Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52025XG04236

Bekendtgørelse til de personer, enheder og organer, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1532 som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2025/1547 og i Rådets forordning (EU) 2023/1529 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/1548 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav

ST/10762/2025/INIT

EUT C, C/2025/4236, 28.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4236/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4236/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/4236

28.7.2025

Bekendtgørelse til de personer, enheder og organer, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1532 som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2025/1547 og i Rådets forordning (EU) 2023/1529 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/1548 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav

(C/2025/4236)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de fysiske eller juridiske personer, enheder og organer, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1532 (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2025/1547 (2) og i bilag III til Rådets forordning (EU) 2023/1529 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/1548 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine og til væbnede grupper og enheder i Mellemøsten og regionen omkring Det Røde Hav.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at de fysiske eller juridiske personer, enheder og organer, der er anført i ovennævnte bilag, fortsat skal være opført på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse (FUSP) 2023/1532 og i forordning (EU) 2023/1529.

De pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder og organer gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er nævnt i bilag I til forordning (EU) 2023/1529, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler til dækning af basale behov eller til specifikke betalinger (jf. forordningens artikel 3a).

De berørte fysiske eller juridiske personer, enheder og organer kan inden den 1. januar 2026 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til Rådet på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

I overensstemmelse med artikel 10 i afgørelse (FUSP) 2023/1532 og artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) 2023/1529 tages alle indkomne bemærkninger i betragtning i forbindelse med Rådets regelmæssige gennemgang.

Der gøres tillige opmærksom på, at de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder og organer har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)   EUT L 186 af 25.7.2023, s. 20.

(2)   EUT L, 2025/1547, 25.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1547/oj.

(3)   EUT L 186 af 25.7.2023, s. 1.

(4)   EUT L, 2025/1548, 25.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1548/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4236/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top