra b), nr. iii), hvis balancesummen for den mindste finansielle sektor i koncernen er på mere end 6 mia. EUR.
Hvis koncernen ikke når den tærskel, der er nævnt i stk. 2, kan de relevante kompetente myndigheder efter indbyrdes aftale beslutte ikke at betragte koncernen som et finansielt konglomerat. De kan også beslutte ikke at anvende bestemmelserne i artikel 7, 8 eller 9, hvis de mener, at inddragelsen af koncernen i dette direktivs anvendelsesområde eller anvendelsen af sådanne bestemmelser ikke er nødvendig eller ville være uhensigtsmæssig eller vildledende med hensyn til formålene med det supplerende tilsyn.
Afgørelser truffet i overensstemmelse med dette stykke meddeles de øvrige kompetente myndigheder og offentliggøres af de kompetente myndigheder, undtagen under særlige omstændigheder.
4. Hvis koncernen når den tærskel, der er nævnt i stk. 2 i denne artikel, men den mindste sektor ikke overstiger 6 mia. EUR, kan de relevante kompetente myndigheder efter indbyrdes aftale beslutte ikke at betragte koncernen som et finansielt konglomerat. De kan også beslutte ikke at anvende bestemmelserne i artikel 7, 8 eller 9, hvis de mener, at inddragelsen af koncernen i dette direktivs anvendelsesområde eller anvendelsen af sådanne bestemmelser ikke er nødvendig eller ville være uhensigtsmæssig eller vildledende med hensyn til formålene med det supplerende tilsyn.
Afgørelser truffet i overensstemmelse med dette stykke meddeles de øvrige kompetente myndigheder og offentliggøres af de kompetente myndigheder, undtagen under særlige omstændigheder.
🡻 2002/87/EF
5. Med hensyn til anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 kan de relevante kompetente myndigheder efter indbyrdes aftale beslutte:
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 2), litra b)
a)ikke at medtage en enhed ved beregningen af de procentvise andele i de i artikel 6, stk. 5, omhandlede tilfælde, medmindre enheden er flyttet fra en medlemsstat til tredjelandet, og der foreligger bevis for, at enheden skiftede placering med henblik på at undgå regulering
🡻 2002/87/EF
b)at tage hensyn til, at tærsklerne i stk. 1 og 2 for tre på hinanden følgende år er overholdt, for at undgå pludselige skift til andre metoder og undlade at tage hensyn hertil, hvis der er væsentlige ændringer i gruppens struktur
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 2), litra b)
c)at udelukke en eller flere kapitalinteresser i en mindre sektor, hvis sådanne kapitalinteresser er afgørende for identifikation som finansielt konglomerat og samlet set er ubetydelige i forhold til formålene med det supplerende tilsyn.
🡻 2002/87/EF (tilpasset)
Såfremt der er identificeret et finansielt konglomerat i ⌦ overensstemmelse med ⌫ stk. 1, 2 og 3, træffes de i første afsnit nævnte afgørelser på grundlag af et forslag fra det finansielle konglomerats koordinator.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 2, litra c)
6. Med hensyn til anvendelsen af stk. 1 og 2 kan de relevante kompetente myndigheder i særlige tilfælde og efter indbyrdes aftale i stedet for det kriterium, der er baseret på balancesummen, anvende et eller flere af følgende parametre eller tilføje et eller flere af disse parametre, hvis de er af den opfattelse, at disse parametre er af særlig relevans med henblik på supplerende tilsyn i henhold til dette direktiv: indkomststruktur, ikke balanceførte aktiviteter, samlede aktiver under forvaltning.
🡻 2002/87/EF
7. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 og 2 skal der, hvis tærsklerne i disse stykker falder til mindre end henholdsvis 40 og 10 % for konglomerater, der allerede er underlagt supplerende tilsyn, i de følgende tre år anvendes lavere tærskler på henholdsvis 35 og 8 % for at undgå pludselige skift til andre metoder.
Tilsvarende skal der med henblik på anvendelsen af stk. 3, hvis den samlede balancesum for den mindste finansielle sektor i gruppen falder til mindre end 6 mia. EUR for konglomerater, der allerede er underlagt supplerende tilsyn, i de følgende tre år anvendes et lavere tal på 5 mia. EUR for at undgå pludselige skift til andre metoder.
I den periode, der er nævnt i dette stykke, kan koordinatoren efter aftale med de øvrige relevante kompetente myndigheder beslutte, at de laveste af de tærskler eller det lavere beløb, der er nævnt i dette stykke, skal ophøre med at gælde.
8. De beregninger vedrørende balancen, der er nævnt i denne artikel, foretages på grundlag af den aggregerede balancesum for gruppens enheder i henhold til deres årsregnskaber. I beregningen skal indgå selskaber, hvori der er kapitalinteresser, med størrelsen af deres balancesum svarende til gruppens aggregerede andel. Såfremt der foreligger konsoliderede regnskaber, skal disse dog anvendes i stedet for aggregerede regnskaber.
Solvenskravene i stk. 2 og 3 beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i de relevante sektorregler.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 2), litra d) (tilpasset)
9. Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) oprettet ved forordning (EU) nr. 1093/2010 (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) oprettet ved forordning (EU) nr. 1094/2010 (EIOPA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) oprettet ved forordning (EU) nr. 1095/2010 (ESMA) (samlet benævnt »ESA'erne«), udsteder gennem ⌦ De Europæiske Tilsynsmyndigheder ⌫ fælles udvalg (Det Fælles Udvalg) fælles retningslinjer med henblik på at skabe konvergens mellem de forskellige former for tilsynspraksis for anvendelsen af stk. 2-6 i denne artikel.
10. De kompetente myndigheder revurderer årligt undtagelserne for anvendelse af supplerende tilsyn, idet de gennemfører en revision af de i denne artikel fastsatte kvantitative indikatorer og de risikovurderinger, som anvendes på finansielle koncerner.
🡻 2002/87/EF
Artikel 4
Identifikation af et finansielt konglomerat
1. De kompetente myndigheder, der har meddelt de regulerede enheder tilladelse, identificerer på grundlag af artikel 2, 3 og 5 de grupper, der hører under dette direktivs anvendelsesområde.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 3), litra a)
Med henblik herpå
a)skal de kompetente myndigheder, der har meddelt de regulerede enheder i gruppen tilladelse, have et tæt samarbejde
b)skal en kompetent myndighed, hvis den mener, at en reguleret enhed, som den selv har meddelt tilladelse, indgår i en gruppe, der eventuelt kunne være et finansielt konglomerat, og som ikke allerede er identificeret i henhold til dette direktiv, meddele sin opfattelse til de øvrige berørte kompetente myndigheder og Det Fælles Udvalg.
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 1), litra a)
2. Den koordinator, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 1210, underretter modervirksomheden i spidsen for en gruppe eller, hvis der ingen modervirksomhed er, den regulerede enhed med den største balancesum i den mest betydningsfulde finansielle sektor inden for en gruppe om, at gruppen er identificeret som et finansielt konglomerat, og om udpegningen af koordinatoren.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 3), litra b)
Koordinatoren underretter også de kompetente myndigheder, der har meddelt koncernens regulerede enheder tilladelse, og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor det blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, samt Det Fælles Udvalg.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 3), litra c)
3. Det Fælles Udvalg offentliggør listen over de i artikel 2, første stykke, nr. 16), definerede finansielle konglomerater på sit websted og holder listen opdateret. Disse oplysninger skal være tilgængelige via et hyperlink på alle ESA'ernes websteder.
Navnet på hver reguleret enhed som omhandlet i artikel 1, der er en del af et finansielt konglomerat, skal opføres på en liste, som Det Fælles Udvalg offentliggør på sit websted og holder opdateret.
🡻 2002/87/EF (tilpasset)
KAPITEL II
SUPPLERENDE TILSYN
AFDELING 1
ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 5
Anvendelsesområde for det supplerende tilsyn med de i artikel 1 nævnte regulerede enheder
1. Medmindre andet følger af sektorreglernes bestemmelser om tilsyn, fører medlemsstaterne supplerende tilsyn med de i artikel 1 omhandlede regulerede enheder, i det omfang og på den måde det er ⌦ fastsat ⌫ i dette direktiv.
2. Nedenstående regulerede enheder underlægges supplerende tilsyn på konglomeratplan i overensstemmelse med artikel 6 til 21:
a)alle regulerede enheder, der er i spidsen for et finansielt konglomerat
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 4), litra a)
b)alle regulerede enheder, hvis modervirksomhed er et blandet finansielt holdingselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen
🡻 2002/87/EF
c)alle regulerede enheder, der er knyttet til en anden enhed i den finansielle sektor ved en forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU.
Hvis et finansielt konglomerat er en undergruppe i et andet finansielt konglomerat, der opfylder betingelserne i første afsnit, kan medlemsstaterne kun anvende artikel 6 til 21 på de regulerede enheder i sidstnævnte gruppe, og alle henvisninger i direktivet til begreberne gruppe og finansielt konglomerat skal da forstås som henvisninger til den sidstnævnte gruppe.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 4), litra b)
3. Alle regulerede enheder, som ikke er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med stk. 2, og hvis moderselskab er en reguleret enhed eller et blandet finansielt holdingselskab, der har hovedsæde i et tredjeland, underlægges supplerende tilsyn på konglomeratplan i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 22.
🡻 2002/87/EF
4. Hvis personer har kapitalinteresser i eller kapital tilknyttet en eller flere regulerede enheder eller udøver betydelig indflydelse på sådanne enheder uden at have kapitalinteresser eller tilknyttet kapital ud over de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde, afgør de relevante kompetente myndigheder efter indbyrdes aftale og i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, hvorvidt og i hvilket omfang der skal føres supplerende tilsyn med de regulerede enheder på samme måde, som hvis de udgjorde et finansielt konglomerat.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 4), litra c)
For at føre et sådant supplerende tilsyn skal mindst én af enhederne være en reguleret enhed som nævnt i artikel 1, og betingelserne i artikel 2, første stykke, nr. 16), litra a), nr. ii), eller artikel 2, første stykke, nr. 16), litra b), nr. ii), og artikel 2, første stykke, nr. 16), litra a), nr. iii), eller artikel 2, første stykke, nr. 16), litra b), nr. iii), skal være opfyldt. De relevante kompetente myndigheder træffer deres afgørelse i lyset af formålene med det supplerende tilsyn som fastsat i dette direktiv.
🡻 2002/87/EF
🡺1 Berigtigelse, EUT L 344 af 29.11.2014, s. 30
Hvis første afsnit skal anvendes på »kooperative grupper«, tager de kompetente myndigheder hensyn til disse gruppers offentlige finansielle forpligtelser over for andre finansielle enheder.
5. Det supplerende tilsyn på konglomeratplan indebærer ikke, at de kompetente myndigheder skal føre tilsyn med blandede finansielle holdingselskaber, tredjelandes regulerede enheder i et finansielt konglomerat eller uregulerede enheder i et finansielt konglomerat enkeltvis, jf. dog artikel 17.
AFDELING 2
FINANSIEL SITUATION
Artikel 6
Kapitalkrav
1. Medmindre andet er fastsat i sektorreglerne, føres der supplerende tilsyn med kapitalkravene i de regulerede enheder i et finansielt konglomerat i overensstemmelse med stk. 2–5 i artikel 9, i afdeling 3 i dette kapitel og bilag I.
🡺1 2. Medlemsstaterne kræver, at regulerede enheder i et finansielt konglomerat sikrer, at der forefindes et kapitalgrundlag på konglomeratplan, 🡸 der altid mindst svarer til kapitaldækningskravene som beregnet efter bilag I.
Medlemsstaterne kræver også, at regulerede enheder følger en passende strategi for at opfylde kapitalkravene på konglomeratplan.
De i første og andet afsnit omhandlede krav er underlagt tilsynsmæssig overvågning af koordinatoren i overensstemmelse med afdeling 3.
Koordinatoren sikrer, at den i første afsnit omhandlede beregning foretages mindst en gang om året af enten de regulerede enheder eller det blandede finansielle holdingselskab.
Resultaterne af beregningen og de for beregningen relevante data forelægges koordinatoren af den regulerede enhed, som omhandlet i artikel 1, der er i spidsen for det finansielle konglomerat, eller, hvis det finansielle konglomerat ikke har en reguleret enhed i spidsen som omhandlet i artikel 1, af det blandede finansielle holdingselskab eller af den regulerede enhed i det finansielle konglomerat, der er identificeret af koordinatoren efter høring af de øvrige relevante kompetente myndigheder og det finansielle konglomerat.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 5)
🡺1 2011/89/EU Art. 2, nr. 5) ændret ved Berigtigelse, EUT L 4 af 8.1.2015, s. 28
3. Med henblik på beregning af kapitalkravene som omhandlet i stk. 2, første afsnit, falder følgende enheder inden for anvendelsesområdet for det supplerende tilsyn i overensstemmelse med bilag I:
a)et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed
b)et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab
c)et investeringsselskab
d)et blandet finansielt holdingselskab.
4. Ved beregningen af det supplerende kapitalkrav for et finansielt konglomerat under anvendelse af metode 1 (regnskabskonsolidering) som omhandlet i bilag I til dette direktiv 🡺1 beregnes kapitalgrundlaget og solvenskravene for koncernens enheder 🡸 under anvendelse af de tilsvarende sektorregler på konsolideringens form og omfang som fastsat navnlig i artikel 18 i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 221 i direktiv 2009/138/EF.
Ved anvendelse af metode 2 (fradrag og sammenlægning) som omhandlet i bilag I tages der ved beregningen højde for den forholdsmæssige andel af den tegnede kapital, der direkte eller indirekte besiddes af moderselskabet eller den virksomhed, der besidder kapitalinteresser i en anden af koncernens enheder.
🡻 2002/87/EF
5. Koordinatoren kan beslutte ikke at medtage en bestemt enhed i beregningen af supplerende kapitalkrav i følgende tilfælde:
a)hvis enheden er hjemmehørende i et tredjeland, hvis lovgivning er til hinder for overførsel af de nødvendige oplysninger, uden at dette i øvrigt påvirker sektorreglerne vedrørende de kompetente myndigheders pligt til at nægte tilladelse, hvis de i praksis forhindres i at føre tilsyn
b)hvis enheden er ubetydelig i relation til formålene med det supplerende tilsyn med regulerede enheder i et finansielt konglomerat
c)hvis medtagelse af enheden ville være uhensigtsmæssig eller vildledende i relation til formålene med det supplerende tilsyn.
Hvis flere enheder undtages i henhold til første afsnit, litra b), medtages de dog, hvis de tilsammen er ikke uvæsentlige.
I det i første afsnit, litra c), omhandlede tilfælde hører koordinatoren de øvrige relevante kompetente myndigheder, før der træffes afgørelse, medmindre det drejer sig om et hastetilfælde.
Hvis koordinatoren undlader at medtage en reguleret enhed i medfør af første afsnit, litra b) og c), kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor enheden er hjemmehørende, anmode den enhed, der er i spidsen for det finansielle konglomerat, om oplysninger, der kan lette tilsynet med den regulerede enhed.
Artikel 7
Risikokoncentration
1. Medmindre andet er fastsat i sektorreglerne, føres der supplerende tilsyn med risikokoncentrationen i de regulerede enheder i et finansielt konglomerat i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, 3 og -4, i afdeling 3 i dette kapitel og i bilag II.
2. Medlemsstaterne kræver, at regulerede enheder eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt, og mindst en gang årligt, rapporterer til koordinatoren om alle væsentlige risikokoncentrationer i konglomeratet i overensstemmelse med reglerne i denne artikel og i bilag II. De nødvendige oplysninger forelægges koordinatoren af den regulerede enhed, som omhandlet i artikel 1, der er i spidsen for det finansielle konglomerat, eller, hvis det finansielle konglomerat ikke har en reguleret enhed som omhandlet i artikel 1 i spidsen, af det blandede finansielle holdingselskab eller af den regulerede enhed i det finansielle konglomerat, der er identificeret af koordinatoren efter høring af de øvrige relevante kompetente myndigheder og det finansielle konglomerat.
Disse risikokoncentrationer er underlagt tilsynsmæssig overvågning foretaget af koordinatoren i overensstemmelse med afdeling 3.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 6), litra a)
3. Indtil der sker en yderligere harmonisering af unionslovgivningen, kan medlemsstaterne opstille kvantitative grænser, tillade at deres kompetente myndigheder opstiller kvantitative grænser, eller vedtage andre tilsynsmæssige foranstaltninger, der tjener til at nå formålene med det supplerende tilsyn, for så vidt angår alle former for risikokoncentration i konglomeratet.
🡻 2002/87/EF
4. Hvis et finansielt konglomerat ledes af et blandet finansielt holdingselskab, gælder sektorreglerne vedrørende risikokoncentration i den mest betydningsfulde finansielle sektor i det finansielle konglomerat, hvis en sådan forefindes, for denne sektor som helhed, herunder det blandede finansielle holdingselskab.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 6), litra b)
5. ESA'erne udsteder fælles retningslinjer gennem Det Fælles Udvalg med henblik på at skabe konvergens mellem de forskellige former for tilsynspraksis, hvad angår anvendelsen af det supplerende tilsyn med risikokoncentration som omhandlet i stk. 1–4 i denne artikel. For at undgå overlapning, skal retningslinjerne sikre, at anvendelsen af tilsynsværktøjerne, som omhandlet i denne artikel, tilpasses anvendelsen af artikel 389–396 og 399–403118 i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 244 i direktiv 2009/138/EF. De udsteder specifikke fælles retningslinjer for anvendelsen af stk. 1–4 i denne artikel på finansielle konglomeraters kapitalinteresser i tilfælde, hvor den nationale selskabslovgivning forhindrer anvendelsen af artikel 18, stk. 2, i dette direktiv.
🡻 2002/87/EF
Artikel 8
Transaktioner inden for en gruppe
1. Medmindre andet følger af sektorreglerne, føres der supplerende tilsyn med regulerede enheders, i et finansielt konglomerat, transaktioner inden for gruppen i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, 3 og -4, i afdeling 3 i dette kapitel og i bilag II.
2. Medlemsstaterne kræver, at regulerede enheder eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst en gang årligt rapporterer til koordinatoren om alle væsentlige transaktioner inden for gruppen af regulerede enheder i et finansielt konglomerat i overensstemmelse med reglerne i denne artikel og i bilag II. Hvis de tærskler, der omhandles i bilag II, første afsnit, sidste punktum, ikke er fastlagt, anses en transaktion inden for en gruppe for at være væsentlig, hvis den beløbsmæssigt overstiger 5 % af det samlede kapitalkrav på konglomeratet.
De nødvendige oplysninger forelægges koordinatoren af den regulerede enhed, der som omhandlet i artikel 1 er i spidsen for det finansielle konglomerat, eller, hvis det finansielle konglomerat ikke har en reguleret enhed i spidsen som omhandlet i artikel 1, af det blandede finansielle holdingselskab eller af den regulerede enhed i det finansielle konglomerat, der er identificeret af koordinatoren efter høring af de øvrige relevante kompetente myndigheder og det finansielle konglomerat.
Disse transaktioner inden for en gruppe er underlagt overvågning af koordinatoren.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 7), litra a)
3. Indtil der sker en yderligere harmonisering af unionslovgivningen, kan medlemsstaterne opstille kvantitative grænser eller kvalitative krav, tillade at deres kompetente myndigheder opstiller kvantitative grænser eller kvalitative krav, eller træffe andre tilsynsforanstaltninger, der tjener til at nå formålene med det supplerende tilsyn, for så vidt angår et finansielt konglomerats regulerede enheders transaktioner inden for et finansielt konglomerat.
🡻 2002/87/EF
4. Hvis et finansielt konglomerat har et blandet finansielt holdingselskab i spidsen, gælder sektorreglerne vedrørende transaktioner inden for en gruppe i den mest betydningsfulde finansielle sektor i det finansielle konglomerat for denne sektor som helhed, herunder det blandede finansielle holdingselskab.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 7), litra b)
5. ESA'erne udsteder fælles retningslinjer gennem Det Fælles Udvalg med henblik på at skabe konvergens mellem de forskellige former for tilsynspraksis for anvendelsen af det supplerende tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i stk. 1–4 i denne artikel. For at undgå overlapning skal retningslinjerne sikre, at anvendelsen af tilsynsværktøjerne, som omhandlet i denne artikel, tilpasses anvendelsen af artikel 245 i direktiv 2009/138/EF. De udsteder specifikke fælles retningslinjer for anvendelsen af stk. 1–4 i denne artikel på finansielle konglomeraters kapitalinteresser i tilfælde, hvor den nationale selskabslovgivning forhindrer anvendelsen af artikel 18, stk. 2, i dette direktiv.
🡻 2002/87/EF
Artikel 9
Interne kontrolmekanismer og risikostyringsprocedurer
1. Medlemsstaterne kræver, at regulerede enheder i et konglomerat har tilstrækkelige risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige administrative regnskabsprocedurer.
2. Risikostyringsprocedurerne skal omfatte:
a)forsvarlig styring og ledelse med godkendelse og periodisk gennemgang af strategier og politikker foretaget af de relevante styrende organer i konglomeratet med hensyn til alle de risici, de påtager sig
b)passende strategier til opfyldelse af kapitalkravene for at tage højde for konsekvenserne af deres forretningsstrategi for risikoprofil og kapitalkrav som fastlagt i overensstemmelse med artikel 6 og bilag I
c)passende procedurer med henblik på at sikre, at deres risikoovervågningssystemer er velintegrerede i deres organisation, og at der er truffet alle foranstaltninger til at sikre, at de systemer, der er gennemført i alle de selskaber, der er underlagt supplerende tilsyn, er konsekvente, således at risiciene kan måles, overvåges og kontrolleres på konglomeratplan
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 2)
d)ordninger til at bidrage til og, hvis det er påkrævet, udarbejde passende genopretnings- og saneringsordninger og -planer.
De i litra d) omhandlede ordninger ajourføres løbende.
🡻 2002/87/EF
🡺1 Berigtigelse, EUT L 344 af 29.11.2014, s. 30
3. De interne kontrolmekanismer skal omfatte:
a)passende mekanismer med hensyn til kapitalkrav 🡺1 for at identificere og måle alle væsentlige risici og på passende måde relatere kapitalgrundlag til risici 🡸
b)forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer for at identificere, måle, overvåge og kontrollere transaktionerne inden for gruppen og risikokoncentrationen.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 8), litra a)
4. Medlemsstaterne sikrer, at der i alle virksomheder, som er underlagt supplerende tilsyn i henhold til artikel 5, findes tilstrækkelige interne kontrolmekanismer, der kan frembringe alle de data og oplysninger, som er relevante for det supplerende tilsyn.
Medlemsstaterne kræver, at regulerede enheder på konglomeratplan regelmæssigt forsyner deres kompetente myndigheder med detaljer om koncernens juridiske struktur og ledelsesmæssige og organisatoriske struktur, herunder alle regulerede enheder, ikke-regulerede enheder og væsentlige filialer.
Medlemsstaterne kræver, at regulerede enheder på konglomeratplan årligt offentliggør en beskrivelse af deres juridiske struktur og ledelsesmæssige og organisatoriske struktur enten i fuldstændig form eller i form af henvisninger til tilsvarende oplysninger.
🡻 2002/87/EF
5. Koordinatoren fører tilsyn med procedurerne og mekanismerne i stk. 1 til 4.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 8), litra b)
6. De kompetente myndigheder bringer anvendelsen af det supplerende tilsyn med de interne kontrolmekanismer og risikoforvaltningsprocedurer som omhandlet i denne artikel i overensstemmelse med tilsynsproceduren som omhandlet i artikel 97 i direktiv 2013/36/EU og artikel 248 i direktiv 2009/138/EF. Til dette formål udsteder ESA'erne fælles retningslinjer gennem Det Fælles Udvalg med henblik på at skabe konvergens mellem de forskellige former for tilsynspraksis for anvendelsen af det supplerende tilsyn med interne kontrolmekanismer og risikoforvaltningsprocedurer som omhandlet i denne artikel og om overensstemmelsen med tilsynsprocedurerne som omhandlet i artikel 97 i direktiv 2013/36/EU og artikel 248 i direktiv 2009/138/EF. De udsteder specifikke fælles retningslinjer for anvendelsen af denne artikel på det finansielle konglomerats kapitalinteresser i tilfælde, hvor den nationale selskabslovgivning forhindrer anvendelsen af artikel 18, stk. 2, i dette direktiv.
🡻 2002/87/EF
AFDELING 3
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 3)
FORANSTALTNINGER TIL FREMME AF DET SUPPLERENDE TILSYN OG DET FÆLLES UDVALGS BEFØJELSER
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 4)
Artikel 10
Det Fælles Udvalgs rolle
Det Fælles Udvalg sørger i overensstemmelse med artikel 56 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 for sammenhængende, tværsektorielle og grænseoverskridende tilsyn med og overholdelse af unionslovgivningen.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 9) (tilpasset)
Artikel 11
Stresstest
1. Medlemsstaterne kan kræve, at koordinatoren sikrer passende og regelmæssige stresstest af finansielle konglomerater. De kræver, at de relevante kompetente myndigheder samarbejder fuldt ud med koordinatoren.
2. Med hensyn til unionsdækkende stresstest, kan ESA'erne gennem Det Fælles Udvalg og i samarbejde med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risic 21 , i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 udvikle ⌦ supplerende ⌫ parametre for stresstest af finansielle konglomerater, der indfanger de særlige risici forbundet med disse. Koordinatoren meddeler resultaterne af stresstestene til Det Fælles Udvalg.
🡻 2002/87/EF
Artikel 12
Den kompetente myndighed med ansvar for det supplerende tilsyn (koordinatoren)
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 5)
1. Med henblik på at sikre et korrekt supplerende tilsyn med de regulerede enheder i et finansielt konglomerat udpeges der én koordinator, der har ansvar for koordinering og udøvelse af det supplerende tilsyn, blandt de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, herunder myndighederne i den medlemsstat, hvor det blandede finansielle holdingselskab har sit hovedkontor. Navnet på den udpegede koordinator offentliggøres på Det Fælles Udvalgs websted.
🡻 2002/87/EF
2. Udpegningen skal ske på grundlag af følgende kriterier:
a)Hvis et finansielt konglomerat har en reguleret enhed i spidsen, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed, der har meddelt den regulerede enhed tilladelse i henhold til de relevante sektorregler.
b)Hvis et finansielt konglomerat ikke har en reguleret enhed i spidsen, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed, der udpeges efter følgende principper:
i)Hvis moderselskabet for en reguleret enhed er et blandet finansielt holdingselskab, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til denne regulerede enhed i henhold til de relevante sektorregler.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 10), litra a)
ii)Hvis mindst to regulerede enheder med vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen har samme blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og en af disse enheder er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor det blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed for den regulerede enhed, som er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
🡻 2002/87/EF (tilpasset)
Hvis to eller flere regulerede enheder, som er aktive i forskellige finansielle sektorer, er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor det blandede finansielle holdingselskab har et hovedkontor, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed for den regulerede enhed, der er aktiv i den mest betydningsfulde finansielle sektor.
Hvis det finansielle konglomerat har to eller flere blandede finansielle holdingselskaber i spidsen, der har hovedkontor i forskellige medlemsstater, og der findes en reguleret enhed i hver af disse ⌦ medlems ⌫ stater, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed for den regulerede enhed med den største balancesum, hvis disse enheder tilhører samme finansielle sektor, eller af den kompetente myndighed for den regulerede enhed inden for den mest betydningsfulde finansielle sektor.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 10), litra b)
iii)Hvis mindst to regulerede enheder med vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen har samme blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen af disse enheder er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor det blandede finansielle holdingselskab har hovedsæde, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til den regulerede enhed, som har den største balancesum i den mest betydningsfulde finansielle sektor.
🡻 2002/87/EF
iv)Hvis det finansielle konglomerat er en gruppe uden en modervirksomhed i spidsen og i ethvert andet tilfælde, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til den regulerede enhed, som har den største balancesum i den mest betydningsfulde finansielle sektor.
3. I særlige tilfælde kan de relevante kompetente myndigheder efter indbyrdes aftale tillade undtagelser fra kriterierne i stk. 2, hvis det vil være uhensigtsmæssigt at anvende disse kriterier under hensyn til konglomeratets opbygning og den relative betydning af dets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden kompetent myndighed til koordinator. I sådanne tilfælde skal de kompetente myndigheder, inden de træffer afgørelse, give konglomeratet adgang til at fremsætte bemærkninger til afgørelsen.
Artikel 13
Koordinatorens opgaver
1. Koordinatorens opgaver i forbindelse med det supplerende tilsyn omfatter:
a)koordinering af indsamling og formidling af relevante eller væsentlige oplysninger under normale forhold og i krisesituationer, herunder formidling af oplysninger, der er af betydning for en kompetent myndigheds tilsyn i henhold til sektorreglerne
b)overvågning og vurdering af et finansielt konglomerats finansielle situation
c)vurdering af overholdelsen af reglerne om kapitalkrav, risikokoncentration og transaktioner inden for en gruppe som foreskrevet i artikel 6, 7 og 8
d)vurdering af det finansielle konglomerats opbygning, organisation og interne kontrolsystemer som omhandlet i artikel 9
e)planlægning og koordinering af tilsynsaktiviteter under normale forhold og i krisesituationer i samarbejde med de relevante kompetente myndigheder
f)andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, der er pålagt koordinatoren i henhold til dette direktiv, eller som følger af anvendelsen af dette direktiv.
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 6) (tilpasset)
For at lette det supplerende tilsyn og basere det på et bredt retsgrundlag iværksætter koordinatoren og de andre relevante kompetente myndigheder samt om nødvendigt de andre berørte kompetente myndigheder koordineringsordninger. En koordineringsordning kan pålægge koordinatoren yderligere opgaver og kan præcisere procedurerne for den beslutningsproces, der gælder for de relevante kompetente myndigheder, som er omhandlet i artikel 3 og 4, artikel 5, stk. 4, artikel 6, artikel 14, stk. 2, artikel 20 og 22, og for samarbejdet med andre kompetente myndigheder.
I overensstemmelse med artikel 8 og efter proceduren i artikel 56 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010, udarbejder ESA'erne gennem Det Fælles Udvalg ⌦ fælles ⌫ retningslinjer, der sigter mod konvergens i tilsynspraksis, hvad angår konsekvent implementering af tilsynskoordinerende ordninger, jf. artikel 116 i direktiv 2013/36/Eu og artikel 248, stk. 4, i direktiv 2009/138/EF.
🡻 2002/87/EF
2. Når koordinatoren har brug for oplysninger, der allerede er givet til en anden kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorreglerne, henvender den sig snarest muligt til denne myndighed for at undgå dobbeltarbejde med at indberette til de forskellige myndigheder, der deltager i tilsynet.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 11), litra a)
3. Uden at det berører muligheden for at delegere særlige tilsynsbeføjelser og -opgaver i henhold til unionslovgivningen, påvirker det forhold, at der er en koordinator med specifikke opgaver i forbindelse med det supplerende tilsyn med regulerede enheder i et finansielt konglomerat, ikke de kompetente myndigheders opgaver og ansvar efter sektorreglerne.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 11), litra b) (tilpasset)
4. Det nødvendige samarbejde i henhold til denne afdeling og udførelsen af de opgaver, der er anført i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel og artikel 14, samt, under iagttagelse af de relevante fortrolighedskrav og forenelighed med unionslovgivningen, passende koordinering og samarbejde med relevante tilsynsmyndigheder i tredjelande, varetages ⌦ , hvor det er hensigtsmæssigt, ⌫ af de kollegier, der nedsættes i henhold til artikel 116 i direktiv 2013/36/EU eller artikel 248, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF.
De i stk. 1, andet afsnit, nævnte koordineringsordninger skal være afspejlet særskilt i de skriftlige koordineringsordninger, jf. artikel 115 i direktiv 2013/36/EU og artikel 248 i direktiv 2009/138/EF. Koordinatoren tager som formand for et kollegium nedsat i henhold til artikel 116 i direktiv 2013/36/EU og artikel 248, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF stilling til, hvilke andre kompetente myndigheder der skal deltage i kollegiets møder eller øvrige aktiviteter.
🡻 2002/87/EF
Artikel 14
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder
1. De kompetente myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med de regulerede enheder i et finansielt konglomerat, og den kompetente myndighed, der er udpeget til koordinator for dette finansielle konglomerat, arbejder tæt sammen. Uden at det berører disse myndigheders respektive ansvar som defineret i sektorreglerne, giver disse myndigheder, uanset om de måtte være etableret i samme medlemsstat, hinanden alle oplysninger, der er væsentlige eller relevante for udførelsen af de andre myndigheders tilsynsopgaver i henhold til sektorreglerne og dette direktiv. I denne forbindelse meddeler de kompetente myndigheder og koordinatoren efter anmodning alle relevante oplysninger og giver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger.
Dette samarbejde omfatter mindst indsamling og udveksling af oplysninger vedrørende følgende punkter:
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 12)
a)identifikation af koncernens juridiske struktur og ledelsesmæssige og organisatoriske struktur, herunder alle regulerede enheder, ikke-regulerede enheder, ikke-regulerede datterselskaber og væsentlige filialer, der tilhører konglomeratet, eller af personer, der besidder en kvalificeret deltagelse på det endelige moderselskabsniveau, samt af de kompetente myndigheder for de regulerede enheder i gruppen
🡻 2002/87/EF
b)det finansielle konglomerats strategi
c)det finansielle konglomerats finansielle situation, navnlig vedrørende kapitalkrav, transaktioner inden for gruppen, risikokoncentration og rentabilitet
d)det finansielle konglomerats betydende aktionærer og ledelse
e)organisation, risikostyring og interne kontrolsystemer i konglomeratet
f)procedurer til indsamling af oplysninger fra enhederne i et finansielt konglomerat og verifikation heraf
g)negative udviklinger i regulerede enheder eller i andre af det finansielle konglomerats enheder, som kan have en alvorlig indvirkning på de regulerede enheder
h)vigtigste sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med sektorreglerne eller dette direktiv.
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 7) (tilpasset)
De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med sektorreglernes bestemmelser også udveksle oplysninger ⌦ i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010 ⌫ med følgende myndigheder, hvis det er nødvendigt for udøvelsen af deres respektive opgaver vedrørende regulerede enheder i et finansielt konglomerat: centralbanker ⌦ ne ⌫ , Det Europæiske System af Centralbanker, Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.
🡻 2002/87/EF
2. Uanset de berørte kompetente myndigheders respektive ansvar i henhold til sektorreglerne skal de, inden de træffer afgørelse, høre hinanden om følgende punkter, hvis disse afgørelser er af betydning for andre kompetente myndigheders tilsyn:
a)ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i regulerede enheder i et finansielt konglomerat, der kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse
b)vigtigste sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder.
En kompetent myndighed kan beslutte ikke at foretage høring i hastetilfælde, eller hvor en sådan høring kan skade afgørelsernes effektivitet. I så fald orienterer den kompetente myndighed straks de øvrige kompetente myndigheder.
3. Koordinatoren kan opfordre de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor en modervirksomhed har sit hovedkontor, og som ikke selv foretager det supplerende tilsyn i henhold til artikel 12, til at anmode modervirksomheden om oplysninger, som er relevante for udførelsen af koordineringsopgaverne som fastsat i artikel 13, og til at fremsende disse til koordinatoren.
Hvis de i artikel 18, stk. 2, omhandlede oplysninger allerede er givet til en kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorreglerne, kan de kompetente myndigheder med ansvar for det supplerende tilsyn henvende sig til førstnævnte myndighed for at få oplysningerne.
4. Medlemsstaterne giver tilladelse til udveksling af oplysninger mellem deres kompetente myndigheder indbyrdes og mellem deres kompetente myndigheder og andre myndigheder som omtalt i stk. 1, 2 og 3. Indsamling eller besiddelse af oplysninger vedrørende en enhed i et finansielt konglomerat, som ikke er en reguleret enhed, indebærer ikke, at de kompetente myndigheder skal føre individuelt tilsyn med disse enheder.
Oplysninger modtaget i forbindelse med det supplerende tilsyn og navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder indbyrdes og mellem kompetente myndigheder og andre myndigheder, som er omhandlet i dette direktiv, er underlagt sektorreglernes bestemmelser om tjenstlig tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger.
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 8)
Artikel 15
Samarbejde og udveksling af oplysninger med Det Fælles Udvalg
1. De kompetente myndigheder samarbejder med Det Fælles Udvalg, for så vidt angår dette direktiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.
2. De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt Det Fælles Udvalg alle de oplysninger, der er nødvendige for, at udvalget kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 13)
3. Koordinatorerne forsyner Det Fælles Udvalg med oplysninger som omhandlet i artikel 9, stk. 4, og artikel 14, stk. 1, andet afsnit, litra a). Det Fælles Udvalg forsyner de kompetente myndigheder med oplysninger vedrørende finansielle konglomeraters juridiske struktur og ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 14)
Artikel 16
Fælles retningslinjer
1. ESA'erne udarbejder gennem Det Fælles Udvalg fælles retningslinjer for, hvorledes den kompetente myndighed skal udføre risikobaserede vurderinger af finansielle konglomerater. Sådanne retningslinjer skal navnlig sikre, at risikobaserede vurderinger omfatter passende værktøjer til at vurdere de koncernrisici, som de finansielle konglomerater er udsat for.
2. ESA'erne udsteder gennem Det Fælles Udvalg fælles retningslinjer med henblik på at udvikle tilsynspraksis for supplerende tilsyn med blandede finansielle holdingselskaber for på passende vis at komplementere det i direktiv 2009/138/EF fastsatte koncerntilsyn eller, om fornødent, det i direktiv 2013/36/EU fastsatte konsoliderede tilsyn. Disse retningslinjer skal gøre det muligt at inddrage alle relevante risici i tilsynet, samtidig med at eventuelle overlapninger undgås.
🡻 2002/87/EF
Artikel 17
Ledelsesorgan for blandede finansielle holdingselskaber
Medlemsstaterne kræver, at de personer, der faktisk leder det blandede finansielle holdingselskabs forretninger, har et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring til at udføre denne opgave.
Artikel 18
Adgang til oplysninger
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 9)
1. Medlemsstaterne sikrer, at der ikke inden for deres jurisdiktion findes retlige hindringer for, at fysiske eller juridiske personer, der er underlagt supplerende tilsyn, uanset om det er en reguleret enhed, indbyrdes udveksler oplysninger, som måtte være relevante i forbindelse med supplerende tilsyn, eller udveksler oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv og med ESA'erne, jf. artikel 35 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010, om nødvendigt gennem Det Fælles Udvalg.
🡻 2002/87/EF
2. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder med ansvar for det supplerende tilsyn ved direkte eller indirekte henvendelse til enhederne i et finansielt konglomerat — regulerede såvel som uregulerede enheder — får adgang til alle oplysninger, som måtte være relevante for det supplerende tilsyn.
Artikel 19
Verifikation
Hvis de kompetente myndigheder ved anvendelsen af dette direktiv i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne om en reguleret eller ureguleret enhed, som er en del af et finansielt konglomerat og hjemmehørende i en anden medlemsstat, anmoder disse de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat om at få verifikationen foretaget.
Myndigheder, der modtager en sådan anmodning, efterkommer anmodningen inden for rammerne af deres beføjelser enten ved selv at foretage verifikationen, ved at lade en revisor eller en ekspert foretage den eller ved at give den anmodende myndighed tilladelse til selv at foretage den.
Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen, hvis den ikke selv foretager denne.
Artikel 20
Retshåndhævende foranstaltninger
Hvis de regulerede enheder i et finansielt konglomerat ikke opfylder kravene i artikel 6 til 9, eller hvis kravene er opfyldt, men solvensen ikke desto mindre kan være i fare, eller hvis transaktionerne inden for gruppen eller risikokoncentrationerne udgør en trussel mod de regulerede enheders finansielle situation, stilles der krav om gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger med henblik på snarest muligt at afhjælpe situationen
a)af koordinatoren for så vidt angår blandede finansielle holdingselskaber
b)af de kompetente myndigheder for så vidt angår regulerede enheder; med det formål skal koordinatoren orientere disse kompetente myndigheder om sine resultater.
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 10)
Medlemsstaterne kan beslutte, hvilke foranstaltninger de kompetente myndigheder skal træffe med hensyn til blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog artikel 21, stk. 2. ESA'erne kan gennem Det Fælles Udvalg udarbejde retningslinjer for foranstaltninger vedrørende blandede finansielle holdingselskaber i overensstemmelse med artikel 16 og 56 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
🡻 2002/87/EF
De berørte kompetente myndigheder, herunder koordinatoren, koordinerer, hvor det er hensigtsmæssigt, deres tilsynsvirksomhed.
Artikel 21
Yderligere beføjelser til de kompetente myndigheder
1. Indtil der er foretaget yderligere harmonisering af sektorreglerne, fastsætter medlemsstaterne, at deres kompetente myndigheder har beføjelse til at træffe alle tilsynsforanstaltninger, der anses for nødvendige med henblik på at undgå eller imødegå, at regulerede enheder i et finansielt konglomerat omgår sektorreglerne.
2. Uden at det berører deres straffelovgivning, sikrer medlemsstaterne, at blandede finansielle holdingselskaber eller deres faktiske ledelse, der overtræder love eller administrative bestemmelser, som er iværksat til gennemførelse af dette direktiv, kan pålægges sanktioner eller foranstaltninger med henblik på at bringe konstaterede overtrædelser eller årsagerne til sådanne overtrædelser til ophør. I visse tilfælde kan sådanne foranstaltninger kræve domstolenes indgriben. De kompetente myndigheder sikrer gennem et tæt samarbejde, at de ovenfor nævnte sanktioner og foranstaltninger frembringer de ønskede resultater.
AFDELING 4
TREDJELANDE
Artikel 22
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 15), litra a)
Moderselskaber i et tredjeland
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 11), litra a)
1. Uden at det berører sektorreglerne, verificerer de kompetente myndigheder i de tilfælde, hvor artikel 5, stk. 3, finder anvendelse, om de regulerede enheder, hvis modervirksomhed har hovedkontor i et tredjeland, er underlagt tilsyn af dette tredjelands kompetente myndighed svarende til det, der er foreskrevet i dette direktiv om det supplerende tilsyn med regulerede enheder som omhandlet i artikel 5, stk. 2. Verifikationen foretages af den kompetente myndighed, der, hvis kriterierne i artikel 12, stk. 2, fandt anvendelse, ville være koordinatoren, efter anmodning fra modervirksomheden eller en af de regulerede enheder, der har fået meddelt tilladelse i Unionen, eller på eget initiativ.
Denne kompetente myndighed hører de øvrige relevante kompetente myndigheder og bestræber sig i videst muligt omfang på at efterleve alle gældende retningslinjer udarbejdet af Det Fælles Udvalg i overensstemmelse med artikel 16 og 56 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 11), litra b) (tilpasset)
2. Er en kompetent myndighed uenig i en anden kompetent myndigheds beslutning i henhold til stk. 1 ⌦ i denne artikel ⌫ , finder artikel 19 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 anvendelse.
🡻 2002/87/EF (tilpasset)
3. I mangel af et tilsvarende tilsyn som omhandlet i stk. 1 ⌦ i denne artikel ⌫ , anvender medlemsstaterne analogt de i artikel 5, stk. 2, omhandlede bestemmelser vedrørende supplerende tilsyn med regulerede enheder. Som alternativ kan de kompetente myndigheder anvende en af metoderne i stk. 4 ⌦ i denne artikel ⌫ .
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 15), litra b)
4. De kompetente myndigheder kan anvende andre metoder, der sikrer et passende supplerende tilsyn med de regulerede enheder i et finansielt konglomerat. Disse metoder bør accepteres af koordinatoren efter høring af de øvrige relevante kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder kan kræve, at der oprettes et blandet finansielt holdingselskab, som har hovedsæde i Unionen, og anvende dette direktivs bestemmelser på de regulerede enheder i det finansielle konglomerat, som ledes af dette holdingselskab. De kompetente myndigheder sørger for, at disse metoder når målet om supplerende tilsyn i henhold til dette direktiv, og meddeler de øvrige involverede kompetente myndigheder og Kommissionen herom.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 16)
Artikel 23
Samarbejde med kompetente tredjelandsmyndigheder
Artikel 48, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/36/EU og artikel 264 i direktiv 2009/138/EF anvendes mutatis mutandis ved forhandling af aftaler med et eller flere tredjelande vedrørende metoderne til gennemførelse af supplerende tilsyn med regulerede enheder i et finansielt konglomerat.
🡻 2002/87/EF
KAPITEL III
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 17)
DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 18) (tilpasset)
Artikel 24
Beføjelser, der tillægges Kommissionen
Kommissionen ⌦ har ⌫ beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 vedrørende de tekniske tilpasninger af dette direktiv, der skal foretages på følgende områder:
a)en mere præcis formulering af de i artikel 2 fastsatte definitioner for at tage højde for udviklinger på finansmarkederne i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv
b)tilpasning af terminologien og udformningen af definitionerne i dette direktiv i overensstemmelse med senere unionsretsakter om regulerede enheder og dermed beslægtede anliggender
c)en mere præcis formulering af de i bilag I ⌦ fastsatte ⌫ beregningsmetoder med henblik på at tage højde for udviklinger på finansmarkederne og tilsynsmetoderne.
Disse foranstaltninger omfatter ikke genstanden for de beføjelser, der delegeres til og tillægges Kommissionen for så vidt angår de i artikel 26 opførte punkter.
🡻 2002/87/EF (tilpasset)
Artikel 25
Udvalg for finansielle konglomerater
1. Kommissionen bistås af et udvalg for finansielle konglomerater.
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 14), litra a) (tilpasset)
2. ESA'erne kan gennem Det Fælles Udvalg fastsætte ⌦ fælles ⌫ retningslinjer med hensyn til, om tredjelandes kompetente myndigheders ordninger for supplerende tilsyn kan forventes at nå målene for det supplerende tilsyn som fastlagt i dette direktiv i relation til regulerede enheder i et finansielt konglomerat, som har en virksomhed i spidsen med hovedkontor i et tredjeland. Det Fælles Udvalg reviderer løbende sådanne retningslinjer og tager hensyn til alle ændringer i det supplerende tilsyn, der foretages af sådanne kompetente myndigheder.
🡻 2002/87/EF
3. Medlemsstaterne holder udvalget for finansielle konglomerater underrettet om, hvilke principper de anvender i forbindelse med tilsynet med transaktioner inden for en gruppe og risikokoncentration.
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 15)
Artikel 26
Tekniske standarder
1. For at sikre konsekvent harmonisering af dette direktiv kan ESA'erne i henhold til artikel 56 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder i forbindelse med:
a)artikel 2, første stykke, nr. 12), for at præcisere anvendelsen af artikel 2, nr. 2) i direktiv 2013/34/EU i forbindelse med nærværende direktiv
b)artikel 2, første stykke, nr. 19), for at fastsætte procedurer eller præcisere kriterier til definition af »relevante kompetente myndigheder«
c)artikel 3, stk. 4, for at præcisere betingelserne for anvendelse af de alternative parametre til identifikation af et finansielt konglomerat
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 20), litra a)
d)artikel 6, stk. 2, for at sikre et ensartet format (med instruktioner), fastlægge hyppigheden og om fornødent datoerne for indberetning.
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 15) (tilpasset)
Kommissionen ⌦ har ⌫ beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder ⌦ omhandlet i første afsnit til dette stykke ⌫ i ⌦ overensstemmelse med ⌫ artikel 10–14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 20), litra b) (tilpasset)
2. For at sikre konsekvent anvendelse af artikel 2, 7 og 8 og bilag II udarbejder ESA'erne gennem Det Fælles Udvalg udkast til ⌦reguleringsmæssige⌫ tekniske standarder for at etablere en mere præcis formulering af de i artikel 2 fastsatte definitioner og for at koordinere de i henhold til artikel 7 og 8 og bilag II vedtagne bestemmelser.
Kommissionen ⌦ har ⌫ beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet i første afsnit til dette stykke i overensstemmelse med artikel 10–14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 15)
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan ESA'erne i overensstemmelse med artikel 56 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder i forbindelse med:
🡻 2010/78/EU Art. 2, nr. 15) (tilpasset)
a)artikel 7, stk. 2, for at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af procedurerne, hvorefter de elementer, der er omfattet af definitionen af »risikokoncentrationer«, underlægges den i artikel 7, stk. 2, andet afsnit, nævnte tilsynsmæssige overvågning
b)artikel 8, stk. 2, for at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af procedurerne, hvorefter de elementer, der er omfattet af definitionen af »transaktioner inden for en gruppe«, underlægges den i artikel 8, stk. 2, tredje afsnit, nævnte tilsynsmæssige overvågning.
Kommissionen vedtager de gennemførelsesmæssige tekniske standarder ⌦ omhandlet i første afsnit til dette stykke ⌫ . ⌦ Disse gennemførelsesretsakter vedtages ⌫ i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
🡻 2013/36/EU Art. 150, litra b)(tilpasset) (tilpasset)
4. For at sikre konsekvent anvendelse af de beregningsmetoder, der er opstillet i bilag I, del II i nærværende direktiv, sammenholdt med artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 228, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF, jf. dog artikel 6, stk. 4, i nærværende direktiv, skal ESA'erne gennem det blandede udvalg udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder i forbindelse med artikel 6, stk. 2, i nærværende direktiv.
Kommissionen ⌦ har ⌫ beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder ⌦ omhandlet i første afsnit til dette stykke ⌫ i overensstemmelse med artikel 10–14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 21) (tilpasset)
Artikel 27
Fælles retningslinjer
ESA'erne udsteder gennem Det Fælles Udvalg fælles retningslinjer som omhandlet i artikel 3, stk. 9, artikel 7, stk. 5, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 6, artikel 13, stk. 1, tredje afsnit, artikel 16 og artikel 25, stk. 2, i overensstemmelse med proceduren i artikel 56 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 28
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 24, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 9. december 2011. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest seks måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse ⌦ senest ⌫ tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 24 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
⌦ 4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. ⌫
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
🡻 2002/87/EF (tilpasset)
KAPITEL IV
⌦ AKTIVFORVALTNINGSSELSKABER, FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE OG ADGANG TIL OPLYSNINGER PÅ DET FÆLLES EUROPÆISKE ADGANGSPUNKT ⌫
Artikel 29
Aktivforvaltningsselskaber
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 22) (tilpasset)
1. Indtil der sker en yderligere samordning af sektorreglerne, sørger medlemsstaterne for, at aktivforvaltningsselskaber indgår:
a)i anvendelsesområdet for konsolideret tilsyn med kreditinstitutter eller investeringsselskaber eller i anvendelsesområdet for supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe
b)hvis gruppen er et finansielt konglomerat, i anvendelsesområdet for supplerende tilsyn som omhandlet i dette direktiv
c)i identifikationsprocessen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2.
🡻 2002/87/EF (tilpasset)
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal medlemsstaterne fastsætte eller give deres kompetente myndigheder beføjelse til at træffe afgørelse om, efter hvilke sektorregler (banksektoren, forsikringssektoren eller investeringsservicesektoren) aktivforvaltningsselskaber skal indgå i det konsoliderede eller supplerende tilsyn, der er nævnt i ⌦ stk 1, ⌫ litra a). I ⌦ forbindelse med dette stykke ⌫ skal de relevante sektorregler om, i hvilken form og udstrækning finansieringsinstitutter (hvis aktivforvaltningsselskaber er medtaget i anvendelsesområdet for kreditinstitutters og investeringsselskabers konsoliderede tilsyn) og genforsikringsselskaber (hvis aktivforvaltningsselskaber er medtaget i anvendelsesområdet for forsikringsselskabers supplerende tilsyn) medtages, anvendes mutatis mutandis på aktivforvaltningsselskaber. I forbindelse med det i stk.1, litra b) omhandlede supplerende tilsyn behandles aktivforvaltningsselskabet som henhørende under den sektor, som det i henhold til stk. 1, litra a), er en del af.
Indgår et aktivforvaltningsselskab i et finansielt konglomerat, skal alle henvisninger til begrebet reguleret enhed og alle henvisninger til begrebet kompetente myndigheder og relevante kompetente myndigheder med henblik på dette direktiv forstås som omfattende henholdsvis aktivforvaltningsselskaber og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med aktivforvaltningsselskaber. Dette gælder mutatis mutandis, for så vidt angår grupper ⌦ som omhandlet ⌫ i stk. 1, litra a).
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 23) (tilpasset)
Artikel 30
Forvaltere af alternative investeringsfonde
1. Indtil der sker en yderligere samordning af sektorreglerne, sørger medlemsstaterne for, at forvaltere af alternative investeringsfonde indgår:
a)i anvendelsesområdet for konsolideret tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller i anvendelsesområdet for supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringskoncern
b)hvis koncernen er et finansielt konglomerat, i anvendelsesområdet for supplerende tilsyn som omhandlet i dette direktiv
c)i identifikationsprocessen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2.
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal medlemsstaterne fastsætte eller give deres kompetente myndigheder beføjelse til at træffe afgørelse om, efter hvilke sektorregler (banksektoren, forsikringssektoren eller investeringsservicesektoren) forvaltere af alternative investeringsfonde skal indgå i det konsoliderede eller supplerende tilsyn, nævnt i stk. 1, litra a), ovenfor. Ved anvendelse af dette stykke anvendes de relevante sektorregler om, i hvilken form og udstrækning finansieringsinstitutter skal indgå mutatis mutandis på forvaltere af alternative investeringsfonde. I forbindelse med det i stk. 1, litra b), omhandlede supplerende tilsyn behandles forvaltere af alternative investeringsfonde som henhørende under den sektor, som de i henhold til stk. 1, litra a), er en del af.
Indgår forvaltere af alternative investeringsfonde i et finansielt konglomerat, skal henvisninger til regulerede enheder og kompetente og relevante kompetente myndigheder ved anvendelse af dette direktiv derfor forstås som omfattende henholdsvis forvaltere af alternative investeringsfonde og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med forvaltere af alternative investeringsfonde. Dette gælder mutatis mutandis, for så vidt angår koncerner som omhandlet i stk. 1, litra a).
🡻 2023/2864/EU Art. 1
Artikel 31
Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt
1. Fra den 10. januar 2030 sikrer medlemsstaterne, at regulerede enheder, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i dette direktivs artikel 9, stk. 4, samtidig indsender disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, med det formål at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 22 .
Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne opfylder følgende krav:
a)Oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859 eller, hvis det kræves i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nr. 4).
b)Oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:
i)alle navnene på den regulerede enhed, som oplysningerne vedrører
ii)den regulerede enheds identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859
iii)den regulerede enheds størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning
iv)arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning
v)angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
2. Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), pålægger medlemsstaterne regulerede enheder at erhverve en identifikator for juridiske enheder.
3. Med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed.
4. Med henblik på at sikre den effektive indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer følgende:
a)eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne
b)struktureringen af data, som indgår i oplysningerne
c)de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.
Med henblik på litra c) vurderer ESMA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
5. ESMA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 4, første afsnit, litra a), er korrekte.
🡻 2002/87/EF
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 32
Rapport fra Kommissionen
🡻 2025/2/EU Art. 3
Senest den 31. december 2027 vurderer Kommissionen i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, hvordan dette direktiv og direktiv 2009/138/EF fungerer med hensyn til de aspekter, der er anført nedenfor, navnlig under hensyntagen til den tilsynsmæssige behandling af tværsektorielle besiddelser af kapitalinteresser i henhold til sektorreglerne for så vidt angår lige konkurrencevilkår:
a)hvorvidt det forhold, at der er virksomheder for finansielle tjenesteydelser, som er underlagt finansielt tilsyn i henhold til sektorreglerne, men som ikke er opført i nogen af de finansielle sektorer, der er identificeret i dette direktiv, skaber ulige konkurrencevilkår blandt finansielle konglomerater
b)hvorvidt alle finansielle konglomerater gennemfører regler om kapitalkrav, herunder dem, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 342/2014 23 , på en konsekvent måde, og hvorvidt disse regler pålægger finansielle konglomerater sammenlignelige generelle kvantitative krav, uanset om den væsentligste finansielle sektor i det finansielle konglomerat er banksektoren, forsikringssektoren eller investeringsservicesektoren
c)hvorvidt tilsynsprocesserne og fordelingen af mandater og håndhævelsesbeføjelser mellem koordinatorer og sektortilsynsførende, navnlig med hensyn til kapitalkrav, er tilstrækkeligt klare og harmoniserede til at sikre, at kapitalkravene håndhæves effektivt på en konsekvent måde i hele Unionen, uanset hvilken finansiel hovedsektor et finansielt konglomerat driver virksomhed i
d)hvorvidt en manglende identifikation af et selskab, der i sidste ende er ansvarligt for at overholde dette direktiv, giver anledning til problemer med hensyn til at sikre lige konkurrencevilkår.
🡻
Artikel 33
Ophævelse
Direktiv 2002/87/EF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag III, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B angivne frister for gennemførelse i national ret og datoer for anvendelse af disse direktiver.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.
🡻 2002/87/EF (tilpasset)
Artikel 34
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på ⌦ tyvendedagen ⌫ efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 35
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.2.2026
COM(2026) 74 final
BILAG
til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikrings - eller genforsikrings selskaber, investeringsselskaber, aktivforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde i et finansielt konglomerat og om (kodifikation)
🡻 2002/87/EF (tilpasset)
🡺1 Berigtigelse, EFT L 344 af 29.11.2014, s. 30
BILAG I
KAPITALKRAV
Beregningen af det i artikel 6, stk. 1, omhandlede supplerende kapitalkrav for de regulerede enheder i et finansielt konglomerat gennemføres i overensstemmelse med de tekniske principper og en af de metoder, der er beskrevet i dette bilag.
Med forbehold af bestemmelserne i næste stykke tillader medlemsstaterne, at deres kompetente myndigheder, når de påtager sig hvervet som koordinator for et bestemt finansielt konglomerat, efter høring af de andre relevante kompetente myndigheder og konglomeratet selv træffer afgørelse om, hvilken metode der skal anvendes af dette finansielle konglomerat.
Medlemsstaterne kan kræve, at beregningen foretages efter en bestemt metode blandt dem, der er beskrevet i dette bilag, hvis det finansielle konglomerat har en reguleret enhed i spidsen, som er blevet meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat. Såfremt det finansielle konglomerat ikke har en reguleret enhed i spidsen som omhandlet i artikel 1, skal medlemsstaterne tillade anvendelsen af alle de metoder, der er beskrevet i dette bilag, undtagen i de tilfælde, hvor de relevante kompetente myndigheder befinder sig i samme medlemsstat; i så fald kan denne medlemsstat kræve, at en bestemt metode anvendes.
I.Tekniske principper
1.Omfang af og form ved beregning af supplerende kapitalkrav
Uanset hvilken metode der anvendes, skal der, hvis enheden er et datterselskab og har et solvensunderskud eller i tilfælde af en ureguleret enhed i den finansielle sektor et nominelt solvensunderskud, tages højde for datterselskabets samlede solvensunderskud. Hvis koordinatoren mener, at det ansvar, der påhviler det moderselskab, som besidder kapitalinteresser, er begrænset fuldt og helt og utvetydigt til disse kapitalinteresser, kan denne give tilladelse til, at datterselskabets solvensunderskud tages i betragtning på et forholdsmæssigt grundlag.
Hvis der ikke er kapitaltilknytning mellem enheder i et finansielt konglomerat, fastsætter koordinatoren efter høring af de andre relevante kompetente myndigheder, hvilken forholdsmæssig andel der skal tages i betragtning, idet der tages højde for de forpligtelser, eksisterende relationer medfører.
2.Andre tekniske principper
Uanset hvilken metode der anvendes til beregning af supplerende kapitalkrav for regulerede enheder i et finansielt konglomerat, som er omhandlet i dette bilags punkt II, skal koordinatoren og om nødvendigt andre berørte kompetente myndigheder sikre, at følgende principper finder anvendelse:
i)eliminering af anvendelse flere gange af elementer, som kan indgå i beregningen af 🡺1 kapitalgrundlaget 🡸 for hele det finansielle konglomerat (»dobbelt gearing«) såvel som enhver uhensigtsmæssig frembringelse af 🡺1 kapitalgrundlag 🡸 inden for en gruppe; med henblik på at sikre eliminering af dobbelt gearing og frembringelse af 🡺1 kapitalgrundlag 🡸 inden for en gruppe anvender de kompetente myndigheder analogt de relevante principper, der er fastsat i sektorreglerne
ii)indtil der er sket yderligere harmonisering af sektorreglerne, dækkes solvenskravene for hver enkelt af de forskellige finansielle sektorer, der er repræsenteret i et finansielt konglomerat, af 🡺1 elementer af kapitalgrundlaget 🡸 i overensstemmelse med de tilsvarende sektorregler; såfremt der er underskud af 🡺1 kapitalgrundlag 🡸 i konglomeratet, skal kun 🡺1 elementer af kapitalgrundlaget 🡸, der opfylder betingelserne i henhold til hver enkelt sektors regler (»tværsektoriel kapital«), kunne anvendes ved verifikationen af opfyldelsen af de supplerende kapitalkrav.
Hvis sektorreglerne begrænser mulighederne for at medregne visse 🡺1 elementer af kapitalgrundlaget 🡸, der kan gælde som tværsektoriel kapital, gælder disse grænser mutatis mutandis ved beregningen af 🡺1 kapitalgrundlaget 🡸 i konglomeratet.
Ved beregningen af 🡺1 kapitalgrundlaget 🡸 i konglomeratet skal de kompetente myndigheder også tage højde for, 🡺1 hvor effektivt kapitalgrundlaget kan overføres og gøres disponibelt på tværs af koncernens forskellige juridiske enheder, 🡸 i forhold til kapitalkravsreglernes målsætninger.
Hvis et teoretisk solvenskrav for en ureguleret finansiel enhed beregnes i overensstemmelse med punkt II i dette bilag, forstås et teoretisk solvenskrav som det kapitalkrav, en sådan enhed skulle opfylde, hvis den var en reguleret enhed i den pågældende finansielle sektor; i forbindelse med ⌦ aktivforvaltnings ⌫ selskaber betyder solvenskravet kapitalkravet i artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/65/EF. Det teoretiske solvenskrav for blandede finansielle holdingselskaber beregnes i henhold til sektorreglerne i det finansielle konglomerats mest betydningsfulde finansielle sektor.
II.Tekniske beregningsmetoder
Metode 1:»Regnskabskonsolideringsmetoden«
Beregningen af supplerende kapitalkrav for regulerede enheder i et finansielt konglomerat foretages på grundlag af de konsoliderede regnskaber.
Det supplerende kapitalkrav beregnes som forskellen mellem:
i)det finansielle konglomerats 🡺1 kapitalgrundlag 🡸 beregnet på grundlag af gruppens konsoliderede stilling; de elementer, der kan godkendes, er de samme, som kan godkendes i henhold til sektorreglerne,
og
ii)summen af solvenskravene for hver af de finansielle sektorer, der er repræsenteret i gruppen; solvenskravene for hver enkelt finansiel sektor beregnes i overensstemmelse med sektorreglerne.
De sektorregler, der henvises til, er navnlig forordning (EU) nr. 575/2013, første del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2, med hensyn til kreditinstitutter, direktiv 2009/138/EF med hensyn til forsikringsselskaber og direktiv 2013/36/EU med hensyn til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Med hensyn til uregulerede enheder i den finansielle sektor, som ikke er omfattet af de sektorspecifikke solvenskravsberegninger, beregnes et teoretisk solvenskrav.
Forskellen må ikke være negativ.
Metode 2:»Metode med fradrag og sammenlægning«
Beregningen af supplerende kapitalkrav for de regulerede enheder i et finansielt konglomerat foretages på grundlag af regnskaberne for hver af koncernens enheder.
Supplerende kapitalkrav beregnes som forskellen mellem:
i)summen af 🡺1 kapitalgrundlaget 🡸 for hver reguleret og ureguleret enhed i den finansielle sektor i det finansielle konglomerat; de elementer, der kan godkendes, er de samme, som kan godkendes i henhold til sektorreglerne,
og
ii)summen af:
–solvenskravene for hver enkelt reguleret og ureguleret enhed i den finansielle sektor i koncernen; solvenskravene beregnes i overensstemmelse med sektorreglerne, og
–den bogførte værdi af kapitalinteresserne i andre af koncernens enheder.
Med hensyn til uregulerede enheder i den finansielle sektor beregnes et teoretisk solvenskrav. 🡺1 Kapitalgrundlag 🡸 og solvenskrav skal indregnes i henhold til deres forholdsmæssige andel i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, og punkt I i dette bilag.
Forskellen må ikke være negativ.
🡻 2011/89/EU Art. 2, nr. 24 og bilag II
Metode 3:»Kombinationsmetode«
De kompetente myndigheder kan tillade en kombination af metode 1 og 2.
_____________
🡻 2002/87/EF (tilpasset)
BILAG II
TEKNISK ANVENDELSE AF BESTEMMELSERNE OM TRANSAKTIONER INDEN FOR EN GRUPPE OG RISIKOKONCENTRATION
Koordinatoren identificerer efter høring af de andre relevante kompetente myndigheder, hvilken type transaktioner og risici ⌦ , som ⌫ regulerede enheder i et bestemt finansielt konglomerat skal indberette i henhold til artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, om indberetning af transaktioner inden for en gruppe og risikokoncentration. Ved fastlæggelse eller vurdering af transaktions- og risikotype tager koordinatoren og de relevante kompetente myndigheder hensyn til det finansielle konglomerats specifikke gruppeopbygning og risikostyring. Med henblik på at identificere væsentlige transaktioner inden for en gruppe og væsentlige risikokoncentrationer, der skal indberettes i henhold til artikel 7 og 8, definerer koordinatoren efter høring af de andre relevante kompetente myndigheder og konglomeratet selv passende tærskler baseret på det lovbestemte kapitalgrundlag og/eller hensættelser
Ved tilsyn med transaktioner inden for en gruppe og risikokoncentrationer tager koordinatoren navnlig hensyn til den eventuelle smittefare i det finansielle konglomerat, risikoen for interessekonflikter, risikoen for omgåelse af sektorreglerne og risicienes niveau eller omfang.
Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at deres kompetente myndigheder på konglomeratplan anvender sektorreglernes bestemmelser på transaktioner inden for en gruppe og risikokoncentration, navnlig for at undgå, at sektorreglerne omgås.
_____________
🡹
BILAG III
Del A
Ophævet direktiv med oversigt over ændringer
(jf. artikel 32)
|
Europa-Parlamentets og Rådets
|
|||
|
Europa-Parlamentets og Rådets
|
Kun artikel 11 |
||
|
Europa-Parlamentets og Rådets
|
|||
|
Europa-Parlamentets og Rådets
|
Kun artikel 2 |
||
|
Europa-Parlamentets og Rådets
|
Kun artikel 2 |
||
|
Europa-Parlamentets og Rådets
|
Kun artikel 150 |
||
|
Europa-Parlamentets og Rådets
|
Kun artikel 59 |
||
|
Europa-Parlamentets og Rådets
|
Kun artikel 1 |
||
|
Europa-Parlamentets og Rådets
|
Kun artikel 1 |
||
Del B
Frister for gennemførelse i national ret og datoer for anvendelses
(jf. artikel 32)
|
Direktiv |
Gennemførelsesfrist |
Anvendelsesdato |
|
2002/87/EF |
11. august 2004 |
|
|
2005/1/EF |
13. maj 2005 |
|
|
2010/78/EU |
31. december 2011 for så vidt angår artikel 2, nr. 1), litra a), artikel 2, nr. 2), 5), 7) og 9), og artikel 2, nr. 11), litra b) |
|
|
2011/89/EU |
10. juni 2013 for så vidt angår artikel 2, med undtagelse af artikel 2, nr. 23), samt artikel 2, nr. 1), og artikel 2, nr. 2), litra a), for så vidt disse bestemmelser ændrede artikel 1, artikel 2,første stykke, nr. 4), 5a) og 16), og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF med hensyn til forvaltere af alternative investeringsfonde 22. juli 2013 for så vidt angår artikel 2, nr. 23), samt artikel 2, nr. 1, og artikel 2, nr. 2), litra a), for så vidt disse bestemmelser ændrede artikel 1, artikel 2, første stykke, nr. 4), 5a) og 16) og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF med hensyn til forvaltere af alternative investeringsfonde |
|
|
2013/36/EU |
31. december 2013 |
31. december 2013 for så vidt angår artikel 150 |
|
(EU) 2019/2034 |
26. juni 2021 |
26. juni 2021 for så vidt angår artikel 59 |
|
(EU) 2023/2864 |
10. januar 2026 |
|
|
(EU) 2025/2 |
29. januar 2026 |
30. januar 2027 |
_____________
BILAG IV
Sammenligningstabel
|
Direktiv 2002/87/EF |
Nærværende direktiv |
|
Artikel 1, første stykke |
Artikel 1 |
|
Artikel 1, andet stykke |
– |
|
Artikel 2, første afsnit, indledende tekst |
Artikel 2, første afsnit, indledende tekst |
|
Artikel 2, første afsnit, nr.1)–5) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 1)–5) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 5a) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 6) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 6) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 7) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 7) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 8) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 8) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 9) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 9) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 10) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 10) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 11) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 11) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 12) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 12) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 13) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 12a) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 14) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 13) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 15) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 14) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 16) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 15) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 17) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 16) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 18) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 17) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 19) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 18) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 20) |
|
Artikel 2, første afsnit, nr. 19) |
Artikel 2, første afsnit, nr. 21) |
|
Artikel 2, andet afsnit |
Artikel 2, andet afsnit |
|
Artikel 3, stk. 1, 2 og 3 |
Artikel 3, stk 1, 2 og 3 |
|
Artikel 3, stk. 3a |
Artikel 3, stk. 4 |
|
Artikel 3, stk. 4 |
Artikel 3, stk. 5 |
|
Artikel 3, stk. 5 |
Artikel 3, stk. 6 |
|
Artikel 3, stk. 6 |
Artikel 3, stk. 7 |
|
Artikel 3, stk. 7 |
Artikel 3, stk. 8 |
|
Artikel 3, stk. 8 |
Artikel 3, stk. 9 |
|
Artikel 3, stk. 9 |
Artikel 3, stk. 10 |
|
Artikel 4, stk. 1, første afsnit |
Artikel 4, stk. 1, første afsnit |
|
Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, indledende tekst |
Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, indledende tekst |
|
Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, første led |
Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, litra a) |
|
Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, andet led |
Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, litra b) |
|
Artikel 4, stk. 2 og 3 |
Artikel 4, stk. 2 og 3 |
|
Artikel 5 til 8 |
Artikel 5 til 8 |
|
Artikel 9, stk. 1 |
Artikel 9, stk. 1 |
|
Artikel 9, stk. 2, indledende tekst |
Artikel 9, stk. 2, første afsnit, indledende tekst |
|
Artikel 9, stk. 2, litra a), b) og c) |
Artikel 9, stk. 2, første afsnit, litra a), b) og c) |
|
Artikel 9, stk. 2, litra d), første punktum |
Artikel 9, stk. 2, første afsnit, litra d) |
|
Artikel 9, stk. 2, litra d), andet punktum |
Artikel 9, stk. 2, andet afsnit |
|
Artikel 9, stk. 3 til 6 |
Artikel 9, stk. 3 til 6 |
|
Artikel 9a |
Artikel 10 |
|
Artikel 9b |
Artikel 11 |
|
Artikel 10 |
Artikel 12 |
|
Artikel 11 |
Artikel 13 |
|
Artikel 12 |
Artikel 14 |
|
Artikel 12a |
Artikel 15 |
|
Artikel 12b |
Artikel 16 |
|
Artikel 13 |
Artikel 17 |
|
Artikel 14 |
Artikel 18 |
|
Artikel 15 |
Artikel 19 |
|
Artikel 16, første afsnit, indledende tekst |
Artikel 20, første afsnit, indledende tekst |
|
Artikel 16, første afsnit, første led |
Artikel 20, første afsnit, litra a) |
|
Artikel 16, første afsnit, andet led |
Artikel 20, første afsnit, litra b) |
|
Artikel 16, andet og tredje afsnit |
Artikel 20, andet og tredje afsnit |
|
Artikel 17 |
Artikel 21 |
|
Artikel 18, stk. 1 |
Artikel 22, stk. 1 |
|
Artikel 18, stk. 1a |
Artikel 22, stk. 2 |
|
Artikel 18, stk. 2 |
Artikel 22, stk. 3 |
|
Artikel 18, stk. 3 |
Artikel 22, stk. 4 |
|
Artikel 19 |
Artikel 23 |
|
Artikel 20 |
Artikel 24 |
|
Artikel 21, stk. 1 |
Artikel 25, stk. 1 |
|
Artikel 21, stk. 4 |
Artikel 25, stk. 2 |
|
Artikel 21, stk. 6 |
Artikel 25, stk. 3 |
|
Artikel 21a, stk. 1 |
Artikel 26, stk. 1 |
|
Artikel 21a, stk. 1a, første afsnit |
Artikel 26, stk. 2, første afsnit |
|
Artikel 21a, stk. 1a, andet afsnit |
– |
|
Artikel 21a, stk. 1a, tredje afsnit |
Artikel 26, stk. 2, andet afsnit |
|
Artikel 21a, stk. 2, første afsnit, indledende tekst |
Artikel 26, stk. 3, første afsnit, indledende tekst |
|
Artikel 21a, stk. 2, første afsnit, litra b) |
Artikel 26, stk. 3, første afsnit, litra a) |
|
Artikel 21a, stk. 2, første afsnit, litra c) |
Artikel 26, stk. 3, første afsnit, litra b) |
|
Artikel 21a, stk. 2, andet afsnit |
Artikel 26, stk. 3, andet afsnit |
|
Artikel 21a, stk. 3, første afsnit |
Artikel 26, stk. 4, første afsnit |
|
Artikel 21a, stk. 3, andet afsnit |
– |
|
Artikel 21a, stk. 3, tredje afsnit |
Artikel 26, stk. 4, andet afsnit |
|
Artikel 21b |
Artikel 27 |
|
Artikel 21c, stk. 1, 2 og 3 |
Artikel 28, stk. 1, 2 og 3 |
|
– |
Artikel 28, stk. 4 |
|
Artikel 21c, stk. 4 |
Artikel 28, stk. 5 |
|
Artikel 21c, stk. 5 |
Artikel 28, stk. 6 |
|
Artikel 23 |
– |
|
Artikel 25, 26 og 27 |
– |
|
Artikel 29 |
– |
|
Artikel 30, første stykke Artikel 30, andet og tredje stykke |
Artikel 29, stk. 1 Artikel 29, stk. 2 |
|
Artikel 30a |
Artikel 30 |
|
Artikel 30b |
Artikel 31 |
|
Artikel 31, 1 og 2 |
– |
|
Artikel 31, 3 |
Artikel 32 |
|
Artikel 32 |
– |
|
– |
Artikel 33 |
|
Artikel 33 |
Artikel 34 |
|
Artikel 34 |
Artikel 35 |
|
Bilag I |
Bilag I |
|
Bilag II |
Bilag II |
|
– |
Bilag III |
|
– |
Bilag IV |
_____________