This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52025XC05009
Publication of an application for the approval of a Union amendment to a product specification for a protected designation of origin in the wine sector pursuant to Article 97(3) in conjunction with Article 105 of Regulation (EU) No 1308/2013 of the European Parliament and of the Council
Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en EU-ændring af produktspecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 97, stk. 3, sammenholdt med artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en EU-ændring af produktspecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 97, stk. 3, sammenholdt med artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
C/2025/5972
EUT C, C/2025/5009, 12.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5009/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/5009 |
12.9.2025 |
Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en EU-ændring af produktspecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 97, stk. 3, sammenholdt med artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
(C/2025/5009)
Inden for en frist på tre måneder fra datoen for denne offentliggørelse kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland, eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgive en indsigelse til Kommissionen, jf. artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 (1).
ANSØGNING OM EN EU-ÆNDRING AF PRODUKTSPECIFIKATION
»Mátra/Mátrai«
PDO-HU-A1368-AM03
Ansøgningsdato: 15.2.2020
1. Ansøger og legitim interesse
Mátrai Borvidék Hegyközségi Tanácsa
(Vinkooperativets råd for vinområdet Mátra)
2. Afsnit i produktspecifikationen, som berøres af ændringen
|
☐ |
Produktets betegnelse |
|
☒ |
Vinavlsproduktets kategori |
|
☒ |
Tilknytning |
|
☒ |
Restriktioner for afsætningen |
3. Beskrivelse af og begrundelse for ændringen
1. Medtagelse af en ny kategori af vinavlsprodukter, perlevin tilsat kulsyre, i produktspecifikationen
|
(a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
|
(b) |
Berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
|
(c) |
Begrundelse: Forbrugernes præferencer har skabt en øget efterspørgsel efter friske, mousserende vine. Produktionsområdets egenskaber, sortstrukturen og vindyrkningsmetoderne i Mátra-vinområdet er særligt gunstige for produktionen af disse vintyper, som overvejende er kendetegnet ikke blot ved sortens egenskaber, men også ved det friske, afbalancerede syreindhold og den frugtagtige karakter, der er typisk for produktionsområdet. Perlevin tilsat kulsyre bidrager derfor til vinområdets mangfoldighed og til den gradvise udvidelse af vinmarkerne og den efterfølgende markedsvækst. |
2. Ændring og stramning af reglerne for produktion af produktet uden for det afgrænsede produktionsområde
|
(a) |
Afsnit i produktspecifikationen, som berøres:
|
|
(b) |
Berørte afsnit i enhedsdokumentet:
|
|
(c) |
Begrundelse: Formålet med ændringen er at begrænse produktionen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Mátra« til vinområdet Mátra fra vinåret 2019/2020 og fremefter med henblik på at styrke oprindelsesbetegnelsen. I henhold til de gældende regler kan druer eksporteres fra vinregionen Mátra til de definerede områder med henblik på at fremstille vin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Mátra«. Dermed er både reglerne, overvågningen og den samfundsmæssige opfattelse af standarden særdeles lempelig. Da alle kan fremstille vin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Mátra« i egen vinkælder, har området ikke kunnet tiltrække »eksterne« investorer. Som følge heraf er der ikke etableret nye vinproducenter. |
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
»Mátra/Mátrai«
2. Type geografisk betegnelse
BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
|
9. |
Perlevin tilsat kulsyre |
3.1. Kode i den kombinerede nomenklatur
22 — DRIKKEVARER, ETHANOL (ETHYLALKOHOL) OG EDDIKE
2204 — Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009
4. Beskrivelse af vinen/vinene
1. Vine – hvidvin
Hvidvinene har en lys grøn til lys strågul og dyb strågul farve.
Duften domineres af citrus- og stenfrugter, uden aroma af egefade.
Smagen er karakteriseret ved lette syrer og alkohol, hvor friske stenfrugter dominerer, ofte kombineret med citrusnoter.
Det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold svarer til de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn:
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 9,5 |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold 4 g/l udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 18 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
2. Vine – rosévin
Rosévinene har en svagt lyserød, lyserød eller svagt violet farve.
Den unge duft domineres af røde bær uden fadnoter.
Lette vine med en smag domineret af røde bær og friske syrer.
Det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold svarer til de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn:
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 9,5 |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold 4 g/l udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 18 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
3. Vine – rødvin
Rødvinene har en dybrød eller meget mørk rubinrød farve.
Duften rummer noter af røde bær, sorte bær og milde, søde krydderier uden dominerende aroma af egefad.
De er kendetegnet ved et moderat syreindhold, en blød tekstur og medium fylde og alkohol.
Det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold svarer til de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn:
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 9,5 |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold 4 g/l udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 20 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
4. Vine – Muskotály [muskatel]
Muskatelvinene varierer i farve fra lys til dyb strågul.
Duften domineres af aromatiske, parfumerede noter (vinblomst og parfume) med citrusnuancer.
Ud over et moderat syreindhold (noget restsukker er tilladt) domineres smagen primært af noter af citrus, parfume og vinblomst.
Det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold svarer til de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn:
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 9,5 |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold 4 g/l udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 18 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
5. Vine – »Késői szüretelésű« [sent høstet]
De sent høstede vine er gyldne, med en kompleks bouquet, en robust, olieagtig tekstur, rige smags- og aromastoffer, smagsnuancer fra lagring på træfade eller flaske, behagelig syre og alkoholstyrke ofte med restsukkerindhold.
Det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold svarer til de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn:
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 9 |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold 4 g/l udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 18 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
6. Vin – siller
Siller vinene har en lys rød til kraftig rød farve med en bouquet af kirsebær eller surkirsebær, en let, intens syrlighed, karakter af enkeltdrue og en aroma og smag, der ikke bærer præg af lagring på fade.
Det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold svarer til de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn:
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 9,5 |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold 4 g/l udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 18 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
7. Vine – »Superior fehér« [Superior hvid]
Superior hvidvine er grønlig-hvide eller grønlig-gule med dybe citrontoner.
Duften rummer noter af modne stenfrugter med strejf af mineraler.
Smagen er tør eller halvtør med noter af modne stenfrugter og en vis mineralitet. Strukturen er præget af medium fylde og alkoholstyrke med en lang eftersmag.
Det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold svarer til de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn:
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 12 |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold 5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 13,33 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
8. Vine – »Superior vörös« [Superior rød]
Superior rødvinene varierer fra granatrød til dyb rubinrød.
Duften rummer noter af røde og sorte bær, urter samt søde krydderier, som opstår ved lagringen. Aromaen er kendetegnet ved noter af kirsebær, surkirsebær, hindbær, ribs, kanel, vanilje, chokolade og tobak.
Smagen har den kraftige frugtighed af modne røde og sorte bær. De er kendetegnet ved moderate, afrundede syrer og tanniner. Vinene har en lang eftersmag, ofte med antydninger af mineralitet.
Det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold svarer til de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn:
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 12 |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold 5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 15 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
9. Perlevin tilsat kulsyre – hvid
Vinenes farve varierer fra grønligt hvid til gyldengul.
Duften har noter af citrus- og grønne frugter.
Smagen er præget af citrusnoter og friske og elegante syrer. Den opløste tilsatte kulsyre fremhæver vinens duft og smag.
Det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold svarer til de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn:
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 9,5 |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold 4 g/l udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 18 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
10. Perlevin tilsat kulsyre – rosé
Rosévinene varierer i farve fra lys løgskalsfarvet til lyserød.
Duften afslører en livlig, frisk, ung karakter, primært med noter af røde bær.
Smagen er livlig og frisk og domineres primært af røde bær. Den opløste tilsatte kulsyre fremhæver vinens duft og smag.
Det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold svarer til de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn:
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 9,5 |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold 4 g/l udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 18 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
11. Perlevin tilsat kulsyre – rød
Rødvinenes farve varierer fra lys rubinrød til moderat dyb rubinrød.
Duften domineres af røde bær og en let, ung karakter.
Rødvinene har en fløjlsagtig tekstur og aromaer af røde bær. Den tilsatte kulsyre fremhæver vinens duft og smag.
Det maksimale totale alkoholindhold og det maksimale totale svovldioxidindhold svarer til de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.
Generelle analytiske kendetegn:
|
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
|
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 9,5 |
|
— |
Minimalt totalt syreindhold 4 g/l udtrykt i vinsyre |
|
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 20 |
|
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
5. Vinfremstillingsmetoder
5.a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
1. Hvidvin
Særlig ønologisk fremgangsmåde
OBLIGATORISK:
|
— |
druerne skal forarbejdes inden for 24 timer efter høsten |
|
— |
rensning af mosten |
2. Rosévin
Særlig ønologisk fremgangsmåde
OBLIGATORISK:
|
— |
druerne skal forarbejdes inden for 24 timer efter høsten |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
rensning af mosten |
3. Rødvin
Særlig ønologisk fremgangsmåde
OBLIGATORISK:
|
— |
rødvinsfremstilling ved gæring på skallerne eller ved opvarmning |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
4. Muskotály-vin [Muskatel]
Særlig ønologisk fremgangsmåde
OBLIGATORISK:
|
— |
druerne skal forarbejdes inden for 24 timer efter høsten |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
rensning af mosten |
|
— |
sammenstikningsregel: Vinen skal indeholde mindst 85 % af sorterne Cserszegi fűszeres, Irsai Olivér, Ottonel muskotály eller Sága muskotály |
5. Késői szüretelésű-vine [sent høstet]:
Særlig ønologisk fremgangsmåde
OBLIGATORISK:
|
— |
druerne skal forarbejdes inden for 24 timer efter høsten |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
rensning af mosten |
|
— |
vinen kan aftappes tidligst den 1. marts året efter høsten |
|
— |
den skal lagres på flasker i tre måneder, før den bringes i omsætning |
6. Siller
Relevante restriktioner for vinfremstillingen
OBLIGATORISK:
|
— |
druerne skal forarbejdes inden for 24 timer efter høsten |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
7. Vinene Superior fehér [Superior hvid] og Superior vörös [Superior rød]:
Særlig ønologisk fremgangsmåde
OBLIGATORISK:
|
— |
druerne skal forarbejdes inden for 24 timer efter høsten |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
må ikke markedsføres tidligere end 1. marts året efter høsten |
|
— |
den samlede volumen skal certificeres og aftappes som enkelt parti |
8. Forbudte ønologiske fremgangsmåder
Relevante restriktioner for vinfremstillingen
Késői szüretelésű-vine [sent høstet]:
FORBUDT: sødning og berigelse
For Superior hvidvine og rødvine:
FORBUDT:
|
— |
sødning |
|
— |
berigelse |
|
— |
forsuring |
|
— |
afsyring |
|
— |
brug af egetræsspåner |
|
— |
omvendt osmose |
9. Perlevin tilsat kulsyre
Relevante restriktioner for vinfremstillingen
Hvidvin:
OBLIGATORISK:
|
— |
druerne skal forarbejdes inden for 24 timer efter høsten |
|
— |
rensning af mosten |
Rosévin:
OBLIGATORISK:
|
— |
druerne skal forarbejdes inden for 24 timer efter høsten |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
|
— |
rensning af mosten |
Rødvin:
OBLIGATORISK:
|
— |
rødvinsfremstilling ved gæring på skallerne eller ved opvarmning |
|
— |
presningen i vinpressen må kun foregå i partier |
10. Regler for vindyrkning
Dyrkningspraksis
|
1. |
Dyrkningsmetode og beplantningstæthed: Kun druer fra vinmarker med et tab af vinstokke på højst 25 % kan anvendes til produktion af »Mátra« BOB-vine. |
|
2. |
Antal knopper på vinstokkene: Antallet af knopper på hver vinstok må ikke overstige 16 pr. kvadratmeter uanset dyrkningsmetode. Der gælder en undtagelse for »Mátra Superior«-vine, hvor antallet af knopper på hver vinstok ikke må overstige 12 pr. kvadratmeter. |
|
3. |
Regler for vinmarker etableret efter den 1. januar 2012:
|
|
4. |
I tilfælde af »Mátra Superior«-vin skal frugtmængden reduceres, således at den ikke overstiger 1 kg pr. vinstok. |
11. Minimumssukkerindhold i druer ved høst
Dyrkningspraksis
Den dag, hvor høsten begynder, fastsættes hvert år af det kompetente vinkooperativråd. Høstdatoen offentliggøres af vinkooperativerne i form af en bekendtgørelse.
Minimumssukkerindhold i druer:
VIN:
|
— |
Hvidvin: 9,0 % vol. (15° i ungarsk mostkoncentration) |
|
— |
Rosé: 9,0 % vol (15° i ungarsk mostkoncentration) |
|
— |
Rød: 9,0 % vol (15° i ungarsk mostkoncentration) |
|
— |
Muskotály [muskatel] 9,0 % vol (15° i ungarsk mostkoncentration) |
|
— |
Késői szüretelésű-vine [sent høstet]: 12,08 % vol (19° i ungarsk mostkoncentration) |
|
— |
Siller: 9,0 % vol (15° i ungarsk mostkoncentration) |
|
— |
Superior fehér [Superior hvid]: 12,45 % vol (19,5° i ungarsk mostgrad) |
|
— |
Superior vörös [Superior rød]: 12,45 % vol (19,5° i ungarsk mostgrad) |
PERLEVIN TILSAT KULSYRE:
|
— |
Hvidvin: 9,0 % vol. (15° i ungarsk mostkoncentration) |
|
— |
Rosé: 9,0 % vol (15° i ungarsk mostkoncentration) |
|
— |
Rød: 9,0 % vol (15° i ungarsk mostkoncentration) |
Høstmetode: manuel eller mekanisk (késői szüretelésű [sent høstet], superior fehér [superior hvid] og superior vörös [superior rød]: udelukkende manuel høst)
5.b. Maksimale udbytter
1. Vine – hvidvine, rosévine, rødvine og Siller – hvis kommunens navn er angivet
100 hektoliter pr. hektar
2. Vine – hvidvine, rosévine, rødvine og Siller – hvis kommunens navn er angivet
14 000 kg druer pr. hektar
3. Vine – hvidvine, rosévine, rødvine og Siller – hvis vinmarkens navn er angivet
56 hektoliter pr. hektar
4. Vine – hvidvine, rosévine, rødvine og Siller – hvis vinmarkens navn er angivet
8 000 kg druer pr. hektar
5. Vine – Muskotály-vine (Muskatel) – hvis kommunens navn er angivet
12 000 kg druer pr. hektar
6. Vine – Muskotály (Muskatel) – hvis vinmarkens navn er angivet
56 hektoliter pr. hektar
7. Vine – Muskotály (Muskatel) – hvis vinmarkens navn er angivet
8 000 kg druer pr. hektar
8. Vine – hvidvin, rosévin, rødvin, Siller og Muskotály
100 hektoliter pr. hektar
9. Vine – hvidvin, rosévin, rødvin, Siller og Muskotály
14 000 kg druer pr. hektar
10. Vine – Késői szüretelésű [sent høstet] – hvis kommunens navn er angivet
56 hektoliter pr. hektar
11. Vine – Késői szüretelésű [sent høstet] – hvis kommunens navn er angivet
8 000 kg druer pr. hektar
12. Vine – Késői szüretelésű [sent høstet], hvis vinmarkens navn er angivet
40 hektoliter pr. hektar
13. Vine – Késői szüretelésű [sent høstet], hvis vinmarkens navn er angivet
6 000 kg druer pr. hektar
14. Vine – Késői szüretelésű [sent høstet]
70 hektoliter pr. hektar
15. Vine – Késői szüretelésű [sent høstet]
10 000 kg druer pr. hektar
16. Vine – Superior fehér [Superior hvid] og Superior vörös [Superior rød]
60 hektoliter pr. hektar
17. Vine – Superior fehér [Superior hvid] og Superior vörös [Superior rød]
8 000 kg druer pr. hektar
18. Perlevin tilsat kulsyre
100 hektoliter pr. hektar
19. Perlevin tilsat kulsyre
14 000 kg druer pr. hektar
20. Perlevin tilsat kulsyre – hvis kommunens navn er angivet
84 hektoliter pr. hektar
21. Perlevin tilsat kulsyre – hvis kommunens navn er angivet
12 000 kg druer pr. hektar
22. Perlevin tilsat kulsyre – hvis vinmarkens navn er angivet
56 hektoliter pr. hektar
23. Perlevin tilsat kulsyre – hvis kommunens navn er angivet
80 kg druer pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
Områder i følgende kommuner klassificeret som klasse I eller II ifølge vinmatriklen: Abasár, Apc, Atkár, Budapest-Rákosliget, Detk, Domoszló, Ecséd, Gyöngyös, Gyöngyöshalász, Gyöngyösoroszi, Gyöngyöspata, Gyöngyössolymos, Gyöngyöstarján, Halmajugra, Hatvan, Heves, Karácsond, Kerepes, Kisnána, Kisnémedi, Markaz, Mogyoród, Nagyréde, Őrbottyán, Pálosvörösmart, Pásztó, Rózsaszentmárton, Szada, Szendehely, Szücsi, Vác, Vácegres, Vácrátót, Vécs, Veresegyház og Visonta.
7. Druesort(er)
blauburger
cabernet franc – cabernet
cabernet franc – carbonet
cabernet franc – carmenet
cabernet franc – gros cabernet
cabernet franc – gros vidur
cabernet franc – kaberne fran
cabernet sauvignon
chardonnay – chardonnay blanc
chardonnay – kereklevelű
chardonnay – morillon blanc
chardonnay – ronci bilé
chasselas – chasselas blanc
chasselas – chasselas dorato
chasselas – chasselas doré
chasselas – chrupka belia
chasselas – fehér fábiánszőlő
chasselas – fehér gyöngyszőlő
chasselas – fendant blanc
chasselas – saszla belaja
chasselas – weisser gutedel
cserszegi fűszeres
furmint – furmint bianco
furmint – moslavac bijeli
furmint – mosler
furmint – posipel
furmint – som
furmint – szigeti
furmint – zapfner
hárslevelű – feuilles de tilleul
hárslevelű – garszleveljü
hárslevelű – lindeblättrige
hárslevelű – lipovina
irsai olivér – irsai
irsai olivér – muskat olivér
irsai olivér – zolotis
irsai olivér – zolotisztüj rannüj
kadarka – csetereska
kadarka – fekete budai
kadarka – gamza
kadarka – jenei fekete
kadarka – kadar
kadarka – kadarka negra
kadarka – negru moale
kadarka – szkadarka
kadarka – törökszőlő
királyleányka – dánosi leányka
királyleányka – erdei sárga
királyleányka – feteasca regale
királyleányka – galbena de ardeal
királyleányka – königliche mädchentraube
királyleányka – königstochter
királyleányka – little princess
kékfrankos – blauer lemberger
kékfrankos – blauer limberger
kékfrankos – blaufränkisch
kékfrankos – limberger
kékfrankos – moravka
kéknyelű – blaustängler
leányka – dievcenske hrozno
leányka – feteasca alba
leányka – leányszőlő
leányka – mädchentraube
merlot
olasz rizling – grasevina
olasz rizling – nemes rizling
olasz rizling – olaszrizling
olasz rizling – riesling italien
olasz rizling – risling vlassky
olasz rizling – taljanska grasevina
olasz rizling – welschrieslig
ottonel muskotály – miszket otonel
ottonel muskotály – muscat ottonel
ottonel muskotály – muskat ottonel
pinot blanc – fehér burgundi
pinot blanc – pinot beluj
pinot blanc – pinot bianco
pinot blanc – weissburgunder
pinot noir – blauer burgunder
pinot noir – kisburgundi kék
pinot noir – kék burgundi
pinot noir – kék rulandi
pinot noir – pignula
pinot noir – pino csernüj
pinot noir – pinot cernii
pinot noir – pinot nero
pinot noir – pinot tinto
pinot noir – rulandski modre
pinot noir – savagnin noir
pinot noir – spätburgunder
rajnai rizling – johannisberger
rajnai rizling – rheinriesling
rajnai rizling – rhine riesling
rajnai rizling – riesling
rajnai rizling – riesling blanc
rajnai rizling – weisser riesling
rizlingszilváni – müller thurgau
rizlingszilváni – müller thurgau bijeli
rizlingszilváni – müller thurgau blanc
rizlingszilváni – rivaner
rizlingszilváni – rizvanac
sauvignon – sauvignon bianco
sauvignon – sauvignon bijeli
sauvignon – sauvignon blanc
sauvignon – sovinjon
syrah – blauer syrah
syrah – marsanne noir
syrah – serine noir
syrah – shiraz
syrah – sirac
szürkebarát – auvergans gris
szürkebarát – grauburgunder
szürkebarát – graumönch
szürkebarát – pinot grigio
szürkebarát – pinot gris
szürkebarát – ruländer
sárga muskotály – moscato bianco
sárga muskotály – muscat blanc
sárga muskotály – muscat bélüj
sárga muskotály – muscat de frontignan
sárga muskotály – muscat de lunel
sárga muskotály – muscat lunel
sárga muskotály – muscat sylvaner
sárga muskotály – muscat zlty
sárga muskotály – muskat weisser
sárga muskotály – weiler
sárga muskotály – weisser
tramini – gewürtztraminer
tramini – roter traminer
tramini – savagnin rose
tramini – tramin cervené
tramini – traminer
tramini – traminer rosso
zenit
zweigelt – blauer zweigeltrebe
zweigelt – rotburger
zweigelt – zweigeltrebe
zöld veltelíni – grüner muskateller
zöld veltelíni – grüner veltliner
zöld veltelíni – veltlinské zelené
zöld veltelíni – zöldveltelíni
8. Tilknytning til det geografiske område
1) Vin
(a) Naturlige faktorer
Det område, der er afgrænset til fremstilling af vin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Mátra«, ligger i det nordlige Ungarn. Mátra er den største bakkekam i landet, som løber fra øst til vest, og de solrige sydlige skråninger er hjemsted for landets største bakkede vinområde. Der kan dyrkes druer af høj kvalitet på den delvis vulkanske, delvis næringsrige aflejringsjord, der er beskyttet mod de nordlige vinde.
Vinområdets jorde kan inddeles i to hovedgrupper, engjord og brun jord. Engjorden forekommer i den nederste del af vinområdet, mens den brune jord forekommer i den øvre del af området – i skovområder, der er blevet ryddet for træer.
Produktionsområdets klimaforhold er primært bestemt af det fastlandsklima, som er fremherskende i Ungarn, og er hovedsageligt kendetegnet ved varme somre og kolde vintre. Vinstokken er en lyshungrende plante, der kræver en lysintensitet på 20 000- 30 000 lux for at kunne assimilere. Den vokser bedst, når antallet af solskinstimer i vækstsæsonen ligger mellem 1 250 og 1 500. Området Mátraalja [de nedre skråninger i Mátra-bakkerne] har næsten denne mængde solskinstimer hvert år. Antallet af årlige solskinstimer ligger på mellem 1 900 og 2 000 timer. Disse tal kan variere betydeligt fra år til år, men i Mátraalja ligger de sjældent under det minimum, der kræves for en vellykket vindyrkning. Den nedre temperaturgrænse for produktion ligger på 9-10 °C. Gennemsnittet over fem år i vinområdet er 10,5 °C, og i vækstsæsonen kan temperaturen nå op på 17 °C. I mange år overstiger det årlige gennemsnit 11 °C, hvilket er en vigtig markør for gode årgange. Nedbørsmængden i Mátraalja er 356-903 mm. Den gennemsnitlige nedbør i juni, juli og august har en positiv indvirkning på kvaliteten og mængden. Mátras afskærmende virkning har også en positiv indvirkning på temperaturerne.
(b) Menneskelige faktorer
På grund af det store geografiske areal har produktionsområdet rige traditioner for vindyrkning og vinfremstilling. Vinavlen i Mátraalja går helt tilbage til begyndelsen af det andet årtusind.
Vinområdet Mátra spiller en central rolle for den ungarske vindyrknings- og vinfremstillingssektor. Ud over sin økonomiske betydning har drueproduktionen også en vigtig samfundsmæssig betydning, idet den genererer og supplerer befolkningens indtægt og bidrager til at holde på lokalbefolkningen. Vindyrkningens landskabsformende virkning bidrager til at gøre regionen mere tiltrækkende. Udvælgelsen af de specifikke sorter under druedyrkningen for at sikre kvaliteten af det endelige produkt, reglerne om kontrol af udbytte, fastsættelsen af druernes passende modenhed ved høsttidspunktet og – for visse vintyper – lagring, er alle baseret på menneskelig viden og ekspertise. En vigtig menneskelig faktor er vidensgrundlaget, hvor den hurtige forarbejdning af råvaren er en afgørende faktor for friske vine (hvidvine, rosévine og muscatvine). Kun manuel høst er tilladt for sent høstede vine, superior hvidvine og superior rødvine. Rødvinene kan fremstilles ved gæring på skallerne eller ved opvarmning.
Beskrivelse af vinene:
Mátra BOB er baseret på lettere, frugtagtige og aromatiske muskatelvine. Vintypen »muskotály« (Muskatel) med de meget aromatiske og duftende noter er særligt bemærkelsesværdig. Med denne vintype lægges der særlig vægt på de aromatiske sorter i produktionsområdet.
Vinfremstillingsprocessen muliggør anvendelse af reduktiv teknologi til hvidvine og rosévine samt produktion af friske rødvine, der fremhæver druernes frugtagtige karakter (f.eks. må presning kun foretages i batchpresser). Der findes både friske, frugtagtige vine og robuste, fyldige hvidvine og rødvine, nogle af dem med en vis mineralitet på grund af druesorten.
Årsagssammenhængen mellem produktionsområdet, de menneskelige faktorer og produktet:
Det økologiske miljø har betydelig indvirkning på vinenes karakteristika. Disse kendetegn kan ikke reproduceres i andre vindyrkende områder. Denne særegenhed kommer først og fremmest til udtryk i den generelt lette, bløde vin, der hurtigt udvikler sig og opnår sin syrlighed, idet nogle årgange har et højt alkoholindhold. Som følge af jordbunds- og klimaforholdene har hvid- og rosévinene en intens bouquet og en fyldig smag. Rødvinene er generelt frugtagtige, lettere og mindre dybe i farven. Deres tanninindhold udvikler sig også hurtigt. Vinene fra produktionsområdet betragtes hovedsagelig som vine med kort modningstid, som drikkes unge. Det økologiske miljø har ført til, at de traditionelle sorter, der er knyttet til dette produktionsområde, har vundet frem.
Ud over den lettere vin omfatter vinområdet Mátra også en række produktionsområder, hvor den frugt, der dyrkes på vinmarkerne, kan anvendes til fremstilling af naturlige, autentiske vine. Disse vine er af en enestående kvalitet, herunder hvad angår deres analytiske parametre, takket være de egenskaber, der afspejler smagene fra Mátra-vinområdet og det beskyttede oprindelsessystem.
Den obligatoriske rensning af mosten og den hurtige forarbejdning resulterer i frugtige vine, hvilket også afspejles i den pågældende vintypes organoleptiske egenskaber.
Virkningen af de menneskelige faktorer for produktionsområdet kan ses på følgende måder:
|
— |
bevidst etablering af sortstrukturer (med både traditionelle og nye sorter), der er i overensstemmelse med områdets økologiske potentiale; |
|
— |
udviklingen af vindyrknings- og vinfremstillingsteknikker egnet til de økologiske betingelser og til dels markedsvilkårene; |
|
— |
udviklingen af en produktions- og integrationsstruktur egnet til de økologiske betingelser og markedsvilkårene. |
Vi mener med hensyn til »Mátra Superior«-vinen, at området kan tilsidesætte druesortens særlige kendetegn, hvis vinproducenten fremstiller vinen med fornøden omhu ved anvendelse af hensigtsmæssigt regulerede dyrkningsmetoder. Formålet med det unikke råmateriale er at fremstille naturlige, autentiske vine.
2) Perlevin tilsat kulsyre
1. Beskrivelse af det afgrænsede geografiske område
(a) Naturlige faktorer
Det område, der er afgrænset til fremstilling af vin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Mátra«, ligger i det nordlige Ungarn. Mátra er den største bakkekam i landet, som løber fra øst til vest, og de solrige sydlige skråninger er hjemsted for landets største bakkede vinområde. Der kan dyrkes druer af høj kvalitet på den delvis vulkanske, delvis næringsrige aflejringsjord, der er beskyttet mod de nordlige vinde.
Vinområdets jorde kan inddeles i to hovedgrupper, engjord og brun jord. Engjorden forekommer i den nederste del af vinområdet, mens den brune jord forekommer i den øvre del af området – i skovområder, der er blevet ryddet for træer.
Produktionsområdets klimaforhold er primært bestemt af det fastlandsklima, som er fremherskende i Ungarn, og er primært kendetegnet ved varme somre og kolde vintre. Vinstokken er en lyshungrende plante, der kræver en lysintensitet på 20 000- 30 000 lux for at kunne assimilere. Den vokser bedst, når antallet af solskinstimer i vækstsæsonen ligger mellem 1 250 og 1 500. Området Mátraalja [de nedre skråninger i Mátra-bakkerne] har næsten denne mængde solskinstimer hvert år. Antallet af årlige solskinstimer ligger på mellem 1 900 og 2 000 timer. Disse tal kan variere betydeligt fra år til år, men i Mátraalja ligger de sjældent under det minimum, der kræves for en vellykket vindyrkning. Den nedre temperaturgrænse for produktion ligger på 9-10 °C. Gennemsnittet over fem år i vinområdet er 10,5 °C, og i vækstsæsonen kan temperaturen nå op på 17 °C. I mange år overstiger det årlige gennemsnit 11 °C, hvilket er en vigtig markør for gode årgange. Nedbørsmængden i Mátraalja er 356-903 mm. Den gennemsnitlige nedbør i juni, juli og august har en positiv indvirkning på kvaliteten og mængden. Mátras afskærmende virkning har også en positiv indvirkning på temperaturerne.
(b) Menneskelige faktorer
På grund af det store geografiske areal har produktionsområdet rige traditioner for vindyrkning og vinfremstilling. Vinavlen i Mátraalja går helt tilbage til begyndelsen af det andet årtusind. Efter Anden Verdenskrig forsvandt de små vinhuse og blev erstattet af store kooperativer. Antallet af vinstokke steg, og vinområdets størrelse nærmede sig 8 000 hektar. I 1990 blev ejendomsretten ændret, og de fleste vinmarker overgik til privat ejendom. Der blev oprettet familiedrevne vinhuse – storgårde, som stadig er definerende for vinområdet i dag.
Vinområdet Mátra spiller en central rolle for den ungarske vindyrknings- og vinfremstillingssektor. Ud over sin økonomiske betydning har drueproduktionen også en vigtig samfundsmæssig betydning, idet den genererer og supplerer befolkningens indtægt og bidrager til at holde på lokalbefolkningen. Vindyrkningens landskabsformende virkning bidrager til at gøre regionen mere tiltrækkende.
Siden begyndelsen af 2000'erne er flere og flere producenter begyndt at fremstille perlevin tilsat kulsyre. Produktionen baseres på fremskridt i de lokale vinbønders og vinmageres ekspertise – i høj grad hjulpet af dygtige yngre kolleger, hvoraf mange har besøgt andre lande rundt om i verden – og fremkomsten af nye vinfremstillingsteknologier. De lokale vinmagere har indset, at det overvejende kølige, kontinentale klima i produktionsområdet sikrer bevarelsen af et højt syreindhold, hvilket gør det muligt at bevare de friske dufte og aromaer, som kan være meget tydelige i perlevin tilsat kulsyre.
2. Beskrivelse af vinene
Mátra-vinene er kendetegnet ved deres rige duft og aroma. Både smagen og duften understreger de friske druers frugtagtige karakter. Vinene har en moden, frisk syre. Kombineret med kulsyren gør de nævnte fællestræk perlevinene endnu mere livlige, friske og frugtagtige.
3. Årsagssammenhængen mellem produktionsområdet, de menneskelige faktorer og produktet
Produktionsområdets egenskaber, sortstrukturen og vindyrkningsmetoderne i Mátra-vinområdet er særligt gunstige for produktionen af perlevin tilsat kulsyre, som overvejende er kendetegnet ikke blot ved sortens egenskaber, men også ved den friske, afbalancerede syre og frugtighed, der er typisk for produktionsområdet. Perlevin tilsat kulsyre bidrager derfor til vinområdets mangfoldighed og til den gradvise udvidelse af vinmarkerne og den efterfølgende markedsvækst.
Det økologiske miljø har betydelig indvirkning på vinenes karakteristika. Disse kendetegn kan ikke reproduceres i andre vindyrkende områder. Den tilsatte kulsyre i perlevinen forstærker den eksisterende friskhed yderligere og fremhæver de primære aromaer, der stammer fra druerne.
9. Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning og andre krav)
1. Regler for betegnelser
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type yderligere betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
|
(a) |
Sortsnavne, traditionelle udtryk, udtryk, der henviser til vinens farve, eller andre begrænsede udtryk kan kun angives, hvis de ikke er mere fremtrædende end oprindelsesbetegnelsen med hensyn til skrifttype, skriftstørrelse eller skriftens farve. |
|
(b) |
Regler for sammenstukne vine:
|
|
(c) |
Det anbefales at anbringe Mátra-vinområdets logo på etiketten. Minimumsdimensioner: 1,5×1,5 cm |
2. Regler om angivelser
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type yderligere betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
|
(a) |
Regler om angivelse af mindre geografiske enheder:
|
3. Regler om angivelser
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type yderligere betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Anvendelse af andre udtryk med begrænset anvendelse for visse vintyper:
VIN:
|
— |
»barrique«, »barrique-ban erjesztett« [lagret på fad] eller »hordóban erjesztett« [lagret i tønde], »barrique-ban érlelt« [modnet på fad] eller »hordóban érlelt« [modnet i tønde]: kan angives for alle vintyper |
|
— |
»első szüret« [første høst], »virgin vintage« eller »szűztermés« [jomfruelig afgrøde]: kan angives for hvidvine, rosévine, rødvine, Muskatel og Siller vine |
|
— |
»újbor« [ny vin] eller »primőr« [primeur]: kan angives for hvidvine, rosévine, rødvine, Muskatel og Siller vine |
|
— |
»szűretlen« [ufiltreret]: kan angives for hvidvine, rødvine, Muskatel, sent høstede vine, Superior hvidvine og Superior rødvine |
|
— |
»töppedt szőlőből készült bor« [vin fremstillet af let tørrede druer] kan angives for hvidvine, Muskatel, Siller og sent høstede vine |
|
— |
»jégbor« [isvin] kan angives for hvidvine, Muskatel og sent høstede vine |
|
— |
»küvé« eller »cuvée«: alle typer vin |
|
— |
den beskyttede traditionelle benævnelse »Muzeális bor« [historisk vin]: kan angives for hvidvine, rødvine, Muskatel og sent høstede vine |
|
— |
»főbor« [førsteklasses vin] kan angives for hvidvine, Muskatel, Superior hvidvin og Superior rødvin |
PERLEVIN TILSAT KULSYRE:
|
— |
»első szüret« [første høst], »virgin vintage« eller »szűztermés« [jomfruelig afgrøde]: kan angives for hvidvine, rosévine og rødvine |
|
— |
»újbor« [ny vin] eller »primőr« [primeur]: hvidvine, rosévine, rødvine |
|
— |
den beskyttede traditionelle benævnelse »válogatott szüretelésű bor« [vin fra selektiv høst]: hvidvine, rosévine, rødvine |
|
— |
»küvé« eller »cuvée«: hvidvine, rosévine, rødvine |
4. Beskyttede traditionelle benævnelser
Retsgrundlag:
EU-lovgivningen
Type yderligere betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Følgende traditionelle benævnelse kan anvendes som synonym for angivelsen »beskyttet oprindelsesbetegnelse«: »védett eredetű bor« [vin med beskyttet oprindelse]
Beskrivelse af produktets karakteristika:
»késői szüretelésű bor« [vin af sent høstede druer], »válogatott szüretelésű bor« [vin fra selektiv høst], »muzeális bor« [historisk vin] og Siller
Link til produktspecifikationen
https://boraszat.kormany.hu/download/c/e8/b2000/Matra%20OEM_v2_korr.pdf
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5009/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)