This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52025XC00510
Publication of a communication of approval of a standard amendment to a product specification for a name in the wine sector, as referred to in Article 17(2) and (3) of Commission Delegated Regulation (EU) 2019/33
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
PUB/2024/1112
EUT C, C/2025/510, 28.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/510/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
![]() |
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
C/2025/510 |
28.1.2025 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(C/2025/510)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Los Balagueses«
PDO-ES-A0941-AM02
Meddelelsesdato: 29. oktober 2024
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
1. ÆNDRING AF ANALYTISKE PARAMETRE
Beskrivelse:
Kravet om grænseværdier for visse parametre er blevet slettet, og toleranceværdierne er blevet ændret for andre parametre.
Punkt 2, litra a), i produktspecifikationen og punkt 4 i enhedsdokumentet er blevet ændret.
Der er tale om en standardændring, da den ikke ændrer betegnelsen, anvendelsen af betegnelsen eller produktkategorien og heller ikke risikerer at ophæve tilknytningen eller medføre nye markedsføringsrestriktioner, da den ikke er omfattet af de betingelser for EU-ændringer, der er omhandlet i artikel 24, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143.
Begrundelse:
Ændringen af de analytiske parametre for de vine, der fremstilles under den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Los Balagueses«, er berettiget af følgende årsager:
1. |
I løbet af de sidste ti år er der som følge af klimaforandringer sket en ændring i både abiotiske og biotiske faktorer. Disse faktorer bliver mere varierede i forhold til, hvad der var tilfældet, da ansøgningen blev indgivet i 2009, baseret på klimaregistre fra ca. fem år tidligere. På daværende tidspunkt var der ingen viden om klimaforandringerne. Desuden var de analytiske parametre på det tidspunkt mere regelmæssige. På nuværende tidspunkt har klimaet forandret sig markant, hvilket har resulteret i, at nogle høstperioder i modningsperioden er meget varme og andre køligere. Af denne grund er der parametre, der skal fjernes, herunder parametrene for pH, reducerende sukker, totalt polyphenolindeks (TPI) og farveintensitet. Som forklaret ovenfor er disse parametre i øjeblikket ikke væsentlige i forbindelse med henvisningen til specifikke vinområder såsom Pago de los Balagueses. Af denne grund er det kun parametre, der angiver et specifikt et sted og et specifikt indhold, der er bevaret med passende toleranceværdier med hensyn til disse klimaforandringer. Disse parametre er: alkoholindhold som udtryk for et produkt af en given oprindelse, totalt syreindhold, som er rygraden i et produkt som f.eks. vin, og flygtig syre, der henviser til en fejlfri vin. Der er imidlertid blevet tilføjet en sætning i slutningen af tabellerne over de analytiske parametre, som angiver, at den nuværende lovgivning vil finde anvendelse på eventuelle grænseværdier, der ikke er omfattet. Områdets nærmeste meteorologiske station er Valencias institut for landbrugsforskning (IVIA). Der er blevet observeret en betydelig variation i instituttets dataregistre i de sidste ti år. Der er i de seneste år blevet set en klar tendens med hensyn til stigningen i både gennemsnitstemperaturen og minimumstemperaturerne. Antallet af kolde timer er også faldet i forhold til de første par år. Denne variation i klimafaktorerne påvirker de analytiske parametre for landbrug og vindyrkning. Med denne tilpasning af de påtænkte parametre forbliver BOB'ens indhold uændret, idet andre parametre, der i højere grad vedrører en produktionstype, fjernes. |
2. |
Variationer i forbrugertendenser forklarer fjernelsen af visse parametre, herunder det totale svovldioxidindhold, eftersom forbrugerne i stigende grad ønsker vine uden tilsatte sulfater eller med meget lave sulfatniveauer, da det er et allergen, der er omfattet af EU-reglerne. På baggrund af de anvendte produktionsteknikker kan denne type vin p.t. fremstilles uden tilsætning af dette allergen. Parametre som f.eks. det samlede polyphenolindeks (TPI) og farveintensiteten (CI) anvendes i stadig mindre grad, da nye forbrugere foretrækker lettere vine med færre tanniner, hvilket påvirker vinenes farve. Det betyder, at disse ikke længere er en vigtig faktor ved fremstillingen af vinene i dag. Det samme gælder for fremtidige vine. pH-værdien er udeladt, da denne er forbundet med parameteren for totalt syreindhold udtrykt som vinsyre, som fortsat er anført. |
2. FJERNELSE AF ORDET »CRIANZA« FRA BESKRIVELSEN AF RØDVINENE
Beskrivelse:
Begrebet »crianza« er blevet fjernet fra beskrivelsen af rødvinene.
Denne ændring vedrører punkt 2, litra b), i produktspecifikationen og berører ikke enhedsdokumentet.
Dette er en standardændring, da den ikke er omfattet af nogen af betingelserne for EU-ændringer som omhandlet i artikel 24, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143.
Begrundelse:
I den oprindelige produktspecifikation blev ordet »crianza« medtaget som en måde at informere forbrugeren om lagringen af rødvine på fade. Det vil sige, at ordet blev brugt i forbindelse med modne vine. Det samme ord er imidlertid også et traditionelt begreb, der er underlagt regler, idet der gælder et minimumskrav om lagring i to år, inden vinen frigives på markedet. Begrebet »crianza« er derfor blevet fjernet fra produktspecifikationen, da det kan misforstås som havende den anden betydning.
Det traditionelle begreb »crianza« er ikke brugt i denne BOB, da vinen kun lagres på fade i den tid, der anses for nødvendig, og ikke nødvendigvis i to år.
3. ÆNDRINGER I VINTYPERNE
Beskrivelse:
Vintypen »Vino tinto »crianza« (Garnacha tintorera, Tempranillo og Merlot)« udgår, og følgende tilføjes: »Vino tinto (Bobal)« og »Vino blanco (Tardana)«.
Denne ændring vedrører punkt 2, litra b), i produktspecifikationen og berører ikke enhedsdokumentet.
Dette er en standardændring af produktspecifikationen, da den ikke er omfattet af nogen af betingelserne for EU-ændringer, jf. artikel 24, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143.
Begrundelse:
Druesorterne »Bobal« og »Tardana« er blevet tilføjet til produktspecifikationen, og derfor er beskrivelserne af de enkeltsortsvine, der fremstilles af disse sorter, også blevet tilføjet.
Desuden er den organoleptiske beskrivelse af flersortsvin fremstillet af Garnacha Tintorera, Tempranillo og Merlot blevet fjernet, da den gentages i beskrivelsen af flersortsvin fremstillet af Merlot, Garnacha Tintorera og Tempranillo.
4. VARIATION I DRUEUDBYTTER OG VINUDVINDING
Beskrivelse:
Der er medtaget et udvindingsudbytte på over 70 %, og grænseværdierne for maksimale udbytter pr. hektar er blevet hævet: fra 7 500 til 7 950 kg/ha for rødvinene og fra 9 000 til 10 000 kg/ha for hvidvinene.
Punkt 3 og 5 i produktspecifikationen og punkt 5 i enhedsdokumentet er blevet ændret tilsvarende.
Da formålet er at opretholde eller forbedre produktets kvalitet og egenskaber, er dette en standardændring af produktspecifikationen, da den ikke er omfattet af nogen af betingelserne for en EU-ændring, jf. artikel 24, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143.
Begrundelse:
Der er sket teknologiske forbedringer i form af bedre presning uden højt atmosfærisk tryk, fordi vingården har investeret i en topmoderne pneumatisk presse. Dette resulterer i højere udvindingsudbytter med en stigende kvalitet til følge, hvorfor udbyttet pr. hektar skal ændres.
Forbedringerne med hensyn til at skaffe vand gennem investeringen i solpaneler for at gøre vindyrkningen mere bæredygtig og eliminere brugen af fossile brændstoffer til produktion af elektricitet har bidraget til en øget produktion inden for de kvalitetsparametre, der er fastlagt for »Pago« (vinområde).
5. UDVIDELSE AF DET AFGRÆNSEDE GEOGRAFISKE OMRÅDE
Beskrivelse:
Der er blevet tilføjet tilstødende parceller med lignende karakteristika. På nuværende tidspunkt består »Los Balagueses« af polygon 127, parcel 372 og områderne 4, 9, 34 og 35 samt parcel 57, områderne 15, 2, 46, 95. Hensigten er at medtage områderne 23, 11, 97, 7, 8, 99 og 1 på parcel 57.
Punkt 4 i produktspecifikationen og punkt 6 i enhedsdokumentet er blevet ændret.
Udvidelsen af vindyrkningsarealet i Pago de los Balagueses betragtes også som en standardændring i henhold til artikel 24, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1143, da tilknytningen ikke ændres herved.
Begrundelse:
Hensigten er at tilføje forskellige områder, der støder op til det afgrænsede område, som fremgår af produktspecifikationen, således at de udgør en del af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Los Balagueses«.
De foreslåede udvidelsesområder ligger ved siden af de parceller, der i øjeblikket er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse. De betingelser og faktorer, der påvirker disse områder, er således de samme.
6. TILFØJELSE AF NYE DRUESORTER
Beskrivelse:
Den røde sort »Bobal« og den hvide sort »Tardana« er blevet indført.
Denne ændring berører punkt 6 i produktspecifikationen og punkt 7 i enhedsdokumentet.
Dette er en standardændring af produktspecifikationen, da den ikke er omfattet af nogen af betingelserne for EU-ændringer, jf. artikel 24, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143.
Begrundelse:
Det skyldes udvidelsen af det afgrænsede område. Sorterne Bobal og Tardana har en længere cyklus til imødegåelse af forventede variationer forårsaget af klimaforandringer og opnåelse af en balance i vinene. De har opnået et sådant internationalt ry. Der er tale om hjemmehørende druesorter i Valencia, som i stigende grad efterspørges på det nuværende marked.
7. OPDATERING AF VISSE OPLYSNINGER
Beskrivelse:
I afsnit 8, litra b), i produktspecifikationen er henvisningerne til gældende lovgivning blevet ajourført. Og i afsnit 9 er kontaktoplysningerne også blevet ajourført for den kompetente myndighed og det delegerede kontrolorgan.
Denne ændring vedrører afsnit 8, litra b), og afsnit 9 i produktspecifikationen og berører ikke enhedsdokumentet.
Dette er en standardændring af produktspecifikationen, da den ikke er omfattet af nogen af betingelserne for EU-ændringer, jf. artikel 24, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143.
Begrundelse:
Ændringen af andre aspekter af produktspecifikationen er blevet udnyttet som mulighed for at foretage disse forbedringer.
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
Los Balagueses
2. Type geografisk betegnelse
BOB – Beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
1. |
Vine |
3.1. Kode i den kombinerede nomenklatur
— |
22 – DRIKKEVARER, ETHANOL (ETHYLALKOHOL) OG EDDIKE 2204 – Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009 |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
1. Rødvin
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Intens farve, kirsebærrød. Intense noter af modne druer, brombær, hindbær og blomme i harmoni med underskov og egetræskarakter. Smagen er velstruktureret, men fløjlsagtig, med modne tanniner og en lang og frisk eftersmag.
Med hensyn til de ikke angivne grænseværdier skal den gældende lovgivning overholdes.
Generelle analytiske kendetegn
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 13,5 |
— |
Minimalt totalt syreindhold 5 g/l udtrykt i vinsyre |
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 10 |
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
2. Hvidvin
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Klar, lys, strågul. Duften er frisk med aromaer af hvide og eksotiske frugter, ananas, mango. Smagen har en god struktur, og den er fed og frisk og har en lang eftersmag.
Med hensyn til de ikke angivne grænseværdier skal den gældende lovgivning overholdes.
Generelle analytiske kendetegn
— |
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) — |
— |
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 12 |
— |
Minimalt totalt syreindhold 6 g/l udtrykt i vinsyre |
— |
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) 8,3 |
— |
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) — |
5. Vinfremstillingsmetoder
5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Særlig ønologisk fremgangsmåde
Udvindingsudbytte > 70 %
5.2. Maksimale udbytter
1. Røde druesorter
7 950 kg druer pr. hektar
68 hektoliter pr. hektar
2. Hvide druesorter
10 000 kg druer pr. hektar
75 hektoliter pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
Produktionsområdet for de omfattede vine ligger i kommunen Requena og er fordelt som følger: polygon 127, parcel 372 og områderne 4, 9, 34 og 35, parcel 57, områderne 15, 2, 46, 95 og områderne 23, 11, 97, 7, 8, 99 og 1.
7. Druesort(er)
BOPAL
CHARDONNAY
GARNACHA TINTORERA
MERLOT
PLANTA NOVA – TARDANA
SAUVIGNON BLANC
SYRAH
TEMPRANILLO
8. Tilknytning til det geografiske område
Vindyrkningsarealet ligger på en skråning, der ud over at lette vanddræningen og bidrage til udviklingen af dybe rødder optimerer planternes eksponering for solen. Dette er gunstigt for druernes modning og for en højere produktion af polyphenoler, som efterfølgende bidrager til vinenes farve og fylde. Det naturlige miljø med skovvegetationen, der omgiver jorden, understøtter den økologiske vindyrkning. Mikrofaunaen er alsidig, hvilket letter bestøvning, bidrager til jordbeluftning og en regulering af skadedyr på vinstokke og druer uden brug af pesticider. Den vegetation, der omgiver parcellerne, fungerer som naturlig barriere.
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, supplerende krav)
—
Link til produktspecifikationen
https://breu.gva.es/b/SpOpz2Spgq
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/510/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)