EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.11.2025
COM(2025) 715 final
BILAG
til
forslag til
Rådets afgørelse
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser), bilag XII (Kapitalens frie bevægelighed) og bilag XXII (Selskabsret) til EØS-aftalen
(Regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter)
BILAG
UDKAST TIL DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE
Nr. […]
af […]
om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser), bilag XII (Kapitalens frie bevægelighed) og bilag XXII (Selskabsret) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter og om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 806/2014 og (EU) 2015/2365 samt direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU) 2017/1132 skal indarbejdes i EØS-aftalen.
(2)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/168 af 10. februar 2021 om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår undtagelsen for visse valutaspotbenchmarks fra tredjelande og udpegelse af erstatninger for visse benchmarks, som snart ophører, og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, der blev indarbejdet i EØS-aftalen ved det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse 388/2021 af 10. december 2021, skal også tilføjes som en ændringsretsakt til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 i bilag IX til EØS-aftalen.
(3)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/450 af 25. november 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i hvilken rækkefølge CCP'er skal betale den kompensation, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2021/23, det maksimale antal år, hvor disse CCP'er skal anvende en del af deres årlige overskud til sådanne betalinger til indehavere af instrumenter, der anerkender et krav på deres fremtidige overskud, og den maksimale del af dette overskud, der skal anvendes til disse betalinger, skal indarbejdes i EØS-aftalen.
(4)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/451 af 25. november 2022 om præcisering af de faktorer, der skal tages i betragtning af den kompetente myndighed og tilsynskollegiet ved vurderingen af centrale modparters genopretningsplan, skal indarbejdes i EØS-aftalen.
(5)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/840 af 25. november 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer metoden til beregning og opretholdelse af det yderligere beløb af præfinansierede egne dedikerede ressourcer, der skal anvendes i henhold til nævnte forordnings artikel 9, stk. 14, skal indarbejdes i EØS-aftalen.
(6)Bilag IX, XII og XXII til EØS-aftalen bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I bilag IX til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:
1.Følgende led tilføjes i punkt 19b (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU), punkt 31bh (Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) 2015/2365) og punkt 31i (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010):
"-32021 R 0023: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 (EUT L 22 af 22.1.2021, s. 1)."
2.Punkt 31baa (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014) ændres således:
i)følgende led tilføjes:
"-32021 R 0023: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 (EUT L 22 af 22.1.2021, s. 1).";
3.Punkt 31bc (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012) ændres således:
i)følgende led tilføjes:
"-32021 R 0023: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 (EUT L 22 af 22.1.2021, s. 1),
–32021 R 0168: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/168 af 10. februar 2021 (EUT L 49 af 12.2.2021, s. 6).";
ii)Følgende tilpasning indsættes efter tilpasning fa):
"(faa)
I artikel 6b:
i)
I stk. 1, 3 og 10, første afsnit, indsættes ordene "og, for så vidt angår EFTA-staterne, til EFTA-Tilsynsmyndigheden" efter ordet "Kommissionen";
ii)
I stk. 1, tredje afsnit, i stk. 3, tredje afsnit, og i stk. 10, tredje og femte afsnit, indsættes ordene "og EFTA-Tilsynsmyndigheden" efter ordet "Kommissionen";
iii)
i stk. 5 tilføjes følgende afsnit:
På baggrund af den begrundelse samt den dokumentation, som den i stk. 1 nævnte myndighed har fremlagt, skal EFTA-Tilsynsmyndigheden hurtigst muligt efter modtagelse af den i stk. 1 nævnte anmodning enten suspendere clearingforpligtelserne for de bestemte OTC-derivatklasser ved hjælp af en afgørelse eller afvise suspensionsanmodningen.
Ved vedtagelsen af den i femte afsnit nævnte afgørelse tager EFTA-Tilsynsmyndigheden højde for udtalelsen afgivet af ESMA i henhold til denne artikels stk. 2, afviklingsmålene omhandlet i artikel 21 i forordning (EU) 2021/23, de i nærværende forordnings artikel 5, stk. 4 og 5, fastsatte kriterier for disse OTC-derivatklasser og behovet for suspension for at undgå eller håndtere en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet eller de finansielle markeders ordentlige funktion i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Hvis EFTA-Tilsynsmyndigheden afviser suspensionsanmodningen, fremlægger den en skriftlig begrundelse herfor for den i stk. 1, første afsnit, nævnte anmodende myndighed og for ESMA. EFTA-Tilsynsmyndigheden underretter straks Det Stående Udvalg for EFTA-Staterne herom og sender det begrundelsen, som blev fremlagt til den i stk. 1, første afsnit, nævnte anmodende myndighed og til ESMA. Disse oplysninger offentliggøres ikke.
Kommissionen og EFTA-Tilsynsmyndigheden samarbejder med henblik på at nå til enighed om en identisk holdning til suspensionen af clearingforpligtelsen og, hvor det er relevant, handelsforpligtelsen og for så vidt angår forlængelsen af suspensionen i henhold til stk. 9."
iv)
I stk. 6 og 10 læses, for så vidt angår EFTA-staterne, ordet "gennemførelsesretsakt" som "EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelser".
v)
I stk. 9 læses, for så vidt angår EFTA-staterne, ordene "kan Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt" som "kan EFTA-Tilsynsmyndigheden ved en afgørelse,";
vi)
I stk. 10, femte afsnit, indsættes ordene "og til Det Stående Udvalg for EFTA-Staterne" efter ordet "Rådet".
iii)Følgende tilpasning indsættes efter tilpasning h):
"ha)
I artikel 13a læses, for så vidt angår EFTA-staterne, ordene "den 13. februar 2021" som "datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. .../ af ... [nærværende afgørelse].".
4.Følgende indsættes efter punkt 31ca (Kommissionens beslutning 2001/528/EF):
"31cb.32021 R 0023: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter og om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 806/2014 og (EU) 2015/2365 samt direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU) 2017/1132 (EUT L 22 af 22.1.2021, s. 1).
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:
a)
Uanset bestemmelserne i protokol 1 til denne aftale, og medmindre andet er fastsat i denne aftale, forstås udtrykkene medlemsstater, afviklingsmyndigheder og kompetente myndigheder således, at de, ud over deres betydning i forordningen, også omfatter henholdsvis EFTA-staterne, deres afviklingsmyndigheder og deres kompetente myndigheder.
b)
Henvisninger i forordningen til ESMA's beføjelser i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 forstås i de tilfælde, som er omhandlet i og i overensstemmelse med punkt 31i i dette bilag, som henvisninger til EFTA-Tilsynsmyndighedens beføjelser for så vidt angår EFTA-staterne.
c)
Henvisninger til "medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker" (ESCB) eller til "centralbanker" skal forstås således, at de, ud over deres betydning i forordningen, også omfatter de nationale centralbanker i EFTA-staterne, med undtagelse af Liechtenstein, hvor sådanne henvisninger ikke finder anvendelse.
d)
Henvisning til EU-retten skal forstås som henvisninger til EØS-aftalen.
e)
I artikel 2, nr. 30), erstattes ordene "artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)" af ordene "EØS-aftalens artikel 61, stk. 1,".
f)
Henvisninger til Unionens statsstøtteregler som defineret i artikel 2, nr. 39), forstås som henvisning til de statsstøtteregler, der er fastlagt i kapitel 2 i del IV i EØS-aftalen, herunder de relevante bilag og protokoller til EØS-aftalen og for så vidt angår EFTA-staterne de relevante bestemmelser i aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol.
g)
I artikel 4, stk. 2, litra k) erstattes ordet "EU-valutaer" af ordene "officielle valutaer i de kontraherende parter i EØS-aftalen".
h)
I artikel 36, stk. 1, læses, for så vidt angår EFTA-staterne, ordet "Kommissionen" som "EFTA-Tilsynsmyndigheden".
i)
I artikel 43, stk. 2, erstattes ordet "Unionen" af ordene "EØS-aftalens konkurrenceregler".
j)
I artikel 73:
i)
I stk. 1, litra b), indsættes ordene "og EFTA-Tilsynsmyndigheden" efter ordet "EBA";
ii)
I stk. 5, litra b), indsættes ordet "EFTA-Tilsynsmyndigheden" efter ordet "ESMA".
k)
Artikel 76 finder ikke anvendelse.
l)
I artikel 77, stk. 1, for så vidt angår EFTA-staterne gælder ordene "jf. artikel 76, stk. 1," ikke.
m)
I artikel 79:
i)
i stk. 1, for så vidt angår EFTA-staterne gælder ordene "i henhold til artikel 76, stk. 1," og "i artikel 76, stk. 1," ikke;
ii)
Følgende afsnit tilføjes i stk. 2:
"Det er ikke obligatorisk for de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i EFTA-staterne at indgå sådanne samarbejdsaftaler".
5.Følgende punkter indsættes efter nummer 31cb) (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23):
"31cba. 32023 R 0450: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/450 af 25. november 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, i hvilken rækkefølge CCP'er skal betale den kompensation, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2021/23, det maksimale antal år, hvor disse CCP'er skal anvende en del af deres årlige overskud til sådanne betalinger til indehavere af instrumenter, der anerkender et krav på deres fremtidige overskud, og den maksimale del af dette overskud, der skal anvendes til disse betalinger (EUT L 67 af 3.3.2023.s. 5).
31cbb. 32023 R 0451: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/451 af 25. november 2022 om præcisering af de faktorer, der skal tages i betragtning af den kompetente myndighed og tilsynskollegiet ved vurderingen af centrale modparters genopretningsplan (EUT L 67 af 3.3.2023, s. 7).
31cbc. 32023 R 0840: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/840 af 25. november 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer metoden til beregning og opretholdelse af det yderligere beløb af præfinansierede egne dedikerede ressourcer, der skal anvendes i henhold til nævnte forordnings artikel 9, stk. 14 (EUT L 107 af 21.4.2023, s. 29).
Artikel 2
Følgende led tilføjes i punkt 4 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF) i bilag XII til EØS-aftalen:
"-32021 R 0023: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 (EUT L 22 af 22.1.2021, s. 1)."
Artikel 3
Følgende led indsættes i punkt 1 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132), punkt 10d (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF) og punkt 10g (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF) i bilag XXII til EØS-aftalen:
"-32021 R 0023: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 (EUT L 22 af 22.1.2021, s. 1)."
Artikel 4
Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) 2021/23 og delegeret forordning (EU) 2023/450, (EU) 2023/451 og (EU) 2023/840, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 5
Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1, eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. ... / ... af[…] [indarbejdelse af {Forordning (EU) 2019/2099} i EØS-aftalen], eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. ... / ... af […] [indarbejdelse af {Direktiv (EU) 2019/2121} i EØS-aftalen] alt efter hvilken dato der er den seneste.
Artikel 6
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den [...].
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
[…]
Sekretærerne
for Det Blandede EØS-Udvalg
[…]