EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.1.2026

COM(2026) 43 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om strategien for EU-visumpolitikken

I.EU's visumstrategi: Et forbundet, sikkert og stærkt Europa 

EU's visumpolitik afspejler Unionens interesser og værdier. Den er langt mere end blot et sæt regler og administrative procedurer: Den er en bro, der forbinder Europa med globale muligheder. I en tid, der er præget af voksende mobilitet, regional ustabilitet og geopolitisk konkurrence, er den måde, hvorpå vi forvalter adgangen til Europa, et strategisk valg. EU's visumpolitik skal afspejle det Europa, vi ønsker, nemlig et Europa, der er stærkt engageret i borgernes sikkerhed og vores ydre grænsers integritet, men samtidig et åbent Europa, som bidrager til vores velstand.

En troværdig visumpolitik er afgørende for at opretholde Europas sikkerhed 1 . Schengenområdets integritet, som er et af vores mest håndgribelige resultater, afhænger af en robust grænseforvaltning og konsekvent anvendelse af fælles regler. Visumsystemet er Europas første middel til sikkerhedsscreening, som bidrager til at forhindre ulovlig migration, organiseret kriminalitet og terrorisme. Nye teknologier, informationsudveksling og interoperabilitet mellem EU's databaser vil gøre vores visumsystem mere intelligent og robust. Men sikkerheden afhænger også af, at vi opretholder tillidsfulde relationer til partnerlande og sikrer respekt for og tilpasning til europæiske regler. En sikker visumpolitik skal styrke denne tillid og beskytte den frie bevægelighed, der er kernen i Unionen.

Visumpolitikken skal også være en drivkraft for Europas økonomiske vækst og konkurrenceevne. I dag tiltrækkes talenter, innovative idéer og investeringer af regioner med veludviklede, pålidelige og effektive visumsystemer. Europa skal fortsat være det foretrukne rejsemål for turister og forretningsfolk, studerende og forskere, kunstnere og kulturarbejdere, idrætsudøvere, iværksættere og faglærte, som bidrager til vores økonomi og samfund. Digitale og mere effektive visumprocedurer samt hurtigere beslutningstagning kan gøre det lige så problemfrit som sikkert at rejse til Europa. Modernisering af visumsystemet er en strategisk investering i Europas økonomiske styrke og globale tiltrækningskraft.

Europas visumpolitik er også et udtryk for partnerskab og indflydelse. Den måde, vi åbner eller begrænser adgangen på, sender et klart signal til verden om Europas værdier og strategiske interesser. I en stadig mere konkurrencepræget og ustabil verden giver en klar visumpolitik Europa reel indflydelse. Det er et effektivt redskab, der styrker vores globale position og fremmer vores interesser i udlandet.

I denne første EU-visumstrategi nogensinde fastlægges en ramme for en visumpolitik, der fremmer Europas langsigtede interesser. Det er en politik, der styrker sikkerheden i hele Schengenområdet, fremmer EU's velstand og konkurrenceevne og styrker Europas position og modstandsdygtighed på den globale scene. Strategien bekræfter derfor på ny Europas visumpolitiks dobbelte rolle, nemlig at beskytte Unionens sikkerhed og integritet og muliggøre bona fide-rejser, der er til gavn for EU. Strategien har til formål at gøre visumpolitikken mere sammenhængende og ensartet på basis af en fælles europæisk ramme bestående af fælles regler og standarder, interoperable systemer og koordinerede reaktioner. Desuden har strategien til formål at gøre EU's visumpolitik mere intelligent og digital og bedre til at udnytte teknologiske nyskabelser. Ved at modernisere vores kontrol med, hvem der kommer ind i vores Union, former vi Europas måde at være forbundet med verden på – med overbevisning og et klart formål.

II.Visumpolitik, der styrker vores sikkerhed

1.Et moderne system til indrømmelse af visumfritagelser

Visumfri rejse til EU er et stærkt redskab til at fremme Unionens strategiske interesser og styrke vores sikkerhedsramme. Ved at tilbyde muligheden for visumfritagelse på visse betingelser udøver EU en stærk geopolitisk indflydelse i sine forbindelser med tredjelande, idet vi forankrer dem i et fælles bevægelsesområde og giver dem privilegeret adgang til vores markeder. For at opnå visumfri status skal partnerlande opfylde krav på områder, der spænder fra respekt for retsstatsprincippet til sikkerhedssamarbejde og migrationsstyring 2 .

EU's nuværende system for indrømmelse af visumfritagelser er baseret på en bred vifte af kriterier 3 . Fraværet af klare tærskler giver betydelige fortolkningsmuligheder for både EU og tredjelande, hvilket kan skabe en opfattelse af uigennemsigtighed i beslutningsprocessen. Denne opfattelse er til tider blevet en kilde til irritation for tredjelande snarere end et middel, der effektivt fremmer europæiske strategiske mål.

Kommissionen vil derfor udvikle et moderne system med forslag til visumfritagelser, der skaber større klarhed og gennemsigtighed for tredjelande og tjener EU's strategiske interesser mere effektivt og konsekvent.

Det centrale element i et sådant system vil være en ny vurderingsramme til evaluering af de nuværende visumpligtige lande som potentielle kandidater til visumfritagelse. For at understøtte denne ramme vil Kommissionen i samråd med medlemsstaterne udvikle et mere målrettet sæt kriterier inden for den nuværende retlige ramme. Ud over de allerede eksisterende kvalitative overvejelser vil der blive overvejet yderligere benchmarks for statsborgere fra det pågældende tredjeland, som kan omfatte visumafslagsprocenten, grundløse asylansøgninger, tilbagesendelsesprocenten og en vurdering af landets praktiske samarbejde om tilbagesendelse og tilbagetagelse. Yderligere kriterier, navnlig med hensyn til sikkerhed, herunder cybersikkerhed (f.eks. samarbejde om terrorbekæmpelse, bekæmpelse af smugling og bekæmpelse af organiseret kriminalitet), bør også overvejes. Den nye ramme vil fortsat tage hensyn til den generelle status for forbindelserne med det pågældende tredjeland og Unionens strategiske interesser. Disse vejledende kriterier, som vil blive aftalt med medlemsstaterne i 2026, vil blive anvendt til at vurdere, om visumpligtige lande er berettiget til fritagelse.

Når et land er blevet udpeget som kandidat til visumfri rejse for dets borgere, vil processen blive suppleret med en struktureret dialog om visumliberalisering, der baseres på aftalte benchmarks og dokumenteret samarbejde på områder af strategisk betydning for EU, herunder sikkerhed, migration og grænseforvaltning. Resultaterne af disse dialoger vil blive formaliseret gennem en visumfritagelsesaftale, som sikrer gensidighed og langsigtet bæredygtighed i forbindelse med visumfri rejse.

Sideløbende hermed vil Kommissionen i samråd med medlemsstaterne vurdere, om en revision af visumforordningen er nødvendig for at tilpasse de nyligt indførte nye suspensionsgrunde til de betingelser, der skal opfyldes, når det overvejes at indrømme visumfritagelse.

2.Styrket overvågning af visumfri ordninger

Listen over lande, hvis borgere nyder godt af visumfri rejse til EU, er støt vokset og omfatter nu 64 lande og territorier – flere end nogen anden lignende rejsedestination 4 . Når lande får visumfri status for deres borgere, er det imidlertid ikke altid sikkert, at de fortsat opfylder alle betingelserne for visumfritagelse.

Europa-Kommissionens overvågning af visumfrie ordninger afslører betydelige udfordringer for EU's sikkerhed og grænse- og migrationsforvaltning på grund af forskellige former for misbrug af visumfritagelsen. Der kan bl.a. være tale om misbrug af asylprocedurer, idet næsten en fjerdedel af asylansøgningerne i EU i 2024 f.eks. kom fra rejsende uden visumpligt, og en betydelig del af disse ansøgninger var grundløse 5 . Et andet problem er, at statsborgere fra visumfri lande overskrider deres tilladte ophold og opholder sig ulovligt i EU. Desuden øges sikkerhedsrisikoen af, at visse visumfritagne lande har programmer for statsborgerskab gennem investeringer, hvor statsborgerskab tildeles uden behørig sikkerhedsscreening. Derudover kan vedvarende forskelle i visumpolitikken hos nogle visumfrie partnere i forhold til EU's visumpolitik skabe eller lette ulovlige migrationsruter til EU. For EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande er det et grundlæggende krav at tilpasse visumpolitikken, hvilket bidrager til sikkerheden i Schengenområdet og beskyttelsen af det.

Den reviderede mekanisme til suspension af visumfritagelsen, som nu omfatter bredere og stærkere kriterier 6 for at suspendere visumfri indrejse, giver Unionen et robust instrument til hurtigt at reagere forholdsmæssigt på misbrug og sikkerhedsmæssige betænkeligheder. Fuld og koordineret anvendelse af den reviderede mekanisme vil være afgørende for at sikre, at visumfri indrejse fortsat er sikker, troværdig og betinget af gensidig tillid. Det vil være afgørende at opretholde dialogen med de berørte lande for at fremme et effektivt samarbejde i denne henseende.

Rapporten om mekanismen til suspension af visumfritagelsen vil fortsat fokusere på lande eller regioner, der står over for særlige udfordringer, som kan føre til en mulig suspension af deres visumfritagelse. Rapporten vil desuden indeholde en oversigt over visumfrie landes overholdelse af betingelserne for visumfritagelse i overensstemmelse med den nye vurderingsramme og dens yderligere benchmarks. Dette vil bidrage til at sikre, at partnerlandene fortsat opfylder kriterierne, og beskytte integriteten i forbindelse med visumfri indrejse i EU. Endelig vil Kommissionen, i tilfælde hvor visumfritagelsen er blevet suspenderet for visse indehavere af pas, overvåge og hjælpe medlemsstaterne med at sikre effektiv gennemførelse af en sådan suspension.

3. Øget løftestangseffekt for at fremme samarbejde fra tredjelandes side

EU-lovgivningen, navnlig visumkodeksens artikel 25a 7 , kæder allerede visumpolitikken sammen med tredjelandes samarbejde om tilbagesendelse og tilbagetagelse af deres egne statsborgere med ulovligt ophold i EU. Hvis samarbejdet er utilstrækkeligt, kan EU på grundlag af Kommissionens vurdering og forslag pålægge en mere restriktiv anvendelse af visse bestemmelser i visumkodeksen, f.eks. suspension af udstedelsen af visa til flere indrejser, længere behandlingstider eller forhøjede visumgebyrer. Disse foranstaltninger kan anvendes over for visse kategorier af ansøgere (f.eks. indehavere af diplomatpas eller tjenestepas) eller alle kategorier. Denne mekanisme er et stærkt værktøj til at påvirke tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse gennem en fælles europæisk tilgang. Mekanismen har vist sig at være mest effektiv, når den anvendes på en velkoordineret måde på EU-plan og ledsages af sammenhængende budskaber til tredjelande om konsekvenserne af utilstrækkeligt samarbejde.

Der er potentiale til at anvende mekanismen på en mere sammenhængende måde og til at styrke dens rolle med hensyn til at fremme EU's værdier og interesser. Som led i den planlagte lovgivningsmæssige revision af visumkodeksen vil Kommissionen foreslå en mere strategisk og smidig mekanisme til gennemførelse af artikel 25a.

Den foreslåede revision har til formål at sikre, at mekanismen stemmer bedre overens med Unionens mål om at beskytte og fremme EU's interesser allerede på vurderingsstadiet, og vil føre til, at der lægges større vægt på Unionens politiske prioriteter.

Revisionen bør åbne mulighed for større fleksibilitet på tidspunktet for Kommissionens forslag og ved det efterfølgende valg af restriktive visumforanstaltninger. De to eksisterende trin i mekanismen vil blive rekalibreret og fokuseret på foranstaltninger, der har vist sig at være mest effektive i praksis, nemlig suspension af den hurtige visumbehandling og af visa til flere indrejser for visse kategorier af pas (f.eks. diplomatpas eller tjenestepas) eller alle kategorier. I særligt alvorlige situationer bør mekanismen også give mulighed for suspension af visumudstedelse for visse kategorier af pas (f.eks. diplomatpas eller tjenestepas) eller alle kategorier. Desuden bør mekanismen gøre det muligt at reagere hurtigt på en alvorlig og pludselig forringelse af et tredjelands samarbejde om tilbagesendelse og tilbagetagelse ved at åbne mulighed for direkte udløsning af restriktive foranstaltninger, hvis f.eks. et tredjeland indfører et moratorium for tvangsmæssige tilbagesendelser.

For at sikre en mere strategisk anvendelse af mekanismen og en fælles europæisk tilgang skal den anvendes konsekvent i hele EU. Revisionen vil derfor også have til formål at styrke sammenhængen på EU-plan og sikre, at visumforanstaltninger, der pålægges et tredjeland i henhold til den i artikel 25a omhandlede mekanisme, ikke påvirkes af undtagelser for visse kategorier af pas (f.eks. diplomat- eller tjenestepas), som gives bilateralt af medlemsstaterne, da dette ville underminere foranstaltningernes effektivitet.

Kommissionen vil vurdere muligheden for at udvide logikken i mekanismen i artikel 25a til andre politikområder, hvilket vil gøre det muligt at udvikle smidige og målrettede ad hoc-foranstaltninger under visumkodeksen som reaktion på utilstrækkeligt samarbejde fra tredjelandes side på området for sikkerheds- og grænseforvaltning, herunder bekæmpelse af ulovlig migration og smugling af migranter. Dette kan bidrage til at skabe en mere omfattende og integreret tilgang til at tackle de underliggende årsager, der underminerer en effektiv visumpolitik.

Ud over lovgivningsmæssige ændringer vil Kommissionen gennemføre praktiske foranstaltninger for at udnytte mekanismens fulde potentiale. Den vil indføre en nedre grænse for vedtagne visumforanstaltningers indledningsvise varighed, i hvilken periode det pågældende tredjeland bør opnå bæredygtige fremskridt i samarbejdet om tilbagetagelse, hvilket vil styrke deres effektivitet og sikre klarere kommunikation og forudsigelighed over for tredjelande. Derudover vil den tilskynde til en mere systematisk anvendelse af underretninger i henhold til visumkodeksens artikel 25a, stk. 3, når medlemsstaterne står over for væsentlige og vedvarende praktiske problemer i samarbejdet. Endelig vil den sikre en systematisk tilgang til den regelmæssige gennemgang af relevansen af Kommissionens forslag, der ikke er vedtaget af Rådet, og ophævelsen af foranstaltninger vedtaget af Rådet.

For at gøre artikel 25a-mekanismen mere effektiv med hensyn til at forbedre tredjelandes samarbejde om tilbagesendelse og tilbagetagelse skal EU udvide sin værktøjskasse, så den omfatter instrumenter på andre områder, såsom internationalt samarbejde og handel, under hensyntagen til EU's strategiske interesser. Kommissionen vil derfor sikre synergier med forordningen om et globalt Europa (artikel 12, stk. 3), der foreslås under den nye flerårige finansielle ramme for programmeringsperioden 2028-2034, for at styrke tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse. Det reviderede generelle toldpræferencesystem (GSP), som giver præferentiel handelsadgang til EU's indre marked, bør også understøtte samarbejde om tilbagetagelse. En mere integreret tilgang vil give visummekanismen en større effekt og fremme en mere sammenhængende strategisk tilgang i EU's forbindelser med de pågældende tredjelande.

4. Indførelse af målrettede restriktive visumforanstaltninger

I et stadig mere ustabilt geopolitisk miljø skal Den Europæiske Union kunne reagere hurtigt og forholdsmæssigt på fjendtlige handlinger fra tredjelande. EU's visumpolitik er en af Unionens mest synlige og direkte grænseflader med omverdenen, og den bør omfatte effektive redskaber, der både er afskrækkende og kan fungere som reaktionsmekanisme i tilfælde af alvorlig politisk eller sikkerhedsmæssig forværring.

I de senere år har Unionen været udsat for stigende fjendtlighed fra flere tredjelande, herunder hybride angreb, informationsmanipulation og indblanding, politisk motiveret instrumentalisering af migranter, anvendelse af migration som våben og åbne angrebshandlinger. Under sådanne omstændigheder, kan fortsat udstedelse af visa (især til ikkevæsentlige rejseformål såsom turisme, fritid eller uofficielle besøg) ikke længere anses for hensigtsmæssig, da den kan udgøre en reel risiko for Unionens sikkerhed, offentlige orden eller internationale forbindelser.

For at imødegå disse risici og fremme en fælles europæisk tilgang til visumpolitikken i sådanne sammenhænge vil Kommissionen som led i et fremtidigt lovgivningsforslag om revision af visumkodeksen overveje at foreslå, at der indføres en ny kategori af målrettede restriktive visumforanstaltninger inden for EU's visumpolitiske rammer. Som en del af denne nye kategori af foranstaltninger kunne Kommissionen indrømmes mulighed for, i samråd med medlemsstaterne, at vedtage bindende foranstaltninger, der er i EU's interesse, og som vil gøre det muligt at suspendere, afslå eller begrænse visumansøgninger, der indgives af statsborgere fra sådanne tredjelande. Disse foranstaltninger kan være rettet mod specifikke kategorier af rejsende, f.eks. indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas, identificerede tidligere og nuværende kombattanter fra en aggressorstat eller ansøgere, hvis rejseformål ikke er væsentligt. I denne sammenhæng vil der blive taget nøje hensyn til EU's overordnede interesser og Unionens forbindelser med det pågældende land. For at sikre gennemsigtighed, proportionalitet og retssikkerhed bør enhver aktivering af sådanne foranstaltninger følge en klar proceduremæssig ramme, herunder forudgående høring af medlemsstaterne og en på forhånd fastsat evalueringsperiode. Der bør indbygges sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer tilstrækkelig fleksibilitet til at udstede visa til menneskerettighedsforkæmpere, dissidenter, uafhængige journalister og medlemmer af civilsamfundsorganisationer samt i andre humanitære og ekstraordinære tilfælde.

Disse foranstaltninger vil supplere eksisterende mekanismer, såsom visumkodeksens artikel 25a og visumsuspensionsmekanismen, ved at muliggøre vedtagelse af hurtige, forholdsmæssige og reversible restriktioner i tilfælde af en alvorlig forværring af forbindelserne med specifikke tredjelande.

Indførelsen af et sådant instrument vil øge Unionens strategiske autonomi og sammenhæng og sikre bedre overensstemmelse mellem visumpolitikken og målene for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det vil også sende et klart politisk signal om, at det er Unionens og dens medlemsstaters beføjelse at give adgang til Schengenområdet, hvilket er forbundet med respekt for folkeretten, fredelig adfærd og konstruktivt engagement med EU. Dette vil gøre EU's visumpolitik til et troværdigt og strategisk instrument i værktøjskassen til brug i forbindelse med Unionens optræden udadtil.

5.Styrkelse af sikkerheden ved rejsedokumenter

Visumpolitikken afhænger af brugen af sikre og pålidelige rejsedokumenter, der indeholder sikkerhedselementer, som bidrager til at forhindre forfalskning af dokumenter. På trods af bestræbelserne på at opnå en harmoniseret tilgang blandt medlemsstaterne med hensyn til, hvilke tredjelandsrejsedokumenter der kan anvendes til indrejse og ophold i EU, varierer de holdninger, der er vedtaget på nationalt plan, betydeligt. For at løse dette problem vil Kommissionen efter høring af medlemsstaterne overveje at foreslå en ny mekanisme til udarbejdelse af en liste over godkendte tredjelandsrejsedokumenter til brug ved indrejse i Schengenområdet. En fælles tilgang til accept af sådanne dokumenter, både i forbindelse med visumansøgninger og grænsepassage, vil styrke sammenhængen i EU's visum- og grænsepolitikker og mindske den operationelle og retlige usikkerhed. På baggrund af yderligere høringer af medlemsstaterne vil Kommissionen fremlægge politiske løsningsmodeller for at tilpasse medlemsstaternes holdninger til dette spørgsmål.

Desuden har der været tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere svigagtigt har brugt EU-pas eller -opholdstilladelser for at få adgang til Schengenområdet. Biometrisk verifikation er afgørende for sikker indrejseforvaltning, men praktiske og tekniske begrænsninger hindrer grænseoverskridende adgang til fingeraftryksdata, der er lagret i EU-rejsedokumenter. Det er derfor vigtigt at forbedre medlemsstaternes myndigheders kapacitet til at kontrollere fingeraftryk, der er lagret i EU-rejsedokumenter. Kommissionen vil derfor vurdere, om det er muligt at oprette et centralt kontaktpunkt på EU-plan, hvor medlemsstaterne sikkert kan udveksle certifikater til verifikation af fingeraftryk, og erstatte de nuværende 992 bilaterale forbindelser 8 (hvor hver medlemsstat og Kommissionen er forbundet med hinanden), og foretage eventuelle lovgivningsmæssige ændringer, der er nødvendige for at opnå dette. Øget interoperabilitet mellem disse forbindelser vil i væsentlig grad bidrage til forenkling og omkostningsbesparelser.

Endelig åbner dokumentfalsk mulighed for grov kriminalitet og ulovlig migration, men der findes i øjeblikket ingen fælles EU-definitioner eller minimumssanktioner af strafferetlig eller administrativ karakter, der skal modvirke brugen af falske dokumenter. Manglen på fælles definitioner, regler og sanktioner for dokumentfalsk skaber fragmentering og muligheder for misbrug, herunder visumshopping 9 . Kommissionen vil vurdere situationen i medlemsstaterne og fremlægge politiske modeller for en mere sammenhængende tilgang til sanktioner for brug af falske dokumenter. Sådanne modeller kunne omfatte et lovgivningsinitiativ om harmoniserede definitioner, minimumsstraffe af strafferetlig karakter og målrettede ændringer af det eksisterende regelsæt med henblik på at udarbejde fælles administrative sanktioner, herunder indrejseforbud, hvilket vil sikre en mere sammenhængende tilgang til sanktioner, øge den afskrækkende virkning, lette efterforskning og retsforfølgning og muliggøre sanktioner, selv når gerningsmændene opholder sig uden for medlemsstaternes jurisdiktion. Disse foranstaltninger vil forbedre overvågningen, støtte det praktiske samarbejde og styrke EU's visum-, grænse- og migrationspolitikkers overordnede integritet.

6.En mere strategisk tilgang til lokale tilpasninger af visumregler

I forbindelse med udstedelse af visa til kortvarigt ophold sker koordineringen mellem medlemsstaterne gennem lokalt Schengensamarbejde samt forudgående eller efterfølgende høringsprocedurer 10 . Kommissionen vedtager regelmæssigt gennemførelsesretsakter om lokale tilpasninger for at tilpasse reglerne i visumkodeksen, f.eks. vedrørende dokumentation eller udstedelse af visa til flere indrejser, og gøre dem enten mere eller mindre gunstige afhængigt af de specifikke regionale forhold.

Selv om disse tilpasninger har vist sig at være nyttige, bør deres potentiale til at fremme EU's strategiske interesser gennem en fælles europæisk tilgang styrkes yderligere gennem Kommissionens deltagelse i styringen af forberedelsen af sådanne afgørelser for at støtte og yde vejledning til medlemsstaterne og sikre en sammenhængende anvendelse af disse lokale tilpasninger mellem visumpligtige lande samt for at sikre overensstemmelse med mere overordnede geopolitiske mål.

Desuden vil Kommissionen i forbindelse med et forslag til revision af visumkodeksen overveje, om nye kriterier bør tilføjes for at vise retningen i forbindelse med de lokale tilpasninger. Disse nye kriterier kan for eksempel omfatte situationer, hvor der er en kraftig og ukontrolleret stigning i antallet af indrejsende statsborgere fra et visumpligtigt tredjeland, som ikke opvejes af et tilsvarende antal tilbagesendelser, eller landets niveau for samarbejde om tilbagetagelse, når der foretages en vurdering af migrations- og sikkerhedsrisici.

7.En visumpolitik, der beskytter de mest sårbare

Samtidig med at EU's sikkerhed styrkes, giver den fælles visumpolitik medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at tage hensyn til sårbare ansøgere, såsom menneskerettighedsforkæmpere, dissidenter, uafhængige journalister og medlemmer af civilsamfundsorganisationer, fra sag til sag. Medlemsstaterne kan i undtagelsestilfælde, og når det er berettiget, udstede korttidsvisa på humanitært grundlag, selv om visse betingelser ikke er opfyldt 11 . For at finde den rette balance mellem undtagelser i enkeltsager og en harmoniseret anvendelse af de fælles regler har Kommissionen for nylig opdateret visumhåndbogen med yderligere vejledning til medlemsstaterne om brugen af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser i de retlige rammer i sådanne situationer og vil fortsat drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne. Digitaliseringen af visumprocedurerne vil desuden mindske den administrative byrde for alle ansøgere, herunder sårbare grupper. Desuden bevarer medlemsstaterne muligheden for at udstede langtidsvisa af humanitære årsager.

Næste vigtige skridt:

·Udarbejde en ny vurderingsramme for forslag om visumfritagelser i 2026.

·Foreslå en revision af visumkodeksen i 2026, bl.a. for at

Øgøre artikel 25a-mekanismen mere strategisk og smidig, så den kan reagere mere effektivt på utilstrækkeligt samarbejde om tilbagetagelse, ved at fokusere på suspension af hurtig visumbehandling og af visa til flere indrejser samt give mulighed for suspension af visumudstedelse for visse kategorier af pas (f.eks. diplomatiske eller tjenestemæssige) eller alle kategorier

Øudvikle ad hoc-foranstaltninger i henhold til visumkodeksen som reaktion på utilstrækkeligt samarbejde fra tredjelande inden for sikkerhed og grænseforvaltning, herunder bekæmpelse af ulovlig migration og menneskesmugling

Øindføre målrettede restriktive visumforanstaltninger i tilfælde af en alvorlig forværring af den politiske eller sikkerhedsmæssige situation i et tredjeland

Øindføre nye kriterier for lokale tilpasninger af visumreglerne.

·Fuld og koordineret anvendelse af den reviderede mekanisme til suspension af visumfritagelsen.

·Sikre synergier med GSP-forordningen og Et globalt Europa, som foreslås under den nye flerårige finansielle ramme, for at styrke tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse.

·Overveje at styrke sikkerheden for rejsedokumenter, bl.a. ved at

Øudarbejde en ensartet liste over godkendte tredjelandsrejsedokumenter

Øoprette et centralt kontaktpunkt på EU-plan til verifikation af fingeraftryk, der er lagret i EU-rejsedokumenter

·indføre en mere sammenhængende tilgang til sanktioner for brug af falske dokumenter.

III.En visumpolitik, der styrker vores økonomi og konkurrenceevne 

1.Lettere rejser til turisme- og forretningsformål

Schengenområdet er verdens mest besøgte destination, og 40 % af alle globale internationale rejser krydser dets ydre grænser 12 . Ud over personer fra visumfrie lande omfattede disse rejsende personer, der ankom med de over 10 mio. visa, som medlemsstaterne udstedte sidste år 13 . Turismen tegner sig for ca. 10 % af EU's BNP og understøtter omkring 23 mio. job på tværs af forskellige sektorer 14 . Den styrker EU's globale position ved at fremvise vores værdier og kulturarv, idet kulturturisme står for 40 % af al turisme i EU og har en betydelig økonomisk indvirkning på andre sektorer 15 . Internationale turister brugte 515 mia. EUR i EU i 2024, og forretningsrejser havde de højeste udgifter pr. rejse 16 . Dette udgør en vigtig indtægtskilde for økonomien på lokalt, regionalt og national plan.

En moderne visumpolitik skal gøre lovlige rejser lettere og mere forudsigelige. Turister og forretningsfolk forventer en problemfri rejseoplevelse med hurtigere, papirløse og sikre visumprocedurer. Ved at forenkle adgangen for sådanne rejsende vil EU styrke sin position som et globalt knudepunkt for turisme og erhvervsliv uden at gå på kompromis med sine høje sikkerhedsstandarder.

EU vil i de kommende år gennemføre en større reform af sine visumregler, som i bund og grund vil ændre den måde, hvorpå visumansøgninger indsamles, behandles og udstedes, og gøre det lettere for rejsende, der skal have et visum for at rejse ind i EU. Et centralt element i denne reform vil være digitalisering af visumprocedurer. Ansøgere vil kunne gennemføre hele visumansøgningsprocessen online, og traditionelle visummærkater vil blive erstattet af sikre digitale visa 17 Reformen vil gøre det sikrere og mere bekvemt at rejse til Europa, samtidig med at medlemsstaterne får ajourførte og harmoniserede værktøjer til at behandle ansøgninger effektivt og sikkert.

Visum til flere indrejser med længere gyldighedsperioder er et redskab, der belønner pålidelige rejsende, mindsker den administrative byrde og stimulerer den økonomiske aktivitet 18 . For at gøre yderligere brug af dette redskab vil Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne overveje mulighederne for at udstede visum til flere indrejser med henblik på turisme og erhverv med en gyldighedsperiode på over fem år for bona fide-ansøgere med en lovlig visumhistorik, som ikke udgør en migrations- eller sikkerhedsrisiko, samtidig med at der tages hensyn til opbevaringsperioderne for biometriske data, der er lagret i EU's IT-systemer til grænseforvaltning. Som led i en fremtidig revision af visumkodeksen vil Kommissionen overveje forskellige muligheder, såsom at forlænge gyldigheden af eksisterende femårige visa til flere indrejser efter en ny vurdering, bekræfte dem for et yderligere antal år eller oprette en ny kategori af visa til flere indrejser, der er gyldige i en længere periode.

Visumansøgere, der rejser i erhvervsøjemed på vegne af virksomheder, som der er tillid til, udgør generelt en lav risiko og er pålidelige. Der er imidlertid ingen fælles tilgang til håndtering af sådanne bona fide-rejsende og virksomhedssponsorer, idet hver medlemsstat har særskilte ordninger og lempelser for visumproceduren. Nogle af disse ordninger er målrettet specifikke sektorer, såsom skibsfarts- eller vejtransportbranchen. Dette fører til fragmentering for virksomheder, der er aktive i hele EU. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne høre medlemsstaterne om oprettelsen af en mulig fælles liste over verificerede virksomheder, herunder nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, hvis ansatte vil modtage hurtig behandling, hvilket vil lette procedurerne for bona fide-forretningsrejsende og skabe økonomiske fordele for hele EU's indre marked.

For rejsende, der ikke skal have visum for at rejse ind i EU, vil EU i 2026 lancere EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS). Ved at kræve, at rejsende indsender personlige og rejserelaterede oplysninger via en onlineansøgning forud for afrejsen, vil ETIAS gøre grænsekontrollen hurtigere og mere effektiv, samtidig med at myndighederne får mulighed for at foretage en udvidet sikkerhedsscreening, inden de rejsende når Europas grænser. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) vil oprette et ETIAS-støttecenter, der har døgnåbent alle ugens dage, og som skal hjælpe både rejsende (f.eks. med at udfylde deres ansøgningsskema) og transportører (f.eks. med tekniske spørgsmål) 19 .

2.Tiltrække talenter for at sikre innovation og konkurrenceevne

I det stadig mere konkurrenceprægede globale landskab bør EU's visumpolitik støtte EU's dagsorden for konkurrenceevne med en mere smidig ramme for at tiltrække globale talenter, fremme videnoverførsel og internationalt samarbejde samt skabe klare fordele for SMV'er, nystartede virksomheder og store virksomheder, der søger en mangfoldig, højt kvalificeret og kompetent arbejdsstyrke i de sektorer, der er mest relevante for den dobbelte omstilling.

Internationale studerende og forskere bidrager til EU's økonomi ved at udfylde kvalifikationskløfter, fremme forskning og innovation samt bidrage til en mere kvalificeret arbejdsstyrke gennem deres efterfølgende ansættelse eller iværksætteri. Højt kvalificerede og specialiserede arbejdstagere og iværksættere, herunder digitalt kompetente, bidrager med idéer, fremmer investeringer og hjælper virksomheder med at vokse. Akademikere, kunstnere og kulturarbejdere spiller også en rolle med hensyn til at styrke EU's globale konkurrenceevne ved at fremme internationalt samarbejde.

For at forblive en verdensleder inden for innovation skal EU blive en foretrukken destination for verdens dygtigste og mest kreative personer. Unionen for færdigheder 20 , opstarts- og opskaleringsstrategien 21 , handlingsplanen for AI-kontinentet 22 og initiativet Vælg Europa 23 fremhæver alle behovet for at lette ankomsten for internationale studerende, forskere, højt kvalificerede og dygtige arbejdstagere, stiftere af nystartede virksomheder og innovative iværksættere. Flagskibsinitiativer såsom Erasmus Mundus, alliancer mellem europæiske universiteter, den fremtidige fælles europæiske grad/mærkning, den kommende strategi for erhvervsuddannelse og pagten for Middelhavsområdet 24 har også til formål at bidrage til at tiltrække internationale talenter og understrege betydningen af talentmobilitet med henblik på at opbygge omfattende partnerskaber. Den kommende 28. ordning vil gøre det muligt for virksomheder at registrere sig og operere problemfrit på tværs af medlemsstaterne, hvilket vil hjælpe EU's virksomheder med at vokse og tiltrække investeringer fra hele verden.

I dag afholder langvarige og fragmenterede procedurer for visa til længerevarende ophold imidlertid de mennesker, som Europa har mest brug for, fra at rejse til EU. 

EU har indført en ramme, der skal tiltrække internationale studerende og forskere samt højt kvalificerede og specialiserede arbejdstagere, nemlig direktivet om studerende og forskere 25 og direktivet om det blå EU-kort 26 . Mangler og ineffektivitet i gennemførelsen af denne ramme gør imidlertid EU mindre attraktivt for disse persongrupper. Flere ansøgere, europæiske universiteter og arbejdsgivere giver ofte udtryk for bekymring over forsinkelser i konsulaternes behandling af ansøgninger om visa til længerevarende ophold, vanskeligheder med at booke aftaler, mangel på klare og tilgængelige oplysninger om den krævede dokumentation samt komplekse og inkonsekvente visumprocedurer.

Der bør gøres en indsats for, at den eksisterende ramme for tiltrækning af talenter fungerer bedre. Med henblik herpå fremlægger Kommissionen sideløbende med denne strategi en henstilling om tiltrækning af talenter, der skaber innovation, hvori den opfordrer medlemsstaterne til at forenkle og fremskynde procedurer, samle og koordinere konsulære ressourcer, sikre ensartede rettigheder og garantier samt forbedre adgangen til information og koordinering mellem nationale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og innovationsøkosystemer. Supplerende foranstaltninger for topforskere vil blive overvejet i den kommende retsakt om det europæiske forskningsrum (EFR), f.eks. for at lette forskeres adgang til Europa som led i EU-finansierede programmer.

EU-finansiering vil supplere denne indsats ved at støtte medlemsstaternes konsulater i behandlingen af ansøgninger fra tredjelandsstatsborgere med specialiserede færdigheder og et stort innovations- og forskningspotentiale, navnlig deltagere i EU-programmer såsom Erasmus+ og Marie Skłodowska-Curie-aktioner, og også med fokus på lande, der deltager i talentpartnerskaber 27 . Det første pilotprojekt "European Legal Gateway Office" vil blive iværksat i Indien med start i IKT-sektoren. På grundlag af erfaringerne fra dette pilotprojekt vil Kommissionen arbejde på at udvide "European Legal Gateway Office" til andre sektorer og andre partnerlande, såsom lande, der deltager i talentpartnerskaber, bl.a. med det formål at hjælpe tredjelandsstatsborgere og arbejdsgivere med at tackle udfordringer i forbindelse med visumprocessen. Når den er helt udrullet, vil EU-talentpuljen 28  lette jobmatchning i forbindelse med rekruttering af talenter fra lande uden for EU på alle færdighedsniveauer, bl.a. ved at give oplysninger om rekrutterings- og migrationsregler samt anerkendelsesprocedurer 29 . Gennemførelsen af disse initiativer skal minimere den negative indvirkning og maksimere den positive indvirkning på partnerlandene for at forvandle hjerneflugt til hjernegevinst. Desuden vil det være vigtigt at indføre sikkerhedsforanstaltninger for at opretholde forskningssikkerheden og afbøde risici i forbindelse med internationalt samarbejde om forskning og innovation 30 .

Under iagttagelse af gennemførelsen af henstillingen vil Kommissionen sideløbende hermed i 2026 vurdere, om der er behov for målrettede lovgivningsmæssige tilpasninger for at gøre procedurerne i forbindelse med visa til længerevarende ophold enklere og mere lydhøre over for EU's ambitioner om konkurrenceevne og innovation, navnlig rettet mod personer, der arbejder, forsker eller studerer inden for STEM-relaterede områder (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, matematik). Kommissionen vil navnlig undersøge muligheden for en "Omnibus"-serie af målrettede ændringer af de eksisterende EU-regler om studerende og forskere samt højt kvalificerede og faglærte arbejdstagere for at tilpasse dem til innovations- og forskningsøkosystemerne og for en målrettet EU-retlig ramme for stiftere af nystartede virksomheder og vækstvirksomheder samt innovative iværksættere.

Tilsammen vil disse foranstaltninger bidrage til at gøre Europa til en ægte magnet for talent – et kontinent, der byder viden, kreativitet og iværksætteri velkommen som drivkræfter for dets fremtidige velstand.

3.Mindre kompleksitet

I øjeblikket tillader EU-retten ophold inden for Schengenområdet i op til 90 dage i en periode på 180 dage for visumfrie og visumpligtige rejsende. Ethvert ophold på over 90 dage kræver et langtidsvisum eller en opholdstilladelse udstedt af en medlemsstat. Nogle fagfolk fra tredjelande, som er stærkt afhængige af mobilitet mellem medlemsstaterne – f.eks. turnerende kunstnere, idrætsudøvere, der deltager i sportsbegivenheder, eksperter, som arbejder med grænseoverskridende projekter, arbejdstagere, der støtter EU's industrier og tjenester, eller lastbilchauffører, som servicerer EU's virksomheder – kan imidlertid have brug for adgang til forskellige medlemsstater i mere end 90 dage inden for 180 dage, uden at det er nødvendigt med længerevarende ophold eller bopæl i EU.

Dette skaber et komplekst system, som kompliceres yderligere af bilaterale aftaler, som visse medlemsstater har indgået før Schengenreglernes ikrafttræden, og som tillader statsborgere fra bestemte tredjelande at opholde sig i mere end 90 dage, men kun på den pågældende medlemsstats område, hvilket undergraver den ensartede anvendelse af Schengenreglerne.

Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at finde frem til pragmatiske løsninger, der åbner mulighed for forlængede kortvarige ophold for udvalgte kategorier af tredjelandsstatsborgere, således at der sikres en sikkerhedsmæssig og økonomisk fordel for Unionen samt juridisk klarhed for de rejsende. Disse overvejelser vil også omfatte muligheden for at indføre ny lovgivning med et specifikt sæt regler for forlængede kortvarige ophold på EU-plan. I denne sammenhæng vil Kommissionen gennemgå effekten af eksisterende bilaterale aftaler, der tillader forlængede ophold, med henblik på gradvist at udfase dem 31 .

Næste vigtige skridt:

·Udrulle digitaliseringen af visumprocedurerne hurtigt.

·Lancere EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse i 2026.

·Kortlægge muligheder for visa til flere indrejser med længere gyldighed.

·Gennemføre Kommissionens henstilling om tiltrækning af talenter med henblik på innovation.

·Undersøge mulighederne for at tilpasse EU's ramme for langtidsvisa til innovations- og forskningsøkosystemer.

·Udforske nye regler for forlængede korte ophold for udvalgte kategorier af fagfolk fra tredjelande, såsom turnerende kunstnere, konkurrenceatleter eller lastbilchauffører.

IV.Støtte medlemsstaterne med moderne visumværktøjer 

1.Intelligente IT-systemer, der forbedrer informationsudvekslingen og forebygger misbrug af visa 

EU er ved at udrulle et af de mest avancerede digitale systemer til grænseforvaltning i verden.

Ind- og udrejsesystemet – et automatiseret IT-system, der registrerer rejsende fra lande uden for EU for et kortvarigt ophold, hver gang de krydser de ydre grænser i et af de 29 Schengenlande – blev med succes taget i brug i oktober 2025. Det giver rejsende mulighed for til enhver tid at kontrollere deres resterende tilladte opholdsperiode og advarer automatisk medlemsstaterne, når det registreres, at personers tilladelse til ophold er udløbet. Med mere end 20 mio. registreringer af ind- og udrejser siden lanceringen har ind- og udrejsesystemet allerede vist sig at være en banebrydende faktor med hensyn til at forvalte grænser, forebygge ulovlig migration, afsløre dokument- og identitetssvig og i sidste ende øge EU's sikkerhed. Efter den gradvise start vil ind- og udrejsesystemet være fuldt operationelt ved alle grænseovergangssteder i Schengenområdet fra april 2026.

Desuden vil det nye Eurodac-system til registrering af ansøgere om international beskyttelse blive taget i brug i juni 2026. Det vil i væsentlig grad forbedre Unionens evne til at håndtere visummisbrug begået af visumpligtige tredjelandsstatsborgere. Det vil indeholde mere detaljerede oplysninger om tredjelandsstatsborgere, sammenkæde alle datasæt vedrørende den samme person og lagre oplysninger om visumindehavere, der har ansøgt om international beskyttelse.

ETIAS vil øge den indre sikkerhed ved på forhånd at screene rejsende for potentielle sikkerhedsrisici, ulovlig migration og høje epidemirisici forud for deres afrejse. Ved at automatisere disse kontroller i forskellige EU-databaser vil ETIAS gøre grænsepassagen hurtigere og mere effektiv for de rejsende, der ikke udgør en risiko.

Visuminformationssystemet (VIS) indeholder allerede nu oplysninger om ansøgninger om visum til kortvarigt ophold fra udenlandske statsborgere fra visumpligtige lande. Det har navnlig til formål at lette visumproceduren for lovlige rejsende og samtidig hjælpe myndighederne med at forebygge svig og visumshopping. Det hjælper også med kontrol ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser for at sikre, at den person, der ankommer til grænsen, er den retmæssige visumindehaver. Det reviderede VIS vil integrere oplysninger om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser ud over oplysninger om visa til kortvarigt ophold. Det vil også automatisere søgningen i alle relevante EU-databaser og forbedre kvaliteten af og sammenhængen i afgørelser om visumansøgninger.

Når interoperabilitetsrammen for EU-informationssystemerne er fuldt implementeret i 2028, vil det være muligt at søge i flere databaser på én gang ved en enkelt, central søgning. Interoperabilitetsrammen vil give et samlet billede af en persons status ved at samle relevante data på én skærm. Det betyder, at myndighederne automatisk vil kunne opdage personer med flere eller falske identiteter eller afsløre, om en person ikke har overholdt reglerne for deres ophold. Rammen vil også generere statistikker på tværs af systemerne, som vil give værdifuld indsigt i rejsemønstre, risici og potentielle misbrug og dermed understøtte en evidensbaseret visumpolitik.

I fremtiden bør EU's IT-systemer, der understøtter visumbehandling, sigte mod at udnytte den teknologiske udvikling, navnlig løsninger baseret på kunstig intelligens. Samtidig vil nye teknologier åbne yderligere muligheder for at forbedre sikkerheden i visumprocesserne og gøre rejseoplevelsen for bona fide-rejsende mere smidig og enkel.

2.Støtte til medlemsstaterne i forbindelse med behandling af visumansøgninger

Moderne visumpolitik kræver også en effektiv behandling af visumansøgninger. Håndtering af store mængder ansøgninger og sikring af rettidige aftaler på konsulater indebærer udfordringer, især i spidsbelastningsperioder. Dette pres øges yderligere af nødvendige proceduremæssige skridt, såsom gennemførelse af grundige sikkerhedskontroller, pålidelig identifikation af ansøgere og håndtering af risici i forbindelse med dokumentfalsk. Forskelle med hensyn til national praksis og digitalisering i medlemsstaterne kan også medføre en mindre strømlinet og mindre gennemsigtig oplevelse for ansøgerne. Disse udfordringer kan underminere systemets effektivitet, mindske tilliden blandt medlemsstaterne og undergrave offentlighedens tillid til, at EU's visumprocedurer er retfærdige.

Ovennævnte udrulning af IT-værktøjer til grænseforvaltning vil være afgørende for at styrke sikkerheden og integriteten i EU's visumproces. Dette skal dog suppleres med praktisk støtte til gennemførelsen af visumpolitikken på både konsulært og centralt niveau. En sådan støtte vil sikre en mere harmoniseret anvendelse af visumreglerne, forbedre kvaliteten, effektiviteten og sammenhængen i beslutningstagningen på tværs af medlemsstaterne, lette udrulningen af digitaliseringen af visumproceduren og bidrage til at reducere visumshopping.

Selv om visumpolitikken er et centralt element i EU's grænseforvaltningspolitik og udgør Unionens første niveau i beskyttelsen af Schengenområdet, er det den eneste politik for indre anliggender, der ikke nyder godt af struktureret støtte fra et EU-agentur. Med henblik herpå vil der ved den kommende revision af Frontex' mandat blive foretaget en undersøgelse af mulighederne for at etablere et EU-visumstøttekontor inden for Frontex, som skal yde operationel støtte i rådgivende egenskab. Dets opgaver kan omfatte udvikling og gennemførelse af uddannelse af konsulære embedsmænd for at sikre en konsekvent høj standard i forbindelse med visumafgørelser, støtte til konsulater i dokumentverificering og afsløring af dokumentfalsk ved hjælp af specialiseret ekspertise, værktøjer og bedste praksis samt gennemførelse af risikovurderinger og landeanalyser for at fremme en sammenhængende, evidensbaseret beslutningstagning på visumområdet i hele Unionen.

Desuden kræver medlemsstaternes stigende afhængighed af eksterne tjenesteydere til at håndtere dele af visumprocessen bedre kvalitetskontrol og overvågning. Kommissionen vil derfor iværksætte en omfattende undersøgelse af outsourcingpraksis og finansiering af eksterne tjenesteydere, der har til opgave at indsamle visumansøgninger, med henblik på at udforske muligheder for at forhindre misbrug af systemet. 

3.Strategisk anvendelse af EU-midler til gennemførelse af visumpolitikken

Medlemsstaterne bør fortsat gøre strategisk brug af tilgængelig EU-finansiering til at støtte en effektiv gennemførelse af visumpolitikken. Det bør prioriteres at finansiere udviklingen af nationale komponenter og nødvendige tilpasninger til det reviderede VIS og digitalisere visumprocedurerne. Finansieringen bør også styrke behandlingskapaciteten (personale og udstyr) på steder, hvor ansøgere oplever lange ventetider på aftaler om Schengenvisa. Kommissionen har til hensigt at yde finansiel støtte til medlemsstaterne i gennemførelsen af de visumrelaterede politiske prioriteter for at imødekomme centrale behov i visumpolitikken. Kommissionen agter desuden at tilvejebringe målrettet vejledning, tematiske workshopper og udveksling af bedste praksis for at fremhæve vellykkede initiativer og lette den praktiske gennemførelse af visumrelaterede aktiviteter. Med henblik på programmeringsperioden 2028-2034 søger Kommissionen at drage læring af den nuværende gennemførelse for at sikre, at visumrelaterede prioriteter i højere grad integreres i fremtidige finansieringsrammer. Ved at fastholde et stærkt fokus på innovation, interoperabilitet og operationel effektivitet sigter Kommissionen mod at sikre, at EU-finansieringen fremmer en moderne, sikker og effektiv EU-visumpolitik yderligere. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne undersøge muligheden for at forhøje de visumgebyrer, der er harmoniseret på EU-plan for Schengenvisa, og anvende indtægterne fra en sådan forhøjelse til at støtte den videre udvikling af EU's fælles visumpolitik.

Næste vigtige skridt:

·Sørge for udrulning af smarte IT-systemer til grænseforvaltning og interoperabilitetsrammen.

·Foreslå at oprette et EU-visumstøttekontor som led i forslaget om revision af Frontex' mandat i 2026.

·Iværksætte en omfattende undersøgelse af brugen af eksterne tjenesteydere i visumprocessen.

V.Konklusion

For at imødegå nuværende og fremtidige globale udfordringer må Unionen tilpasse sig. EU's visumpolitik er central for denne omstilling og befinder sig i skæringspunktet mellem Unionens konkurrenceevne, sikkerhed og udenrigspolitik.

For at sikre en vellykket gennemførelse af denne strategi vil Kommissionen samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union og opfordre begge institutioner til at støtte arbejdet med de bebudede fremtidige initiativer. I betragtning af deres indvirkning på EU's eksterne forbindelser vil de foranstaltninger, der foreslås i denne strategi, blive gennemført i samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil som led i udøvelsen af dens funktioner.

En moderne, fremadskuende visumpolitik vil være en vigtig drivkraft for EU's globale tiltrækningskraft og for at opretholde Europas innovationskapacitet, vækst og konkurrenceevne. Men åbenhed skal gå hånd i hånd med ansvar. En troværdig visumpolitik skal derfor forhindre misbrug, afskrække ulovlig migration og beskytte Schengenområdets integritet. At finde den rette balance mellem sikkerhed og let adgang er afgørende for både at opretholde borgernes tillid og sikre modstandsdygtigheden ved Europas ydre grænser og dets indre sikkerhed.

Samtidig er visumpolitikken et stærkt instrument i Unionens eksterne politik og udenrigspolitik. Den kan fremme samarbejdet med partnerlande på områder af strategisk betydning for EU. De foreslåede reformer vil sikre, at visumfri rejse ikke er en permanent ret, men et privilegium, der kræver en vedvarende indsats for at blive opretholdt.

Opfyldelsen af denne vision kræver moderne værktøjer og effektiv gennemførelse. Digitalisering af visumprocedurer og forenkling af ansøgningssystemer vil gøre Europas visumpolitik mere effektiv, sikker og brugervenlig til gavn for både rejsende og medlemsstater. En konsekvent gennemførelse i hele Unionen vil være afgørende for at omsætte disse reformer til konkrete resultater.

I sidste ende skal visumpolitikken, som er en væsentlig søjle i Schengenreglerne, tjene som en strategisk bro mellem åbenhed og beskyttelse. Den skal forsikre borgerne om, at Europas grænser forvaltes effektivt, og samtidig sende et signal til verden om, at Den Europæiske Union er en selvsikker, konkurrencedygtig og strategisk orienteret global aktør, der er klar til at forme mobiliteten på sine egne vilkår i en stadig tættere forbundet verden.

(1)

I overensstemmelse med COM(2025) 148 final . 

(2)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (kodifikation) (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39) ("visumforordningen"), udpeges de tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige for at rejse til Schengenområdet, og de, der er visumfritaget.

(3)

I visumforordningens artikel 1 fastsættes det, at en visumfritagelse skal baseres på en individuel vurdering af en række kriterier, der bl.a. vedrører ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed, økonomiske fordele, navnlig med hensyn til turisme og udenrigshandel, Unionens eksterne forbindelser med de pågældende tredjelande, herunder navnlig hensynet til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt konsekvenserne af regional sammenhæng og gensidighed. Listen over kriterier er ikke udtømmende.

(4)

  EU's visumaftaler med lande uden for EU , tilgået den 6. januar 2026.

(5)

  Seneste asyltendenser – årlig analyse | Den Europæiske Unions Asylagentur , tilgået den 6. januar 2026. Det interaktive søjlediagram (i afsnittet "Main citizenships" under "Recognition Rates") viser anerkendelsesprocenterne efter nationalitet mellem 2015 og 2024, og det fremgår, at anerkendelsesprocenterne er meget lave for ansøgninger indgivet af statsborgere fra visumfrie lande.

(6)

Tærsklerne baseret på nægtelse af indrejse eller antallet af personer, der bliver i landet efter visummets udløb, samt den betydelige stigning i antallet af asylansøgninger er blevet sænket. Der er tilføjet nye grunde til suspension: anvendelse af ordninger for tildeling af statsborgerskab til investorer, manglende tilpasning til EU's visumpolitik, manglende overholdelse af de forpligtelser, der blev indgået under dialogerne om visumliberalisering, og forværring af de eksterne forbindelser mellem EU og det pågældende tredjeland.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1) (visumkodeksen).

(8)

Rejsedokumenter udstedt af EU-medlemsstater indeholder indehaverens fingeraftryk. I dag kræver kontrollen af, om de biometriske oplysninger, der er lagret i et sådant rejsedokument, svarer til indehaverens, bilateral udveksling af certifikater mellem de enkelte medlemsstaters udpegede kontaktpunkter (i praksis 992 tekniske forbindelser). Tekniske forskelle mellem systemerne kan påvirke fremdriften i sådanne kontroller.

(9)

Visumshopping er den praksis, hvor en ansøger ikke indgiver sin visumansøgning ved konsulatet for en medlemsstat, der passer bedst til ansøgerens reelle hoveddestination eller rejseformål, men ved et konsulat for en medlemsstat, der opfattes som mere fordelagtig, f.eks. på grund af lavere afslagsprocenter, hurtigere sagsbehandling eller lettere adgang til tidsbestilling, eller hvor vedkommende ansøger i forskellige medlemsstater efter tidligere at være blevet afvist.

(10)

Forudgående høring giver medlemsstaterne ret til at gøre indsigelse mod hinandens visumbeslutninger. Efterfølgende høring giver medlemsstaterne mulighed for at blive informeret om andre medlemsstaters beslutninger.

(11)

I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis forpligter EU-retten ikke medlemsstaterne til at udstede et humanitært visum til personer, der ønsker at rejse ind på deres område med henblik på at ansøge om asyl, men de er fortsat frit stillet til at gøre dette på grundlag af deres nationale lovgivning (dom i sag C-638/16 PPU: X og X mod État belge).

(12)

  COM(2025) 185 final .

(13)

  GD HOME, Lev, arbejd og rejs i EU , tilgået den 6. januar 2026.

(14)

Oversigt over EU's turismepolitik – Mobilitet og Transport, tilgået den 6. januar 2026.

(15)

  COM(2025) 785 final .

(16)

  Turismestatistikker , tilgået den 6. januar 2026. Turisme i EU i 2024: Vigtige opdateringer og nye tendenser , tilgået den 6. januar 2026.

(17)

  Digitalisering af Schengenvisa , senest tilgået den 6. januar 2026.

(18)

Canada, Det Forenede Kongerige og USA.

(19)

  ETIAS , tilgået den 6. januar 2026.

(20)

  COM(2025) 90 final .

(21)

  COM(2025) 270 final .

(22)

  COM(2025) 165 final .

(23)

  Choose Europe: advance your research career in the EU , tilgået den 6. januar 2026.

(24)

  JOIN(2025) 26 final .

(25)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21).

(26)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/1883 af 20. oktober 2021 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (EUT L 382 af 28.10.2021, s. 1).

(27)

 Talentpartnerskaber har til formål at fremme strukturerede rammer for samarbejde med partnerlande. Kommissionen har sammen med EU's medlemsstater i skrivende stund iværksat talentpartnerskaber med Tunesien, Marokko, Egypten, Bangladesh og Pakistan.

(28)

  COM(2023) 716 .

(29)

I forbindelse med talentpuljen kan lavt- og mellemuddannede arbejdstagere, der kan bidrage til at afhjælpe mangel på arbejdskraft, potentielt få gavn af forenklede visumansøgningsprocedurer.

(30)

Rådets henstilling af 23. maj 2024 om styrkelse af forskningssikkerheden (EUT C, C/2024/3510, 30.5.2024).

(31)

Som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).